Jeff Roope

Forside

Jeff Roope er englænder og arbejder hovedsagelig i Tyskland, England og Frankrig, hvor hans piller bliver brugt i stor grad. Og i perioder er han også i Danmark, hvor han bor i Hellerup ved København. Han rejser meget og befinder sig cirka 14 dage om måneden i Danmark.

Lige siden han var barn vidste han, at han havde specielle evner - han kunne heale. Han kunne bl.a. fjerne hovedpine hurtigt eller når hans venner faldt og slog sig, sørgede han for at smerten forsvandt - udelukkende ved at bruge sine hænder. Han har igennem livet rejst rundt i verden og har nærmest grådigt indsamlet information og data om naturmedicin og dens effekt på diverse sygdomme, bl.a. med et 3 års studieophold i Kina. Dette har så resulteret i, at han har en fabrik i England, hvor pillerne til, hvad hans patienter kalder "Jeff-Kuren", bliver produceret. Pillerne blev prøvet på venner og bekendte og resultaterne var overvældende og nu er efterspørgslen rundt omkring i verden voldsomt stigende. Bl.a. sker det oftere og oftere at læger henviser patienter til Jeff.

Det som Jeff siger og som skal understreges er, at han kan IKKE kurere cancer. Han arbejder på 2 forskellige områder, healingen og pillerne. Han siger, at alt består af energi. Vores kroppe består af energi, af bittesmå atomer. Ved hjælp af healing og sine hænder skaber han balance i de energier, der er blokeret eller ude af balance. Og pillerne styrker immunforsvaret, renser lymfesystemet og hæver blodtallene. Når de 3 ting er i orden, kan kroppen helbrede sig selv. Sygdommen vil simpelthen forlade kroppen.

Det er vigtigt for ham at understrege at hans medicin ikke kan helbrede sygdomme! De hjælper kroppen til at helbrede sig selv.

Som én af de få alternative behandlere jeg har været i kontakt med, så fraråder han heller ikke den konventionelle behandling, operation, stråling eller kemoterapi. Pga. pillernes effekt, kan de fleste patienter faktisk komme igennem en kemoterapi uden de store bivirkninger. Der er selvfølgelig ingen garanti, men de reducerer hårtabet betragteligt så det bare bliver tyndt. En anden effekt er, som skrevet, at blodtallene forbliver i niveau. Derved undgås det at kemoen skal udskydes eller dosis nedsættes og man får det alment meget bedre.

Alment kommer jeg også ganske godt igennem kemoterapien. Rygtet vil at det er en "grov" kemo jeg får, som skulle give en masse bivirkninger. Ved den 3. kemo foreslog Jeff mig at tage nogle flere piller og jeg "sejlede" faktisk igennem kemoen. Jeg kunne da godt mærke det, men det føltes lidt som om "der var en influenza på vej"…sådan havde jeg det et par dage, så var jeg frisk igen. Efter 2 serier kemoterapi blev jeg skannet og tumorerne var skrumpet med 30-50 procent, hvilket lægen sagde var: "…noget overraskende…det ses sjældent…)

Jeg har set breve fra personer som har haft en overvældende gavn af hans piller. Jeg har snakket med andre patienter som tog hans piller, hvor lægerne ikke kunne forstå at de var kommet sig så godt. Fra at være en meget skeptisk person, sygeplejerske af uddannelse, har jeg måttet overgive mig til Jeff og hans kunnen. Jeg ved af erfaring at den alternative jungle er stor og svær at se igennem, men jeg er overbevist om at jeg har fundet det rigtige.

Det skal også nævnes at det ikke kun er cancer pillerne virker på. Da hele immunforsvaret bygges op, kan mange sygdomme bekæmpes, især har jeg set breve fra folk med slidgigt, smerter og allergier, som har fået færre symptomer efter at være begyndt på pillerne.

Jeff-Kuren