Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Trolle
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Trolle

Svensk uradel fra Småland, kendt fra 1318, nulevende

I Danmark (1466-1782)


Trolle vaaben

I guld felt en rød trold helt uden hoved, den holder om sin hale.
Oprindeligt et gaffeldelt skjold (som danske Falk).
Fra ca 1400 en hel trold med hoved både på halsen og på skridtet,
omkring 1500 førte nogle kun troldens hoved i skjoldet,
senere med hovedet kun på skridtet (som vist her).
På hjelmen troldens hoved mellem to ulvesakse, en rød og en guld.

Den danske linje indvandrede 1466 til Skåne og uddøde her i 1782, men lever endnu i Sverige, alle de nulevende svenske er dansk adel.

Slægten stammer fra Småland, den rummer mange riddere og den har været ekstremt rig på gods i Sverige, dokumenteret ved dens gamle jordebøger. Altså klart højadel.
I Danmark giftede de sig til Lillö i Skåne og Knabstrup på Sjælland, senere havde de Trolholm (før: Bråde, nu: Holsteinborg) nær Næstved 1562-1707 i 5 generationer, baroniet Brahetrolleborg på SV-Fyn havde de 1672-1722 og dertil flere andre godser.

I generation 11 var Niels (Børgesen) Trolle den eneste der førte slægten videre - det gjorde han med 14 børn, hvoraf de 10 blev voksne. Så derfor er de nulevende Troller i Sverige dansk adel.

Slægten rummer mange kendte mænd, herunder svensk ærkebiskop (kun kort tid) Gustav Trolle, der regnes for hovedmanden i Det stockholmske Blodbad 1520, hvor omkring 100 svenske adelmænd fik hovedet hugget af, og kong Christian II derfor blev afsat (i Sverige kendt som Christian Tyran).
Herhjemme er mest kendte mand Herluf Trolle, der sammen med sin hustru Birgitte Gøye 1565 oprettede skolen Herlufsholm af det tidligere Skovkloster.

Danmarks Adels Aarbog 1891 s 411.
Rettelser: 1893 s 542; 1897 s 497; 1901 s 549; 1906 s 490; 1911 s 567; 1915 s 592; 1923 s 550; 1934 s 276; 1938 s 134; 1942 s 118; 1944 s 107; 1953 s 39; 1955 s 114; 1974-75 s 23; .
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA og Sjögrens bog om slægten - men kun til 1600. Generation 11 er komplet.
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

 

     

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Trolle  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

Denne side blev dannet maj 2023
med et program af Steen Thomsen.