Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Aner på Ísland - Kilder i København.
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk




Steen Thomsen:


Aner på Ísland - Kilder i København.

Sprog - Kort - Litteratur.


Dette lille hefte indeholder tørre facts fra et foredrag marts 1996 om islandsk slægtsforskning via litteratur i København. Let ajourført 2019.
 
 

1.   Udtale.

Islandsk er næsten ren lydskrift, så med disse regler kan stort set alt udtales rigtigt:

Islandsk

Dansk udtale

Som i dansk ord

a

A

harve

au

øy

højere

á

au

havn

d

d

dag

ð

blødt d

gade

e

æ

ven

é

je

fjende

ei, ey

æj

læge

fl

bl

æble

fn

bn

åbne

f

v

(hvis det står mlm vokaler)

f

f

(ellers)

g

g

(hårdt el blødt som på dansk)

h

h

(skal udtales)

hv

kv

kvad

i

e

hede

í

I

is

ll

dl

hutle

ng

ng+g

langgade

nn

dn

(eft ´-vokaler, æ, el tvelyd/diftong)

o

å

solgt

ó

ou

lov

r

rrr!

(stærkt tungespids-R, rul på det!)

u

y/ø

(mlmting Y og Ø, som på svensk)

ú

u

hus

y, ý

i, í

(se under i og í)

þ

 

(som i engelsk think)

æ

aj

bajer

ö

ø

sørge

Trykket ligger ALTID på første stavelse. Også i ord som: Europa, Amerika, agurk, tomat og remoulaði. Det skal man lige øve sig på.

Islandsk-kurser fås på nogle aftenskoler, i København: Studieskolen.

2.   Mere sprog.

Alting bøjes - også person- og stednavne! Både med endelser og omlyd.
Ex: Anna -> Önnu (genetiv / ejefald)

Navne på gårde ender ofte på:

Bøjningsform

Nominativ

Dansk

-elv IKKE -å !

-brekku

-brekka

-skrænt

-dölum

-dalir

-dale

-felli

-fell

-fjeld

-firði

-fjörður

-fjord

-fjöllum

-fjöll

-fjelde

-hóli

-hóll

-høj

-koti

-kot

-kåd -bol

-nesi

-nes

-næs

-stöðum

-staðir

-steder

-tungu

-tunga

-tunge

-vogi

-vogur

-vig

-völlum

-vellir

-sletter

-ökrum

-akrar

-agre

Og man skal altså skrive grundformen (nominativ).

Titler:

b. betyder oftest bóndi = bonde.

s. eller sr. betyder séra = pastor.

Hreppstjóri = en af de 5 bønder der ledede et hrepp.

Hrepp ca = kommune.

Lögréttumaður = lovrettemand, sad i altingets lovgivende forsamling: Lovretten.

3.   Kilder.

Kirkebøger er skidt ført/bevaret før ca 1800.

Mormonernes hjemmeside:
Det der er indtastet fra kirkebøger, er jo gjort af frivillige uden kendskab til islandsk, så der kan være misforståelser imellem.
Det der stammer fra indsendte anetavler, skal man være forsigtig med, især ældre oplysninger uden sogn.

Islands Genealogiske Selskab eller Slægtsforskerforening:
Ættfræðifélagið. Box 829, Ís - 121 Reykjavík, Ísland.
Hjemmeside.

Íslands Nationalarkiv: (både rigs- og landsarkiv)
Þjóðskjalasafn Íslands, Laugavegur 162, ÍS - 105 Reykjavík. upplysingar@skjalasafn.is
Hjemmeside, som bla. indeholder alle folketællinger (manntal) undtagen 1801.
Søgesiden: Manntalsvefur er på islandsk.

Íslands Landsbibliotek (incl Universitetsbibl):
Landsbókasafn Íslands - Háskólabókasafn

3.1.   Trykte kilder.

Alt trykt før 1940 (195x) er på
Det kongelige Bibliotek.

3.2.   Folketællinger mm.

Manntal á Íslandi 1703. Rvík 1947.
   Kgl.Bibl: 39 - 59 4
   (Europas første statistiske folketælling).

Manntal á Íslandi 1801. 3 bd. Rvík 1980.
   Kgl.Bibl: 3k - 80 / 176.
   Navneregister trykt 1984.

Manntal á Íslandi 1816. 2 bd (6 hæfter). 1947 - 1974.
   Ny udgave påbegyndt 1992.
   Med personernes fødested!
   Ikke på Kgl.Bibl. 2 hæfter kan købes hos Ættfræðafélagið.
   Navneregister trykt 1990.

Manntal á Íslandi 1845. 3 bd. 1982 - 1985.
   Ikke på Kgl.Bibl. Kan købes hos Ættfræðafélagið.
   Navneregister trykt 1986.

Jarðabók Árna Magnússonar og Páls Vídalíns.
   Jordebog 1703 - ca 1710
   Nævner bonden, beskriver gården.
   Alle gårde undtagen øst- og sydøstlandet.
   Kgl.Bibl: 39 - 46 4° , 10 bd.

3.3.   Biografiske leksika.

Páll Eggert Ólason: Íslenzkar Æviskrár. 6 bd. ca 8000 pers. Rvík 1948 - 1965.
   Biografisk leksikon fra landnam til 1965.
   Rettelser og tilføjelser i flere omgange: Slå op 5 steder!
   Gl altingsmænd søges også i Lögréttumannatal!
   Kgl.Bibl: Står fremme på læsesalen.

Brynleifur Tobiasson: Hver er maðurinn? 2 bd. 800 s. 1944.
   'Blå Bog'. 3.735 biografier af folk som lever 1904 - 1944.

Jón Guðnason: Íslenzkir Samtíðarmenn. 3 bd. Rvík 1965-70.
   'Blå Bog'. 6.000 biografier af folk som lever 1962 - 1965.

Torfi Jónsson: Æviskrár Samtíðarmanna. 3 bd. Rvík 1982 - 84.
   'Blå Bog'. 4-5.000 biografier af folk som lever 1982 - 1984.

Vilhelm G. Kristinsson (red): Samtíðarmenn. 1 bd. Rvík 1993.
   'Blå Bog'. 2.000 biografier af nulevende pr 1993.

3.4.   Stater, akademikere.

Studenterne fra .... rummer også de islandske.
   Eet bind pr år 1812 + 1821-1921.

Danske stater rummer i reglen også islændere fra Kbh's Universitet (KU).

Bjarni Jónsson frá Unnarholti: Íslenzkir Hafnarstúdentar. 420 s. Rvík 1949.
   Alle 1252 isl. studenter ved Kbh's Universitet til 1944.

Sveinn Níelsson: Prestatal og prófasta á Íslandi. 2' udg. 400 s. Rvík 1949-51.
   (1'udgaven er forældet).
   6900 præster. 'Íslands Wiberg'

Gunnlaugur Haraldsson: Lögfræðingatal 1736 - 1992. 4 bd. Rvík 1993-97.
   1500 jurister. Heraf mange som virkede i DK.
   27.000 navne i registeret!
   Der er 3 tidl udgaver af Agnar Kl Jónsson: 1950, 1963, 1976.

Gísli Ólafsson (red): Læknar á Íslandi. 3' udg. 735 s. Rvík 1984.
   Alle læger indtil 1980.
    Udgave 1 & 2 af Lárus H Blöndal 1944/45 og 1970.

Ingibjörg Böðvarsdóttir (red): Lyfjafræðingatal 1760 - 1982. Rvík 1982. 366 s.
   Alle Apotekere.

Geir Jónsson (red): Mjólkurfræðingafélag Íslands: saga og félagatal. 350 s. Rvík 1990.
   Mejerister.

Jón Helgason: Danske Embedsmænd. Artikel på 45 s.
   Islandsk Aarbog 1933 (udgivet af Dansk-Islandsk Samfund).
   Nævner (vist) dem alle, men med få oplysninger.

3.5.   Gl syssel- og altingsmænd.

Bogi Benediktsson: Syslumannaævir. Rvík 1881-1932. 5 bd.
   Sysselmænd 12xx-1900, (svarer til herredsfogeder) anelister og efterslægtstavler.
   3.500 s. Navneregisteret fylder 566 s!
   Anelister skal kontrolleres i senere værker.
   Kgl.Bibl: 42 - 57 8°

Einar Bjarnason: Lögréttumannatal. 606 s. 1952-55.
   Altingsmænd 1271 - 1800.
   NB Mange af dem står ikke i Íslenzkar Æviskrár.

3.6.   Købmænd efter 1787.

Før ca 1900 kan man regne med at betegnelsen 'Islandsk Købmand' dækker over en dansker! Før monopolhandelens ophævelse i 1787 er de alle københavnere.

Carl Pontoppidan: Samlinger til Handels Magazin for Island. 1787.
   S 221 liste over købmænd ved monopolets afslutning.

Beretning om den Dansk-Islandske Handelskonference 1925. 77 s. Kbh 1925.

Erindringshefter og historiebog om handelen, nævner en del købmænd:

Dines Petersen: Dansk-Islandsk Handel 1872 - 1918. 18 s. Kbh 1934.
   Rummer en del købmands-navne.

Dethlef Thomsen: En gammel islandsk Købmands erindringer.
   40 s. Kbh 1934. Særtryk af Dansk-Islandsk Samfunds Årbog 1934.
   Rummer en hel del købmands-navne.

Bjarne Nielsen: Firmaet Chr. Nielsens Historie 1885 - 1935. 88 s. Kbh 1934.
   Rummer en del købmands-navne.
   Kgl.Bibl: 45 - 96 4° .

Matthias Thordarson: Dansk-Islandsk Samhandel 1787 - 1942. 120 s. Kbh 1942.
   Islandsk Handelsforening 50 års Jubilæum.

3.7.   Geografiske områder.

Af den meget righoldige slægtstavle-litteratur er her plukket 3 store værker, som hver omfatter et geografisk område.

Jón Guðnason: Strandamenn. Rvík 1955.
   Alle gårde og deres beboere i Strandasýsla 1703 til 1961.
   Strandasýsla er østsiden af den store NV-lige halvø.
   Kgl.Bibl: 42 - 87e 8° .

Jón Guðnason: Dalamenn. Rvík 1966.
   Alle gårde og deres beboere i Dalasýsla 1703 til 1953.
   Dalasýsla er vestsiden af tangen ud til den store NV-lige halvø.
   Kgl.Bibl: 4-63 / 105. 3 bd.

Ættir Austfirðinga. 9 bd. 1953 - 1968
   Efterslægtstavler fra Østfjordene. Samlet navnereg.
   Kgl.Bibl: 4-68/125

3.8.   Geografi - landkort.

Holger Hedemann & Morten Stender: Island. 105 s.
   Kbh 1976. Der er kommet nyere udgaver.

Kort:
   1:750.000 hele landet.
   1:250.000 landet i 9 blade, med navneregister bagpå - Nu om dage koblet sammen til færre blade - uden navneregister.
   Kan skaffes hos:
   Nordisk Korthandel, Studiestræde 26, 1455 K, 3313 2638.
   Gads Boghandel, Strøget.

3.9.   Historie.

Björn Thorsteinsson: Island. 1985.
   Politikens danmarkshistorie, supplementsbind.

3.10.   Indgangsbønner.

Kristín H Pétursdóttir: Íslensk ættfræði - Icelandic genealogy. 450 s. Rvík 1994.
   Bibliografien.
   Beskriver 1.600 pers.hist. bøger.  Omfattende registre.
   Kgl.Bibl: referencesamlingen MEN LZCH ISLE.

Jón Helgason: Íslendingar i Danmörku fyr og síðar. 250 s. Rvík 1931.
   ca 1000 Islændere som levede og døde i DK til 1931.

4.   Navne og slægtsoplysninger

Forfædre:

En person introduceres ofte med en kort mands-anelinie:
Guðrún Jónsdóttir, prófast i Steinnesi, Pétursson, hreppstjóri á Einarsstöðum, Sigurðsson, lögréttumaður á Varðgjá.
Udlagt:
Guðrún var datter af Jón,
Jón var provst på Steinnes og søn af Pétur,
Pétur var sogneråd på Einarsstaðir og søn af Sigurður,
Sigurður sad i Lovretten (Altinget) og boede på Varðgjá.

Navne:

Jón, Guðmundur og Guðrún er MEGET almindelige navne. Mere almindelige end Hans, Jens, Niels, Karen og Mette var her til lands. Måske konkurrerende med Maren. Så at finde Jón Jónsson er pærenemt, men at finde den rette Jón Jónsson tager en del tid.

Ligesom herjemme (før midten af 1800-tallet) er en persons navn: Fornavnet.
Man kan ikke være hr og fru Jónsson, det giver ingen mening på islandsk. Man kan ikke spørge: 'Hvad hedder han til efternavn?', det hedder: 'Hvað syni er han?' = hvad søn er han? Eller sagt kort:
      Jónsson er ikke noget man kan hedde, det er noget man er.

Der er altså ikke et dørskilt Jónsson på hoveddøren, for familien består af Guðmundur Jónsson og Guðrún Björnsdóttir, børnene Haukur Guðmundsson og Hrefna Guðmundsdóttir, og Guðrúns børn fra tidligere forhold: Traustur Hallgrímsson og Erla Axelsdóttir.
Og navneregistre og telefonbogen (da den udkom) sorteres på fornavn.
Så når danske journalister undrer sig over at man er på fornavn med præsidenten, så har de ikke sat sig ind i kulturen, selvfølgelig er man på navn med præsidenten - hvad ellers?

Der findes nogle slægtsnavne, både importerede og af egen avl, men de er ikke almindelige. Og det er normalt at folk dropper dem. I alfabetiske lister står de mellem fornavnene, personerne kan evt være medtaget både under slægtsnavn og under fornavn.

5.   islendingabok.is.

islendingabok.is er den store islandske database over alle (kendte) islændere til alle tider.
Den kan du læse om her: Den store islandske database

God anejagt!

Steen Thomsen


Indlagt på WWW: jun 98.
Let ajourført jan 2019.

Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Aner på Ísland - Kilder i København.  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk