Parrallel pukkelpiste vil i 1999 for første gang være med ved VM og vil højtsandsynligt også være med ved OL i Salt Lake City, USA.

1. Faldlinie: Det gælder om at holde faldlinien for ikke at bryde rytmen. Brydes rytmen kan det være svært at fortsætte. Man bliver fratrukket 0.5 points fra hver dommer for en afvigelse fra faldlinien. F.eks et stort sving efter hop.
2. Udnyttelse af puklerne: Puklerne benyttes som en hjælp til at svinge gennem kantning af ski. Tænk f.eks. på hvordan veje eller cykelbaner skråner i de skarpe sving. Det er den samme hjælp man får på siden af en pukkel. Der skal være minimum et sving pr. pukkel.
3. Bevægelsesøkonomi: Jo mindre bevægelse af kroppen, jo bedre. Det er et spørgsmål om at undgå tumling effekten og unødig forstyrrelse af balancen. Den har nok at se til i forvejen!
4. Absorbering: Snekontakt skal bevares såvidt muligt. Benene skal bruges som støddæmpere. Det er vigtigt at man selv bøjer benene for at absorbere, og at det ikke er puklen, der sparker knæene op i maven på løberen. Igen et spørgsmål om at undgå forstyrrelse af balancen ved unødige fakter med overkroppen. -Og i høj grad et spørgsmål om ikke at få ondt i ryggen! For at beholde snekontakten og have mulighed for at absorbere den næste pukkel er det nødvendigt at huske at strække benene ud efter puklen ned i hullet, da man ellers blot vil dumpe ned i hullet, og man vil ikke kunne absorbere igen, da ens ben allerede er bøjede. Det er en af de mest hyppige fejl hos selvlærte.
5. Kantning: Alle sving udløses ved kantning (og ikke ved bevægelser med overkroppen, da det jo forstyrrer balancen). Kantning bør ligeledes benyttes til at kontrollere farten (istedet for f.eks. at rutsche el. lave et stort sving).
6. Grundstilling: Hovedet holdes i ro, kiggende nedad/fremad. Skuldrene på tværs af faldlinien. Armene holdes foran kroppen, næsten strakte og i skulderbredde. Benene holdes samlede, let bøjede i hofte, knæ og ankel. Det er for at benene ikke skal finde på at køre hver sin vej rundt om puklen. Der er ikke tale om svensk bøssestil eller to-skiløb. Man skal stadig benytte kantning og belastning af yderski til at svinge.
7. Stavisæt: Stavisæt skal hjælpe til at holde rytme og balance. Stadig så lidt bevægelse som muligt. Hænderne skal holdes foran kroppen, da man meget hurtigt indhenter sine arme. Dvs. planter man stavene ud til siden, vil armene være bag kroppen inden stavisættet er overstået, dette udløser normalt bagvægt. Dobbelt stavisæt skal undgås, undtagen ved afsæt og landing i et hop.
8. Kontrol: Løberen skal bevare en kontrol gennem den ovenfor beskrevet teknik.
9. Aggressivitet: Dvs. give sig 100%, men ikke mere end det. Man bliver straffet for at underspille, man skal hele tiden være lige ved at miste kontrollen, uden dog at gøre det.

Der er 5 dommere til at bedømme teknikken. Den højeste og laveste karakter skrottes og de 3 tilbageblivne lægges sammen for at give teknik karakteren. (Inogle tilfælde er der kun 3 teknik dommere, og man bruger da alle 3 karakterer)
Man kan ialt max få 15.0 teknik points (5.0 fra hver dommer).

1. Udførelsen: Der prioriteres efter følgende orden: Først kvalitet (selve figuren, landingen, og spontanitet). Så springet (højde og længde). Og endelig hvor på banen hoppet udføres.
2. Sværhedsgrad: Færrest sværhedspoint gives single, så double, helikopter(360), triple, helikopter med figur, double helikopter(720), osv. Udførsels- og sværhedspointene multipliceres for at give en hopkarakter. Der er 2 dommere til at bedømme begge hoppene, Gennemsnittet af de to dommeres bedømmelser giver den samlede hop karakter. Man kan ialt max. få 7.5 hop popints.

1. Rigtige styrt, hvorløbet afbrydes    - 1.1-1.5
2. Touchdown uden afbrydelse af løbet (F.eks numsen rammer sneen el. en kolbøtte uden stop)    - 0.6-1.0
3. En lille fejl i balancen, der redes uden større konsekvenser.    - 0.1-0.5

Styrt efter hop:
Hop bliver bedømt til og med en kontrolleret landing. Hvis man falder i landingen af et hop trækkes der således fra i både hop- og teknik-karakter.