Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Den store islandske database
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Trykt i Slægt og Data 2004-3.

Steen Thomsen:


Den store islandske database


I Slægt og Data 2002/4 skrev jeg om den store islandske persondatabase indeholdende alle islændere til alle tider - nå ja, i hvert fald dem man kender. Jeg skrev at det nok ville vare længe før vi fik adgang basen - men kort efter var den der:

         http://islendingabok.is

Der er to firmaer bag: Friðrik Skulason er IT-mand og genealog, og DeCode er genforskere - og det er dem der har pengene. Der har været et tredje firma på banen, som prøvede at sætte lus i skindpelsen, men de er ude af sagaen igen. Friðrik og DeCode har hver sin udgave af basen - DeCode med gen-prøver og arvelige sygdomme som de forsker i, og Friðrik med slægtsoplysningerne. Det er den sidste der er på nettet.

Og - mirabile dictu - den er gratis! Dog med det krav at man opgiver kilder, både islendingabok.is og de kilder den anfører som grundlag for oplysningerne. Man må gerne bruge oplysningerne til slægtsbøger der udgives, men iøvrigt ikke i økonomisk øjemed.

Selvfølgelig er alt på skrevet på islandsk, og det sætter jo visse begrænsninger for danskere - men hvad værre er: Man skal opgive sit islandske personnummer for at få adgang. (Ja du kan da godt bruge dit danske, men så bliver brugernavn og kodeord sendt pr fodpost til den islænder der har dit nummer - hvis der ér en).

Friðrik skriver på nettet:
'We will in the future provide access to those without such a number through the english version of the database at

      http://www.genealogy.is

however, there will be a while until it opens'.

Hvad er der i basen?

Databasen rummer godt 685.000 personer, og forventes at komme op på 700.000. Det er så godt som alle der findes kildemateriale om, og ca halvdelen af alle der har boet på Ísland siden landnamstiden (som regnes fra 871 til 930). Man anslår at der alt ialt har været/er 1,4 mio islændere.

Fra 1703 og frem rummer databasen 95 % af alle islændere.

I det 20' århundrede er der 366.000 personer, og 95% af dem er hægtet op til deres forældre. Der hvor familiesammenhænge mangler, er rettelser og tilføjelser meget velkomne.

Dette er første gang i verdenshistorien, at der er lavet en database over et helt folk.

Íslands første folketælling blev taget i 1703 (det er vistnok verdens første statistiske folketælling, ikke at forveksle med skattemandtal, som allerede var velkendte 'da Quirinius var landshøvding i Syrien'. Følgende folketællinger findes på edb - vel at mærke det der er bevaret for hele landet:

      1703, 1729, 1785, 1801, 1816, 1835, 1845, 1860,
      1870, 1880, 1890, 1901, 1910, 1930.

Hvad kan man med basen ?

Afgrænsning

Som sagt skal man have en adgangskode, og når man så har opgivet brugernavn og kode, kommer man ind på sin egen side, med de oplysninger det islandske CPR (Þjóðskrá) har om een. Herfra kan man klatre omkring i træet, og se detaljer om personen, og den omgivende familie. Men man kan ikke se alt om alle - der er indlagt begrænsninger.

For personer født før 1700 kan man se alle indtastede oplysninger. Ligeså for en selv og 3 generationer forfædre. For andre forfædre ser man kun familiemedlemmerne som navn, fødselsår og dødsår. Og man kan ikke klatre længere ud i træet (altså efter 1700). Det må siges at være en afgrænsning, der sikrer megen anonymitet - jeg synes selv den er for stram. For eksempel kan man ikke se detaljer om oldemors anden mand.

Eksempel på en persons oplysninger ses her:


Faðir:                            Móðir:
Jón Árnason                   Margrét Jónsdóttir
Fæddur 1726                 Fædd 1727
Látinn 1805                    Látin 4. febrúar 1776

Björn Jónsson

Fæddur í Vík á Vatnsnesi 1749
Látinn í Bólstaðarhlíð 11. ágúst 1825
Stúdent frá Hólaskóla. Prestur á Hofi á Skagaströnd og á Bergsstöðum í Svartárdal. Bjó þó í Bólstaðarhlíð, Bergstaðasókn, Hún. Var þar 1801. Björn "var hagmæltur, orðhagur mjög og skjótur til svars, fjörmaður mikill og gleðimaður, gamansamur og hafði stundum í frammi smáhrekki við fólk" segir í Skagf.1850-1890 IV. Sigurður Guðmundsson skólameistari á Akureyri gaf Birni kenningarnafnið "hinn dætrum frjóvi". Frá þeim Ingibjörgu er rakin Bólstaðarhlíðarætt.
Heimildir: 1801, Nt.ÞB, Esp.575, Austf.851, Thorarens., Skagf.1850-1890 III/IV, ÍÆ.V.66-7, A-Landey., ÍÆ.I.129

Alsystkin
Jón Jónsson  1751 - 1825

Samfeðra
Bjarni Jónsson 1762 - 1827
Margrét Jónsdóttir  1766

Makar og Börn:
Ingibjörg Ólafsdóttir  um 1748 - 1816 Gift
Húsfreyja í Bólstaðarhlíð, Bergstaðasókn, Hún. 1801. Fyrri kona séra Björns Jónssonar. Frá þeim Birni er rakin Bólstaðarhlíðarætt.

   Margrét Björnsdóttir  1777 - 1834
   Kristín Björnsdóttir  1780 - 1843
   Guðrún Björnsdóttir  um 1781 - 1816
   Elísabet Björnsdóttir  um 1783 - 1851 Var í Bólstaðarhlíð, Bergstaðasókn, Hún. 1801. Húsfreyja á Höskuldsstöðum á Skagaströnd.
   Ingibjörg "eldri" Björnsdóttir  1787 - 1860
   Þóra Björnsdóttir  1787 - 1839
   Ingibjörg "yngri" Björnsdóttir  1789 - 1843
   Þórunn Björnsdóttir  1791 - 1855

Valgerður Klemensdóttir  1790 - 1861 Gift 22.05.1817
                                                                                                         Eksempel slut

Her ses at Björn Jónsson  (1749-1825) var søn af Jón og Margrét, han havde en bror Jón og 2 halvsøskende (samme far) Bjarni og Margrét. Han var først gift med Ingibjörg, de fik 8 børn og er stamforældre til Bólstaðarhlíð-slægten. Efter hendes død var han gift med Valgerður. Af alle disse personer har jeg kun adgang til detaljer om Björn og Margrét og deres datter Elísabeth - da de er mine aner.

Anetavle

Man kan også få en grafisk anetavle på 5 generationer, (se Figur 2) og her kan man så klikke sig ind på hver enkelt person - med de førnævnte begrænsninger.
 

Søgning

Man kan søge på navn og/el fødselsdato, og se op til 150 personer som resultat af søgningen. De der er født før 1700 eller hører til egne forfædre, kan man så klikke sig direkte ind på, de andre får man kun med navn, fødselsår og dødsår.

Navnet skal staves rigtigt når man søger, men det er som oftest let, da islandsk ikke har forandret sig ret meget gennem 1100 år. De tilfælde der findes af flere stavemuligheder, er enten normaliseret, eller dubleret som fx "Sigurðsson/Sigurðarson". Men man skal huske alle accenter, på islandsk er der forskel på bogstaverne a og á !

Man kan søge på en bestemt fødselsdato uden navn, eller kombinere navnet med omtrentlig tid:

     1970 til 1975                  årstal
     05 til 11                          måned
     01-02-85 til 11-12-95    dato
     um 1932                         År  ± 10
     (1632)                            År  ±  50
     fyrir 1250                        Før dette tidspunkt

Slægtsskabstavle

For alle personer (også dem man har fanget via en søgning) kan man lave en slægtskabstavle: Hvordan er han/hun i familie med verdens navle - mig? Så hvis man vil vide om man nedstammer fra Egill Skallagrímsson, eller er fjern fætter med præsidenten, så er det hurtigt opklaret!

Her ses at Steen og Erla Elín har fælles forfædre 9 generationer tilbage. Hendes forfædre står med svagere skrift, for dem har jeg ingen adgang til.

Forbedringer

   Ingenting af evigt værd
 Laves uden viskelæ'r

skrev Kumbel. Og i så stor en base som Islendingabok.is er der naturligt fjel og magler. Derfor er der også en side, hvor man kan komme med rettelser - helst med udførlig kildehenvisning.

Vurdering

Jeg synes det er et fantastisk stykke arbejde der er gjort her, og web-stedet  fungerer godt og forståeligt. Kvaliteten af de indlagte data ser ud til at være høj, jeg har da fundet en snes småting at rette, men ikke meget alvorligt som feks forkerte forældre eller andre personforvekslinger.

Lad os håbe på at afgrænsningen af de personer man kan se detaljer om, bliver lempet. Jeg kunne foreslå at flytte grænsen fra1700 til 1800, og at man kunne se alle efterkommere af ens oldeforældre. Med alle ægtefæller.

Og så må vi bare væbne os med tålmodighed, indtil der bliver givet international adgang. Man kan også prøve at skrive og vedlægge sin nedstaming fra en islænder der skulle være i basen. Det gjorde jeg, og blev så oprettet og fik adganskode. Men det kræver stadig at man ikke er bange for at læse islandsk.

Andre veje

Men der er en verden uden for Íslendingabók. Man kan få gode svar på sine spørgsmål om islandske aner på Iceland Genealogy Forum:

   http://genforum.genealogy.com/iceland/index.html

Det er et spørgsmål/svar sted (på engelsk) hvor den samme information er tilgængelig for de flittige mennesker, der svarer.

Og hvis man læser islandsk er der en fortrinlig link-samling hos Hálfdan som driver Íslenski Ættfræðivefurinn / The Icelandic GenWeb:

http://www.halfdan.is/aett/

Her kan du finde adgang til Þjóðskrá som svarer til CPR, til telefonbogen (den er langsom), til Morgunblaðiðs samling af nekrologer siden 1985 (mange!), til mange hjemmesider, til den nye database over gravsteder, og til de nye indtastede kirkebogsoplysninger, og til  ...

Den islandske Slægtsforskningsforening Ættfræifélagið har sin hjemmeside på:

   http://www.vortex.is/aett/

og efterlysninger besvares via deres blad når man skriver til:

   aett(a)vortex.is

I øvrigt kan man mere bredt orientere sig om relevante islandske genealogiske links på den navnkundige Cyndis liste på adressen:

   http://www.cyndislist.com

Og så selvfølgelig på vores egen linksamling:

   http://www.dis-danmark.dk/linker/index.php

Ja for ikke at nævne at de udgivne folketællinger kan skaffes på biblioteket: 1703, 1801 og 1845 er på Det kgl Bibliotek.

Så god jagt under alle omstændigheder.

Steen Thomsen

PS    Hvis man undrer sig over at jeg skriver islænder og ikke islænding, så se:

   http://www.danbbs.dk/~stst/laending.htm

Ordet islænding har ikke indfødsret idet danske sprog, lige så lidt som englænding!

Indlagt på WWW: dec 2004.

Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Den store islandske database   >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk