Steens Thomsens forside   >   Mere adelsaarbog  >  Bemærkninger DAA
E-mail: steen.thomsen snabela danbbs.dk


Bemærkninger til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog
Remarks to the pedigrees of DAA (Denmark's Nobilitie's Yearbook)

Denne side er lang - jeg har sat alt på een side, så du kan søge på tværs.
This page is long. I have put everything on one page, so that searching across is easy.

Indhold / Contents: Stamtavlerne, Bemærkningerne, Typografi, Forbedringer, Forfatteren, Slægter på denne side, Kildehenvisninger - Forkortelser

Stamtavlerne

DAA = Danmarks Adels Aarbog har siden 1884 trykt stamtavler over adelsslægterne tilbage fra middelalderen, samt løbende rettelser hertil. Denne side indeholder mine ca 13.500 revisoragtige bemærkninger.
Since 1884 DAA has issued pedigrees of Danish noble families going back to medieval times, plus corrections to these. This page contains my ca 13,500 accountant-like remarks.

De fleste af middelalder-stamtavlerne er lavet af arkivar Anders Thiset (1850-1917), det var hans livsværk. Det er et kæmpe materiale på over 400 stamtavler, og de hænger godt sammen. Få har haft så stort overblik over adelen. Her ligger en livsopgave og venter på en yngre historiker! Derefter har ordenshistoriografen Louis Bobé (1867-1951) og flere andre udbygget samlingen og revideret flere slægter totalt. Bobé var meget produktiv, men desværre ejede han ikke Thisets grundighed og ordenssans, tværtimod. Denne hårde dom dokumenterer jeg en del steder i bemærkningerne, søg på Bobé.
At man kan finde småting og fejl i så stort et værk - skabt gennem snart 140 år - kan ikke forundre nogen, meget kildemateriale er blevet lettere tilgængeligt, og selvsagt kan det begrænsede kildemateriale nyfortolkes.

DAAs stamtavler er ikke helt banal læsning, nu og da kan man blive ganske irriteret. Som inkarneret 'bessermacher' lufter jeg min irritation i denne Læse- og skrive-vejledning til Adelsårbogens stamtavler.

Slægter der ikke har stamtavle i DAA medtager jeg også - når jeg har bemærkninger til dem.

Og der er også bemærkninger til nogle artikler og bøger.

Bemærkningerne

Herunder ses de bemærkninger, rettelser og problemer som jeg siden årtusindskiftet har mødt på min vej, stort såvel som småt. Jeg fokuserer på at nå så mange slægter som muligt, så mange problemer er påpeget, uden at jeg har søgt at løse dem.

Omfanget er: 11.000 danske adelsfolk. Omkring 500 slægter er involveret: Liste nedenfor. I ca 200 slægter er alle personer behandlet, det er nævnt øverst i de pågældende slægter. Listen ses her: Stamtavler.
Tiden er: Personer født før 1600. Dertil nogle født i 16xx, og enkelte senere. Normalt regner vi Middelalderen frem til Reformationen 1536.
Mængden er optalt aller nederst på siden, lige før kildelisten: Antal slægter, personer og bemærkninger.

Teksten i bemærkningerne er kort, og kan evt være vanskelig at læse hvis du ikke har stamtavlen ved siden af.

Mange af bemærkningerne er kommet ved krydscheck med de andre tavler i DAA, og med andre trykte kilder.
Ofte er der tale om uoverensstemmelser, hvor jeg ikke skal afgøre hvem der har ret!
Nogle bemærkninger udpeger problemer, som ret let kan løses. Jeg har prioriteret at nå mange slægter, ikke at løse alle problemer jeg møder.

Mange oplysninger er kommet på tryk siden DAAs stamtavler, en del ses i
    Trap: Danmark. 1953-1972.
    E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Og kildematerialet (dvs de gamle breve) er under udgivelse i
    Danmarks Riges Breve (DRB). 1939 -> .
Tilføjelser fra disse værker er medtaget her, hvis de ændrer på stamtavlerne (og jeg har opdaget dem), men ellers kun i begrænset omfang.

Mange af de kronologiske bemærkninger er konstateret ved almindelig hovedregning, her har jeg brugt disse tommelfingerregler:
- En mand skulle være mindst 18 når han handlede / pantsatte gods (Jyske Lov, bog 1, kap 35).
  Det var han så også når han beseglede breve om gods og arv.
- Selvom det hænder at en pige bliver gift i ung alder, er hun vel mindst 18 når hun bliver mor, og snarere 20.
- En kvinde er højst 43 når hun bliver mor, allerhøjst 46.
- En mand er omkring 35 når han bliver far - altså i gennemsnit!
- Mænd blev sjældent over 60, 80 er meget sjældent.
- Kvinder blev sjældent over 70, 80 er stadig usædvanligt.
- Dermed er det ikke alle, der når at se deres børnebørn, og det må afvises at farfar og sønnesøn kan optræde som voksne samtidigt,
  medmindre kilden skriver det explicit.
- En mand blev sjældent ridder eller rigsråd før han var 25, 30 er ikke engang almindeligt.
- En slotsfoged, byfoged eller lensmand til et større len var næppe under 30 år.
- En person der giver sjælegave til kloster eller kirke er nok omkring 50-60 år. Det er i reglen til messer for sig selv og ægtefælle (plus diverse familie),
  dvs når giveren var oppe i årene. Det hænder dog at yngre personer giver sjælegave for nyligt afdøde forældre, men så er det sjældent for dem selv.
- Når brødre er nævnt i samme brev, sker det i aldersrækkefølge med storebror først. Ligeså når de har beseglet samme brev.
  Søstre kommer også i aldersrækkefølge, enten blandt brødrene eller separat efter lillebror.
- Når en ung adelsmand blev gejstlig, var det i reglen fordi han ikke kunne få noget gods.
  Så hvis hans bror/søster overtager det fædrende gods, er den gejstlige nok lillebror.

Nødløsninger for ukendte hustruer: Slægtebogsfruerne i 1500- og 1600-tallene har nu og da indsat en hustru, som vi med moderne kildekritik må betragte som en nødløsning, dvs et tomt navn brugt i mangel af bedre. Særlig slægterne Limbek og Juel er blevet (mis)brugt til det formål. Navne jeg har mødt i den rolle er: Birgitte, Mette og Kirsten Limbek, Maren og Kirsten Juel og (i Sønderjylland) Dorthe Pogwisch og Barbara Rixtorp. Et eksempel er parret Anders Nielsen Stygge (Rosenkrantz) (-1431-1478) til Hevringholm gm Berete Eilersdatter Rønnow () - begge deres svigermødre skulle være ukendte Birgitte Limbek'ke.

Konstruerede personer ses i stamtavlerne, hvor de kobler kendte personer sammen, så slægten ikke falder fra hinanden i mange grene og linier. I reglen er de specificeret med spørgsmålstegn. De konstruerede har jeg oftest ignoreret, medmindre der er håndfaste beviser, fx slægtsbetegnelser (som 'Min oldefar Jens Nielsen'), eller bedstefar og barnebarn skrevet til samme gods, eller de to har det samme helt ualmindelige navn.

Flyttede personer, dvs flyttet fra slægt A til slægt B, har jeg - i reglen - behandlet der hvor de står i DAA, altså under slægt A. Under slægt B har jeg så skrevet en henvisning (link) 'Se bemærkninger A'.

Personer der ikke er i slægtens stamtavle, men er fundet andetsteds er markeret med Savnes.

Når en person er markeret som ukendt, betyder det at der ikke er nogen kilder. Han/hun er apokryf.

Når jeg skriver se ovenfor / nedenfor / øverst er der underforstået 'i denne slægt'.

Når een bemærkning angår flere stamtavler, har jeg placeret den under den ene, og har skrevet henvisninger hertil fra de andre: Se bemærkninger 'den ene'. Det er lidt bøvlet at læse, men det gør, at jeg ikke har een forklaring det ene sted, og en anden det andet.

Typografi

I overskrifterne har jeg søgt at skrive personerne med så mange oplysninger at der ikke er tvivl om identifikationen - uanset om man har DAA ved hånden.
Personers levetid står i parentes, bemærk stregerne:
    (1448-1480) Født og død de år.
(-1448-1480-) Fødsel og død ukendt, her er første og sidste år, hvor vi har kilder på personen.
(-1448- senest 1480) Tidligst kendt og senest død.
(-1448-1470/80) Tidligst kendt 1448, død mellem 1470 og 1480.
() Ingen årstal kendt for personen.

Når overskriftens oplysninger ikke stemmer med DAA (andre ægtefæller, nye årstal eller andre godser) er der forklaring nedenunder.

Slægtsnavne havde de færreste af slægterne, man brugte patronym (farsnavn) som Pedersen og Jensdatter. Nielsen var ikke noget man hed, det var noget man var! Slægtebogsfruerne i 1500- og 1600-tallene uddelte så slægtsnavne med gavmild hånd, de sættes i gåseøjne eller parentes: (Jernskæg), (Krognos), (Saltensee), (Stenbrikke), etc. Ligeså med slægter der har fået et navn efter deres sted eller en enkelt mand: (Stubbendrupgård-slægten), (Alexander Jensens slægt II).
1526 beordrede kongen at adelen skulle tage sig faste slægtsnavne 'som udi andre kristelige kongeriger sæd er'. Mange tog (efterhånden) navn efter deres skjold: Bølle, Gyldenstierne, Lindenov, Rosenkrantz, Rosensparre, Rotfeld. Andre tog et navn: Banner, Bild. Tidligere personer af slægten skrives så med det senere navn i parentes: (Gyldenstierne).
Når flere slægter har brugt samme navn, får de en specifikation i firkantet parentes: Friis [af Haraldskær], Friis [af Hesselager], Friis [af Vadskærgård], Juel [af Langeland], Juul [m lilje].
Jeg bruger ikke parentes i parentes (det er jo ikke matematik), men fx: (Friis af Haraldskær).

Referat/citat fra DAA er sat med kursiv.

'Far', 'søn', 'søster' og andre slægtebetegnelser i gåseøjne, bruger jeg når en person er blevet flyttet - indenfor eller udenfor slægten. De betegner far, søn, søster etc, som de står i stamtavlen, men som nu ikke gælder efter flytningen.

Forfædre-betegnelser er forkortet, fx: FFMF = FarFars MorFar.
Ligeså for efterkommere: SDS = Sønnedatters søn.

Forbedringer

Hvis du har yderligere bemærkninger som kan være med på denne side, så er du meget velkommen med bidrag på ovenstående e-adresse. Og ligeså hvis du har svar på de spørgsmål (fx til kilderne) som jeg stiller undervejs. NB der skal være solide kildehenvisninger til, luftige teorier og vidtløftige udredninger har deres gode plads på arbejdsbordet eller som artikler, men ikke på denne side.

Og hvis du finder noget der ikke holder vand eller er uklart, så vil jeg være MEGET glad for at få besked, så det kan blive rettet eller afklaret. Selvom jeg er 'bessermacher', er jeg jo ikke mere fejlfri end andre mennesker.

Forfatteren

Jeg har arbejdet med genealogi siden 1985, og med adelen siden 2000. Jeg har idag over 13.000 adelige og kongelige personer i min samling.
Jeg har været igennem 180 danske og norske adelsslægter og behandlet mine egne aner og deres søskende, og der er bemærkninger til næsten alle disse slægter.
I ca 200 slægter har jeg behandlet alle personer født før 1600.

Jeg håber mine bemærkninger kan være til nytte i dit arbejde - god arbejdslyst!

Steen Thomsen


Denne side blev genereret 5 feb 2011.
Sidst opdateret 08 okt 2021 og 14 nov 2022 (kun Kalf og Gimsing og Movstgaarde).

Slægter på denne side

(mange navne er her forkortet, fulde navn: se slægtens overskrift)

A    Abildgaard   Ahlefeldt   Akeleye   Alexander Jensens I   Alexander Jensens II   Algudsen   Altena   And Stevns   Arenfeldt  
B    Baden   Bagge IV   Bagge Jylland   Bagge VII   Balk Skepparslöv   Bang Jylland   Banner Høeg   Barfod Barfus   Barritsen   Barsebek   Basse gamle   Basse nye   Basse Sjælland   Basse Tjele   Basse Vendsyssel   Beck   Beldenak   Below   Benderup   Benkestok   Benzon   Berildsen   Bielke   Bierman Ehrenschild   Bild   Bilde Thy   Bildt   Bille   Bing I   Bjælkesparre   Bjørn   Björn Thorleifssons   Blik   Blome   Blaa   Bockholt   Boefeke   Bolt   Bonde Lolland   Borup   Bosendal   Brahe   Breide   Brockdorff   Brockenhuus   Brok Barløse II   Brok Estrup   Brok Häckeberga Niels   Brostrup   Brun Fyn   Brun Hyllerup   Brun I   Brun III   Brun Kongerslev   Brun Lolland   Brun Skovlænge   Brun Vindumgård   Brügman   Bryske   Buchwald   Budde   Bugge   Bydelsbak Bregentved   Bydelsbak Torbenfeld   Bützow   Bälteberga   Bøistrup   Bølle   Børialsen   Baad Fyn Brand   Baad Halland   Baad Langeland   Baad Lolland  
C    Caspergaard   Cernin Serlin   Clementssøn   Cunningham  
D    Dahlepil   Dan   Deden   Diede   Dosenrode   Dotting   Drefeld   Dresselberg   Due (Taube)   Due Favrholm   Due ørn   Dumbar Dunbar   Dyre   Daa  
E    Eberstein   Ely   Emmiksen   Engberg   Erik Thygesen   Eriksen  
F    Falk   Falk søblade   Falster   Falster II   Fasti Splid   Fikkesen   Fischer   Fleming   Flemming   Fredberg   Friis Arlevad   Friis Haraldskær   Friis Hesselager   Friis Landvik   Friis Vadskærgård   Frille   Fuchs  
G    Gadendorp   Gagge   Galde   Galen   Galskyt   Galt   Galtung   Gammelsen   Gans Putlitz   Ged   Gere   Giedde   Giensti   Gimsing Movstgaarde   Gjordsen   Gjødesen   Glambek I   Glambek II   Gleichen   Glob Klingstrup   Glob søblade   Glob ørn   Glud   Godov   Grabow   Grib   Griis Halland   Griis Lolland   Griis Nordrup   Griis Slagelse   Griis Slette   Grim   Grubbe   Grubbe Særslev   Grubendal   Grøn   Gyldenfeldt   Gyldenløve Norge   Gyldenstierne   Gyrstinge   Gønge   Gøye   Gaas  
H    Hafn   Hak   Halland greverne   Halle   Hallkved   Hals Langeland   Haltrup   Halvbjørn   Halvegge   Harbou   Hardenberg   Hartvigsen   Has Grim   Hase   Hase II   Hatten   Hauch   Haxthausen   Hegedal   Heintz   Helstrup   Herman Lagesens   Hjul Halland   Hobe   Hogenskild   Holck   Hollunger   Hop   Huitfeldt   Hummer   Hummersbüttel   Hundermark   Hvas Gerholm   Hvas Komdrup   Hvas Ormstrup   Hvas Skjortholt   Hvide marsk Stigs slægt   Hvide Skjalm gl   Hvide Skjalm ny   Hvittenstiern   Höcken   Høeg   Høg   Hørby   Haand   Haar oksehoved  
I    Iserberg  
J    Jernskæg   Jersore   Jessen   Jordberga   Jude Åkarp   Juel   Jul Bornholm   Jul Sønderjylland   Jutsen   Juul   Jützen  
K    Kabel Kabold   Kabel Tåstrup   Kalf I   Kalf II   Kall   Kande   Kane   Kanne Jylland   Kanne Skåne   Karise   Kelstrup   Kerberg   Ketelskov   Kid   Kikebusch   Kirt   Knob   Knob harpy   Knogmose   Kolle Gerholm   Kolle Koyle   Korff   Kotte   Koyle   Krabbe Damsgård   Krabbe Halland   Krabbe Herpinggård   Krabbe Holm   Krabbe Holmegård   Krabbe Husby   Krabbe Østergård   Krafse   Krag Jylland   Krag Sjælland   Krognos   Kruckow Fyn   Krugelund   Krummedige   Krumpen   Krumstrup   Kruse   Kunningham   Kyrning   Kyrning Myre stjerne   Køning   Kaalund   Kaas leopardhoved   Kaas mur   Kaas sparre  
L    Lale   Lang IV   Lang Roskilde   Lang Skåne   Lange Munk Bomøve 3 roser   Lasson II   Lave Jensens   Laxmand   Leveren   Levetzow   Lewe   Lilliefeld   Limbek   Lindenov   Lodehat   Losna   Lund   Lunge   Lunov   Lykke møllehjul   Lykke vinranke   Lystrup   Lüttichau   Lützow   Løvenbalk   Løvenstierne   Laale  
M    Maccabæus   Magnussen   Manderup   Markmand Falster   Markmand Sjælland   Marsvin   Mehlen   Meinstorp   Modescal   Moltke   Mormand   Mule Falkendal   Mule Kærstrup   Mule Odense   Munk bjælke vinranke   Munk Ellinggård   Munk Fjællebro   Munk Halland   Munk Havbro   Munk Kovstrup   Munk Spettrup   Munk uplacerede   Munk Vejbjerggård   Mus Stenalt   Mus Ullerup   Myndel   Myre Bornholm   Myre Jylland   Møed   Maanebjælke   Maaneskiold   Maanestierne Fyn   Maanestierne Norge  
N    Neb   Norbagge   Norby Skovgårde   Norby Uggerslev   Ny  
O    Obelitz   Orning   Oxe  
P    Panter   Pape II   Paris   Parow   Parsberg   Passow   Pig Jylland   Pig Skåne Halland   Pil   Pogwisch   Pors Langeland   Pors Vranderup   Poul Pedersens   Present   Prip   Pros Lauridsens   Puder   Putbus Podebusk   Pæl   Pøiske  
Q    Qualen   Qvitzow  
R    Rafvad   Ralecke Ralick   Rani   Rantzau   Ravensberg   Reberg   Reichwein   Reimersen   Rekhals   Reventlow   Rindscheid Rindschaid   Rixtorp   Rodsteen   Roed   Rommel   Rosengaard   Rosenkrantz   Rosensparre   Rostrup   Rotfeld   Rud   Rynebæk   Rød 3 felter   Rød Thy   Røde   Rømer I II   Rönning   Rønnow   Raadengaard   Raaris  
S    Sachs   Saltensee III   Saltensee Linde   Saltensee Tystofte   Sandberg Jylland   Sappi   Sass   Saxe   Saxtrup   Scharffenberg Skarpenberg   Schrandi   Seeblad   Seefeld   Sehested   Serlin I   Serlin II   Sested   Setwitz   Siker   Sinclair Sinklar   Sjællandsfar II   Skade I   Skade II   Skade Kraus   Skadeland   Skalder   Skalehals   Skarsholm   Skave   Skeel   Skiernov I   Skiernov II   Skinkel lilje   Skinkel søblade   Skobe   Skovgaard   Skram enhjørning   Skram stige   Skrandi Schrandi   Skriver II   Skytte IV   Skytte Skåne   Skytte V   Smalsted   Smecker II   Smeker   Snubbe I   Sommer Jylland   Sparre Ellinge   Sparre Sjælland   Sparre Skåne   Speil   Spend   Splid   Split   Splittaf   Spænde   Stake   Stampe 1759   Stampe Gerdrup   Stampe Klarupgård   Stangeberg   Steeg I II   Steen   Steenfeld   Steensen de   Steensen Straale   Stenbrikke   Stiernemaane   Stifeld   Stubbendrupgård   Stuke   Sture   Stygge I   Stygge Rugtved   Stygge Tåsinge   Styke Stuke   Størle   Sudreim   Svale   Svarteskåning   Sørum I   Sørum II  
T    Tandslet   Thienen   Thott   Thygeson   Tidemand   Tinhuus   Todde I II   Torfi Arasons   Tornekrands   Tredje   Trolle   Trækkehær   Taa   Taarnskytte  
U    Udsen   Uf sparre   Uldsax   Ulfeldt   Ulfstand   Unger   Unkersen   Urne   Urne II   Urup  
V    Vasspyd   Vedby   Vendelbo   Venstermand   Vestenie   Vibe 1634   Viffert   Vind   Vognsen Hæstrup   Vognsen Hørbylund   Vognsen Røghave   Vognsen Stenshede   Vognsen Stenumgård   Væbner   Vædderhorn  
W    Walkendorff   Walstorp   Wernekes   Wisch   Wittorp   Woien Woyen   Wonsfleth   Wunkesen   Wunniksen  
Y    Ytzen  
Z    Zitzewitz  
Ø    Øster Lindet  
Å   
Artikler    Bispesegl   DAS II   Fangel Vesterbæk   Vielsestilladelser  



A   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til DAA 1929 Abildgaard

Vaaben Abildgaard våben: (Have-)gærde og 3 æbler. Ses første gang 1318. Dansk uradel (fra Sønderjylland?) der brugte navnet allerede 1230, kendt (-1230-1705). K: Achen, DAS I.

Revideret stamtavle i DAA 1929 s 3
Rettelser i DAA 1939 s 122; 1958-59 s 58;
(Gammel stamtavle i DAA 1884 s 3
Rettelser i DAA 1885 s 420; 1887 s 482; 1891 s 472; 1893 s 530; 1897 s 480; 1901 s 530; 1906 s 479; 1911 s 563; )

Oversigts-stamtavle: Abildgaard

Alle behandlet

Jeg har været rundt i alle Abildgaard'ene.

Litteratur

Stamtavlen behandler også ikke-adelige Abildgaard'e. Denne bog behandler begge slægter og er meget grundig:

    Hans Jørgen Knudtzon:
    Abildgaard.
    2009. 188 s.

Anmeldt i Personalhistorisk Tidsskrift 2012 s 241.

Indledningen

Om slægten er sønderjysk er usikkert. Godtnok er Tyge i 1285-87 drost i Sønderjylland, og godtnok er Timme et plattysk navn, men efterkommerne er 2 generationer senere spredt over det daværende Danmark - dog ikke Ø f Øresund:
    Timme Lauridsen havde Margård på Nordfyn
    Laurids Lauridsen havde strø?gods i Tyvelse og Vrangstrup på M-Sjælland
    Tyge Lauridsen havde Rødkilde på S-Fyn
    Niels Lauridsen var landsdommer i Nørrejylland
    Laurids, Tyge og Niels dødsdømmes som deltagere i det jyske oprør, men slipper vist med at blive fredløse.
I næste generation:
    3 var gift med den nordjyske Hvide-slægt [marsk Stigs] med gods på Djursland,
    Johannes Lauridsen og Edel Lauridsdatter skænkede gods til Kappeln St Nicolai Kirche i Südschleswig.
Så ligesom andre højadelsslægter var de meget mobile, fx var slægten Panter også spredt over det meste af riget. Så det er ganske åbent, hvor deres Abildgaard har ligget.

S 3. Tredje afsnit

Agnete (Abildgaard) g Iver Rosenkrantz kan ikke være søster til den yngre linies stamfar Bendix Abildgaard (-1536- senest 1556).
Nu er der adskillige Iver Rosenkrantz til Kogsbøl, den nye Rosenkrantz-tavle har to af dem gift Agnete (Abildgaard):
Iver Iversen (Rosenkrantz) (-1487-1496-) til (part af) Kogsbøl gm Agnete Bendixdatter (Abildgaard) () [ikke Bendix-søster]
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 784 nr XI-8.
Og Iver Eriksen (Rosenkrantz) (-1489-1493- før 1505) til Kogsbøl gm Agnete Poulsdatter (Abildgaard) datter af Poul og Margrethe Frederiksdatter Ahlefeldt - med henvisning til den gamle Abildgaard-stamtavle fra 1884.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 786 nr XI-17.
Men hvormange Agneter var der mon? Er opdelingen i 2 bare en helgardering, i et forsøg på at redde en upræcis oplysning fra slægtebøgerne?
Der synes ikke at være nogen arkivalier der nævner Agnete.

Forbindelsen mellem den ældre og den yngre linie bekræftes ved en anetavle for Poul Abildgaard, hvor dennes farfars mor angives at være en Hvide.
Hvilken Poul? Der er 3. Hvor ses den anetavle ?
Poul (-1563) har ligsten i Harte kirke med 2 anevåben, så det er ikke den.
Men hans søn Eggert har epitafium i Vejen Kirke, her ses Hvide [marsk Stigs] som Eggerts FFM, dvs mor til liniens stamfar Bendix. Våben nr 5-6 er dog ombyttet med 7-8, Hvide-våbnet står som nr 7.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 666.

S 4 (indledningen) Lasse Mortensen (Abildgaard) (-1438-1444-) i N-Jylland

Lasse beseglede 1438 og 1444 med et segl med omskriften s' lasse mortenson, men desværre med et uklart skjold, der nu godt kan ses som Abildgaards, og er klassificeret sådan i Thisets segl.
Kilde: Thiset: DAS II nr F.LXVI.3.
De to breve angår gods i Hjerm og Ginding hrdr ved Limfjorden. Dermed er der ikke noget i vejen for at det er samme mand som Las 1469:

Las Abildgård ses som foged på kronens Ørum i Thy 1469.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 641: Ørum.

Hans far Morten savnes også.

s 4 nr 1 fra oven Jacob Abildgaard (-1313-1315-)

1313 skødede Jacob jord i Emmerske i Tønder landsogn til Løgum Kloster.
Not Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 605: Emmerske.

s 4 nr 4 fra oven Anna Abildgaard?? (-1425)
gm Erik Andersen Ulfeldt (-1386-1420) til Kogsbølle (Holckenhavn)

Når Anne er regnet for en Abildgaard, skyldes det vel våbnet på hendes sønne-sønne-datters ligsten: Anne Pallesdatter (Ulfeldt) (-1562) og Sivert Grubbe (-1559) i Kongsted på Ø-Sjælland. Her er Annes våben tværdelt 4 gange, i øverste felt 3 kugler, 1 lidt over 2. Det ligner jo lidt på Abildgaards våben, men kunne også være et fantasivåben. Der er 8+8 våben på stenen og alle 8 oldeforældres våben er uden sammenhæng med Adelsaarbogens stamtavler. Mindst to andre af dem er våben vi ikke kender. Der er altså ingen grund til at fæste lid til det våben og regne Anne for en Abildgaard på den basis.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 239.

På oldebarnet Claus Ulfeldt (-1566)s 1' ligsten i Ørslev er våbnet blevet ændret i retning af Abildgaaard: Gærdet ligner nærmest en tovsnoning, og æblerne ses som roser.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 97.
På hans anden sten i Ulbølle er det 'rettet' til korrekt Abildgaard.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 375.

Tipoldesønnen Jacob Ulfeldt (-1593) (fætter-søn til Claus) har ligsten i Kværndrup på SØ-Fyn, her ses et Abildgaard-agtigt våben med gærde - og roser i stedet for æblerne.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 367.

Prange har bemærket roserne på stenen i Ørslev, men han har ikke set på stenene i Kongsted og Kværndrup, så han anser roserne for Abildgaards tegnefejl og stiller ikke spørgsmålstegn ved Annas slægt.
Knud Prange: Adelsmanden med de to gravsten. I Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983, s 358-64.

Den ældre linje

s 8 gen 1 Tyge Abildgaard (-1230-)
og s 8 gen 2 Tyge Abildgaard (-1285-1293-) drost i Sønderjylland

Når de to Tyge'r optræder med 55 års mellemrum, er de sandsynligvis farfar og sønnesøn, jfr opkaldereglerne. Der mangler så en generation. Kronologien kan dog også gå op uden dette mellemled, men så blev drosten over 82.

s 8 gen 3 savnes rd Timme Tygesen (Abildgaard) (-1302-)

1302 ses Timme Tygesen som nr 48 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Det er som en af de ældste jyske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Med navnet Timme Tygesen må han være en Abildgaard.

Flere i generation 5 og 6: Forliget 1318 i Kalmar

Det var en sammensværgelse, med det formål at styrte kong Erik Menved. Han døde året efter.

s 8 gen 4 nr 5 Jens Lauridsen (Abildgaard) () - udgår

Han er vel konstrueret for at være far til gen 5 nr IV-1 Laurids Jensen (-1318-1325-) landstingshører.
Som det ses nedenfor under ham, kan han gerne være søn af landsdommeren rd Niels Lauridsen, og så udgår denne ukendte Jens.

s 9 gen 5 nr I-1 rd Timme Timmesen (Abildgaard) (-1318-1342-)
gm Sophie Andersdatter (Hvide) () næppe til Torbenfeld

Nævnes 1333.
Ja han beseglede 3 jul 1333, og seglet er bevaret.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller nr 244.

Skrives til Torbenfeld.
Det er der ingen kilder på. 1360 skrev Johan/Henneke Moltke (-1360-1399) sig til gården, og 1377 havde hans bror marsk Evert Moltke (-1360-1380/81) part i den. Evert var gift med Timmes datter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Sorø a, s 456: Torbenfeld.
Når to brødre har parter i gården, så er den næppe arvegods for den enes hustru.

Hendes mor står som Margrethe Nielsdatter (Lænd).
Margrethe er en (Kaas), idet rd Niels Lændi (-1292-1307/14) er stamfar til slægten Kaas [m sparre].
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 196.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 9 gen 5 nr I-2 Cecilie Timmesdatter (Abildgaard) (-1359-1375-) til Margård
gm Peder Andersen (Hvide) (-1359) til Margård

Peder blev dræbt 1359 hvorefter hun 1735 fik tilbagedømt Margård.
Det var da en ventetid... Læs 1375.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 394 Margård.

s 9 gen 5 nr II-1 Johannes/Jens Lauridsen (Abildgaard) (-1334-)
og søster Edel Abildgaard ()

Hvorfor har Edel ikke sin egen overskrift? Hun var frue, dvs gift.

Fru Edel skænkede gods i Benedictusmark til Skt Nikolai Kirke i Kappel.
Benedictusmark har jeg ikke fundet.
St Nicolai Kirche er i Kappeln i Südschleswig. Kappel på Lolland bliver først eget sogn i 1600-tallet, og får en Maria-kirke.

s 9 gen 5 nr II-3 NN Lauridsdatter (Abildgaard) ()
gm Jens Nielsen Sveye (-1327-1348-)

Jens Sveye ses 1327.
Kilde: NDA.

1348 afhændede han til kong Valdemar Atterdag det gods han havde fra sin svigerfar i Vrangstrup (nær Ringsted).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 260: Vrangstrup.

s 9 gen 5 nr IV Laurids Jensen (Abildgaard) (-1318-1325-) landstingshører

Beseglede 1318 med faderen forliget i Kalmar.
Faderen beseglede ikke noget. Farbrødrene Timme, Laurids og Tyge beseglede sammensværgelsen 1318. Altså: 'Beseglede 1318 sammensværgelsen i Kalmar med sine 3 farbrødre.'

Omskriften i hans segl siger godtnok S[igillum] LAVRENCII IONASSO[N],
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 128.
Men hvis Ionasson er en tidlig sammenblanding af navnene Jens og Niels, er han ikke søn af en ukendt Jens/Jonas, men af landsdommeren Niels. Og så skal han flyttes til foregående kuld: III rd Niels Lauridsens børn, og den ukendte 'far' Jens Lauridsen nedlægges.

s 9 gen 6 nr I-1 [Timme] Timmesen (Abildgaard) () - ukendt - tvivlsom

Hans 'søstre' Christine, Margrethe og Sophie er nævnt i Absalons Slægts Genealogi, men der er ikke nævnt nogen bror.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.
Dermed kan man godt tvivle på hans eksistens.

s 9-10 gen 6 nr I-2 Kirsten / Christine Timmesdatter (Abildgaard) til Torbenfeld og Tangå (-1364-1429- senest 1431)
g1m rd Evert Moltke (-1360-1380/81) til Torbenfeld og Lykkesholm
g2m rd Henning III Podebusk (-1387-1398/1401) til Streu (Rügen)

1364 fik hun og Evert pavebrev, bla på fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) XVIII-16

1377 er hun nævnt som medejer af Torbenfeld.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Sorø a, s 456: Torbenfeld.

Solgte 1404 Tange til dr Margrethe.
Læs: 1403 Tangå.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 359.
http://diplomatarium.dk/dokument/14039999011

1429 (24 aug) var hun medudsteder af et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Sandsynligvis for sin søster Margrethe (nr I-3). Her står hun som 'Fru Kirstine aff Sauholt' - læs Sandholt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.

Hun og søstrene står i Absalons slægts genealogi, idet Skjalm Hvide er deres MM MM MF FF F.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 10 gen 6 nr I-3 Margrethe Timmesdatter (Abildgaard) (- senest 1429)
gm rd Jens Nielsen (Rosenkrantz) (-1341-1377-)

Gm Jens Mikkelsen, ingen oplysninger eller kilder på dem.
Jens Mikkelsen må være et slægtebogs-ekko af rd Jens Nielsen (Rosenkrantz) (-1341-1377-) som er gm en Margrethe Timmesdatter.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678. Nr I-4.

Deres datter Elsebe Jensdatter (Rosenkrantz) har 1431 arvet efter sin moster fru Kirsten af Sandholt.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678. Nr I-10.
Moster Kirsten af Sandholt er identisk med ovenstående Christine Timmesdatter (Abildgaard) til Tangå.
Kilde: Steen Thomsen: Margrethe Timmesdatter gm rd Jens Nielsen (Rosenkrantz). Artikel på vej.

I Rosenkrantz-tavlen er Margrethe gjort til en Krummedige, det bygger på en hypotese af Barner i Familien Rosenkrantz's Historie I. 1674, men den er helt anakronistisk. Timme Krummedige er en generation eller to yngre end Margrete, ikke hendes far.
Kilde: samme artikel.

1429 (24 aug) blev der udstedt et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Sandsynligvis for Margrethe, for udstederne er hendes datter Elsebe, hendes søster Kirstine til Sandholt, hendes svigerdatter Lucie til Vedtofte (Vrtoftæ) og hendes sønnesøn Anders Stygge Nielsen (Rosenkrantz) (Stygo Nicolai).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.
Det peger mod at hun blev grumme gammel - det gjorde søsteren Kirsten også.

På ligsten over 3 tipoldesønner Rosenkrantz, ses hendes Abildgaard-våben, omend det er en plads forskudt.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 528.

På en tipoldesøns ligsten i Hjerm (Oluf Munk (Lange) (-1568)) er hendes våben 2 krumme bjælker, på hjelmen 2 horn med bjælker.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. nr 619.
Og på kalkmalerierne i hvælvingen er der 2 regnbuer i hvidt felt og ligeså på hornene.
Kilde: Danmarks Kirker, Ringkøbing a, Hjerm K, s 2027-30.
Det er nærmest Algudsen på Langeland (3 regnbuer i sølv felt), men det giver ikke mening.

Hun og søstrene står i Absalons slægts genealogi, idet Skjalm Hvide er deres MM MM MF FF F.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 10 gen 6 nr I-4 Sophie Timmesdatter (Abildgaard) ()

Hun og søstrene står i Absalons slægts genealogi, idet Skjalm Hvide er deres MM MM MF FF F.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 10 gen 7 nr I Timme Abildgaard (-1404-)

Hans placering er usikker, måske har hans 'far' ikke eksisteret, se ovenfor gen 6 nr I-1.

Den yngre linje

s 10 gen 1 Bendix Abildgaard (-1536- senest 1556) til Vranderupgård
gm Tale Bertelsdatter Rantzau (-1556-)

Vranderupgård som han næppe rigtigt angives at have arvet efter sin svigerfar...
Men det er rigtig nok, Bertel Rantzau ses til Vranderupgård 1481 og 1500.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 953 Vranderupgård.
Hverken Bertel eller Tale ses i stamtavle Rantzau.
Kilde: DAA 1930: Rantzau.
Kilde: DAA 1941: Register Rantzau.

På epitafiet over sønnesønnen Eggert Abildgaard, er Bendix' mor en Ahlefeldt. Det forklarer også at navnet Bendix kommer ind i familien.
Og Tales mor er en Hvide [marsk Stigs]. Hun ses ikke i hvide-tavlen.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 666.
Våbnene på epitafiet er korrekte for de 6 aner vi kender.

s 10-11 gen 2 nr 1 Poul Abildgaard (-1563) til Vranderup
g3m Kirsten Clausdatter Ulfeldt (-1580-1589)

Epitafium i Harte Kirke.
Det kendes ikke, men ligstenen i Harte over Poul og 3 hustruer med to våben for hver, blev heldigvis tegnet af Søren Abildgaard. Senere blev den brugt som trappesten, skåret op i flere dele, som nu er på Koldinghus Museum.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 608.

Der var også ligsten i Kolding Kirke over Kirsten Ulfeldt og hendes anden mand Morten Orning (-1574) til Eget og Vosnæsgård. Nu forsvundet, men tegnet af Abildgaard. 2 våben for hver.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 586.

s 11 gen 2 nr 2 Jørgen Abildgaard (-1559-1575-)
gm Magdalene el Dorothea Lund (-1618?)

Gm Dorothea datter af Markus Lund.
Læs: Marquard Lund. Sønnen (s 12 nr II-2) er opkaldt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1255 Stensgård, s 1255-56: Tandsgård.

Dorothea hedder i Lund-tavlen Magdalene. Deres søn Jørgen (s 12 gen 3 nr II-3) er gm Dorthe Magnussen. Er det bare en navne-sammenblanding, eller er der kilder på at begge par hed Jørgen og Dorthe?
Kilde: DAA 1902: Lund. s 304 nr (2

Dorthe død 1618.
Så blev hun omkring 100 år, det lyder usandsynligt. Årstallet ses ikke i Lund-tavlen, og der opgives ingen kilde.
Regnestykke:
Hendes bror Henrik Lund (-1543-1556- senest 1562) til Lundsgård og Tandslet ses gift 1547 hvor han ligger i retssag med svigerfamilien, så han er nok fra ca 1520-25.
Magdalenes/Dorthes sønner ses voksne 1565, 1565, 1568. Så er de født ca 1540-45, og moderen ca 1520-25 - eller før.

s 11 gen 3 nr I-2 Ingeborg Poulsdatter (Abildgaard) (-1577-1621) til Gyrup
gm Jacob Norby (-1599) til Uggerslevgård

Havde til 1577 Henning Tidemand som værge.
I Tidemand-tavlen er der ingen Henning. Det må være Henrik s 111.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 111.

Ringning betalt 1 maj 1621 med Odense Stormklokke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

s 11 gen 3 nr I-3 Karen Poulsdatter (Abildgaard) ()
gm Jacob Gabrielsen Akeleye (- 1330/32) til Krengerup

Jacob til Krenkerup død 1333-35.
Det er Krengerup på Fyn, ikke Krenkerup på Lolland.
Jacob levede 1630, men var død 1632.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 124.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 486: Krengerup.

s 11 gen 3 nr I-4 Eggert Abildgaard (-1622) til Skodborghus
gm Mette Juel ()

Eggert født 1560.
I Juel-tavlen er det 'omkring 1560'.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-53.

Det er uklart hvem af dem der døde 1622.
Søren Abildgaard har 1774 tegnet de to epitafier i Vejen Kirke, her ses det at det var Eggert.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 666.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 997-98: Vejen K.

Det er helt uklart om det er altertavle eller ligsten der blev flyttet fra Vejen Kirke til Læborg Kirke.
Det var altertavlen og det skete 1868.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1003-04: Læborg K.

Det er uklart hvor den omtalte ligsten var i 1779.

s 12 gen 3 nr II-1 Timme Abildgaard (-1565-1567-) foged i Norge

Der står et spørgsmålstegn efter hans navn.
Det skal næppe forstås som en usikkerhed om navnet, snarere om placerigen i slægtstræet.
Generation 2 består af Jørgen (-1559-1575-) og Poul (-1563). Med årstallene på de tre, kan de lige så vel være brødre eller evt fætre. Timme er i hvert fald næppe søn af Dorothea Lund (-1618).
- Regnestykke:
Timme er foged over Jämtland 1565. Sætter vi ham (lavt) til 25 år, er han født 1540, og hans mor så senest 1520. Hvis hun faktisk døde 1618, var hun omkring 100 år.

Var 1565-66 lensmand Evert Bilds foged over Jemteland på Baahus.
Baahus = Bohus ligger i Bohuslän i det dengang allersydligste Norge, 20 km N f Göteborg. Jämtland ligger midt i Sverige (dengang i Norge), afstanden til Bohus er lidt over 300 km. Man kan ikke regere Jämtland fra Bohus. Evert Bild var ikke lensmand på Bohus, men 1553-66 på Steinvikholm, dvs i Trondheim.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70.

s 12 gen 3 nr II-2 Marquard Abildgaard (-1565-) til Torupgård

Til Tarupgård (Odense hrd)
Til Torupgård i Svenstrup s på Als. Hans bror Jørgen solgte den 1602 til hertug Hans.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1302 Torupgård.

s 12 gen 3 nr II-4 Anne Abildgaard (-1562-1591-)
gm Mads Eriksen (Mormand) (-1574-1585) til Bramsløkke

Anne og Mads gift 7 jul 1574.
I Mormand-tavlen er det 'vistnok' den dato. Det er formodentlig den dato han giver hende brev på Bramsløkke på livstid.
Kilde: DAA 1904: Mormand s 310.

Mads døde 20 apr 1585 iflg ligstenen i Sædinge Kirke over ham og Anne Abildgaard. 2+2 anevåben.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 278.

Anne var enke 1590.
Hun var enke 4 jan 1590.

Anne har sag 1591 mod Margrethe Huitfeldt.
Det må være samme sag, som hun i Madses navn havde mod nevøen Erik Mogensen (Mormand) 1590. Margrethe er mor til Erik, så Anne og Margrethe er svigerinder.
Kilde: DAA 1904: Mormand s 305 og s 310.

s 12-13 gen 4 nr I-6 Dorthe Abildgaard (1597-1660- senest 1662) til Kollerup
g1m Stig Pors [af Vranderup] (-1621-1645) til Skovsgård
g2m Wentzel Rotkirck (1610-1636)
han g1m Kirsten Reedtz (1610-1646)

Stig skrevet til Skovgård.
Det er SkovSgård i Humble s på Langeland.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup] s 360.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 967-68: Skovsgård.

Wentzel tituleret 'hr'.
Men ses ikke at have været ridder. Derimod mangler at han var kgl staldmester, hofmarskal, kgl over-mundskænk og lensmand på Antvorskov mm.
Kilde: DBL2 under Wentzel Rotkirck.

Wentzel død 1655.
Ja, og det var 5 marts.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup] s 360.
Kilde: DBL2 under Wentzel Rotkirck.

Kirsten Reedtz død 30 aug 1636.
I DBL2 ses samme dato men 1646
Kilde: DBL2 under Wentzel Rotkirck.

Kollerup ved Hadsten arvede Dorthe 1647 fra sin morbror Thomes Juel. Den blev solgt 1662 af Mogens Friis, så da må hun være død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 821: Kollerup.

s 13 gen 4 nr II-3 Dorothea Abildgaard (-1590-1616-)
gm Kuno von Hünecke (-1614-) til Satzkorn og i Prentzlau

von Hünecke er uradel fra Mark Brandenburg, kendt (-1375-1857-) men nu uddød.
Kilde: Kneschke bd 4 s 514.

Satzkorn var et gods i Potsdam, lige SV f Berlin. Godset blev nedlagt i den kommunistiske tid, men bygningerne fra 1739 findes endnu - de har stået tomme siden 1991.
Prenzlau er en by nær den polske grænse, 10 km V f Szczecin.
Kilde: Tysk Wikipedia.

Savnes: Christian Abildgaard (-1602-) på Als

1602 købte hertug Hans af Sønderjylland en gård i Svenstrup (Svenstrup s Als Nr Hrd) af Christian Abildgaard. Hertugen havde 1578 købt en gård og to kåd (husmandssteder) i samme by af Poul Abildgaards enke Kirsten Clausdatter Ulfeldt, og også 1602 købte han af Jørgen Abildgaard (Pouls nevø) en gård i Torup i samme s.
Christian er vel Jørgens bror eller fætter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1304 Svenstrup.

Savnes: Tyge Kalf (Abildgaard?) (-1469-1493- før 1500) af Tvenstrup

Han er opført i stamtavlen Kalf [I] som mulig søn af Anne Kalf (som er en Kall) og Laurids Dan.
Kilde: DAA 1899: Kalf s 226 under nr (1 Anne.
Men 28 mar 1469 beseglede han med Abildgaard-våben og omskrift 's tighi kaalf'.
Kilde: Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.LXVI.5
Brevet er en bispedom om en grund i Aarhus, hvor Tyge er meddommer. Han er altså ikke i tjeneste hos en Abildgaard, så vi må tro at han faktisk er en Abildgaard. Navnet Tyge har gamle rødder i Abildgaard-slægten.
Kilde: Repertorium 1469 nr 2570.
Så er han hverken en Dan eller en Kalf eller en Kall.
Se bemærkninger Kalf I, hvor der er mere.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger DAA 1982-84 Ahlefeldt

Vaaben Ahlefeldt våben. Sønderjysk uradel kendt fra 1220, lever stadig.

Revideret stamtavle i DAA 1982-84 s 503
Rettelser i DAA 1985-87 s 876; 1994-96 s 730; 2000-02 s 607; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1929 s 15
Rettelser i DAA 1932 s 194; 1937 s 177; 1938 s 139; 1944 s 112; 1953 s 44; 1955 s 119; 1956 s 39; 1958-59 s 58; 1967 s 21; 1972-73 s 29; )

Generelt

Stednavne er i denne tavle sjældent bestemt nærmere (hrd, land).
Personer og steder er ikke slået op i Trap: Danmark, så her er nyt at hente.
Godsnavnet Halvsøgård fremstår som et egentligt navn, det må være forfatternes egen opfindelse. Der er tale om halvparten af Søgård i Kliplev s.
Forfatteren Henrik Poulsen skriver at han har revideret Bobés gamle tavle fra 1929 og indarbejdet de senere trykte rettelser (der er 10 sæt).
Jeg vi være grov og stille mig tvivlende, samme forfatter har ikke indarbejdet alle rettelser i sin revision af Bille og Rosenkrantz-tavlerne i den følgende årgang 1985-87.

Oversigter: Tavle II

Der mangler en tilbage-henvisning. Stamfar på Tavle II er: Johan v A (- ca 1392) til Krønge, han ses på Tavle I øverst th.

Her på oversigtstavlerne er Johan skrevet til Krønge, nede i stamtavlen er han ikke. s 539 nr 6.

Stamtavlen - linie I

Benedict I og II von Ahlefeldt

Der er kort imellem Benedict I, II og III så enten fik de deres sønner i ung alder, eller også blev I og II gamle - omkring 70.

s 537 nr I-2 Benedict II von Ahlefeldt (-1333-1360-)

Under sønnen nr 4 ses at han også er nævnt 1348.

s 538 nr I-4 rd Benedict III von Ahlefeldt (-1348-1399-) til Krønge mm
g1m Ide Hartwigsdatter Krummedige ()
g2m Catharine Clausdatter Limbek (-1368-)

Nævnes 1348 sammen med faderen.
Faderen nævnes ikke 1348.

Her omtales hans kvittering til dr Margrethe for 6900 mark pantegæld, og den besegles af ham og sønnerne i 1398.
Under nr 6 (broderen Johan), nr 7 (sønnen rd Claus) og nr 8 (sønnen rd Henrik) ses at de også beseglede den, men det var i 1389, idet Johan vist var død i 1392. Altså må 98 være en trykfejl og 1389 det rigtige.

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1365 nr 286.

1368 gik han med i den jyske og holsteinske adels sammensværgelse i Wismar med de holsteinske grever og Mecklenburgs hertuger imod kong Valdemar Atterdag og kong Håkon af Norge.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30.

Hans hustru Catharine, der nævnes 1368 ...
Under Benedict sker der ikke noget 1368.
... angives et steds ...
Hvor er det mon?
... at have været en datter af drosten hr Claus Limbek (...) efter hvem hans ældste søn vel er opkaldt.
Ingen kronologiske problemer i det.
Men under brorsønnen Henrik dukker der en anden Catharine Limbek op, og de kan ikke være virkelige begge to efter den katolske kirkes ægteskabsregler.
Se under s 540 nr I-15.
Efter min vurdering er nærværende Catharine Limbek den mest sandsynlige.

Andetsteds nævnes ...
Jamen jeg elsker den slags præcise kildehenvisninger!
... som hans første hustru Ide, datter af Hartwig Krummedige og Sophie Stygge, der efter sin fader Peder Stygge arvede Kærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrende arv.
Selvom Ahlefeldt'erne har meget gods på Lolland, er det ikke Kærstrup på Lolland der er tale om. Styggerne er den lille slægt Stygge [af Tåsinge] og det er Kærstrup dér, nu Valdemars Slot.
Stamtavlen nævner overhoved ikke, at 1387 skødede Henneke Benedictsøn von Ahlefeldt og Benedict Hansen von Ahlefeldt Kærstrup til dr Margrethe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 706: Kærstrup.
Henneke kunne være nr 8 Henrik (-1389-1404), søn af nærværende Benedict III, Benedict (Jo)Hansen kunne være en fætter til Benedict III, søn af nr 3 Johan (-1360). Han ville så ikke have nogen arvepart.
Den beskrevne arvegang er kronologisk mulig, så jeg vil vurdere at Ide Krummedige er god nok som første hustru.

s 538-39 nr I-5 Henrik von Ahlefeldt (-1352-1360?) til Krønge
gm Cecilie NN () til Krønge

1357 fik han på Fuglse hrds ting af Marcus Petersen forskrevet alt det gods, han havde erhvervet i Krønge med sin hustru fru Cecilie.
Hvad betyder forskrevet?

Uklart hvem af dem der døde 11 mar 1160 og er begravet i Nysted.

s 539 nr I-7 rd Claus von Ahlefeldt (-1381-1404) til Søgård

Ses 1389 (se ovfr (under faderen)) og oftere med faderen.
Faderen er ikke nævnt senere end 1389. Og forrige gang er 1363, hvor Claus vel endnu er en lille dreng. Så hvornår er 'oftere'?

Fik Pantebrev på Lundtofte (Kliplev hrd), hvorpå han havde arvekrav fra den tidligere herre rd Johan Limbek, hvis datterdatter var hans hustru.
Der er ikke noget Kliplev hrd, Kliplev er sogneby. Det er Lundtoft hrd der er pantelen.
Der står ingenting om arvekrav i lensbrevet 1398. Hele sætningen (incl datterdatteren) er løse antagelser, afskrevet fra Pogwisch-stamtavlen med udeladelse af alle forbehold og spørgsmålstegn. Det kan ikke vises at hverken Claus eller hans frue kan have nogen arvekrav, sådan som stamtavlerne ser ud. Claus' mor er godtnok en Limbek, men datter af Claus 'Mulerch' Limbek (-1337-1368-) som ikke har noget med Søgård at gøre.
Kilde: Trap Bd 26 Åbenrå a, s 994: Søgård.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch. s 13.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 17 og not 20.
Se bemærkninger Pogwisch.
En arvegangs-hypotese ses i Trap, den er kronologisk umulig: rd Johan Limbek (-1375-1379-) var en lille generation ældre end rd Claus, det er umuligt at han kan være sviger-bedstefar. Påstanden om datterdatter er nok kommet ved at blande Wolf II Pogwisch (-1367-1408-) sammen med Wolf III Pogwisch (-1402-1411).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 26 Aabenraa a, s 994: Søgård.

s 539 nr I-9 rd Benedict IV von Ahlefeldt (-1376-1411-)

Under faderen nr 4 ses at han også beseglede kvitteringen 1389, men det mangler her.
Kilde: Nr 4.

s 540 nr I-16 Benedict (Johansen) von Ahlefeldt (-1401-)

Tilskødede dr Margrethe alt sit gods i Krønge, samtidig med at fætteren udløstes af sin andel.
FætterEN? Der er 9 fætre. Det er ikke nævnt under nogen af dem.

s 542 nr I-28 Benedict v Ahlefeldt () til Tørning
gm Dorothea Heest ()

Gm Dorothea v Heesten (F: hr Lorentz Heesten og Elsabe Hummersbüttel).
Heesten, læs: Heest.
I Hummerssbüttel-tavlen ses een Elsabe, hun er gm Mikael Heest, uden tid eller sted. Beregnet fra resten af Hummersbüttel-tavlen er den Elsabe 1½ generation yngre end Dorothea.
Det ligner det samme usikre slægtebogsstof, der er brugt det ene sted og fejlbrugt det andet sted.

s 545 nr I-51 Catarine Ditlev?sdatter von Ahlefeldt (-1559-1582)
g1m Johan Stake (-1523-1555-) af Stenderup Vargård
g2m Hans Speil (Spiegel) (-1558-1599) til Borgeby i Skåne

Efter Speil-stamtavlen (Thiset) og Tinhuus-stamtavlen (Thiset), (men ikke efter Stake-stamtavlen (Bobé)) var Catarine først gift med Johan Stake.
Kilde: DAA 1917: Speil. s 519.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 512.
Han var omkring 30 år ældre end hende, og døde snart. Kronologi: Johan blev enkemand efter Abel Tinhuus 1553, ses sidste gang 1555, og Catarine er gm Hans i 1559.

Hans g2 23 maj 1586 med Hilleborg Lindenov.
Det har Speil-tavlen også.
Lindenov-tavlen har 22 maj.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 285.

Catharines far: Ditlev A, hendes mor: en Rantzau eller Mette von Qualen.
I stamtavlerne Speil og Tinhuus står Catarine som Gregersdatter.
Kilde: DAA 1917: Speil. s 519.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 512.
Der er ligsten i Borgeby over Hans og Caterine. Hendes våben stemmer absolut ikke med placeringen som Ditlevsdatter.
De 8 våben er:
Ahlefeldt, Reventlow,
Ahlefeldt, Urne? (næppe Glambek [II]),
Ahlefeldt, Sested (næppe Skinkel, Sehested), Ahlefeldt, Qualen?
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Borgeby.
De indgiftede er ikke fundet i stamtavlerne Urne, Glambek [II], Sested, Sehested, Skinkel, Qualen.
Men jeg har ikke været igennem Ahlefeldt-tavlen.
Våbnene er rimeligvis opført i den sædvanlige flettede rækkefølge.

II Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Halvsøgård er som nævnt ikke et navn, der menes halvparten af Søgård i Kliplev s.

III Linjen Lehmkulen - Wittmold

s 552 nr III-12 Cai von Ahlefeldt (-1501-1520) lensmand og amtmand
gm Johanne Olufsdatter (Glob) (-1519-1520-)

Johanne datter af Olaf Pedersen Glob til Barslev.
Oluf Pedersen (Glob) skrev sig 1467 til Borlev, en landsby i Ø Starup s, 15 km N f Kolding, da var han husfoged på Koldinghus. Der kendes ingen hovedgård i Borlev.
Barslev ligger i Hvidbjerg s på Thyholm, dvs i Refs hrd. Dér kendes heller ingen hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1212: Borlev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 676 og 680: Barslev.
Iøvrigt skrev Oluf sig mest til Vellumgård, i Håsum s i Rødding hrd, den ligger 20 km NV f Skive.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 206: Vellumgård.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 134.

Mens han var lensmand over Ísland, skal han have forladt Ísland, og derfor være blevet indkaldt til kong Hans. Han kom ikke, og så blev han afsat.
Kilde: Kurrild-Klitgaard i Herald.Tidsskr.2019 s 637 note 5.
Kilde: -> Bobé: Slægten Ahlefeldts historie. Bd 2 s 68.
Hvorfor er den historie ikke med i stamtavlen?

Måske er han den Key van Anvylle - med Ahlefeldts våben - der blev slået til ridder i England 1503 mellem påske og pinse.
Kilde: som ovenfor.

VI Linjen Wittmold

s 575 nr VI-4 Jürgen von Ahlefeldt (-1566-1589) til Thorstorf
gm Anna von Bassewitz (-1570-1580-)

Thorstorff ved Grevemühlen i Mecklenburg.
Thorstorf ligger i Warnow sogn nær Grevesmühlen, 30 km Ø f Lübeck.
Kilde: gutshaeuser.de

1580 måtte han - med 24 andre adelsmænd som garanter - love at indstævne sin hustru for retten for utroskab til enhver tid.
Til hver en tid? eller når der var grund til det?

1583 fik han en anbefaling af Kongen til hertug Ulrik
Kongen af Danmark?
Hvilken hertug Ulrik? Måske den danske kongesøn, der var bisp i Schwerin?.

s 575 nr VI-18 Barbara von Ahlefeldt (-1605-)
gm Marquard Abildgaard i Plön (-1616-1625)

Barbara står ugift.
Men ses gift med Marquard.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 13.

VII Godske Ahlefeldt og hans efterslægt til Bossee og Lindau

s 581 nr VII-3 Heinrich von Ahlefeldt (-1546-1500) til Lindau
gm Anna Rantzau (-1490- senest 1515)

Der var skifte efter dem 1515.
Kilde: s 582 under sønnen Peter.

s 584 nr VII-34 Moritz von Ahlefeldt () til Bjerningroj

Til Bjerningrød.
Staves Bjerningroj og var en frigård i landsbyen Errested i Bjerning s i Sdr Tyrstrup hrd, 5 km N f Haderslev.

Solgte 1588 Bjerningrød til kongen.
Mageskiftede den til kongen 1589. Der fulgte 6 fæstegårde med.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 189: Bjerningroj.

Stolestade i Moltrup Kirke.
Moltrup er nabosogn til Bjerning, og det er samme pastorat (omend de ligger i hvert sit hrd). Monstro stadet var i Bjerning?

VIII Linien Königsförde-Lindau

Der er tilbagehenvisning for stamfar til VIII, 7.
Det er til dette afsnit, så det ville give en gren der går i ring.
Stamfar Godske ses som nr VII-7.

X Linien Nøer-Grönwold

s 607 gen 3 nr I-9 Henrik von Ahlefeldt (-1491-1530-) til Satrupholm, Karlsvrå ?, amtmand

Satrupholm ligger i Satrup s, 15 km SØ f Flensburg.

Mageskiftede med hertugen og fik Karlsvrå i Bryderup s.
Hvad fik hertugen?
Bryderup sogn findes ikke. hverken i nuværende Sønderjylland eller i Südschleswig.
(Bobés omhyggelighed, fejlen ikke set og rettet af Poulsen).
Der ligger et Karlsvrå i Bylderup s i Slogs hrd, 15 km Ø f Tønder. Hertug Frederik købte Karlsvrå omkring 1500 for 4.000 rdl af 6 brødre Rantzau, men der nævnes ingen Ahlefeldt'er.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 736: Karlsvrå.

XI Linien Gelting

S ? nr ? Anne Benedictstochter van Ahlefeldt (-1550)
g1m Reinwald von Heidersdorf (1520-1544)
g2m Jens (Rotfeld) (1512-1558) til Bratskov og Eskær

R; Anne også gm Hans Friis [af Landvik] () til Hassinggård i Kær hrd ved Aalborg.
Det er noget gammelt slægtebogsfruesludder, Hans Friis og ægteskabet udgår.
Se bemærkninger Friis Landvik, øverst.

I indledningen til DAA 1886: Friis [af Landvik] ses om de 4 ældste generationer:
"De Slægtled ere utvivlsomt opdigtede .... Der haves imidlertid for tiden intet bedre at sætte i stedet for disse Angivelser, der derfor indtil videre faa have lov at blive staaende".
Det er derfor temmeligt utroligt at de er blevet kolporteret til Van Ahlelfeldt-tavlen, og derfra videre til Juel-tavlen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger DAA 1938 Akeleye

Vaaben Akeleye våben. Oftest i udelt felt. Planten ses i mange forskellige former. Sjællandsk uradel, der kom til Fyn og i 1500-tallet tog navn efter deres våben. Kendt fra 1383 til 1822.

Revideret stamtavle i DAA 1938 s 83
Rettelser i DAA 1939 s 122; 1941 s 120; 1944 s 113; 1947 s 106; 1953 s 46; 1967 s 21; 1972-73 s 30; 1974-75 s 25;
(Gammel stamtavle i DAA 1884 s 15
Rettelser i DAA 1885 s 420; 1886 s 417; 1891 s 472; 1893 s 530; 1897 s 480; 1901 s 530; 1906 s 479; 1911 s 563; 1915 s 587; 1923 s 547; 1929 s 307; 1937 s 171; )

Oversigts-stamtavle: Akeleye

Alle behandlet til 1600

Jeg har set på alle Akeleye'rne født før 1600, dvs generation 5 med.

Våben

Ifølge NDA og dermed Storck og Achen førte slægten en akeleje-plante i lodret delt felt. Det ses hos Sigvard Gabrielsen Akeleye (-1609-1659) til Krengerup i hans segl 1617, 1619, 1620.
Kilde: DAS II nr F.III.11.
De øvrige bevarede segl har akelejen i udelt felt.
Kilde: DAS II nr F.III.1-10 og 12.
Det gamle Adelslexicon (Lex.adel.Fam) har udelt blåt felt. Blåt felt må være en fejl, så kan man jo ikke se akelejens blå blomster.
Eiler Gabrielsen (1582-1662-) førte også akelejen i udelt felt.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907. Manuskript KglB + RA.

Sted

I flere sekundære kilder er den fynske hovedgård Krengerup blevet forvekslet med Krenkerup på Lolland. Fx Hirsch og Reitzel-Nielsen: Danske Domme.
Det var Krengerup på Fyn, som Akeleye'rne havde.

Indledningen

s 83: Denne slægt, som først 1534 optræder med sit slægtsnavn ...
Der er ikke gjort rede for, hvem der bruger navnet eller hvornår, hverken her i indledningen eller i tavlen.

Afsnit 1 sidste sætning: Til gengæld erhvervede slægten gods i Skåne, dels ved køb, dels ved giftermål: Hjularöd i Frosta hrd (1622) og Kåseholm i Ingelstads hrd.
Der er ingen af deres fruer der medbringer de gårde, erhvervelsen ved giftermål er Bobés digt.
Hjularöd ses 1622 hos Gabriel Gabrielsen s 86 gen nr 4 (se herunder).
Kåseholm ses 1673 el 1674 hos Enevold Frederik s 88 gen 6 nr I-3.

S 83 nederst: uddøde i navnet vistnok med .... overlods i Drammen Sigvard Jørgen Akeleye.
Ham finder man s 95 i Den nyere Slægt generation 3 nr IV-6, hvor han døde 1822. Hvorefter stamtavlen fortsætter med generation 4, her ses James Akeleye, som levede i Scarborough 1797, hans død kender vi ikke. Og allersidst i generationen ses at Sigvard Jørgens datter Christiane levede 1822 da faderen døde, og hendes kusine Johanne Petronella døde først i 1881. Så det er helt uklart hvad Bobé mener med den sjældne vending 'uddøde i navnet', det burde vel netop betyde 'i både mands- og kvindelinie'.

Den ældre slægt på Stevns

(dette er ikke en overskrift i DAA, teksten står i indledningen).

s 84: Samme våben som slægten Akeleye førte en familie, hvis ældste kendte mand Knud Nielsen Lille 1383 til Arnøje ... hvis søn Knud Jepsen (-1437-1470-) skrev sig til Valbygård (nu: Juellinge) ...
Hvordan kan Knuds søn være en Jepsen?
Læs: Sønnesøn, Bobé har sprunget en generation over. Nu passer kronologien meget bedre.
Bobé læste øjensynlig ikke korrektur.
Den mellemliggende Jep Knudsen ses (1419-20) på Valbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

De har rimeligvis været fogeder på Valbygård, ikke ejere. Gården ses i skiftet 1387 efter Jacob (Jep) Olufsen Lunge (-1343-1384-), hvor halvparten går til datteren Sophie, som var gm Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381- før 1449). Næste ejer er deres søn Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1433- før 1475).
Om Sophies ægteskab, se bemærkninger Lunge, s 310 nr e.

Den ældre slægt på Stevns og den yngre på Fyn må være samme slægt. Det står som en mulighed allerede i NDA, uden at Thiset dengang vovede at slå det fast. Bobé har øjensynlig ikke spekuleret over muligheden.
Se længere nede under Peder Knudsen (Akeleye) stamfar til Akeleye'rne på Fyn.

s 84: Bobé henviser til Hauch-Fausbøll i Persh.Tidskr. 4.R.III, S 151-56.
Det er ikke 4' række 3' bind. Næh koden skal læses fra højre: 3' række bd 4, år 1900.

Savnede i den ældre slægt

(Jeg skriver her kun nok til identifikation af personerne, resten kommer nedenfor i stamtavlen).

Savnes: Hustru og 3 døtre (med mænd) til stamfar Knud Nielsen Lille (Akeleye) (1383- før 1415) i Arnøje
gm Johanne NN (- før 1415)

1415 (ca 2 feb) fik Jacob Knudsen skifteafkald fra:
    Jens And af Lejestofte,
    Poul ... i ... og
    Anders Svendsen (Krag af Sjælland) af Havnelev,
efter Jacobs far Knud Nielsen Lille (Akeleye) i Arnøje og hustru Johanne.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

Savnes: Jep Knudsen (Akeleye) (-1419-1420-) på Valbygård

Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.
Kilde: DAS II nr F.III.1

Savnes: Jes Jepsen (Akeleye) (-1461- ca 1485-) i Holtug, foged på Tryggevælde

Kilde: DAS II nr F.III.3
Han medbesegler 1474 for Bent Bille til Søholm.
Så Bobé har ikke slået op i DAS II.

Kilder og gamle rettelser

Der er næsten ingen kildehenvisninger, så den gamle stamtavle i DAA 1884 er ingenlunde forældet. (Åh nej).

De fleste rettelser til den gamle stamtavle er medtaget, en god håndfuld oversprungne ses her her nedenfor.
Nok et eksempel på Bobés manglende grundighed.
For de yngre medlemmer af slægten (født efter 1600): se selv de gamle rettelser igennem.

Stamtavle for den ældre slægt på Stevns

  
Knud Nielsen Lille (Akeleye).
Væbner i Arnøje på Stevns.
Født ca 1350 (anslået).
Lever 1383 i Arnøje (Trap).
Død før 1415 (Trap).
Skifte afsluttet ca 2 feb 1415 (DRB). 1415 giver arvingerne
skifteafkald på tingdagen lige før Kyndelmisse. (Note 1)
Arnøje er en landsby i Hellested s på Stevns, 5 km V f St
Heddinge.

Gift med
Johanne NN.
Født ca 1350 (anslået).
Død før 1415 (Skifte).
Skifte afsluttet ca 2 feb 1415 (DRB). Hun nævnes i
skifteafkaldet. (Note 2)
|
|
+-Jep (Jacob) Knudsen (Akeleye).
| Foged på Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns.
| Født ca 1380 (anslået).
| Lever ca 2 feb 1415 (DRB).
| Lever 1419 på Valbygård (Trap).
| Lever 1420 på Valbygård (Trap). 1415 (ca 2 feb) fik Jacob
| skifteafkald fra:
|     Jens And af Lejestofte,
|     Poul ... i ... og
|     Anders Svendsen (Krag af Sjælland) af Havnelev,
| efter Jacobs far Knud Nielsen Lille (Akeleye) i Arnøje og
| hustru Johanne. Jacobs segl er bevaret 1419 og 1420. (Note 3)
| |
| |
| +-Knud Jepsen (Akeleye).
| | Foged på Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns.
| | Født ca 1410 (anslået).
| | Lever 1437 på Valbygård (Trap).
| | Lever 1470 på Valbygård (Trap).
| | 1451 medbeseglede han da
| | Elline Johansdatter (Bjørn) pantsatte Skullerup(holm)
| | til rd Oluf Axelsen (Thott) til Vallø. 1451 medbeseglede
| | han da samme indsatte samme som eksekutor. (Note 4)
| | 1459 medbeseglede han et mageskifte mellem Johanne
| | Jonsdatter (Iis) og en præst Poul i Roskilde. (Note 5)
| | 1461 medbeseglede han et vidne af Bjæverskov hrds ting
| | om Køge Bys grænser mod Oluf Axelsen (Thott)s Vallø. Det
| | gjorde Jes Jepsen (bror) også. (Note 6)
| | 1470 havde han en gård i Borup i Dalby s i Faxe hrd i
| | pant, ejeren skiftede da kreditor til Gertrud Jensdatter
| | (Present). (Note 7)
| | Han segl er bevaret 1437, 1451 og 1461 1461 er om Sunds
| | hrd på Fyn. (Note 8)
| | |
| | |
| | +-Peder Knudsen (Akeleye).
| | | Væbner - måske til Skinnerup (nu: Ulriksholm) på N-Fyn - ukendt.
| | | Født ca 1440 (anslået). (Note 9)
| | | STAMFAR TIL AKELEYE'RNE PÅ FYN.
| | |
| | | Gift med
| | | Else eller Sidsel Walkendorff.
| | | Frue til Skinnerup (nu: Ulriksholm) på N-Fyn -
| | | ukendt.
| | | Født ca 1440 (anslået). (Note 10)
| | | Ses ikke i stamtavle Walkendorff.
| | | Hun ligner en slægtebogsfruekonstruktion.
| | | Det er stærkt sandsynligt at Peder giftede sig
| | | til Skinnerup, men med hvem? Tidligere ejere kendes ikke.
| | |
| | |
| | +-Jep Knudsen (Akeleye).
| | Væbner i Arnøje på Stevns.
| | Født ca 1450.
| | Lever 1479 i Arnøje (Trap). (Note 11)
| |
| |
| +-Jes Jepsen (Akeleye).
| Væbner i Holtug på Stevns, foged på Tryggevælde,
| herredsfoged.
| Født ca 1420 (anslået).
| Lever 1461 (Repertorium).
| Lever ca 1485 (Repertorium).
| 1461 medbeseglede han et
| vidne af Bjæverskov hrds ting om Køge Bys grænser. Det
| gjorde Knud Jepsen (bror) også. (Note 12)
| 1470 medbeseglede han da Bent Bille til Søholm på Stevns
| gav landgilden af en gård på Fyn (i Vigerslev i Skovby
| hrd) til Poul Jepsen (Rodsteen). Seglet er bevaret. Her
| medbeseglede også Folmer Jepsen (foged) på Gjorslev, men
| hans segl indeholder 3 smalle tårne. (Note 13)
| De samme ses i 1474 hvor Poul Jepsen sælger en gård på
| Fyn (i 'Synners' i Skovby hrd) til Bent, og lejer to
| andre gårde i Vedby på Fyn af ham. Folmer og Jes
| medbesegler. (Note 14)
| Omkring 1485 ses Jes Jepsen som foged i Bjæverskov hrd.
| (Note 15)
|
+-NN Knudsdatter (Akeleye).
| Født ca 1380 (anslået). Hendes mand - men ikke hun -
| nævnes i skifteafkaldet 1415. Han må anses som svigersøn.
| (Note 16)
|
| Gift med
| Jens And.
| Adelsmand af Lejestofte på Stevns.
| Født ca 1380 (anslået).
| Lever ca 2 feb 1415 i Lejestofte (DRB).
| Lever 1420 (NDA).
| Våbnet var en and, tinkturer (farver) og hjelmtegn
| ukendte. (Note 17)
| 1415 gav han Jacob Knudsen (Akeleye) skifteafkald efter
| hans far Knud af Arnøje og dennes hustru Johannes død.
| (Note 18)
| |
| |
| +-Jep Jensen (And).
| Adelsmand i Lejestofte på Stevns.
| Født caca 1420 (anslået).
| Lever 1473 (Repertorium). 1473 (20 jan) udpeget på
| Sjællands Landsting sammen med 3 andre lokale
| lavadelsmænd - foruden herredsfogeden - til at indføre
| landsdommer Henrik Meistorp i en gård i Holtug på
| Stevns. (Note 19)
|
|
+-NN Knudsdatter (Akeleye).
| Født ca 1380 (anslået). Hendes mand - men ikke hun -
| nævnes i skifteafkaldet 1415. Han må anses som svigersøn.
| (Note 20)
|
| Gift med
| Poul NN.
| Adelsmand vel på Stevns.
| Født ca 1380 (anslået).
| Lever ca 2 feb 1415 (DRB). 1415 gav han Jacob Knudsen
| (Akeleye) skifteafkald efter hans far Knud af Arnøje og
| dennes hustru Johannes død. (Note 21)
|
|
+-NN Knudsdatter (Akeleye).
Født ca 1380 (anslået). Hendes mand - men ikke hun -
nævnes i skifteafkaldet 1415. Han må anses som svigersøn.
(Note 22)

Gift med
Anders Svendsen (Krag).
Herremand til Havnelev på Stevns.
Født ca 1375 (anslået).
Lever 1402 (DAA 1899).
Lever 1437 (DAA 1899).
1402 holdt hans far skifte i levende live,
Anders fik den gård faderen boede i (hovedgården i Rejnstrup)
men overdrog den fluks til broderen Ostrad
som havde fået den gård i Rejnstrup han allerede boede i.
1404 medbeseglede han det skøde som broderen Ostrad
fik af rd Anders Jepsen Lunge. Her står han efter væbnerne.
1415 boede han i Havnelev, og gav Jacob Knudsen (Akeleye)
skifteafkald efter hans far Knud af Arnøje og dennes
hustru Johannes død. (Note 23)
1421 nævnt som væbner i et vidne af Sjællands Landsting.
1427 nævnt blandt bønderne på Flakkebjerg hrds ting, her
ses hans skjold med kragen. 1437 nævnt til Havnelev. (Note
24)
Det er ikke klart, hvordan han får fat i Havnelev. Dr
Margrethe havde 1400 og 1408 sat sig på noget gods i byen.
Hovedgården kendes fra 1321. Han har vel giftet sig til
den. (Note 25)

Noter og kilder:

1) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.
Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

2) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

3) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.III.1.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

4) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 29 og 110

5) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 963.

6) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1278 -79 -94.

7) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2724.

8) Mangler (!) i Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.III.2.

9) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 85.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense, s 278: Ulriksholm, Skinnerup.

10) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 85.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense, s 278: Ulriksholm, Skinnerup.

11) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

12) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1278-79.

13) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2753.

14) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3472-74.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.III.3.

15) -> Repertorium nr 5769.

16) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

17) Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

18) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

19) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3190.
- med det navn og sted må han være meget sandsynlig søn af Jens And.

20) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

21) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

22) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

23) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

24) Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

25) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 188-89: Havnelev.

Stamtavlen i DAA 1938

s 85 gen 1 Peder Knudsen (Akeleye) ()
gm Else (eller Sidsel) (Walkendorff ?) () vel til Skinnerup (nu: Ulriksholm)

Peder Knudsen er jævnaldrende med Jep Knudsen junior (-1479-) i Arnøje på Stevns.
Våbnet er unikt, og navnet Knud er ikke almindeligt.
De må være brødre. Dermed er Akeleye blevet sjællandsk uradel i stedet for Fynsk.

Regnestykke:
Stevns:
Generation 3 Knud Jepsen (Akeleye) (-1437-1470-) på Valbygård er den eneste vi kender over længere tid. Hvis han er 27 første gang vi ser ham, er han fra 1410, og 60 år sidste gang vi ser ham. Det kan max rykkes 10 år til hver side.
Generation 2 Jep Knudsen (-1419-1420-) er så fra omkring 1380, og
Generation 1 Knud Nielsen Lille (-1383- før 1415) fra omkring 1350 - ingen ben i det.
Generation 4 Jep Knudsen (-1479-) fra ca 1440. Stadig plus/minus 10 og lidt til.
Fyn:
Generation 3 i DAA er født 1500-1520, Knud Mikkelsen (Akeleye) bliver immatrikuleret 1531,
søstrene er lidt yngre, beregnet ud fra deres mænd.
Generation 2 er Mikkel Pedersen (Akeleye) (-1539) som blev borgmester 1506. Så er han fra 1470 med ret lille margen: Borgmester som 36-årig, dør som 70-årig.
Generation 1 Peder Knudsen (Akeleye) har vi ingen årstal på, men må trække 30 år fra sønnens anslåede fødsel = 1440.
Så er der ca 10 år mellem 'de nye' brødre - det ser rimeligt ud.

Else / Sidsel (Walkendorff ?) til Ulriksholm.
Ses ikke i stamtavle Walkendorff.
Kilde: DAA 1928: Walkendorff.
Det er stærkt sandsynligt at Peder giftede sig til Skinnerup,
men med hvem? Tidligere ejere kendes ikke: Første kilde på Skinnerup er 1616 da Christen Knudsen (Akeleye) afhænder den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense, s 278: Ulriksholm, Skinnerup.
Så Else/Sidsel ligner en slægtebogsfruekonstruktion.

Der er ingen kilder på hverken Peder eller hans frue.

s 85 gen 2 Mikkel Pedersen (Akeleye) (-1506-1539) vel til Skinnerup (nu Ulriksholm), borgmester i Odense
g1m NN ()
g2m Magdalene Knudsdatter Drage (-1562-1564-)

Når Magdalene levede 25 år efter Mikkels død, må hun være en del yngre end ham, han er som just nævnt født nær 1470. Døtrene Anne og Dorothea ser ud til at være født omkring 1500-1510, sønnen Knud immatrikuleres 1531, og er så fra 1510 med lille margen. Hvis Magdalene skulle være mor til dem, ville hun blive omkring 90. Hun kan måske være mor til datteren Kirsten, som er placeret først men født sidst, omkring 1520-30. Så Mikkel er g1m NN.

Men det er forunderligt at hun er nævnt 1562 og 1564, deres fælles ligsten skrev klart at hun døde MDLX = 1560.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 315.

1506 borgmester i Odense.
Blev han eller var han ?
1506 blev han valgt til borgmester og havde embedet til sin død.
Kilde: Her, Indledningen s 83.

Der er tilsyneladende ingen kilder på at han havde Skinnerup (nu Ulriksholm).

Men i rostjenestelister fra 1520-40 ses han blandt Fyns største adelige jordejere.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.

s 85 gen 3 nr 2 Anne Mikkelsdatter (Akeleye) ()
gm Hans Skinkel [m lilje] (-1535-1558) til Gerskov
og s 85 gen 3 nr 3 Dorothea Mikkelsdatter (Akeleye) ()
g1m Kjeld Hansen (-1525- før 1535) til Tiselholt
g2m Jacob Brockenhuus (-1515-1546) til Tiselholt

Annes og Dorotheas mor er ukendt. Se ovenfor under far Mikkel.

s 85 gen 3 nr 4. Knud Mikkelsen (Akeleye) (-1531-1588) til Skinnerup (nu Ulriksholm)
g1m Kirsten Algudsdatter (Algudsen) () til Nordskov og Nedergård

Mor ukendt. Se ovenfor under far Mikkel.

Kirsten datter af Per Algudsen og Abel Fikkesdatter.
De er hendes bedsteforældre, Bobé har læst galt i Algudsen-tavlen.
Kilde: DAA 1884: Algudsen s 23.

Fik på et tidspunkt vikariet ved St Nicolai alter i Odense Vor Frue, (vel efter Reformationen, dvs bare indtægten). Det afgav han til sønnen Christen 1583.
Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 86 under Christen.

Der nævnes heller ingen kilder på at han havde Skinnerup (nu: Ulriksholm) i Kølstrup s, men når han er begravet i Kølstrup Kirke er der ingen tvivl.

s 86 gen 4 nr 2. Christen Knudsen (Akeleye) (-1583-1632) til Skinnerup (nu Ulriksholm)

1616 mageskiftede han Skinnerup mod Odensegård (St Hans Klosters Len).
Mod Odense St Hans Kloster som len.
Odensegård var sæde for lensmanden over det store Odense Len, den har intet at gøre her.
Bobés omhyggelighed.

1618 fratrådte han lenet mod en årlig pension.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.
Så her har Bobé heller ikke slået op.

s 86 gen 4 nr 4. Gabriel Knudsen Akeleye (-1580-1608) til Krengerup og Nordskov
gm Helrad Sparre [af Sjælland] (-1611)

Der er ikke taget stilling til, hvilken af faderens husturer der var mor til de 4 børn.
Gabriels mor skal være Margrethe Urne, efter 'Margrethe Cathrine Akelyes ahner' Det ses under 'lille' Niels Urne.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 492.
Margrethe Cathrine Akelye døde 1656, begravelsessted ikke kendt. Hun ses s 88 gen 6 nr I-II. Hendes aner må vel så stå i en ligprædiken, og den anetavle må så sige at Margrethe Cathrines oldemor (FFM) var Margrethe Urne, faderens anden hustru.

1604 solgte han Nordskov til brødrene Jørgen og Hans von Aschersleben.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 759: Nordskov.

1622 Skrevet til Hjularöd.
Da har han boet i en etværelses med låg under Ørsted Kirkegulv i 14 år, Helrad har boet der i 11 år, og dér bor de nok endnu.
Det må være sønnen Gabriel Gabrielsen s 86 gen 5 nr 4.
Bobés omhyggelighed!

Gm Helvad Sparre.
HelRad.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland] s 508.
Kilde: DAA 1886: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.
Så dem har Bobé ikke studeret nøje.
Datteren er opkaldt Hilleraad, se nedenfor: Gen 5 nr 12.

Omkring 1600 skænkede de altertavle til Krengerups sognekirke: Ørsted i Båg hrd. Den er smykket med deres våben.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 485: Ørsted Kirke.

s 86 gen 5 nr 1. Jacob Gabrielsen Akeleye (-1587-1631- senest 1632) til Krengerup
g1m Karen Abildgaard (- før 1625)
g2m Sidsel Giedde (-1625-1632-) til Assartorp

Gm Sidsel Giedde 30 apr 1625.
Giedde-tavlen har 22 apr.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 124.

s 86 gen 5 nr 2. Knud Gabrielsen Akeleye (-1592-1661) til Krengerup og Hjularöd
g1m Sophie Ewaldstochter Woien (-1623)

Svigerfar: Ewald Woyen til Hohenpuddigen.
Slægten staves mest Woien, og stedet heder PuddigeR.
Se bemærkninger Woien Woyen.

1630 skrevet til Hjularöd.
Som han må have arvet efter broderen Gabriel (se under Gabriel herunder og under faderen herover).
Hjularöd ligger i Harlösa s i Frosta hrd, 15 km Ø f Lund.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 86 gen 5 nr 3. Henning Gabrielsen Akeleye (-1611-1612- før 1630) af Odense Bispegård

Til Odense Bispegård.
Hans far havde St Hans klosters Len som forlening.
Odense bispegård hører til St Knuds Kirke - Domkirken.
Er der et sammenrod her?
Det er et len, så: AF Odense Bispe?gård.

s 86 gen 5 nr 4. Gabriel Gabrielsen Akeleye (-1622-) til Hjularöd i Skåne

1622 skrevet til Hjularöd i Skåne.
Kilde: Samme side under faderen.
Foregående ejer ses 1620.
Hjularöd ligger i Harlösa s i Frosta hrd i Skåne, 15 km Ø f Lund.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 86-87 gen 5 nr 6. Torben Gabrielsen Akeleye (1580-1646) til Krengerup og Erholm
gm Lisbeth Korff (-1665) enkefrue til Erholm

Torbern.
Læs: Torben. Sådan står han i rettelsen i DAA 1885. Torbern er en ældre staveform.

1627 afsat som landsdommer, på grund af sin fordomsfrie adfærd i 'Lamme Heine sagen'.
Ja den er jo kendt af ethvert barn i Andeby....
Lamme Heine var anklaget for trolddom, og nævningene havde fundet ham skyldig. Alligevel havde Torben 1627 (20 okt) frikendt ham.
Derfor blev han afsat 1628 (ikke 27).
Kong Christan IV var jo ræddelig bange for hekse.
Torben blev desuden stævnet for Kongens Retterting 1630 (22 feb), men kongen lod stævningen falde (22 jul).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 885 note 5.

Kisteplade i Rørup Kirke.
Kilde: DAA 1923: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.

Torpegård ligger i Sdr Nærå s i Åsum hrd, 10 km SØ f Odense. Den havde Torben og medarvinger (det må være alle hans søskende?) part i. Der er sager om den fra 1627, og 1633 sidder der en kommission, som skal afgøre fordelingen af rettigheder mellem Torben (med medarvinger) og Claus Brockenhuus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 258: Torpegård.

1632-1634 førte han han sag om Skinnerup, da omdøbt til Ulriksholm. Hans farbror Christen Knudsen (Akeleye) havde været gift med en ufri kvinde som havde lokket ham til at sælge gården til Ulrik Christian Gyldenløve (søn af kong Christian IV og hans sidste elskerinde Vibeke Kruse). Men Kongens Retterting godkendte skødet.
Kilde: DAA 1937: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle - med kildehenvisninger.
Efter Trap mageskiftede Christian (Akeleye) gården til kronen i 1616, først 1645 skænkede kongen den til Ulrik Chr Gyldenløve.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 278-79: Ulriksholm.
Så det kan ikke være rigtigt at dén Gyldenløve er nævnt i sagen 1632-34, han er først født 1630.

Krengerup har de eller hun solgt, 1658 er ejeren Jacob Lindenov (-1672) til Hundslund Kloster (nu: Dronninglund).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 486: Krengerup.

Hvordan han fik Erholm er ikke kendt.
Lisbeth havde solgt den før 1652, men boede stadig på den.
Den ligger i Rørup s i Vends hrd, 20 km V f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 430-31: Erholm.

s 87 gen 5 nr 7. Eiler Gabrielsen Akeleye (ca 1582-) oberst

Til Krengerup.
Er der noget kildemateriale hvor han er skrevet til Krengerup? Det fremgår at hæren må sørge for logi til sin officer i Jylland.

1603 og 9 år frem tjente han i 'Herrenstaternes Armada'.
Vaffornogen stater??
Ordet kendes end ikke i Salmonsens Leksikon.
Sandsynligvis mener Bobé enten Nederlandene (de havde været Generalstaterne men lå i befrielseskrig 1568-1648), eller også deres modstandere España.

1612 kom han hjem sammen med Jørgen Lange, for at deltage i krigen.
Det er Kalmar-krigen mod Sverige (1611-1613).

Hvilken Jørgen Lange?
Det ses ikke i Lange-tavlen, og der er ingen Jørgen Lange der kan stemme i tid.
Jørgen (Frederiksen) Munk (-1612-1650/55) kunne kronologisk være mulig.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 255 nr (1.

1625 kommanderede han de udskrevne bønder fra Skanderborg og Åkær amter.
Læs: Skanderborg og Åkær Len, amterne blev først indført i Danmark efter 1660.

1627 kaptajn over bønderknægtene på Fyn, og 1629 på Langeland.
Det lyder som en degradering, det var det næppe.
Læs: 1629 var Eiler på Langeland.
Kilde: Rettelse DAA 1885 - til gammel stamtavle.

Gift med Cathrine van Wenningen.
Der er en familie van Wenning i Friesland i Nederland.
Kilde: Rolland's Illustr. to the Armorial Général by J-B Rietstap. 1903/1991.

s 87 gen 5 nr 9. Sigvard Gabrielsen Akeleye (ca 1585-1659) til Krengerup og Kambo
g1m Else Galde (-1612-1632- før 1647)
g2m Øllegaard Nettelhorst (-1647)
g3m Anne Bildt (-1641-1667)

1609 Adelburs.
Øhh hvor? Adelburs er en tysk titel, der betyder ung adelsmand der tjener i en hær. Var han udenlands?

Afstod 1617 Nygård i Glemminge.
Nygård i Glemminge lå i Smålenenes Amt, som var området mellem Oslofjorden og svenskegrænsen.

og fik forlening på Værne Kloster, Ingedal skiprede og Skjeberg.
Skjeberg er også et skibrede. De to ligger omkring Sarpsborg på svenskegrænsen, Varna el Værne kloster ligger lige S f Moss i Oslofjorden.

1616 udkommanderet som kaptajn på Leoparden i Jørgen Daas eskadre på 6 skibe, der skulle jagte sørøvere i Nordatlanten.
De festede bravt men fangede ingenting.
Kilde: Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. s 224-25.

1631 købte han Kambo i Norge.
Kilde: Indledningen s 83, men ikke nævnt i hans biografi.
Kambo ligger lige N f Moss i Oslofjorden.
Kilde: Norsk Wikipedia.

1632 fik han tilladelse til at købe Bækkeskov.
Helt uklart om det skal være Bækkeskov eller Bäckaskog.
Bäckaskog (Kiaby s i Villands hrd, 15 km ØNØ f Kristanstad i NØ-Skåne) tilhørte slægten Ramel indtil 1660-1680, hvor den blev beslaglagt af den svenske krone.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Bäckaskog.
Bækkeskov (Everdrup s i Bårse hrd, 5 km N f Præstø) arvede Else Galde 1631 efter sin bror Christopher Galde, og solgte den 1632 til Kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 305-06: Bækkeskov.
Så det må være Bækkeskov der menes, og vi må slutte at tilladelsen ikke blev brugt. Eller snarere at brevet indeholder noget helt andet, man plejer jo ikke at få kongelig tilladelse til at købe sin hustrus arv.

1648 tilstede ved Arvehyldningen.
Nej. Enevolds-Arvehyldningen sker 1660. 1648 er en 'almindelig' kongehyldning af kong Frederik III, han var ikke arvekonge.

s 87 gen 5 nr 10 Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye (-1648-)
g1m Jacob Huitfeldt (- før 1633) til Tronstad
g2m Arild Axelsen Giedde (Rosengiedde) (-1673-) til Ramvik

Jacob død 1632.
Huitfeldt-tavlen (Fabritius) siger før 10 jan 1633, og der er ikke flere årstal på Jacob, så hvor længe før 10 jan 1633 er helt åbent.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 59.

Jacob til Trondstad og Arild til Ransvig på Hudrum.
Hurum er halvøen Ø f Drammensfjorden og V f Oslofjorden. Tronstad og Ramvik ligger nær S-spidsen, 15 km NV f Moss. (Bem stavning).

s 87 gen 5 nr 11 Magdalene Gabrielsdater Akeleye (-1601-1643-)
g2 m Melchior von Gagern (-1637-)

G2 før 1637.
Før 12 nov 1637.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.

s 88 gen 5 nr 12 Hilleraad Gabrielsdater Akeleye (-1616-1632-)
gm Christopher Jensen (-1616-1632-)

Helvad.
Læs: Hilleraad eller Helrad.
Kilde: DAA 1886: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.
Kilde: DAA 1939: Rettelser Akeleye.

s 88 gen 5 nr 15 Corfitz Gabrielsen Akeleye (-1601-1649-) af Ugglarp
gm Bente Mikkelsdatter Gønge () af Björnstorp

Ugglarp er vel det i Anderslöv s i Skytts hrd i SV-Skåne, 10 km NØ f Trelleborg.
Der er også et Ugglarp nær Falkenberg i Halland.
Der kendes ingen hovedgård, så det er vel en forlening.
Kilde: Svensk Wikipedia.

1649 blev han værge for en Falk Gere (nevø - Bentes søstersøn) eller Falk Most (Gere).
Kilde: DAA 1893: Gere s 187. Nr 1.

s 88 gen 6 nr I-1 Gabriel Knudsen Akeleye (1616-1652) til Hjularöd og måske Krengerup (part)

Biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.
Her ses flere detaljer, bl.a om hans forfatterskab.

Forfatterkskabet er mere detaljeret beskrevet i et påbegyndt forfatterleksikon af HF Rørdam, ses i:
Kilde: Personalhist.tidsskr. 1884 s 229-30.

s 88 gen 6 nr I-5 Magdalene Akeleye (-1670-1677-1684)

1684 (10 sep) udstedtes tilladelse til aftenbegravelse. Brevet står i Fynske Registre.
Kilde: Personalhist.tidsskr. 1917 s 148.

s 88 gen 6 nr I-6 Sophie Akeleye (1625-1661)

Begravet efter 14 feb 1661, den dag udstedes tilladelse til at udsætte begravelsen. Brevet ses i Sjællandske Registre, så hun har boet der.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1912 s 23.

s 89 gen 6 nr III-3. Else Gabrielsdatter Akeleye (1638-1666)
gm Claus Unger (1638-1699) til Nandrup, Sø og Villerup
han g2m Barbara Galt (1654-1691 el 1696)

Claus g2m Birte Galt død 1696.
Hun hedder Barbara.
I Galt-tavlen og -rettelsen var det 1691.
I Unger-tavlen 1696.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 177.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galt.
Kilde: DAA 1927: Unger. s 84.
Ingen kilder angivet, så det kan være Bobé-roderi: Afsmitning fra Else Akeleyes død 1666.

Else død 19 sep 1666 på Nandrup.
Rettelsen 1911 til den gamle stamtavle har 19 mar.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle
I Trap er hun død 1667.
Men død er hun, der er kisteplade i Skallerup Kirke, hvor den rette dato vel kan aflæses.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 219: Skallerup K.

s 89 gen 6 nr IV-2 Helrad Akeleye ()
gm Bjørn Maccabæus (- senest 1676)

Helvad.
Læs Helrad.
Som ovenfor.

Bjørn var død 1676.
Revisioner og tillæg til stamtavlen Maccabæus af Hauch-Fausbøll i:
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1936 s 233-36.

s 90 gen 7 nr I-1 Knud Erik Akeleye (1664-1674)

Hans data ses i inskription på dåbsfadet i Tryde Kyrka i Ingelstads hrd, 25 km V f Simrishamn.
Kilde: DAA 1923: Rettelser Akeleye - til gammel tavle.

Savnes: Sophie Akeleye ()
gm Eggert Munck (-1737) løjtnant
han g2m Ursula Marie von Hirsch el Hirschen ()

De ses i rettelsen 1893, men er udeladt i den nye tavle.
Den rettelse er ikke let at dechifrere, men jeg vil mene at det er løjtnanten der er død 1737 på Flisnes i Hof i Solør i Norge.
Kilde: DAA 1893: Rettelse Akeleye - til gammel stamtavle.
Hof i Solør er et sogn i Glomdalen, lidt S f stationsbyen Flisa, 100 km NØ f Oslo.
Ud fra det ene årstal må hun høre til generation 7 på s 90. Her er 3 kuld, Nr I med far Enevold Frederik har en datter Barbara Sophie, så han er næppe far til en Sophie mere. Nr III med far Gabriel Sigvardsen er i Skåne, så det er næppe heller ham. Så Sophie er med en del sandsynlighed datter af Gabriel Sigvard Akeleye og Barbara Maria de Roklenge, hun kan så få nummer II-4.

Savnes: Frederik Akeleye (-1684-)

1684 (22 sep) svarer provst (senere biskop) Jens Bircherod Frederik på et brev, hvor Frederik har forladt København på grund af trang, lykken er ham ikke god, han beder provsten anbefale ham til forfremmelse (i stipendium).
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1884 s 196: Bircherods breve.
Hvis det med stipendiet betyder at han er studerende, må han kronologisk være ældste søn af Enevold Frederik gen 6 nr I-3. Han kan dog også være opkaldt og tilhøre en anden slægt.

s 90: Stamtavle II Den nyere slægt

I dette afsnit nummereres generationerne igen fra nr 1 - det er kun til forvirring. Der bør da være fortløbende nummerering af generationerne - om ikke andet så i parentes.

Litteratur

    Th Hauch-Fausbøll:
    Er Familien Akeleye uddød?
    PHT 1900 s 151-156

Der er bidrag til mange personer i denne linie - blandt andet en ikke-mor og en ekstra datter.
Bobé henviser til artiklen, men har ikke fået det hele med - hvis han overhovedet har brugt den.
Titlens spørgsmål angår James Akeleye (1775-1797-) s 96 gen 4 nr III-2. Han er sidst set i Scarborough, men om han har efterkommere er åbent.

Man må konstatere at Bobé ikke brugte det tidsskrift han selv var redaktør af.

s 92 gen 2 nr 10 Samuel Akeleye (1721-1771)

1751-1753 var han som løjtnant på togt til India.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1904 s 237

s 93 gen 3 nr 4 Ingeborg Akeleye (1741-1800)

Der er en længere artikel om hendes omskiftende liv og grumme far:
    August Fjelstrup: Ingeborg Akeleye.
    PHT 1911 s 116-142 og 327-328.

s 93 gen 3 nr II-3 Johannes Akeleye (1739-1779) søofficer
og s 95 gen 4 nr I-1 Gabriel Sigward Akeleye (1766-1801) søofficer

Se også:
    Topsøe-Jensen & Marquard:
    Officerer .. dansk-norske Søetat... 193x.
Og:
    J Teisen:
    Rettelser og tilføj. til Officerer ... Søetat. 1984
Og:
    Erik Amburger:
    Dänischen Offiziere in Russlands Heer und Flotte
    Personalhistorisk Tidsskrift 1936 s 172-202.
    Officerslisten s 195.

ved Hängoudd.
Læs: ved Hangöudd, dvs odden på Hanko/Hangö i Suomi/Finland.

s 94 gen 3 nr III-1 Eleonore Dorothea Akeleye (1747-1785-)
gm Poul Weyby (1751-1828) oberst

De er gift 1785, hun fødte en søn Sigvart Frederik, men de døde begge. Han g2m Helene Marie Riis. Ligsten i Ringsaker Kirke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1902 s 248. Norske ligsten og epitafier.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til 'Alexander Jensens slægt [I]'

Vaaben Alexander Jensens slægt [I]'s våben. Farver ukendte. Et ret specielt våben. Sjællandsk uradel, slægten består af een mand, som blev stavet Alsund Jønnsson. Han ses kun 1346. K: Achen, DAS I nr 340.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Eftersom Raneke har oprettet en 'ny' 'Alexander Jensens ätt' må de to nummereres. Den 'gamle' slægt ses i NDA med een mand på Sjælland 1346. Den får hermed nr I.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til 'Alexander Jensens slægt [II]'

Vaaben 'Alexander Jensens slægt [II]'s våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland og i Skåne, kendt (-1335-1361-) og måske 1406 i Halland. En anden AJ førte skakternede skråbjælker. K: Raneke, DAS I 413, 527.

Vaaben Oluf Pedersen Lunge's våben. Farver ukendte. Han hørte til Alexander Jensens slægt [II], men var opkaldt efter sin morfar med både fornavn og slægtsnavn. Sjællandsk uradel. K: Raneke, DAS I 527.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I DAA 1904 Urne omtales i indledningen forskellige personer, som ikke hører til slægten Urne men også fører et ørneben i skjoldet.

S 463-64 ses 6 personer fra Peder Axelsen på Sjælland til Alexander Jensen i Törringe i Oxie hrd (10 km SØ f Malmö). Denne slægt og Urne fører ikke helt det samme ørneben, Urnes er bøjet i hælen, men Alexanders er udstrakt vandret.
Kilde: Raneke har defineret dem som Alexander Jensens ätt, da de næppe har slægtsforbindelse med Urne'rne. Desværre har han tegnet fjer på ørnebenet, det er der ingen belæg for.
Kilde: Raneke SMV s 350.
Kilde: DAS I nr 413 , 527.
Kilde: DAS II nr D.XLV.1.

Personerne

Peder Axelsen (Alexander Jensens slægt) (- senest 1335)
gm Margrethe Olufsdatter Lunge (-1335-) (DAA 1902: Lunge s 316)
sønner:
    Mogens Pedersen (Alexander Jensens slægt) (-1335-)
    Oluf Pedersen Lunge (Alexander Jensens slægt) (-1338-1360-)
    Jens Pedersen (Alexander Jensens slægt) ()
    Mulig søn:
        Alexander Jensen (Alexander Jensens slægt) (- senest 1361) til Törringe og Farstorp i Skåne
        gm Karine NN (-1361-)
        søn:
            Jens Alexandersen (Alexander Jensens slægt) () til Törringe og Farstorp.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til DAA 1884: Algudsen

Vaaben 'Algudsen' våben: 3 regnbuer. Våbenfællesskab med Brun [på Lolland] Grim [på Lolland], Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Ur- og lavadel på Langeland, kendt (-1391-1556-). De brugte ikke slægtsnavn. K: Achen, Siebmacher bd 18.

Stamtavle i DAA 1884 s 23
Rettelser i DAA 1891 s 473; 1901 s 531; 1911 s 563; 1935 s 140; 1937 s 171;

Oversigts-stamtavle: Algudsen

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Alguderne - dog uden at finde alt godt.

Navnet

Navnet Algud er sjældent i Danmark, mens svensk: Algot er mere almindeligt.
1418 ses en Jes Algudsen i Allested (sogn i Sallinge hrd på Fyn), vist bonde.
Kilde: DRB nr 14180531001.
1435 ses en Jes Algudsen på Vends hrds ting, sandsynligvis en anden mand.
Kilde: DRB nr 14350524001.

Stamtavlen

s 23 nr 3. Kjeld Jepsen (Algudsen) (-1404-1418-) til Fæbæk

1404 (6 feb) medbeseglede Niels og Kjeld Jepsen (Algudsen) en vidimering (godkendelse af et afskrevet brev) på Langelands Landsting.
Kilde: DRB nr 14040206001.
Niels står før Kjeld og må så være hans storebror.

s 23 nr 4. Niels (Nis) Jepsen (Algudsen) (-1391-1438-) til Nedergård
gm NN Ebbesdatter Slet ()

1404 (6 feb) medbeseglede Niels og Kjeld Jepsen (Algudsen)
en vidimering på Langelands Landsting.
Kilde: DRB nr 14040206001.
Niels står før Kjeld og må så være hans storebror.

1417 får han overdraget en søsterlod i Rågelund af Las Henriksen Baad, som erklærer at så er der skiftet imellem dem.
Kilde: DRB 14179999022.
Rågelund er rimeligvis landsbyen i Seden s, lige NØ f Odense.
Dette må være kilden til at de to er gift med Ebbe Slets døtre.

Hans segl er også bevaret 1416 (28 jul) på hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr G.XV.3.

1429 skødede han og Henrik Nielsen (Huitfeldt) til Vedtofte deres parter i Pusseløkke på Langeland til en Cecilie Jensdatter.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 51.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 931: Pusseløkke. (I Trap står hun som Nielsdatter, det er galt).
Kilde: DRB nr 14290526001.

s 23 nr a. Jep Nielsen (Algudsen) (-1455-1477- før 1500) til Allerupgård
gm Sillie Nielsdatter Urne (-1500-)

Hun står som gm Sylle Urne Jørgensdatter. Rettelsen 1935 gør hende til Silliæ Nielsdatter.
Hun er stadig en Urne iflg sit segl.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9052.
Se bemærkninger Urne, s 493.

Han er 1455 skrevet til Nedergård.
Da solgte han - sammen med Robert Pedersen Smelth (Grott) - Barnemosegård med et gårdsæde (Lindelse s Langeland) til rd Erik Eriksen (Løvenbalk) til Aunsbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962-3: Barnemosegd.

Boede i Aldrup.
Ses skrevet til Allerup 1472-79.
Allerupgård i Allerup s ligger 5 km SØ f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 244-45: Allerupgård.

1477 pantsatte han to gårde i Tårup i Frørup s i Vindinge hrd, 10 km S f Nyborg for 80 mark penge. Kreditor var Oluf Jensen (Blaa) til Svalebølle på Langeland.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 3993.

s 23 nr b. Kjeld Nielsen (Algudsen) (-1460-1468-) høvedsmand, rigskansler
gm Birgitte Pedersdatter Bille (- før 1465)

Allerede 1460 (29 mar) var han høvedsmand på Haraldsborg ved Roskilde da han medbeseglede et sjælegavebrev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1112.

Allerede 1461 (5 maj) var han rigskansler (justitsminister).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1306.

Deltog 1465 i skifte efter svigerforældrene. Han arvede 1/6 af Vittskövle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

s 23 nr 1) Urne Jepsen (Algudsen) (-1495-1498-) i Åskov
gm Alhed Hartwigsdatter (Smalsted) ()

1495 (12 mar) solgte han halvparterne a 10-12 gårde til Anders Ebbesen Ulfeldt (svoger), som havde den anden halvpart. Det meste lå i Slogs hrd i Sønderjylland, dog to gårde mellem Haderslev og Kolding. Godset var pantsat.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7854.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 719 736 746 753.
Anders havde havde i forvejen en halvpart i godset, så det må være Smalsted-gods.
Så de er begge gift senest 1495.
Deres svoger Timme Smalsted ses sidste gang 1494, måske er det arv efter ham.

s 23 nr 4) Margrethe Jepsdatter (Algudsen) (-1515-)
gm Knud Jensen (- før 1515)

1515 blev Allerupgård tildømt rd Mogens Gøye.
Kong Christiern II bad ham skåne Margrethe som endnu boede på gården som enke efter Knud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 244-45: Allerupgård.

s 23 nr 5) NN Jepsdatter (Algudsen) (- vel før 1498)
gm Poul Stigsen (Hvide marsk Stigs) (-1493-1506-) til Katterød

Poul er af slægten Hvide [marsk Stig Andersens slægt].
1498 deltog han da Jep Algudsens arvinger solgte Allerupgård til deres slægtning Christiern van Hafn.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 231
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 244 Allerupgård.

Uplacerede under tavlen

(Der er ikke overskrift eller tværstreg i DAA)

s 23 uden nr Mikkel Nielsen (Algudsen) (-1448-) præst til Øster Marie på Bornholm

Han passer kronologisk nydeligt ind som søn af nr 4. Niels Jepsen (Algudsen) (-1391-1438-) til Nedergård. Og der er ikke andre slægter med regnbuevåben, der kan tilbyde en Niels til at påtage sig faderskabet. Så han er hermed placeret.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger DAA 1906 Altena

Vaaben Altena våben. Holsteinsk uradel med navn efter gården Altena mellem Eutin og Neustadt i Holstein. Enkelte ses i DK omkring 1390. Slægten Norby [af Uggerslev] fører samme våben - blot spejlvendt.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Altena
'
Slægten Altena har stamtavle i DAA 1906 sammen med Norby [af Uggerslev], men foran denne.
De rettelser der er i DAA, handler om Norby, ikke om Altena.

Der findes en god håndfuld slægter Altena i Nederlandene og Westphalen, men med andre våben.
Kilde: Rietstap: Armorial Genérale.

Litteratur

Kilder og argumentation for stamtavlen ses i:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.
Behandlingen af Altena er s 16-20.

Altena - alle behandlet

Jeg har været igennem alle Altena.

Stamtavlen

s 315 under nr 1. Heinrich Altena (Walsrode) (-1389-1397-)

1389 fik han tilskødet gods i Flemløse s Båg hrd på Fyn af Fin Aagesen (Ulfeldt), Johannes Est (Ulfeldt) medbeseglede.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 541.

S 315 nr a. Wolderus Altena (-1390- før 1397)

Han er opført som farbror til Eggert Altenas børn, og overlader 1390 mandeboden efter deres far til dem. Alligevel er han ikke børnenes formynder 1397, det er deres morbror el onkel Heinrich. Så må Wolderus være død, da slægtens nærmeste mand havde formynderpligten.

s 315 nr 2) Ermegard Altena (- senest 1415)
gm Christiern Frellavsen (Frille) (-1369-1418)

I stamtavle Frille ses at hendes tre børn med Christiern Frille (Johan, Taleke og Eggert) får skøde på noget gods 1415 af Claus Siker.
Godset må være arv efter hende.
Kilde: DAA 1892: Frille s 154 nr h) Johan.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     Arenfeldt    

Bemærkninger til slægten And på Stevns

Vaaben And våben. Tinkturer (farver) ukendte. Kun eet segl kendt, men hvad forestiller det? fugl, hest, dinosaur, eller midtimellem? Dansk ur- og lav-adel, kun to mand kendt på Stevns (-1415-1473-). Skal ikke forveksles med den svenske slægt And. K: DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægtens medlemstal fordoblet - heureka!

Ifølge NDA består slægten af Jens And i Levetofte 1415-1420.

Levetofte, Lovetofte, (mange stavninger) er Lejestofte på Stevns, 5-10 km VSV f Store Heddinge, lige S f Arnøje.

Stamfar: Jens And (-1415-) af Lejestofte på Stevns
gm NN Knudsdatter (Akeleye) ()

1415 (ca 2 feb) gav Jens And mfl skiftekvittering til Jacob Knudsen (Akeleye) efter hans far Knud af Arnøje og dennes hustru Johanne's død.
Kilde: DRB nr 14150202001.

28 aug 1420 førte Johannes And af 'Lovetofte' en and i skjoldet, med omskrift 's her ies ant'.
Kilde: DAS II nr D.I.1
Det er klart en dårlig signetstikkers arbejde, bogstaverne er sære, og anden ligner en dinosaur. Jens var lavadelsmand, og står i brevet ikke som ridder, så 'her' i omskriften tror jeg ikke på, det er snarere 'sivul' for sigillum = segl.

Jep Jensen (And) (-1473-) i Lejestofte

1473 (20 jan) udpeges på Sjællands Landsting Jep Jenss i LEGtæ
sammen med 3 andre lokale lavadelsmænd - foruden herredsfogeden - til at indføre landsdommer Henrik Meinstorp i en gård i Holtug på Stevns.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3190.
Med det navn og sted må han være meget sandsynlig søn af Jens And.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns    

Bemærkninger DAA 1893 Arenfeldt

Vaaben Arenfeldt yngre våben: Flakt ørn eller dobbeltørn, den fik ben på efter ca 1700. Nulevende sjællandsk adel, kendt fra 1496, måske adlet omkring 1500. K: Achen, DAA 1893.

Vaaben Arenfeldt ældre våben: Flakt ørn eller dobbeltørn. Før ca 1700 hørte den til familien Benløse Fugle! Nulevende sjællandsk adel, kendt fra 1496, måske adlet omkring 1500. K: Achen, DAA 1893.

Stamtavle i DAA 1893 s 15
Rettelser i DAA 1893 s 543; 1897 s 499; 1901 s 551; 1906 s 491; 1911 s 568; 1923 s 550; 1934 s 276; 1935 s 142; 1937 s 172; 1941 s 115; 1944 s 107; 1947 s 103; 1952 s 70; 1953 s 39;

s 17 nr c) Ellen (Jørgensdatter) Arenfeldt (-1662-) til Dybvad og Rugtved
gm Manderup Parsberg (-1661-1675) ritmester

Ellen arvede både Dybvad og Rugtved fra sin far, begge i Vendsyssel.
Hun er 1662 skrevet til Rugtved.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 256: Dybvad.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.

s 24 nr 8) Rigborg Hansdatter Arenfeldt (1600-1655)
gm Axel Juul (1597-1664) til Bjørnsholm

Axel til Bjørnholm, begge begravet i Bjørnholm Kirke.
Ikke Bjørnholm på Djursland (som ikke har egen kirke) men BjørnSholm i Himmerland, tidligere Vitskøl Kloster.
Kilde: DAA-2000-02: Juul.

s 25 nr 12) Elisabeth Arenfeldt (1608-1632)
gm Laurids Ebbesen (Udsen) (1559-1646) til Tulstrup mm

Død 1632.
Kistepladen sagde at hun var født på Ruegaard »St. Agathæ dag« som var d. 5. febr. 1609, død 23 år, 17 uger og 5
dage gl.
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, gravminder, s 846: Ebbesens Kapel.
Dvs 8 jun 1632.



B   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1884: 'Baden'

Vaaben 'Baden' våben. Sjællandsk lavadelsslægt, kendt (-1432-1618-). Brugte ikke slægtsnavn. K: Achen, Kneschke.

Stamtavle i DAA 1884 s 41
Rettelser i DAA 1885 s 421; 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 473; 1893 s 531; 1897 s 481; 1901 s 532; 1906 s 480; 1923 s 547; 1940 s 167; 1953 s 38;

Oversigts-stamtavle: Baden

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Generelt

Oddenstrup er en slægtebogsfruesærstavning, Odstrup der lå i Alsted herred nær Sorø er helt uskyldig.
Linie IV havde Ottestrup som ligger i Ørslev s, Ringsted hrd, 10 km SØ for Ringsted. Det ses i de senere generationer.
Navnet Baden har ingen af dem brugt, det er en slægtebogsfrueforæring.

I Norge (og vist også i Danmark) er de blevet kaldt Jernskæg. I Anne Eilersdatter Rønnows våbenbog kaldes de Jernskild.

Den koblingen mellem de 4 linier som stamtavlen viser, er en anstrengt konstruktion, og line I og II bliver knyttet helt anderledes sammen i rettelsen i DAA 1897.
Den første der brugte seglet, var biskop Oluf Mortensen, som i tre perioder var kongens kansler.
I PHT 1909 skriver Thiset at linie III (Borgmesterlinien) 'vist nok skyldte sit Adelskab og sit Vaaben sit nære Frændskab med Bispen i Roskilde Oluf Mortensen'.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909. Thiset: Nogle Slægtebogs-Uddrag. s 2 note 1.
Dvs at de må være blevet adlet enten af bispen, eller af kongen på bispens forbøn og med bispens eget våben. Noget frændskab (slægtsforbindelse) til linie III og IV kender vi ikke.
Troels Dahlerup er helt enig.
Kilde: Troels Dahlerup: våbengrupper, similarisering og undervasallitet i dansk senmiddelalder. Heraldisk Tidsskrift Bd 2 s 303.

Litteratur

- Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup.
    Heri en del datoer på den norske gren.
- Personalhist.Tidsskr.1896 Thomle: Nogle Oplysninger om den adelige Familie Benkestok. s 153-54.
- Personalhist.Tidsskr.1903: Thomle: Lidt mere om Familien Lystrup.
    De to handler om Mourids Pedersen (Baden) (-1536- senest 1573) til Gundestrup og personerne omkring ham.

Der vil sandsynligvis kunne findes mere om borgmestre og borgere i linie III, ved at studere byhistorierne.

Linie I - Bispens

s 42 (uden nr) Morten Jepsen (Baden) (-1443-)
gm NN Johansdatter Oxe ()

Mortens hustru var en Oxe.
Sønnen biskop Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485) har sine fædrende og mødrende våben - Baden og Oxe - kalkmalet 1511 i Roskilde Domkirke i St Birgittes kapel. Se bemærkninger Oxe. (Nederst).
Det peger på at de faktisk var adelige før Oluf blev kansler og bisp.
Morten Jepsen (Krag af Sjælland) beseglede noget 1421, så de to Morten Jepsen'er er ret jævnaldrende ....

s 42 uden nr Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485) bisp i Roskilde

Død 25 jul 1485.
I DBL3 er der 28 aug 1485.

Kongens Kansler.
Det var han i 3 perioder:
    1440-46 under kong Christopher 'af Bayern',
    1452 og
    1454-55 under kong Christiern I.
Han deltog flittigt i politiske møder.
Kilde: DBL3

Linie II - Willum Sort

I rettelsen 1897 gør Thiset denne gren til en borgerslægt, der har taget bispens våben pga ægteskab med en slægtning. Linien kan - ligesom de øvrige grene - godt være adlet.

s 42 uden nr og rettelser 1897 og 1953 Willum Sort (Baden) senior (-1434-1462- senest 1477) guldsmed, rådmand og byfoged i Næstved
g1m NN ()
g2m Kirstine NN (-1477-)
og Willum Sort (Baden) junior (-1464-1509- vist 1510) foged

Begivenhederne skal fordeles lidt bedre mellem Willum senior og Willum junior.

Willum junior beseglede så sent som 1509 (se lige nedenfor).
Den Willum Sort der 1462 var byfoged må være født 1430 eller tidligere. Hvis de to skal være samme mand bliver han altså nær de 80, det er ikke ret sandsynligt. Snarere er det senior guldsmeden der er rådmand 1434-1443, og byfoged 1462. Mens junior er foged og bispelensmand på forskellige gårde (-1480-1509-).

Derved bliver junior også jævnaldrende med sin hustru Mette Halvegge. Hendes far Evert Jacobsen Halvegge ses 1441-1485, og er så fra 1420 med lille margen, så Mette er født omkring 1450. Og det er så Willum junior, der er ugift 1464 og levede 1509 og måske døde 1510.

Rettelsen 1897 siger at Willum senior er gm Kirstine en broderdatter af bisp Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485).
Kilden er et skøde på to stykker af et stræde ned til hendes hus nær St Peders kirkegård. Bisp Oluf betaler, hans 'broderdatter' hustru Kirstine, Willum guldsmeds efterleverske, får strædet.
Kilde: Repertorium 1477 nr 4052.
Kronologi:
Oluf blev immatrikuleret 1432, og må så være født omkring 1410. Willum senior var rådmand 1434, og er så født omkring 1400 eller før. En bispe-broderdatter bliver så en generation yngre end Willum senior, og kan ikke være mor til hverken Willum junior eller den datter der skal være gm Hans Skinkel (Tinhuus).
Ofte blev 'broder' etc brugt i bred betydning, en onkel-datter ville kronologisk passe meget bedre.
Alternativt kan vi tage 'broderdatter' for pålydende, så bliver hun Willum Guldsmeds anden hustru, 30-40 år yngre end ham, og stedmor til hans børn.
Det er en mest kildenære løsning, som derfor må foretrækkes.

s 42 (uden nr) Willum Sort (Baden) junior (-1462-1509- vist 1510) i Lekkende og Snesere og Ll Næstved
gm Mette Halvegge [2 halve vægger] ()

1489 medbeseglede han skiftet efter Anne Ingemarsdatter Grubbe (Tersløse-grenen), hvor datteren Karine Pedersdatter (Halvegge [væbnet arm]) gm Eggert Andersen (Ulfeldt) får 6 gårde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6447.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. s 495.

1493 medbeseglede han skødet, da Jørgen Markmand afregnede gods mm til Jørgen Rud. Rud havde fået landstingsdom over Markmand, fordi Markmands far havde været værge for Ruds mor.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7376.

1496 medbeseglede han for Jesper Krafse til Basnæs.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8190.

1508 (7 maj) medbeseglede han, da Christen Nielsen (Dyre) til Drøsselbjerg (senere til Hjelmsø) købte to gårde af Mogens, Henrik og Ide Gøye.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.012.

Lille Næstved var en landsby overfor Næstved, dvs på V-siden af åen, den tilhørte St Peders Kloster (Skovkloster, Herlufsholm), og Willum var 1462 klosterets foged i byen, hvor han lejede den største gård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 941: Lille Næstved.

Sneslev er efter Ulsigs analyse Snesere.
Kilde: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser. s 122 note 24.

s 42 nr 2. Hans Willumsen (Baden) (-1512-1548/49) af Faurholm og Ll Næstved

Fik 1523 brev på Faurholm.
Den er nu Frederiksborg Ladegård og var da et kongelen, det havde han til 1547.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 209: Faurholm.

Rettelswen 1891: NN Willumsdatter? Sort? (Baden) ()
gm Hans Skinkel (Tinhuus) (-1482-1492-) til Rolsted

Hun kommer ind med rettelsen 1891, men er usikker.
Se bemærkninger Tinhuus, s 509 nr b) Hans.

Linie III - borgmesterlinien

s 42 uden nr - stamfar Anders Nielsen (Baden) (-1442-1489-) borgmester i København

Borgmester 1461-77.
Ses som borgmester 1460 (16 aug).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1179.
Ses stadig som borgmester 1466.
Kilde: Repertorium nr 2067.
Ses som forhvenværende borgmester 1475.
Kilde: Repertorium nr 3768.

Hans segl er bevaret 1488 (21 okt)
Kilde: DAS II Nr E.XVII.1.
1489 (20 aug) udstedte han et brev, der er trykt i det norske diplomatarium.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6570.

En Anders Nielsen ses igen som borgmester 1499
Kilde: Repertorium nr 8949.
Ses sidst som borgmester 1501
Kilde: Repertorium nr 9354.
Denne anden periode må være en anden mand, der er ingen segl bevaret. AN (Baden) ser vi 1442, så han er fra 1720 eller før, og ville så være omkring 80 år i 1499. Anders og Niels står på top-10 over mandsnavne.

s 42 nr 1. og s 43 nr 2. Jes (Niels Jens) Nielsen (Baden) (-1452-1492-) borgmester i Helsingør

1464 og 1492 borgmester i Helsingør.
Allerede borgmester 1459.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1031.

Til Grindeholm i Halland.
Ikke fundet, hverken i Halland eller Skåne eller i nuværende Danmark.
Kilde: Raneke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister.

s 42 uden nr den tredje person Anders Nielsen (Baden) (-1505-1525-)
gm Bodil Axelsdatter Bang () til Skottorp
og Axel Bang (-1488-)

Gm Bodil Axelsdatter (Bang eller Hasel?) til Skottorp.
Hasel ses i en våben- og slægtsnavne-anetavle for hendes oldebarn Peder Lauridsen Maaneskiold fra ca 1650.
Kilde: D Maaneskiold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle. Personalhist.Tidsskr.1989. s 121-138.
Tipoldemødre på våben-anetavler er en usikker sag.

Denne del af PL Maaneskiolds anetavle, er fælles med anetavlen (parentationen) i ligprædiken over Iver Thommessøn Dyre (1644-1663) af Anders Hartvigsen, trykt Göteborg 1665.
Arkivar EA Thomle (i Norge) kalder den 'højst upålidelig' i:
Kilde: PHT 1903 s 193.

1488 (17 jun) medbeseglede Axel Bang til Skottorp en godshandel: Per Poulsen dekan i Lund solgte gods i Höks og Tönnersjö hrdr i Halland til velbyrdig svend Jes Laurensen.
Kilde: FSM bd G s 9.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 6283.
-> Weibüll: Lunds Ärkestifts Urkundsbok. bd V s 57.

Så Axel Bang må være Bodils far: Sønnen er opkaldt. Hassel må være en nødløsning.
Der kendes ellers ingen Bang Ø f Øresund, så man kan gætte på at Axel er en Bang [af Lolland] med sort bjælke i guld skjold, men han er ikke nævnt under den slægt, så det er ikkun et løst gæt.
Kilde: DAA 1885: Bang [af Lolland]. s 30.

1505 medbeseglede Anders et skøde for rd Oluf Ged.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10323.

1511 benægtede han på Höks hrds ting, at han var med da bønderne med fru Annes foged brød tingfreden mod (lensmanden?) rd Henrik Krummedige og hans svende. Der er vidne på at han var med, så han bliver dømt.
Kilde: Repertorium 1511 nr 11.852

Skottorp ligger i Skummeslöv s i Hök hrd i det sydligste Halland, 10 km ØNØ f Båstad. Han giftede sig til gården.

1484 (1 jan) udstedtes et vidne på Våxtorp sognestævne, at en Anders Nielsen har erklæret at en uadelig Christer var i rd Poul Laxmands tjeneste.
Våxtorp er nabos nabosogn til Skottorps sogn Skummeslöv.
Præsten deltager, han er fra 'Adereslöff'.
Om det er denne Anders Nielsen er mere end uvist, navnet er yderst almindeligt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5379.
Kilde: FSM B s 25. (Brevet galt citeret).

s 42 nr b) Søren Axelsen (Baden) (-1579-1608-)
gm Kirsten Gjordsdatter (Kyrning-Myre) (-1606-) til Duveke

Gm Kirsten Gjordsdatter Kjørning.
Hun ses i slægten Kyrning (Myre).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 737: Kyrning - Myre.

Hans segl er bevaret 4 gange 1579-1608.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr E.XVII.17.

1696 (19 nov) solgte han Osby(holm) til Lene Thott (-1599).
Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg: Gods och bönder. 2006. s 132.
Han må have arvet den efter sin fætter (morbrorsøn) Bjørn Saxtrup, der døde det år som sidste Saxtrup.
Kilde: DAA 1914: Saxtrup. s 401.

s 42 nr c) Barbara Axelsdatter (Baden) ()
gm Mikkel Pedersen Gønge (-1571-) til Björnstorp

Mikkel og hans to døtre udgør brevadelsslægten Gønge.
Se bemærkninger Gønge.

s 42 nr d) Bodil Akselsdatter (Baden) (-1579-1630)
trolovet m Mogens Andersen () til Kullen
g1m Aage Olsen (Gere) (-1564-1578) til Dömestorp, landsdommer
g2m Bjørn Knudsen (Maaneskiold) (-1530-1595) til Ettrup

Bodil og Bjørn gift før 30 sep 1584.
Bodil død mellem 24 feb 1630 og 17 jun 1630.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 303.

s 42 nr e) Kirsten Axelsdatter (Baden) ()
gm Niels Brun til Tönnersjö ()

Niels kan meget vel høre til slægten Brun [af Skånne]. Den er indgiftet med Falk [m søblade] (tidl af Skåne), som ses i tavlen 6 linier højere oppe. Men han er ikke i den meget lille stamtavle.
Kilde: DAA 1889: Brun [i Skåne] s 119.

s 43 nr 2) Otte Andersen (Baden) (-1536-1563/66) af Fulltofta
gm Anne Steensdatter (Laxmand) () til Ljungstorp

Til Fulltofta og Grindeholm.
Fulltofta tilhørte ærkebispen, Otte har vel overtaget svigerfars forlening dér. Ergo: AF Fulltofta.
Kilde: DAA 1902: Laxmand. s 228 og 230.
'Grindeholm' er et ukendt sted, som sagt ovenfor.

s 43 efter nr 2) Bodil Ottesdatter (Baden) ()
gm Henrik Mogensen Gyldenstierne (-1554-1572) til Fulltofta

Bodil til Fulltofta.
Næh. Hendes far var ærkebispens lensmand til Reformationen, så kronens, men 1546 overtog Mogens Henriksen Gyldenstierne godset ved mageskifte. Han er Bodils svigerfar. Så hun har boet der, men det var Henriks arvegods, ikke hendes.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 19-20.

s 43 nr 3) Laurids Andersen (Baden) (-1549- ca 1564) til 'Gundestrup' i 'Gydinge hrd' i Skåne
gm Sophie Nielsdatter Kaas [m sparre] (-1544-1572-)

til 'Gundestrup' i 'Gydinge hrd' i Skåne.
Gydinge hrd skal betyde Göinge hrd, her er stedet ukendt.
I Luggude hrd ligger Kulla Gunnarstorp og Vrams Gunnarstorp, men der kendes han ikke. Raneke sætter spørgsmålstegn ved 'Gundestrup'.
Kilde: Raneke s 675: Baden.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Kulla Gunnarstorp og Vrams Gunnarstorp.
Gundestrup på Sjælland (Grevinge s i Odsherred) er en mulighed, 1560 ses Mourids (ikke Mogens) Pedersen (Baden) her, han hører til linie IV og er søn af nr 1. Peder Lauridsen. Mouridses datter Kirsten ses også til dette Gundestrup.
Kilde: DAA 1893: Rettelser Baden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562: Gundestrup.
Jeg har ikke set nogen kilder hvor Laurids er skrevet til Gunde-noget-som-helst. Kanhænde at Lauridses Gundestrup blot er et tomt slægtebogsfrueekko af Mouridses?

1552 fik han brev på Sandby og Hørje Len.
Det må være i V Göinge hrd, hvor N Sandby og Hörja sogne ligger, 10 km NØ hhv NV for Hässleholm.

1554 rejste han sag ved Kongens Retterting mod arvingerne efter magister og ærkedekan Anders Skovgaard (-1554), som havde været hans hustru Sophie Kaas'es formynder som barn. Anklagen er at Anders har solgt af hendes gods og snydt for betalingen under værgemålet. Skovgaard'ene kan fremlægge skøder og beviser på det, og Laurids taber med et brag. De anklager ser ikke gennemtænkte ud.
Af sagen fremgår at Sophie var enke i 1549, men 1554 var de gift.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 201.

s 43 nr 4) Birte Andersdatter (Baden) (-1543-)
g1m Peder Brahe (-1541 - før 1543)
g2m Laurids Green (-1554-1579) lagmand i Bohuslän

Gm Laurids Green (-1579) lensmand på Bahus (dvs Bohus).
Den nye Brahe-tavle har hende gift 1 med Peder Tygesen Brahe.
Kilde: DAA 1950: Brahe. nr 50.

Iflg Raneke er Laurids af slægten Green [af Sundsby], og levede 1554.
Kilde: Raneke s 267: Green 'af Sundsby'.

s 43 uden nr Anne Jensdatter (Baden) ()
gm Peder Hansen (Lilliefeld) (-1476-) tolder og borgmester i Helsingør

Gm Peder Hansen der 1576 blev adlet.
23 jun 1576 med våbnet: Skjoldet spaltet af blåt og sølv, i hvert felt en lillie af modsat tinktur (farve), på hjelmen to vesselhorn i skjoldets farver.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.
Stamtavle 'Lilliefeld' i DAA 1955.

s 43 nr 3. Jep Andersen (Baden) (-1482-1506-) rådmand, senere borgmester i Roskilde

Hans segl er bevaret 1483-1506
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr E.XVII.4.

Var 1482-88 rådmand i Roskilde.
1489-1505 var han stadig rådmand
Kilde: Repertorium nr 6443 6525 6544 6709 6912 6921 6922 8346 9293 10.285.
1506 var han borgmester i Roskilde.
Kilde: Repertorium 1506 nr 10.694

Linie IV - Admiralen og Norge

s 43 uden nr (kasseret stamfar) Peder Nielsen (næppe Baden) - udgår

Han er en helt usikker konstruktion og udgår.

S 43 uden nr (ny stamfar) Laurids Pedersen? (Baden) () - ukendt
gm 'Maren Juel af Gjorslev' () - tvivlsom

Begge er uden kildebelæg, og dermed usikre.
Laurids Pedersen kendes vist kun fra ligprædiken over hans oldebarn Peder Iversen (Baden) til Fritsø i Norge,

Til Oddenstrup lig med Odstrup der lå i Alsted herred nær Sorø.
Det er ukendt i Trap.
Ottestrup ligger i Ørslev s, Ringsted hrd, 10 km SØ for Ringsted. Der er ingen kilder på at Laurids havde den.
1475 tilhørte Ottestrup væbner Laurents Saxesen (Basse nye).
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 791 Ottestrup.
Ottestrup ses også under tipoldedatteren s 44 nr g) hendes mand Jens Falster.
Kilde: DAA 1892: Falster. s 128 nr (b .
Formen Oddenstrup er ikke set i kilderne overhovedet.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.

Gm Maren Juel "af Gjorslev".
Navnet Maren Juel har slægtebogsfruerne måske brugt som nødløsning i mangel af bedre. Gjorslev tilhørte Roskilde-bispen, lensmændene er ikke nævnt i den relevante periode.
På ligsten i Slemminge for den druknede admiral Hans Lauridsen (oldebarn) er hendes våben stjerne-Juels.
Kilde: Selvsyn.
I Steensen-tavlen i DAA 1920 har Thiset at Maren Pedersdatter (Steensen) skulle være gm Laurids. Desværre er hun en generation for ung, hendes far Peder Steen til Havnelev må (ved tilbage-regning) være fra caca 1430, Laurids ligeså.
Men Peder Steen var -1469-1481- lensmand på Krogen (Kronborg), Laurids Pedersen (Baden)s tipoldesøn Christian Hansen (Baden) havde stillingen fra 1613, på Christians forsvundne ligsten i Helsingør St Olai er hans tipoldemor gm Laurids: En Steensen, og der er ingen Juel udover hans farmor. Men af de 4 tipoldemødre kan vi kun genkende een. Stenen er aftegnet:
Kilde: Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Posthumt 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

Slægtebøgerne tror på en forbindelse af en slags, men hvilken?

s 43 nr 1. Peder Lauridsen (Baden) (-1516- senest 1541) lensmand
gm Kirsten Holk (-1541-)

1541 lensmand på Ellinge i Odsherred.
Det er hans enke Kirsten Holk, der det år afgiver gården som var et bispelen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 549-550: Ellingegård.

Gm Kirsten Holk.
Kirsten hører måske til slægten Holk med skægget mandehoved i skjoldet.
De var aktive på Sjælland, mens mursparre-Holck var i Sønderjylland og Nørrejylland.

s 43 søn af nr 1. dvs Rettelserne 1893 og 1897: Mourids (ikke Mogens) Pedersen (Baden) (-1536- senest 1573) til Gundestrup på Sjælland
gm Maren Fixen (Nielsdatter Fikkesen) (-1573-1579-)

I Trap står han som Mogens, det skal man ikke lade sig forvirre af.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk, s 562: Gundestrup.

I FSM er Mourids og Mogens opført som to mænd, det er der ingen grund til.

Havde Sandbygård i pant af Christopher Fikkesen, og havde brev på forkøbsret.
Da Christopher solgte Sandbygård 1557 til en anden rejste, Mourids sag i Kongens Retterting, se bemærkninger Fikkesen, under s 139 nr (2 Christopher Fikkesen.

Nævnt 1577.
Ja men som afdød. 1577 fik enken Ringsted St Jørgens hospital som forlening.

Rettelsen 1897 er skrevet på baggrund af en artikel, som bl.a indeholder:
I en Herredagsdom 1604 (19 jul) (vist i Norge) ses at 'Morits' har lånt penge ud til en Jens Pedersen (-1551-1573-).
Der er gældsbreve:
1551 københavn, 1555 Gundestrup, 1560 Nykøbing.
I sagen fremlægges et tingsvidne af Odsherreds ting 1573 (2 feb), hvor enken Maren 'Fixdatter' beviser at 'Morits' havde kautioneret for broderen Hans Pedersen, der skulle betale en mandebod.
Til den bod har 'Morits' udlagt 80 daler, 3 stk (ruller) gyttinsk klæde, og ½ læst øl.
Jens Pedersen erklærede da, at den bod ville han gerne deltage i, hvis han blev sagsøgt på sit hjemlige værneting.
Sagen 1604 står mellem Jens Pedersens datterdatter Brynhilde Benkestok i Norge ved hendes mand Hans Teiste, og Kirsten Mouridsdatter til Gundestrup.
Hans Teiste bliver dømt til at betale sin del af gælden.
Kilde: Thomle i Personalhist.Tidsskr.1896: Nogle Oplysninger om den adelige Familie Benkestok. s 153-54.
Så Mourids var død 1573.

Brødrene Jens og Hans Pedersen ses i Thomles artikel 1903, hvor deres mor sandsynligvis er søster til Iver Jensen (Baden) (-1529-1570) til Fritsø i Norge, derved bliver de kusine-sønner til Mourids.
Kilde: Thomle i Personalhist.Tidsskr.1903: Lidt mere om Familien Lystrup.

Mourids ses i Jytte Gyldenstiernes slægtebog.
Kilde: Thiset: Nogle Slægtebogs-Uddrag. Personalhist.Tidsskr.1905 s 5.

Tilsyneladende har Mourids været naiv og udlånt penge til højre og venstre.

s 43 sønnedatter af nr 1. dvs Rettelserne 1893 og 1897: Kirsten Mouridsdatter (Baden) (-1579-1604-) til Gundestrup på Sjælland
gm Jens Güntelberg (- 1583 før 1604)

Kirsten fører sag på Herredagen 1604 mod Hans Teiste i Norge. Der er ikke en lyd om Jens Güntelberg, så han må være død forinden.
Kilde: Lige ovenfor under Mourids.

1583 var Gundestrup brændt, og Jens Güntelberg mageskiftede den til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562: Gundestrup.
Når Kirsten alligevel er skrevet til den 1604, har hun vel fået den som forlening på livstid.

s 43 nr 2. Jens Lauridsen (Baden) (-1492-1512-) til Ottestrup
gm Karen Graa ()

Gm med Karen Marcusdatter (Beeske) eller Karen Jørgensdatter (Graa).
En rettelse til slægten Fikkesen (!) anfører at Karens mor skal have været datter af Fikke Lauridsen (Fikkesen).
Kilde: DAA 1901: Rettelse Fikkesen.
På deres barnebarn admiral Hans Lauridsen (Baden)s ligsten i Slemminge Kirke på Lolland er Karens våben Graa, og hendes mors er Fikkesen.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Jørgen Andersen Graa til Søllestedgård, landsdommer på Lolland kan ikke være far til Karen, Jørgen ses (-1490-1530- før 1532) dvs han er jævnaldrende med Jens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 470 Søllestedgård.
Men når Karen og Jens har en søn Iver, kan man antage at faderen er en Iver Graa, som kan være sønnesøn af den væbner Iver Graa til Sjælstofte, som ses 1397.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 806 Sjælstofte.
Konklusion: Karen var en Graa, sandsynligvis Iversdatter.

På admiralens søns ligsten er det anderledes: Christian Hansen (Baden) i Helsingør St Olai. Her er Karen stadig en Graa, til hendes mor kan vi vælge mellem a) Steensen med 3 pile, b) Venstermand, c) Kabel [af Tåstrup]. De fædrende tipoldemødre er ret fejlramte.

Jens og Karens børnebørn: Peder og Ulfhilde Iversbørn (Baden) har ligsten i Hedrum Kirke lige N f Larvik i S-Norge. Her er Karens våben også Graa. I Peders ligprædiken er hun blevet til en Bjørn fra Bjørnsholm i Jylland - det er noget sludder, for der kendes ingen Karen i Bjørn-slægten, og den har aldrig haft Bjørnholm.
Tipoldemødrene på de to søskendes sten er forskellige (!) og dermed ikke troværdige.
Kilde: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 183ff. Lange: Peder Iversens ... anevåpen.

s 43 (uden nr) Hans Lauridsen (Baden) (-1548-1566) til Ottestrup og Nørgård, admiral

Datoen for flådekatastrofen 1566 ved Gotland varierer. Her er den 30 jul, i DAA 1914: Seefeld s 455 er den 28 jul, i 'Hvornår skete det' og DBL2 er det natten 28-29 jul.
Kilde: Politiken: Hvornår Skete det v/ ST Achen og Cedergren Bech. 2' udg 1960.
Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.

s 43-44 nr c) Christian Hansen (Baden) (-1590-1618) til Udstolpe/Nørregård

Christen.
På hans ligsten står der Christian.
Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Posthumt 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

1592 dræbte han Peder Rud i duel ved Frederiksborg.
Og måtte så forlade landet.
Først 1598 fik han frit lejde af kongen til at komme hjem.
Kilde: DBL2 og DBL3.

Under Kalmarkrigen lensmand på Borkholm på Øland.
Borgen på Öland hedder Borgholm, den blev dansk besat 1611 fra ca 5 aug til 26 nov.
I DBL 2 er Borgholm blevet til Bornholm, men er rigtigt i DBL3.
I DBL 3 hedder han Christen, selvom hans ligsten skriver Christian.

Begravet i Helsingør St Olai (Klevenfeld), ligstenen har 16 våben. På den var han ritmester over det sjællandske 'componi' under Kalmarkrigen, og han døde på Kronborg, så han var lensmand både dér og på Svenstrup.
Kilde: T de Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

1618 udstedte han skøde til Kronen på Holstebro Bispegård, som hans moder (Karen (Gyldenstierne)) har fået i søskendeskifte.
(vel kun som arveligt pantelen)?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøb. a, s 93: Holstebro Bispegård.

1618 skødede han Kviesgård i Borbjerg s i Hjerm hrd til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 261: Kviesgård.

s 44 nr 4) Kirstine Iversdatter (Baden) (1545?-1604)
gm Pros Lauridsen (Pros Lauridsens slægt) (-1545-1596) til Birkisvold og Nørholm i Norge

Kirstines bror Peder har efterladt lidt slægtsnotitser, her ses at hun døde 5 okt 1604 og blev begravet 14 september.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup. s 20.
Altså begravet 3 uger før hun døde (- sej kone!)
Der er ingen grund til at tro at hun blev begravet året efter, men om det så var september eller oktober eller december 1604, det må vi skændes med Peder om hvis vi møder ham.

Peder skriver også at hun er født 1545 og gift 1560, samme dag som søsteren Karen, som blev født 1538.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup. s 20.
Dvs gift som 15-årig, sammen med den 22-årige Karen - det lyder ikke troligt, Kirstine må være nogle år ældre.

s 44 nr a) Emenrentze Pedersdatter (Baden) (1547-1639) til Fritsø i Norge, enkefrue til Broholm på S-Fyn
g1m Hans van Mehlen (-1609) til Lundsgård
g2m Claus Brockenhuus (-1597-1646)

Hans død 1609 i høj alder.
Hanses forældre blev gift 1554, så han har højst været 55.
Kilde: DAA 1899: Knob. s 242.

Emerentze død 1639.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 864: Broholm.
Dermed var hun den sidste 'Baden', og blev 92 - så hun døde i meget høj alder.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bagge [IV] - den nedlægges

Slægten består af een mand og hans datter:

Johan Lassen Bagge (Rød af Thy) (-1510-1543-)
gm Johanne Hartvigsdatter Limbek (-1546-) til Vindum (Overgård)

Johan er behandlet i DAA 1885: Bagge. s 25.
Men også i DAA 1903: Lunov under Rød [af Thy] som Johan Lauridsen (-1516-).
I Nyt dansk Adelslexikon 1904 er han opført uden datter som slægten Bagge [IV].

Hans segl er bevaret 1510, skjoldet er delt (lodret), i første felt kan man se en bjælke og der er plads til en mere, men dér er seglet beskadiget.
På hjelmen to vesselhorn.
Omskrift: ? iehan la?s, det må være Lassen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XIII.14.
- det er under Rød [af Thy].

Johan må være opkaldt med navnet Bagge, han er en 'Rød' [af Thy] (tidligere inkluderet i Lunov), han har bare briseret (varieret) sit skjold med en spejvending.

Datter:

Birgitte Johansdatter (Rød af Thy) til Vindum (Overgård) ()
gm Mads Grøn (-1536-1554-)

Mads ses i:
Kilde: DAA 1895: Grøn. s 185.

Hermed er slægten Bagge [IV nedlagt] og overført til Rød [af Thy].
Kilde: Knud Prange: Studiet af dansk adel i senmiddelalderen. 1994. Småtryk 17.
(Prange skelner heri ikke mellem Lunov og 'Rød').

Se bemærkninger Lunov, under 'Rød' [af Thy] s 255m nr 2) .



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Bagge [af Jylland]

Vaaben Bagge [af Jylland] våben. Set i Sverige med en deling mere (4 striber og søbladene i den 3'). Uradel, kendt (-1374-1556-). Omtrent samme våben som Seefeld, og de kommer begge fra N-Jylland.

Stamtavle i DAA 1885 s 24
Rettelser i DAA 1887 s 483; 1891 s 474; 1897 s 481; 1901 s 532; 1906 s 480; 1923 s 547;

Oversigts-stamtavle: Bagge Jylland

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Drabsforlig 1494

Et drabsforlig indgås 1494 med Johan Månsson (Natt och Dag) til Göksholm, som ved uheld har slået Jep Bagge ihjel. Brødrene Jens provst, Tue, Niels og Christiern - alle Bagge - deltager. Christierns segl er bevaret.
Kilde: Rettelsen DAA 1901
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
Kilde: Utrykt brev i Sveriges Riksarkiv, SDHK nr 41503.
Der er en del forvirring om navnene i dette brev. I nogle udgaver står Christiern som Jørgen (selvom seglet siger Christiern), og Tue som Age.

Stamtavlen holder ikke

Brødrene i drabsforliget er opført i stamtavlen med forskellige fædre:
Jens provst ses som Jepsen s 24-25. Tue står under tavlen. Niels står som Jenses bror s 25. Christiern står som mulig søn af Mads s 25. Den dræbte Jep er sandsynligvis ham der er anført som far til Jens og Niels, hans enke ses 1493.
Brødrene i forliget må være en del yngre end den dræbte Jep og Jens Lauridsens andre børn, så Jens Lauridsen var vel gift to gange.
Et brødrepar Jep og Jens nævnes 1486, men de er sønner af en Mads.
Jep Madsen (-1486-) og Jep Jensen (-1462-) til Ulstrup kan næppe skelnes fra hinanden.
Et par af tavlens personer må kronologisk set deles i to, og/eller flyttes til en senere generation, se nedenfor.
Dertil er der flere uplacerede, flere nye personer i rettelserne, foruden nogle 'savnede' herunder.
Med den forvirring er det ikke let at konstruere en ny og mere sikker stamtavle.

Stamtavlen

S 24 (uden nr) stamfar Jens Lauridsen (Bagge) (-1441-1462-) til Ulstrup
gm NN Kirt ? ()

Jens kunne evt være den Jes Bagge, der 1440 var (Gyldenstierne)rnes foged på Ellinggård, lige ved Frederikshavn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.

Hustruen var sandsynligvis en Kirt, så sandt Anne Jensdatter (-1460-) er datter af denne Jens, Anne ses her nederst som 'savnet'.
På 3 ligsten har Annes mor et bjælkevåben, på to af dem ses horn på hjelmen.
Deres oldebarn Peder Hansen Lykke (-1501-1535) blev begravet i Odense Gråbrødre. Stenen er borte men blev tegnet af Abildgaard, og her ses at Jenses hustru førte et bjælkevåben.
Kilde: Abildgaard nr 316.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/odensegraa5.htm
Det samme ses i Nr Lyndelse hvor Peders søster Karen ligger. Her har bjælkevåbnet hjelm med 2 horn på.
Kilde: Abildgaard nr 336.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/ndrlyndelse.htm
Og på Frantz Brockenhuus sten i Kværndrup, han er Karen Lykkes søsters dattersøn.
Kilde: Abildgaard nr 366.
Bjælkevåben med horn på hjelmen peger på Krabbe [af Østergård] (på Salling) Munk [med bjælke] (på Djursland) eller Kirt i Himmerland og Thy.
Munk Krabbe var højadel, mens Kirt var lokal- og lavadel ligesom Bagge.
Jenses gård Ulstrup ligger 10 km SV f Thisted. Kirt havde til 1408 Amtoftegård 15 km Ø f Thisted og 1432 Ullerup i Sennels, lige Ø f Thisted.
Så rimeligvis var Jens gift med en Kirt.
Slægterne Sommer nær Randers og Hval [II] Ø f Aalborg kan dog ikke helt afvises som muligheder.

s 24 nr 1. Jep Bagge (-1451-1475- senest 1493) til Ulstrup

Var 1475 på Viborg Landsting.
Sagen er blevet redateret til 1465 med rimelig sikkerhed. Han var da meddommer i en principsag, hvor det blev slået fast at samme sag kunne ikke rejses både ved verdslig og ved kirkelig domstol.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1465 nr 13.

Begravet i Ringsted.
Guve' hvor det kommer fra. Marmora Danica plejer at være Thisets kilde til begravelser i Ringsted, men her ses han ikke.
I Danmarks Kirker: Ringsted ses han heller ikke.
Se her nedenfor under Hans s 25.

Dræbt senest 1493 (enken nævnt) og 14 apr 1494 skriver hans brødre forlig med drabsmanden. Er derfor næppe far men bror til Jens provst, Tue, Niels og Christiern (-1494-). Se ovenfor om 1494.

s 24 nr a. Jens Bagge (-1481-1499-) kannik, provst

1471 var han kannik i Viborg og foged på Læsø.
Læs: 1481 var han kannik og blev foged på Læsø. Brevet er hans udførlige forpligtelse som foged.
Kilde: Repertorium 1481 nr 4843 -> Dipl.Viberg. s 73.

1486 provst og kannik i Viborg, nævnsmand og dommer i en sag om Linderumgård i Vendsyssel.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10. s 495-96.

1499 stadfæstede han med sine søskende den sjælegave moderen havde givet.
Desværre er der ikke navne på de søskende, Jens bor i V.-gård i Sindbjerg, som må være i Rested s på Mors.
Kilde: Repertorium 1499 -> ÄDA bd 3: Dueholm Kloster.

Se ovenfor om 1494.

s 24 nr b. Niels Bagge (-1494-1523-) til Hvidbjerggård på Mors

Se ovenfor om 1494.

Niels ses 1556 i en rostjenesteliste.
1556 må kronologisk set være en anden Niels Bagge, ellers ville han være omkring 100 år.
1532 ses Enevold Eriksen (Rekhals?) skrevet til Hvidbjerggård,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 709: Hvidbjerggd.
Så da er vores Niels rimeligvis død.

s 24 nr c. Johan Lassen Bagge (Rød af Thy) (-1537-1543-) af Viskum - udgår af slægten
gm Johanne Hartvigsdatter Limbek (-1546-) til Vindum (Overgård)

Johan er næppe bror til provst Jens (-1471-1499-), som må være født omkring 1440. Jens må være 1-2 generationer ældre end Johan.

Nævnes 1510.
Her er seglet bevaret: Skjoldet er delt (lodret), i første felt kan man se en bjælke og der er plads til en mere, men dér er seglet beskadiget.
På hjelmen to vesselhorn.
Omskrift: ? iehan la?s, det må være Lassen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XIII.14.
- det er under Rød [af Thy].

Han er opført blandt 'Rød'erne i stamtavlen Lunov, men Thiset har ikke set at det er samme mand, og ikke skrevet ham ud af Bagge-slægten med en rettelse - det er et sjældent tilfælde.
Kilde: Knud Prange: Studiet af dansk adel i senmiddelalderen. 1994. Småtryk 17.
(Prange skelner heri ikke mellem Lunov og 'Rød').

Se bemærkninger Lunov, under Johan Lassen Bagge (Rød af Thy).

s 25 nr 2. Hans Bagge (-1451-1490-) af Baggesvogn
gm Ingerd Ottesdatter (Smalsted) (-1490-)

Rettelsen 1891 skriver at Hans fik lensbrev på Vorn i 1436.
Det er en fejldatering. Han ses første gang dér 1461.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 191 Baggesvogn.

Hans er 1451 medbesegler af skiftet mellem Christiern Jensen (Taarnskytte) og hans svigerinder.
Han optræder flere gange i arvesagerne om Linderumgård (da han er gift med Otte Smalsteds datter): 1461, 1462, 1481, og 1486.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10.

Enken er nævnt 1490.
Rettelsen i DAA 1897 nævner en Hans Bagge som foged på Bregentved 1496.
Som så må være en anden.
Han ses som Mourids Nielsen (Gyldenstierne)s foged 1494-1502.
Kilde: Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971. s 67.

Synes ligesom broderen at være begraven i Ringsted.
Guve' hvor det kommer fra. Marmora Danica plejer at være Thisets kilde til begravelser i Ringsted, her ses en Hans Bagge i navnelisten over skjoldefrisen i Ringsted St Bendt. Det må være en fejllæsning, Abildgaard har en Her Hans Beghre med en siddende hest i skjoldet.
Kilde: Abildgaard nr 125.
I Danmarks Kirker: Ringsted ses han heller ikke.

En (tredje?) Hans Bagge må være far til Elne gm Niels Ottesen Smalsted (se nedenfor).

s 25 (uden nr) Mads Bagge (senior) (-1461- før 1486)

Han ses som væbner og vidne 1461 på Vennebjerg hrds ting, da Christen Jensen Taarnskytte får tinglæst sin kommissionsdom på Linderumgård.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10 s 492.

s 25 nr a. Jens Bagge (-1486-1520-)

Jep og Jens er nævnt sammen i 1486. Jens - men ikke Jep - er nævnt 1520.
Det gør det sandsynligt at Jens er søn af Jep - ikke hans bror.

s 25 (uden nr) Mads Bagge (junior) (-1515-1519-) til Abildgård

Han var involveret i to ejendomshandler i 1515.
Kilde: Landbohistorisk Selskabs Adkomstregistrering 1513-50 på: hum.ku.dk/navneforskning/adkomst.htm

Skrev sig 1516 til Abildgård,
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 363 Abildgård.

s 25 under tavlen: Tue Asgotsen (Bagge) (-1401-)

Hans segl har omskriften (på latin): S' Tuonis Asgoti.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F-LVIII-1.
Hans arvinger omtales 1480: Hans og Jep Bagge og Poul Jepsen i Hjørring.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Bagge.
Poul kan ikke være søn af den nævnte Jep, for så arver han ikke, det gør faderen. Så Poul må være indgiftet et sted.
Sært at de øvrige hel/halvsøskende ikke nævnes.
Tue kan evt være farfar til de arvinger, kronologisk set er han snarere farbror.

s 25 Under tavlen: Tue Bagge (-1484-1490-1494-1506-) bispelensmand i Skåne
gm Ingeborg Steensdatter (-1496- eft 1506)

Tue ses i Skåne som ærkebispens håndgangne mand fra 1484. Han fik Katslösa som len 1492.

Enken Ingeborg skrev sig til Katslösa da hun pantsatte to gårde på Mors til Predbjørn Podebusk.
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter. Bd B s 27-28.

Tues segl er bevaret i 7 eksemplarer 1491-1506.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F-LVIII-5.

Se ovenfor om 1494.

Savnes: Elne Hansdatter Bagge (-1520-) til Villerup
gm Niels Ottesen Smalsted (-1497-1518-)

Elne Hansdatter Bagge er enke på Villerup (i Skallerup s nær Fr.havn) 1520. Niels Ottesen Smalsted skrev sig til Villerup 1497-1518, og regnes derfor for hendes mand.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring s 219: Villerup.
Nielses farfars søster Ingerd Ottesdatter Smalsted var gift med Hans Bagge af Baggesvogn, så Elnes far må vel være en anden Hans, da halvfætter-kusine-ægteskaber var forbudt. Står hun som Bagge i 1520? Eller er Bagge en fejlslutning ud fra Hansdatter?

Savnes: Anne Jensdatter (Bagge) (-1460-)
gm rd Jens Madsen (Munk) (-1445-1501) til Visborg, Kollerup mm

I Munk-tavlen er Anne Jensdatter opført som en Bagge el Seefeld. Begge slægter har bjælke-våben med 3 søblade i bjælken.
Kilde: DAA 1905 Munk s 301.
At Anne er en Bagge følger af flere ligsten. Deres egen er i Mariager, hvor hendes våben dog er beskadiget. Abildgaards tegning viser et bjælke-våben med en ranke i bjælken.
Kilde: Abildgaard nr 502.
http://www.gravstenogepitafier.dk/mariager6.htm
Hendes barnebarn Peder Hansen Lykke (-1501-1535), blev begravet i Odense Gråbrødre. Stenen er borte men blev også tegnet af Abildgaard, og her ses klart de 3 søbade i bjælken OG ranken i første felt, og den afgør at hun er en Bagge.
Kilde: Abildgaard nr 316.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/odensegraa5.htm
Det samme ses i Nr Lyndelse hvor Peders søster Karen ligger. Her er hendes våben 3 gange tværdelt (kendt brisering i slægten) med slynging i første felt og søblade/hjerter i 3 tredje.
Kilde: Abildgaard nr 336.
Peders datter Anne Pedersdatter Lykke (junia) () var g1m Anders Bentsen Bille (1477-1555), de har ligsten i Magleby på Stevns med 8 våben for hver. Her ses ranken i hendes våben nr 7 FMM. (Våben nr 6 og 8 er ombyttet, det skal man ikke lade sig forvirre af).
Kilde: Abildgaard nr 238.
Kronologisk ligger Anne Jensdatter fint til at være datter af Jens Lauridsen (Bagge) (-1441-1462-) til Ulstrup i Thy, hans sønner må være født ca 1410-20.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bagge [VII]

Vaaben Bagge [VII] våben. Revideret: to vandsække af skind = bagger, farver ukendte. En bagge er en sæk, engelsk: bag. Der mangler et bære-åg eller remme til at hænge dem på hesten. 'Håndtaget' er en rem der er syet fast i bunden, træk og vandet kommer ovenud af snøvsen. Sydjysk uradel i Ribe, kun 2 mand kendt 1403-17. K: HT 2000.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Våbnet er ikke to armskinner men to vandbagger (-sække).
Kilde: Kolbjørn Ekkje i Heraldisk Tidsskrift 2000 s 69-72. DAS II nr M.5-7.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1887 'Balk [af Skepparslöv]'

Vaaben 'Balk af Skepparslöv' våben. Farver ukendte. Lille skånsk uradelsslægt, kun 8 personer kendt (-1368-1501-).

Stamtavle i DAA 1887 s 233


Generelt

Slægten ses i den gamle Huitfeldt-Hogenskild stamtavle i DAA 1887 s 233 forneden. (Men ikke i den reviderede Huitfeldt-tavle i DAA 1949). Der er relevante rettelser til den gamle tavle.
Slægten er omdøbt til 'Balk [af Skepparslöv]' og ses i Raneke SMV.

Våbnet er stadig en skråbjælke i ukendte farver. Hjelmtegn 2 horn, hvor Huitfeldt kendes med 5 faner.
Oversigtsstamtavle ses hos Raneke i bd I s 40 og bd III.
Kilde: Raneke SMV s 40: 'Balk af Skepparslöv'. Tilføjelser i bd III.

Andet nyt ses i afhandlingen:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6 s 1-52. 1905.
    s 1-52.
'Balk [af Skepparslöv]' behandles s 42-43.

Mere og nyere i:
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter: Balk.

Stamtavlen

s 233 (uden nr, stamfar) Tage Ovesen (Balk af Skepparslöv) (-1368-)

Historikeren Arild Huitfeld refererer et brev 1368 (12 mar), hvor 6 adelsmænd slutter sig til sammensværgelsen mod kong Valdemar atterdag og kong Håkon af Norge. Her ses Tage Ovesen.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 156.
(Sammensværgelsen indgås af 12 danske adelsmænd 25 jan samme år med greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30).

s 233 nr 3. Ingefred Tagesdatter (Balk af Skepparslöv) ()
gm Mogens Wernekesen (Wernekes slægt) ()

Mogens Wernekesen m.fl er skrevet ud af slægten Mormand og har nu deres egen slægt. Den ses her:
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 304.
Se bemerkninger Wernekes.

s 233 nr 4. Lave Tagesen (Balk af Skepparslöv) (-1382-)
gm Ingefred Palnesdatter (Urup) ()
hun g2m Wernike Conradsen (Wernekes slægt) (-1383-1403-) til Sönnarslöv

Ingefred ses i Urup-tavlen:
Kilde: DAA 1932: Urup. s 173.

Wernike med slægtninge er udskilt som egen slægt, de ses i Mormand-tavlen:
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 304.
Se bemærkninger Mormand.

Rettelsen 1891 til Huitfeldt: Laves hustru førte Juul'ernes liggende lilje.
I så fald er hun ikke en (Urup).
Kilde savnes! Seglet ses ikke i DAS I eller II.
Der står hverken i stamtavler eller seglværker at hun har udstedt eller beseglet noget brev.
Juul er på denne tid lavadel i Himmerland, så det ville være en yderst overraskende oplysning - hvis den kunne bekræftes.

s 233 nr b. Maren Lagesdatter (Balk af Skepparslöv) ()
g1m Bo Tolfsen (-ca 1400-1443-) til Brödåkra
g2m Peder Galen () til Skurup

Til Brødager.
Denne gård Brödåkra ligger i Torrlösa s, Onsjö hrd, 20 km NØ f Landskrona. Der er også en gård Brödåkra i Halland.

Peder er apokryf (intet bevaret i arkiverne om ham), men hans slægtninge brugte faktisk navnet Galen.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 161.

Skurup hed senere - og endnu - Svaneholm.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Bang [af Jylland]

Vaaben Bang [af Jylland] våben. Farver ukendte. Jysk uradel fra Vejle-egnen, kun kendt (-1486-1574-).

Stamtavle i DAA 1885 s 29
Rettelser i DAA 1887 s 483; 1897 s 481; 1939 s 117;

s 29 (uden nr, stamfar) Morten Bang (-1486-1487-) af Hvolgård

Det er tilsyneladende kun slægtebøgerne der har ham til Tofthøj. Trap har sønnen til Tofthøj i Gadbjerg s. Se her nedenfor.

Morten ses både 1486 og 1487 som bispens official (foged) på Hvolgård i Langskov s, 10 km N f Vejle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1046: Hvolgård.

1532 vidnede Enevold Juel til Åbjerg (og vel flere) om Palle, Christopher og Splid Bangs arvegods.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-18.

s 29 nr 1. Palle Bang (-1512-1574-) af Hennegård og Donneruplund

1512 var han bispelensmand og må så have været myndig, dvs født 1494 eller før. Når han lever 1574 (Rettelsen 1939) er han altså blevet mindst 80 år.
Et sjældent tilfælde.

s 29 nr 2. Christopher Bang (-1512-1543-) til/af Tofthøj

Skrives 1512 og 1536 til/af Tofthøj.
Men Trap mener at den tilhørte Erik Timmesen (Rosenkrantz) til Engelsholm 5 km derfra, og han samlede gods, så Christopher har vel bare været hans foged.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1949 Banner og Høeg

Vaaben Banner våben. Våbenfællesskab med Rød og Høeg. Når et våben er så enkelt, må det være meget gammelt. Sjællandsk uradel, kendt fra 1340, og hørte allerede da til højadelen. Tog navnet efter 1526, uddøde i mandslinie 1713, en kvinde levede endnu 1760. K: Achen, DAA.

Revideret stamtavle i DAA 1949 s 3
Rettelser i DAA 1953 s 47; 1955 s 121; 1962 s 54; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1885 s 31
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 474; 1893 s 531; 1897 s 482; 1901 s 533; 1906 s 480; 1911 s 563; 1915 s 587; 1923 s 547; 1935 s 140; 1936 s 120; 1937 s 171; 1940 s 167; 1941 s 114; 1944 s 106; 1947 s 102; )

Oversigts-stamtavle: Banner og Høeg - de nye
Omfatter Banner og Høeg og Rød med samme våben.

Alle behandlet frem til 1600

Jeg har været igennem alle Banner'e og Høeg'e og Rød'der født før 1600.

Generelt

Jeg har mange og tildels alvorlige rettelser til stamtavlen, en del af dem skyldes desværre regulære sjuskefejl, idet det trykte kildemateriale kun er sparsomt benyttet. Jeg håber at min irritation ikke skinner for tydeligt igennem.

Kilder

Kildehenvisningerne er få. Bobé har ikke medtaget henvisningerne fra Thisets stamtavle i DAA 1885, så den er IKKE FORÆLDET alligevel. Stort suk.

3 adskilte linier

I stamtavlen er 3 linier blandet sammen, en nærmere analyse af segl og godsers ejere viser at de må adskilles:
- Den jyske linie med de nye Høeg'e. De tog sidst i 1400-tallet navn fra de gamle Høg'e, i moderne stavning skelner man mellem Høg og Høeg, men ikke i ældre.
- Den sjællandske linie som først tog navnet Banner efter kongens bud 1526, og som giftede sig til godser i Vendsyssel.
- Den lille fynske linie hvor nogle hed Rød, den er beslægtet med den sjællandske - omend vi ikke ved hvordan.
Dermed er det noget sludder at kalde slægten Høeg for 'Høeg (Banner)', men det er der tradition for. Når man slår slægtsmedlemmer op i navneregistre må man altid se under både Banner og Høeg og måske endda Høg, hvis man vil fange den rigtige.

Afsnitsforvirring

Afsnittene på s 4-7 er noget Bobé'sk roderi, pænere kan det ikke siges.
- Ældste Slægtled (s 4) - det afsnit er begyndelsen af selve stamtavlen.
- Erik Brunes Børn (s 5) - kobler ind i foregående afsnit mellem nr A. og nr B.
- Oversigter (s 6) - er oversigter, og burde have stået allerførst.
- Banner Første Slægtled (s 8) - kobler ind i halen på første afsnit: Ældste Slægtled.
- De nye Høeger (s 20) - kobler ind i begyndelsen af afsnit 2: Erik Brunes Børn, de to afsnit begynder med samme mand (!) Hvad er grunden til at de ikke er redigeret sammen?

Godser i de ældste generationer

    - Sdr Elkær ligger i Sulsted s i Kær hrd, 20 km N f Aalborg.
Den skal have været hjemsted for de ældste Høeg'e, det er der ikke kilder på. Det nærmeste er marsk Niels Eriksen (-1377- før 1388) - han er bare ikke en (Høeg) eller (Banner) men en (Gyldenstierne). Trap refererer slægtebøgernes ejerhistorie, for der er ingen kilder til Sdr Elkær mellem 1355 og 1625.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 966: Sdr Elkær.

    - Landting ligger 10 km Ø f Struer.
Den tilhørte i 1300-tallet von Eberstein, kort før 1406 gifter Jens Eriksen (Høeg) sig til den, han er af den jyske gren.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 309-10: Landting.

    - Vinstrup på Sjælland ligger ved Tystrup Sø, 20 km NV for Næstved.
Første kendte ejer af 'Wejierstrup' er Thomas Jensen (Banner) i 1354. Han giftede sig til den med Gyde Karlsdatter (Rani), og mageskiftede den 1354 til hendes bror Jacob. 1407 skrives hans søn Erik til Vinstrup, han må have arvet den fra morbror Jacob. Den jyske gren har IKKE haft part i Vinstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø s 905: Vinstrupgård.
Kilde: DanmarksStednavne udtaler sig ikke om 'Wejierstrup'.

    - Jerstrup (da: Jerpelstorp) ligger i Grindløse s, Skam hrd på Fyn, 5 km Ø f Bogense.
Den skrives Niels Eriksen Rød (Banner) til 1328-1351, og så kender vi først næste ejer 2 århundreder senere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 359: Jerstrup.

    - Asdal i Vendsyssel ligger lige SØ f Hirtshals.
Den er gammelt Panter-gods, men Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) af den sjællandske linie giftede sig til den ca 1420. Han havde også Vinstrup på Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 211-13 Asdal.
I DAAs stamtavle er Erik Brunes børn af den jyske linie også skrevet til både Asdal og Vinstrup, det beror desværre på forvekslinger, fejl og rod.

Dermed er nogle af den jyske linies ældste godsbesiddelser forsvundet op i den blå luft, herunder Sdr Elkær og Asdal. Slægtebogsfruerne har flere steder 'forlænget' ejerskab af et gods flere generationer bagud, det er åbenbart også sket her.

Segl og våben

De eneste segl vi har i slægten i 1300-tallet er:
- Rd Niels Eriksen Rød (Banner) til Jerstrup (da: Jerpelstorp) 1346 (Henry P: DAS I nr 350)
- Karl Thomsen (Banner) 1387-88 (Henry P: DAS I nr 879).
- Poul (Banner el Rød evt Høeg) (-1353-1366) biskop i Aarhus (Henry P: DGS).

Der er supplerende oplysninger i Danske Adelige Sigiller, herunder flere vigtige, de ses nedenfor.

Våbnet er helt enkelt, og dermed sandsynligvis meget gammelt. Det kan godt være 'opfundet' flere steder.

Orfejdebrevet 1355

En vigtig nøgle til de ældste generationer er orfejdebrevet (drabsforliget) efter rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) til Jerstrup på Fyn. Det er udstedt i Næstved 1355. Det var ikke kendt af Thiset, og er derfor ikke brugt i den gamle stamtavle. Det er nævnt i Bobés tavle, men ikke udnyttet.
Orfejdebrevet udstedes af de to sønner Jens Nielsen Lykke og Erik Nielsen, og med dem 24 slægtninge og venner (2 tylvter).
Her ses:
- Væbner Ivar Lykke, som må være IL [m møllehjul] (-1353-1395-) senere rd til Egholm v Aalborg. Når den ene søn hedder Lykke, kan man mistænke at afdøde var gift med en Lykke, og Iver er i så fald fætter til de to sønner.
- Navne Jensen og Thomas Jensen (Banner) (til Vinstrup på Sjælland), men der ses ikke nogen fra den jyske Brune-gren. Jyderne må altså være fjernere beslægtet med afdøde, og sjællænderne nærmere.
- Biskop Poul (Banner el Rød evt Høeg) (-1353-1366) i Aarhus.
- Drost Claus 'Mulerch' Limbek i Jylland.
- 3 brødre Clementsen (Rani), men ikke af hovedgrenen som havde givet Vinstrup som medgift til Thomas Jensen. Derimod af Varpelev-grenen.
- 3 brødre Esbernsen Krumpen, den ene i SV-Jylland, den anden på Sjælland.
- Samt nogle folk med gods i Odshrd, Tuse hrd og Horns hrd.
- Og desuden nogle holsteinske (Sehested, Reventlow).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.

Her skal man bemærke, at der ikke ses nogen fra den jyske Brune-gren.
    Jyderne må altså være fjernere beslægtet med afdøde,
    og sjællænderne nærmere.
Så Thisets konstruktion på stamtavlens s 4, at afdøde Niels Eriksen Rød skulle være bror til Brune Erik, falder på gulvet.

Stormandslisten 1302

I 'Stormandslisten' 1302 - kong Erik Menveds forlovere for et lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock - ser vi:
    Nr 53 Brun Eriksen - blandt de jyske riddere,
    nr 133 Niels Rød - blandt de fynske væbnere,
    nr 134 Erik Nielsen - do.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.
Når de besegler er de over 18 år, og må så være født omkring 1280 - eller før.
Brun Eriksen må være nr A. Brune Erik (-1330-1334-).
Niels Rød og Erik Nielsen er rimeligvis far og søn - i nævnte rækkefølge. De kan være farfar og far til nr B. rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) som blev dræbt.

Legenden om navnet Banner

Den refereres først i indledningen, og den foregår hos Saxe omkring 1010 i England. Det er en god historie, men ganske uhistorisk: Ordet banner (flag, stander) har vi fra tysk, som indlånte det fra fransk i 1100-tallet.
Kilde: Dansk Etymologisk ordbog.
I 1010 har et dansk banner heddet et mærke.
Så den historie er der ikke kommet noget Banner-navn ud af.
Legenden bruges også af den svenske adelsslægt Banér, de fører et andet skjold.
Kilde: Raneke SMV s 73.
Legenden kan gerne have været brugt, da Banner og Banér valgte deres navne, men det bliver den ikke mere historisk af.

Stamtavlen - Ældste Slægtled

s 4 (uden nr, stamfar) Erik Nielsen (Høeg) (-1340-)
og s 4 nr A. Brune Erik (-1302-1334-) (Høeg)
og s 4 nr B. rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) til Jerstrup

Opført som far og 2 sønner.
Brune Erik synes at være en lille generation ældre end sin 'bror' rd Niels Eriksen Rød (Banner).
Når Brune Erik eller hans slægtninge ikke ses i orfejdebrevet 1355, kan Brune og Rød ikke være brødre. Stormandslisten giver et andet bud på forfædre til rd Niels Eriksen Rød (Banner), se ovenfor.
Og da det viser sig (se nedenfor) at den jyske linie ikke har haft hverken Vinstrup eller Asdal, består stamtavlen herefter af 3 adskilte linier som ovenfor nævnt.

s 4 (uden nr, står som stamfar) Erik Nielsen (Høeg) (-1340-) - udgår

Vi har kun slægtebøgernes ord for at han var en (Høeg), og der er ikke kilder på at han havde Sdr Elkær.
En Erik Nielsen var lensmand 1340 på Ålborghus, men ikke marsk, det er Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1328-1365-). Et tingsvidne om marskens køb af Høgholt 1340 er blevet redateret til 1345 (der var ingen marsk 1340 hvor Valdemar Atterdag blev konge).
Kilde: DRB 1345 nr 126.
Når vi ikke har kilder på ham, må han udgå.

s 4 (uden nr, efter nr A. ) Erik Brune (Høeg) (- før 1408) ikke til Vinstrup, Landting, eller Sdr Elkær

Om Erik ved vi ingenting. Kun at 1408 ses enken Susanne og børnene, som er Erikssønner og -døtre. Intet antyder at han har haft de nævnte godser, se ovenfor. Trap nævner ham ikke.

s 4 nr B. rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1340- senest 1355) til Jerstrup

Når hans ældste søn i orfejdebrevet hed Jens Lykke, kunne Niels være gift med en søster til Peder Iversen Lykke [m møllehjul] (-1360-1373-). Det ville forklare at Ivar Lykke (-1353-1395-) (senere rd til Egholm) er medudsteder af orfejdebrevet 1355, han ville så være fætter til de efterladte sønner.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
Kilde: Ulsig rejser tvivl om, hvorvidt 'Jerpelstrup' ligger på Fyn, han ville gerne have at Niels var jyde, eftersom der ikke ses andre fynboer blandt kong Valdemar Atterdags mænd på denne tid.
Kilde: Erik Ulsig: Valdemar Atterdags mænd. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. note 27.
Den går ikke, Jerpelstrup er Jerstrup.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.

s 4 (uden nr) Thomas Jensen (Banner) (-1340-1354-) af 'Gildersiig'
gm Gyde Karlsdatter (Rani) (- måske 1354)

Thomas står som ukendt, men søn af rd Niels Eriksen Rød (Banner).
Når orfejdebrevet 1355 er udstedt af rd NE Rød (Banner)s 2 sønner, og der ikke omtales flere børn, så er der ikke grund til at tro på flere (da levende).
Når ejerne af Jerstrup ikke kendes efter 1351, bliver det ikke bedre.
Thomas er Jensen, og hører dermed ikke til Rød'derne. Dermed bliver han stamfar for sin egen sjællandske linie Banner. Han deltager i orfejden 1355, men ikke som søn.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 192-193.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
I Thisets tavle DAA 1885 er der to spørgsmålstegn ved om Thomas (som her er Nielsen) er søn af Niels Eriksen Rød. De er helt udeladt i Bobés tavle.

1354 mageskiftede han med Jacob Karlsen (Rani) (Gydes bror). Thomas får spredt gods på Fyn, Jacob får 'Wejierstrup' i Flakkebjerg hrd, som var givet Gyde Karlsdatter 'som morgengave og hjemgift'.
Denne handel må vel forstås sådan, at fru Gyde er død, og at Jacob gerne vil have hendes medgift - slægtens sjællandske arvegods - hjem igen.
'Wejierstrup' tolkes til Vinstrup ved Tystrup Sø (brevet kendes kun i afskrift). Vinstrup dukker alligevel op under Thomases søn Erik, han må så have arvet den fra sin morbror Jacob Karlsen (Rani) der døde efter sine børn.
Kilde: DRB 1354 nr 166.
Kilde: Ulsig s 192-93.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 342.

Thomas skrives 1354 'af Gildersiig'. 'Gildersiig' er ikke tolket, Der findes et Gilsig nær Skive og et ved Nr Sundby, og et Gilsager findes ved Ringsted og flere steder i landet.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

s 4 nr a. Karl Thomsen (Banner) (-1386-1396-)

1387 (Carulus Thomesz Banner) tilstede ved Skiftet efter Hr Jacob Olufsen Lunge blandt dennes Blodsbeslægtede, forsegler med Banner-Vaabenet,
Han står ikke som blodsbeslægtet men blandt frænderne, det er en bred term som også omfatter indgiftede.
Han står IKKE som Banner!
Han besegler det skifte, men vi kender IKKE originalen og dermed heller ikke seglene.
Kilde: DRB 1387 nr 207: Skiftet.
Skiftet er 29 jun 1387, Karls segl kendes fra 13 dec 1387, det er vist skiftet efter hans moster Inger Karlsdatter (Rani).
Og fra 25 maj 1388.
Kilde: DAS I nr 879.
Så her har Bobé blandet flere kilder sammen, og tillagt manden et slægtsnavn som først kreeres et stort sekel senere. Kan det kaldes videnskabelig uredelighed?

Solgte 1396 alt sit gods i Guldager.
Næ. Han pantsatte det til Gerlak Tun. Brevet udstedes på Skast hrds ting.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 524. nr 24.
Guldager ligger lige NV f Esbjerg.
Forunderligt at han kan have gods så langt borte, men der kendes ikke andre Karl Thomsen'er.

s 4-5 nr b. rd Erik Thomsen (Banner) (-1404-1411-) til Vinstrup
gm Ingerd Pedersdatter ()

Hans hustrus våben synes at være Krabbe af Østergård, ud fra Kirsten Friis' våben-anetavle, kalkmalet i Sønderholm Kirke.
Kirsten Friis (-1565) er hans tipoldedatter: sønnedatters sønnedatter, så våben-anetavlen er en usikker kilde.
Der kendes ingen Peder Krabbe der kan stemme i tid til at være Ingerds far. Hun er sat blandt uplacerede Krabber.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård] s 629.

Tinkturerne (farverne) på våbnene er upålidelige, de er restaureret af Kornerup (som ofte forbedrede efter sin tids viden om anerne) og en gang mere. Idag er våbnet rødt med en hvid bjælke, der har en smal gul kant foroven. På hjelmen 2 røde horn med lys tværbjælke.
Våbnet kunne også være Kirt eller bjælke-Munk (begge har guld bjælke).
Peder Jensen Munk (-1333-1377-) til Holbækgård NØ f Randers passer kronologisk. Der er ikke noget arvegods der peger på ham.
Det er alt for tyndt til at konkludere at han er faderen, men muligheden foreligger.
Kilde: gravstenogepitafier > Sønderholm.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 294 og 297.

Savnes i de ældste generationer

Savnes: Niels Rød (Banner) (-1302-) adelsmand på Fyn
og Erik Nielsen (Rød Banner) (-1302-) adelsmand på Fyn

De ses som sagt 1302 i Stormandslisten som nr 133 og 134, det er blandt de fynske væbnere. Den yngre står rimeligvis sidst, så Niels er nok far til Erik. Og dermed kan de gerne være farfar og far til rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1340- senest 1355).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.

Savnes: Poul (Banner el Rød) biskop (-1353-1366) i Århus

Han var bisp 1353-1366.
Han beseglede med det skrådelte skjold, og var derfor med i Thisets stamtavle Banner fra 1885 - omend med spørgsmålstegn ved hans placering i træet. Han var medudsteder af orfejdebrevet 1355 i Næstved, så der er ingen grund til at tvivle på at han hører til slægten, dvs til den fynske eller den sjællandske gren.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
Kilde: DAA 1885: Banner. s 33.
Men han er udeladt uden bemærkning i Bobés reviderede tavle i DAA 1949.

Bisp Poul udstedte 1353 forbud mod at Voer Klosters fæstere blev draget til herredsting. (De havde eget birketing, Voer Klosters Birk nævnes 1433 og 1497).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 615: Voer Birk.

Savnes: Navne Jensen (Banner) (-1355-)

1355 medudsteder af orfejdebrevet, han står lige foran Thomas Jensen, så Navne må være storebror.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.

Savnes vel: Jens Navnesen (Banner ?) (-1362-1378-) lensmand
og Strange Jensen (Banner ?) (-1444-)

Jens Navnesen beseglede 1362 og 1378 med et tværdelt skjold.
1362 (13 nov) var Jens Navnesen høvedsmand på Kalundborg, og beseglede fredsforhandlingerne i Vordingborg.
1370 var Jens væbner og nævnes som en af dem der ikke - mod Hansestædernes forventning - var med til at ratificere freden.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 453.
1378 beseglede Jens en sag om et pantebrev som kong Valdemar fik.
1378 medbeseglede Jens et forlig mlm hertuginde Kunigunde, og dr Margrethe. (Kunigunde var enke efter hertug Henrik af Sønderjylland).
Kilde: DAS I nr 554.

Jens Navnesen var medlem af St Knuds Gilde i Kalundborg.
Kilde: Tommy Christensen: Knudsdyrkelsen... i Festskrift til K Prange. 1990

Strange Jensen beseglede noget i Kalundborg 1444 med et dexter skrådelt skjold.
Han kunne så være søn af høvedsmanden på Kalundborg Jens Navnesen, men det er ikkun et løst gæt, Jens er det mest almindelige navn vi kender. Kronologien er ikke god, Strange bliver i givet fald gammelmandssøn.
Kilde: DAS II nr L.XXII.1

Navnet Navne er sjældent, så der er grund til at gætte på at de er søn og sønnesøn af Navne Jensen (Banner ?) (-1344-1355-) på Sjælland, og at faderen har drejet skrådelingen i sit skjold på tværs, som personlig brisering (afvigelse, variant).

Savnes: Eskild Nielsen (Høeg) (- første del af 1300-tallet -) i N-Jylland

Hans våbenskjold - med omvendte tinkturer (farver) - var malet i en skjoldefrise i Aarhus Vor Frue. Frise nr 1, dateret til første del af 1300-tallet, våben nr 30.
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus Vor Frue s 1100 og 1101.

Erik Brunes børn

s 5 nr 2. Jens Eriksen (Høeg) (-1406-1418-) til Landting

I 1418 på Vendelbo Bything i Hjørring...
Læs: Vendelbo bygdeting (= sysselting), ikke Hjørring byting.
(Ved Bobé ikke hvad et bygdeting er?)

1410 skrevet til Landting.
Den giftede han sig til.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 311-12: Landting.
Altså gift senest 1410.

Skrevet til Asdal.
Næ, det er et rodsammen med Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) til Asdal s 8 gen 1.

Medbeseglede 1423 (af Asdal) og 1435 forligene i Stockholm og Vordingborg.
Det er igen Niels - ikke Jens. - det ses af seglet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. (DAS II) Nr L.XXII.12.
Niels er rigsråd, Jens er lokaladel.

1423 er ikke et forlig i Stockholm, men en fredsforhandling med Holstein, udstedt 1 jan i Flensburg.
Kilde: Repertorium ser I nr 5996.

Levede 1444.
Det må også være Niels Eriksen (Banner), årstallet står under ham i DAS II.

Så Jens Eriksen (Høeg) ses sidste gang 1418.

s 5 under nr 2. Mette Jensdatter (Høeg) (-1484-)
gm Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1432-1484) til Tim

Hun har ikke fået sin egen overskrift, men er gemt godt i faderens afsnit: Jens Eriksen nr 2.
Bobés helt særlige ordenssans.

s 5 nr 3. Brune Erik Eriksen (Høeg) (-1406-1443-) til Hedegård
g1m Maren Hartvigsdatter Bryske (- før 1426)

Hans svigermor1 Christine er ikke en Jensdatter (Neb). De arver Ris i Odsherred, og så må hun være en datter af Niels Stigsen (Hak) af Ris.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i: Gods och Bönder. 2006. 400s.

Skrevet til Vinstrup 1423.
Det er der ingen grund til at tro på, da den tilhører den sjællandske gren af slægten. Niels Eriksen (Banner) (-1421-1443-) til Asdal har Vinstrup som arvegods og skrives til den 1423. Den Erik Eriksen der ses 1423 må være hans bror, se længere nede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 905: Vinstrup.

Det er sjældent at se en mand gennem 37 år, men ikke umuligt. Han bruger eet segl 1406, et andet 1420-23 og et tredje 1438. Det åbner for muligheden at vi her har 2 mænd, måske endda 3.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.5-7.

Seglet nr L.XXII.6 har efter alt at dømme tilhørt Erik Eriksen Banner til Vinstrup. Det er brugt 1417, 1420, 1421, 1421, 1423. Det peger på at det meste af Eriks biografi, incl lensmandskabet, hustruen Maren Hartvigsdatter Bryske, Rigsrådet mm også skal flyttes til Erik Eriksen (Banner). Maren er også sjællænder.
Jeg har endnu ikke været nede i kildernes detaljer, så sagen står åben.
Lige ovenfor så vi at Niels (Banner) var rigsråd mens Jens (Høeg) var lokaladel; hvis vi så flytter Eriks biografi, får vi de samme sociale niveauer for deres brødre Brune Erik (Høeg) og Erik Eriksen (Banner).

Efter en slægtebog gm 'ilde fru Karen Høg i Eskjær'.
Roderiet omkring godser bliver ikke bedre af dette fejlcitat fra den gamle stamtavle: Ilde fru Karen i ELkjær.
Kilde: DAA 1885 s 32-33.

S 6 øv (uden nr) Helvig Brune Eriksdatter (Høeg) ()
gm Erik Timmesen (Rosenkrantz) (- før 1523) til Engholm
han g2m Margrethe Bosdatter (Høg) (-1489-1523-)

Erik g1 med Margrethe Bosdatter Høg.
Erik var død i 1523, Margrethe levede. Altså må Helvig være Eriks første kone, og han g2 med Margrethe.

Banner

s 8 gen 1 (uden nr) rd Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) til Vinstrup
gm Johanne Andersdatter (Panter) (-1419-1477) til Asdal

Skrevet som Banner - uden parentes.
Det er der ikke belæg for, overhovedet ikke. Thiset slår fast i den gamle stamtavle, at navnet Banner først ses efter 1526.
Kilde: DAA 1885: Banner (de nye Høeg'er). s 32.
Kilde: Repertorium 1511 nr 11.998
-> Heise: Rosenkrantz i Historisk Tidsskrift rækk5 bd 1 s 558, og
-> DAA 1885 (gl stamtavle Banner) s 48.

Fru Johannes første mand Bonde Due til Torp der endnu levede 1430.
Det gjorde han næppe, hendes første søn med næste mand Anders Nielsen (Banner) (- 1486) var ridder og rigsråd i 1445, og da har han jo nok været over 15 år.
Bonde døde før 20 dec 1421.
Kilde: Det er rettet i DAA 1906 i en rettelse til Due-tavlen. (Det er klogt at læse rettelserne).

Niels er rodet sammen med den lidt ældre Jens Eriksen (Høeg) af Brune-grenen på s 5 nr 2.
Det er Niels - ikke Jens - der beseglede 1423 og 1435, det ses af seglet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.12.
Kilde: s 5 nr 2.

Nielses segl er bevaret 1417 - hvad beseglede han da ?

Jens (iflg brevet) Eriksen til Vinstrup beseglede 5 mar 1421 men med et andet segl, det har omskriften 's nis eresone' - det er heller ikke nævnt, det er ellers en statssag.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.11-12.
Kilde: Repertorium nr I-5899.

s 9 gen 1 savnes: Erik Eriksen (Banner) (-1423-) til Vinstrup

Niels Eriksen (Banner) har en bror Erik Eriksen (Banner). Han nævnes til Winsdorff i et brev af kong Sigismund af Det tysk-romerske rige. Han har været udsending for kong Erik 'af Pommern' (af Danmark) sammen med:
'Axel von Herdeloff' = rd Axel Pedersen (Thott) til Härlöv,
og 'Erik von Agarden' = Erik Pedersen (Gyldenstierne) til Ågård.
Kilde: C Krarup: Tjustrup og Haldagerlille sognes historie. 1942.
Kilde: Repertorium nr I-6066.

Han er her i stamtavlen blandet sammen med Brune Erik Eriksen (Høeg) til Hedegård, s 5 nr 3.

s 9 gen 2 nr 3 rd Anders Nielsen (Banner) (-1445-1486) til Vinstrup og Asdal
g1m Kirsten Eriksdatter (Gyldenstierne) (-1463-1468-) til Kokkedal mm
hun g1m Gotskalk Andersen (Stenbrikke) (-1421-1432 før 1437)

1445 var han ridder og rigsråd.
1452 var han ridder. 1465 var han rigsråd.
Kilde: DBL2.

I skiftet efter forældrene 1479 blev Vinstrup udlagt til Anders.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 905: Vinstrup.

Provsten i Børglum og prioren i Hundslund Kloster havde sager mod ham angående gods. De fik skaffet en bandlysning af ham fra paven, men 1468 blev den underkendt af kongen og Rigsrådet.
Kilde: DBL2.

Under hustruen Kirstine Eriksdatter (Gyldenstierne) nævnes at hun havde dispensation 1421 til at ægte sin første mand Gotskalk Andersen (Stenbrikke).
Nej. Dispensationen gjaldt ikke Kirstine, men Gotskalk og Johanne Andersdatter (Panter) enke efter Bonde Due. Den blev imidlertid ikke udnyttet, da Johanne blev gift med Niels Eriksen (Banner) som det ses på s 8. Dispensationen er dateret 20 dec 1421, så Gotskalk og Kirstine må være gift deromkring.
Kilde: Acta Pontificum Danica. bd 2.

Hans ene segl er bevaret - men hvad beseglede han ? - 1457 i Lübeck, 1458 på Langeland. 1462 i Reval.
Hans andet segl er bevaret 1463 1465 1468 1469 1471 1485 - men hvad beseglede han?
Hans tredje segl er bevaret 1484 og 1485 - men hvad beseglede han ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.21-23.

s 10 gen 2 nr 6 Anne Nielsdatter (Banner) (-1479-1500-)
gm rd Peder Skram (-1423- før 1473) til Voldbjerg og Mattrup mm

1500 (uden dato) solgte hun sin part i Eskilstrup i Alsted hrd til sin brors sønnedatter: Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1500-1509-) til Vinstrup gm Poul Laxmand (-1502) rigshofmester til Vallen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Det Eskilstrup er borte, men skoven Eskilstrup Overdrev i Lynge s findes endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

s 10 gen 2 nr 8 Elline Nielsdatter (Banner) (- senest 1500)
gm Eskild Nielsen (Høeg) (-1429- senest 1494) til Vang mm

Elline nævnes ikke 1500, da deres børn solgte deres parter i Eskilstrup. Så må hun være død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

S 10 gen 2 nr 11 Mette (Birgitte?) Nielsdatter (Banner) ()
gm Jens Mortensen (Seefeld) (-1471-1492- før 1499) til Refsnæs

Skifte efter Jens holdes 1479.
Ikke desto mindre deltager han i svigermors foreløbig skifte 1479, og endelige skifte 1485 (side 9 lin 8). Ifølge PHT 1913 (Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af Axel J Urne) er det først 1499 der holdes skifte efter Jens. Ligeså i Seefeld-tavlen.
Kilde: DAA 1914 Seefeld. s 456.

Hun ses som Mette i deres fælles skifte 1499. Der er ingen kildehenvisning til det, så det er vel ikke bevaret, men Thiset aftrykker i PHT 1913 Axel Urnes referat af det. Her hedder fruen METTE Nielsdatter og er datter af fru Johanne til Asdal (som er en 'Panter').
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).
Hvad er kilden til at hun skal hedde Birgitte og ikke Mette?
Hendes søster med navnet Mette ses lige nedenfor.

S 10 gen 2 nr 12 Maren (Mette?) Nielsdatter (Banner) ()
gm Aage Thulesen (Sparre) (-1449-1459- før-1479) til Haglösa og Klågerup

I Axel Jørgensen Urnes liste over fru Johanne til Asdals børn hedder hun Maren.
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).

s 10, gen 2 nr 14 Karen Nielsdatter (Banner) () - udgår

Angives gift med rd Anders Munk til Brusgård, med henvisning til DAA 1905,
hvor hun netop ikke optræder. Hun er nævnt i DAA 1891 Due s 129, men i rettelse DAA 1906 Due fjernes hun igen. (Ja, det er en god ting at læse rettelser, og det er en god ting at skrive samme rettelse flere gange: nemlig til alle de relevante stamtavler).

Dermed er det tvivlsomt om hun har eksisteret. Hun er nok konstrueret (allerede i 1600-tallet) for at forklare at rd Anders Mus Munk i Brusgård deltager i skiftet efter fru Johanne til Asdal 1479 og 1485. Det gør han nok som gift med Else Michelsdatter Due, datter af Michel Due af fru Johannes første ægteskab.
Hun ses i denne funktion i:
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).

s 10 gen 3 nr 1. Erik Andersen (Banner) (-1479-1483) til Asdal

Der er stor portræt-ligsten over ham i Torslev Kirke. Han døde 1483.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 397 Torslev K.
Kilde: Abildgaard nr 413.

s 11 gen 4 nr 2. Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1500-1509-) til Vinstrup
g1m Poul Laxmand (-1470-1502) rd til Vallen, rigshofmester
g2m Gjord Nielsen (Drefeld) (-1498-1520) til Gärsnäs

1500 (uden dato) fik hun skøde på parter af Eskilstrup i Alsted hrd på Sjælland. Godset var pantsat til Peder Rud, gm hendes farfars søster Johanne Nielsdatter (Banner).
Sælgerne er:
hendes farfars søster Anne Nielsdatter (Banner), enke eft rd Peder Skram;
hendes farfars søster Elines børn med rd Eskel Nielsen (Høeg):
- Niels, Niels, Erik, Mikkel, Thomas, Jacob Eskilsønner,
- Ide Eskilsdatter gm Erik Spend.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Det Eskilstrup er borte, men skoven Eskilstrup Overdrev i Lynge s findes endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

Levede 1509 som enke.
Og det var 1 jan 1509.
Kilde: DAA 1902 Laxmand.
Så Kirsten og Gjord er gift tidligst 1509.

1511 har hun haft en guldske pantsat for 70 mark, en Mathis Eriksen indløser den for fru Kirstine hr Laxmands.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11186.
Så da er hun stadig ikke gift med Gjord.

s 11 gen 4 nr 3. Erik Eriksen (Banner) (-1514-1554) til Asdal og Kokkedal, marsk

Hans ene segl er bevaret 1542 under en hyldning.
Og det andet 1547 1547 1548 1549 - men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.27-28.

Trolovet 1' med Mettes storesøster Catharina Nielsdatter Rosenkrantz, men hun døde.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 689 nr I-90.

s 12 gen 5 nr 4. Magdalene Eriksdatter Banner (-1597) til Baggesvogn
gm Iver Krabbe (-1561) til Krabbesholm

Skrevet til Basnæs.
Læs: Baggesvogn (i den anden ende af landet).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 191 Baggesvogn.

Om Magdalene og Asdal se lige nednenfor.

s 12 søstrene gen 5 nr 4. Magdalene Eriksdatter Banner (-1597) til Baggesvogn
gm Iver Krabbe (-1523-1561) til Krabbesholm
og nr 5. Karen Eriksdatter Banner (-1611) til Høgholt
gm Gregers Truidsen Ulfstand (-1534-1582) til Gl Estrup
og nr 6. Berete Eriksdatter (Banner) (-1588-1592) til Flintholm
g2m Knud Eriksen Bille (-1581-1592) til Lindved
og deres ½brors sønner s 13 gen 6 nr II-1 Erik Andersen Banner (-1585-1597) til Gjesingholm
og s 13 gen 6 nr II-2 Otte Andersen Banner (-1604-1625) til Vorgård og Gjesingholm

De 3 søstre og deres halvbrors to sønner arvede Asdal i Vendsyssel efter søstrenes bror Otte Eriksen (Banner) ved hans skøde. Erik fik selve gården, den gik videre (sammen med Gjesingholm) til hans bror Otte. Søstrene fik strøgods, Karen købte Beretes part, og efter indviklede retssager endte hun med hele gården.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 211-13: Asdal.

s 13 gen 6 nr II-3 Margrethe Andersdatter Banner (-1592-1638- senest 1646)
gm Niels Kaas (-1595-1620) til Birkelse

Margrethe gik fra arv og gæld efter Niels.
Efter Margrethes død fragik børnene arv og gæld.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 201.
Dermed er der tvivl om hvad Margrethe gjorde.

Margrethe levede 1645 men var død 25 apr 1646.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Kaas [m sparre] - !

s 13 gen 6 nr II-4 Mette Andersdatter Banner (1575-1614) til Løgismose
g1m Erik Bille (1570-1600) til Rønnovsholm
g2m Jørgen Kaas (-1594-1634) til Hemmestrup

Mette gm Jørgen 10 mar 1605.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 201-02.

s 13 gen 6 nr II-5 Dorthe Andersdatter Banner (1576/77-1627- før 1633)
gm Christopher Krafse (-1573-1617/20) til Egholm

Christophers bror Otte overdrog Egholm 1633 til deres datter Hilleborg Krafse og hendes mand Henrik rigsgreve Holck (-1633). Så da må Dorthe være død.

Takseret 1625 til o. 1000 tdr htk.
Mere præcist: 994½ tønde hartkorn. Det er meget.
Kilde: DAA 1899: Krafse s 254 under manden.

Dorthe blev understøttet af Oluf Rosenkrantz til Egholm.
Oluf er født 1623 (døde 1685), så han har ikke underholdt Dorthe Banner.
Kilde: DAA 1985-97: Rosenkrantz nr VIII-12.
Der er ingen sammenhæng mellem 994½ tdr htk og ingen penge at leve af, det må handle om en helt anden.

De nye Høeger

s 20 gen 2 nr 2. rd Peder Høeg (-1449-1475- før 1483) til Eskær
og Eskild Nielsen (Høeg) (-1429-1485-) til Lyngholm mm

Til Vang (Kær hrd).
Det er der ingen kilder på. Første sikre ejer er hans brorsøn Jacob Eskildsen (Høeg).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 967-68: Vang.

1466 fik Peder og bror på Viborg Landsting tildømt arv efter rd Bo Høg til Tandrup. Et tingsvidne om en efterfølgende lovhævd, er udstedt 1466 (18 apr).
Kilde: Repertorium 1466 nr 2059.

s 20 gen 2 nr 3. rd Eskild Nielsen (Høeg) (-1435-1485-) til Eskær mm
gm Maren Steen (Steenfeld) ()

Levede 1493.
At skødet er kopieret og vidimeret (bekræftet) 1493 beviser ikke at han lever, er der andre kilder på 1493?

Maren datter af Christen Steen (Steenfeld) og Johanne Iversdatter Juel af Lønborg. Hendes morbror bisp Hartvig Juel gjorde deres bryllup i Ribe.
Det gjorde han givetvis, men han er ikke morbror. Johanne var Marens stedmor, og hun (Johanne) har iøvrigt fået helt andre forældre. Men bisp Hartvig er stadig Christen Steens chef, idet han var bispe-lensmand på Bækmark.

Han beseglede noget om gods i Vennebjerg herred på Snapsting 1480 - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.10.

Hos Trap er han nævnt adskilligt flere steder:
1429 til Lyngholm, panthaver i Madsted, som han senere købte iflg vidisse af 1493.

1467 ejede han Lomborggård, også i Hvidbjerg s.

1435 skrives han til Vittrup på Mors.
Hvorfor er det nu Vittrup på Mors, og ikke Vittrup i Bedsted s midt mlm Lyngholm og Tandrup ? Det er nok så tæt på hans senere ejendomme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 638 Lyngholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 640 Lomborggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 640 Fruegård.

1476 indværgede han sammen med broderen Peder noget strøgods med lovhævd. Det var 2 gårde i Heltborg og 2 i Flarup, som havde tilhørt deres forfædre i 80 år.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 665 Heltborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 670 Flarup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 752 Skarregård.

s 21 gen 3 nr I-1. Rd Niels Pedersen Høeg (-1485-1524) til Eskær
gm Karen Steensdatter (Gøye) (-1479-1527-)
hun g1m rd Erik Andersen (Banner) (-1479-1483) til Asdal

Mens han var lensmand på Skivehus 1520-24 har han (sandsynligvis er det ham) bekostet de omfattende og interessante kalkmalerier i Skive Vor Frue (den gamle kirke). De er dateret til 1522. I Korbuen er der 3+3 våben med navne i tekstbånd.
Nordsiden:
Banner/Høeg-våben - Peder. Tolkning: Nielses far.
Reberg-våben - ulæselig. Tolkning: Nielses mor.
Banner/Høeg-våben - Henrik Høg som bleff slagen i Ditmersken ano... Tolkning: Nielses bror.
Sydsiden:
Banner/Høeg-våben - Peder Høg. Tolkning: Nielses stedsøn provsten på Mors (han var så ikke en Høeg men en (Banner)).
Banner/Høeg-våben - Jørgen Høg. Tolkning: En ukendt afdød søn.
Banner/Høeg-våben - Christoper Høg. Tolkning: Nielses søn (-1516-), som så er død senest 1522.
Niels selv og hans frue ses ikke, måske har deres våben været malet et andet sted i kirken?
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.

Der er adskillige sager om skel mellem Grevelund og Viveterp, hvor rd Niels vil overtage gods som Tyge Jensen (Seefeld) har mange breve på - herunder kongens låsebrev.
1500 har rd Niels presset sandemændene til at sværge et forkert skel, det bliver underkendt i en bispen og bedste bygdemænds domstol.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9175.

Rd Niels Høeg og fru Karen gav Anne Andersdatter (Banner) (Karens første mands søster) tilsagn om hjælp, hvis hun skulle frafalde sin plan om at gå i kloster (Roskilde St Clara). Det fik hun 'for den ære, dyd og kærlighed hun havde bevist ham, hans hustru og sine broderbørn'.
Beviset var at Anne havde overdraget sine broderbørn (Karens) al sin ret i Asdal og Kokkedal. Det bekræftes i et rettertingsvidne 1492.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 10 !
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 211-13 Asdal.

1524 havde han også Bajlumgård i Harre hrd på Salling.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 184: Bajlumgård.

s 21 gen 3 nr I-2 Erik Pedersen Høeg (-1496-1500?) til Ørndrup

Broderen Henrik ses blandt ovennævnte kalkmalede skjolde, hvorfor ikke Erik?
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.

Til Ørndrup i Karby s på Mors.
Kilde: Trap refererer den oplysning, men uden årstal. Så er der næppe kilde på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 706 Ørndrup.

s 21 gen 3 nr I-3 Henrik Pedersen Høeg (-1500)

Jørgen (Henrik).
Henrik faldt i Dithmarschen iflg ovennævnte kalkmalede skjolde. Jørgen er snarere en afdød søn af Niels, se længere nede.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.

S 21 gen 3 nr I-5. Kirsten Pedersdatter Høeg (-1542)
gm Lage Brock (-1503-) til Estrup

Kirsten Pedersdatter Høeg er her gift med Lage Eriksen Brock.
Han plejer at være Eskesen.
Han er g1 Else Laxmand Pedersdatter.
Hun er Poulsdatter.
Else er enke efter Jens Nielsen (Galen) til Hammer.
Han plejer at hedde Oluf.
Kilde: DBL3 under Lauge Brock.
Kilde: DAA 1906 rettelser til DAA 1889 Brock af Estrup.
Kilde: DAA 1902 Laxmand s 227.

S 21 gen 3 nr I-6 Sophie Pedersdatter Høeg (-1494-1531-)
gm Ebbe Mogensen (Galt) (-1487-1500) til Palsgård

Sophie beseglede noget i København i 1504, seglet er bevaret, men hvad beseglede hun?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.16.

Hun fortsatte som lensmand på Jungshoved efter Ebbes død og til 1526. De havde det som pantelen på livstid, så hun må have valgt at afstå det til sønnen Anders i 1526.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 320: Jungshoved.

s 22 gen 3 nr II-1 Niels Eskildsen (Høeg) (-1481-1510-) til Skarregård og Glomstrup på Mors
og nr II-2 Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506/12) til Filshave
og nr II-3 Erik Eskildsen (Høeg) (-1500-1513/21) til Lergrav
og nr II-4 Mikkel Eskildsen (Høeg) (-1492-1524-) til Lyngholm
og nr II-5 Thomas Eskildsen (Høeg) (-1500- før 1524) til Skarregård
og nr II-6 Ide Eskildsen (Høeg) (-1500-)
gm Jens Spend (-1491-1506-) til Rammegård
og nr II-7 Johanne Eskildsen (Høeg) ()
gm Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede) (-1462-1471-) til Hjermitslevgård
og nr II-8 Jacob Eskildsen (Høeg) (-1500-1528-) til Lergrav og Vang

1500 (uden dato) solgte de søskende deres parter i Eskilstrup i Alsted hrd til deres brors sønnedatter: Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1500-1509-) til Vinstrup gm Poul Laxmand (-1502) rigshofmester til Vallen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Det Eskilstrup er borte, men skoven Eskilstrup Overdrev i Lynge s findes endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

Søsteren Johanne nævnes ikke, men derfor behøver hun ikke at være død.

s 22 gen 3 nr II-1 Niels Eskildsen (Høeg) (-1481-1510-) til Skarregård og Glomstrup på Mors
og nr II-2 Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506/12) til Filshave

Det er sjældent i Danmark at der er to helsøskende med samme navn. I givet fald bør de være opkaldt efter hhv farfar og morfar (resp farmor og mormor). Det må være tilfældet her.

1496 solgte Niels Eskelsen (Høeg) Lomborggård i Thy til sin bror Mikkel.
Her medbeseglede 3 Juel'er og en Fasti med Juel-mor, men ingen Høeg'e eller Banner'e eller Høg'e eller Panter'e. Handelen sker i Nykøbing (M), så de vidner er et pænt stykke hjemmefra. Det antyder at gården er Juel-arvegods, og at der stadig er arveparter dér, selvom brødrenes far Eskel (Høeg) indværgede den med lovhævd 1476.

s 22 gen 3 nr II-2 Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506/12) til Filshave

1486 gav han (sin kusine) Anne Nielsdatter (Banner) gm Jens Due (Thott) lovhævd på Vrågård.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 10 !
Lovhævd var noget tinget gav (ca = tinglysning), hvordan kunne Niels give hende lovhævd?

s 22 gen 3 nr II-2 Erik Eskildsen (Høeg) (-1487-1501- senest 1524-) til Lergrav

1487 udmeldt af Kongens Retterting som en af tolv til at granske en sag, hvor Niels Juel til Åbjerg havde anlagt offentlig vej på en mølledæmning, der tilhørte Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg. Det gjorde han mens hun ikke var hjemme.
Kilde: Repertorium 1487 nr 6074.

s 22 gen 3 nr II-4 Mikkel Eskildsen (Høeg) (-1492-1524-) til Lyngholm og Lomborggård i Thy

Til Visselbjerg i Skads hrd 1492.
Visselbjerg i Skast hrd tilhørte Ribe-bispen, så Mikkel har været hans foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 887: Visselbjerg.

s 22-23 gen 3 nr II-8 Jacob Eskildsen (Høeg) (-1500-1528-) til Lergrav mm
gm Johanne Jørgensdatter Krumpen (- senest 1553)

Johanne begravet i Tisted Kirke, med henvisning til DAA 1900 s 242.
Som er Krumpen-tavlen, og her står at hun er begravet i Sulsted Kirke.
Det ses også af ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 442.
Iøvrigt har vi ingen Tisted kirke, købstaden i Thy har altid heddet Thisted med Th.
Nok et eksempel på Bobés særlige sans for nøjagtighed og omhu.

s 23 gen 4 nr I-1. Christopher Nielsen Høeg (1516- senest 1522)

Christopher er nævnt blandt de våben hans far (rimeligvis ham) lod kalkmale 1522 i Skive Gl Kirke, se her ovenfor.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.
Så må han være død senest 1522.

s 23 gen 4 nr I-4 Anne Nielsdatter Høeg (-1511-1553-)
gm Niels Jensen (Rotfeld) (-1505-1551-) til Bratskov og Linderumgård

Niels og Anne har vielsestilladelse fra paven 1511 (21 nov), de er beslægtet i 4' grad (fælles tipoldeforælder).
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 58.
Selvom deres anetavler er ret godt opklaret, kan vi ikke se forbindelsen.

s 23 gen 4 nr I-5. Savnes: Jørgen Nielsen Høeg (- senest 1522)

Jørgen er nævnt blandt de våben hans far (rimeligvis ham) lod kalkmale 1522 i Skive Gl Kirke, se her ovenfor.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.
Så må han være død senest 1522. Han står før Christopher, så han er snarest hans storebror.
Han kan også være Nielses stedsøn, dvs søn af Erik Andersen (Banner).

s 23 gen 4 nr II Kirsten Nielsdatter Høeg (-1524-) i Filshave
gm Mads Jensen (Skade) (-1513-1519-)

Kirsten er nævnt 1524 i Filshave. Der var mange domme om dens tilhør.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 163: Filshave.

Hun ses 1548 i Djørup i Bislev s nær Nibe, hvor hendes mor er året efter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1072: Djørup.

Der står kun lidt om Mads, og der er ingen henvisning.
Han ses ellers med ½ side i stamtavle Skade [II].
Kilde: DAA 1915: Skade [II]. s 488.

s 23 gen 4 nr III-1 Erik Høeg (-1528-1540-) til Klarupgård

Hans segl er bevaret 1538 men hvad beseglede han ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.24.

s 23 gen 4 nr III-5 Eskild Høeg (-1537-)

Gu've' hvad kilden er til 1537.

Anført med spørgsmålstegn.
Det kan slettes, for der holdes fælles skifte efter ham, hans mors stedmor Johanne Juel og Johannes søn Erik Steen (Steenfeld). Det ses af en landstingsdom i ufuldstændig afskrift og udateret.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 98.
Se bemærkninger Steenfeld. s 497 nr 3. Christen Steen.

s 23 gen 4 nr IV-1 Anne Høgsdatter (er Thomasdatter) (Høeg) (-1445)
gm Niels Friis (-1480-1557) magister til Kjærsgård

Anne død 8 jul 1445.
Ligstenen siger 8 juN.
Kilde: Abildgaard nr 464.

s 24 gen 4 nr IV-2 Søren Høeg (-1536-)
gm Anne NN () i Færgegård

Anne skrevet til 'Fieregaard'.
Det er Færgegård i Vang s i Thy. Hun havde den til leje af Gabriel Gyldenstierne, som var Sørens kusines søn.
(Se også under sønnerne Erik og Albret).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 602: Færgegård.

Savnes: s 24 gen 4 nr IV-3 NN Høeg ()
gm Jens Hvas [af Skjortholt] (-1524?-)

Stamfar til Hvas [af Skjortholt] skal være gm en Høeg fra Skarregård. Han blev vist adlet 1524. Det ser rimeligt ud, sønnen Erik skrives til Nørgård i Skarum s, det er 10 km S f Skarregård.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Skjortholt]. s 220.

S 24 gen 4 nr V-1: Just Jacobsen Høeg (-1533-1557) til Vang og Lergrav
g1m Mette Mogensdatter Gøye (1528-1547)
g2m Citzel Bille (1528-1582)

Der står han er død 1557. Der står at hans første kone Mette Gøye også er død 1557, men at han giftede sig igen med Sidsel Bille og nåede at få mindst 3 børn.
De må have skyndt sig gevaldigt ;-) Nå, Gøye-stamtavlen har Mette død i 1547.
Kilde: DAA 1896: Gøye s 155.

Hans segl er bevaret 1552 - men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.25.

s 24 gen 5 nr I-I Jørgen Høeg (-1558-1569) til Klarupgård og Kildegård
gm Anne Enevoldsdatter Stygge (-1589)

Intet om hvor de er begravet.
De skal begge være begravet i Klarup Kirke.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
I Trap er der ikke nævnt begravelser i Klarup Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1015: Klarup kirke.

I Stygge-tavlen er han død samme dag 1589.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
Begge tavler er af Bobé, så hvem skal man tro på?

s 25 gen 5 nr II-2 Anne Høeg (-1589-) i Flamstedgård

Flamstedgård i Fleskum hrd, Vårst s.
Vårst sogn findes ikke, Vårst er en herregård. Vårst og Flamstedgård ligger begge i Gunderup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1110: Flamstedgård.

s 25 gen 5 nr III-1 Erik Høeg (-1553-) i Færgegård

Se herunder under Albret.

s 25 gen 5 nr III-2 Albret Høeg (-1544-1566)
gm Anne Madsdatter (-1572-) til Nørgård

Annes far Mathias Hvid var magister og præst, men ikke adelig, og Anne så heller ikke. Da Annes mor døde måtte Mathias 1569 sælge Estvadgård, den var skattefrit adelsgods, som han ikke kunne eje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård. - her tages der ikke stiling til Mathias Hvids adelsskab eller ej.
Albret skrevet til Estvadgård 1544.
Den tilhørte hans svigermor, svigerfar magister Mathias Hvid solgte den 1569. Albret må nøjes med at være 'i' Estvadgård, og gift med Anne Madsdatter før 1544.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.

Erik og Albret må have fortsat lejemålet af Færgegård, med/uden moderen. 1553 bliver de tiltalt af ejeren Gabriel Gyldenstierne, fordi gården var brændt og nedbrudt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 602: Færgegård.

Annes mor Lene Gyldenstierne arvede Nørgård i Bælum s efter sin søster Elsebe. (Lene og) Mathias ses der 1556 og 1562. Gården må have været skattepligtigt bondegods, for Anne arvede den og ses der som enke 1572.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1089: Nørgård.

s 25 gen 5 nr IV-1 Jacob Justsen Høeg (ca 1574-1610) til Trudsholm
g1m Lisbeth Maltesdatter Sehested (1550/56-1600)

Her er Lisbeth født 19 apr 1550.
I DAA 1945 Sehested nr 17 er det 19 apr 1556.

Jacob står som begravet i København.
I Sehested-tavlen er han bisat dér, men ligger i Kastbjerg Kirke, hvor der er epitafium.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 729 Kastbjerg K.

Lisbeth er begravet 3 jul 1600 i Kastbjerg K.
Kilde: DAA 1945 Sehested nr 17.

s 25 gen 5 nr IV-2 Margrethe Justsdatter Høeg (-1580-1604- senest 1616)
gm Christian Qvitzow (-1573-1589) til Rørbæk

Margrethe trolovet 1570 med med Johan Venstermand (-1557-1587) til Stadager.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 95-96.

s 26 gen 5 nr IV-5 Mogens Justsen Høeg ()

1582 (18 jun) har hans bror Stygge og halvbror Jacob sag mod hinanden i Kongens Retterting. Det vides ikke om Mogens lever, man har ikke hørt fra ham i årevis. Det er afgørende om han døde før eller efter moderen,
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 497.
Sagens anledning må være skiftet efter moderen som døde 1580. Hvis Mogens døde før moderen, arvede hun, og så får halvbrødrene ingenting.

s 26 gen 6 nr I-1 Erik Høeg ()
og s 26 gen 6 nr I-2 Enevold Høeg ()
og s 26 gen 6 nr I-3 Kirsten Høeg ()

Som alle tre døde unge og begravne hos forældrene.
Som er begravet hvor?
Se ovenfor under s 24 gen 5 nr I-I Jørgen Høeg.

s 26 gen 6 nr I-4 Erik Høeg (-1611-1612) til Klarupgård
gm Christence Dyre (1569-1649)

Christence begravet i Aalborg St Bodils.
Som plejer at hedde Budolfi, St Bothulf var en mand.

s 26 gen 6 nr I-6 Kirsten Høeg ()
gm Vil Orning (-1602) til Eget

Vil død 24 apr 1602. Begge begravet i Skærum Kirke.
Kistepladen siger død 25 apr 1602 og begravet i Skærum Kirke 3 jun 1602. Pladen er aftaget og er nu i Nationalmuseet. Den nævner Kirsten, men siger intet om hendes død eller begravelse.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1889 s 252: Kisteplader.

s 26 gen 6 nr I-7 Else Høeg (-1586-1649)
gm Jacob Vind (ca 1544-1607) til Grundet, ærkedekan og kannik i Roskilde

Else begravet i Viborg Domkirke, Jacob i Roskilde Domkirke. Jacob død 16 apr 1607.
Der er ligsten over dem begge i Roskilde. Jacob døde 14 apr 1607 i en alder af 63.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. s 676-77 nr 13.

Jacob var g1m Anne Madtzdatter. Se bemærkninger Vind.

s 26-27 gen 6 nr II-1 Søren Albretsen Høeg (-1577-1599-)
gm Kirstine Grønsdatter (-1568-) til Storupgård

Søren skrevet til Trabjerggård.
Efter Trap tilhørte den fra 1486 Gudumkloster, hverken Søren eller broderen Erik er nævnt, så de har vel været forpagtere eller fogeder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 210: Trabjerggd.

Søren skrevet til Fuglsang (Vandfuld hrd).
Fuglsang i Vandborg s i Vandfuld hrd var ikke en herregård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 237: Fuglsang.

Søren skrevet til Storupgård.
Han er skrevet til Storupgård på Mors 1587 og 1597.
Men det er Kirstines arvegods, hun er skrevet her i 1568.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 722 Storupgård.
Så de er nok gift efter 1568.

Mageskiftede 1577 med Erik Juel til Stubbegård.
Der er ingen Erik Juel [m stjerne] i 1577. Og heller ingen Erik Juul [m lilje]. Stubbegård er ikke herregård. Der er ganske vist en Erik Jacobsen Juel til StubbeRgård (tidl Stubberkloster), men han døde 1721, så han er irrelevant her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 321: Stubberkloster og Stubbergård.
Så hvad mente Bobé egentlig?

s 27 gen 6 nr II-2 Jørgen Høeg (-1584-1594-) skibschef

Nævnt 1584, det ses kun under storebror Søren.
Kilde: S 26 nr II-1.

s 27 gen 6 nr II-3 Erik Høeg (-1577-1578-)

Nævnt 1577, det ses kun under storebror Søren.
Kilde: S 26 nr II-1.

s 27 gen 6 nr II-4 Anne Høeg (-1590-)
gm Niels Simonsen () til Vejerslevgård

Niels begravet i Ørding Kirke.
Iflg Trap er de begge begravet der.
Vejerslevgård ligger i Vejerslev s, nabosogn til Ørding, hvor broderen Sørens hustrus Storupgård ligger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 714: Vejerslevgård.

s 27 gen 6 nr III-1 Just Jacobsen Høeg (1578-1649) til Bjørnholm (nu: Høgholm), Trudsholm og Krumstrup
gm Anne Rantzau (1586-1656)

Skrevet til Bjørnholm i Mols S H, Trudsholm og Krumstrup i Gudme H.
Bjørnholm i Tirstrup s ligger i Djurs Sdr hrd, ikke i Mols hrd.
Trudsholm ligger i Kastbjerg s i Gjerlev hrd, 10 km Ø f Mariager, ikke i Gudme hrd på Fyn. Og det er ikke Trudsholm på Sjælland.

Anne skrevet til Trudsholm.
Just solgte 1623 Trudsholm, som han havde arvet efter faderen. Så den er ikke Annes enkesæde, og Trap har ikke Anne her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 729-30: Trudsholm.

s 27 gen 6 nr III-2 Mette Høeg (ca 1580-1639)
g1m Jacob Trolle (-1576-1601) til Sonnerup
g2m Franz Ernst v Mandelsloh ()

Mette født ca 1580 på Trudsholm, gift 16 okt 1579.
Altså født og gift samtidigt? Læs: Gift 16 okt 1597.
Kilde: DAA 1891: Trolle. s 426.

Franz Ernst v Mandelsloh () må - så sandt han er gift med Mette - regnes til dansk adel.

s 28 gen 6 nr IV-3 Just Styggesen Høeg (1584-1646) til Gjorslev

Skrives til Bjørnholm (senere Høgholm på Djursland) 1626.
Ikke ham men fætteren Just Jacobsen (-1649), hvor samme oplysning står.
Kilde: s 27 nr II-1.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 978-80: Bjørnholm.

s 29 gen 6 nr IV-6 Jytte Høeg (1589-1659)
gm Niels Krag (1574-1650) til Trudsholm

Jytte død 11 jul 1659.
Ligstenen har (eller havde) 11 juNi, ikke juli.
Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 206.

Niels død 14 maj 1650.
Død på sin fødselsdag? Ligstenen har 23 maj.
Kilde: do.

s 30 gen 7 nr I-1 Jørgen Høeg (-1633-1656) til Todbøl, Hammergård og Bajlumgård

1637 købte han Bajlumgård i Harre hrd på Salling af Gunde Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 184: Bajlumgård.

s 31 gen 7 nr II-5 Lisbeth Høeg (1604-1676)
gm Morten Skinkel [m lilje] (-1648-1571) til Østergård, Brejninggård mm

Lisbeth er født 10 mdr efter forældrenes bryllup, og er altså nr 1 i kuldet, ikke nr 5.

Hun er født på borgen i Schwabstedt, det ses under manden.

Hun kan ikke skrives til nogen gård, Østergård er Mortens, og han overlever hende.

Morten skrevet til Bramming.
Brejninggård, som ligger i B s 10 km Ø f Ringkøbing.

Morten var g2m Helle Jørgensdatter Urne til Ålegård og Estvadgård (-1688).

Morten er begravet fra Estvad Kirke.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje] s 456.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 486 nr l)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 501-02: Brejninggård
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930: Østergård.

S 31 gen 7 nr III-4 Anne Eilersdatter Høeg (-1663-1687-)
gm major Anders Bildt (1639-1683) til Nes i SØ-Norge

Anders født 10 aug 1639.
Sådan står der også i DAA 1887 Bildt. Men det er rettet i DAA 1897 til 13 aug 1639.

S 32 gen 7 nr IV-2 Jørgen Høeg (ca 1632- før 1686) til Skærsø
gm Lisbeth Nielsdatter Parsberg (1642-1729)

1679 mistede han Skærsø ved indførsel (idag: udpantning), da han skyldte justitsråd og landsdommer Hans Madsen Benzon 2035 rdl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1002-3: Skærsø.

1686 får Lisbeth tilskødet Thise Bundgård af sin mor.
Jørgen nævnes ikke, så må han være død.

S 32 gen 7 nr IV-7 Just Justsen Høeg (-1694) til Gjorslev

Just Justsen Høeg har tilladelse til at vies på salen af 23 april 1670.
I PHT 1913 s 108 (Roede: Uddrag af Kancelliets registranter...) er tilladelsen dateret 23 juli.

S 32 gen 7 nr IV-8 Sophie Justdatter Høeg (-1662-)
gm Henrik Juel (-1629-1707) til Lindbjerg

Sophie er her gift med Henning Juel til Lindbjerg.
Han hedder Henrik.
Kilde: DAA 1927 Juel.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Barfod [tidl. benævnt Barfus]

Vaaben Barfod [tidl Barfus] våben: 2 hele og 2 halve fodaftryk, Farver efter det gamle Adelslexicon. Albrecht og Marquardt Barfod brugte fodsporene i deres segl, hvor de skriver sig Barfod. Revideret. Vel dansk uradel, kun kendt (-1432-1461-1508-). K: DAS II, Lex.Adel.Fam.

Stamtavle i DAA 1885 s 57
Rettelser i DAA 1886 s 417;

Oversigts-stamtavle: Barfod Barfus

Våben

Barfod bruger et ganske andet våben end det anførte! Albrecht og sønnen Marquard besegler 1453, 1454 og 1461, og deres segl viser 2 hele + 2 halve fodaftryk (højre-fødder) med tæerne opad, anbragt i skråbjælke (Marquard i sinister-skråbjælke). I seglenes omskrift skriver de sig Bareffoet hhv Barfod.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Nr A.XIX.1-4.

Hjelmtegn ses på våben-anetavler for oldebørn af Margrethe Marquardsdatter (Barfod) (hun ses her nederst):
Visby Kirke på Gotland for Maren Juel (-1608-) gm Herman Juel (1548-1607) til Åbjerg. To vesselhorn.
Kilde: Abildgaard nr 800.
Selde Kirke for Ide hansdatter Lange (1584-1649) gm Jens Juel (-1634). To vesselhorn omkring to lange firkanter stillet i T. Her er skjoldet 4 lange opstående firkanter som udfylder skjoldets bredde og er placeret i dexter skråbjælke. Det skjold er klart Barfod - omend med firkanter i stedet for fodaftryk - så det er med god sandsynlighed Barfods rette hjelmtegn vi ser her.
Kilde: Abildgaard nr 475.

Indledningen

Navneformen Barfus ses slet ikke i Danmark.
Kilde: Danmarks Gamle Personnavne.

Forbindelsen til Pommern/Brandenburg ligner herefter en slægtebogsfruefantasi.
Den var blevet aflivet i det gamle Lexicon over adelige Familier fra 1787, men blev genoplivet i DAA 1885 og Nyt dansk Adelslexikon 1904.

Fantasien levede 1651, da der blev skåret og malet våben- og navne-anetavle for Christopher Friis (-1657) til Vadskærgård og Astrup gm Vibeke Juel, den hænger i Grinderslev Kirke på Salling. Her ses våben for Anne Barfoed gm Erik Vestenie (-1467-1506-) til Refstrup, og det er med 3 fødder i bjælke.
Kilde: Abildgaard nr 470.

Der er dermed ikke belæg for at kalde slægten Barfus. Den hedder nu: Barfod [tidl. benævnt Barfus] og den adlede slægt hedder: Barfod [af 1455].
Kilde: DAA 2015-17.

Alle behandlet

Jeg har gået igennem alle 3 + 1 Barfod'er.

Stamtavlen

s 58 (uden nr, stamfar) Albrecht Barfod [tidl Barfus] (-1434-1459- senest 1461) til Alsted
gm NN Marquardsdatter Skiernov (- senest 1461)

1432 medbesegler en 'Barfod' for Torkil Perssen (Væbner) i Føvling (nu: Våbensholm). Det må være Albrecht, der er kun 10 km mlm Alsted og Våbensholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1432 nr 6563.

Han ses allerede 1434 til Alsted, og endnu 1459.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1056: Alsted.

Nævnt 1434, 1440, 1440, 1440, 1444, 1446, 1452, 1453, 1453, 1454, 1468.
Kilde: Danmarksgamle personnavne. 1949-53.

1453 var han sammen med Erik Pedersen (Glob) i København, angående nogle gårde i Herlev, som de tilsidst solgte. Se bemærkninger Glob ørn, s 134 nr c) Erik Pedersen ...

Nævnt 1459 som en af arvingerne efter Ribe-dekanen Anders Skeel.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 94 nr 13.

De to gav en jord i Vejle Søndergade til Vejle kirken, den ses i en status 1468.
Kilde: Repertorium nr 2505.

Nævnes ikke 1461 (29 maj) ved skifte efter svogeren domprovst Marquard Marquardsen Skiernov [I]. Sønnen deltager. Så da er Albrecht og hustru døde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve Middelald. 1461 nr 1317.

s 58 (uden nr) Anne Albrechtsdatter Barfod [tidl Barfus] (-1508-)
gm Erik Vestenie (-1467-1506-) til Søbygård og Refstrup

De gav sig (begge) 1508 ind i Randers Helligåndshus.
I Vestenie-tavlen er det kun hende, og hun stifter først sjælemesse. Erik ses sidste gang 1506.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 185.

Erik er skrevet til Sæbygaard.
Det er Søbygård i Søby s, Gjern hrd. Den vides ikke at have heddet Sæbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Skanderbg a, s 581: Søbygård.

Rettelsen 1886: Marquard Barfod [tidl Barfus] (-1461-) vel til Alsted

Han er ikke bare nævnt 1461, han besegler, og det er 29 maj.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905.
Det er skiftet efter domprovst Marquard Marquardsen Skiernov (morbror).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve Middelald. 1461 nr 1317.

Savnes: Margrethe (Barfod) () til Alsted
gm Enevold Jensen (Rafvad) (-1489-1511-)

Enevold Jensen (Rafvad) (-1489-1511-) var gift med en Margrethe, som kaldes Rodsteen. Hun ses også i Rodsteen-tavlen.
Kilde: DAA 1953: Rafvad. s 17.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 392.

Albrecht Barfod havde -1434-1459- Alsted i Nørvang hrd i Ø-Jylland, 15 km NNV f Vejle.
Enevold havde den -1490-1508-.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1056 Alsted.
En arvegang er fristende mulighed - den kan nu belægges med våben-anetavler.

Margrethe var i Rafvad-tavlen tidligere udnævnt til en Rodsteen, det må afvises, se bemærkninger Rafvad.
Våbnene Barfod og Rodsteen minder om hinanden: 4-5 røde ting placeret i skråbjælke, men Barfods skal være med oprette fodaftryk, ikke med liggende firkanter. Rodsteens sten er placeret i dexter skråbjælke, Marquard Barfod havde som nævnt sine fodaftryk i sinister skråbjælke.

I Selde Kirke var der epitafium for rd Jens Juel (1580-1634) til Kjeldgård. Hans tipoldemor (MMMM) er Margrethe her, og hendes våben er klart Barfod.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 475.
Epitafiet er idag svært havareret.
Kilde: Trap.

Samme Jens Juels far Herman Juel (-1607) var gift med Margrethes oldebarn Maren Juel. På deres ligsten i Visby Domkirke på Gotland ses deres 8+8våben, her har Margrethes våben 4 skrå firkanter stablet i dexter hjørne og på hjelmen 2 horn.
Der skal en del god vilje til at kalde det et Barfod-våben eller Rodsteen-våben, det ligner ikke noget vi kender.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 800.

Margrethes oldebarn Karen Jørgensdatter Juel (-1556) har ligsten i Mygdal Kirke, her er hendes våben rent Rodsteen.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 402.

Margrethes tipoldebarn Ove Christophersen Lunge (-1601) har ligsten i Aalborg Vor Frue, her er hendes våben lidt fejlplaceret, og det ligner nærmest Rodsteen. Stenene ligger på skrå, men de er svævende (der er luft imellem dem).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 437.

På et epitafium ca 1606 i Sevel K, sat af Margrethes tipoldedatter Christence Juel (1583-1658), er hendes våben ikke udfyldt - eller også har Abildgaard ikke tegnet det.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 621.
Epitafiet er idag svært havareret.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/sevel.htm

Det er tydeligt at slægtebogsfruer og våben-anetavle-designere ikke har kendt den lille slægt Barfods våben, og har blandet det sammen med Rodsteens.

Når Enevold skrives til Alsted 1490 (Trap), så må de da være gift.

Det er ikke krystalklart om Margrethe er datter af Albrecht eller sønnen Marquard, men kronologien peger mest på Marquard.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 'Barritsen'

Vaaben 'Barritsen' våben: En håndlygte. Tidligere anset for en klokke. Sjællandsk uradel uden slægtsnavn, kendt (-1393?-1398-1518-). Revideret. K: Achen, HT 1968, DAS II.

Stamtavle i DAA 1885 s 65
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 475; 1893 s 531; 1901 s 534;

Våben

Det er ikke en klokke, men en håndlygte på tre ben.
Skjoldemærket stemmer nøje overens med den jyske slægt Udsens.
Segltegningerne viser tydeligt lygtehusets gitter og 3 ben - klokker med gitter og ben er da vist en ukendt ting.
Kilde: DAS II nr H.XL.1-7 (-8).
Kilde: Raneke SMV s 16 (med fed, her er foto), og s 586.
Kilde: Raneke: Vapenmålningarna i Ystads gråbrödrakloster. I: Ale - historisk tidskrift for Skåneland 1968-3.

Jens Jepsen (Barritsen) (-1398-1411-) i Lyngbylille

Jens ses i rettelsen 1901, hvor han nævnes i 1411.
I NDA ses han allerede 1398 i Lyngbylille i Strø hrd.
Kilde: NDA.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Barsebek

Vaaben Barsebek våben: en stør. Slægten stammer fra Holstein, ikke fra Barsebäck i Skåne. De ses i DK (-1400-93-).

Stamtavle i DAA 1885 s 66
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 475; 1906 s 481; 1915 s 587;

Oversigts-stamtavle: Barsebek

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Der er ikke anført nogen kilder til denne stamtavle.

Det er bemærkelsesværdigt så gamle mændene i denne slægt synes at blive.

s 66 (uden nr) Gottschalck Barsebek (-1344-1388-)

En Gotfred (Gottfried) Barsebek fik 1344 Varnæs By og Blåmølle som len af hertug Valdemar. Da han siden gik over til Valdemar Atterdag, tog de holsteinske grever lenet fra ham. Det klager hans søn Ludwig over i 1409.
Kilde: Trap: Bd 26 Åbenrå-Sønderbg a, s 952 Varnæs Birk.
Så hed han Gottschalck eller Gottfried?

S 66 nr a. Gottschalck el Godske Barsebek (-1448-1470/79) kammermester
gm Elsebe Hartvigsdatter (-1479-1487-1497-)

1479 afhændede hun gods i Sdr Vestud på Møn, rd Johan Oxe er hendes laugværge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1479 nr 4489.
-> Hofmans Fundationer bd 10 s 182.

1487 giver hun arveafkald (kvittering) til Erik Stygge Rosenkrantz for sin arvepart i Mattrup, som Erik havde fået med sin hustru Kirsten Skram.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 625 Mattrup.
Navnet Hartvig dukker op i Skram-slægten en generation senere.

1497 (20 dec) udstedes en vidisse af et skøde (uden år) hvor Elsebe skøder jfr Ingerdt Ericsdatter en gård i Vrå i Lejrskov s (navneskift fra Erst s) i Anst hrd. Den gård fik Elsebes mor i søskendeskifte med rd Peder Skram.
Skødet er medbeseglet af Niels Thomesen (Lange) til Tyrrestrup,
Vidissen er udstedt af Glob Krabbe og Kjeld Iversen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8496b.
Elsebe er altså søsterdatter af rd Peder Skram.
Ingerd er en (Skram m stige) og er så Elsebes kusinedatter, hendes mor Ellen er datter af rd Peder Skram.

Kirsten Skram ovenfor (1484) er så kusine til Elsebe.

Elsebes våben var et kors.
Et kløverblads-andreaskors, altså et kryds.
Det må ses som et anonymt kvindevåben.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LII.1.

s 67 nr 2. Ludwig Barsebek (-1401-1413-) til Kluwensiek

1409 fremførte kong Erik af Pommern (af Danmark) Ludwigs klage til de holsteinske grever over at lenet Varnæs Birk og Blåmølle var taget fra hans far.
Kilde: Trap: Bd 26 Åbenrå-Sønderbg a, s 952 Varnæs B

Rettelser 1886 og 1887 anfører hans hustru som Magdalena Svave.
På 4 ligsten over 5 efterkommere er hendes våben Rud. De tre er:
Oldedatter Sidsel Jørgensdatter Friis [af Hesselager] i Svindinge på Fyn.
Kilde: Abildgaard Nr 388.
Tipoldesøn Axel Walkendorff (-1565) i Roskilde Domkirke. Og med brødre i Svindinge.
Kilde: Abildgaard Nr 52 og 387.
Og på Axels søster Margrethes sten i Ringe.
Kilde: Abildgaard nr 386.

s 67 Ludwig Barsebeks børn:

s 67 nr a. rd Henrik Barsebek (-1447-1493-) til Kluwensiek,
og s 67 nr b. rd Frederik Barsebek (-1447-1493) til Elvested,
og s 67 nr c. Albrecht Barsebek (-1447-1458-)
og s 67 nr d. Bülow Barsebek (-1435-1447-)
og s 67 nr e. Cecilie Barsebek (-1447-1450-)
gm Otte Skinkel (-1410- ca 1448) til Iversnæs, Enggård mm
og s 67 nr f. Anne Barsebek (-1447?-)

Det nævnes kun under nr f. Anne, at brødrene afhændede Morud på Fyn i 1447 til hendes mand.
Kun under nr c. Albrecht nævnes at 1458 skødede han og hans brødre Henrik og Frederik to gårde i Broby på Fyn til rd Engelbrecht (Bydelsbak).
Hvorfor er nr e. Cecilie ikke med i de to handler?

Nr b. Frederik og hans hustru Beke fik 1475 pavebrev på at Elvedgård skulle gøres til kartheuser-kloster. En leder var udpeget, som skulle hente munke i Rostock og Ahrensbök, men det ses ikke at der kom ikke noget ud af planerne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 388 Elvedgård.
Både han og Beke deltager i kloster-oprettelsen 1477 i Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 595 Fåborg.

Nr d. Bülow hører vel til den forrige generation, når han optræder allerede 1435 - ellers må han være storebror.

s 67 nr e. Cecilie Barsebek (-1447-1450-)
gm Otte Skinkel (-1410- ca 1448) til Enggård

1449 fik hun som enke tilladelse af paven til at hendes skriftefar måtte give hende aflad. 1450 havde hun gods i Broby i leje fra fru Grethe på Løgismose.
Kilde: DAA 1916, Skinkel (søblade). s 442-43.

s 67 under tavlen, uden nr Hans Barsebek (-1449-1486-)

1486 lå han i borgeleje på Dronningholm.
Skrev sig til Tanderup i Thy, som han havde fået part i ved sit ægteskab med Karen Bosdatter af "de gamle Høeger"
Læs: Tandrup. De gamle Høg'er.
1485 optræder Karen alene på skiftet efter Bo Høg (far) og rd Bo Høg (oldefar), så da var de ikke gift.
Der er ingen kilder, og Repertorium har kun nedenstående sag, så hvornår er han skrevet til Tandrup? Var det som tilgiftet ejer, eller lå han også bare i borgeleje der?
Jeg betvivler at han var gift med Karine Høg.

1482 udstedes sognevidne af Broby s om at Hans Barsebeks forældre har genopbygget kirken og skænket præstegård og to gårde mere, og derfor fik kaldsretten.
Det er afskrevet af Knud Daa.
Og det blev brugt i en sag i Kongens Retterting 1606.
Kilde: Repertorium 1485 nr 5659.
Uvist om Nørre eller Sønder eller hvilken Broby, men Ludwig Barsebek (-1401-1413-) hans børn var på Fyn: Henrik, Frederik og Albrecht afhændede 1458 to gårde i Broby.
Dermed er der meget sandsynligt at Hans er søn eller sønnesøn af Ludwig.
Knud Daa er rimeligvis magister og kannik KD (-1506-1545-),
Kilde: DAA 1944: Daa s 26 nr 4.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [gamle]

Vaaben Basse [gamle] våben: hovedet af et vildsvin - en vildbasse. Sjællandsk uradel, kendt (-1305-1448-).

Stamtavle i DAA 1886 s 38
Rettelser i DAA 1897 s 484; 1906 s 482; 1911 s 563;

Oversigts-stamtavle: Basse gamle

Alle behandlet

Jeg været igennem alle de gamle Basse'r

Basse [af Sjælland] er i rettelsen i DAA 1906 udskilt som egen slægt.

Anden Generation

Følgende er opstillet som søskende:
    1. rd Jacob (-1356-92-),
    2. rd Man (-1350-77-),
    3. rd Steen (-1356-77-),
    5. rd Peder (-1358-80-),
    6. NN (Basse) gm Tydekinus Fos (-1356-) til Ryde på Lolland.
Jacob og Steen har hver en søn Peder, så man kan gætte på at de er brødre og Pedersønner, men der er intet belæg for at Man og Peder og den navnløse pige skal være deres søskende - eller overhovedet søskende.

Stamtavlen

s 38-39 (indledningen, uden nr) rd Johannes Basse (-1355-1365-) i Nordrup

1365 (22 nov) var han ridder og medlover på kong Valdemar Atterdags fred i Vordingborg med nogle af Hansestæderne. Seglet er bevaret og viser et vildsvinehoved.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 626.

s 39 nr 1. rd Jacob Basse (-1342-1362-) til Uglerup på Sjælland
g1m Margrethe NN (- kort efter 1339)
g2m Edele (Venstermand?) (-1356-)

Det er noget usikkert om Edele er en Venstermand (M/K), det må vel være en slægtebogsoplysning. Venstermand kom nok til Danmark fra Holstein sammen med Hummersbüttel som var pantherrer her fra 1350 (før?). Usikkert hvornår Venstermand kom, første sikre spor er 1387. Senere sad de på Lolland og Falster.
Edele ses ikke i Venstermand-stamtavlen.
Kilde: DAA 1927 Venstermand.

Edele og Jacob bortmageskiftede 1356 gods i Bårse og Hammer hrdr på S-Sjælland som hun havde arvet fra sin bror (uden navn), herunder 8 skæpper jord i Snesere (Bårse hrd).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1356 nr 511.
Vi kender ingen Venstermænd på de kanter - men det forhindrer jo ikke at de har været der.

s 39 nr c. Edel Jacobsdatter (Basse) (-1401-1423-) til Uglerup
gm rd Barnim Eriksen (-1369-1399- før 1401) til Skarsholm

Hun arvede Uglerup efter sin bror.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

1401 betalte hun en Niels Jensen i anledning af et drab han havde begået, sådan som rd Barnim havde forpligtet sig til. Barnims øvrige arvinger skal også betale.
Kilde: DRB: http://drb.dsl.dk/diplomer/01-055.html

Måske den Edle Jesperdatter der 1406 pantsætter en tredjedel af sit gods i Krøjerup i Merløse herred, til biskop Peder i Roskilde for 30 mark sølv. I så fald er der en fejlskrivning: Jespersdatter for Jepsdatter. Krøjerup ligger 10 km SV f Holbæk, 15 km fra Uglerup.
Kilde: DRB: http://drb.dsl.dk/diplomer/06-237.html

Som enke solgte hun Skarsholm i 1408 til dronning Margrethe, og fik samtidigt kronens gods i Audebo samt en gård i Roskilde for sin livstid.
1410 kvitterede hun for betalingen.
1408 lånte hun 600 lybske mark af Steen Basse af Tybjerg, mod pant i sin gård Uglerup i Tuse herred.
1423 solgte hun gården til ham.
1420 fik hun en gård i Hørby på livstid af rd Iven Bryske.
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten.

I et af brevene 1408 (hvilket?) nævnes hendes samfrænder. Nogle af dem ses i Thisets artikel om Jytte Gyldenstiernes slægtebog:
    Rd Thyge Basse af Nielstrup på Lolland,
    Thorsten Venstermand,
    'Mane' (Nanne) Venstermand, brødre,
    Peder Laurensen (Gøye) til Ryde på Lolland,
    Mads Laurensen (Gøye),
    Thorsten Basse [af Sjælland], brødre (!),
    Steen Basse til Tybjerg, søn af afdøde rd Niels Basse,
    Iven Fos,
    Niels Basse af Fyn (ukendt, han står ikke som rd),
    Hannes Bjørnsen (ukendt),
    Henning Venstermand,
    Claus Venstermand.
Kilde: Thiset i PHT 1907 s 1-30, her s 9.
-> Molbech og Petersens diplomatarium 381.

-> http://drb.dsl.dk/diplomer/08-071.html

s 39 nr d. Cecilie Jacobsdatter (Basse) ()
gm Anders Jensen (-1378-) til Havnelev

Anders var 1378 væbner til Havnelev på Stevns.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø a, s 188-89: Havnelev.

s 39 nr 2. rd Man (Jon) Basse (-1350-1377-) rigsråd

1365 (3 sep) nævnt som Jon i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

s 39 nr 3. rd Steen Basse (-1356-1377- før 1383) i Svenstrupgård

Det er ikke Svenstrup i Ramsø Hrd men Svenstrupgård i Hammer Hrd, 10 km S for Næstved.
1364 fik han Nr Grimmelstrup på Falster i pant af Sorø Kloster, som 100 år senere havde problemer med at indløse pantet.
Han købte gods på Falster ved flere lejligheder,
og 1368 en ejendom i Vridsløse (Smørum hrd, midt mlm København og Roskilde).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø s 281: Svenstrupgård.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø s 236: Tybjerg.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 936: Nr Grimmelstrup

1381 havde han pant i gods sammen med rd Bjørn Olufsen (Bjørn) og rd Erland Krugelund, Gøyerne solgte da godset til Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145 og 147.

s 39 nr a. rd Niels Basse (- ca 1370 - 1400 - før 1408) til Udby

var 1370 væbner,
skal være 'ca 1370'
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 394.

Vedby er Rimeligvis Udby på Tuse Næs (efter staveformen).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 40 nr c. Rd Tyge Basse (-1397-1408-) til Tybjerg og Hverringe?

Skrives til Hverringe på N-Fyn.
Der er ingen kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 300: Hverringe.

Gift med Cecilie Jensdatter Lunge, enke efter Henneke Grubendal.
Cecilie skriver sig som Hennekes enke 1391, 1395, 1412, så hun var ikke gift med Tyge.

s 40-41 nr 1) rd Steen Basse (-1405-1448) til Tybjerg
gm Helene (Eline) Johansdatter (Bjørn) (-1410-1451)

1410 betænkes Steen i ærkebisp Jacobs testamente (hans mor er en Bjørn), og der er også til hustruen. Steen er ikke tituleret 'hr', så han er næppe ridder endnu.
Kilde: DRB på Nettet.

1423 købte han en større mængde Bjørn-gods af sin svoger rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 321.

Bullerup på Fyn (Agedrup s, lige NØ f Odense) pantsatte rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup) til en Erland Hansen, som 1419 fik indførsel i den (Axel blev sat ud).
Erland solgte straks til rd Steen Basse (Axels svoger), som fik skøde af Axel i 1423, men blev indført i den 1429, 1434, 1436, og endeligt fik låsebrev på den 1438.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 283: Bullerup.
1446 var Axel død, hans arvinger Henrik Staverskov Gøye og Mogens Gøye skrev det år skøde på Bullerup til rd Steen.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145-46.
Det må vel være en bekræftelse.

Klarskovgård i Marslev s (nabosogn til Agedrup) købte han også 1423 fra rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup), men den var sat i pant til rd Bjørn Olufsen (Bjørn), og rd Steen fik flere gange indførsel, og 1438 låsebrev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 286: Klarskovgård.

1423 købte han også Rostrup og Jersore som rd Axel havde arvet i 1416. De blev også lagt til vikariet i Nyborg, og her måtte han også have indførsel og få låsebreve (de var dyre).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 352: Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55: Jersore.

Lykkesholm i Ellested s (15 km SV f Nyborg) hed dengang Magelund.
1423 købte han også den af rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 910: Lykkesholm.

1447 havde han sag mod Borkvard Ivensen (Limbek).
Kilde: DAA 1902: Limbek s 268.

s 41 (uden nr) Jes Basse (-1422-1434-) til Uggerslev

Vistnok den Basse der 1412 skrev sig til Lindskov.
Kilde: Rettelsen 1906.
Den Basse var Jesper Jacobsen Basse. (ses her nedenfor som savnet)
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://drb.dsl.dk/diplomer/12-003.html
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 678: Lehnskov

s 41 nr 5. rd Peder Basse (-1358-1380/87)
gm Sophie Jensdatter (Revel) (-1404-1408-) til Løgismose og 'Bremme gård',
hun g2m Jep Abildgaard (1408-1438-) til Løgismose

1404 solgte hun - med sønnen - gods i Båg hrd til Jens Pedersen (Eberstein).
Læs: (Panter). Han overtog efterhånden hele Løgismose.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 500: Løgismose.

s 41 nr 6. NN Basse ()
gm Tideken Fos (Voß) (-1356-) til Ryde

Hun må være konstrueret for at Tideken Fos kan være svoger til Steen Basse (sen).
Det kan vel lige så vel være Steen der var gift med Tidekens søster, i så fald bortfalder denne dame.

Savnes næppe: Jesper Jacobsen 'Basse' (-1412-) til Lehnskov

Ses i rettelsen 1906: Skrevet til Lindskov 1412.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14120116001.
Lehnskov pantsættes 1425 af bla Jes Basse til Uggerslev til Peder Degn, som er Steen Basses svend og betaler med Steens penge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 678: Lehnskov.
Hvis Jes er søn af rd Jacob Basse (-1342-1362-) (s 39 øverst) er han en gammel mand i 1412.
Han er omtrent jævnaldrende med den Jacob Basse (-1408-1439-) der ses s 39-40.
Han er skrevet som Basse i brevet - men det er ikke troværdigt.
Brevet er en afskrift ved Anne Krabbe, hun tilføjer et 'Rosenkrantz' til Niels Jensen af Tangå (korrekt men anakronistisk med over 100 år), hun har en Eggert 'Kroghenus', som vel skal være 'Krognos' (han er aldeles ukendt), Niels Tuesen (Bild) kalder hun Krosse/Krose, og så JJ Basse.
Så der er liden grund til at tro at JJ er en Basse.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [nye]

Vaaben Basse [nye] våben: 2 vædderhorn. Tog navnet fra "de gamle Basse'r" omkring 1500. Sjællandsk uradel, kendt (-1329-1649).

Stamtavle i DAA 1886 s 41
Rettelser i DAA 1887 s 483; 1891 s 477; 1893 s 533; 1897 s 484; 1901 s 534; 1915 s 589; 1923 s 548; 1937 s 171; 1944 s 106; 1947 s 102;

Oversigts-stamtavle: Basse nye

Alle behandlet

Jeg har kløet alle Basse'rne bag øret.

Generelt

Stamtavlen er i årgang III af DAA, der er ingen kildehenvisninger.
Da Thiset 1904 udgav DAS II kunne han have udsendt et mylder af tilføjelser til stamtavlen, med beseglede breve som ikke er nævnt. Det gjorde han ikke.

Indledningen

Slægtens ældste mand: Mogens Clementsen (Basse) (-1329-) til Jonstrup.

Savnes: Søn Anders Mogensen (Basse) (-1387-) til Jonstrup

1387 skrevet til Jonstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 130-31: Jonstrup.

Savnes: Datter NN Mogensdatter (Basse) () til Jonstrup
gm Peder NNsen (Godov) ()

Deres søn Mogens skriver sig 1389 til Jonstrup.
Kilde: DAA 1894: Godov [af Skuldelev]. s 150.

Stamtavlen

s 42 nr b. Jens Andersen (Basse) (-1413-1439-) i Bildsø

Gm Eline 'Landtz'datter, datter af Lars Johansen og Margrethe Reberg.
Rettelsen 1893 skriver Eline som hustru til sønnen Christopher, men nævner ikke at faderen så er koneløs.
Kilde: DAA 1893 Rettelse Basse [nye].

I Førslev Kirke er der ligsten over hans oldebarn Anna Ravensberg (-1573) gm Jochum Beck (-1572) til Førslev. Her er Jenses hustrus våben de gamle Basse'r.
Kilde: Abildgaard nr 191.
Det skal næppe tages for pålydende.

s 42 uden nr Anders Jepsen (Basse) (-1447-1456/59) til Kvarmløse
gm Inger Jonsdatter Iis (-1459-)

Rettelsen 1891 siger han 1456 var medudsteder af et tingsvidne.
Han var meddommer på Sjællands landsting i en sag som kongen havde befalet tinget at dømme i.
Anders Pedersen (Godov) til Tybjerg får ordre til at nedrive den mølle han har bygget på Almstofte Mølledam.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 598.
Anders P er endnu ikke blevet svigerfar til Christopher Jensen (Basse) til Sørup, Anders Jepsens fætter.

s 42 nr 1) Anders Jensen (Basse) (-1459-) til Beldringe
gm NN (Blad) () til Beldringe og Hagerup

Beseglede 1459 for Inger Jonsdatter, Anders Jepsens efterleverske.
Hun er en Iis, og Anders er en (Basse nye) og de ses s 42 under nr a. Jep, idet Anders og Anders er fætre.

Til Beldringe ses:
Joseph Nielsen (Blad) 1360 og 1377 og
Tage Josephsen (Blad) 1421.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 315: Beldringe.
Lige nedenfor under sønnerne ses at de har arveparter i Jep Mikkelsen (Blad)s Hagerup. Dermed er Anders her rimeligvis gift med en 'Blad'.

s 42 uden nr Christiern Andersen (Basse) (-1483-1497-) til Beldringe og part af Hagerup
og Morten Andersen (Basse) (-1473-1483-) til ditto

Christen.
1493 hedder han Christiern, både i et brev og i omskriften på hans segl.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.9.

Rettelsen 1897 giver os Morten, og siger at han solgte sin part af Hagerup til Jep Mikkelsen.
Hagerup ligger i Jørlunde s i N-Sjælland, lige Ø f Frederikssund. Køber var Jep Mikkelsen (Blad) (-1455-1492-) til Hagerup gm Thale Jensdatter Rosengaard (-1492-). Jep og Thale skænkede 1492 Hagerup til Roskilde Domkirke til oprettelse af et vikarie (en præstestilling).
Kilde: DAA 1912: Rosengaard. s 394.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 250: Hagerup.
Det er arv efter forældrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3375.

Samme rettelse siger at Christiern solgte sin part af Hagerup 1495.
Jo, men hvem var køber? Roskilde-bispen?

s 42 nr 2) Elne Jensdatter (Basse) (-1471-)
gm Hans Portmand (Mule af Falkendal) (-1446-1451- senest 1465) af Kvislemark

1466 var hun enke og lovede Kvislemark kirke den gård, som Hans havde givet den.
Kilde: Repertorium 1466 nr 2069.

1471 var hun enke og gav en gård i Vetterslev (25 km NØ f Kvislemark) til Guds Legems Alter i Slagelse St Mikkels Kirke. Flere slægtninge samtykker.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal. s 319-20.

1472 havde hun givet sjælegave til Antvorskov Kloster, og svigersønnen Marquard (Tinhuus) rejste sag mod hende.
De blev vel enige, han bekræftede gaven 1474.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 512.

s 42-43 nr 3) Christopher Jensen (Basse) (-1443-1486- før 1496) af Vetterslev senere til Sørup
g1m Birgitte Nielsdatter Skave ()
g2m Elne Lasdatter (- før 1471) til Danstedgård
g3 før 1471 m Margrethe Andersdatter (Godov) (-1500) til Bramsløkke

Birgitte Skave er Nielsdatter ikke Hansdatter.
Kilde: DAA 1916: Skave. s 426.

Elne Lasdatter er datter af Laurids Johansen () til Danstedgård og Margrethe Henriksdatter Reberg ().
Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 824 Danstedgård.
Kilde: Trap Bd 8 Sorø a, s 780 Sørup og s 781 Vetterslev.

1471 mageskiftede han til Claus Reberg (svoger) den part Margrethe havde arvet i Bramsløkke. Han skrev sig da af Tybjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 902 Bramsløkke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 236: Tybjerggård.
Dermed er han gift med Margrethe før 1471.
Christopher fik i mageskiftet Clauses part af Tybjerg.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. nr 908.

1488 skødede han nogle gårde i Vester Såby (10 km SØ f Holbæk) til Biskop Niels Skave.
Gårdene havde hans hustru arvet efter sine børn med Jep Lunge, og Jes Lunge i Falkerslev (Jeps far) havde pantsat dem til rd Folmer Lunge til Ryegård. Pantet havde bisp Niels indløst hos rd David Arildsen, som havde arvet det efter sin hustru Sophie (Clausdatter Cerlin, hvis mor Sophie var datter af rd Folmer Lunge).
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er). s 315.

Før 1471 mageskiftede han - sammen med Oluf Grubbe - gods til Maribo Kloster.
Kilde: DAA 1895: Grubbe s 153.

Rettelsen 1891 siger at han alt 1456 skrev sig til Sørup.
Men det forties at han da er meddommer sammen med fætteren Anders Jepsen i en sag mod Anders Pedersen (Godov).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 598.
AP (Godov) er ikke blevet hans svigerfar endnu.

Hans segl er bevaret 1456 1459 1459 1468 1468 1479 1480 1484 1488
- men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.8.

s 43 nr b) Karine Christophersdatter (Basse) ()

Begravet i Ringsted.
Når Thiset skriver sådan, betyder det: Nævnt i Marmora Danica i en alfabetsik liste over skjoldefrisens navne suppleret med navne fra manuskripter fra Ringsted kloster.
Hun ses ikke i Abildgaards tegning af skjoldefrisen 1757.
Kilde: Abildgaard nr 125.

s 43 nr d) Basse Christophersen (-1508-1555/60) til Sørup landsdommer

1504 medbeseglede han Billernes skifte efter Ermegard Frille.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.100.

1507 solgte han en gård i Ravnstrup i Toksværd s til Anne Arvidsdatter (Baad af Halland) til Holmegård, enke efter Joachim Griis [af Nordrup].
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1507 nr 10.819.

1508 medbeseglede han et brev.
1508 (7 sep) medbeseglede han et mageskifte for Emmeke Navnesen (Qvitzov) og hustru.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.091.

1508 (11 nov og 4 dec ) medbeseglede han et pantebrev for Henrik Gøye til Gisselfeldt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.131 -32 -43.

1511 medbeseglede han for Tilluf Eriksen (Bjørn) og Sophie (Lunge).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.779.

Hans 3 segl er bevaret:
1: 1508 1508 1511 1516 1524 1527 1527
2: vist 1527
3: 1539 1543 1544 1545 1546.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.11-13.

s 43 nr (2 Erik Basse (-1447-1482-) til Sørup
g1m Anne Pedersdatter Størle ()
g2m Kirsten Gyldenstierne (-1466-1471-)

Rettelsen 1891 siger at hans frue var enke efter Gregers Bryske til Skaftelev.
Men der er ikke frit valg mellem fruerne... Det er Kirsten.

1559-60 lensmand på Bekkeskov.
Læs: Bäckaskog i Skåne, Bækkeskov på Sjælland var privatejet. Det er kort tid, og når en datter er født 1552 på 'Bekkeskov' iflg rettelsen 1897, så kan hans embedsperiode udvides.

s 43 nr (a Margrethe Basse (1552-1611)
gm Hans Steensen (1559-1594) til Steensgård
og nr (b Marine Basse (1586-1501)
gm Villum Grubbe (Sparre af Sjælland) (-1559-1583) til Sandbygård

1586 (6 nov) var de gæster ved Peder Grubbes bryllup på (Holme-)Olstrup.
Det ses ikke under dem, kun under deres bror Peder.
Var deres mænd ikke med? Margrethe blev gift en måned tidligere, Maren har en datter fra 1579.

Rettelsen 1897 siger at Margrethe er født på 'Bekkeskov'.
Ikke Bækkeskov på Sjælland, men Bäckaskog i Skåne, hvor faderen var lensmand.

Maren.
Ligstenen i Toksværd har 'Marrene' dvs Marine. Stenen lå foran alteret over hende og 'Vilom Grube til Vinderop'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 262-63: Toksværd K.
De er begravet her fordi sønnen (rd) Jens Sparre mageskiftede sig til Sparresholm i sognet i 1591.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 510.

s 43-44 nr c) Peder Basse (1556-1639) til Sørup
gm Sophie Parsberg (1584-1639)

Begge begravet i København St Nicolai.
Måske bisat.
Peder havde planer om at dø ugift, så han fik hugget en ligsten med sig selv i helfigur i relief. Da han som 55-årig blev gift med Sophie, måtte stenhuggeren indhugge dem begge - på bagsiden af samme sten.
Stenen er ca 1915 sat op på væggen med den gamle side udad (!)
Den viser 16 anevåben for Peder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780: Vetterslev Kirke.

s 44 nr 4a. Erik Basse (1605-1607) - udgår

Denne Erik kommer ind med rettelsen 1897.
Hvis han havde eksisteret, var der ikke en Erik 1606-død spæd. Så en af dem udgår, og da den 'nye' har datoer som genfindes hos de andre, må han være en dobbelt årstalsfjel.
Der er ingen grund til at tro at de prøvede at få to sønner Erik.

s 44 nr 6. Jochum Frederik Basse (1608-1633)

Begravet 2 aug 1633 København Nicolai.
Født 13 jul 1608.
Det er ifølge ligstenen iflg Resen: Inscript. Haffniæ s 146. Ligprædikenen siger 31 jul. Trykfjel eller huggefjel?

Gik 4 år i Sorø Skole.
3 år i privatundervisning hos Jens Deniszøn, professor ved Universitetet, så rykkede Jens til Sorø og Jochum fulgte med.
Efter et år rykkede han op i Sorø Akademi og var der i 4 år.
(Jens D blev siden bisp i Ribe).

Rejste 1629-31 udenlands.
Via Nederland til og rundt i France, hjem gennem Nederland. Ingen universiteter nævnt.

1633 ansat ved Hove.
Ja, hofjunker 30 jun.

Jochum Frederik døde af kopper.

Ligprædiken af Lauritz Mortenszøn Schabo, Trykt København 1633. Genoptrykt i:
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75. (Ligprædikener).

s 44 nr (3 Claus Basse (-1539-1566-) til Bonderup
gm Anne Emmiksdatter (Emmiksen) (-1572- senest 1598) til Erholm

Erholm på Fyn er hendes arvegods, så når Claus 1539 er opregnet som fynsk adel er de vel da gift.

Clauses Bonderup er den i St Tåstrup s, Merløse hrd, Holbæk a. Den ligger 15 km NNV f Ringsted, og Claus er første kendte ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 409: Bonderup

Anne er en Emmiksen.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 113.

s 44 nr (c Ellen Basse (-1566-1590- senest 1595) til ½Erholm på Fyn og Bonderup på Sjælland
gm Otte Norby (-1543-1592)
og (e Inger Basse (-1594-1615-) i Næstved
gm Hans Iversen (Ulfsax) (-1592- vel senest 1594)

De damers søskende bliver 28 jan 1580 krævet for deres fars gæld, iflg rettelsen 1937. De specificeres som Albert og jomfruerne Margrethe og Dorthe.
Hvorfor bliver Ellen og Inger ikke krævet? Står deres mænd i sagsanlægget i stedet for dem?
Kilde: DAA 1937: Rettelse Basse [nye]
-> Rigens Forfølgningsbog 1575-1582 fol 166b.

s 44 nr (c Ellen Clausdatter Basse (-1566-1590- senest 1595) til Erholm og Bonderup
gm Otte Norby (-1573-1592)

1590 er der sag i Kongens Retterting mellem brødrene Otte og Johan Norby gm søstrene Ellen og Margrethe Clausdøtre Basse.
Claus Basse har ved påsketid 1566 skødet Bonderup og en anden gård i Udstrup i samme sogn (St Tåstrup) til Ellen.
Johan mener at skødet er ugyldigt for Ellen var ugift hjemmeboende datter, så derfor skal gårdene skiftes. Otte siger at de har haft gårdene i over 20 år og dermed vundet hævd.
Skødet bliver dømt ugyldigt, men hvis Johan kan bevise at de har haft gårdene i 20 år uden indsigelse, kan de beholde dem.
Ellen og Otte er altså gift efter påske 1566.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 630.

s 44 nr (d Margrethe Clausdatter Basse (-1570-1615) til Erholm og Hejsagergård og af Rollerup
gm Johan Norby (-15480-1614) til Tagemosegård

Margrethe ses i stamtavle Emmiksen som 2' hustru til Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1510-1544- vist 1546). Her er hun helt fejlplaceret, hun er datterdatter. Det der står om hende dér flyttes til hér.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 113.
Som Emmikes hustru dukker hun op i rettelsen 1891 til Basse [nye] som nr (4 - se lige nedenfor.

1570 fik Margrethe livsbrev uden afgift på Rollerup med mølle samt ugedagsarbejde (hoveri) og småredsel (mindre afgifter) af 10 bønder i Vedbysønder. Her ses hun 1577.
Rollerup havde hendes morfar haft som len til sin død, måske er den et pantelen som arves.
Den ligger i Slagelse St Peders Landsogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 815: Rollerup.

Gift 'på hendes gård i lante Holsten'
Hendes morfar er Emmike Ottesen (Emmiksen).
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 113.
Så det må være Hejsagergård, som de 1583 boede på, men da solgte til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 231: Hejsagergd.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde]. s 320.

1590 har søstrene Margrethe og Ellens mænd: Brødrene Johan og Otte Norby en arvesag mod hinanden, se ovenfor under Ellen.

s 44 nr (e Inger Clausdatter Basse (-1594-1615-) i Næstved
gm Hans Iversen (Ulfsax) (-1592- vel senest 1594)

Gm Hans Iversens (Uldsax).
Læs: Ulfsax. Slægten Uldsax er uddød mindst et sekel tidligere.
Sønnen Ivers våben ses i hans to segl 1616 og 1626.
Der er stor forskel på en ulvesaks (fangstredskab) og en uldsaks (fåresaks).
Kilde: Henrik Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 40.
Kilde: Thiset: Nyt Dansk Adelslexikon.

De har en søn Iver (Hansen) Ulfsax (-1616-1626-) til Kelstrup (uvist hvor).
Kilde: DAS II nr H.LI.1-2.

1594 skænkede hun messehagel og alterklæde til Næstved St Peders Kirke (kirken lagde 20 dlr til). På hagelen er broderet »Frw Inger Bassis/F. oc M. Vaben/1594« De fædrende og mødrende våben er Basse og Emmiksen.
Kilde: DanmarksKirker, Næstved St Peder, s 95.
Når Hans (Ulfsax) ikke nævnes eller broderes, må han være vel død.

s 44 nr (4 Margrethe (Basse) (-1568-1570-) - er nr (d

Hun kommer ind med rettelsen 1891, hvor hun skal være nr (4 og gm Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1510-1544- vist 1546).
Hun er anakronistisk og fejlnummereret, Margrethe er ikke Emmikes hustru men hans datterdatter, hun er Clausdatter (Basse nye) og ses som nr (d .
Hun ses som hustru i Emmiksen-tavlen i DAA 1892 s 113, men hendes årstal 1568 og 1570 viser klart fejlplaceringen.
Se bemærkninger Emmiksen, s 113 nr a).

s 45 nr b) Niels el Jens Andersen (Basse) (-1486-1515/17) til Drøsselbjerg

1493 (27 okt) fik han et sognevidne af Drøsselbjerg, lydende på at hans gods i Drøsselbjerg og Mullerop havde ingen kæret på i 60 år.
Det var hans egen gård i Drøsselbjerg og tre mere dér, og 1-2 gårde i Mullerup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7489.

1510 udstedte Niels Andersen (Basse) i Drøsselbjerg kvittering til sin 'svoger' (dvs svigersøn) Christen Nielsen (Dyre) for den første tid Christen har haft Nielses og hans datter Beretes gods i værge. Og Christen har givet Niels alle de tagsten der hænger på det store hus på Drøsselbjerg gård.
Kilde: Repertorium 1510 nr 11.675.
Heraf må man slutte at Niels allerede har været nogle år i kloster, mens Christen har overtaget Drøsselbjerg.

s 45 nr (1 Christine Niels(Jens)datter (Basse) (-1504-)
gm Christiern Nielsen (Dyre) (-1504-1520-) til Drøsselbjerg

Christiern til Hjelmsø og Drøsselbjerg, som han 1508 solgte til rd Mogens Gøye.
Der er ingen sikre kilder på at han havde Hjelmsø, som (ihvertfald delvis) tilhørte Roskilde St Clara og St Agnete Klostre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 786: Hjelmsø.
Så det var kun Drøsselbjerg han solgte, men selvom Mogens var en stor godssamler, gik handelen tilbage, og 1517 gik den - i skiftet efter svigerforældrene - til Oluf Pedersen Skinkel (Tinhuus) gm Berete nr (2 .
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk, s 492 Drøsselbjerg.

s 45 nr (2 Berete Nielsdatter (Basse) (-1504- senest 1555) til Drøsselbjerg
gm Oluf Skinkel (Tinhuus) (-1512-1548/55)

Sag 1555, se bemærkninger Tinhuus, s 509-10 Oluf.
Oluf nævnes ikke i sagen, og må så være død.

s 45 nr (3 Margrethe Nielsdatter (Basse) () i Gavnø Kloster

Mor uspecificeret.
Når hun ikke nævnes i skiftet 1504, efter faderens svigerfar1, er hun nok af andet ægteskab, altså mor Ellen Andersdatter (Godov).

Den norske Linie

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

I Norge kaldes linien - eller en del af personerne - for Litle. Det er uklart om der er belæg for det, eller det er en norsk slægtebogsfruekreation.

s 45 nr 2) Hans NNsen (næppe Pedersen) (Basse) () - ukendt
gm Margrethe Nielsdatter (Dresselberg) () - ukendt - hun udgår

Kronologien er ganske gal: Der mangler 1-2 generationer Basse.
Regnestykke:
Sønnen i Norge: Peder Hansen (Basse) (-1524-1551) må være fra ca 1500, og Hans dermed fra ca 1470.
Men Hanses 'bror' (nederst s 44) Anders Pedersen (-1435-1471-) må være fra ca 1410, og der er så over ½ århundrede mellem to 'brødre'. Hans skal have en senere plads i stamtavlen, men der er ikke kildebelæg for at hægte ham op på nogen af dem vi kender. Han må så have sin egen linie af slægten.

Det hjælper heller ikke på troværdigheden, at der ikke er kilder på Hans eller Margrethe eller hendes forældre: Maren Andersdatter (Godov) gm Niels Jensen (Dresselberg). Der er skifte efter Marens 'forældre' 1486, her ses ingen af dem.
Og der ses heller ikke noget arvegods, så det ligner spekulation og konstruktioner alt sammen, med det formål at navnet Basse kan nedarves herigennem fra de gamle Basse'r. Men navnet Basse ses næsten ikke blandt Hanses efterkommere, så konstruktionen er ret overflødig. Navnet går gennem Marens halvsøster Margrethe (Godov) (-1500-) g2m Christopher Jensen (Basse nye) (-1443-1488/94) til Sørup, de lavede en Basse Christophersen (Basse nye). Hans 3 sønner er født kort før 1526 hvor kongen bød adelen at tage faste slægtsnavne, så de kaldte sig Basse og ikke Bassesen.
Se bemærkninger Dresselberg, nederst s 124 nr 3.

s 45 nr a) Niels Hansen (Basse) (- før 1535)
gm Sidsel Knudsdatter (-1535-) til Jonstrup

Hendes våben var 3 søblade.
Sønnen Jørgen har ligsten i Vollerslev Kirke, her ses bladene stilkede, 2 over et, og med spidsen mod midten. Ingen hjelm.
Kilde: Abildgaard nr 228.

Hans Knudsen ses til Jonstrup (Vollerslev s, 10 km SV f Køge) 1483-1505. Trap mener at han er hendes bror, kronologisk set snarere farfar, så Hans er født omkring 1440, Sidsel omkring 1490, og sønnen Jørgen (uden nr, lige under) omkring 1520. Jørgen ses 1543, og døde 1577. Trap mener at Sidsel og Hans hører til slægten Skinkel [m søblade], men de ses ikke i stamtavlen. De danske Skinkel'er er på Fyn, navnene Hans og Knud forekommer ikke i den slægt, og Cecilie/Sidsel kun 1 gang.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 130-31: Jonstrup.
Kilde: DAA 1916: Skinkel.

Våbnet ligner også Sehested (som først sætter rose i midten omkring 1550), men de er i Jylland, og her findes navnene Hans, Knud og Cecilie/Sidsel heller ikke.
Kilde: DAA 1954: Sehested.

s 45 uden nr Jørgen Nielsen (Basse) (-1543-1577) til Jonstrup

1574 udmeldt af kongen som meddommer i en sag i Skelskør.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 423.

Hans segl er bevaret 1544 1547 1573 - hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.16.

s 45 nr (c Erik Jørgensen (Litle?) Basse (-1574-1582) student

Tilnavnet Litle peger på at der skulle være en Erik Jørgensen senior, han ses ikke i denne slægt, og jeg har heller ikke set ham i andre. Hvor er han skrevet som Litle?

Han er immatrikuleret: 1574 Jena, 25 nov 1578 Wittenberg, 1579 Tübingen, 1581 Basel, 1 aug 1582 i Altdorf. Død 1582.
Kilde: H Friis(-Petersen) i PHT 1960 s 82.
I Wittenberg er han skrevet fra Sjælland.
Kilde: H Friis(-Petersen) i PHT 1961 s 144.
Her er han hver gang skrevet som Erik Basse (på latin).
Han er den eneste i den norske gren, der bruger navnet Basse.

s 45-46 nr c) Peder Hansen (Basse) (-1524-1551) til Sem og Foss på Eiker i Norge, lensmand

Foss er idag stationbyen Vestfossen mellem Drammen og Kongsberg.
Hans første segl er bevaret: 1532 1533 1536 1538 1539 1540.
Det andet: 1547 1547 1548 1548 1549.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.14-15.

s 46 nr (1 Hans Pedersen (Basse) (1535-1602) til Sem og Foss i Norge, lensmand, kansler i Norge

Havde Foss på Eger.
Læs: Eiker. Det er idag stationsbyen Vestfossen mellem Drammen og Kongsberg.

Hans og hustru Ingeborg ligger begravet i Haug Kirke i Hokksund, lige N f Vestfossen.
Kilde: Norsk Wikipedia.

Hans 3 segl er bevaret:
1: 1544 1557 1573
2: 1562
2: 1582
Men hvad beseglede han?
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.16-18.

s 46 nr (a Anne Hansdatter (Basse) (1578-1633) til Foss
gm Gunde Lange (-1586-1647) til Brunlaug, Fritsø mm i Norge

Gift 25 jul 1598 København.
I Lange-tavlen er det 25 jun.
Kilde: DAA 1901: Lange s 265.

Uplacerede

(Denne overskrift står ikke nederst s 46)

s 47 uden nr Saxe Tygesen (Basse) (-1450- før 1474) til Å Højrup
og uden nr Laurens Saxesøn (Basse) (-1439-1474-) i Ottestrup og til Å Højrup

1468 var Laurens medudsteder af en bekendtgørelse fra Sjællands Landsting med kong Christiern Is bestemmelse om, at ingen må fængsles på mistanke alene.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1468 nr 21.

Laurens Saxesen til Aaderup i Vends hrd på Fyn.
Rettelsen 1887 ændrer til Aahøirup.
Å Højrup ligger i Brenderup s i Vends hrd. Der er også et Skov Højrup.
Her ses Saxe Tygesen 1450 og Laurens 1474.

Forseglede 1439 sammen med Jens Andersen i Vetterslev
Som er en (Basse nye) og ses s 42 nr b.

Allerede 1551 blev Laurens skrevet til Ottestrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 791: Ottestrup.

1459 forseglede Laurens for Inger Jonsdatter, Anders Jepsens efterleverske.
Hun er en Iis, og Anders er en (Basse nye) og de ses s 42 under nr a. Jep.

1461 medbeseglede han for en ukendt.
Kun sidste halvdel af skødet er bevaret, en påskrift bagpå nævner en Jørgen Jacobsen. Måske er det ham der skøder 1 gård (måske i Ottestrup) til hr Jacob Pedersen (nok kannikken i Roskilde).
Laurens Saxesen (Basse nye) besegler på sælgers mors vegne,
Iver (Pedersen (Straale Steensen)) i Udby besegler som onkel, Niels Jensen kaldet Fliigh (Flue?) besegler som svoger,
Jens Nielsen Fliigh som nevø,
Christopher Jensen (Basse nye) til Sørup besegler som forstander for Roskilde St Clara Kloster,
og Diderik Friis ligeså.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1274.

Ses 15 gange i Repertorium serie II, jeg refererer her kun de væsentligste.

1474 (9 apr) skrevet af Å Høirup på V-Fyn, da han på Fyns landsting solgte en gård i Hemmerslev i Skovby hrd
til Bent Bille til Søholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3429.
Hemmerslev ligger i Særslev s, 10 km Ø f Å Højrup i Brenderup s.

1474 (13 apr) har de opdaget at den gård havde Laurens mor pantsat sammen med Hans Olufsen (vel hendes laugværge).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3434.
Så moderen døde efter faderen, formentlig kort før apr 1474.

Laurens' andet segl er bevaret 1455 1456 1459 1459 1461 1468 1472 1475 - Hvad beseglede han 1456 og 1475?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.2-3.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [af Sjælland]

Vaaben Basse [af Sjælland] våben. Kendes fra tre segl og et kalkmaleri, de to sidste er spejlvendte. Revideret. Våbenlighed med Todde [I]. Sjællandsk uradel, kendt (-1348-1480-). K: Achen, DAS I, Nat.Mus: Danmarks Kirker, Nysted.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Basse Sjælland

Alle behandlet

Jeg været igennem alle medlemmer af slægten Basse på Sjælland - tro mig.

Generelt

Slægten var oprindeligt opført som en del af De gamle Basse'r, som også var på Sjælland. Det var i DAA 1886 på s 41. I rettelsen i DAA 1906 er de skilt ud, da de har et ganske andet våben.

Våben

Våbnet er helt enkelt, men ganske sjældent.
Dexter skrådelt af blåt over rødt, belagt med en sinister sølv skråbjælke.
Kilde: Danmarks Kirker, Nysted.
-> Jytte Gyldenstiernes våbenbog og Bogen med de 900 våben. Kgl Bibl, håndskriftsamlingen Kall fol 125 og 124.

1284 (29 nov) ses det i et segl med omskrift S'VFFONIS OFISVN, dvs Ove Ovesen. Kronologisk kunne han godt være farfar til Torsten Basse (-1348-).
Kilde: DAS I nr 55.

1348 ses det for Thorsten Basse.
Kilde: DAS I nr 377.

1370 ses det for rd Ove Basse - men her er det spejlvendt!
Kilde: DAS I nr 695.
1366 ses det også for Ove, det var kalkmalet i Nysted Kirke - stadig spejlvendt. Se nedenfor under rd Ove.

Slægten Todde [I] fører samme skjold - den spejlvendte udgave. Kun een mand sikker: Mogens Todde (-1322-1350-) i Haslev. Se dog her nedenfor under Fikke Mogensen.
Se bemærkninger Todde I II.

Om Todde [I] og Basse [af Sjælland] så er samme slægt, har vi næppe materiale til at opklare.

Stamtavlen

s 41 nr 4. Thorsten Basse [af Sjælland] (-1348-) + NN + Thorsten Basse [af Sjælland] (-1408-)

(De er i rettelse DAA 1906 flyttet til slægten Basse 'af Sjælland').
Når den yngre Thorsten besegler 1408 blandt Edel Jacobsdatter (Basse)s samfrænder, må man antage at hans mor, farmor el lign var en af de gamle Basse'r.

Barbara - ikke Basse [af Sjælland] men - Væbner (-1480-)
gm rd Niels Manderup (-1454-1483/84) til Barritskov

Barbara var ikke i Basse-tavlen, hun kommer ind med en rettelse 1911.
I Manderup-tavlen stod hun som Barbara Basse uden specifikation af, hvilken Basse-slægt det skulle være. Det er vel så en slægtebogsoplysning.
Rettelsen i DAA 1911 lyder: Thorsten B., 1408, maa vel også være Fader til fru Barbara B., da hun ogsaa førte det skraadelte skjold med skraabjælken.
En samtidig rettelse til DAA 1903: Manderup siger: Fru Barbara Basses Vaaben var en venstre Skraabjælke i et fra høire skraadelt Skjold.
Der får vi heldigvis kilden: Margrethe Stures aner i Voldum Kirke.

På den sten er der ikke noget Basse-våben! Der er på hendes plads (MMM) et dexter skrådelt våben, som Banner mfl. Så rettelsen er urigtig, som mange af Thisets oplysninger fra våben-anetavler.
Kilde: Abildgaard nr 517.
Kilde: Foto på gravstenogepitafier.dk

Der er talrige ligsten i familierne Gøye og Parsberg, hvor hendes våben ses. Alle steder er det kun skrådelt (dexter); når der er hjelm har den 7 eller 13 faner eller 7 fjer. Dvs Banner og Høeg.
Kilde: Abildgaard nr 517, 253, 197, 547, 566, Nr Vram....

Dermed er der ikke belæg for at hun skal være en Basse af [Sjælland].

Iøvrigt er Barbara en Væbner, se bemærkninger Væbner.

s 39 og 41 rd Ove (Offe) Basse (-1366-1371-)

Han står s 41 som NN Basse, rettelsen 1906 gør ham 'vel' identisk med Offe Basse i indledningen s 39, der 1370 og 1371 medbeseglede forhandlingerne med Hansestæderne.

Han har også deltaget i fredsforhandlingerne på Ålholm 1366, for et Basse-våben var malet i Nysted Kirke.
Kilde: Danmarks Kirker, Nysted.
Kilde: Steen Thomsen: Våbnene i Nysted Kirke. Artikel på vej.

Savnes måske: Fikke Mogensen (Basse af Sjælland eller Todde [I]) på Lolland (-1440-)

Fikke ses i NDA - men ikke under Basse, derimod under Todde [I]. Han fører imidlertid Basse-våbnet, ikke det spejlvendte Todde-våben, så han bør måske medtages her. Kronologisk kunne han dog være oldebarn af Mogens Todde [I] (-1322-1350-) i Haslev
Kilde: NDA s 293: Todde [I].
Kilde: DAS II nr L.XXVIII.1.

Savnes måske: Morten Mortensen (-1433-) på Bornholm

I Mortens segl er skjoldet sinister skrådelt og belagt med en dexter skråbjælke. Måske står der er par fugle på skråbjælen, det er svært at se.
Kilde: DAS II nr M 67.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 'Basse' [af Tjele]

Vaaben 'Basse' [af Tjele] våben. Storck tegner den halve buk opspringende, de 3 kendte segl viser den gående - enten mod højre eller venstre. Denne lille slægt havde en tid Tjele ved Viborg, men kaldte sig aldrig Basse. Jysk uradel, kendt (-1392-1479-). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1886 s 49
Rettelser i DAA 2006-08 s 777;

Oversigts-stamtavle: Basse Tjele

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Våben og segl

Våbnet beskrives som ½ opspringende buk.
De 3 kendte segl viser den gående, far og søn lader den gå hver sin vej.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905.

Indledningen

S 49 (uden nr) Fru Ingerd (som var en Stigsdatter (Hak)) (-1371-1389-) af Skærsø

Fru Ingerd af Skærsø's segl kendes ikke, men hun er en Hak.
Se bemærkninger Hak

Hendes første mand Jens Mogensen er en Juul.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 522. nr 16.

S 49 (uden nr) Fru Margrethe Pedersdatter (-1387-1393-)
gm rd Conrad Milow (-1373-)

Mette.
Margrethe hed ikke Mette i de kilder jeg har set.

Den halve buk førtes desuden af .... fru Inger ... af Skærsø og hendes søster Fru Mette, Hr Conrad Mylows.
Margrethe Pedersdatter segl ses 1393. I feltet en HEL opspringende buk (utydelig, evt hjort) og omskrift "S' Margarete Pæths Bot", hvor "Bot" vel må læses som "Dot" for Dotter.
Seglet giver altså ikke belæg for at Margrethe er en Basse [af Tjele].
Kilde: Danske Adelige Sigiller fra det 13. og 14. årh. 1897, nr. 1004.

Margrethe Pedersdatters søster var godtnok moder til Aage Steeg (I) (-1384-1401-) væbner til Bøgede og Ølsemagle nær Køge, men hans far er ukendt. Hun var IKKE gift med rd Aage Steeg (II) (- før 1371), se bemærkninger Steeg I II.

Margrethe Pedersdatter har altså ikke noget med fru Ingerd af Skærsø at gøre.

1 nov 1387 pantsatte Margrete Pedersdatter, enke efter ridderen hr. Konrad Milow, sin ret i to gårde i Uglestrup til sin frænde Ove Steeg.
(Awoni Stegh cognato meo [min blodsbeslægtede])
Kilde: DRB & DD 4.rk. 3.bd. 1387 nr.225
Uglestrup har vi kun eet af, det ligger i Lyndby s i Volborg hrd, 10 km V f Roskilde.

8 jan 1389 solgte Ove Steeg, væbner, alt sit gods i Lille-Sonnerup til væbneren Klement Hage. "hvilket gods jeg lovligt med købs adkomst har erhvervet af fru Margrete, min moster, enke efter ridderen hr. Konrad Milow".
(Dn. Margareta sorore matris mee [min mors søster]).
Kilde: DRB & DD 4.rk. 4.bd. nr.3
Lille Sonnerup ligger i Kirke Hvalsø s (med Hvalsø stationsby) også i Voldborg hrd.
6. december 1393 sælger Margrete Pedersdatter, enke efter Konrad Milow, ridder, al sin ret til to brydegårde i Uglestrup til Ove Steeg, min højtelskede søstersøn.
(Rep.: me Awoni Stegh sororio meo [min mosters]).
Kilde: DRB & DD 4.rk. 5.bd. nr.98

Det arvegods ligger ganske langt fra Tjele, så der er ikke belæg for at indlemme Margrethe i slægten Basse derfra.

Stamtavlen

s 49 Nr 1. Niels Eskildsen (Basse) (-før 1392) til Tjele
gm Mariane Iversdatter (-1392-)
hun g2 Niels Gundesen (Lange) (-1392-1418-)

Niels (Jens, Johannes) Gundesen er en Lange (Munk).
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk). s 241-42.
Se også:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 621-22: Rosholm og Øland.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [af Vendsyssel]

Vaaben Basse [af Vendsyssel] våben. Uradel fra Vendsyssel el Norge. Kendt (-1370-1650-).

Stamtavle i DAA 1886 s 47
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 477; 1893 s 533; 1897 s 485; 1901 s 534; 1923 s 547; 1937 s 171; 1938 s 133; 1952 s 69; 1953 s 38;

Oversigts-stamtavle: Basse Vendsyssel

Alle behandlet

Jeg har gennemgået alle Basse'rne i denne tavle plus Klitgaards artikler.

Litteratur

Nogle af slægtens medlemmer er involveret i sagerne om Linderumgård. Jeg refererer ikke detaljerne her.

    Carl Klitgaard:
    Linderumgaard.
    Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10.

    Trap: Danmark.
    Bd 14 Hjørring s 186 Linderumgård.

    Carl Klitgaard:
    Slægten Basse.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1938 s 65-68.

Klitgaards artikel skiller Edel Basse i 3 kvinder og tilføjer adskillige personer. Desuden flyttes Karen Basse (-1610) i Ålsrode en generation tilbage.

NB: Jeg refererer ikke detaljerne her, læs selv.

Stamtavlen

s 47 (uden nr, stamfar) Torluf Basse (-1483-1511-) af Tveden og til (part af) Linderumgård

Hans morfar var Johan Jensen (Taarnskytte) (-1436-).

Torluf ses 1483 og 1486.
Kilde: Klitgaard: Linderumgård. s 488.

Rettelsen 1891: Torluf ses 1454 og var søn af Niels Basse og Maren Torlufsdatter.
Det må være en anden mand. Han kan næppe være voksen i 1454 og leve endnu 1511.
Linderumgård-sagerne giver ham en anden mor.

Jeg har ikke fundet kilden til rettelsen.

s 47 nr 1. Jens Torlufsen Basse (-1536-1538- før 1568) til Gærumgård
gm Maren Nielsdatter Smalsted (-1568-)

Maren er faktisk en Smalsted, hendes våben ses i Gærum Kirke (se under datteren).

Maren skrives 1568 til Gærumgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 171 Gerumgård.

s 47 nr a. Ingeborg Jensdatter Basse (-1592-1602-) til Gærumgård
gm Vogn Svendsen Orning (-1580-1602-)

De har 1592 skænket prædikestol, 1593 el 1598 herskabsstol, og 1602 altertavle til Gærum Kirke. Deres navne og 2+2 våben ses både malet og træskåret.
Kilde: gravstgenogepitafier.dk/gaerum.htm

s 47 nr b. Christen Jensen Basse (-1580-) af Ullerup

til 'Wullerup'
Ullerup ved Thisted har han haft som len, eller været foged dér.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572: Ullerup.
Han bør så skrives 'af Ullerup'.

s 47 nr 2. Niels Torlufsen (Basse) (-1525-1552- før 1568) til Tveden og af Skavange
gm Edel Iversdatter (Rotfeld) ()

Skavange var et kongeligt len, så han er 'af Skavange'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 252 Skavange.

Han beseglede 1552 (12 dec) et brev ang Torstedlund.
Kilde: DAS II nr H.XXXVII.1.

Gm Edel Jensdatter Kall af Hovgård i Thy.
Edel er blevet til en (Rotfeld).
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1912: Rotfeld. s 426.
Der mangler en rettelse til Basse-tavlen om det.

Jens Kall (- senest 1471) havde (vel som foged) Nystrup i Vang s i Hundborg hrd. Det er ca 15 km N f Hågård. Se bemærkninger Kall.
Kronologisk er han usandsynlig som svigerfar til Niels, som må være født 1490/1500, en Jensdatter Kall ville blive 20-30 år ældre end Niels. Så Kall må afskrives som et slægtebogsfruegætteri.

Edel nævnes af Hovgård, som menes at være Hågård i Sønderhå s i Thy.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Thisted a, s 619: Hågård.

s 47 nr b. Jesper Nielsen (Basse) (-1568-1613/18) til Søndergård og Bigum
g1 Else Lauridsdatter Lunov ()
g2 Maren Eriksdatter Juul (-1600) til Bigum
g3 Maren Knudsdatter (Tredje) (-1630-)

G1 m Else Lauridsdatter Lunov
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 260.
Hun kan ikke undværes, se lige nedenfor under Edel Jespersdatter Basse.

1568 og 1613 skrev han sig til Søndergård i Øsløs s i Thy.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 540 Søndergård.

Savnes: Edel Jespersdatter Basse (-1617-1626)
gm Ludvig Juel (-1617-1618-) i Højen (Gl Skagen)

De ses her:
Kilde: DAA 2000-02: Juel s 497 nr IX-22.

1630 købte ovenstående Jesper Basses enke Maren Knudsdatter (Tredje) en arvepart efter Jesper af Anne Basse, Christen Prips enke.
Når der er udarv til Jespers broderdatter, kan han ikke have haft overlevende børn. Det fastslår Klitgaard, hvorefter han tillægger Jesper datteren Edel (-1626).
Kilde: Klitgaard: Slægten Basse. Personalhist.Tidsskr.1938. s 68.
Det stemmer jo ikke sammen. Havde arveparten været efter Jesper og Edel Jespersdatter, havde det været OK, men hun nævnes ikke.
Men Edel og Jesper har 1617 sag mod Otte Bildt, og Edels mor Else Lunov er søster til Ottes svigermor Kirsten Lunov. Sagen kunne dermed handle om arv efter søstrenes far Laurids Lunov (-1536-1561-) til Rygård på Djursland. Så Hvis handelen 1630 handler om den arvepart, så holder det.

s 48 nr c. Laurids Nielsen (Basse) (-1568-1598-) til Tveden

Skrives også til 'Gersnis'.
Uvist hvor det skal være, ses ikke i Trap, og det er ikke Gärsnäs i Skåne. Klitgaard sætter spørgsmålstegn og anførselstegn.
Kanhænde det bare er en slægtebogsfruefejlskrivning for Gærumgård.

s 48 nr 1) Niels Basse (-1617-1650) til Tveden og af Skavange

Skavange havde kronen 1560 mageskiftet til Jens Markorsen Rodsteen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 252 Skavange.
Men 1626 boede han på Skavange, hvor han og søskende udstedte en fuldmagt til Claus Kaas angående skifte i Skagen efter Edel Lauridsdatter Basse og Ludvig Juel.
Kilde: Klitgaard i PHT 1938.
Han må have haft den som foged eller lensmand for Rodsteen.

s 48 nr b) Sophie Basse (1603-1634)
gm Jørgen Orning (-1623-1644) til Skårupgård

Sophie begravet Hjørring St Catharina.
Og det var 13 mar 1634.
Hendes ligprædiken af Gert Peitersen von Achen er udgivet i Aarhus 1638.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1884. s 230.

s 48 nr 2) Hans Basse (-1608-1648-) til Gærumgård

Skrives også til 'Gersnis'.
Se ovenfor under Laurids Nielsen Basse.

1635 udmeldtes han og Hans Dyre til Knivholt til at udlægge gods i arven efter Vogn Vognsen til Stenshede. Vogns sønner Vogn og Jesper kunne ikke holde kreditorerne fra døren.
Kilde: Vogn Vognsen til Stenshede. Personalhist.Tidsskr.1904. s 156.

s 48 nr 3) Christopher Basse (-1612-1636)
gm Abel Lauridsdatter Norby (-1607- senest 1640) til Sellebjerg

Til Sellebjerg i Bjerre hrd.
I BjerGe hrd, Birkende s, 10 km Ø f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 288: Sellebjerg.

Død 1636-40.
Begravet Odense ca 21 nov 1636, hvor ringning er betalt.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

s 48 nr 4) Edel Lauridsdatter Basse (-1626-1634-)
gm Jens Thomesen Orning (-1616- senest 1626) til Abildgaard
og Edel Jespersdatter Basse (- senest 1626)
gm Ludvig Juel (-1616-1618?) i Gl Skagen
og Elle Lauridsdatter Basse (- senest 1647)
gm Mikkel Hvas (1583-1655-) til Sørup

Der er mere om Edel Lauridsdatter under Jens Orning.
Kilde: DAA 1907: Orning. s 335.

Edel er ikke gift 3 gange som anført, hun er 3 forskellige damer.
Edel Lauridsdatter kræver 1627 arv efter Edel Jespersdatter. Og da er hun ikke gm Mikkel Hvas, som ses andet sted i samme arvesag.
Kilde: Klitgård i PHT, se ovenfor.

Ludvig er en Krabbe-Juel, og ses i DAA 2000-02: Juel s 497 nr IX-22.

Mikkel ses i DAA 1898: Hvas [af Skjortholt]. s 221.

s 48-49 nr 5) Anne (Lauridsdatter) Basse (-1640-)
gm Christen Prip (-før 1622) til Øland

I stamtavlerne Vestenie og Prip står hun som Hansdatter.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 187.

Levede 1640.
Og det var 20 maj 1640.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373-74.

1630 solgte hun en arvepart efter Jesper Nielsen (farbror) til hans enke Maren Knudsdatter (Tredje).
Kilde: Samme side foroven under Jesper & Maren.

1625 havde hun udlånt 400 speciedaler til Claus Kaas, som han ikke betalte 1627 som aftalt.
Hun stævnede ham og gav ham henstand til Snapsting 1728.
Hun skrev sig da til Kovstrup - dem er der flere af:
    - Klitgaard gætter på Kovstrup i Gærum s, men den kendes først fra 1610, hvor den hedder Kosterup.
    - Koustrup på Djursland, Tøstrup s, ligger kun 15 km fra fasteren i Ålsrode.
    - Herregården Kovstrup i Thy ligger i Sønderhå sogn ligesom Øland, og lå da under Tandrup. Den gætter jeg på.
Klitgaard: Slægten Basse. Personalhist.Tidsskr.1938. s 67.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 170: Gærum st.navne.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers, s 946: Tøstrup st.navne.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 619 Kovstrup.

Savnes: NN Basse ()
gm NN (Tredje) ()
og deres datter B... Basse ()

Denne ukendte familie fremgår af våben i Guldager Kirke NV f Esbjerg, på døre fra herremandsstole. Årstallet 1582 er der også, men delene er sat sammen på usikker vis. Det kan ikke være Jesper Nielsen Basse (s 47-48 nr b.) og hans tredje hustru Maren Knudsdatter (Tredje), da de først er gift i 1601.
Se bemærkninger Væbner. Under Anne Pedersdatter (Væbner).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1951: Beck

Vaaben Beck våben. Våbenfællesskab med 'lilje'-Juul, men om slægtskab vides intet. Sjællandsk uradel, der brugte navnet fra første kendte mand 1486. Slægten lever endnu i Sverige som grever og friherrer Beck-Friis med et kombineret våben. K: Achen, DAA.

Revideret stamtavle i DAA 1951 s 75
Rettelser i DAA 1955 s 122; 1962 s 54; 1974-75 s 26; 1997-99 s 979;
(Gammel stamtavle i DAA 1886 s 52
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 477; 1893 s 533; 1897 s 485; 1901 s 535; 1906 s 482; 1944 s 106; )

Oversigts-stamtavle: Beck

Alle til 1600 behandlet

Jeg har gået gennem alle Beck'e født før 1600.

Steder

Her optræder Havreløkkegård, den hedder senere - og endnu - Havløkkegård, og ligger i Bandholm s i Fuglse hrd på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 844: Havløkkegård.

Stamtavlen

s 79 nr 1 Lave Beck ()
gm Kirsten Hansdatter (Skave?) () - de udgår

I Skave-stamtavlen ses hverken Kirsten eller nogen Hans.
Kilde: DAA 1916: Skave.
Og når de kun kendes fra slægtebøger, må Lave være tvivlsom og Skave være helt tvivlsomt.

s 79 nr 3 Lasse Beck (-1486-1505-) til Førslev

Lå 1484 i borgeleje med 3 heste på "Torup Slot i Jylland".
Sandsynligvis Tordrup i Ørum s i Galten hrd, lidt S f Randers, den hedder idag Frisenvold.

s 79-80 nr 4. Jochum Beck (-1518-1572) til Førslev, rentemester

Han står i littereaturen (Trap, Danske Domme etc) som landsdommer.
Sådan stod han i den gamle stamtavle fra 1886, men det blev fjernet i rettelse 1891.
Jamen det er en god ting at studere rettelserne.
Kilde: DAA 1891 rettelse Beck.

s 80 nr 5. Lave Beck (-1542-1607) til Førslevgård mm landsdommer
gm Agathe Grubbe (1533-1623)

Født 1530, immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg 1542.
Immatrikuleret i udlandet som 12-årig? Næppe. Altså født 1523-25 (forældrene gift 1522).

Død 14 maj 1607.
I Grubbe-tavlen ses 16 jun 1607.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 169.

s 80-81 nr 6 Albert Beck (1539-1597-) til Beldringe og Olstrup
gm Karen Pedersdatter (Galt) (1541-1582/87)

Karen begravet 9 apr 1587 i Beldringe Kirke.
Galt-tavlen har samme dag og sted men 1582.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 179.

Iflg Trap var Albert landsdommer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 315: Beldringe.
Det er nok en fejl.

Albert er født 18 aug 1539 i København kl 16-17 ifølge hans egen Stambog, som er den ældste danske stambog på det Kgl Bibliotek.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1977 s 113: Helk: Stambøger, anmeldelse.

s 81-82 nr 12 Jacob Beck (-1589-1622) til Gladsax mm
gm Hille Marsvin (1566-1637)

Jacob af første ægteskab, dvs hans mor Kirsten Huitfeldt.
Men datteren Annes kisteplade med 8 våben siger at moderen var Agathe Grubbe.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 102.

Der er flere datoer i DAA 1904: Marsvin s 277 nr a., end der er i DAA 1951: Beck.

s 82 nr 13 Kirsten Lavesdatter Beck (-1584-1621-)
gm Johan Venstermand (-1557-1587) til Vennerslund (da: Stadager)

1607 havde Kirsten hus på Gråbrødretorv i København.
1621 skrevet til Olstrup.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 95-96.
(Bedrageriet dér korrigeres i rettelse i DAA 1967 til Venstermand).

s 82 nr 14 Sivert Beck (1566-1623) til Førslevgård, rentemester
gm Lisbeth Bille (1576-1656) til Herlufstrup mm

Han skænkede malmstaager til Førslev Kirke.
Hun gjorde i 1652 og skrev sig på dem som hans enke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 914: Førslev Kirke.

s 82 nr 15 Mette Lavesdatter Beck (1571-1630) til Havløkkegård
gm Erik Steensen Bille (1561-1641) til Kærsgård

Skrives til Havrelykke, mens faderen skrives til Havløkkegård.
Begge dele er Havløkkegård på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 844: Havløkkegård.

s 83 nr 18 Joachim Beck (1604-1682) til Gladsax, Andrarum mm i Skåne
g2m Else Christiansdatter Friis [af Haraldskær] (1615-1689/1696)

Else død kort efter juleaften 1689.
Friis-tavlen har: Kort før 9 jun 1696.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær] s 93 nr II-1.
(Jeg tror mere på Fabritius som har skrevet Beck-tavlen, end på Bobé der har skrevet Friis-tavlen).

s 83 nr 20 Anne Beck (1607-1697)
gm Christian von Bülow (1607-1643) til Ingelstad

Christian begravet i Ystad.
Næppe, deres kister står (stod?) i Ö Ingelstad Kyrka, kistepladerne har datoer mv.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 102.

Deres søn Christians kiste står (stod?) der også, han er født 3 sep 1634 i København, død 17 mar 1640 på Laholm.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 103.

s 85 nr 40 Anne Jochimsdatter Beck (1648-1648)

Begravet i den åbne Beck-Friis'ske begravelse i Gladsax Kyrka. Kistepladen aftegnet af Hilfeling.
Anne født 3 mar 1648 om natten mellem 3 og 4 på 'Søsterup', død 4 aug samme år ved 3 slet om eftermiddagen på 'Anderom' gård, dvs Andrarum Alunværk.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 68.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten 'Beldenak'

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Biskop Jens Andersen 'Beldenak' (uadelig) fik en slægtning adlet 1511, så den slægt kaldes også 'Beldenak'. Fynsk borgerfamilie i Odense, 5 personer kendt til 1583.
I DAA 1994-96: Kotte omdøbt til 'Maanebjælke'.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Below

Vaaben Below våben: Flakt ørn, feltet kan være guld el sølv (hvidt). Nulevende uradel i Pommern og Mecklenburg, kendt fra 1194, i DK (-1575-1740). K: Achen, Adelslex, DAA.

Stamtavle i DAA 1888 s 35
Rettelser i DAA 1891 s 484; 1893 s 536; 1897 s 488; 1901 s 538; 1906 s 484; 1911 s 564; 1944 s 107;

Litteratur

Slægten har to grene:
    A i Mecklenburg med sort dobbeltørn i guld skjold,
    B i Pommern med 3 mandshoveder i blåt skjold

En meget grundig stamtavle over hele slægten Below, reviderer og udbygger de ældste generationer:
    Oscar Pusch: von Below. Ein deutsches Geschlecht aus dem Ostseeraum.
    Dortmund 1974.
    636 s + 105 tavler + illustrationer + oversigtstavle.
Tilgængelig på Det kgl Bibliotek.

Stamtavlen

s 35 nr 2. Georg von Below (-1572-)
gm Catharina von Weltzien ()

Jørgen Below.
Læs: Georg von Below.
Deres datter Adelheid (-1592) er gm Detlof Moltke (-1585-1589/91) til Strietfeld mm.
De ses i
Kilde: DAA 1991-93: Moltke. Nr I-60.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Benderup

Vaaben Benderup våben. Mindre jysk uradelsslægt i 3 linier, hvoraf een brugte navnet. Kendt (-1341-1639-).

Stamtavle i DAA 1888 s 40
Rettelser i DAA 1893 s 536; 1897 s 488; 1906 s 484; 1911 s 565; 1915 s 595; 1923 s 548; 1936 s 123; 1939 s 118; 2015-17 s 661;

Oversigts-stamtavle: Benderup

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Benderup'perne.

Våben

Føres også af den svenske slægt Natt och Dag.
Næh, deres våben var og er tværdelt af guld og blåt.

Linierne til Stensballegård og Korterup (hedder nu Kvottrup) kunne lige så godt henregnes til en af de ovenanførte slægter Grim, Hase eller Passau.
Grim og Has (ikke Hase) var i Skåne. 'Passau' kaldes 'Passov' og var på Sjælland. Så ingen af dem er ret relevante for jyske lokaladelsslægter.

Navn

Slægten kunne tænkes at stamme fra landsbyen Binderup i Dalbyneder s, 15 km Ø f Mariager.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 732: Binderup.

Rettelse DAA 1915

Den handler om en Anders Jensen på s 488.
Den side er ikke i stamtavlen.
Der mangler årgang: DAA 1887 s 488, for det er en rettelse til en rettelse.

5 linier

1: Linien på Hvidsteen - s 41.
2: Linien på Steensballegård - s 41 nederst.
3: Linien på Korterup (nu: Kvottrup) - s 42.
4: Linen til Boddum - kommer ind med rettelserne 1897 og 1915.
5: Linien til Dyrby - kommer her forneden.

Linien på Hvidsten

s 41 (uden nr) Anders Benderup (-1428-) til Hvidsten
og Anders Benderup (-1469-1496-) til Hvidsten

1428 skøder han en gård til Mariager Kloster, 1476 mageskifter han med klosteret, 1478 er han tilstede på Viborg Landsting, 1496 er han til Julegilde.
Der er 70 år imellem, det er to mand. Hvis gården 1428 er en sjælegave til klosteret, har han vel ment at han stod med det ene ben i graven, så AB 1428 er vel farfar til AB (-1469-1496-). Næste generation synes at være født omkring 1475,

s 41 nr 1. Per Benderup (-1496-1504-)

Anført med spørgsmålstegn, dvs usikker søn af Anders.
Når han ikke var med sin 'far' og hans 3 sønner til Julelag 1496 hos Mourits (Gyldenstierne), er han næppe søn, men kan være bror.

Beseglede for Christen og Per Berg.
Berg-slægten havde Krustruplund ved Hjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 179: Krustruplund.

s 41 nr 2. Jep Andersen Benderup (-1496-1525-) til Hvidsten

Hans ene segl er bevaret 1514, og det andet 1521, men hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II Nr L.I.31-32.

(Rettelsen 1936) Jep fik låsebrev 1525 på gods i Bler, datteren Edel ligeså 1553.
Det må være i Blære s, Års hrd, 15 km SSV f Nibe, det er 45 km NV f Hvidsten.

s 41 nr a. Maren Jepsdatter Benderup (-1558-1573-) til Bigum Vestergård
gm Erik Juul (-1436-1443- før 1452) til Hedegård

1558 blev hun sagsøgt af Ide Munk (Lange) til Bigum Østergård, enke efter statholder rd Oluf Rosenkrantz. Ide havde et krav på hendes søster Edel.

Maren levede endnu 1565.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 528 nr II-9.

Og 25 maj 1573, hvor samme Ide Munk (Lange) får en ny dom over hende.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1033.

s 41 nr b. Edel Jepsdatter Benderup (-1537-1548/58)

Havde 1537 sag mod Erik Skram.
Det må vel være Erik Skram [m stige] (-1528-1568) til Hastrup, senere landsdommer, men det er ikke nævnt under ham.

1558 bliver Edels søster Maren sagsøgt af en der har et krav på Edel.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 528 nr II-9.
så da må Edel være død.

(Rettelsen 1936) Faderen Jep fik låsebrev 1525 på gods i Bler, Edel ligeså 1553.
Det må være i Blære s, Års hrd, 15 km SSV f Nibe, det er 45 km NV f Hvidsten.

Linien på Stensballegård

Linien udbygges i rettelsen 1897 med Mads, Knud, Mogens mfl i Assens (mlm Mariager og Hadsund).

Videre udbygning sker i:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderb, s 710 Stensballegd.
Kilde: Prange: Fru Johanne i Vindum - en studie over slægtskab mellem højadel og lavadel.
    I: Heraldisk Tidsskrift Bd.V, hefte 2, 1984. s 261 ff.
Kilde: Prange: En næsten ukendt kvinde i 1400-tallets Danmark. Johanne Hansdatter Podebusk og nogle af hendes kvindelige slægtninge.
    I: B.P. McGuire (red.): Mennesker i Danmarks og Europas middelalder, 1' udg 1986.
    Artiklen er ikke med i bogens 2' udgave 2001.
Kilde: Anders Bøgh: Haus Putbus, Dänemark, Pommern und Stralsund ca. 1350-1483.
    I: M Krieger et al: Staat und Staatlichkeit im Ostseeraum, Festschrift für Jens E. Olsen. ca 2011.

Rettelsen 1897: Mogens Knudsen (ikke Benderup men Hegedal) (-1497-1511-) i Assens
og bror Mads Knudsen (ikke Benderup men Hegedal) (-1497-1511-) i Assens
og 4 børn (-1520-1546-) af Mads

Da Mogen Knudsen 1508 fører Benderup-våbenet .... er han utvivlsom brodersøn af Tord Madsen ....
Mogens førte IKKE det kløvede våben i 1508!
I skjoldet ses en gående hjort, omskriften er ulæselig. Det er placeret under ubestemmelige våben - måske fordi det ikke stemmer med rettelsen?
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.63.
Det ligner så mere Staverskov eller Hegedal, geografisk er Hegedal nær på.
Ufatteligt at Thiset kan erklære at det er et Benderup-våben.
Og helt ufatteligt at han ikke rettede det i 1905 da han udgav seglene.
Det ligner altså videnskabelig uredelighed.
Mogens brugte samme signet 1504 i en bispen og bedste bygdemænds sag om Grevelund Mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.126.
Hermed falder Mogens og Mads og 4 Madsbørn i rettelsen, ud af slægten Benderup og vandrer over til Hegedal som hører hjemme i egnen omkring Mariager. Se bemærkninger Hegedal.

Tord pantsatte med sin hustrus .... samtykke en jord til Anders Munk.
Det er to jorde, og de er arv fra fra hans forældre. Det er AM til Brusgård.
Kilde: Repertorium 1486 nr 5846.

Savnes måske: Mathias Jepsen eller Nielsen (Benderup?) (- senest 1428)
gm Johanne Hansdatter (Podebusk) (-1420-1437- senest 1449) til Stensballegård og Vindum Overgård

Mathias ses i:
Kilde: DAA 1908: Putbus Podebusk. s 361
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderb, s 710 Stensballegd.
Det er usikkert om han er Nielsen eller Jepsen (Benderup). Se bemærkninger Putbus Podebusk.

Savnes måske: Abel Madsdatter (Benderup?) (- før 1449)
gm Timme Nielsen (Rosenkrantz) (-1433-1453- før 1457) til Stensballegård

Abels mand Timme holder 1449 skifte med hendes bror Hans, se lige nedenfor.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 679.
Kilde: DAA 1991-93: Rosenkrantz rettelser.

Savnes måske: Hans Mathiasen (Benderup?) (-1449-1468 - senest 1478) til Vindum Overgård
gm Berete Maltesdatter (Galskyt) (-1478-)

Hans Mathiasen til Vindum ses i Galskyt-tavlen, dog ikke som (Benderup).
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169.

1449 holdt han søskendeskifte med ovenstående Timme Nielsen (Rosenkrantz)
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 679.
Kilde: Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ 1449 nr 5652.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.
Når Hans har Johanne Podebusk's Vindum Overgård og er bror til Abel, er de børn af Johanne og Mads.

Savnes måske: Mads Hansen (Benderup) () - konstrueret
gm Kirsten Pedersdatter (-1486-)

Kirsten ses i rettelserne Benderup i DAA 1893 og DAA 1897.
Mads er konstrueret, som far til Tord Madsen (Benderup) i Skanderborg og Grenå.

Savnes måske: Johanne Hansdatter (Benderup?) (-1494-1511- senest 1515)
gm 'lange' Jens Hvas (-1492-1494- senest 1503) til Ormstrup

Johanne skrives 'af Vindum' i:
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 216.
Hun er ikke nævnt i Trap under Vindum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.

Savnes: Mette Hansdatter (Benderup) (-1534-1543?- senest 1537?) til Vindum
gm Hartvig Limbek (-1488-1519-) til Nebbe

Hun står i Limbek-tavlen som Mette Hansdatter til Vindum, og må jo så være datter af Hans Mathiassen (Benderup) til Vindum Overgård. Vindumgård indgår i skiftet 1546.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 266-67.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.

1536 solgte hun og sønnen Claus Limbek Nebbegård, her ses hun som Mette Hansdatter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1181: Nebbegård.

Om 1543 og 1537: Se bemærkninger Limbek, s 266-67 Hartvig.

s 41 (uden nr) Troels Jonsen (Benderup) (-1341-1361-) til Stensballe

Pantsatte 1341 gods i Skjern hrd.
Der kendes ikke noget Skjern hrd. Måske skal vi gætte på Gjern hrd?

s 42 nr 1. Jep Trugilsen (Benderup) (-1386-1411-) til Stensballe
gm Ghese NN (-1408-)

1405 var han medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Rettelsen 1911 nævner hans hustru Ghese.
Prange gør Ghese til en Podebusk.
Kilde: Prange, se ovenfor.

Rettelsen 1893 Tord Madsen (Benderup) (-1482-1505-) i Grenå

Hans segl er bevaret 1486 og 1487. Hvad beseglede han 1487?
Første felt er enten lodret skraveret meget groft, eller også delt lodret 3 gange.
Kilde: DAS II Nr L.I.28.

Linien på 'Korterup' (nu: Kvottrup)

Hovedgården Kvottrup omtales her dels som Kvottrup, dels som Korterup. Det er samme gård.

Litteratur:
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.

s 42 stamfar uden nr Jep Jensen (Benderup) (-1422-) til Tustrup

... mulig den Jep Jonsen der 1413 fik gods i Høfdelund af sin frænde hr Peder Mogensen.
Det er rd Peder Mogensen (Glob) (-1380-1436-), og 'Høfdelund' skal ligge i Horns hrd.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 132.
Det må være det Horns hrd der går fra Skagen til Frederikshavn, ikke det på Sjælland. Navnet Høfdelund kendes ikke mere, men der er 6 Hedelund'e i Horns hrd.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

s 42 uden nr (stamfars søn) Poul Jepsen (Benderup) ()

Om ham vides intet.
På tip-tipoldesøn Enevold Seefelds store epitafium i Solbjerg Kirke i Himmerland er hans hustru en bjælke-Munk.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Solbjerg.

s 42 nr 1. Jep Poulsen (Benderup) (-1467-1511-) til Kvottrup
gm Marine Nielsdatter (Benderup) () til Dyrby

Jep levede endnu 1511.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 704: Kvottrup.

Marine er datter af Niels Jepsen (-1430-) til Dyrby, som igen er søn af Jep Nielsen (-1401-1422-) til Dyrby. Dyrby ligger i Gassum s, lige NØ f Hvidsten. Deres hovedgård er næppe identisk med Dyrbygård (D Hovgård), som er oprettet 1847.
Jep er skrevet til Dyrby 1467, så da er de gift.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby.

På tip-tipoldesøn Enevold Seefelds store epitafium i Solbjerg Kirke i Himmerland er Marine en Krabbe og hendes mor er en Blik.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Solbjerg.
Det skal man ikke lade sig forvirre af, for:

Niels Jepsen i Dyrby medbeseglede som søstersøn for Jep Hegedal, 1430 (14 feb).
Kilde: Repertorium 1430 nr 6433.
Om hans våben henvises til DAS II nr M.71.
Her har vi skjoldet, men teksten findes under nr M.68 !
Seglet er brækket, men skjoldet er forneden kløvet: Benderup.
Så her har vi den fjerde linie af Benderup: Dyrby-linien. Den ser vi nærmere på nedenfor.

s 42 nr b. Inger Jepsdatter (Benderup) i Suldrup (-1559)
g1m Anders Bertel?sen (Hørby) ()
g2m Just Mortensen (-1487-1520 - før 1556) bonde i Suldrup, sandemand

Suldrup ligger 15 km S f Nibe, det er 35 km NV f Kvottrup.

Inger død jan-mar 1559: Arvingerne sælger 2 apr 1559 arvegods efter hustru Inger i Suldrup, som er død dette år.
En af arvingerne er Bertel Andersen (Hørby) - hendes søn, han køber de øvrige ud af det adelsgods hun efterlader, som de ikke kan arve iflg loven.
Inger g2 med Just Mortensen, bonde i Suldrup.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.
Heri talrige henvisninger til artikler om den uadelige efterslægt.

s 42 nr 1) Niels Mouridsen (Benderup) (-1546-1505) til Kvottrup

Hans første segl er bevaret 2 gange i 1558, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr L.I.33. (Hans andet segl er nr 34).

1551 mageskiftede han og søskende med deres søskendebarn Christen Steen til Hovedstrup.
Christen er fætter til Nielses mor.
Samme år er der udmeldt 12 mænd til at sørge for skifte efter Henrik Steen og Knud Steen, her nævnes Niels og søskende som arvinger. Knud er Nielses morfar, Henrik er Christens far. Så mageskiftet handler vel om arvegodset.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 437. under Knud.

s 42 nr a) Else Nielsdatter (Benderup) (-1580- før 1642) til Tustrup
gm Christopher Lauridsen (Seefeld) (1543-1612) til Refsnæs

Axel Urne har i 1600-tallet lavet en tavle over 16 aner for Else Nielsdatter (Benderup) (-1580-) til Tustrup.
Det er en anden tavle end den Thiset nævner.
Kilde: C Behrend -> Kgl bibl håndskriftsaml, Thotts samling i kvart nr 1888.

Skifte efter hende holdtes 1642.
Både Else og Christopher er begravet i Nr Kongerslev Kirke.
Kilde: DAA 1014 Seefeld. s 457.

s 43 nr 3. Vogn Poulsen (Benderup) (-1496-1524-) til Støttrup

Han må være omkring 25 år yngre end brødrene, så faderen var vel gift 2 gange.

1524 skrives han til Støttrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1222: Støttrup.

Støttrup ligger 4 km V f Havbro. Mette Jepsdatter Benderup af Hvidsten-linien er gm Peder Munk til Havbro. Vogns bror Jep Poulsen har også forbindelse til Hvidsten, så måske hører både Kvottrupperne og Støttrupperne ganske enkelt til den linie?

s 43 nr a. Poul Vognsen (Benderup) (-1543-1583-) til Støttrup, Rugtved og Skovbo
gm Anne Hansdatter (Stygge af Rugtved) (-1577-)

Gm Anne Hansdatter.
Hun ses i DAA 1921: Stygge [af Rugtved]. s 556.

Rettelsen 1897: 1574 holdt han skifte med Laurids Bertelsen (Hørby) til Vesterris, og fik 'Skovsbo', han havde en søster der var mor til Christopher, Hans og Jørgen Lauridsen.
Der står at damen var søster til Laurids, men børnenes patronymer peger på at hun var Pouls søster og havde været gift med Laurids Bertelsen, og dermed at skiftet var efter hendes og Pouls forældre.
Imidlertid optræder de i stamtavlen Vognsen [af Stenshede] som linie E, hvor Laurids er blevet til Lasse Godskesen (Vognsen).
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 105-06.
Her er noget sammenblanding!
En kilde til det skifte savnes!
Især da det ikke er nævnt i Hørby-tavlen i DAA 1898, altså året efter.

Skovbo ligger i Valsgård s, lige N f Mariager Fjord. Den er Hørby-arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1142: Skovbo.
Det må være den 'Skovsbro' der nævnes 1577, og 'Skovsbjerg' 1580.

Skiftet ser mystisk ud, for Pouls bror Jens Vognsen (Benderup) (-1583-) nævnes ikke. Skovbo er Hørby-gods, hvis de skifter efter Pouls og søsterens forældre, skulle det være Benderup-gods der var i spil.

1576 blev Poul afkrævet Rugtved af Otte Eriksen (Banner) til Asdal. Den havde Poul fået med sin hustru. Hendes far Hans Eilersen Jyde (Stygge af Rugtved) havde 1544 købt den af kronen. Poul må afgive den til Otte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.
Her savnes en forklaring.

Poul og Anne har skænket kalkmalerier til Farsø kirke, de blev fundet 1904 men overkalket igen. Der var stumper af våbenskjolde Benderup og Bildt (hendes mødrende).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1220: Farstrup.

s 43 uden nr Vogn Poulsen (Benderup) (-1577-1580-) til Støttrup
gm Inger (Dyre) (-1579-1581-)

På sønnens ligsten (se rettelsen 2015-17) er Ingers våben: Dyre.
Kilde: DAA 2015-17: Rettelse Benderup.
Hun må være datter af Claus Iversen Dyre til Sø, se bemærkninger Dyre, nederst under Savnede.

s 43 nr c. Jens Vognsen (Benderup) (-1583-)

Jens Vognsen beseglede med Benderupvåben sammen med Poul Vognsen (Benderup) i Hobro 3 nov 1583.
Kilde: DAS II Nr L.I.38.
Det er forunderligt at han ikke ses før, de to er gamle mænd.
Og det er endnu mere forunderligt at han ikke deltog i skiftet 1574 med Poul og Laurids Hørby.
Guv' om han brugte Vognsen som slægtsnavn i stedet for som patronym?

Linien til Boddum

(Dette er ikke en overskrift i stamtavlen)
Linien kommer ind med rettelserne 1897 og 1915.
Der ses brødrene:

Anders Jensen (Benderup) (-1344-) af el til Boddum
og Ivar Jensen (Benderup) (- før 1345) af el til Boddum

I Trap er det 1348 i stedet for 1345.

Ivar Eriksen (-1457-) af el til Boddum

Han ses i Trap. Om han er tipoldesøn af Ivar Jensen - eller bare er bispens lensmand på Boddum Bisgård - det er ganske åbent.

Boddum Bisgård var - som navnet siger - bispegård, men hvornår den blev det ved vi ikke.
Foruden Boddum Bisgård, er der et voldsted i Brokær enge af en gammel borg (motte).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 667-68: Boddum Bisgård og Brokær Enge.
Jeg vil gætte på at Motten er Bispegårdens forgænger, men mere end et gæt er det ikke.

Linien til Dyrby

Denne linie er introduceret ovenfor: Kvottrup s 42 nr 1. Jep Poulsen. Hans svigerfar fører Benderup-våben.
Linien rummer 4 personer.

Stamtavle:

  
Jep Nielsen (Benderup). Herremand til Dyrby i NØ-Jylland. Født caca 1380 (anslået). Lever 1401 (Trap). Lever 1422 (Trap). Dyrby ligger i Gassum s i Nørhald hrd, få km fra Hvidsteen. Jeps gård er næppe identisk med den Dyrbygård eller Dyrby Hovgård, der samles 1847. (Note 1) Gift med NN (Hegedal). Født ca 1385 (anslået). Sønnen Niels Jepsen (Benderup) til Dyrby er 1430 (14 feb) søstersøn til Jep Hegedal, så her er Jeps søster og Nielses mor. (Note 2) Far: NN Hegedal. Adelsmand i NØ-Jylland - ukendt Født ca 1350 (anslået). (Note 3) | | +-Niels Jepsen (Benderup). Herremand til Dyrby i NØ-Jylland. Født caca 1410 (anslået). Lever 1430 (Trap). (Note 4) 1430 (14 feb) medbesegler han et pantebrev for Jep Hegedal, som kalder ham søstersøn. Her hans segl bevaret. (Note 5) Kilde: Repertorium henviser om seglet til DAS II nr M.71, hvor seglet er brækket men skjoldet forneden er kløvet, dvs Benderup. Men teksten findes under nr M.68 !! (Note 6) På tip-tipoldesøn Enevold Seefelds store epitafium i Solbjerg Kirke i Himmerland er han en Krabbe og hans hustru en Blik. (Note 7) Det skal man så ikke lade sig forvirre af. | | +-Else Nielsdatter (Benderup). | Frue til Dyrby i NØ-Jylland. | Født ca 1430 (anslået). (Note 8) | | Gift senest 1467 (Trap) med | Anders Christiernsen. | Herremand til ½ Dyrby i NØ-Jylland. | Født caca 1430 (anslået). | Lever 1467 (Trap). | | +-Marine Nielsdatter (Benderup). Frue til Dyrby i NØ-Jylland. Født ca 1445 (anslået). Lever vist 1488 (DAA 1888). 1488 havde hun arvet gods i Tørslev i Rougsø hrd, Ø f Randers Fjord. I Axels Urnes optegnelser om Viffert Seefelds aner, kaldes hun Marine Christensdatter Krabbe af Gjessingholm. (Note 10) På tipoldebarnet Enevold Seefelds epitafium i Solbjerg Kirke i Hellum hrd i Himmerland, er hendes våben Krabbe. (Note 11) Der kendes imidlertid ingen Krabbe'r i omegnen. Og far Niels Jepsen (Benderup)s segl i 1430 viser at det er noget vrøvl. (Note 12) Gift senest 1467 (Trap) med Jep Poulsen (Benderup). Adelsmand af Kvottrup og ½ Dyrby i NØ-Jylland. Født ca 1445 (anslået). Lever 1467 (Trap). Lever 1488 (DAA 1888). Lever 1511 (Trap). Se ovenfor s 42 nr 1. Jep Poulsen (Benderup) (-1467-1511-) til Kvottrup Noter og kilder: 1) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby. 2) Repertorium 1430 nr 6433. 3) Repertorium 1430 nr 6433. 4) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby. 5) Repertorium 1430 nr 6433. 6) A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.68 og M.71. 7) gravstenogepitafier.dk > Solbjerg. 8) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby. 10) Danmarks Adels Aarbog 1888: Benderup. s 42. 11) gravstenogepitafier.dk > Solbjerg. 12) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 823-40: Rougsø hrd. Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1887 Benkestok

Vaaben Benkestok våben. Hos Raneke er farverne modsatte. Norsk uradel (-1399-1628-). Ikke i DK. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1887 s 42
Rettelser i DAA 1891 s 480; 1893 s 533; 1901 s 536; 1906 s 483;

Litteratur

I Personalhistorisk Tidsskrift 1889 s 124-41 har EA Thomle en grundig gennemgang af stamtavlen. Så vidt jeg kan se er det ikke alle hans rettelser der er medtaget i DAA 1891.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1937 Benzon

Stamtavle i DAA 1937 s 3
Rettelser i DAA 1938 s 143; 1944 s 113; 1947 s 106; 1955 s 119; 1967 s 21;

Litteratur

Slægtens uadelige forfædre i Randers og Ribe korrigeres her:

    Ejnar C Larsen:
    Slægterne Benzon og Hauchs rødder i Ribe.
    Slægten nr 10. 1994.
    Genoptrykt i: Slægten - gemmesider fra nr 1-10.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1909 Berildsen

Vaaben Berildsen våben. Våbenfællesskab med Pøiske, Vendelbo mfl og med Mormand som de måske er i slægt med. Fynsk uradel, kendt (-1504-1591-). K: DAA 1909.

Stamtavle i DAA 1909 s 382

Generelt

Denne fynske slægt på 15 medlemmer har sin stamtavle gemt ind under Pøiske på Lolland. De er måske i familie med Mormand, i hvert fald bruger de samme våben: Hovedet af en mormand eller neger. De halve af personerne var Berildssønner og -døtre, nogle andre - men ikke alle - brugte Berildsen som slægtsnavn.
Kilde: DAA 1909 s 382-94.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1946 Bielke

Vaaben Bielke våben: 2 blå bjælker i sølv (hvidt). Det er måske nedarvet fra Hvide'rne. Den danske slægt Bielke var skånsk uradel med en gren i Norge, kendt fra 1459, sidste mand død 1860. En adlet gren 1817/25 lever vist endnu i Deutschland.

Vaaben Bielke våben (variant). Alt fra 2 til 6 delinger (3 til 7 striber) er set. Skånsk uradel.

Vaaben Bielke våben (variant): 3 blå bjælker i sølv (hvidt). Skånsk uradel.

Revideret stamtavle i DAA 1946 s 3
Rettelser i DAA 1952 s 75; 1955 s 121; 1958-59 s 60; 1974-75 s 26;
(Gammel stamtavle i DAA 1887 s 60
Rettelser i DAA 1888 s 449; 1891 s 480; 1893 s 533; 1897 s 486; 1901 s 536; 1906 s 483; 1911 s 564; 1923 s 548; 1934 s 275; 1938 s 133; 1939 s 118; 1940 s 167; 1941 s 115; 1944 s 106; )

Våben

(Indledningen midti): Joseph Andersen til Gyllinge i Onsø herred, der i 1459 fører det 5 gange delte skjold...
'Gyllinge' er Gyllarp i Onsjö hrd. Skjoldet er ikke delt (dvs delt lodret) men tværdelt.

I gen 2 har Tilluf Josephsen (Bielke) også 5 tværdelinger
I gen 3 har Henrik Mogensen (Bielke) 6 tværdelinger (3 bjælker)
Hans bror Godske Mogensen ligeså.
Kilde: DAS II nr L.VII.1-4.

Uplacerede

s 4 skriver Bobé at stamtavlen 1887 nu er forældet.
Gid det var så vel. De uplacerede er oversprunget.
s 72 (i DAA 1887) ses:
- Hans - han er behandlet her nederst.
- Laurents Jepsen medbeseglede 1446 i Jönköping for rd Eggert Krummedige. Han førte to bjælker i skjoldet.
- Antonius (Ginkelberg) var 1513 provst i Børglum og førte også de to bjælker.

Fejlplaceret gammel rettelse

En rettelse i DAA 1934 s 275 til Bielke-tavlen, gælder stamtavlen Falster, og den er stadig aktuel. Når den er placeret her under Bielke, må det skyldes redaktør Louis Bobés helt særlige ordenssans.

Stamtavlen

s 5 gen 2 nr 5. Bente ?sdatter (Bielke) ()
gm Jacob Myre [af Bornholm] (-1533-1536-) til Hunnestad i S-Skåne

Bente til Hammerstad.
Det er et stort gods langt oppe i Sverige.
Slægten Myre [af Bornholm] havde Hunnestad i Ljunits hrd i Skåne V f Ystad.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 402: Myre [Bornholm].
-> DAA 1901: Myre [af Bornholm].

Jens med stjerne i skjoldet.
Nej han hørte ikke til slægten Kyrning-Myre, men til Myre [af Bornholm] med 3 myrer.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 402: Myre [Bornholm].
-> DAA 1901: Myre [af Bornholm].

Bobé slog ikke op i indgiftedes stamtavler.

Bente er fejlplaceret, hun hører ikke til generation 2 men 3.
Hendes søn Jens Myre (- faldt 1565) var gm Johanne Andersdatter (Hvittenstiern), Johanne's bror Erik Andersen (Hvittenstiern) (-1566) var gm Lucie Jensdatter Bielke (-1566), hun ses i gen 4 nr IV-6 på s 9.
Hvem Bente så er datter af, er ikke opklaret.

s 6 gen 3 nr I-2 Henrik Mogensen (Bielke) (-1486-)

Henning Mogensen.
Thiset læste Henrik, både i brevet og i seglet.
Kilde: DAS II nr LVII.2

s 6 gen 3 nr I-4 Godske Mogensen (Bielke) (-1484-1508) til Lidemarkgård

Medbeseglede Herman Pors' førnævnte brev af 1501
Det ses under hans farbror Anders Josephsen s 5 gen 2 nr 1, men dér er det et kongebrev.

s 7 gen 3 nr III Jens Tillufsen (Bielke) (-1534-1559)
gm Lucie Nielsdatter (Gyldenløve) (-1555) til Austråt

Lucie druknet i Søvdefjorden.
Hun druknede sammen med sin mor.
Kilde: DAA 1895: Gyldenløve [af Norge] s 196.
Staves idag Syvdefjorden. Den er en gren af Rovdefjorden i Sunnmøre, den ligger 45 km SV f Ålesund, ca 200 km NNØ f Bergen.

s 8 gen 4 nr III-2 Anne Mogensdatter Bielke (-1594-1598?-)
gm Axel Nielsen Kruchow (-1525-1558-) til Årslevgård
han g1m A(lhed) Eilersdatter Friis () til Årslevgård

Axel g2 m NN Eilersdatter Friis til Årslevgård.
Hun er en Friis [af Hesselager].
A Friis'es forbogstaver AF ses på ligstenen i Svendborg Vor Frue.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
Kilde: Selvsyn og Foto. Steen Thomsen.
Hun er hans første hustru ikke anden,
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager] (3 egern). s 65.
Anne Bielke efterlever ham med op til 40 år.
(Bobés omhyggelighed).

Deres datter Mette lagde 1598 ligsten (flise) over sin far og hans første hustru A Friis.
Kilde: Nationalmuseet. Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
Kilde: Selvsyn og Foto. Steen Thomsen.
Når den ikke omfatter Anne Bielke, må hun vel endnu være i live?
Anne Mogensdatter Bielke (-1594-) kendes kun 1594, er hun da skrevet som enke efter denne Axel?
Eller er børnene Alheds??
Kildehenvisingen til 1594 er: ib. 1594, 251.
'ib.' = ibidem = samme sted peger tilbage på foregående henvisning, som er A. Petersen: Vallø og omegn. Tidligere ses K.Reg = Danske Kancelliregistranter og K.Brb Kancelliets Brevbøger.

s 8 gen 4 nr III-5 Anders Bielke (-1580-1589) til Bellinge

Anders Bielke dræbt 5 apr 1588, begravet 24 maj.
Det må være 1589. Der er tingsvidne fra Sallinge hrds ting 22 apr 1589 og dom i Kongens Retterting 31 jul 1590.
Kampen er nøje beskrevet i dommen.
Anders blev dræbt i nødværge.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 632.

s 9 gen 4 nr IV-3 Vivike Jensdatter Bielke (-1566)
gm Erik Andersen (Hvittenstiern) (-1566)
og nr IV-6 Lucie Jensdatter Bielke () - hun udgår

I PHT 1885 i den store folde-ud-tavle hedder hun Vivike (Lucie?) Bjelke, og er gm Erik Andersen (Hvittenstiern). Her i Bielke-tavlen er hun blevet til to damer (ligeså i den gamle tavle i DAA 1887).
Erik og hustru har en datter Lucie - gm Knud Pedersen (Maaneskiold) - og Erik og hustruen døde af pest i 1566 før 15 feb.
Kilde: DAA 1898 Hvittenstiern.
Når en datter har samme navn som sin mor, er det i reglen fordi moderen døde i barselseng, før datterens dåb. Det er næppe tilfældet her, når de døde af pest.
'Søstrene's mor var Lucie Nielsdatter (Gyldenløve i Norge), det er usandsynligt med 3 Lucie'r i træk, datter efter mor, mens det er helt standard med ældste datter opkaldt efter sin mormor.
Dermed er det mest sandsynligt at Eriks hustru faktisk hed Vivike og at 'Lucie?' er en sammenblanding med moderen og datteren.
Ergo udgår nr IV-6 Lucie og manden flyttes til nr IV-3 Vivike.

s 9 gen 5 nr I-2 Frederik Godske (Bielke) (-1555-1610) til Lidemark
gm Birgitte Jensdatter Baad [af Fyn] (-1630)
hun g2m Peder Galt (1584-1644) viceadmiral

Peder Galt skrevet til Ingelstad.
Den mistede hans far ved udpantning.

Peder Galt født 27 jul 1564.
27 jul 1584.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 178.

Den nyere slægt

s 14-15 gen 2 nr 1 Ove Bielke (1611-1674) til Austråt mm
g3m Helvig Lindenov (1635-1678)

Ove født 26 okt 1611.
Tidligere stamtavler havde 15 okt.
Der ikke kildehenvisning. Dermed er det usikkert om det er alvor eller en fejlskrivning.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 387 nr I-71.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 125.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 282.

Helvig Lindenov født 8 apr 1635.
Tidligere stamtavler havde 30 mar.
Der ikke kildehenvisning, og der er ikke lavet en rettelse til Lindenov-tavlen. Dermed er det usikkert om det er alvor eller en fejlskrivning ad modum Bobé.
Kilde: Som lige ovenfor.

s 15-16 gen 2 nr 5 Christian Bielke (1616-1642)

Trolovet med Kirsten Urne, gift med Ove Juel.
Christian var ikke gift med Ove Juel, den mulighed foreligger først 3½ sekler senere.
Kirsten Frederiksdatter Urne var derefter trolovet m Christian Sparre [af Sjælland] (-1646-1558) til Sparresholm, trolovelsen hævet, og så gm Ove JUUL ikke Juel (1615-1686).
Det var Bobé og hans omhu.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 487.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 510.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 535-36 nr III-48.

Savnede

Savnes: Hans Madsen (Bielke?) (-1468-1477- vel før 1481) af Egsmose på Fyn
gm NN Nielsdatter (Algudsen) ()
og datter Alhed Hansdatter (Bielke?) ()
gm Otte Skinkel (-1487-1511-1513-) til Lammehave på Fyn

De står i den gamle stamtavle, uplaceret i slægten og derfor under tavlen.
Kilde: DAA 1887: Bielke (gl stamtavle). s 72

Alheds far Hans var jævnaldrende med Bielke'ernes stamfar Joseph Andersen (Bielke). Navnet Hans kendes ikke i slægten før ind i 1600-tallet.

Egsmose ligger i Gudme s, her boede 1477 en Hans Mattisen. 1481 boede der en bonde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a. s 866: Egsmose.
Afstanden Egsmose-Lammehave er 20 km i luftlinie.

Hanses forgænger på Egsmose var Mattis Fredbjørnsen (-1441-1461-) som beseglede med en lilje, og derfor regnes som en lilje-Skinkel, omend hans forældre ikke kendes.
Hans beseglede med to bjælker i skjoldet og to horn på hjelmen, bevaret 1468 og 1477. Thiset nævner dem begge, men grundet deres forskellige våben, vil han ikke gøre dem til far og søn.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 449.
Kilde: DAS II nr F.XII.16.
Kilde: DAS II nr L.VII.14-15.

I den gamle tavle ses at hun iflg slægtebøger var datter af Hans Bielke til Egemosegård og Anne, datter af Niels Bild til Ravnholt.
Det sidste stemmer ikke, Niels Bild (-1503-1540) til Ravnholt er 2 generationer yngre end Alhed, og ejerne til Ravnholt kendes ikke fra 1372 til Niels 1504, ligesom Nielses far og farfar er usikre. Anne Nielsdatter Bild var iøvrigt gm Hans Poulsen (lilje-SKinkel) (-1535-1555) til Gerskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 915: Ravnholt.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70.

Alheds søn Jørgen Skinkel har ligsten i Ringe Kirke, han døde 1560. Her har Alhed de to bjælker, der er også våben for Brockenhuus og Algudsen.
Kilde: Abildgaard nr 386.
Algudsen-tavlen har en rettelse 1891, hvor Niels Jepsen (Algudsen) (-1391-1438-) får en datter som er er mor til Hans Madsen (Bielke?) 1465.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.
Det viser at de to våben er ombyttet, så Brockenhusens mor skal være en Bild. Hanses svigerforældre er så Johan Brockenhuus (-1438-1466-) landsdommer til Volderslev og Tove Jacobsdatter (Bild) () som slægtebøgerne skriver til Ravnholt.
Kilde: DAA Brockenhuus. s 4.
Kilde: DAA Bild. s 66.

1465 medbeseglede Hans Madsen skifte på (Trolle)-Ljungby i NØ-Skåne efter Peder Jepsen Bille (-1428-1444/50).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

1466 var Hans med på et mindre møde i Kongens Retterting i Søsum ved København, hvor et tingsvidne blev læst.
Her var han sammen med Kjeld Nielsen (Algudsen) rigskansler (morbror).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1466 nr 2179.

1468 (30 jan) var Hans Madsen (Bielke?) fuldmægtig for enken Karine til Bälteberga og på hendes vegne skulle han skøde hendes modersøsterdatter jomfr Dorothea 3 gårde i Odarslöv s i Torna hrd (5 km NØ f Lund). Her betegnes han som Keld Nielsens søstersøn.
Hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2376.

Betegnelsen 'Kjeld Nielsens søstersøn' kan kun forstås af andre nære familiemedlemmer, så beslægtede må de være alle tre.

Kjeld Nielsen er (Algudsen) og jfr Dorothea hans datter. Hun bliver før 1484 gm Christiern van Hafn (-1484-1503/04)
Kilde: DAA 1884: Algudsen. s 23.

Dermed er Dorothea og Hans Madsen (Bielke?) fætter og kusine.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.

Dorotheas mor er Birgitte Bille (- før 1465), datter af ovennævnte Peder Jepsen Bille.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-65.

Så skulle ovennævnte enke Karines mor være en Pedersdatter Bille. Hun ses ikke i skiftet efter Peder Bille. Så måske har Karines mor fået sin arv, før skiftet 1565 blev afholdt? Hans Madsen (Bielke?) medbeseglede skiftet, måske på Karines mors vegne? Hans er hendes nieces fætter.

1468 (9 apr) deltog han i et møde i Kongens Retterting i Roskilde, igen sammen med Kjeld Nielsen (Algudsen) rigskansleren (morbror).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2403.

1476 (7 aug) er han måske den Hans Madsen, der kræver en 'Juls jord' i Simmerbølle på Langeland, den ligger til kirken i Rudkøbing.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1476 nr 3888.

1477 (18 feb) medbeseglede han et pantebrev i Odense, panthaver er Oluf Jensen (Blaa) til Svalebøllegård på Langeland.
Her er han skrevet til Egsmose, og hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 3993.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1919 Bierman von Ehrenschild (Ehrenskild) - ikke adelig

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1679. Det bliver man ikke adelig af.
Når Bobé alligevel har optaget stamtavlen i Adelsaarbogen, har han ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 328.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Bild - med lidt Hase og Brun

Vaaben Bild våben. Våben for den fynske gren af slægten Bild. Uradel nok fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622/56.

Vaaben (Bild) og Strangesen våben. Våben for den jyske gren af slægten Bild og Strangesen, enkelte brugte slægtsnavnet Strangesen, men ikke Bild. Uradel fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622/56.

Stamtavle i DAA 1888 s 58
Rettelser i DAA 1891 s 484; 1893 s 536; 1896 s 185; 1897 s 488; 1901 s 539; 1906 s 485; 1911 s 565; 1915 s 594; 1923 s 548; 1935 s 141; 1944 s 107; 1953 s 38; 2015-17 s 661;

Oversigts-stamtavle: Bild

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Stor slægt

Slægten Bild er stor - omkring 130 personer - og der er 11 omfangsrige sæt rettelser til stamtavlen. Det er ikke særligt overskueligt, oversigts-stamtavlen hjælper forhåbentligt på det.

Strangesen - Hase - Brun - Legl/Leigel

De få jyske medlemmer der brugte Strangesen som slægtsnavn, er behandlet i stamtavlen, mine bemærkninger kommer på tilsvarende plads.

Den gren af (Bild) som brugte navnet Hase er behandlet her langt nede, selvom DAA har den under Hase.

Nogle få Brun'er er inkluderet, se længere nede. Dér bliver slægterne Brun [II] og [III] nedlagt, og begge mænd inkluderet i linien Bild på Fyn.

I NDA under slægten Legl i Jylland, ses at den slægt nok hører til slægten Bild, idet skjoldet er tværdelt. Første og sidste mand er: Johan Legl 1314 og Bo Legl 1374 til Stenalt. Om der er flere vides ikke, heller ikke hvor i Jylland de var.
Seglene ses ikke i DAS I.
I Trap ses årstallet som 1375 og navnet som Leigel.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 836-37 Stenalt.
1374 er april 1375.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1375 side 292.

Indhold

Bemærkningerne her er heller ikke særligt overskuelige, der er følgende afsnit:
    Litteratur
    Indledningen (s 58-63)
    Stamtavlen (ældste del s 63-69)
    Den nyere slægt Strangesen (s 69-70)
    Den nyere slægt Bild (s 70-72)
    Uplacerede (s 72-74)
    Bild'er der introduceres i rettelserne
    Grenen (Bild) kaldet Hase (DAA 1896 s 186-87)
    Savnes
    Savnes i grenen Hase (Bild)
    Uadelige Hase'r

Litteratur

    Personalhistorisk Tidsskrift 1993:
    Sigvard Mahler Dam:
    Strangesønnerne.
Mahler Dam føjer adskillige tidligere generationer til stamtavlen, tilbage til Skammel der bor sig nør i Thy og indleder folkevisen om Ebbe Skammelsen. Han står også i slægtebøgerne og i DAAs indledning s 63.
Mahler Dam tilføjer adskillige personer og rykker andre omkring. Der er generelt ikke mange argumenter eller kildebelæg til de ændringer. Enkelte af DAAs rettelser er forbigået (fx Peder Ottesen (-1419-), der i DAA 1891 bliver Andersen).
De fynske linier (Tue-linien og Hellerup/Ravnholt-linien) bliver samlet og Brun lagt til, det ser rimeligt ud.
Niels Ebbesen og hans brødre får ny far - det ser også rimeligt ud.
Mahler Dam tilføjer som sagt adskillige personer til slægten, tildels med varianter af det tværdelte våben, nogle med en del usikkerhed.
Flere detaljer (bla om Tangå på Fyn) annuleres af Trap, som Mahler Dam ikke har brugt. Andre annuleres af den nye tavle Skjalm Hvides Efterslægt i DAA 2009-11.
Artiklen slutter med 6 oversigts-stamtavler, her er nogle af usikkerhederne markeret, men ikke alle.
Jeg medtager kun enkelte bemærkninger til artiklen, og kun de rimeligt sikre tilføjelser og ændringer til stamtavlen.

Indledningen (s 58-63)

s 60-61 om Bild Pedersen og våben-anetavler

Nederst s 60 refereres ligstenen i Ulbølle for Knud Ottesen Hvide (-1537) til Rødkilde og Kirsten Tidemand (-1567), hendes mor er Karen Bildsdatter (Bild) (-1487-). Der står at der er 'hosføjede bogstaver'.
Efter Abildgaards tegning er der ingen bogstaver.
Kilde: Abildgaard nr 376.
De er indridset senere af en 'Olga fortolker', og jeg vil ikke tillægge dem så voldsomt stor kildeværdi.
Kilde: ST Selvsyn okt 2017.

s 61 om ligsten i Åstrup på Fyn

Midt på s 61 refereres en ligsten i Åstrup med våben-anetavler for Claus Eriksen (Ravensberg) (-1541) til Kindholm og Susanne Eilersdatter Bølle (-1569), og våbnene sammenlignes med en anden sten sammesteds for Susanne og hendes anden mand Jacob Brockenhuus (1521-1577).
På den første sten er der kun 2 våben for Claus (Ravensberg), ingen for Susanne, så nogen sammenligning er ikke mulig.
Kilde: Abildgaard nr 372, den anden sten ses som nr 373.
Dette eksempel viser klart, at Thisets materiale om våben-anetavler var af ret tvivlsom kvalitet.

Stamtavlen (ældste del s 63-69)

s 63 nr 1. Strange Esgesen (Bild) (-1314-1326-)

Angives i slægtebøger gm Ellen Limbek Henriksdatter.
Stamtavlen Limbek begynder et halvt århundrede senere.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 263.
Slægtebogsfruerne havde forkærlighed for slægterne Limbek og Juel, når de konstruerede ukendte fruer, så der er ikke meget grund til at tro på denne Ellen.

s 63 nr a. rd Ebbe Strangesen (Bild) () - udgår

Som kun kendes fra slægtebøgerne.
Der er desværre ikke plads til ham kronologisk. Hans 'far' Strange Esgesen (-1314-1326-) kan ikke være farfar til Niels Ebbesen og brødre (-1337-1367-). Mahler Dam har givet Niels og brødre en ny far, se nedenfor under Uplacerede: Mogens Aagesen s 73 og bror Ebbe.

s 63-64 nr a) rd Ebbe Strangesen (Bild) (- før 1376) til Rolstrup
gm Elne NN (-1376-1408-)

Hans enke Elne solgte Rolstrup 18 jan 1407,
Næh, den dato er der tingsvidne om at det skete tidligere.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/07-008.html

Elne, rd Ebbes enke ses 1376, 1389, (1407), 1408.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 739 Jølby, s 509 Rolstrup, s 564 Nebel.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1407 nr 12 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/07-008.html
Kilde: Danmarks Riges Breve 1408 nr 273 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-011.html

s 64 nr c) rd Niels/Jens Strangesen (Bild) (-1389-1423) til Nordentoft
g1m Barbara Bosdatter (Høg) (- før 1408)
g2 senest 1408 med Mette Pedersdatter (Peder Nielsens slægt) (-1408-) til Smerupgård i Thy
g3m Ingeborg Folradsdatter (Dosenrode) (-1424-1440)

1405 var han - som ridder - medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Kilde: DRB nr 14050224001.

1407, den 7 feb medbeseglede han i Helsingborg - som ridder - skiftet efter Merete (Dudde) gm Abraham Brodersen (Baad).
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14070207001.

1408 (11 feb) skødede han med sin frue en stor del af deres gods i Thy og på Mors til kronen (herunder Smerupgård), men beholdt det som len på livstid. Godset havde tidligere været kronens,
[og han havde vel taget det til sig i den lovløse tid].
Dagen efter blev han lensmand på Ørum i Thy.
Kilde: Danmarks Riges Breve.
Smerupgård havde hans anden hustru Mette fra sin far.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 678 Smerupgård.
Så Niels og Mette er gift senest 1408, og første hustru Barbara død noget før.
Hans 3' hustru Ingeborg (Dosenrode) ligger også begravet i Vestervig Kirke med fælles ligsten. Her står at hun var datter af Folrad Dosenrode, og at hun døde i 1440.
Stenen hører stilmæssigt til okring 1480.
Kilde: Abildgaard nr 427.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted s 651-52 Vestervig K.
Kilde: DAA 1943: Dosenrode s 35.

Niels har en søn rd Strange Nielsen (-1440-1490). Han må være af tredje ægteskab når han dør så sent. Efter opkaldereglerne burde han være førstefødte søn. Se lige nedenfor.

Savnes: Strange Nielsen (Bild) (-1402-1407- før 1427) på Mors

1402 medbeseglede han en sjælegave til Dueholm Kloster.

1407 Medudsteder af vidne om Elne - enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild) - hendes sjælegave til Dueholm Kloster.

1427 nævnt som afdød testator, der var sager om testamentet og Anders Nielsen (næppe Bomøve Lange, men bror) lovede da Dueholm Kloster,
at han og hans arvinger ville afstå fra arv og trække sig fra sagerne.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 105, s 65 og nr 171 s 107-08 og nr 84 s 50-51.
Hvoraf vi kan slutte at Strange døde uden levendefødte børn, og sandsynligvis at hans hel- og halv-søskende har været uenige i det han har testamenteret til klosteret. Testamentet ses ikke i Dueholms Diplomatarium, heraf kan vi måske slutte at hans familie vandt sagerne.
Han døde tidligt nok til at blive opkaldt i en lillebror.

Savnes: Anders Nielsen (Bild) (-1424-1427-1430-) til Ørding på Mors

Han står i stamtavlen Lange blandt brødrene Bomøve, men han er ikke en Bomøve, han er arving til ovenstående Strange Nielsen.
Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, s 243.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 243.

Savnes: Peder Nielsen (Bild) (-1407-1430-) til Ørding på Mors

Peder Nielsen er et meget almindeligt navn. Denne mand udskilles fra Peder Nielsen Bomøve.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 243.

Han er storebror til ovenstående Anders, de har begge gods i Ørding, og ses sammen 1424-1427-1430.
Deres bror rd Jens er også skrevet til Ørding, og bliver tilflyttet fra et andet sted i Bild-tavlen, se her nedenfor s 68 nr c) .

1407 medbeseglede han - sammen med Strange Nielsen - da Elene enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild) skødede Rolstrup til Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 171 s 107-08.

1415 skødede Peder Nielsen til Ørding en gård i Sejerslev til Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 9 s 5-6.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted, s 723 Ørding.
Kilde: DRB på http://dd5rk.dsl.dk/diplom/14151203001

1424 beseglede Peder Nielsen og Anders Nielsen (uden Bomøve! skrevet lige efter hinanden, men ikke nævnt som brødre) et tingsvidne af Morsø Sønder hrds ting.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 33 s 20-21.

1427 medbeseglede han - som bror - da Anders Nielsen gav to gårde i Ørding for livsophold i Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 84 s 50-51.

1430 (2 jun el 4 sep) mageskiftede Niels Bomøve sit arvegods Nebel i Thy til Dueholm Kloster, her medbesegler - som brødre (!)
Peder Nielsen og Anders Nielsen og Troels Johansen (til Sæby på Mors).
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 85 s 52.
Det er dette 'brødre' der har fået Thiset til at gøre Anders og Peder til Bomøve'r.
Det må forstås i bredere betydning, men vi kan ikke se hvad det dækker over.

Savnes: rd Jens Nielsen (Bild) (-1406-)

Flyttet hertil fra s 68 nr c) Se der.

s 64 nr (2 Kirsten Nielsdatter (Bild) (-1424-1452-)
gm Mogens Pedersen Glob (-1412-1452-) til Damsgård

Hun skal være nævnt 1447 og 1452 - men for hvad?
Kilde: DAA 1891 Glob (Due) s 132-33 under manden Mogens Pedersen (Glob).

s 64-65 nr (3 rd Strange Nielsen (Bild)(-1440-1488/1490) til Nørholm
gm Anne Clausdatter (Lange) (-1441-1490-)

Strange skrives til Nørholm (ved Varde) 1441-1888, og Nørholm er Annes arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 828: Nørholm.
Så de må være gift senest 1441.

Hans skiftebrev af 13 dec 1490 fremlægges 1582 i en sag i kongens Retterting om Uregård i Tistrup s Ø Horne hrd.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 494.

s 65 nr (c Ebbe Strangesen (Bild) (-1493-1506/07) til Nørholm
gm Kirsten Clausdatter (Bryske) (-1497-)

1490 ses han sammen med moderen og broderen Claus, som ejere af Uregård i Tistrup s. 1500 tog han lovhævd på gården. Den ligger 5 km S f Nørholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 836: Uregård.

1497 forskrev han Kirsten Ørum og alt sit øvrige pantegods i Mors, Vendsyssel og Obsyssel.
Obsyssel er Aabo Syssel mellem Randers og Århus.
Kilde: Danmarks Stednavne.
Syslet omfattede herrederne: Houlbjerg, Galten, Rougsø, Sønderhald, Djurs Nørre, Djurs Sønder, Mols, Ø. Lisbjerg, Hasle, V. Lisbjerg, Sabro, Framlev, Ning, Samsø, Hjelmslev, Gjern.

Ebbe levede 1506, men var død kort før 7 feb 1507.
Kilde: DBL2

s 65 nr d) Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-) af Tangå
gm Mette (Ulfeldt) ()

Mahler Dam har givet ham ny far.
Det er en Strange Brun, der 1327 besegler med et tværdelt skjold bestrøet med 4+3 kugler. En Ribe-Kannik Jens Brun (-1326-1361-) besegler med tværdelt skjold, og stammer fra Nyborg. De to gøres til sønner af Tue Strangesen (Bild) (s 67 nr b.), som anskaffede sig gods i Sørup ved Svendborg, og som er den første Bild vi ser på Fyn.
Derved bliver de fynske linier (Tue-linien og Hellerup/Ravnholt-linierne) samlet, det ser rimeligt ud.
Kilde: Mahler Dam s 14 og Tavle 3.
Det stemmer også med at Tue Nielsen står lige efter Otte i den fynske adels hyldning 1387, nu er de blevet fætre.
Kilde: Indledningen s 60.

Rettelsen 1911 introducerer en første hustru NN Straale () med henvisning til Joh. Friis' Ahner.
Navnet Straale bliver først taget i brug midt i 1500-tallet af en lille linie på 5 personer af slægten Steensen, den linie kom til Fyn kort før 1480. Så (Steensen) må være en mere rigtig betegnelse.

Kansler Johan Friis [af Hesselager] (1496-1571) til Ørbæklunde er såvist tipoldesøn af Otte. Men Johans ligsten i Hesselager har kun 4 anevåben.
Kilde: Abildgaard nr 390.
Johan har også lagt en sten over sine forfædre i mandslinien (4 generationer) I Odense Gråbrødre, et dårligt stik af den ses i Friis-tavlen.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager] s 52.
I Hesselager Kirke findes en kopi af stenen, hvor anelinien er forlænget med to generationer incl Niels Friis og Vibeke Gyldenstierne, gift 1475. Så de er vel mestre for kopien. Det er som sagt den rene mandslinie plus hustruer.
Her ses i generation 5 Margrethe datter af Niels Bildt (med t!) med Bild-våben, hun er gm Henrik Friis til Ørbæklunde (Bild-tavlen s 72).
I generation 3 har vi Maren datter af Jacob Ottesen med Bild-våben, hun er gift med Henrik Friis til Hesselager, det er hende der har gården med ind i ægteskabet. (Bild-tavlen s 65-66)
I generation 1 ses det famøse Steensen-våben (3 pile i trepas med spidserne indad). Navnet er Toba Nielsdatter, og hun er gift med Niels (Henriksen) Friis til Lundby.
Kilde: Abildgaard nr 394.
Det sidste pars egen sten i Odense Gråbrødre fik Abildgaard også tegnet, her ses at hendes navn er Tora.
Kilde: Abildgaard nr 321.
Hvordan man kan få det fortolket til, at Tora (Steensen) skulle være gift med Otte (Bild) - det er mig en gåde. Men der er jo mange fejl i Thisets oplysninger om våben-anetavler.
Otte er altså kun gift med Mette (Ulfeldt), som iøvrigt ikke ses i stamtavlen Ulfeldt.

Men fru (Steensen) var faktisk allerede i stamtavlen Bild pr 1888 ! se nedenfor s 68 nr b)

s 65 nr (1 Anne Ottesdatter ikke (Bild) men (Skinkel) ()
gm Niels Jensen (Rosenkrantz) (-1391-1412-) til Tangå

(Hun henregnes ellers overalt til slægten Skinkel).
Men ses ikke i Skinkel-tavlen.
Kilde: DAA 1918: Skinkel [m søblade].
Otte Strangesen (Bild) fik 1378 Tangå i pant for 70 mark sølv, Niels J (Rosenkrantz) indløste den fra ham, altså overtog pantet 1391 for 80 mark sølv. Så når Niels har Tangå er det pr køb til fuld pris, ikke som medgift eller fordi Anne har arvet den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 847: Tangå.
Med de handler er der ikke belæg for at Anne er en Bild som har haft Tangå med til Niels, så hun må tilbage til Skinkel'erne. Både slægtebøgerne og flere våben-anetavler for efterkommere er enige om at hun er en Skinkel [m søblade].
Thiset præciserer det i PHT 1894, men har glemt at få den detalje med i rettelsen i DAA 1893, hvor han behandler pantsættelserne af Tangå.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1894. s 119f: A Thiset: Rosenkrantz-slægtens erhvervelse af Tange.
Anne må placeres som datter af Otto Scheele kaldet Skinkel (-1357-1398-) til Jersore, som ses i DAA 1916: Skinkel [m søblade] s 439-440.

s 65 nr (2 Jacob Ottesen (Bild) (-1407-) til Hesselager og Ravnholt
gm NN Lindenov ()

Kaldes også i Preben Bilds anetavle Jacob Bild til Ravnholt.
Preben ses s 71, i note 2 til indledningen s 59, ses at der er en ligprædiken over ham - men hvor den er, får vi ikke at vide.
Se herunder: Preben s 71.

Fik 1407 af rd Johannes Thomsen (Lindenov) et pantebrev på 300 mark lybsk.
Ikke et pantebrev, Johannes (Lindenov) underskrev et kautioneret gældsbrev. Johannes skal betale med 100 mark til Fastelavn 1408 og 200 til Mikkelsdag 1408. Det er dr Margrethe der skal have pengene, og Jacob skal modtage dem på dronningens vegne.
Kilde: DRB 1407 nr 182.
Så Jacob har været embedsmand af en slags.

s 66 nr (3 Peder Andersen (tidl: ?Ottesen) (Bild) (-1419-) til Vormark
gm Thale Bildsdatter (Ulfeldt) () til Hellerup

Rettelsen 1891 skriver at Peder (Ottesen) muligvis er den Peder Andersen til Vormark der 1419 medbesegler for Jacob Ottesen (Bild), så han kan være en brorsøn af Jacob (dvs søn af en ukendt Anders Ottesen (Bild)).
Kilde: Trap tager forsigtigvis ikke stilling.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921: Hellerup.
Men kronologien peger i samme retning: Peders børn er noget yngre end deres fætre og kusiner, så de kan godt rykkes en generation frem i tid.

Rettelsen 1906 har lissom glemt at han er blevet Andersen.

s 66 rettelsen 1906 nr b) Jens Bild (-1460-1480-) til Hellerup
gm Elsebe Knob [m harpy] ()

Jens ses 1472 skrevet til Hellerup på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921: Hellerup.

Efter 2 ligsten med våben-anetavler i Åstrup Kirke, var Elsebe en af de fynske Knob'er med harpy i skjoldet, de nævnes i indledningen til stamtavle Kalf [I].
Se bemærkninger Kalf I.

Det er usandsynligt at hun var datter af rd Vollert van Knope (Knob) (-1435-1452) til Gyllebo i Skåne. Han var en Knob med springende ulv i skjoldet. Vollert var ridder, lensmand og rigsråd, og hun blev gift med Jens Bild som var fynsk lokaladel.

s 66 (uden nr) Bild Pedersen (-1470-1498-) til Hellerup og Vormark
gm Dorothea Henriksdatter Sandberg [af Holstein] (- måske 1518-)

Måske er Dorothea hans anden hustru. Deres søn Ulrik er immatrikuleret 1494 og lever endnu 1541, så må han være fra 1475 med lille margen. Bilds døtre Anne og Karen ser ud til at være ca 20 år ældre, og kunne være af et første ægteskab. Hvis Dorothea faktisk lever ca 20 år længere end Bild, så understøtter det teorien.
Imidlertid har Annes søn Diderik Henningsen Qvitzow (-1520-1561) ligsten i Flødstrup, her ses Sandberg-våbnet på rette plads. Det bekræfter også rettelsen i DAA 1906, om at Anne gm Henning Qvitzow er Bild Pedersens datter.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Flødstrup.

Hvis Dorothea faktisk er moder til alle 4 børn, må hun være født ca 1435 med lille margen, og så være omkring 85 år i 1518. Sandelig en høj alder - hvis hun faktisk levede.

s 66 nr 5. NN Bildsdatter (Bild) ()
gm Niels Kruckow ()

Hun anføres med spørgsmålstegn.
Også i Kruckow-tavlen er hun usikker.
Kilde: DAA 1900: Kruckow [af Fyn]. s 216.
I rettelsen DAA 1906 til denne gren, er hun udeladt uden nærmere kommentarer.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Bild.
Men på ligsten i Svendborg Vor Frue over Axel Nielsen Kruckow, er hans mødrende våben tværdelt, på hjelmen 2 horn.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg a, Svendborg Vor Frue s 372 og fig 98.
Og de opkaldte en søn Bild Nielsen Kruckow.
Dermed må hun regnes for sikker nok til at medtages.

s 66-67 nr a) rd Tage Nielsen (Bild) (-1388-1407- før 1422) til Frøslevgård
og bror Peder Nielsen (Bild) (1386-1306- senest 1403) til Tandrup

Tage nævnes 1407 som en af fru Gro Gevertsdatter Berlins Samfrænder.
Han har haft hendes gods i pant ligesom Peder Mortensen og Palle Kirt, og nu afhænder de pantet til dr Margrethe.
Kilde: DRB 14060911004 (og 14060903001).

Engang før 19 jul 1403 indgås der et forlig mellem brødrene Peder og Tage Nielssønner på den ene side, og Peder Kid, Svend Jensen og Jens Hval på den anden, om de breve som Torkil Hval havde fået af Niels Ebbesen. Peder og Tage Nielsen skal have brevene igen for 21 mark sølv. Elav Elavsen (Bild) og Rd Johan Skarpenberg sørger for forliget og har allerede givet Peder Kid og Jens Hval 14 lødige mark af de føromtalte penge. Til vidnesbyrd besegler bla Peder Nielsen af Fårtoft, væbner. Peder og Tage står som 'beskedne mænd', det betyder på denne tid adelige, 100 år senere betyder det u-adelige(!)
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14030719001.
Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971.

1403 Sjælegave fra Tage Nielsen, hustru Cecilie og Elisabeth forhen Peder Nielsens hustru til Tandrup .... sjælemesser for dem, deres forældre og deres forlængst afdøde søn Jens.
-> Note 86 -> Ribe stiftskistes diplomer 139.

Sådan læser jeg det ikke!
Der er kun messe for to afdøde, Peder Nielsen til Tandrup og hans forlængst afdøde søn Jens.
Brevet er bispens bekræftelse på gave og messer, dateret 20 jul 1403.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 14.
Kilde: -> Ribe Stiftskiste Nr. 139.
Thisets gengivelse af brevet 1403 er - pænt sagt - fantasifuld.
Så Tages søn Jens (-1403) udgår, og Peders søn Jens skal have en storebror.

s 67 nr (1 Jens Tagesen (Bild) (- før 1403) - udgår

Jens var et resultat af en fejllæsning.
Kilde: Lige ovenfor undet Tage.

s 67 (uden nr) Jens Frost (Bild?) (-1419-1439-) til Frøslevgård

Jens er placeret her med spørgsmålstegn, og i indledningen (s 60 afsn 1) kaldes det en gisning.

s 67 savnes Jens Pedersen (Bild) (- før 1403)

Erstatter Jens Tagesen Bild.
Kilde: Se ovenfor under Tage.

s 67 Ose (Bild?) (-1442-1462-)
gm Peder Høg () til Tandrup

Rettelsen 1891 introducerer Ose/Aase som mulig datter af Peder Nielsen.
Det giver en nem arvegang for Tandrup.
I Mahler Dams artikel skulle Jens have været på tavle 5, hvor der er 3 døtre. Jens er slet ikke nævnt i artiklen. De to af de viste døtre: Else og Cecilie er ikke søstre til den manglende Jens, men hans døtre. Den tredje datter er Aase/Ose.
Kilde: Mahler Dam Tavle 5 ned.tv.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 695 Frøslevgård.

s 67 nr b. Tue Strangesen (Bild) (-1314-1317-) til Sørup

Hans hustru skulle være datter af Johannes Munk.
Iflg rettelse 1944.
Det er kronologisk umuligt.
Kilde: Se bemærkninger Munk bjælke vinranke.

Søn af rd Strange Eskesen (-1314-1326-) s 63 nr 1.
De to er nok ret jævnaldrende, og er næppe far og søn.

Mahler Dam mener at Tue i DAA er ældre end sin far.
Kilde: Mahler Dam s 14 og 11.
Det beror nu nok på en fejllæsning, hvor Strange Eskesen (s 63 nr 1.) er blevet forvekslet med sin anførte sønnesøn Strange Ebbesen (-1340-1360-) (s 63 nr 2) ).

Jeg regner så Tue for faderløs (jajada så uden kendt far).

s 68 (uden nr) rd Niels Tuesen (Bild) (senior) (-1329?-1355-1368-) måske til Tangå

1329 og 1332 ses en væbner Niels Brun i Sørup, det kunne være denne Niels, hvis far havde anskaffet sig pantegods dér.
Kilde: Mahler Dam s 14-15.

Rd Niels Tuesen skrev testamente i Nyborg 1368. Hans dødsdato ses i Lunde Domkapitels Gavebøger med årtid (dødsdato) 16 aug.
Kilde: Mahler Dam s 16 og note 37.
Vi ved ikke om han døde 1368 eller senere.

s 68 nr a) Tue Nielsen (Bild) (-1369-1394-) på Fyn

Gm Sophie Jensdatter (Rani).
Næh, som antydet i rettelsen DAA 1901, er hun gm Tue Nielsen (Drefeld) (-1393-1407-) til Gärsnäs i SØ-Skåne. 1393 pantsatte hun alt sit gods i Skåne og Halland til sin mand.
Kilde: FSM dvs Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 75-78.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 346.

s 68 (uden nr) rd Niels Tuesen (Bild) (junior) (-1405-1410) til Skovsbo
gm Tove Andersdatter (Hvide) (-1396-1451/52)

Deres arvinger ses i en dom 1522.
Kilde: Indledningen s 59-60.

Tove g2 m Tue Gummesen, som ses til Skovsbo 1451.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 230.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Hvide [marsk Stigs].

s 68 nr (a Johanne Nielsdatter (Bild) (-1461-1466-)
gm Peder Lykke (ca 1382-1444/51) til Skovsbo

1461 solgte hun gods i Ullerslev til rd Eggert Frille,
1461 købte hun et 'enemærke' ved Skovsbo af samme.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 264.
1464 fik hun pavelig tilladelse til selv at vælge sin skriftefar.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Lykke (Munk).

s 68 nr (b Karine Nielsdatter (Bild) (-1461-1470)
gm Jens Pedersen (Present) (-1414-1459/61) til Vollerup

1463 udstedte hun et skøde, som rd Verner Parsberg beseglede.
Kilde: DAA 1940 Parsberg. s 80.

Mere om hende under manden.
Kilde: DAA 1909: Present. s 369 nr a.

s 68 nr b) (Ikke: Tove (Bild), men:) Tora Nielsdatter (Steensen) ()
gm Niels Friis [af Hesselager] (-1378-1386)

I Friis tavlen er der sat spørgsmålstegn ved Bild.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager (3 egern)]. s 54.
Så sandt så sandt, her har vi Tora Nielsdatter (Steensen), se ovenfor s 65 nr d).
Jeg vil nu betvivle at hun var en Steensen, det må være kansler Johan Friis'es gæt, da han fik lavet sten over sine forfædre i mandslinien. Se bemærkninger Steensen, forneden under savnede.

s 68 nr c) rd Jens Nielsen (Bild) (-1406-)

Anført her med spørgsmålstegn. Beseglede 1407 for Per Høg. Ses kun denne ene gang.
Det er i 1406 ikke 07. Og Niels Strangesen (Bild) og rd Elav Elavsen (Bild) (nu fætre) medbeseglede også. Jens er ikke skrevet til noget gods, det er Jens Nielsen (Løvenbalk) til Aunsbjerg, han medbesegler også.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14060323001.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.2.
De medbesegler for Peder Høg til Tandrup, og så hører Jens næppe til grenen på Fyn. Men når vi flytter ham til at være søn af Niels / Jens / Johannes Strangesen (-1375-1424) til Nordentoft i hans første ægteskab, så besegler rd Jens 1406 for sin morbror, som er gift med Jenses halvkusine Aase (Ose fra rettelsen DAA 1891). Og så besegler han sammen med sin far.
Kilde: S 64.
Kilde: DAA 1898: Høg. s 245-46.
Mahler Dam har placeret ham som søn af Niels Ebbesen (-1340) til Nørreris (s 63). Men han nævnes ikke sammen med Nielses to sønner.
Kilde: Mahler Dam s 28.

Når han er flyttet bliver han bror til brødrene Peder og Anders Nielsen til Ørding, som er tilflyttede fra Bomøve (Lange), se ovenfor s 64.

Den nyere slægt Strangesen (s 69-70)

Grenen til Nørholm.

s 69 uden nr (grenens stamfar) Claus Strangesen (Bild) (-1490-1510-senest 1513) til Nørholm
gm Karine Pedersdatter (Væbner) (-1513-1524-)

Også til Holm i Bølling hrd.
Den eneste Holm i herredet er Holmgård i Sdr Lem s. Den tilhørte Ribebispen, og Claus er ikke nævnt som lensmand.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 506: Holmgård.
Det peger på at det er en slægtebogsoplysning, som der ikke er kilder på. Er Holm måske blot et ekko af Nørholm?

1490 ses han sammen med moderen og broderen Ebbe, som ejere af Uregård i Tistrup s. (Nabosogn til Torstrup hvor Nørholm ligger).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 836: Uregård.

I Ulfeldt-tavlen bliver hustruen Karine datter af Peder Terkelsen (Væbner) til Føvling og Ørumgård og Anne Ovesdatter (Skale), og desuden enke efter Eggert Andersen (Ulfeldt) (-1476- vist 1505) på Elmelunde og til Hyby i Skåne (men næppe til Kragerup).
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 511.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 783
Men Ulfeldt-tavlen blander to Kariner sammen. Karine gm Ulfeldt er en Halvegge på Sjælland, og har ikke noget med Vestjylland at gøre.
Prange: Adelsmanden med de to gravsten. Heraldisk Tidsskr 48, 1983.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. s 499-500.

s 69 nr 1. Niels Clausen (Bild) (-1525-1546-) til Nørholm

Skrives også til Holm.
Se lige ovenfor under faderen. Fra 1497 er Holmgård hos slægten Juel, først som bispelen, efter Reformationen som kongelen og siden som eje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 506: Holmgård.

1524 eller 1542 (23 nov) har brødrene Niels og Terkel beseglet et mageskifte.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.16.

s 69 nr 2. Terkel Clausen (Bild) (-1525-) på Nørholm

1524 eller 1542 (23 nov) har brødrene Niels og Terkel beseglet et mageskifte.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.17.

s 69 nr a. Claus Strangesen (Bild) (1553-1596) til Nørholm
gm Anne Iversdatter (Skram m stige) (-1599-1632-)

Hans dødsdato angives som 9 marts 1596.
Hans kisteplade fra Torstrup Kirke (fremdraget 1950, nu i Varde museum) siger: Født 2 aug 1553 på Nørholm; død 16 mar 1596 på Nørholm.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Ribe Amt, bd 3, s 1437-38.

s 70 nr b. Karen Ottesdatter (Bild) (-1597-1613-) til Vosnæsgård
gm Christen Juel (-1599-1608) til Donslund

Meget mere om Karen, se under Christen.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-49.

s 70 nr 4. Anne Clausdatter (Bild) (-1532-1592)
gm Christen Fasti (-1533-1557) til Vennergård

1532 er Anne nævnt som ejer af Rindumgård. Christen nævnes ikke.
Kilde: DAA 1920: Stampe af Klarupgaard. s 487.
Så hun er rimeligvis endnu ugift.

Den nyere slægt Bild (s 70-72)

Grenen til Ravnholt.

s 70 (uden nr, grenens stamfar, ses også s 66) Evert Jacobsen (Bild) () vel til Ravnholt
gm NN Ulfeldt ()
og sandsynlig søn Jep/Jacob Bild (-1471- vel før 1480) vel til Ravnholt
gm Kirsten Johansdatter (Skinkel) [m søblade] (-1471-1489-) til Fjællebro
og sandsynlig søn Niels Bild (-1503-1540) til Ravnholt

Grenen til Ravnholt fører en omvekslende tilværelse ned igennem rettelserne til stamtavlen.
Rettelsen 1891 omdøber Evert til Jep.
Rettelsen 1897 erklærer at Jacob Ottesen (s 65) ikke er far til Evert.
Rettelsen 1906 erklærer at Peder Ottesen er far til Jacob/Jep.
Rettelsen 1891 (!) har ellers omdøbt Peder Ottesen til Andersen og gjort ham en generation yngre (se ovenfor under ham).

Første kendte ejer af Ravnholt (bortset fra 1365-1372) er Niels Bild (-1503-1540-) (s 70) i 1504. Han køber sine søstre ud af gården, så deres far har også haft den, og det kan være Jep/Jacob her.
Opkaldemæssigt kan Jep/Jacob fint være sønnesøn af Jacob Ottesen (Bild) (-1407-1419-) til Hesselager på s 65. Men uden mellemleddet Evert på s 66 og 70 stemmer kronologien ikke.

Rettelsen 1901 vil så flytte Jep/Jacob fra at være søn af en apokryf Evert Jacobsen (Bild) til at være søn af hans kvartfætter Peder Andersen (Bild) (-1419-) til Vormark.
Kronologisk er det hip som hap, og der er ikke kilder på noget af det. Personligt vil jeg læne mig op ad nedenstående ligsten og ad opkaldereglerne, og regne det for mest sandsynligt at Jacob er opkaldt efter sin farfar Jacob, med Evert Jacobsen som den mellemliggende far.

Efter Dorthe Skinkels aner er Evert gm en Ulfeldt.
Det er ligstenen i Vadum for Godslev Budde (-1571-1622) g1m Dorthe Skinkel [m søblade] g2m Sidsel Bjørn. Dorthes våben nr 10, Jacob/Jeps mor. (Dorthe er tipoldedatter af Ulfeldt'en).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 441.
Og det er ligså på ligsten i Hesselager over Ulfeldt'ens oldebarn Margrethe Nielsdatter Bild (-1571) gm Henrik Friis (-1571).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 391.
(Et lille hurra: Her holder Thisets våben-anetavle-oplysninger vand!)
De to våben-anetavler har også et søblade-skinkel-våben på rette plads til Jep/Jacobs hustru Kirsten Johansdatter (Skinkel).

Rettelsen 1906 har en Niels Bild som søn af Peder Ottesen.
Det er uklart om der menes Niels til Ravnholt. Men selvom Peder Ottesen i rettelsen 1891 blev til Peder Andersen (-1419-) og en generation yngre, kan han kronologisk ikke være far til Niels Bild (-1503-1540).

Kirstens anevåben ifølge oven omtalte gamle dug.
Omtalen er i indledningen s 59.

Rettelsen 1891: Kirsten nævnes som enke 1489 efter Jep Bild.
Men allerede 1480 tager hendes far Johan Skinkel lovhævd på noget tilliggende til Fjællebro. Når Jacob/Jep ikke deltager, må han være død.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 444.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 756 Fjællebro.

Jep Bild (med efternavn) og Kirsten Johansdatter var 1471 ugifte men fik vielsestilladelse, Se bemærkninger Vielsestilladelser, nr 15. Det er eneste kilde vi har på Jep som levende.

s 70 nr a. Evert Bild (-1548-1567) til Ravnholt
gm Vivike Podebusk (-1596) til Aggersborggård

I indledningen s 59 omtales en gammel dug med deres anevåben.

Vivike skriver selv sit navn sådan.
Kilde: Hendes slægtebog om slægten Podebusk: Kgl bibl Håndskriftsaml, Thotts saml i kvart nr 1882.

20 feb 1566 fik Evert kvittering for sin bror Peders norske len.
Kilde: s 72 under Peder.

Evert skrives til Aggersborggård.
Men den mageskiftede Vivike sig til efter hans død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 409-10: Aggersborggård.

s 70-71 nr 1) Niels Bild (1553-1622) til Ravnholt

Død 6 feb 1622.
Og bisat ca 22 feb i Odense, den dag er der betalt for ringning med Stormklokken.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 60ff. Da Odense Stormklokke ringede for lig.

s 71 nr 3) Preben Bild (1556-1602) til Aggersborggård og Lundgård, lensmand, hofmarskal
gm Anne Eriksdatter Kaas (-1642-)

Hans ligprædiken er trykt 1604 i København.
Parentationen (opregningen af forfædre) nævner hans farfarfar som Jacob Bild til Ravnholt (som nævnt i indledningen i DAA). Ellers giver parentationen intet nyt.

1581 hofsinde i Danmark.
Ligprædikenen siger 1582.
Havde flere unge adelsmænd til oplæring.

4 børn hvoraf 3 døde små.
Af ligprædikenen fremgår at de have havde 6 børn, 3 af hvert køn, men at 3 døde som små, og at 1 søn og to døtre endnu levede.
Vi mangler så en søn og en datter, vel født ca 1598, levede 1602, men vel døde kort efter.

Preben var lige kommet tilbage til Lundenæs, efter at have overdraget Hindsgavl til Jacob Ulfeldt, da han blev syg og døde.

Ligprædikenen er genoptrykt i:
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.

s 72 nr 3) Berete Bild (-1593-1601-)

1593 fik hun Arild Huitfeld til værge på grund af en sag med hendes bror og hendes morbror Niels Arenfeldt.
Læs: Mors halvbror.

s 72 nr c. Margrethe Nielsdatter Bild (-1571)
gm Henrik Friis (1496-1571) til Ørbæklunde

Margrethe født 1508.
Snarere 1513 el 1518, hun fik 13 børn på 17½ år: 1539-1556, og hun blev næppe mor som 48-årig.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager]. s 55-57.

s 72 nr 4. Margrethe (Bild) (- senest 1535)
gm Henrik Brockenhuus (-1493-1527- senest 1535) til Søndergårde

Sønnen Claus Brockenhuus gav 1535 Niels Bild (Margrethes bror) afkald (kvittering) for arv efter sin mor. (Der står 1553, men da er der ingen Niels Bild, så det må være en skrivefejl).
Kilde: DAA 1962: Brockenhuus. s 7.

Uplacerede (s 72-74)

s 72-73 (uden nr) rd Niels Olufsen Bild (-1288-1322-) til Sdr Elkær, drost
og mulige forfædre

Biografi i Dansk Biografisk Leksikon.

Mahler Dam placerer ham som søn af Oluf Litle Haraldsen (-1259-1274-) på Sjælland, søn af rd Harald Marsk (-1241-1254-), som får en konstrueret far Oluf Skammelsen, bror til folkevisens Ebbe Skammelsen.
Kilde: Mahler Dam s 17 og Tavle 1.
Finessen er at Oluf Haraldsen er gift med Christine Strangesdatter (Ulfeldt), så vi får en vej ind i slægten for navnet Strange.

Det er løse gæt og konstruktioner.
De to kendte børn af Oluf Litle er involveret i sager mod Sorø kloster om godset i Stenmagle, som Esbern Snares søn Johannes Esbernsen (-1213) havde testamenteret til klosteret, men som hans arvinger længe beholdt. Havde der været flere sønner havde vi hørt om dem i den sammenhæng.
Kilde: DAA 2009-11: Skjalm Hvides efterslægt. s 568 nr I-6 Johannes Esbernsen, s 587 nr II-30 Harald Marsk, 596 nr II-59 Oluf Litle, s 603 nr II-114 Jens Olufsen og II-115 Jacob Olufsen.

Niels og hans bror bisp Johannes kan så stadig ikke placeres i stamtavlen.

Iflg Mahler Dam s 10 var hustruen til drost Niels Olufsen Bild sandsynligvis datter af Niels Rane (Rani) (-1279-1315/16) til Havnelev.
Næh. Nielses enkes gods (som kongen sælger 1319) ligger mest omkring Køge, ikke i Havnelev og Ll Heddinge hvor Niels Rane har sit.
Kilde: Danmarks Riges breve 1319 nr 146.
Desuden er kronologien anstrengt, enten bliver hun meget yngre end sin mand, eller meget ældre end sine brødre.
Men godset viser at hun sandsynligvis hører til slægtskredsen omkring Rani.

s 73 (uden nr) rd Peder Gødesen (Bild) (-1326-1354-) til Åstrup og Vig
gm Cecilie NN (-1354-)

Datteren Else arvede Åstrup lige N f Grenå (skal ikke blandes sammen med Åstrup i Vendsyssel), hun skænkede den til Øm Kloster i 1397 og 1409. 1416 afstår Ebbe Henriksen (Udsen) sin hustrus ret i Åstrup til Øm Kl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 906: Åstrup.

Vig kan være to steder:
- a) den gård i Øster Vandet s i Thy, som 1406 bliver skødet af Therkel (Schælghe) Myg (Galskyt) til dr Margrethe, men der er ikke kilder på at Peder har haft den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 566 Vig.
- b) i Vig s ved den tørlagte Sindinge Fjord, 20 km NNV f Holbæk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 553-56: Vig s.
1333 medbeseglede Peder Gødesen til Vig da Peder Hind i Eskildstrup (i Vig s) pantsatte gods i Uglerup (Hørby s).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 555: Eskildstrup.
1347 medbeseglede han for Peder Nielsen (Rani) i Buddinge om gods i Gentofte.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 344.
Så der er god grund til at tro at det er Vig på Sjælland.

Peder Gødesen kan fortsat ikke placeres i stamtavlen.

Men han er et rimeligt bud på en far til Jens Pedersen (Bild) (-1356-) af Helsinge, som står næstnederst s 73.

s 73 (uden nr) rd Mogens Aagesen (Bild) (-1328-1333-)
og bror rd Ebbe Aagesen (Bild) (-1328-)

Kun Mogens er omtalt s 73, ikke Ebbe.
Mogens og Ebbe medbeseglede 1328 på det skøde som Eskild Jensen (Udsen) udstedte på Viborg Landsting til rd Niels Brock. Det var på gården Holm i Houlbjerg hrd, senere Vellevholm nær Langå.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 490: Vellevholm.
Mogens bruger et tværdelt skjold med en ranke i nedre felt, Ebbe har i skjoldet en hjelm med to dobbelte fjerbuske - eller noget planteværk.
Kilde: Henry Petersen: DAS I nr 212 og 214.
De ligner brødre, skriveren har skrevet dem begge som Aghyson, men hverken de to eller de øvrige medbeseglere kan knyttes til brevets parter.

Mahler Dam har også set Mogens i 1313, og han udnævner Ebbe til far til Niels Ebbesen og hans brødre.
Kilde: Mahler Dam s 12 og Tavle 1 + 5.
Det passer en del bedre end DAAs opstilling, hvor Niels Ebbesen og brødre (-1337-1367-) er 'sønnesønner' af Strange Esgesen (-1314-1326-), og det kan ikke lade sig gøre kronologisk. Ebbe Aagesen som far er et gæt, men det ser rimeligt ud.
De forfædre til Ebbe og Mogens som Mahler Dam anfører er helt usikre, så jeg regner fortsat Aage med Ebbe og Mogens for uplacerede i stamtavlen.

s 73 (uden nr) Niels Jensen (Bild) (-1346-1379) ærkebiskop i Lund
og bror rd Lars Jensen (Bild) (- før 1379)
og dennes børn Peder Larsen (Bild) (-1379-1416-) til Føllenslev
og Cecilie Laurensdatter (Bild) (-1410-)
gm Jens Jonsen (Bille) (-før 1410) til Solbjerg

1360 Degn i Roskilde.
Niels er blandet sammen med Niels Jensen Due (-1345-1380) dekan i Roskilde. Duen ses som dekan (degn, diakon) i Roskilde 1345, 1350 og 1380 da han dør.
Kilde: DAA 1891: Due s 127-28 nr 5. DAA 1893: Rettelser Due.
At Duen døde som dekan ses i:
Kilde: PHT 1882. Erslev: ... dansk og svensk adel .. s 38.
Kilde: Mahler Dam note 47.

Niels Død 23 nov 1379.
Der er diskussion om dødsdagen, Mahler Dam refererer til Weeke (Lunde Domkapitels Gavebøger) at 5 feb er mest sandsynlig.

Nielses testamente af 3 feb 1579 er bevaret, her ses at hans afdøde søster var gift (Lage) Uf, og hans afdøde bror rd Lars Jensen var far til Peder, som er Peder Larsen til Føllenslev, de to ses i rettelsen 1891. Testamentet refereres (uden kildehenvisning) i:
Kilde: Mahler Dam s 20-22.

En rd Lars Jensen af Bringstrup (lige V f Ringsted) pantsatte gods til Peder Krag, der 1392 skrives til Bringstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 754: Bringstrup hgd.
('af' betyder oftest foged el lign mens 'til' er ejer).
Det kunne være samme mand, men det er ikkun et gæt.

Peder Larsen (Bild) (-1379-1416-) til Føllenslev er 1379 nævnt i sin farbror ærkebisp Nielses testamente, Niels skylder 26 mark sølv til Peder og hans stedbrødre. 1416 medbeseglede han for Knud Andersen (Panter) på et pantebrev.
Kilde: Mahler Dam s 21.
1402 var han medudsteder af et tingsvidne på Sjællands Landsting.
Kilde: DRB nr 14020510001.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.1.
1402 og 1416 skrevet til Føllenslev som første kendte ejer,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 516: Føllenslev.

Cecilie Laurensdatter enke efter Jens Jonsen (Bille) til Solbjerg udlejede 1410 sit gods i Egemarke i Skippinge hrd til Anders Jensen i Vallekilde. Hun beseglede med Bild-våben.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1985-87: Bille. u nr 14.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.22.
Hun er så rimeligvis søster til Peder. Hun er ikke nævnt i testamentet, men Peder er også kun nævnt som kreditor, han arver tilsyneladende ikke noget.
Kilde: Mahler Dam s 21-22.

s 73 (uden nr) Jens Pedersen (Bild) (-1356-) af Helsinge

En mulig far til Jens kunne være Peder Gødesen (Bild) (-1326-1354-) til Åstrup og Vig - så sandt Peders Vig er det i Odsherred. I så fald er der kun 40 km mellem far og søn - godtnok tværs over Isefjorden.
(Mahler Dam har konstrueret en far til ham og hægtet ham op et andet sted).
Hans segl 1356 er bevaret
Kilde: DAS I nr 478.

s 74: (uden nr) rd Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408- før 1418) rigsråd
gm Erenbold Glob [m søblade] (- før 1401) til part af Brøndum

Elef Elefsen.
Hans navn er siden normalisret til Elav Elavsen, i kilderne ses mange staveformer.

Mahler Dam har placeret ham som søn af Niels Ebbesens bror Oluf. Det giver god mening, han er nært beslægtet med Ove Hase (Bild), og dermed er de fætre. Men det er et gæt, og det er ikke oplagt at Elav er en form af Oluf. Mere sandsynligt er det en form af Eilif.
Kilde: Mahler Dam tavle 5, hvor Elav hedder Hr. Oluf. Han er ikke behandlet i artiklen.

Gm en datter af Niels Ipsen til Asedrup.
Læs: Niels Jepsen (Gyldenstierne) til Eskær på Salling.
Kilde: DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Asedrup er Åstrup i Vendsyssel nær Hjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 177 Åstrup.

1374 holdes der skifte efter Niels Jepsen (Gyldenstierne). Her står Eleff Elefsen foran 'Katrinæ, Strange Pætherssöns æfterleue'.
Kilde: LS Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt. Personalhistorisk Tidsskrift 2003 s 65-85. Note 34.

1406 da NJ (Gyldenstierne)s arvinger afleverer Åstrup til dr Margrethe, står de i rækkefølgen: rd Elav Elavsen (Bild), Cathrine Nielsdatter (Gyldentierne), hendes brødre Bugge og Henrik.
Kilde: DRB 14060517003
Elav står vel først fordi han er ridder. Men når Cathrine - meget overraskende - står før sine brødre, må der være en speciel grund til det, fx at Elav er hendes laugværge, så hun skal stå lige efter ham. (Cathrines afdøde mand Strange Pedersen (Bild) (- senest 1406) er nu placeret som fætter til Elav). Det er dermed usikkert om Elav var gift med en NN Nielsdatter (Gyldenstierne), hun er vel konstrueret for at forklare hans deltagelse i 1406, og må nu falde for Occams Ragekniv. Om arvegods se lige nedenfor under datteren.

Ny hustru:
1401 (10 okt) afsagde kong Erik 'af Pommern' dom om at rd Elav afstod alle breve garantier og dokumenter han havde på Brøndum til dr Margrethe, han havde gården efter fru Erenbold, og havde allerede fået betaling af dronningen.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14011010001.
1401 afstod han til kronen alt gods der var tilfaldet ham på Poul Glob [m søblade]s vegne. (Dvs som arv).
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14019999003.
Brøndum ligger i Skarp Salling s i Slet hrd, 10 km Ø for Løgstør.
Gården var søblade-Glob gods, Pouls søn eller brorsøn Anders Glob havde den 1392-94. Slægten søblade-Glob havde mistede Øland og Sjørring i Thy 1365 efter adelsoprør mod kong Valdemar Atterdag.
1408 får dr Margrethe (bekræftende) skøder fra efterkommerne.
1401 indkræver/opkøber dr Margrethe parter i Brøndum fra adskillige, der alle har deres part fra Anders Glob eller hans søster Margrethe Glob.
Poul Glob levede (-1348-1365-) og er ret ret nøje en generation ældre end Elav. Poul Glob efterlod adskillige børn (eller søskendebørn), så Elav må være gift med et af dem. Når han har sin part af Brøndum fra fru Erenbold må hun være hans hustru og søster (evt kusine) til Anders og Margrethe Glob.

1399 fik Elav Stærkær i pant af Hagen Thygesen.
Den ligger i Gerning s, midt mlm Randers og Silkeborg.
1404 går den videre til Elav Jensen (som senere ses sammen med til Elavs arvinger Hvas).
Kilde: Danmarks Riges Breve 14040125001.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. bd 17 Viborg s 488 Stærkær.

1403 falder der dom i en sag mellem rd Elav og rd Ove Hase (Bild)
om gods i Hids og Houlbjerg hrdr.
Kilde: DRB nr 14030129001.

s 74 nr 1. Mette Christiernsdatter IKKE Bild men (Kaas m leopardhoved) (-1415-1435- senest 1453) til Hessel
g1m Oluf Axelsen (Gøye) (-1401-1415/17) til Krenkerup
g2m Jens Olufsen (var Jensen) (Godov) (-1417-1435- før 1453) til Ordrup og Nyrup

Fejlplaceret, hun er ikke datter af Elav Elavsen, men søsterdatter. Hendes mor ses her nedenfor som savnet.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

s 74 nr 2. NN Elavsdatter (Bild) (- før 1412)
gm rd Laurids (Lasse) 'den yngre' Hvas (- 1400-1423- før 1430) til Ormstrup

Elavs navnløse datter blev gift med Laurids Hvas [af Ormstrup] 'den yngre' (hans første hustru), hos hendes børn/stedbørn ses arvegods efter Elav i 1446, men der ses ikke noget efter nogen Gyldenstierne (se lige ovenfor under faderen).
Hendes børn tager arv efter Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved) g1m Oluf Axelsen (Gøye) (-1401-1415- senest 1417) til Krenkerup g2m Jens Olufsen (Jensen) (Godov) (-1417-1435-) til Hessel mm.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

Savnes: NN Elavsdatter (Bild) (søster til Elav Elavsen) ()
gm rd Christiern Kaas [m leopardhoved] (-1376-1408-) til Hessel

Forældre til ovenstående Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved) (-1415-1435- senest 1453) til Hessel.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

Bild'er der introduceres i rettelserne

Rettelsen 1891: rd Lars Jensen (Bild) (- før 1379) og søn Peder Larsen (Bild) (-1379-1416-) til Føllenslev

Se ovenfor under broderen ærkebisp Niels Jensen s 73

Rettelsen 1893: Strange Pedersen (Bild) (- senest 1374)
gm Cathrine Nielsdatter (Gyldenstierne) (-1406-)

Rettelsen placerer ham som nevø til Otte Strangesen (-1372-1397-) af Tangå på Fyn.
Otte har (af Mahler Dam) fået nye forfædre på Fyn, og Strange og Tue Pedersønner er flyttet med. Men der ikke noget der knytter Strange Pedersen til Fyn. Cathrine stammer fra Eskær på Salling i N-Jylland. 1406 ses hun sammen med Elav Elavsen (Bild), som nok er hendes værge.

Rettelsen 1897 giver Strange Pedersen og Cathrine en datter gm Niels Pedersen (Bomøve) (Lange) (-1430-1436/40) til Lønne.
Lønne (S f Ringkøbing Fjord) ligger kun 25 km fra Nørholm ved Varde. Nørholm var også Lange-gods, og Strange Nielsen (Bild) (-1440-1490) giftede sig til den senest 1441. Det peger på at Strange Pedersen og Strange Nielsen er nært beslægtede, og at det er Strange Pedersens datter i Lønne der har trukket sin slægtning ned til SV-Jylland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 810: Lønne.

Strange Pedersen må så placeres i den jyske gren. Jeg har forsøgsvis plantet ham som sønnesøn af rd Ebbe Aggesen (Bild) (-1328-), derved bliver Strange P fætter til Elav Elavsen, og fars fætter til Strange Nielsen. Han bliver også nevø af den berømte Niels Ebbesen (-1340), men da hans far Peder ikke ses i den sammenhæng, må vi erklære Peder død før 1340.

Rettelsen 1893: Tue Pedersen (Bild) (- caca 1440 -)

Rettelsen gør Tue Pedersen til bror til Strange Pedersen.
Tue Pedersen kendes kun fra et signet, som er fundet på Bornholm, og som stilmæssigt er dateret til omkring 1440. Når Strange Pedersen er død før 1406, er det ikke oplagt at de er brødre. Når vi ikke har mere tid på Tue kan vi ikke hægte ham op i stamtræet, så han må høre til de uplacerede.
Kilde: Thiset: DAS II nr L.IV.9.
Kilde: Raneke: Sköldformens utveckling på danskt område 1140-1500. Herald.Tidsskr 1972, bd 3 s 262. Også i Raneke SMV bd II s 97 (med fed, bag i bind II).

Rettelsen 1901: Margrethe Strangesen (Bild) (-1546-) priorinde i Schleswig St Johannis Kloster

Det er et af de tidligste tilfælde af Strangesen brugt som slægtsnavn.

Var formodentlig datter af Otte Clausen s 69.
Nej, for så havde hun ikke været voksen i 1546. Otte lever (-1536-1571), hans hustru er endda yngre end ham, vel født omkring 1530, hun døde 1600. Som priorinde må Margrethe vel være over 30, dvs født senest 1515. Hun må så placeres en generation tidligere som Ottes søster, som datter af Claus Strangesen (Bild) (-1497-1510- senest 1513) til Nørholm og Vosnæsgård (s 69).

Rettelsen 1906 (og 1897): Otte Pedersen (næppe Bild) (-1468-1481-) i Strarup

Skrevet i Strærup i Båg hrd.
Det er nok Strarup i Gislev s i Gudme hrd, 15 km SV f Nyborg, snarere end Strærup i Dreslette s i Båg hrd, 10 km SØ f Assens. Efter ham ses 1495 i Strarup: Otte Clausen (Huitfeldt) (-1495-1417- senest 1524), han skødede 1515 sammen med sin søster gods i Herrested til Niels Bild (-1540). Kanhænde at OC (Huitfeld)s far også har været gift med en søster til Otte P (Bild).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 508: Strærup,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 835: Strarup.
Kilde: DAA 1949: Huitfeld, s 51-52.
Men Otte Pedersens våben ses 1468, og det er klassificeret som ubestemmeligt. Der ses to små stjerner i dexter side skråt over hinanden. På hjelmen 2 horn.
Kilde: Thiset: DAS II nr M.75.
Dermed er det nogenting tvivlsomt om han er en Bild, eller en dattersøn af en slags.

Rettelsen 1935 a): Cecilie Strangesen (-sen!) (Bild?) (-1539-) i Svindinge
gm Anders Jacobsen (-1539-)

Rettelsen viser til s 69.
Cecilie er hverken på s 69 eller andetsteds i tavlen, så hun må sættes blandt de uplacerede s 72-73.
Bobés ordenssans ses igen.

Hun ses i Trap under den lille hovedgård Ovenskov (nu: Anhof) i Svindinge s, 10 km SØ f Ravnholt i Herrested s. Hun er datter af Strange Mogensen rådmand i Svendborg. En Jep Strangesen som 1440 fik gods på Svindinge Mark ser ud til at være hendes mormors farfar, og godset ser ud til at være den senere Anhof, som Henning Walkendorff fik låsebrev på 1532, så rettelsens 1539 kunne måske være en fejl for 1529.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbog a, s 841: Anhof.
Om nogen af disse Strange'r er Bild'er, eller en kvindelinie med opkald, er vanskeligt at sige.

Grenen (Bild) kaldet Hase (DAA 1896 s 186-87)

Dvs: Rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-) til Gåsetofte og hans efterkommere.
Denne grens stamtavle står ikke i DAA 1888, men i:
Kilde: DAA 1896: Hase s 186-7. Og rettelse i DAA 1915 Hase.

Denne slægt førte et tværdelt skjold.
Det ses een gang: I 1400 da rd Ove Hase (Bild) besegler for jfr Elne Brock.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede nr 1153.
Se dog nedenfor under Savnes: Mogens Ebbesen - som fører et dexter skrådelt skjold.
Der er ikke bevaret segl fra Oves agnatiske (mandlige) efterkommere.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905.
På våben-anetavler på ligsten har jeg ikke set Hase (Bild) med Bild-våben noget sted, kun med Hases hare. Det må vel ses som udtryk for at slægtebogsfruerne har troet på navnet.

s 186 nr 4. Ebbe Ebbesen (Bild) (-1340) vel
gm NN Ovesdatter Hase () til Gåsetofte

NN Ebbesen.
Henvisningen til DAA 1888 s 63 placerer ham som bror til den berømte Niels Ebbesen (Bild).
Niels Ebbesen og hans brødre Ebbe og Oluf faldt i slaget ved Skanderborg 1 nov 1340.
Kilde: Mahler Dam s 27 -> 'den lybske krønike'.
Søn: Se Mogens Hase under Savnede.

s 186 uden nr rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412- senest 1423) til Gåsetofte
gm Elne Palnesdatter (Munk [m vinranke]) ()

Ove kaldes 'lange' Ove i Kalundborg Brevregistratur i et referat af en rettertingsdom 1385 i Slagelse, hvor 'Niels Sunesen af Kordel' havde gjort ham nederfældig, dvs fået ham dømt. Registraturen findes i to versioner, begge fra 1472. 'lange' er kun nævnt i den ene.
Kilde: DRB 1385 nr 637.
Ellers ikke kaldet 'lange' så det kan måske være en afsmitning fra den 1½ generation yngre 'lange' rd Ove Ovesen (mur-Kaas).

Hans hustru 'Elne Pedersdatter' er ikke EP (Taa) men Elne Palnesdatter (Munk), datter af rd og marsk Palne Jonsen (Munk) (-1344-1364/65) til Østrup. Det ses bla af arvegangen for Dynæs og Laven (Linå s, Gjern hrd), som Palne fik som gave af kong Valdemar 1360, og Ove pantsatte 1401. De to Elne'r er kusiner. Thisets teori om Elne Palnesdatter (Taa) holder ikke.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 186 nr a. Palle (Ovesen) Hase (Bild) (-1423- senest 1432) til Laven

Kyndte 1423 Løsen på Dyrnæs og det øvrige til rd Elef Elefsen pantsatte Gods.
Det er udlagt: Han søgte 1423 at indløse noget af det jyske gods han havde fra sin far, bla Dynæs, og som var pantsat til rd Elav Elavsen (Bild).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Faktisk er Dynæs netop ikke nævnt i kilden, kun Laven og Mollerup, og ikke noget øvrigt gods. Det er et kort brevreferat, så Dynæs stod vel i brevet.
I Kilden skrevet Palle Hase, ikke Palne.
Kilde: ÆDA Bd 2 s 44 (Silkeborg Registratur)

Indløsningen lykkedes ikke, 1432 mageskiftede søsteren Ingeborg det pantsatte gods. Så da må Palle være død.

s 187 (uden nr) Elef Hase (Bild) (-1501-1510-) til Kællinghøl og Røgen

Solgte 1510 sin gård Røgind i Gjern hrd.
Så sandt kilden nævner Gjern hrd, må det være i sognebyen Røgen. Her kender Trap dog ikke nogen hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 20 Skanderborg a, s 582-84.
Landsbyen Røgind ligger i Kobberup s i Fjends hrd i Viborg amt.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 17 Viborg a, s 242: Røgind.

s 187 nr b. Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1411-1461- før 1474) til Gåsetofte
g1 Jørgen Rud (-1408-1429) til Skjoldenæs(holm), senere til (Ruds) Vedby,
g2 1432-33 m Niels Gagge (-1433- senest 1438) til Fårebæk,
g3 Mattis Fredbjørnsen (Skinkel [m lilje]) (-1444-1461-) til Egsmose

Ifølge 2 ligsten var Ingeborgs våben en hare - altså burde hun være en ægte Hase, og ikke en (Bild) med tværdelt skjold. Det er oldebarnet Sophie Jørgensdatter Rud (-1555)s sten i Tersløse, og Sophies datter Kirsten Eriksdatter Bølle (-1604)s sten sammesteds.
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.
Kilde: Abildgaard nr 89.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./tersloese.htm
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./tersloese2.htm
Siden de sten er hugget 1-1½ århundrede efter Ingeborgs død, kan de ikke umiddelbart tages for pålydende. Hase (Bild) bliver i reglen vist med Hases våben i våben-anetavler.

Ingeborg og Jørgen Rud er gift senest 1410. I 1418 får rd Jørgen Rud (-1408-1429) og rd Anders Jepsen Lunge (-1417-1429) tildømt Grubbe-Ordrup. Jørgen har ikke selv nogen andel i Ordrup, altså må han det år være gm Ingeborg. Sønnen Mikkel er myndig 1429, så de er gift før 1410.

1432 Indgik Ingeborg et mageskifte med bisp Ulrik i Viborg: Han fik ret til at indløse hendes pantsatte gods i Gjern hrd (Linå s): Laven, Dynæs, Mollerup mm.
Kilde: ÆDA bd 2 s 44. (Silkeborg Registratur).
Brevreferatet nævner ikke Niels Gagge, så de er næppe gift endnu.

Niels Gagge gav 1433 med sin hustru Ove Lunge fuldmagt til at inddele deres rettighed i Ordrup.
Læs: Indløse. Den var pantsat hos rd Axel Pedersen (Thott).
Rigens Dele var en procedure til at få indførsel i gods som anden mand sad på, idag får man ham sat ud af Kongens Foged.
Der kom ikke noget ud af indløsningen, hun solgte til Axel i 1438, da var parten stadig pantsat.

3 aug 1474 er hendes sønnesøn Jørgen på Vindinge hrds ting, og hun nævnes som død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3501.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 449.

s 187 nr c. Helle (Ovesdatter?) (ikke Hase Bild) (- senest 1410)
gm Henrik Gertsen (Ulfstand) (-1392-1439-) til Glimminge

Hun må være datter af en anden Ove, ellers ville hendes børn have arvet part i Grubbe-Ordrup. Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1425-1447-) har 1433 og 1438 en hel søsterlod, som må være hele hendes mors arvepart. Dermed kan Ingeborg ikke have levende søskende eller søskendebørn.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikler på vej.

Savnes

Savnes måske: Thorsten Skammelsen (Bild?) ()

1263 dømmes Jens Skammelsen, som kaldes Thorstens sønnesøn. Thorsten antages så at være søn af stamfar Skammel der bor sig nør i Thy.
Kilde: Mahler Dam s 13.
Navnet Skammel er ualmindeligt, og kronologisk kan det lade sig gøre, men det er et løst gæt.

Savnes vist: rd Oluf Esgesen (Bild?) (-1308-1334-)

1314 var han en af 29 dommere på Viborg Landsting i sagen mod Niels Brock og de andre oprørere fra 1313 mod kong Erik Menved og hans krigsskat. Her optræder han sammen med Strange Esgesen (s 63) og Anders Esgesen (s 68-69), og det må være rimeligt at se alle tre som brødre.
Oluf ses vist også 1308 og 1318.
Kilde: Mahler Dam s 8.
1334 pantsatte en Oluf Esgesen gods i Hårup i Linå s nær Silkeborg til rd Ove Hase.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg a, s 556 Hårup.
Ove Hases datter blev gift med Niels Ebbesens bror Ebbe Ebbesen (Bild), det peger også i retning af at Oluf er en Bild.

Savnes: Jacob Mogensen (Bild) (-1344-)

Han beseglede 5 jun 1344 i Jylland med Bild-våben.
Kilde: DAS I nr 324.
Mahler Dam gør ham til søn af Mogens Aggese/Aagesen på s 73.
Det ser rimeligt ud.

Savnes måske: Peder Ebbesen (Bild) (- vel før 1340)

Konstrueret som far til Strange Pedersen, der er flyttet retur til den jyske gren. Se ovenfor under Strange Pedersen (- før 1406) i afsnit: Bild'er der introduceres i rettelserne.

Savnes næppe: Jens Navnesen (Banner ?) (-1362-1378-)
og Strange Jensen (Banner ?) (-1444-)

Jens Navnesen beseglede 1362 og 1378 med et tværdelt skjold, og Mahler Dam gør ham så til en Bild.
Strange Jensen beseglede noget i Kalundborg 1444 med et dexter skrådelt skjold.
Mahler Dam gør ham så (s 73) til en Bild og søn af slotsfogeden (han er høvedsmand) på Kalundborg Jens Navnesen (Bild). Ikke umuligt, men ikkun et løst gæt, Jens er det mest almindelige navn vi kender.
Kilde: Mahler Dam s 5
Kilde: DAS I nr 554
Kilde: DAS II nr L.XXII.1

Navnet Navne er sjældent, så der er grund til at gætte på at de er søn og sønnesøn af Navne Jensen (Banner ?) (-1344-1355-) på Sjælland, sådan at det er faderen der har drejet skrådelingen i sit skjold på tværs, i stedet for at sønnen har drejet den anden vej.
Så se bemærkninger Banner, under Savnes i de ældre generationer.

Savnes: NN Elavsdatter (Bild) (søster til Elav Elavsen) ()
gm rd Christiern Kaas [m leopardhoved] (-1376-1408-) til Hessel

Se ovenfor under uplacerede nederst s 74.

Savnes måske: Jens Strangesen (Bild?) (-1414-) til Skellerup (Hindemae?)

Jens er medudsteder af et tingsvidne på Vindinge hrds ting 31 jan 1414. Desværre er hans segl ikke bevaret, han skrives til Skellerup.
Kilde: DRB nr 14140131002.
I Skellerup s ligger herregården Hindemae, dens ejere er ukendte fra 1326 til en gang midt i 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 887: Hindemae.
Ravnholt og Hellerup ligger i samme herred, max afstand er 10 km. Han hører sandsynligvis til den fynske gren af Bild, men kronologisk er der ikke en Strange vi lige kan udnævne til sandsynlig far.

Savnes: Strange Brun (Bild) (-1327-)
og sandsynlig bror Jens Brun (Bild) (-1326-1361-) kannik i Ribe

De er gjort til sønner af Tue Strangesen (Bild) (-1313-1317) i Sørup, og til far og farbror til Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-) af Tangå, se ovenfor s 65 nr d)
Kilde: Mahler Dam.
Det ser rimeligt ud.

Strange Brun udgjorde eenmandsslægten Brun [I], beskrevet i NDA på s 49, og med våben i Achen s 358. Skjoldet er tværdelt med strøede kugler. Den slægt kan hermed nedlægges.

Kannik Jens Brun udgjorde eenmandsslægten Brun [III], beskrevet i NDA på s 49, og med våben i Achen s 346. Skjoldet er tværdelt. Den slægt kan hermed nedlægges.

Savnes vel: Lars Jensen Yxendal (Bild?) (-1376-)

Han Solgte sit gods 1376 og besegler med det tværdelte skjold, som i adelsleksika, Storck og Achen er misforstået som lodret delt.
Mahler Dam gætter på at han hører til nær Nr og Sdr Økse ved Brovst. Der er nu et halvt hundrede stednavne med 'økse' spredt over hele landet, endda en vig ved Besser Rev på Samsø der idag hedder Øksendal (ikke kendt fra gamle kilder), så det er et gæt, men ikke mere.
Kilde: Mahler Dam s 14.
Kilde: Henry Petersen: DAS I nr 738.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Savnes måske: Katarine Svendsdatter (Bild?) (- vel før 1466)
gm Anders Madsen Bølle (-1466- vist 1470) til Nakkebølle

Se Bemærkninger Bølle.

Savnes: Ebbe Ebbesen (Bild) (-1340)
og bror Oluf Ebbesen (Bild) (-1340)

Niels Ebbesens brødre Ebbe og Oluf faldt sammen med ham i slaget ved Skanderborg 1 nov 1340. Ligene af de tre brødre blev radbrækket og lagt på hjul og stejle som hævn for mordet på grev Gert 'den kullede'.
Kilde: Mahler Dam s 27 -> 'den lybske krønike'.

Ebbe ses ovenfor under Hase (Bild).

Savnes i grenen Hase (Bild)

Savnes: Mogens Ebbesen Hase (Bild) (-1374-1376-)

1374 beseglede han et brev i eller om Ribe, han står som Magnus Hasæ, og hans segl er bevaret. Skjoldet er dexter skrådelt, øverste felt skraveret.
Omskrift: S' MAGNI EBBI S.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 727.
Det må ses som en brisering af det tværdelte skjold.

1376 udstedte han et vidne af Viborg Landsting.
Kilde: Mahler Dam s 27.

Han må være bror til rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), og hans patronym i seglet gør dem til sønner af Niels Ebbesens bror Ebbe Ebbesen (Bild) (-1340).

Han udgjorde tidligere slægten Hase [II], som hermed er nedlagt.

Savnes næppe: NN Ovesdatter (Hase) (Bild) ()
gm Holger Jensen (Urup) (-1390-1422-) til Ugerup

Hun ses i stamtavlen Urup.
Kilde: DAA 1932: Urup s 172-73.
Men det er ganske usikkert om hun er datter af denne Ove. Ove / Aage var ikke et sjældent navn i Skåne. Hun ses ikke i sagerne om arven i Grubbe-Ordrup, så jeg vil afvise hende.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Savnes: Rettelsen DAA 1915 Erik Hase (Bild) (-1402-)

Rettelsen peger på Erik Hase på s 187 og siger at han var medudsteder af et tingsvidne 1402.
Men Erik på s 187 ses 1501 som afdød farbror, så han var næppe født i 1402, og ikke gammel nok til at udstede noget. Der må være tale om en tidligere Erik, som ikke findes i tavlen. Når vi ikke ser ham i forbindelse med Dynæs og Laven, er det mest sandsynligt at han er bror til rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), eller evt søn af dennes bror Mogens Ebbesen Hase (Bild) (-1374-1376-).

Uadelige Hase'r

På selvejergården Resendal i Gødvad s i Hids hrd, lige Ø f Silkeborg, var der i 1500-tallet en slægt Hase. Niels Mikkelsen Hase havde af Kong Hans (regerede 1481-1513) fået frihedsbrev på Resendal. Han levede 1486 men var død 1528. Som barnebarn er opført præsten Niels Laursen Hase (-ca 1583-1603-) til Sjelle Skørring og Låsby. Navnet Hase ses sidste gang 1557.
Behandlet af Bjarne Nørgaard Pedersen:
    dragtilminde.dk/artikler/Resendal.html

Om de Nedstammer fra Hase (Bild) er åbent.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bilde [af Thy]

Vaaben Bilde [af Thy] våben, meget specielt. Tinkturer (farver) ukendte. Kun to brødre i Nedergård i Thy (N-Jylland) 1490-93. K: DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses ikke i NDA, så den er hermed oprettet pr mar 2020.

Våben

Skjoldet er omtrent korsdelt, mere præcist: et let formindsket kvadrat i sinister hjørne og modsat en firkant der når helt ned. Tinkturer (farver) og hjelmtegn ukendte. Det er et højst usædvanligt skjold, der egentlig ikke overholder de heraldiske regler.

Slægten

I DAA var brødrene Jep og Lasse Bilde opført i slægten Bildt i DAA 1887 s 73 og 77, men i rettelser i DAA 1891 og DAA 1893 blev de sendt ud af slægten, da de jo fører et ganske andet våben.

Der kendes kun de to mænd af denne slægt, omend den ene havde børn, hvis navne vi ikke får.

Der er ingen grund til at tro at de hører til højadels-slægten Thott. De ses da heller ikke i stamtavlen Thott - ikke engang blandt de uplacerede under tavlen.

Vi har slægterne Bille, Bild og Bildt, så for at mindske muligheden for mudret mix og sammenblanding sætter jeg specifikationen [af Thy] på slægtsnavnet.

Stamtavle

Jep Bilde (-1490- senest 1493) til Nedergård
og bror Lasse Bilde (-1490-1493-) til Nedergård

Jep og Lasse ses som ejere til Nedergård i 1490 iflg Trap.
(Ikke i Repertorium).
Nedergård ligger i Kåstrup s i Hillerslev hrd, 5 km N f Thisted.

En Lasse Bilde (vel denne) ses 1492 som ejer til noget uspecificeret jord i Hjermitslev by i Vendsyssel.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7152.

1493 holder Lasse skifte med Jeps børn, som har lensmanden Mourids Nielsen (Gyldenstierne) som værge. Lasse får Nedergård, hans broderbørn får en pantsat ødegård i Kåstrup by og sogn.
Her ses Lasses segl.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7391.
Kilde: DAS II nr L.XVIII.65.
Kilde: DAA 1887: Bildt. s 73 (Jep) og s 77 (Lasse)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 570: Nedergaard.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1887 Bildt

Vaaben Bildt våben. Slægten kendes først fra 1442 i Jylland, men den lever endnu i Sverige. Specielt at liljerne ikke er sat 2 over 1.

Stamtavle i DAA 1887 s 73
Rettelser i DAA 1891 s 481; 1893 s 534; 1897 s 487; 1901 s 537; 1906 s 483; 1911 s 564; 1915 s 589; 1923 s 548; 1937 s 172;

Oversigts-stamtavle: Bildt

Alle behandlet som er født før 1600

Og lidt til, dermed alle i Danmark.

Våben

De ældste Segl vise dog kun en enkelt Lillie i Skjoldet.
Det er Per Bildt i 1487 og Knud Bildt 1552...
Kilde: DAS II. Nr F.XVIII.2+4.

Det er samme våbenskjold som Juul. Juuls hjelmtegn er to liljer, og Bildts er to væbnede arme der holder liljer. Armene er dog også set hos Juul. Det er altså en mulighed at Bildt er en gren af Juul.

Rettelsen 1893

Her står de ældste generationer til Hassinggård.
Det er Hassing Hovgård i samme sogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 985 Hassinggård.

Stamtavlen

S 73 nr 1. og s 77 nr 3. Per (Peder) Bildt (-1485-1503-) til Hassing Hovgård

1485 (22 jan) blev han anklaget for voldtægt.
Han var foged på Vesløsgård, og den ansatte Maja Skammelsdatter var gået sin vej. Per og hans svend havde indfanget hende, slået hende og smidt hende i Pers seng.
Det ser ud til at Per slap ud af sagen.
Kilde: -> Repertorium 1485 nr 5627.

På s 77 er Pers enke Abel NN, og hun levede 1553 på Hassinggård.
Det er Abel Thomasdatter Roed g1 Christen Høg (Banner) (-1537-) til Fladholt g2 Torlof Bildt (-1525-1565-), og hun er ikke enke i 1553.
Kilde: DAA 1897 rettelser Bildt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 985 Hassinggård.
Pers hustru er dermed ukendt.

I Stamtavlen ses Per på s 73 nr 1. som Jep gm Anne Jonsdatter (Viffert). Rettelsen 1893 sender Jep ud af slægten og flytter børnene til 'broderen' Per. Men den tager ikke stilling hvad der så sker med Anne Jonsdatter.
Anne er næppe en (Viffert), se bemærkninger Viffert, under s 451 nr 2) Anne.

s 73 nr a. Jørgen Pedersen (Bildt) (-1517-1536- før 1556) af Donsted og Gandrup

Ses i Donsted 1517 og 1536.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 264 Donsted.

Jørgen i Donsted ses i rostjenestelisten 1526, han skal stille en skytte - men sammen med Hans Jude i Rugtved (Eilersen Stygge) og en Jens Thomesen
Kilde: DAA 1921: Stygge [af Rugtved].

Hm, Jørgen i Gandrup ses 1525 i rostjenestelisten takseret sammen med Torlof Bildt, er det to forskellige Jørgen'er?

s 73 (uden nr) Thomes Bildt (-1551-1580-) af Dalsgård

Denne Dalsgård ligger i V Hassing s i Kær hrd, 10 km Ø f Nr Sundby.
Den tilhørte Mariager Kloster, så Thomas er AF dalsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 984: Dalsgård.

1557 havde kronen mageskiftet Dalsgård til Otte Banner.
Det ses hverken i Banner-tavlen eller i Trap. Og der er 4 nordjyske Dalsgårde at vælge imellem.
Men 1573 mageskiftede Otte Banner med kronen og fik Bangsbo.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 12.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 93: Bangsbo.
Det må være den oplysning der spøger, så Thomes kan være levende i 1580 uden problemer.

s 73 nr b. Knud Bildt (-1525- før 1560) til Hassing Hovgård
gm Anne Madsdatter Bagge (-1560-)

Skrives til Hovgård, enten i Åby s eller i Vester Hassing.
De ligger i Kær Herred, den første 15 km NV f Ålborg, Hassing Hovgård i Vester Hassing 10 km Ø f Ålborg.
Rettelsen i DAA 1901 skriver at han boede på Åby Hovgård, da den 1540 blev mageskiftet fra kronen til Peder Ebbesen (Galt).
Det ses også hos Trap, men han ejede Hassing Hovgård (ligesom sin far), så det er både-og: TIL Hassing Hovgård og I Åby Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 959 Åby Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgård.

Skrives 1543-56 til Donsted i Dronninglund Hrd, som ligger 10 km SV for Sæby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 264 Donsted.

Førte 1546 Proces med sin Brodersøn Malte Jensen (Sehested) om dennes Værgemål.
Er Malte værgen eller under værgemål?
Jeg kan ikke se nogen slægtsforbindelse der kan gøre Sehested'en til brorsøn.
Malte Jensen (Sehested) (1529-1592) er søn af Jens Thomsen (Sehested) (-1504-1555) som 1446 lever i bedste velgående, så hans børn er ikke under værgemål. Malte er lige omkring de 18 år i 1546, så han er ikke værge.
Kilde: DAA 1954: Sehested. nr 9 (Jens) og 11 (Malte).
Altså må det være en anden Malte, vel en søn af Knuds bror Jes.

1565 ejedes Hassing Hovgård af Knud Pedersen med søskende, det ligner jo Knud her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgård.
Det stemmer ikke med at Anne er enke 1560 og har sag mod Axel Juul. Den sag ses dog ikke under Axel eller i Annes egen tavle. Axel har 1560 sag mod familien Lykke om Mejlgård.
Kilde: DAA 1885: Bagge.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 531 nr III-1.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933 Mejlgård.

Rettelsen 1891 siger at Knud næppe er den Knud der 1577 blev arvet af sin søster.
Det er jo helt rigtigt, vores Knud har børn, og så arver søskende ikke.

s 74-75 nr (a Knud Danielsen Bildt (-1674-1689-) til Morlanda og Skjeberg
gm Inger Bildt (1638-)

Gift 1662 med sin halvkusine.
Der var dødsstraf for den slags incest. Medmindre der ligger en kgl tilladelse.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.

S 76 nr (4 Kirsten Ottesdatter Bildt (1597-1692)
g1m Gregers Brockdorff (-1635-1662-) til Steen og Lundestad, Benz og Tralau
g2m Marquard Otto von Mangelsen (1640-1703) til Lundestad

Iflg Trap var Kirsten Ottesdatter Bildt jomfru i 1639 da hun mageskiftede med Falk Gøye til Bratskov. Hun fik Lundergård i Vendsyssel, han fik Steen i Norge mm. Handelen gik tilbage.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 374 Lundergård.

Rettelsen 1901: Lisbeth Bryske skriver at Kirsten var 50 år ved vielsen med Gregers og 70 ved vielsen med Markvard Otto.
Det må være omtrentlige tal, Gregers var g1 31 jan 1652 med Abel Rathlou (ca 1619-1661), hun har kisteplade i Odense St Knuds. Kirsten og Gregers kan så tidligst være gift 1662, hvor hun bliver 65.
Kilde: DAA 1936: Brockdorff. s 78.

s 76 efter nr (a men uden nr Else Cathrine Bildt (- før 1709) til Nes i Borge i Norge
gm Frederik Christian* von Reichwein (ca 1660-1730) kaptajn i Norge

De er gift efter 5 jan 1687 og før 10 jul samme år.
Else Cathrine var død 1709, nemlig før sin mor.
Christians andet ægteskab omkring 1715 med Charlotte Elisabeth von Storm (ca 1672-) enke efter Henrich von Coppelow oberstløjtnant af artilleriet, og datter af Arved Christian von Storm (-1712) til Holleby i Norge, generalmajor og kommandant i Frederikstad og Anna Maria von Kock (-1731).
Kilde: Huitfeldt-Kaas i PHT 1900: Reichwein. s 73 ff. Fr. Christian s 94 ff.
Uvist om von Storm er adelige.

s 77 nr 3. Per Bildt (-1487-1503-) til Hassing Hovgård
gm NN ()

Gm Abel, der ses 1553 på Hassinggård.
Rettelsen 1897 flytter hende til sønnen Torlof. Så siden da har Per været koneløs.
Kilde: DAA 1897: Rettelse Bildt.

s 77 nr a. Torlof Bildt (-1525-1565-) til Hassing Hovgård
g1m Anne Mouridsdatter (Benderup) (- før 1553)
g2m Abel Thomasdatter Roed (-1553-)

Under Knud Bildt (s 73) ses at han udstedte et brev af en slags i 1552.
Måske er han to personer: Een der ses 1525, og en anden 1553-65. Det er (i så fald) den yngste der er far til Henrik og Dorthe.

Stillede s A (1525) i forening med Jørgen Bilde en skytte.
Det er Jørgen BildT s 73 nr a.
Kilde: s 73.

Torlof er måske død 1565/66, for 1566 holdes et skifte med hans stedbørn og deres mostermand Enevold Kruse. Når Torlof ikke nævnes er han vel død.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245.

Anden hustru Abel kommer ind med rettelsen 1897. Hun ses 1553 på Hassing Hovgård.

s 77 nr 1) Henrik Torlofsen (Bildt) (-1580-1612-1613)

Mor:
For Henrik kan det ikke afgøres kronologisk om moderen er Anne eller Abel.

s 77 nr 2) Dorthe Torlofsdatter Bildt () til Hassing Hovgård
gm Lasse Godskesen (Vognsen af Stenhede) (-1566-1571-)

Mor:
Kronologisk må Dortes mor være Anne Mouridsdatter (Benderup), ellers kan hun ikke nå at blive mor til Lasses sønner.
Torlof og Anne ses gift i 1546, Dorthe må være født omkring 1530.

I Trap er Lasse enten Godskesen eller Jørgensen.
De overtog Hassing Hovgård efter hendes bror Henrik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgd.
Her prøver Trap at pege på farfar og sønnesøn på een gang, Jørgensen bliver helt anakronistisk.

Rettelse 1906: Dorthe g1m Knud Wunkesen (Leve) til Søgård.
Søgård er Seegaard på Nordstrand i Südschleswig.

Men det holder jo ikke vand, Knud døde 1570, Lasse levede 1571 og har børn der må være fra 1550'erne.
Dorthe må nøjes med sin Lasse, se under søsteren Johanne lige nedenfor.

s 77 nyt nr 3) Johanne Torlofsdatter Bildt (-1609-1617-) til Mosbjerggård
g1m Knud Wunkesen (-1544- senest 1568)
g2m Lage Pedersen Lykke (-1586-1612/15)

Johanne kommer ind med rettelsen 1911.
Mor:
Kronologisk må Johannes mor være Anne Mouridsdatter (Benderup), ellers kan hun ikke nå at blive mor til Knuds børn.
Torlof og Anne ses gift i 1546, Dorthe må være født omkring 1535, senest 1540.

Rettelse 1911: Johanne Torlofsdatter Bildt (-1609-1617-) gm Knud Pedersen (Leve) () til Kærsgård i Horns hrd.

Iflg Wunkesen-tavlen (under Leve) er Knud Pedersen sønnesøn af Knud Wunkesen (-1594-1617-).
Kilde: DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.
Rettelsen 1906 lod søsteren Dorthe være gm Knud Wunkesen, så nu er farfar og sønnesøn gift med to søstre.
Jamen altså, det holder jo ikke, man blev halshugget for den slags blodskam. Men hvad stemmer så?
Der er ingen tvivl om at Knud Wunkesen (farfaren) er gm en Torlofsdatter Bildt, såsom de laver en søn Torlof Knudsen (Wunkesen) (-1580-1619-), og navnet Torlof er meget sjældent.

I Lykke-tavlen ses en Johanne Godskesdatter Bildt g 18 aug 1594 m Lage Pedersen Lykke (-1586-1612/15) til Klingstrup på Fyn. Da Lage 1599 ses på en gård i Øster Hassing, må hans hustru være Johanne Torlofsdatter her (der kendes ingen Godske i slægten).
Lage var 'inthid Fullduisz', dvs psykisk handicappet, det kan så stemme med at det er Johanne der ses i rostjenestelisten 1609-17 skrevet til Gåser i Ø Hassing.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 270.
Kilde: DAA 1915: Rettelse Lykke (Munk).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 988. Gåser og Ø.Hassing.

Knud Pedersen (Wunkesen) boede 1617 i Sæby og blev sagsøgt for den gæld hans velbyrdige frue stiftede 1599-1601 hos Peder Munk (Lange) til Sæbygård. Fruen skal være Johanne 'Bilde'.
Kilde: DAA 1906: rettelser Wunkesen (u/ Leve).
Det kan jo ikke være Johanne der er hans frue, hun er 1594-1612- gift med Lage Lykke. Men 1617 er sidste år vi ser Johanne i rostjenestelisten, så Knud er vel blevet krævet for sin afdøde farmors gæld, han er den eneste af slægten der er tilbage i N-Jylland.

Det viser sig at Trap har et godt bud på løsning af ovenståendee misere (uden at forfatteren har opdaget problemet):
På den lille herregård Mosbjerggård i Vendsyssel ses 1568 en Johanne enke efter en Knud Pedersen, 1580 ses Peder Knudsen (Wunkesen) og hans bror Knud skrev sig også hertil.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 140-41: Mosbjerggd.

Hvis vi liiige ændrer Knud Pedersen til Knud Wunkesen, og lægger ham i graven et par år tidligere (Wunkesen-tavlen har 1570), så falder brikkerne på plads:
    - Knud Wunkesen (farfar) gm Johanne Torlofsdatter Bildt, ikke med Dorthe;
    - Knud død senest 1568;
    - Johanne g2 1594 med Lage Lykke;
    - Johanne død ca 1617 omkring 80 år gl;
    - Knud Pedersen (sønnesøn) ugift (eller med en ukendt);
    - Dorthe Torlofsdatter Bildt kun gm Lasse Godskesen (Vognesen) (se lige ovenfor).
At ændre Pedersen til Wunkesen er at gøre vold på kilderne - det er ikke min livret. Jeg vil gætte på at kilden faktisk skriver Wunkesen (evt Knudsen) men i Trap er blevet afpasset efter Wunkesen-tavlens rettelse.

s 77 nr b. Karine Persdatter (Bildt) (-1525-)
g?m Søren Munk (-1525-1566) i Morum

Under broderen Torlof ses at hun samtykkede i hans godssalg 1525.
Morum ligger nær Års i Himmerland, 25 km NV for Hobro.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1206 Morum.

s 83 (uden nr, under tavlen) Godske Bildt () - udgår
og Johanne Godskesdatter (er Torlofsdatter) Bildt (-1609- senest 1617)
g1m Knud Wunkesen (-1544- senest 1568) til Seegaard på Eiderstedt
g2m Lage Lykke (-1586-1612/15)

Godske har ikke eksisteret, han er en slægtebogsfruefejlskrivning for Torlof, se ovenfor under Johanne s 77 nr 3) .

Savnes: Malte Jensen (Bildt) (-1546-)

Under hans farbror Knud ses at han havde sag mod sin brorsøn Malte Jensen, se ovenfor.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1985-87 Bille

Vaaben Bille våben. Slægten ses som højadel på Sjælland fra 1316, og den lever endnu. Samme våben som Bielde i Schlesien, og måske samme slægt. Våbnet ses hos flere tyske slægter - med samme eller modsatte farver.

Revideret stamtavle i DAA 1985-87 s 467
Rettelser i DAA 1988-90 s 801; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1890 s 55
Rettelser i DAA 1891 s 488; 1893 s 538; 1897 s 491; 1901 s 542; 1906 s 486; 1911 s 566; 1915 s 590; 1923 s 549; 1931 s 157; 1932 s 193; 1934 s 276; 1935 s 142; 1936 s 121; 1937 s 172; 1939 s 118; 1940 s 168; 1944 s 107; 1952 s 70; 1953 s 38; 1955 s 113; 1967 s 20; 1972-73 s 27; )

Generelt

Det er mit indtryk at forfatterne ikke er gået særlig kritisk til den gamle stamtavle af Thiset i DAA 1890, eller til Mollerup og Meidell. Der er ej heller korreleret grundigt med DBL(2), selvom det påstås i indledningen. Der er i mange tilfælde ikke kontrolleret i de indgiftedes stamtavler, hvor der kan findes nyere oplysninger. Flere gange henvises til DAA 1896 Gøye, men oplysninger derfra er i mange tilfælde ikke anvendt - og de er heller ikke afvist med en rettelse til Gøye-tavlen.
Jeg har skrevet med den ene af forfatterne, han ville ikke have mere med den sag at gøre.

Indledningen

s 476 midt: Af tidsmæssige grunde er hovedvægten lagt på en ajourføring, ...
Læs: tilføjelse af Bille'r siden den gamle tavle i DAA 1890.

Derimod er der kun i begrænset omfang foretaget en revidering af slægtens første led.
Læs: Slægtens første mange led.

Rettelserne til den gamle tavle i DAA 1890

Ved revisionen er rettelserne ikke blevet gennemgået. En del data er kommet med (måske fra mere originale kilder) men der er stadig ting at finde! En halv snes eksempler ses ved at søge på 1890 her nedenfor.

Uplacerede Bille'r

Der mangler en liste over Bille'r der ikke kan placeres i stamtræet.

Tyske og nederlandske slægter

Våbnet førtes med samme el omvendte farver af flere slægter i N-Tyskland.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch bd 14, 15, 16, 17, 18.

En af dem er Bielde i Schlesien, i det lille bisp-fyrstendømme Neisse, som skrævede over grænsen mellem Schlesien (nu Polen) og Böhmen. Slægten kendes i 1400- og 1500-tallene.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch bd 17 D s 3 + tavle 2.
Det er sandsynligt at det er samme slægt, og når den ikke ses tidligere, var det måske en dansker der drog til Neisse.

I Holland i Nederland ses: van den Dungen-Bille med samme skjold.
Kilde: Rolland.
Det ligner en udvandret gren.

I Den ældste Linje

s 495 Nr I-3 Niels Jonsen (Bille) (-1316-1317)

Såsandt alle de anførte børn er hans, må han være gift 2 gange,
da der er mindst 20 år imellem dem.

s 495-96 nr I-5 Johannes Nielsen (Bille) (-1316-)
og nr I-6 Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) af Solbjerg

Jon er jo kælenavn til Johannes, men det er næppe samme mand, da Jon må være en snes år yngre.

s 496 nr I-6 Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) til Solbjerg
g1m NN Pedersdatter (Lykke) ()
g2m Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) (-1380-1398-)

Navnet Lykke er flyttet fra hans første kone til nr 2 Christine Pedersdatter (set i forhold til tidligere tavler, Trap, DBL2 under bisp Peder Lykke og DAA 1903 Lykke). Er der noget belæg for at Christine skal være en Lykke? (ingen kilder nævnt).

Christine Pedersdatter skriver 1382 at hun er enke efter en Mogens Jensen, og at hendes far var Peder Karlsen, ridder til Bjergbygård.
Kilde: DRB 6 dec 1382.
Peder Karlsen ses 1326 og fører et skjold med en skråbjælke der er delt ved 3 sparresnit, hvorfor han har fået tillagt navnet (Bjælkesparre).
Kilde: Achen: Adelsvåbener.

Christine udsteder 1398 et pantebrev til Henneke Moltke.
Den historie skal læses i Ravensberg-tavlen, hvor der er flere detaljer!
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 352.
Kilde: Trap bd 7 Holbæk a s 450 Bjergbygd.
Brevet 1398 ses ikke i DRB.

Henneke Moltke er der flere af. Denne er HM (-1360-1399) til Torbenfeld.
Kilde: DAA 1991-93 nr XVIII-15

Christine g2 Mogens Johansen
I stamtavle Ravensberg er det muligvis Mogens Jensen (Ravensberg) ()
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 352.
Men det kan ikke være samme kvinde. Christine (Bjælkesparre) har en datter Ingerd som 1371 (vel som enke) pantsatte Bjergbygård til Bent Byg (Grubbe) og var død 1382 da Christine indløste pantet. Ingerd må så være fra 1345 eller før, dvs ældre end Jon (Bille)s sønner. Og Mogens Jensen (Ravensberg) har en søn Tyge Mogensen (Ravensberg) (-1375-1387-) som også må være fra ca 1350. Hans mor kan ikke være Christine.
Kilde: Ulsig vil gerne gøre hende til mor til nr I-18 rd Jacob Bille, som er næste kendte ejer af Bjergbygård, og som medbesegler for Bent Byg (Grubbe)s enke 1391. se længere nede.

Solbjerggård køb eller arv?
Gården tilhørte -1269-1339- slægten Drefeld, 1310 ses Ingemar Trugilsen (Drefeld) og hans svoger Othbern Tolvsen.
1339 arves den fra afdøde Johannes Kalf (Drefeld) til hans bror Trugils Ingemarsen (Drefeld) (-1334-1339-).
1356 ses Jon Nielsen Bille og hans bror Esbern skrevet til Solbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 476 Solbjerggård.
Kilde: DAA 1891: Drefeld. s 122.
Har Bille'rne nu overtager ved køb eller ved arv?
1380 er Jens Tuesen (Rynebæk) (-1361-1392-) på Sjællands Landsting for Christine Pedersdatter (Bjælkesparre), hans svoger er Tyge Tolvsen.
Kilde: DAA 1891: Rynebæk (efter Due og Glob). s 136-37.
Tolv (Torulf) er et sjældent navn, så Othbern Tolvsen og Tyge Tolvsen er utvivlsomt i slægt - uvist hvordan. Det peger på at Bille-brødrene har arvet, ikke købt.

s 496-97 nr I-12 Peder Lykke (Bille) (1359?-1436) ærkebisp

Født 1359. Var allerede 1374 kannik og beseglede ...
Kannik som 15-årig? Umuligt! Medbesegler som 15-årig? Ulovligt. Han må være født mindst 3 år før, snarere 10.

1436 havde han nedlagt sit embede, Kurien skrev til ham 21 maj 1436.
Kilde: DAA 1911: Rettelser til Bille gl tavle DAA 1890 s 59!

s 497 nr I-13 Niels Jonsen (Bille) ()
og nr I-14 Jens Jonsen (Bille) (-1398-1399- før 1410) af Solbjerg
gm Cecilie Laurensdatter (Bild) (-1410-)

Forfatterne identificerer Jens med den Nicolaus Jonsen de Solbjerg som nævnes i et vidne 1399.
Hvorfor er det ikke bare broderen Niels nr I-13 ?
Eller hvorfor er de to ikke samme person?
Der er allerede en Niels i kuldet, ærkedekan i Roskilde.

Jens' enke Cecilie Laurensdatter er ikke skrevet som hans hustru.

Hendes lejebrev 1410 er beseglet af Bent Bille af Solbjerg, og der står så en henvisning til nr I-2.
Han døde imidlertid 1355, så det må vel være nr I-15 der besegler?

Cecilie (fører et tværdelt skjold hvis nederste felt er delt lodret)
I Thisets seglværk fra 1905 kan man se at den nederste lodrette deling er en revne, og det er da også anbragt sammen med slægten Bilds våben.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.22.

Enken Cecilie Laurensdatter er derfor en Bild, og søster til Peder Larsen (Bild) () til Føllenslev (-1379-1416-).
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Personalhist.Tidsskr.1993.
Se bemærkninger Bild
- under s 73 ærkebispen.

Måske den Niels Jensen der har begået et drab.
Rd Barnim Eriksen forpligtede sig til at betale (noget) i den anledning, og 1401 betaler hans enke sin arvede part af beløbet. Kvittering udstedes 30 mar 1401 af Peder Madsen, biskoppen af Roskildes official, og som vidne ses Niels Bille, kannik i Roskilde.
Kilde: DRB 30 mar 1401 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-055.html

s 497 nr I-15 Bent Jonsen Bille (-1392-1440-) til Solbjerg

Det er ikke nævnt at han 1401 deltog i skiftet efter sin svigerfar, det fremgår under nr I-18.

Skrev sig 1401 til Solbjerg.
3 feb 1402 solgte Gertrud Grubbe (hans svigermormor) ham gods i Sønderød i Rerslev sogn i Løve herred. Her skrives han 'af' Solbjerg.
Kilde: DRB 3 feb 1402 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-012.html

10 maj 1402 fik han tingsvidne af Sjællands landsting om, at tretten riddere og riddermæssige mænd har aflagt ed på, at den gård i Merløse, hvorom der verserede strid mellem Bent Bille af Solbjerg og Oluf Lunge, havde tilhørt ridderen hr. Peder Grubbe af Storgård. Her skrives han 'af' Solbjerg.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-068.html

1418 blev han indført i noget gods han havde købt af Gertrud Grubbe.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal s 319.

s 497-8 nr I-16 Niels Esbernsen Bille (-1397-1438) i Hallelev

1406 pantsatte han sammen med Ingvar Jensen Grubbe gods på Stevns til rd Folmer Lunge.
(Ingvar Grubbes sønnesøns svigersøn er Anders Jensen (Passow), der bliver g2 med NEBs datter nr I-23).
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1895: Grubbe. s 152 nr c.

s 498 nr I-18 rd Jep (Jacob) Bille (-1391-1424-) til Bjergbygård og Ljungbygård
gm Gyde Torbernsdatter (Hvide) (- før 1434)

Er han rigtigt indplaceret? Er der nogen kilder til det?
I Trap er Jep MULIG søn af Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) (-1380-1398-) til Bjergbygård af hendes tidligere ægteskab med Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) af Solbjerg, se her ovenfor (nr I-6).
Også hos Ulsig er Jep bror til bisp Peder Lykke (Bille) (nr I-12) og Bent Jonsen (Bille) (nr I-15), dvs søn af Jon nr I-6.
Kilde: Trap: bd 7 Holbæk s 450.
Skiftet efter hans svigerfar i 1401 viser ikke noget.
Kilde: DRB 5 jan 1401 på Nettet.
Hvad siger skiftet efter hans svigermor Christine Eriksdatter (Skarsholm) 1434, er han og den anden svigersøn Bent (Jonsen) Bille (nr I-15) da omtalt som fætre eller halvbrødre?

s 499 nr I-20 rd Erik Bille til Solbjerg (-1433-1455- før 1456)

Hans hustru Else Jensdatter / Nielsdatter kaldes (Glob).
I DAA 1891 er hun ellers opført under (Due) netop IKKE under (Glob).
I rettelse DAA 1897 er hendes gren så løsrevet fra (Due), så det navn er der knebent belæg for.

Grev Adolph (VIII af Holstein) omtales,
under nr I-21 er han blevet hertug.

s 499-500 nr I-21 rd Torbern Bille (-1423-1465) til Allindemagle og Svanholm
g1m Beate Axelsdatter (Thott) (- før 1421)
g2m Sidsel Lunge (-1446-1503)

Iflg Ulsig har han skifte 1492. Det nævnes også under nr I-50, men ikke under ham selv.

Torbern havde sag om Søholm mod rd Niels Knudsen (Panter) til Svanholm,
Kilde: DAA 1892 Panter s 107.

Død 25 nov 1465.
Det holder imidlertid ikke, Sidsel ses som enke i Kongens Retterting 11 mar 1466.
Se bemærkninger Lunge. s 311 nr 2)
Ligstenen siger 1468 die btx katrine ..gis.
Kilde: Abildgaard nr 183.

Hertug Adolph (VIII af Holstein) omtales,
under nr I-20 er han greve.
Holstein blev først hertugdømme i 1474.
Hertugdømmet Sønderjylland blev overdraget til de holsteinske grever i 1386, men først 1440 blev de lovformelige hertuger under kongen af Danmark.

Savnes: s 500 før nr I-23: Esbern (Nielsen) Bille (-1420-) af Hallelev

Ses 1420 som Esbern Bille af Hallelev sammen med Hinse Portman på Sjællands Landsting.
Hinse eller Hinzekinus Portmand (Mule af Falkendal) ses 1418 sammen med Esberns far 'Bille Esbernsen' (Niels E B) da de indfører Bent Jonsen Bille af Solbjerg i noget gods han havde købt af Gertrud Grubbe.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal. s 319.

I Trap er far og søn: Bille Esbernsen og Esbern Bille regnet for samme mand.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 823 Hallelev.

Esbern er rimeligvis død kort efter 1420, siden Hallelev går videre til søstrene og deres mænd.

s 500 nr I-23 NN Bille (- før 1451)
gm rd Anders Jensen (Passow) (-1436-1482-) til Tersløsegård og Fuglebjerggård

Han bør tituleres Hr, da han er ridder, landsdommer og rigsråd. G2 med Anne Nielsdatter Grubbe med hvem han fik Tersløse.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1895: Grubbe. s 152.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk a, s 369 Kalundborg Sj.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk a, s 421 Tersløsegård.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 896 Borreby.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 815.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 911 Fuglebjerggård.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 722 Holstenhus.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 857 Brembæk.

s 500 nr I-24 NN Bille () i Hallelev
gm el mor til Bo Madsen Dyre (-1439-1460-) i Hallelev

I rettelsen i DAA 1988-90 bliver Bo Dyre gjort til søn af nr I-24 i stedet for husbond.
Hendes far Niels Esbernsen (Bille) nr I-16 døde 1438, så kan han tidligst være fra 1360, og hun fra ca 1390, og hendes barn fra 1410. Det kan altså lade sig gøre at hendes søn skulle være gammel nok til at besegle noget i 1439, men kronologisk er det mere sandsynligt at Bo er hendes mand.

Han besegler på egne vegne, ikke på sin hustrus.
Det kan jo være fordi hun er død (ca 40 år) - eller bare sjusk.

Bo Dyre i Hallelev er Madsen.
Kilde: Trap Bd 8 Sorø a, s 823 Hallelev.

Bo Dyre var 1445 gift med Birgitte Pedersdatter Mus hvis ukendte farfar hed Niels.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 162.
Kilde: DAA 1905: Mus - diverse. s 334.

s 500 nr I-25 Ingerd Bille (-1439-1477-)
gm Knud Nielsen (Dyre) (1424-1459/60) af Jonstrup

Knud lejede sammen med sin hustru Ingerd gården Jonstrup, som hans svigerfar havde skænket til Karine Alter i Roskilde Domkirke.
Død senest 1460.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 146.
Kilde: Trap: Bd 5 Københavns a, s 1134 Jonstrup.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 911 Fuglebjerggård.

Der står at hun skænkede jord til Sorø Kloster og 1469 indgav sig dér.
Iflg DAA 1891 Dyre var det Antvorskov Kloster, og i 1469 var hun der allerede.

Der står intet om begravelse,
Iflg DAA 1891 Dyre er de begge begravet i Antvorskov.

s 501 nr I-31 Mæritslev Jacobsdatter Bille (-1434-1473-)
gm Jens (Niels) Jepsen (Rosensparre) (-1410-1450-) til Skarhult
han g1m NN Due ()

Der henvises til DAA 1899 s 37f.
Læs: s 371-72, dér anføres at hun levede endnu 2 aug 1473 - det er ikke nævnt her i Bille-tavlen, og der er ingen rettelse til Rosensparre-tavlen.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre s 371-72.

Jens (Niels) g1m NN Ove.
Læs: Due.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre s 371-72.
Det er ikke sandsynligt at finde en holsteinsk Owe i Skåne.
Hendes Due-våben ses på Lene Ottesdatter Thotts våbendug fra hendes (Lenes) bryllup 1573.
Kilde: Albert Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier tilegnet Christian Axel Jensen på hans 65 Aars Fødselsdag. 1943.
Lene er hendes tip-tip-oldedatter, så det skal kanske tages med et gran salt.

s 501 nr I-32 NN Jepsdatter (Bille) ()
gm Keld Axelsen (Dotting) (-1412?-1434-) til Kviinge

De har ligsten i Ystad klosterkirke. 2 våben, men ikke (længere?) nogen tekst.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 11

s 502 nr I-38 Jørgen Bille (-1464-1481- før 1483) til Solbjerg

Han angives død før 1486 med henvisning til DAA 1899 Knob.
I Knob-tavlen er årstallet ikke 1486 men 1483.

s 502 nr I-42 Inger Eriksdatter Bille (-1486-1495-)
gm rd Niels Jensen (Present) (-1458-1472/86) til Vollerup

Der er mere om hende i Present-tavlen.
Kilde: DAA 1909: Present. s 369-70.

s 502 nr I-43 Kirsten Bille (-1472-1483-)
gm Peder Lang (-1469-1510/11) til Vollsjö

Levede 1483.
Kilde: DAA 1901: Lang.
'Valløse' hedder Vollsjö og ligger i Färs hrd, 30 km N f Ystad.

s 503 nr I-50 Peder Bille (-1464-1508) til Svanholm

En forsvunden sten i Odense St Hans med teksten 'Gud forbenn[!] sig offuer Pedher Bildhis siell' og våben Bille og Tinhuus, er formodentligt lavet af datteren Hilleborg g Laurids Skinkel (Tinhuus), dvs prydet med givernes våben.
Kilde: Danmarks Kirker, Odense St Hans s 1482-83.
Kilde: DAA 1936: Rettelser Bille til gl stamtavle 1890.

s 503 nr I-51 Steen Basse Bille (ca 1446 - tidligst 1520) til Allinde og Lyngsgård
g1m Ellen Stigsdatter (Krognos) (-1469-1474) til Krapperup
g2m Margrethe Rønnow (-1479-1515)

Hans 2' svigermor kaldes Stormvasa.
Jeg har ellers kun set navnet som Vasa, Stormvasa er noget ahistorisk slægtebogsfruesludder.

Hans 2' kone er iflg DBL2 begravet i Nr Vram kirke.

Han er nævnt med 13 børn,
Iflg DBL2 var der 20.

Ligsten over alle 3 i Nr Vram:
Steen døde 8 epiphan 1522 (hvis det er 8' dag Hlgtrekonger er det 13 jan).
Ellen døde 1474.
Margrethe døde 1515.
Kilde: DAA 1955: Rettelser GL tavle Bille i DAA 1890 s 64.
-> CA Jensen: Danske adelige Gravsten nr 161.

s 503 nr I-53 Maren Bille (- senest 1464)
gm rd Iver Axelsen (Thott) (-1442-1487) til Lillö

Maren er begravet i Kalmar Prædikebrødrekloster.
Kilde: DBL2 under manden.

Hendes svigermor Ingeborg Ifversdatter angives som en Rød el Hak.
I Sverige har slægten været kaldt Röde, men kaldes nu Ivar Nilssons Ätt. Den fører et krydsdelt skjold ligesom Hak gør.
Jan Raneke: Svenska medeltidsvapen. 1982-85. 3 bd.

Hendes mand Iver Axelsen Thott står som død 1495,
men iflg Thott-tavlen, DBL2 og ÄSF er han død 1 okt 1487. De samme har også at hans ægteskab med Maren er nr 2, ikke som anført nr 1.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 426-28.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. s 292.

s 503 nr I-56 Else Bille (-1492-)
gm Gregers Jepsen (Ulfstand) (-1487-1505/06) til Toftholm (Sjælland), Torup og Skabersjö i Skåne

Hendes svigermor angives som en Ove.
Hun er ellers regnet for en (Due).
Kilde: DAA 1896 Ulfstand.
Kilde: DAA 1891 Due.
Kendes der en slægt Ove ? Den holsteinske slægt Owe er næppe relevant i Skåne.
Ovenfor under 1-31 er der også skrevet Ove i stedet for Due.

1492 (6 dec) solgte Gregers Jepsen (Ulfstand) den part af Svanholm (Sjælland) som hans hustru [El]seff Billesdatter havde arvet, det gjorde han med hendes samtykke, så hun lever det år.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7261.

s 504 nr I-59 Lisbeth Bille () - fejlplaceret

Historien om 'Danmarks Blomster' der er forgæves forlovet med Herluf Gøye er smuk, men ikke trolig, da han må være 30-40 år ældre end Lisbeth. Som minimum må vi sige at Lisbeth er fejlplaceret.
Den Margrethe som Tale Ulfstand taler om, er placeret som Bille nr I-68, det er også en fejlplacering, se der.

s 504 nr I-61 Jon Bille (-1464-1481- senest 1489) af Gavnø
gm Lene (Magdalene) Ottesdatter Limbek (-1489-) til Gundetved (nu: Selchausdal)

Skrives 1472 i Gavnø, som han vistnok havde i forlening af Roskilde Biskop.
Gavnø blev stiftet som kloster 1403. Klosterforstanderen (provisoren) som administrerede godset, var udpeget af kongen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 278-79: Gavnø.

Magdalene solgte 1498 sin og børnenes rettighhed i Bonderup Abildgård.
Læs: 1489.
Læs: Bonderup Avlsgård.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 270.
Da var hun enke og skrev sig til Gundetved, ligesom hendes far havde gjort.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 465: Selchausdal.

s 504 nr I-63 Bent Pedersen (Bille) (-1487- før 1506)
gm Anne Johansdatter Frille () til Uggerslevgård

1487 fik han en gård i Uggerslev i et mageskifte med Antvorskov Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 347-48 Uggerslevgård.

1490 var han meddommer i en bispen og bygdemænds appelret om skovtyveri i Vråskov (tilhørte rd Bent Bille, fætter).
Kilde: Repertorium 1490 nr 6668.

Bent dræbt før 1508.
Og før 1506.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-: Frille. s 230. Som henviser til
Kilde: Repertorium nr 10601.

Fruens mor var Ermegaard Clausdatter Krumpen.
Ikke Krumpen men Siker.
Kilde: ÄSF.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 347-48 Uggerslevgård.
VA Secher: Meddelelser om slægten Secher (Siker). 1885. s 83-89.

s 505 nr I-65 Birgitte Bille (- senest 1465)
gm Kjeld Nielsen (Algudsen) (-1465-) lensmand rigskansler

Han deltog i skiftet efter hendes forældre, og arvede 1/6 af Vittskövle.
Her hedder hun Birgitte, ikke Birthe.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1930.

s 505 nr I-66 Gertrud Bille (-1465-) til Klabbarp

Nævnt 1465 på skiftet efter forældrene.
Ja, og i indledningen står der efter hendes navn 'Gud hendes sjæl nåde', men det er søsteren Birgitte der er død.
Hun arvede Klabbarp for ½ læst korn - plus strøgods.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1930.
Klabbarp ligger lige SØ f Kristianstad i NØ-Skåne. Der er ingen herregård idag, men en almindelig gård med ridecenter.
Den sås i 1314 og 1326 (Klapæthorpe) hos hendes tip-3-oldefars bror Niels Tygesen (Saltensee af Tystofte) (-1305-1326-).
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 390.

s 505 nr I-67 Anne Bille (-1465-)
gm Steen Pedersen Gøye (-1436-1487-) til Ingelstad

Steen ses ved Annes forældres skifte 1465.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 143.
Det gør Anne også.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

Nr I-67 og nr I-68 har samme svigerforældre, men de skrives forskelligt!

De ligger begravet i Ystad Klosterkirke.
Ligstenen har kun deres skjolde, der er ikke (længere?) nogen tekst. Vi kender ikke andre par Gøye-Bille i Skåne.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 12.

s 505 nr I-68 Margrethe Bille () - usikker
gm Herluf Pedersen (Gøye) (-1448-1468-) - fejlplaceret

Herluf skulle have skrevet sig til Gjorslev 1484. Henvisning til Gøye-tavlen.
Gjorslev var bispegods, lensmanden på den tid var Laurens Knob.
En Herluf Pedersen skrev sig til Gerlev, men han førte en fugl i våbnet.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 143.
Kilde: Trap bd 9 Præstø a, Gjorslev.

Denne Margrethe kendes kun fra Tale Ulfstands beretning om 'Danmarks Blomster' se nr 1-59.
Hvis hun har eksisteret, er hun fejlplaceret, da hun ikke ses i skiftet 1465 efter 'forældrene'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

Nr I-67 og nr I-68 har samme svigerforældre, men de skrives forskelligt!

Savnes s 505 nr I-86+ NN Pedersdatter Bille (- vel før 1468)
gm NN (Bälteberga?) (- vel før 1468)

De har en datter Karine (-1467-1470-) til Bälteberga g1m Karl Poulsen (Falk) til Boserup i Skåne.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976.

1468 (30 jan) var Hans Madsen (Bielke?) fuldmægtig for enken Karine (Bälteberga) og på hendes vegne skulle han skøde hendes modersøsterdatter jomfr Dorothea 3 gårde i Odarslöv s i Torna hrd (5 km NØ f Lund). Her betegnes han som Keld Nielsens søstersøn.
Hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2376.
Skjoldet viser to bjælker, men Hans kan ikke placeres i slægtstavlen Bielke.
Kilde: DAS II nr L.VII.14-15.

Kjeld Nielsen er en (Algudsen) og rigskansler, han deltager også. Betegnelsen 'Kjeld Nielsens søstersøn' kan kun forstås af andre nære familiemedlemmer, så beslægtede må de være alle tre.

Jomfru Dorothea er også en (Algudsen) (-1487-1504-) og datter af Kjeld Nielsen. Hun bliver før 1484 gm Christiern van Hafn (-1484-1503/04) til Allerupgård på Fyn, bispelensmand på Elleholm i Blekinge.
Kilde: DAA 1884: Algudsen. s 23.

Dermed er Dorothea og Hans Madsen (Bielke?) fætter og kusine.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.

Dorotheas mor er Birgitte Bille (- før 1465), datter af ovennævnte Peder Jepsen Bille.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-65.

Så skulle Karines mor være en Pedersdatter Bille. Hun ses dog ikke i skiftet efter Peder Bille. Så måske har Karines mor fået sin arv, før skiftet 1565 blev afholdt? Hans Madsen (Bielke) medbesegler skiftet, måske på Karines mors vegne?
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

s 506 nr I-78 rd Mogens Bille (-1538) til Svanholm
gm Sophie Gøye (-1537)

Tjente 1513 den skotske konge.
Næh det var Mogens Lauridsen Løvenbalk (-1513 - ca 1536).
Kilde: PHT 1909: William Christensen: Mogens Bille - Mogens Lauridsen Løvenbalk.

Død på et skib i Ebeltoft Vig, begravet i Århus Dom.
Kilde: DAA 1896 Gøye.
Bille-tavlen mener det er hende der ligger i Århus Dom.

Gøye-tavlen har deres vielsesdato: 31 jan 1524 og hendes dødsmåned: marts.

s 507 nr I-81 Maren Bille (- før 1528)
gm Jacob Lykke (-1541) til Østrup

Anføres død før 8 mar 1528.
I DBL2 er det før 8 maj samme år.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Lykke (Munk).

s 507 nr I-95 Erik Bille (-1507-før 1513)
gm Gertrud Tønnesdatter Parsberg (-1507-1548-)

Erik Bille og Gertrud fik pavelig vielsestilladelse 1507 (1 dec). De var beslægtet i 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 50.
Erik må så være fra omkring 1480 og død før 1513, hvor Gertrud bliver gift igen.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 81.
Han må være nr I-95, hvis bror rd Torbern blev immatrikuleret 1492, dvs født ca 1470-75.
Deres fælles tipoldefar er da rd Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN ().
Nicolaus er Eriks MFFF og Gertruds FMFF.

s 507-08 nr I-96 Berete Steensdatter Bille (-1553)
gm Jens el Niels Torbernsen (Rosensparre) (-1530) til Skarhult

Efter mandens død mistede hun pantelenet Frosta hrd, til trods for at Eske Bille blev bedt om at hjælpe hende til at beholde det (brev fra fru Anne Rud 21 jan 1531). 27 mar 1532 får rd Axel Brahe ret til at indløse det, mod at betale hende de penge det er i pant for: 500 vægtige rhinske gylden og 1500 mark dansk.
Sandby Len havde hun til 1551, og Katslösa Len til sin død.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre. s 372.

Død 21 jun 1553.
Ligstenen over hende i Skarhult Kirke er af marmor, 7 1/6 fod lang og 4 1/3 fod bred, og den viser hende med 2 sønner og en datter samt 4 våbenskjolde. Indskriften er dansk: Her liger salig met gud fruu Berethe Thorbernsens tiil Scharolt som var her Stend Bildes datter med tuende (2) hendes sønner oc en datter och kallede gud almicteste henæ paa Skarolt then onsdag nest fore sancte Hans Baptiste dag Anno domini . MD.liii. Gud unde thennem then euige glede och os alle sammen Amen.
Kilde: FR Friis: Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre. 1872. 54 s.

s 508 nr I-97 Elline Bille (-1559)
gm Mourids Skave (-1532) til Eskildstrup

Hun havde Fredsgårde som len 1536-59.
Både hun og manden ligger begravet i Snesere Kirke.
Kilde: DAA 1898 Skave. s 427: nr (2 Maurids Skave.

Hun og datteren Anne blev betænkt 1554 i biskop Ove Billes testamente.
Kilde: DAA 1898 Skave. s 428: nr (c Anne Skave.

Død 19 sep 1559 Roskilde.
19 sep 1569, altså 10 år senere, ifølge ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 164 = fig 39 s 78.

s 508 nr I-98 Margrethe Bille () til Gundetved (nu: Selchausdal)
gm Niels Henriksen Arenfeldt (-1496-1433-) landstingsskriver, landsdommer, rigsråd, rigskansler

Slægtebøgerne fortæller at hun var i et kloster før hun blev gift.
Kilde: Thiset: Arenfeldt. Personalhist.Tidsskr.1890. s 207.
Hun er vel næppe bortløben nonne, snarere har hun været der til uddannelse.

s 508 nr I-100 Claus Bille kaldet Norby (-1507-1513-)

Behandlet mere grundigt i:
Kilde: A Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.
og i:
Kilde: Niels H Kragh-Nielsen: Om Søren Norby og hans baggrund. Personalhistorisk Tidsskrift 2000 s 180-205.

s 509 nr I-108 Anne Eriksdatter Bille (-1574)
g1m Jens Nielsen Rotfeld (-1558) til Bratskov
g2m Otte 'den onde' Emmiksen (1531-1594) til Pårup og Stensgård

Hendes første mand Jens Nielsen Rotfeld angives død 1588.
Det var 1558.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld s 428.
Ellers har hun svært ved at være gift 2'gang og dø 1574.

Hun døde på Stensgård og er begravet i Svanninge Kirke.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 114.

Hendes anden mands tredje kone er Dorte Hesten, der henvises til DAA 1892 s 118f.
Det er stamtavlen Falk, den har ikke noget med sagen at gøre.
Dorte er en Heest, og ses i stamtavlen:
Kilde: DAA 1897: Heest. s 207.

Annes og Jens Rotfelds våbendug på Hist Mus i Stockholm er ikke nævnt.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld s 428.
Kilde: DAA 1953: Albert Fabritius: Rotfeld-Dugen i Stockholm.

II Egede-Søholm linjen

s 510 nr II-1 rd Bent Bille (ca 1440-1494) til Egede og Søholm

Han må have overtaget værgemålet for 3 af Markvard Tidemands børn: Peder, Anders og Kirstine. 1462 er magister Jesper Henriksen (Frille) værge og pantsætter deres arv for 1100 mark lybsk, 1479 er det Bent der udbetaler dem til Peder og Anders.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 108.

s 510 nr II-3 Karen Bille (-1540)
gm rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) (-1517) til St Restrup

Karen burde være opkaldt efter faderens første kone Magdalene Stigsdatter (Krognos).
Er hun placeret rigtigt i Bille-tavlen?

s 511 nr II-4 Hans Bille (ca 1470-1542) til Egede og Søholm

Hans anden frue Inger Rønnow anføres død 18 nov 1548.
Rønnow-tavlen har har 11 nov.
Kilde: DAA 1913 Rønnow. s 483 nr 6).

s 511-12 nr II-7 rd Anders Bille (1477-) til Søholm

Deltog 1524 i en resultatløs sendelse til Søren Norby (som sad solidt på Visborg på Gotland).
Kilde: s 534 nr IV-1 rd Esge.

s 512 nr II-23 Frands Bille (-1532-1563)

Faldt 11 sep 1563 i søslag ved Öland.
Hardenberg-tavlen har 10 sep.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 189.
Men slaget var vist 11 sep.

s 514 nr II-32 Ingeborg Andersdatter Bille (-1608)

Hun ejede i Vendsyssel (Åsted s i Horns hrd, 5 km V f Frederikshavn) gården Lindet, som havde en eng ved Gødgårds bæk. Den var vanskeligt tilgængelig, og hun beordrede 1586 sine bønder til at nedbryde gærder og forhindringer og køre over fremmed jord.
Det gjorde de så, og 1593 blev de dømt for hærværk, dvs blev tremarksmænd uden borgerrettigheder.
Hendes skritlige ordre, hvor hun påtog sig ansvaret, blev fremlagt, men det hjalp dem ikke, fordi hun ikke havde givet dem fuldmagt til at gå i retten på hendes vegne.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 704.

III Kærsgård-linien

s 515 nr III-1 Knud Bille (-1505-1542) til Kærsgård

Død 1543 før 18 feb.
Knuds ligsten i Gladsax er tegnet af Hilfeling. Hans dødsår er tegnet som mdxvi = 1516.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 67.
Det giver ikke mening når han levede 1540. Gør vi 'v' til 'li' får vi mdxlii = 1542.
Fruernes dødsår er der også - de stemmer.

s 516 nr III-8 Anne Bille (-1537-)

Var 1537 i huset i Odense hos jfr Anne Nielsdatter Sparre.
Det må være Anna Jensdatter (Sparre af Sjælland), hvis far hed Jens eller Nis Grubbe. Ellers er det en Anne Sparre som ikke står i stamtavlerne.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland] s 509 nr d.
Kilde: DAA 1953: Rettelse Sparre [af Sjælland].

s 516 nr III-13 Knud Bille (-1568-1592) til Lindved

1568 dræbte han Karl Kyrning (Kyrning - Myre), og måtte så flygte til Mecklenburg.
Gerningen var tidligere tillagt en Anders Bille i den gamle stamtavle DAA 1890 s 71, det må være nr II-37 i den nye.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Bille gl tavle DAA 1890 s 71 + 73.

s 517 nr III-22 Knud Bille (-1575-1617-) til Billeskov mm
gm Hilleborg Gyldenstierne (1548-)

Gift 11 nov 1575.
Gyldenstierne-tavlen har 11 sep.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 26.

s 517-18 nr III-24 Mette Bille (-1588-1634- senest 1636)
g2m Niels Hansen Skinkel [m lilje] (-1573-1593- senest 1617) til Gerskov og Søholm

Gift på Gelskov, Niels skrevet til Gelskov.
Gelskov er et stort gods på SV-Fyn, 20 km S f Odense i Hillerslev s. Men det er den lille væbnergård Gerskov som var Lilje-skinkels stamgods, som lå i landsbyen Gerskov i Skeby s, 10 km N f Odense ved fjorden,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a: Gelskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 319-20: Gerskov.

Niels død 1617.
Han levede 1593, og omtales 1617 som værende død.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 450.

s 518 nr III-28 Erik Bille (1561-1641) til Kærsgård
g1m ? Magdalene Andersdatter Emmiksen (-1579-1598) til Damsgård, af Millinge og Grøftebjerg
g2m Mette Lagesdatter Beck (1571-1631) til Havløkkegård

Mette skrevet til Havreløkke.
Læs: Havløkke.

g1m Magdalene Andersdatter Emmiksen
Der er ligsten i Brenderup Kirke over Magdalene og søster Margrethe Andersdatter Emmiksen (-1583-1588) til Damsgård, af Millinge og Grøftebjerg
Kilde: Abildgaard nr 356.
Og de står som jomfruer på ligstenen i Brenderup Kirke. Der er dødsdatoer for dem begge, så den ser ud til at være lavet efter begges død. Eriks Kærsgård ligger i Brenderup sogn, så han må have haft indsigt i stenens tekst. Magdalene var ca 30 år ældre end Erik. Han kan da ikke kalde sin ægteviede hustru for jomfru ?? Det ægteskab må være meget tvivlsomt.

s 519 nr III-35 Peder Bille (-1612-1658-) til Lindved
gm Kirsten Skeel (-1610-1647-) til Jungetgård og Vorgård

1631 til "Kappendrup".
Gåseøjne overflødige, et opslag i Trap viser at Kappendrup er stationsbyen i Hjadstrup s i Lunde hrd, 15 km N f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 329: Kappendrup.

1642 (jan) skrevet til "Bubel".
Gåseøjne overflødige, et opslag i Trap viser at han 1640 skrev sig til Bubelgård i Indslev s, 15 km SSV f Bogense. Det var en selvejergård på 17½ tønder hartkorn (i 1774). Den solgte han og Kirsten 1647.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 438: Bubelgård.

1641 boede han med Kirsten og datteren Anne på bondegården Søndergård i Arden i Hindsted hrd i Himmerland. Den tilhørte Knud Ulfeldt, og de blev udvist af gården for gæld.
Kilde: DAA 1939: Rettelser Bille til gl stamtavle 1890 s 73.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1148: Søndergård.

s 519 nr III-42 Henrik Bille (ca 1585-1655) til Tirsbæk og Billeskov

1621-34 forlenet med Ryfylke, Jæderen og Dalarne.
Jæderen hedder Jæren. Dalarne ligger i midt-Sverige, det er Dalene ved Jæren. Alle 3 områder ligger S og Ø f Stavanger på Norges SV-kyst.
Lenet er vel stort nok til at han skal betitles lensmand til ...

s 520 nr III-46 Hartvig Bille (-1594-1642- senest 1644) til Møllerup og Damsgård

Står som lillebror til Henrik som er født ca 1585.
Hartvig kommer på pædagogiet i Herborn 1594 og på universitetet i Genève 1597, så han er vel født senest 1580 (snarest et par år før) og må så være storebror.

s 520 nr II-47 Karen Bille (ca 1582-1630)
gm Poul Skinkel (1596-1640-) til Østrup

Født 1583.
Kistpladen siger at hun døde 11 feb 1630 i sin alders 47'de år. Altså løbende år, hun ville så blive så 88 i 1630 og er så født i 1582 - med 8 pct sandsynlighed for jan 83.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1889 s 251-64: Kisteplader.

s 521 nr III-54 Helvig Bille (1610-1674) til Billeshave
g2 Henning Pogwisch (1611-1664) til Hollufgård

Begravet i Vejle.
Næh, der er kisteplade i Fraugde.

Henning død 5 mar 1664 i København.
På kistepladen har Danmarks kirker læst 5 maj.
Pladen hænger i Fraugde Kirke, så her er også han begravet.
Kilde: Danmarks Kirker, Fraugde.

s 528 nr III-109 Christian (Jørgensen) Bille (1673-1676)

Født 5 aug 1673 københavn, d 27 aug 1676.
Kilde: DAA 1940: Rettelser til gl tavle Bille i DAA 1890 s 82.
Kisteplade i Førslev Kirke med 4 anevåben.
Kilde: Danmarks Kirker, Førslev (ikke Øde Førslev).

s 523 nr II-63 Steen Bille (1630-1686) til Tirsbæk og Ørum

1655 var han udenlands, 6 feb skrives han til Burholt (uvist hvor).
For deres vielse fik præsten 50 rdl.
Kilde: DAA 1931: Rettelser til Bille gl tavle DAA 1890 s 77.

s 527 nr III-94 Sophie Steensdatter Bille (1664-1706) til Tirsbæk og Søbo
gm Anders Rosenkrantz (1654-1742) til Landting

Sophie født 18 jul 1664 på Søbo.
Rosenkrantz-tavlen (samme forfattere) har 2 juli, det ligner en diktat-fejl.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 760 nr VIII-33.

IV Svanholm-linien

s 536 nr IV-15 Sophie Pedersdatter Bille (1549-1608)
gm Jacob Seefeld (1545-1599) til Visborggård og Dalsgård

Bisat i Visborg Kirke.
Begravet med to ligsten (!) og epitafium.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1124 Visborg Kirke.

S 537 nr IV-22 Anne Pedersdatter Bille (-1617- senest 1618) til Lellingegård
gm Johan Barnekow (-1603) til Løvenborg (da: Birkholm) mm

Anne solgte Lellingegård 1617, men var død 1618.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 124: Lellingegård.

Johan havde Ralsvik og Strey.
Ralswiek og Strey ligger på Rügen.

Efter Johans død var der store arvestridigheder 1609-10.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 224: Jomfruens Egede.

V Allinde linjen

s 542 nr V-5 Sidsel el Citzel Clausdatter Bille (1528-1580)
gm Just Høeg (-1557) til Vang

Under hendes mand i står der om hendes forlening med Kølskegård, det mangler. Trap har flere/andre detaljer om hende og gården.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 295: Kølskegård.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 24.

På deres ligsten i Suldrup står at hun døde Mikkelsdag 1582, ikke 1580.
Kilde: Abildgaard nr 442.
Mikkelsdag er 29 sep.
1582 (18 jun) er der arvesag om sønnen Mogens, ingen ved om han er død eller hvornår. Den må være udløst af skiftet efter Citzel,
så hun er ikke død Mikkelsdag 1582, men før.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 497.
Mikkelsdag 1580 må stå ved magt.

s 543 nr V-9 Birthe Clausdatter Bille (1534-1613-)
gm Christopher Galde (-1555) til Åby

Fik 1565 Svenstrup i pant af kongen, og 1575 også Ydernæs, og hun levede 1613, 'gammel og skrøbelig' og måtte da afstå Ydernæs (idag industrikvarter S f Næstved).
Kilde: DAA 1893 Galde s 151.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 59 + 82: Ydernæs.

s 543 nr V-11 Maren Clausdatter Bille (1537-1607-) til Fårup
gm Laurids Skram [m stige] (1530-1587) til Hastrup, Fårup og Korsøgård, rigråd

Maren skrives 1595 til Fårup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1116: Fårup.

Og hun levede endnu 28 apr 1607.
Kilde: DBL under manden.

s 544 nr V-15 rd Anders Bille (1580-1623) til Rosendal og Råbelöv

Takseret iflg oversigt II.
Der mangler han.

s 544 nr V-17 Anne Jensdatter Bille (1564-1640)
gm Eiler Brockenhuus (1548-1602) til Nakkebølle

Hun fik 15 børn, mange dødfødte, resten døde som spæde. To lokale hekse blev derfor brændt 1597, og 25 år senere blev deres vidnesbyrd brugt mod jomfru Christenze Kruchow, der havde været i huset i mange år. Så hun blev dødsdømt.
Kilde: DBL2 under Eiler Brockenhuus.
Anne har ligsten sammen med Eiler i Åstrup Kirke.

s 545 nr V-20 Jens Bille (1567-1617)
gm Ellen Juel (ca 1572-1619) til Valbygård og Gjorslev

Til Orelund.
Orelund på N-Fyn tilhørte Heidersdorff, men han kan vel have været foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 465: Orelund.

Til Vrejlevkloster.
Det tilhørte Kronen, Jens nævnes ikke. Frans Bille var lensmand 1557-60, han var far til Erik, som var trolovet (1) med Ellen Juel, det smager måske lidt af fugl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 310: Vrejlevkloster.

Beklager - Jens var ikke til noget.

s 545 nr V-22 Erik Bille (1570-1600) til Rønnovsholm

Voksede op hos Erik Hardenberg, der 1592 gjorde ham umyndig.
Det må da være myndig.

Savnes s 545 nr V-22½ Elisabeth Bille (1571-1571)

Datter af Jens Bille lensmand på Gotland og Karen Rønnow.
Hun blev 1 dag gammel. Hendes ligsten er i Visby St Maria. Den har latinsk indskrift og årstallet 71. (Grinder-Hansen skriver hun døde 1561, det ligner en trykfejl).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 793.

s 546 nr V-29 Jens Bille (1599-1633-) til Billesholm og Årup i Skåne
gm Sophie Tagesdatter Thott (-1628)
trolovet med Inger Mogensdatter Gøye (-1625-1637/38)

Jens død 1645. Jens død af børnekopper (skoldkopper) før ægteskabet med Inger.
Når Inger døde 1637/38, og Jens først, så døde han ikke 1645. Snarere 1635. Vi hører fra ham sidste gang 1633. I Thott-tavlen står der 'ca' 1645.
Kilde: DAA 1896: Gøye s 154.
Kilde: DAA 1900: Thott s 436.

s 547 nr V-30 Hans Bille (1601-1672) til Jungetgård

Gift 1641 med Beate Gøye.
Iflg DAA 1896 Gøye er det 7 jan i Viborg.

s 548 nr V-42 Karen Marquardsdatter Bille (1598-1676) til Hvidkilde
gm Falk Henriksen Gøye (1602-1653)

Karen født 8 dec 1598, død 20 maj 1676.
Gøye-tavlen har 30 apr 1598, 20 maj 1670.

Falk er født på Skørringe, men han skrives aldrig til den.
De er gift i Odense.
Kilde: DAA 1896: Gøye s 157 nr c)

De er begge begravet i Sorø Kirke i gravkapellet under Johannes Døberens kapel.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1958. Mette Giøes biografi.

s 549 nr V-51 Anne Bille (1599-1654)

Født på Vrejlevkloster. Døde på Klingebjerg i Fåborg. Kisteplade i Odense.
Kilde: DAA 1923: Rettelser til Bille gl tavle DAA 1890 s 94!
Kistepladen er ikke omtalt i Danmarks Kirker (sært) måske er den på Odense Museum?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Bing [I]

Vaaben Bing våben med 4 trappegavle. Kaldes Bing [I], da 2 andre mænd har brugt navnet. Skånsk uradel, kendt 1314 - 1589. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, DAS I, Raneke

Stamtavle i DAA 1888, 80;
Rettelser i DAA 1891, 485; 1893, 537; 1897, 489; 1901, 539; 1911, 565; 1923, 548.
.

Generelt

Selvom slægten rummer flere riddere, er arkivmaterialet tyndt som for en lavadelsslægt: Der er flere personer som vi ikke har nogen kilder på, men alligevel kan se har levet.

Stednavne

'Smidstrup' hedder Smedstorp og ligger i Smedstorp s i Ingelstads hrd i SØ-Skåne, 15 km V f Simrishamn.
Kilde: Raneke SMV.

Raneke SMV

Slægten er behandlet i Jan Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.
Her er våbnet fejlblasoneret: Trappegavlene kaldes halve, øvre, enkelttindede ruder. Der findes ikke tindede ruder, men aftrappede ruder. Trappegavle er en klarere beskrivelse.
I stamtavlen mangler der en lodret streg mellem nr 9 (rd Jon Bing (1412-1442)) og hans 4 sønner nr 17-21.

Savnes: Bing [II]

Stamtavlen hedder Bing, og skulle så omfatte alle kendte Bing'er, men den nævner ikke 'slægten' Bing [II],
Magnus Bing brugte i 1274 et vognhjul med 5 eger i sit skjold i sit segl, Mogens Bing brugte i 1405 et møllehjul. Uvist om de er i familie.
Kilde: NDA
Kilde: DAS I og II.

Stamtavlen

Smedstorp linien

s 82 uden nr - anden mand Anders Bing 'den rige' (-1360?-) - usikker
gm Lucie Aagesdatter (Thott) () - usikker

Ingen kilder på dem, så de kan være slægtebogsfrueopfindelser. De er ikke medtaget i Elgenstierna: Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36. Og heller ikke i ÄSF.

s 82 nr b. Aage Axelsen Bing (-1456-1488- senest 1495) til Dybäck

Aage har brugt to segl: Eet 1483 (21 mar) med omskriften 's....l ake bing' og et andet 1488 (11 jul) med omskriften 's a.ghe axelson'. Han er altså ikke søn af rd Jon Bing s 80 nr 2.

1495 tog Tage Henriksen (Hollunger) 30 nov låsebrev på hovedgården Dybäck 'som Oge Bingh iboede' og 37½ fæstegårde mm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 8010b.

Når han iboede i datid, er han vel død.

Gladsax linien

Tredje linie

Har ingen overskrift men begynder øverst s 83.

Der er ikkun 2 kilder til denne linie, ellers kun slægtebogsoptegnelser, og det er noget slemt rod !

s 83 uden nr - liniens stamfar Niels Bing (-1429-) til Gundralöv (nu: Ruutsbo)
gm Kjøle Andersdatter ()

Til Gunderslevholm.
Her er to steder blandet sammen:
    Gunderslevholm i Gunderslev s i Ø Flakkebjerg hrd på M-Sjælland, 10 km NV f Næstved
OG
    Gundralöv (nu: Ruuthsbo) i Bjäresjö s i Herrestad hrd i Skåne, 10 km NV f Ystad. Den har aldrig heddet -holm.

Kjøle Andersdatter Blaa.
Den Lollandske slægt som slægtebogsfruerne har kaldt Blaa brugte aldrig slægtesnavn. Så som minimum skulle det stå i prarentes.
Men det er helt tvivlsomt om hun og faderen Anders er Blaa.
Kilde: DAA 1888 Blaa, indledningen.

Måske er Kjøle blot et ekko af den Kjelluf/Kjøle (Gere) der ses som datter af nr 2.

s 83 nr 1. Erik Nielsen (Bing) (-11434-1440-) til Lövestad

Gm Gjertrud Krumpen, der siden skal have ægtet Jens Fløxis.
De to ses ikke i Krumpen-tavlen.
Kilde: DAA 1900: Krumpen.
Og ligner så slægtebogsfruedigteri.

s 83 uden nr 'onde' Mogens Eriksen (Bing) (-1444-1451-) til Lövestad og Herrsäter
gm Lisbeth Eggertsdatter Krummedige () - usikker

Lisbeth skal være datter af Eggert Markvardsen Krummedige i Sverige - af den svenske linie som kommer direkte fra Holstein.
Hun står i Krummedigetavlen s 231 - med spørgsmålstegn - og Thisets spørgsmålstegn skal tages alvorligt.
Det er ikke vældig sandsynligt at en svensk dame af tysk afstamning bliver gift med en skånsk lokal-adelsmand.

s 83 nr 2. Joachim Bing () - usikker
og 'datter' Kjelluf Gødikesdatter (ikke Bing men Gere)
g1m Jens Gjordsen (Drefeld) - han udgår
g2m Timme Styggesen (Rosenkrantz)

Datteren kaldes Kjøle.
Kjøle må være en slægtebogsfrueforvanskning af Kjellug el Kjelluf.

Rettelse i DAA 1891 til s 83:
Kjøle gm Timme Rosenkrantz var ikke en Bing, men datter af Gødike Jonsen (Gere) til Gunderslev.
Rettelsen angår altså denne 'Kjøle' og ikke Niels Bings hustru øverst på siden.
Med Gunderslev menes Gundralöv.

Joachims hustru var en Meinstrup, hvis moder var af slægten Døtting.
Meinstrup førte en kile med spidsen opad i deres skjold. Det gjorde Gere også (med andre tinkturer (farver)). Moderen til ovennævnte Kjellug Gødikesdatter (Gere) var Gyde Kjeldsdatter (Dotting) (-1494-1496-). Det er dermed Kjellug Gødikesdatter (Gere)s våben, ikke Joachims hustrus, og de har intet at gøre med Bing.
Som så ofte er der fejl i Thisets våben-anetavle-oplysninger. Våbnene ses på ligsten i Taulov over Kjellugs datter Cecilie Timmesdatter (Rosenkrantz) (-1557).
Der er ingen Bing-våben på den sten, så det er svært at se hvordan den har sneget sig ind her.
Kilde: Abildgaard nr 606.

'Kjøle' g1m Jens Gjordsen (Drefeld).
Sådan en kendes ikke på hendes tid.
Kilde: DAA 1891: Drefeld.
Så Jens udgår.

Der er ingen kilder på Joachim. Og når nu hans 'hustru' og 'datter' og hendes 'første mand' er fordampet, er der god grund til at tvivle på hans eksistens.

Løse personer under tavlen

s 83 uden nr Jep Bing (Hak) (-1455-1482-) kannik i Lund

Står som en Bing.
Men efter hans segl 1482 og 1484 er han ikke en Bing men en Hak.
Kilde: DAS II nr I.II.12.
Forunderligt at våbnet i DAS II er placeret sammen med Bing.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten 'Bjælkesparre'

Vaaben 'Bjælkesparre' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun 2 personer kendt (-1326-1398-). Navnet er konstrueret.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Navnet Bjælkesparre er konstrueret ud fra skjoldet. Det ses i NDA med stavningen 'Bielkesparre'.

Skjoldet er unikt i Danmark - incl Skåne, men kendes i Sverige fra flere steder. De svenske varianter kan have 2-6 sparresnit i skråbjælken, som kan vende den ene eller den anden vej. Navnene Körning og Stangenberg blev brugt, Silfversparre blev senere optaget, og Balksparre er tillagt.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 232-236.

Af slægten kendes kun:
    rd Peder Karlsen (Bjælkesparre) (-1326-1329-) til Bjergbygård i Stigs Bjergby på Sjælland. Datter:
    Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) (-1380-1398-) til Bjergbygård, hun var anden hustru til Jon Nielsen (Bille) (-1348-13700- før 1380) til Solbjerg
Kilde: NDA.
Kilde: DRB 1329 nr 156.
Kilde: DAS I nr 182.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-6.

Er rd Peder så svensker? Der er frit gæt!



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1887 'Bjørn'

Vaaben 'Bjørn' våben. modsatte farver og spejlvendt er også set. Fynsk uradel, kendt (-1310-1596). Halvdelen hed Bjørn eller var Bjørnsen eller Bjørnsdatter, men de brugte det ikke som slægtsnavn.

Vaaben 'Bjørn' våben. Den ældre og hyppigste udgave iflg seglene. Fynsk uradel. Revideret i forh.t Achen og Storck. K: DAS I, DAS II.

Stamtavle i DAA 1887 s 87
Rettelser i DAA 1888 s 449; 1891 s 482; 1893 s 534; 1897 s 487; 1901 s 537; 1906 s 484; 1911 s 564; 1940 s 168; 1955 s 113;

Oversigts-stamtavle: Bjørn

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stensgård

De 3 første generationer skrives til Stensgård.
Det er der ikke kildebelæg for.
Det er først i den næste generation, at rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1433-) skriver sig til Stensgård. Hans skifte 1449 viser at han kun havde den i pant.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 13 Svendborg amt, s 806 Stensgaard.

Stamtavlen

s 87-88 nr 2. Johan (Henneke) Olufsen Bjørn (-1377-1411/16) til Søholm, Lykkesholm mm

Købte Jersore af rd Hartvig Limbek.
(det er s 89 lin 6).
Han får den i pant, 1444 søger Limbek'kene at få den igen.
Kilde: DAA 1902 Limbek. s 268 forneden under Borquard.

s 89 nr b. Juliane (Helene Eline) (Bjørn) (-1410-1452) til Skullerupholm
gm rd Steen Basse [gamle] (-1405-1448)

1410 bliver hun betænkt med en guldring i ærkebiskop Jacobs testamente.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1410 nr 34.

Helene død 1451.
1452 og begravet sammen med Steen i Antvorskov Klosterkirke. Deres ligsten havde 1+1 våben. Her er hendes navn stavet Juliane, og han er ridder.
Kilde: Abildgaard nr 176.

s 89 nr 3. rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1433-) til Stensgård
g1 Sophie Jacobsdatter Lunge (-1387-1396-) til Valby (nu: Juellinge)

1381 nævnt som ridder, han havde pant i gods sammen med rd Steen Basse og rd Erland Krugelund, Gøyerne solgte det da til Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145 og 147.

Var 1382 en af forloverne for dr Margrethe til Henrik Wardenberg og Paskedag.
Ikke forstået, hvordan man kan være forlover 'for' og 'til'.
Paskedag er en forvanskning, i brevet hedder han Paschedach von Briske og hans segl viser at han er af slægten von Britzke (rød 6-stjerne i sølv). I Mecklenburg fandtes familien Paschedach (også stavet Paschedog) som førte en krebs i skjoldet. Hans fornavn antyder at han er født påskedag.
Kilde: DAS I nr 819. Kneschke. Crull. Siebmacher. Tysk Wikipedia.

Bjørns første hustru hed Sophie. (Rettelsen 1906).
Det må være denne Sophie.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 165 og 209.

s 89-90 nr a. Hille Bjørnsdatter (Bjørn) (-1426-)
gm Oluf Stigsen (Krognos) (-1417-1423- før 1426) til Krapperup

Som enke efter Oluf stillede Hille sig gravid an, lånte et spædbarn af en brygger, og begravede så en dukke af ler og sand. Med et 'levendefødt', men dødt barn var hun så arving efter Oluf. Axel Pedersen (Thott) (-1394-1446/47) til Härlöv var Olufs svigerfar i hans foregående ægteskab. Han fik rejst en sag og barneliget gravet op på Brøndby Kgd og afslørede svindelen 1426. Sagen blev forligt.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 273-74.
Historien har fået flere navne, et er 'Sandbarnet'. DAA henviser flere steder til den som 'Den bekjendte Ridder Sandi affære'.
Den omtales i Arild Huitfeldts Danmarks-historie bd IV s 416-17, hvor han mener fruen er en Krognos og gift med en Thott.
En udløber af sagen er et brev hvor en jomfru Margrethe er blevet dødsdømt, men får sit liv, fordi 7 adelmænd lover at hun ikke vil hævne sig på Axel Pedersen (Thott) mfl. En senere tilføjelse mener at Margrethe er en Ulfeldt af Kogsbølle (Holckenhavn).
Kilde: Danmarks Riges Breve 14260227001.
Det er hun næppe, snarere en (Bølle). Se bemærkninger Ulfeldt, under s 541.

s 90 nr b. Jachim Bjørnsen (Bjørn) (-1427-1433- ca 1467) til Gram

Han skrev sig 1432 af Gram i Sønderjylland, næste kendte ejer er hans dattersøn Joachim Reventlow.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 338: Gram.

s 90 nr 1) Anders Jacoben/Jachimsen Bjørn (-1449-1490) til Stenalt og Vorgård

Skrev 1490 testamente og døde samme år efter rigeligt at have betænkt kirker og klostre.
Han indrømmer at han har raget en del til sig, heste og gårde som ikke er betalt, afkast af gårde som han kun bestyrede etc, og beder arvingerne betale, 'at min arme sjæl ikke skal betale det'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6870.

s 90 nr a) rd Jacob el Joachim Andersen (Bjørn) (-1480-1522 - senest 1525) til Vorgård, Tybjerg, og Støvringgård
gm Margrethe Poulsdatter (Venstermand?) (-1525-)

Margrethe anføres som en mulig Fikkesen.
Iflg Trap er hun datter af Poul Henriksen g Godov til Tybjerggård.
Iflg Godov-tavlen var Pouls våben (næsten) Venstermands.
Kilde: Trap bd 9 Præstø a, s 236: Tybjerggård.
Kilde: DAA 1894: Godov s 149.
Se bemærkninger Godov
Se bemærkninger Venstermand

Margrethe mageskiftede 1525 med sin slægtning Erik Mogensen (Mormand) og fik hans part i Tybjerggård.
Erik var gift med hendes kusine Marine Reberg, deres mødre var søstre og døtre af Anders Pedersen (Godov) (-1434-1456- før 1463) til Tybjerggård og Bramsløkke.
Kilde: DAA 1911: Reberg.

Jacob og hans far Anders til Voergård i Hellum hrd.
Læs: Vorgård. Den skal ikke forveksles med Voergård i Voer s i Dronninglund hrd.
Kilde: Trap.

s 91 nr (2 Dorthe Jacobsdatter (Bjørn) (-1560-1574-) til Tybjerggård og Støvringgård
g1m Christopher Hak (1488-1539) til Egholm på Sjælland
g2m Oluf Glob (-1536-1558) til Vellumgård

Dorthe levede endnu 1562.
Hun ses i Kongens retterting 1560 og 1574, angående arven efter Oluf Glob.
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003.

s 91 nr (2 Henrik Bjørnsen (Bjørn) (-1536-1541) til Stenalt
gm Anne Johansdatter (Bjørn) () vel til Valbygård

Levede nov 1540 men blev kort efter dræbt af Henrik Blome. Skifte 1541.
Dræbt af Henrik Blomes folk, som overfaldt Frands Iversen (Dyre) hvor Henrik Bjørnsen var gæst. Sagen er for Kongens Retterting 2 jul 1541, da nævnes Henrik Bjørnsen ikke som død. Henrik Blome blev dømt fredløs.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - priv.saml. 1978. 1541 Nr 95.

s 91 nr 1) Bjørn Andersen (Bjørn) (-1490-1507/09) til Stenalt
gm Anne Henriksdatter Friis [af Haraldskær] (-1509-1542)

Bjørn var død 30 nov 1509, da Anne som enke udlånte 300 mark danske penge til Claus Strangesen (Bild) til Nørholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1509 nr 11.404.

s 91 nr (3 Anne Bjørnsdatter (Bjørn (ca 1498-1539)
gm Niels Kaas (-1505-1534) til Stårupgård og Tårupgård

Anne må være født 1498 plus/minus ganske få år. Hendes ældste søn er født 1516 (Jens Kaas (1516-1579) til Vorgård og Gudumlund), og hendes mors yngste datter er født 1524 (Kirsten Lunge (1524-1589) gm Axel Juul (ca 1503-1577) til Villestrup). Moderen må altså være født senest 1480 (mor som ca 44-årig og til Anne som ca 18-årig). Moderen er Anne Henriksdatter (Friis af Haraldskær) (ca 1480-1542).
Kilde: DAA 1891: Dyre s 159.
Kilde: DAA 1899: Kaas (sparre) s 159 og DBL2 u/ Jens Kaas.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær] s 87.

s 92 nr i) Anne Andersdatter (Bjørn) (-1492-1501-)
gm Otte Emmiksen (-1477-1523-) til Revsnæs

Otte og Anne ses i skifterne: 1492 efter hendes forældre og 1501 efter hendes niece Anne Axelsdatter (Thott).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7229.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nr 9461.

s 92 nr c. rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1433-1472- før 1475-) til Nielstrup

Af faderens andet ægteskab med Elsebe Henningsdatter (Kabel)
Elsebe døde 1462 og skrev testamente (ikke bevaret), så hun havde næppe livsarvinger. Så Johan må være fra første ægteskab. Se bemærkninger Kabel Kabold.

s 92 nr b) rd Claus Eriksen (Bjørn) (-1477-1512-) til Lundsgård og Mullerup på Fyn

Skrev sig 1474 til Lundsgård.
Læs: 1484.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 296: Lundsgård.
Kilde: Repertorium 1484 nr 5657.

Mullerup ved Nyborg pantsatte han (sammen med Popholtgård) omkring 1475 til rd Bjørn Johansen (Bjørn) (farbror), Bild Pedersen og Palle Andersen (Ulfeldt). 1477 skødede han den til Palle, sammen med teglværk og mølle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 870-01: Mullerup.

s 92 nr c) rd Tilluf Eriksen (Bjørn) (-1496-1521/22) lensmand på Harritslevgård
g1 Sophie Jepsdatter (Lunge) (-1487-1499- måske 1504 men før 1514)
g2 Mette Borkvardsdatter Skinkel (-1514-1546) til Torpegård

1512 var han tilstede på kongens retterting i Odense sammen med (sin bror) Claus, det ses under Claus lige ovenfor.

Var 1503-14 lensmand på Rugård.
Det er Rugård i Veflinge s, 15 km S f Bogense.
Ifgl Trap var han her 1505-17.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 386 Rugård.

Tilluf og Sophie skænkede klokke til Skovby Kirke (Harritslevgård), den bærer deres våben og årstallet 1504.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 363 Skovby Kirke.
Man må antage at hun da lever - eller nylig er død.

s 93 nr 2) rd Bjørn Johansen (Bjørn) (-1457-1503-) til 'Voldby' (nu: Juellinge)
g1m Cecilie Olufsdatter (Thott) (- senest 1474)
g2m Susanne Pallesdatter Munk ()

Voldby er Valbygård, nu Juellinge på Stevns.

1497 medbeseglede han et pantebrev, som hans brorsøn Jachim Jachimsen (Bjørn) udstedte.
Kilde: Ses under JJ på s 94.

Rettelsen i DAA 1901 anfører som kilde 'Lisbeth Bryskes Ahner'.
De ses - blandt andre steder - i Lisbeths våbenbog fol 159 b. Den udgave af våbenbogen der ligger i Karen Brahes Bibliotek i LA Odense. Den er på Internettet.

Rettelsen 1897 siger at han tilbyttede sig Nielstrup fra kronen.
Bjørn'ene havde haft den i to generationer før ham, men iflg Trap var Poul Laxmand (med)ejer, og efter hans drab blev den beslaglagt af kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 683 Nielstrup.

s 93 nr b) rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1503-1534) til Nielstrup mm
g1 Sophie Nielsdatter (Rosenkrantz) ()
g2 m Gertrud Tønnesdatter Parsberg ()

1526 lensmand på Dronningholm, 1530 på Annisse.
Iflg Trap var Dronningholm privatejet på denne tid, så begge dele må handle om Annisse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 184: Annisse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 198: Dronningholm.

Til Stensgård.
Der var andre Bjørn'e på Stensgård, men ikke Johan.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 805-06: Stensgård.

1507 solgte han gods i Sønderjylland til kong Hans: 3 gårde og et kåd (husmandssted) i Dybbøl s, 2 gårde i Ulkebøl s, og 2 gårde i Hørup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1171 Dybbøl s, s 1227 Ulkebøl s, s 1235 Hørup s.

I rettelse 1897 (som henviser til s 97 i.st.f 93), og ligeså i Rosenkrantz-tavlen (under første hustru) anføres han død 1534 på Dronningholm, det må så også være Annisse.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. S 691 nr 94.
Iflg Trap skulle han være død på Østrupgård.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 683: Nielstrup.

Brylluppet med Gertrud Parsberg stod 2 okt 1513 på Nielstrup
Kilde: DAA 1940: Parsberg s 81.

s 94 nr 3. til 6. - nye numre

Nr 3. til 6. på denne side skal være nr 4. til 7.
(Nr 3. er på s 89).

s 94 nr (3 Anne Johansdatter (Bjørn) () vel til Valbygård (nu: Juellinge)
g1m Henrik Bjørnsen (Bjørn) (-1536-1541) til Stenalt
g2m Christopher Johansen Lindenov (-1536-1585) til Fovslet mm

30 maj 1558 var hun gift med Christopher Lindenov.
Kilde: DAA 1902 Lindenov s 286.

Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns går fra hendes farfar til hendes mand Christopher.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174-75: Valbygård.

s 94 nr 5. (dvs 6.) Gese Olufsdatter (Bjørn) (-1391-1410-)
gm Engelbrecht Albrechtsen Wedenhusen (Bydelsbak af Torbenfeldt) (- før 1391) til Torbenfeldt

Gese levede 1410.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-034.html

s 94 nr 6. (dvs 7.) Hille Olufsdatter (Bjørn) (- før 1392)
gm Gert von Minckwitz (Ulfstand) ()

1392 fik hendes søstre Gese og Catharine og hendes sønner Jacob og Henrik pavens tilladelse til selv at vælge skriftefar.
Kilde: DAA 1911: Rettelse Bjørn.
Hille nævnes ikke, så hun må være død.

Den nyere slægt

s 94-95 (uden nr, liniens stamfar) Bjørn Andersen (Bjørn) (1532-1583) til Stenalt og Bjørnsholm
g1m Sidsel Ulfstand (-1553-1561)
g2 Karen Henriksdatter Friis (1541-1601)

Karen begravet i Aalborg St Bodils Kirke, siden henført til Østed Kirke.

Den første plejer at hedde Aalborg Budolfi K, St Bothulf var ikke en kvinde.

Er der nogen kilder på at hun skulle være 'siden henført' til ØRsted? Dér lagde hun ligsten over Bjørn og Sidsel (Cecilie) med figurer af dem alle tre og 8+8+8 våben, men ligger hun der?
Kilde: Abildgaard nr 522.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til 'Björn Þorleifssons slægt'

Vaaben 'Björn Þorleifssons slægt's våben. Björn Þorleifsson den rige (1408-1467) var hirðstjóri (statholder) på Ísland. Han blev adlet 1457 med dette våben. Adelsværdigheden bekræftet 1620 for en efterkommer, men ikke for dennes efterslægt. Mandslinier lever. Fejlagtigt kaldet norsk og Bjørn Tollesens slægt. Ikke i DK. K: PHT 1915.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten kaldes i NDA Bjørn Tollesens slægt i Norge. 'Norge' er lidt sært, når det gamle Lex.adel.Fam klart skriver "de silandske Biørner ... Biørn Thorleifson", men måske er det tyrkfejlen 'silandske' i stedet for 'islandske' der har forvirret.

Begge leksika erklærer slægten for uddød.

Björn Þorleifsson den rige (ca 1408-1467) var bonde på Skarð, Skarðsströnd, Dalasýsla, NV-Ísland. Dalasýsla er halsen af den store NV-lige halvø Vestfirðir. Han blev adlet 16 maj 1457 og blev samme år hirðstjóri (statholder). Våben: En sølv (hvid) bjørn (gående) i blåt, på hjelmen en bjørn.

Adelsværdigheden blev bekræftet 15 jan 1620 for en efterkommer, men ikke for dennes efterslægt. Det var ikke 'en efterkommer af samme navn' som NDA skriver, men Björns dattersøns dattersøns dattersøn Jón Magnússon den ældre (ca 1566-1641), sysselmand i Dalasýsla, bonde på Hagi, Barðaströnd, Dalasýsla.

Mandslinier efter Björn Þorleifsson lever endnu, og bør efter reglerne opfattes som dansk adel.
Kilde: NDA: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon:
Fortegnelse over dansk Adel i Fortid og Nutid. 1904. 365 s.
Kilde: Guðbrandur Jónsson: Nogle Oplysninger om tre islandske Adelsslægter. Personalhistorisk Tidsskrift 1915.
Kilde: islendingabok.is.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Blik

Vaaben Blik våben. Våbenlighed med Skram, Dulmer og Høyer. Jysk uradel kendt (-1327-1684-).

Stamtavle i DAA 1888 s 86
Rettelser i DAA 1891 s 485; 1893 s 537; 1897 s 489; 1901 s 540; 1911 s 565; 1923 s 548; 1934 s 275; 1938 s 133; 1952 s 69; 1972-73 s 27; 2015-17 s 661;

s 87 foroven uden nr Anders Blik (-1475-1502-) til Nystrup i Thy
gm NN ()

Gm Anne Kaas "til Voergård".
Sparre-Kaas slægten har såvist haft Vorgård i Hellum hrd S f Aalborg, men de fik den først omkring 1575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1088: Vorgård.
Så i givet fald skulle Anne være 100 år yngre end sin mand.
Hun må udgå som en slægtebogsfruefantasi.

s 87 nr a. Anders Blik (-1555-1580-) til Nørbæk
gm Mette Enevoldsdatter Kruse ()

1566 deltog han i skifte sammen med svigerfar Enevold Kruse.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245.
Så da er de gift.

1573 havde Tyge Kruse sammen med Godske Friis [af Vadskærgård] og Anders Blik sag om Vingegård mod Dorthe Vestenie, enke efter Tyges bror Enevold Kruse.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245. under broderen Enevold.
Anders Blik er svigersøn af Enevold og ses s 248 nr 4. Godske Friis er svigersøn af den tredje bror Peder og ses 252 nr 6.

s 87, dvs rettelsen 2015-17: Johanne Andersdatter Blik (-1623-)
gm Hans Vognsen (Benderup) (ca 1571-1623) til Mundelstrup

Deres ligsten blev aftegnet af Søren Abildgaard 1771. Hun står som Jahan Blick og hendes våben er Blik og Kruse. Hendes dødsdato står blank på stenen, så hun levede 1623 da han døde.
Kilde: Knud Prange: Studiet af Dansk Adel i Senmiddelalderen. Heraldisk Tidskr 1993 s 346. (Her s 350-51).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1935 Blome

Vaaben Blome våben: En springende mynde. Tysk uradel fra Hannover kendt fra 1210. Grenen i Holstein kendes fra 1406, de kom til DK og blev lensgrever, men uddøde 1984.

Stamtavle i DAA 1935 s 13
Rettelser i DAA 1938 s 142; 1967 s 21; 2015-17 s 666;

s 17 gen 4 nr I-4 Helvig Blome (-1480-)
gm Otto Ratlow til Lindau (-1480-)

De ses ikke hverken i den mellemste eller i den nye Ratlow-tavle.
Kan dog måske være nr I-14, som siden blev kannik i Schleswig og så i Haderslev. Kunne Kanniker dér være enkemænd?
Kilde: DAA 1950 Rathlou s 57-59.
Kilde: DAA 2015-17: Ratlow.
Eller er de bare en slægtebogsfruelegende?

s 18 gen 5 nr III-1 Henrik Blome (-1534-1541-) lensmand

Kom i strid med Frands Dyre, ihjelslog dennes gæst Henrik Bjørnsen på Stenalt.
Han sendte sine folk mod Frands på hans gård Tapdrup (nu: Skovsgård), de brød ind og overfaldt Frands og hans gæster. Henrik Bjørnsen (Bjørn) var ejer af Stenalt, det var ikke der overfaldet skete. Henrik Blomes folk blev dømt fredløse selvom Henrik påtog sig ansvaret for at have sendt dem, han selv blev indkaldt til Kongens Retterting 2 jul 1541, men han stak af, og blev så dømt fredløs.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - priv.saml. 1978. 1541 Nr 95.

s 19 gen 5 nr III-4 Hans Blome (-1540-1565)
gm Karen (Catharina) Wolfsdatter Holck (-1543-1565-) til Mjelsgård på Als
hun g1m Claus Emmiksen (-1507-1541) til Tyrstrup

Schönhorst lå i Schönkirchen s i Plön i Holstein.

Hans begravet i Starup Kirke.
Vi har 3 Starup sogne: Øster, Vester og Sønder.
Her er det Sdr Starup lige Ø f Haderslev, men hvad der knytter ham til det sogn er ikke klart. Der har været en gravplade med navn, våben og dødsår, men den er nu borte.
Kilde: DanmarksKirker: Sønder Starup.

Hans er gift efter 1543 med Karen (Catharina) Wolfsdatter Holck (-1543-1565-) til Mjelsgård på Als, 1543 enke efter Claus Emmiksen. Karen ses som enke 1565. Deres søn Jørgen solgte Mjelsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.
Kilde: Hans Gillingstam: Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden. DAA 1964 s 131.
Kilde: DAA 1956: Rettelser Holck.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 116.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1201: Nybøl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 951: Varnæs

s 21 gen 6 nr II-2 Jørgen Blome (-1565-1615-)
gm Magdalena von Höcken ()

Fejlplaceret, han er ikke søn af Jørgen, men af dennes bror Hans til Mjelsgård.
Af samme grund født efter 1543, hvor Jørgen blev gift.
1585 solgte han Mjelsgård til hrtg Hans d yngre for 15.500 rdl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.

s 21 gen 6 nr III-3 Hans Blome (-1592) til Ornum, morder
gm Drude Emmiksen (-1592-)

Fejlplaceret, han er ikke søn af Jørgen, men af dennes bror Hans til Mjelsgård.
Af samme grund født efter 1543.
Oprettede Ornum i Varnæs s til hovedgård ca 1575.
Hustruen Drude skal være en Rantzau, hun solgte Ornum til Cai Rantzau.
Kilde: Trap: Danmark. Aabenraa a, s 950: Ornum.
Under Cai R ses Drude nævnt som Drude NN. Hun er ikke optaget som Rantzau i tavlen.
Kilde: DAA 1930: Rantzau. s 38-39.
Men hun ses i en rettelse til Emmiksen-tavlen som NN Eriksdatter (Emmiksen) gm Johan Blome.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Emmiksen.

Ornum tilfaldt ham ved delingen 1592.
Hvilken deling?
Han døde 1592, og havde som sagt oprettet Ornum længe før.

Til Bratsborg i Sundeved.
Hverken gård eller ejerskab kendes i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister. Bd 28 Personregister.
Det nærmeste jeg finder er Brådeborg i Ullerup s, men den forsvinder i første del af 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1093-94: Brådeborg.

s 27 gen 8 nr V-4 Margrethe Didriksdatter Blome (1616-1679)
gm Henning Henningsen Walkendorf (1595-1658) til Glorup

Margrethe bisat i Odense St Knuds.
Og det var 26 aug 1679.
Kilde: DAA 1928: Walkendorff. s 136.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 'Blaa'

Vaaben 'Blaa' våben. Ses også spejlvendt. Skånsk uradel, tidligt på Lolland (-1367-1558-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1888 s 83
Rettelser i DAA 1901 s 540; 1972-73 s 27;

Indledningen

Ganske det samme vaaben, men sort og sølv, førtes af slægten Lunov...
Næh, Lunov har som regel en deling mindre, og delingerne har de i den anden side. Så Blaas våben ligner mere på 'Rød's, som også har to farvede (røde) bjælker i sinister side, men deres dexter side er sølv (hvid).

Slægtebogssniksnak

De første 7 personer synes at flimre rundt mellem Sønderjylland, Skåne og Lolland. Det er der ikke meget grund til at tro på, lokal-adelen var i reglen - lokal. Den lollandske - og mere sikre - stamtavle må begynde med s 84 nr c. Laurids Jensen (Blaa) (-1392-1408) til Orebygård.

s 83 uden nr (stamfar) Erik Jensen (næppe Blaa) ()

Skal have været gm en frue af slægten Steenvæhr, hvis våben var et væbnet ben med gylden spore i blåt felt.
Den slægt plejer at hedde Beenvaaben. Hverken Steenvæhr eller Steinwehr ses i NDA og heller ikke i det gamle Lex.adel.Fam.
Kilde: Nyt Dansk Adelsleksikon. 1904.

s 84 nr a. Kjøle Andersdatter (næppe Blaa) ()
gm Niels Bing (-1429-) til Gundraløv (nu: Ruuthsbo)

Til Gunderslevholm.
Her er to steder blandet sammen:
1) Gunderslevholm i Gunderslev s i Ø Flakkebjerg hrd på M-Sjælland, 10 km NV f Næstved
OG
2 Gundralöv (nu: Ruuthsbo) i Bjäresjö s i Herrestad hrd i Skåne, 10 km NV f Ystad. Den har aldrig heddet -holm.

Tvivlsomt om hun og faderen Anders er Blaa - se indledningen.

Savnes: Detmar von Gatme Blaa (-1385-1403-) adelig købmand i Ribe
gm Kirstine Petersdatter (Jul [af Sønderjylland]) ()

1385 tilskødede han Christiern Frillesen (Frille) alt det gods i Ribe by, som han havde fået med sin kone.
Kilde: DAA 1947: Jul af Sønderjylland. Under Kirsten.

1401 gav han afkald til sin svoger Ivar Pedersen Jul på det gods som han og hustruen Kirstine havde i arv efter Eler Jul.
Kilde: DAA 1947: Jul af Sønderjylland.

1403 har nogle englændere erobret et skib hvor han havde 30 tønder vin. Det skete imod indgået våbenhvile, så kong Henry IV beordrede indehaveren til at aflevere tønderne, og høvedsmanden i Calais får besked om at sørge for at det sker. Senere på året indvilger 3 købmænd i London i at betale ham 88 pund sterling.
Kilde: DRB på http://drb.dsl.dk/diplomer/02-082.html

Om han hører sammen med slægten "Blaa" på Lolland er ganske usikkert, men han bruger han navnet - modsat lollikkerne.

Han kunne gerne være i slægt med de Blaa'er som nævnes i Sønderjylland.

Slægten "Blaa" på Lolland

s 84 nr c) en datter (Blaa) () - hun udgår
gm Erik Christiernsen (Skram m stige) (-1454-1487- senest 1489) til Voldbjerg og Lindbjerg

Hun er et resultat af en teori af Klevenfeld, som Thiset frafaldt.
Se bemærkninger Skram stige, s 134 nr 2) Erik Christiernsen (Skram m stige).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bockholt - uvist om den var adelig

Vaaben Bockholt våben. Skal være uradel fra Livland, men ses ikke i adelslexika eller våbenbøger, så det er uvist om han var adelig. Een mand var i DK på Fyn (-1577-1600).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten er medtaget i Nyt Dansk Adelslexicon som uradel fra Livland.

Der kendes 2 mand:

Johan Bockholt (1537-1600)
gm Lisbeth Johansdatter Urne (-1564-1584) til Klingstrup

Han var lensmand på Ísland 1570-1600.

Han var født i Livland (nu i Letland), men slægten kendes ikke som baltisk adel og heller ikke som tysk adel.
Så hvor adelig han var er uvist.

Lisbeth Bryske beretter at han var fra Livland og hed Burckholt, og at han døde pludseligt på Vollerslevgård (Ø-Sjælland) i 1602.
Kilde: Lisbeth Bryskes våbenbog, LAO Karen Brahes Bibliotek.

Der er mindst 7 steder i Deutschland med navnet Bockholt, herunder et Bokholt i Plön.

Hans biografi i Marinen ses i:

    Hans Daniel Lind (1847-1924):
    Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889
    Nr 85 på s 156-57.

    http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_3b.html

Her ses at en Hans von Bokholt til Unterhelfenberg meldte sig som Arving.    
Unter- und Oberhelfenberg ligger 30 km N f Stuttgart, men der er ikke nævnt nogen Bokholt som ejer.
Kilde: Tysk Wikipedia.
   
Kilde: NDA.
Kilder uden fund: Klingspor: Baltisches Wappenbuch, Gen.Hand.Balt.Ritt., Kneschke, Rolland, Siebmacher, Wikipedia.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1919 von Boefeke - ikke adelig

Stamtavle i DAA 1919 s 502

Generelt

Navnet er set med mange stavninger!
Dietmer Bøfke er behandlet i DBL3.
Se også:
    Johan Jørgensen: Dietmer og Johan Bøfke.
    I: Historiske Meddelelser om København 1961 s 48-77.

Slægten fik våbenbrev, ikke adelsbrev, og er således ikke adelig. Den ses i Nyt dansk Adelslexikon i kapitlet Slægter der have Våbenbreve ...

s 502, indledningen, Dietmer Boefeke (1612-81)

Biografi i DBL3 med flere oplysninger - og rettelser.

Født 1612, kom til København 1625.
Dvs som 13-årig, DBL3 antager at han har været købmandsdreng hos en tysk købmand.
Kilde: DBL3 = Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 1979-84.

s 502 gen 1 Hans von Boefeke (-1685-1707) til Førslevgård og Vibygård, amtmand

I indledningen fik han våbenbrev 24 maj 1688. Under ham selv er det 24 maj 1684.
Achen og Johan Jørgensen skriver 1682.
Kilde: S T Achen: Danske Adelsvåbener.
I NDA står der 13 maj 1682.
Kilde: Nyt Dansk Adelsleksikon. s 329.
I DBL3 (under faderen) er det 1682.
Kilde: DBL3 = Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 1979-84.

s 503 gen 3 nr 1 Sara Marie von Boefeke (ca 1726 - 1762)
gm Frederik Ludvig Brøer (1710 - 1781) sekretær for Politi- og Kommercekollegiet, kancelliråd

Født 5 aug 1716 og død aug 1762.
Begraves 5 aug 1762 København Holmens som 36-årig. Dvs født 1726, det stemmer også bedre med søsteren.

Det var hende og ikke søsteren, der var gift med Frederik Ludvig Brøer.
Kilde: G Hansen: Kr. Erslevs Anetavle i Personalhistorisk Tidsskrift 1985 s 59 og note 14.
Se mere dér.

s 503 gen 3 nr 2 Charlotte Elisabeth von Boefeke (ca 1729 - 1782) ugift

Ikke gift med Brøer, det var søsteren.
Begravet 10 apr 1782 i København St Petri, 53 år gl, dvs født ca 1729.
Kilde: G Hansen: Kr. Erslevs Anetavle i Personalhistorisk Tidsskrift 1985 s 59 og note 14.
Se mere dér.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger NST 1940-42: Bolt [af Norge]

Vaaben Bolt våben. Norsk uradel (-1309-1550-). Ikke i DK.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

Denne slægt er ikke behandlet i DAA, men i:

    Henning Sollied:
    Kildekritiske Undersøgelser vedrørende nogen middelalderslekter. II Bolt.
    Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1940 s 289-309 (afsn 1-5).
    do s 261-285 (afsn 6a)
    do s 289-309 (afsn 6b)
    Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1942 s 58-85 (afsn 7-9).
   



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bonde [af Lolland]

Vaaben Bonde [af Lolland] våben. Våbenfællesskab med Tidemand. Uradel på Lolland og Fyn, kendt (-1357-vist 1563).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Bonde Lolland

Alle behandlet

Her er alle de Bonde'r jeg har fundet, som kunne høre til slægten.

Segl

Kilde: DAS II nr H.III.1-4.

Stamtavle

Generation I

Oluf Bonde (-1397-) til Opager på Lolland

En væbner Oluf Bonde er skrevet til Opager i 1397.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 734-35: Opager.
Han er rimeligvis farfar til Oluf Bonde gm Kirsten Skinkel. De ses i generation III.

Datter og vel søn:

Generation II

Ellen Olufsdatter (Bonde) ()
gm Jep Jensen (Vognsen af Røghave) (-1448-1462-) til Rågehave på Lolland

Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Røghave]. s 113-14.
Der er 10-15 km mellem Opager og Råhave.

NN Bonde () vel til Opager

Jes og Oluf Bonde ses sammen på Langeland og Fyn 1460 og 1462.
De må antages at være brødre, her er så deres far.

Vel sønner:

Generation III

Jes Bonde (-1460-1462-) til Holmegård på Langeland

1460 (20 mar) medbeseglede han et skøde på gården Pusseløkke på Langeland.
Det gjorde Oluf Bonde også.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1100.
Og det gjorde de også 1462 da Nis/Jes Skegh solgte og erklærede sig som eneste rette arving. Da skrives Jes i Magleby.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1536.

Når hans brodersønnedatter Inger Clausdatter (Bonde) gm Peder Jacobsen (Mylting) regnes til Holmegård i Magleby s (deres søn Jacob skrives til den), må vi antage at det er dén gård i Magleby som Jes har haft.

Oluf Bonde (-1460-1465- noget før 1580) til Fjællebro på Fyn
gm Kirsten Johansdatter Skinkel [m søblade] (-1471-1489- vist 1495-) enkefrue til Fjællebro
hun g2m Jep (Jacob) Bild (-1471- senest 1480) vist til Ravnholt på Fyn

1460 og 1462 medbeseglede Oluf sammen med Jes Bonde her ovenfor. De står i modsat rækkefølge i de to breve, så de er snarere brødre end far og søn, ellers ville faderen komme først hver gang.

1460 (uvis dag) medbeseglede han et tingsvidne af Langelands Landsting om arvinger til gården Pusseløkke. Her nævnes Jes Skegh.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1230.

1462 medbeseglede han og Jes Bonde et skøde på Langelands
Landsting, denne gang var det Nis Skegh der solgte Pusseløkke og erklærede sig som rette arving og ejer.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1536.

1465 fik Oluf tingsvidne på Sallinge hrd om at Humleborg på Herringe Mark havde ligget til Herringe Kirke og at Oluf for 3 år siden havde mageskiftet sig til Fjællebro og Humleborg.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1949.

Oluf må være død omkring 1470, siden enken kan være gift, have fået (mindst) 2 børn og være enke igen 1480, da hendes far tager lovhævd på Fjællebro.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 445.

Datter og søn:

Generation IV

Dorthe Olufsdatter Bonde (-1511)
gm rd Aage Andersen (Thott) (-1480-1520) til Trollenäs (Näs) i Skåne, lensmand, rigsråd, arkelimester

Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 111.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 412.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Thott.

De havde ligsten i Æbelholt Kloster i N-Sjælland, lagt af hendes halvsøster jomfr Anna Bild, som vel også blev begravet her.
Kilde: Abildgaard nr 1.

Claus Olsen (Bonde) (1493-1530) til Fjællebro
gm NN Lauridsdatter (Straale) () - ukendt

Datteren Maren har ligsten i Herringe K på Fyn, her er hendes mors våben Straale / Steensen.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 379
Steensen er endnu på Sjælland, så hun må rimeligvis være en NN Lauridsdatter (Straale).

1493 fik han vidne på Sallinge hrds ting, at Otte Skinkel til Egeskov (mors halvbror) havde indgrøftet sig et stykke jord i Bjerte, som vist lå under domkirken.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7401.

1495 tog han lovhævd på Herringe Kirkeskov mm på vegne af Herringe Kirke.
Otte skinkel til Egeskov er medudsteder.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7983.

1498 (18 apr) medbeseglede han et skøde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8573

1498 (28 okt) fik han lovhævd på Sallinge hrds ting, gældende på hovedgården Fjællebro.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8665.

1504 indstævnet til Sallinge hrds ting til at påhøre et tingsvidne af 24 mand om en kronebolig.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10.177.

1505 medbeseglede han et skøde på Fyn.
Kilde: Repertorium 1505 nr 10.475

1509 medbeseglede han et pantebrev udstedt af Magdalene Rantzau.
Kilde: Repertorium 1509 nr 11.184.

1510 solgte han til Otte sin arvepart i en afgift, som Otte Skinkel havde 'haft inde' efter hans mormor.
Kilde: Repertorium 1509 nr 11.634.

1512 (4 apr) var han medudsteder af et sognevidne af Herringe om noget jord til Ravnholt.
Kilde: Repertorium 1512 nr 12.157.

3 børn:

Generation V

Mads Clausen (Bonde) (- vist 1536)

Arvede en part i Fjællebro.
Han skal have dræbt Christopher Thomesen Lange, og derfor være blevet dødsdømt. Vist henrettet 1536.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 756 Fjællebro.
Kilde: DAA 1901: Lange [3 roser]. s 249.

Maren Clausdatter (Bonde) () til Fjællebro
gm Ebbe Ebbesen Munk [af Fjællebro] ednkemand til Fjællebro (-1535-1560)
han g2m Kirsten (Viffert) (-1563)

Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1905: Munk [af Fjællebro]. s 320.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. 458.
Ligstenen i Herringe K har 2+2+2 våben.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 379

Inger Clausdatter (Bonde) () vel til Holmegård på Langeland
gm Peder Jacobsen (Mylting) (- vist før 1536)

Nør sønnen Jacob skrives til Holmegård i Magleby s på Langeland, må det antages at Inger har haft arvepart i den fra sin farfars bror Jes Bonde, som ses i generation III.

En anetavle for Jesper Friis [af Landvig] mener at Inger var datter af Claus Olufsen Rosengård til Fjællebro og Karen Oxe af Nielstrup.
Heraf udleder Thiset at det må være Claus Olufsen (Bonde) til Fjællebro.
Kilde: DAA 1905: Mylting. s 344.

Peder nævnes ikke i Recessen 1536 (hvor adelen vedtog Reformationen). Det gør hans brødre, så da har han nok været død.
Kilde: DAA 1905: Mylting. s 344.

Andre Bonde'r

Peder Bonde (-før 1372-) til Tøjstrup på M-Fyn

1372 nævnes en Peder Bonde som arving til Tøjstrup i Ryslinge s i Gudme hrd. Den ligger ikkun 8 km SV f Fjællebro. Peder er svigersøn til en rd Hagbard Jonsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 830: Tøjstrup.
Mere har vi ikke, men det er da sandsynligt at han er den første Bonde [af Lolland] på Fyn.
Og i så fald kan man lure på, om slægten oprindeligt var fynsk eller lollandsk.

Morten Bonde (-1573-) måske på Lolland

Morten havde en appelsag på Kongens Retterting 1573 (25 maj), han ankede en dom fra Lollands Landsting 1566 - men tabte.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1035.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger 'Borup-slægten'

Vaaben 'Borup-slægten's våben. Tinkturer (farver) ifølge skjoldefrisen i Sorø, og Ödeby altarbrun i Sverige. Sjællandsk uradel, kendt (-1157-1297-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Borup

Borup-slægten ses heller ikke i Nyt Dansk Adelsleksikon. 1904.
Hermed oprettet maj 2019.

Saxe: Danernes Bedrifter og Knytlingasaga fortæller om Blodgildet i Roskilde 1157, hvor kong Svend (Grathe) fik myrdet kong Knud III, mens kong Valdemar (den store) og Absalon (senere ærkebisp) undslap.
Absalon var sammen med sin svoger Peder, de tog til Ramsø, og kong Valdemar fandt dem der. Derfra red de til Borup. Peder var deres støtte i den kommende tid.
Peder nævnes - i senere fremstillinger - af Borup, men muligvis skyldes det bare opholdet dér under flugten.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-3.

Peder af Borup var gift med Ingefred (-1157-), søster til bisp Absalon, datter af Asser Rig (-1131- ca 1148), som var søn af Skjalm Hvide (-1062-1102-).
De ses i DAAs gamle stamtavle over Skjalm Hvides nærmeste slægt, uden at Peder er koblet til ovennævnte begivenhed.
Kilde: DAA 1898: Hvide. s 225 forneden.
De ses så også i den nye Skjalm Hvide-tavle nr I-3, og de kendte efterkommere har nr I-10, I-24, I-25, I-26, I-42, I-43, I-44, I-45, I-46, I-47.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide.

Nogle af slægten ses i Absalons Slægts Genealogi, en tekst forfattet omkring 1280, bevaret fra tidligt 1500-tal, hvor den hang i Sorø Kirke. Den tillæges høj kildeværdi.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 218-22.

4-5 af slægten ses i Sorø Kirkes skjoldefrise, som blev rekonstrueret 1515. Den bidrager med 2 medlemmer af slægten: Asser (Borup) bror til Alexander og 'her Ioon Andersun' dvs rd Jens Andersen, som må være søn af nr I-42. Og med Alexanders hustru Margrethe.

Våben

I Sorø-frisen er deres våben en sølv ørn i tværdelt felt, 1756 var det brunt over blåt. De mørke tinkturer kan være ændret af forvitring og forkert genopmaling. 4 skjolde stod nær hinanden på N-siden: Rd Anders Nielsen nevø af A(bsalon), Asser bror til Alexander, Absalon Rød søn af Alexander og Rd Alexander nevø af hr Absalon ærkebisp. Desuden en kartouche med teksten: Fru Margrethe hustru til Alexander. På S-siden ses Rd Jens Andersens skjold for sig selv, her er feltet rødt over blåt.
Kilde: Abildgaard nr 116.

Så har vi Ödeby-alterdugen fra 1500-tallet, her er der et våben med feltet tværdelt rødt over blåt, belagt med en sort ørn med sølv krone.
Sveriges Kyrkor bd 129: Ödeby.
Dugen er en våben-anetavle for Erik Abrahamsen (Gyldenstierne) (- myrdet før 1541) (eller evt for en af hans søskende). Våbnet er her for Eriks FFFM Christine NN (-1388-) gm Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1364-1377- før 1388) til Ågård i han hrd, men om Christine er en Due eller Borup eller hvad - det aner vi ikke.

Sted

Der er omkring 20 Borup'per på Sjælland, men ovennævnte ridt Roskilde over Ramsø til Borup peger på kirke- og stationsbyen Borup i Ramsø hrd. Der er ca 10 km fra Roskilde mod S til Ramsø og 10 km mere ned til Borup. Så det er den almindelige tolkning.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 Bosendal

Vaaben Bosendal våben. Våbenlighed med Ahlefeldt, Rostrup og Rumohr. Også skrevet Bolsendal og Butzendal. Holsteinsk uradel, også i Danmark. Kendt (-1351-1501-).

Stamtavle i DAA 1890 s 111

s 112 nr a. Henneke Bosendal (-1416-1422/23) af Nåby
gm Edle Jensdatter (Grib) (-1423-)

Edle fik 1427 gods i pant af sin far.
Næ, se bemærkninger Grib, under Edle.

s 112 nr 4) Rasmus Bosendal (-1448-1486- før 1490)

Skrevet til Simmendrup 1473, men i Skovbygård 1486.
Skovbygård må være den herregård, der 1774 blev (gen)oprettet i Skovby, 5 km NV f Præstø. Den ligger nær Nr Smidstrup, og det stemmer med at enken skrives i Smedstrupgård.

Navnet Rasmus er i Danmark et bondenavn, som ikke bruges af adelen. Rasmus Bosendal er den eneste indfødte danske adelsmand jeg har set med det navn. Hans farfar indvandrede fra Holstein, hvor navnet kendes hos meget få adelige.

Savnes: Marquard Bosendal (-1421-) og Aage Bosendal (-1421-)

11 nov 1421 var Thale Jensdatter Qvitzow enke efter Tetz Rosengaard (-1404-1420), og fik en gård i Reng i pant af Marquard og Aage Bosendal.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 331.
Räng i Skytts hrd.
Kilde: Raneke SMV s 711.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1950 Brahe

Vaaben Brahe våben. Skånsk og hallandsk uradel, der oprindeligt hed Bragde eller Brade. Kendt (-1364-1786). En kvindelinie i Sverige levede til 1930, og brugte navnet sammen med deres fædrende våben, ikke Brahe-våbnet.

Revideret stamtavle i DAA 1950 s 3
Rettelser i DAA 1955 s 121; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1888 s 97
Rettelser i DAA 1888 s XIX; 1891 s 486; 1893 s 537; 1897 s 490; 1901 s 540; 1906 s 485; 1911 s 565; 1915 s 590; 1923 s 548; 1931 s 157; 1932 s 193; 1934 s 275; 1935 s 141; 1940 s 168; 1941 s 115; 1947 s 102; )

Oversigts-stamtavle: Brahe

Alle behandlet i generation 1-10

85 personer frem til ca 1550 og dertil ca 35 senere personer er behandlet, ialt 120 af 177.

Geografi

Rennesnes hedder nu Rännesnäs og ligger i Skummeslöv s i Höks hrd sydligst i Halland, 50 km NNØ f Helsingborg, 5-10 km SV f Laholm. Det er idag en almindelig gård med ridecenter.

Mygdal hedder Mickedala og er idag en bydel i Halmstad i det centrale Halland. Den ligger V f centrum, mellem lufthavnen og sygehuset.

Gyllebo ligger i Ø-Skåne, 10 km NV f Simrishamn.

Gammel rettelse - gyldig endnu

Rettelsen i DAA 1888 s XIX er ikke medtaget i DAA 1950, så den gælder endnu.

Litteratur

    A Cavallin:
    Tre stenar och en Kalk
    - bidrag til den danska Braheättens medeltida historia.
    Ale - historisk tidskrift för Skåneland. 1978-2.

Fortsat i:
    A Cavallin og H Gillingstam:
    Kalk med konsekvenser.
    Ale - historisk tidskrift för Skåneland. 1984-1.

Stamtavlen

s 6 nr 1. Verner Brahe (1200-tallet) - usikker

Angives gift med Anne Pedersdatter Egeteside.
Verners oldebarn Peder Brahe til Mickedala og Rännesnäs ses 1364, Peders bror Niels 1395, og Peders enke døde 1400. Så må Peder være født omkring 1340, og Verner født omkring 1240.
Den Peder Egeside vi kender var Gregersen af slægten Hak, og han ses 1294 og 1332 og var ridder fra 1295, og må så være fra omkring 1260-70. Han bliver dermed en lille generation yngre end Verner, så han er næppe svigerfar.
Eller også er der en generation for meget i slægtebøgernes stamtavle Brahe.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400. I: Gods och Bönder. 2006. 400s.

Verner (Werner) er et tysk navn. Måske er Verner Brahe opfundet for at underbygge slægtebøgernes teori om at slægten er indvandret fra Österreich. Den er der næppe grund til at tro på.

s 6 nr 2. Niels Brahe (omkr 1300) til Gyllebo
gm Anne NN (omkr 1300) af Skabersjö

Som Annes mulige far anføres Jep Torkilsen (Grim) til Tosterup.
Jep ses måske 1318. Hans søn rd Anders Jacobsen ses som ridder 1364, og må så være født før 1340, han lever endnu 1381 og må så være født efter 1300, snarest omkring 1330. Dermed bliver Jep fra kort før 1300.
Kilde: DAA 1896 Has og Grim. s 183.
Regner man baglæns fra Niels Brahes oldebørn, må Niels være født omkring 1280.
Det bliver noget vanskeligt at få Jep til at være en generation ældre end Niels, snarere var han en lille generation yngre.
Jep Torkilsen (Grim) til Tosterup må derfor afvises som svigerfar til Niels.
Eller også er der en generation for meget i slægtebøgernes stamtavle Brahe.

s 6 nr 3. Thorkil Brahe (1300-tallet) til Gyllebo i Skåne
g1m Barbara Axelsdatter (Mule?) (1300-tallet)
g2m Beate Aagesdatter Thott (1300-tallet)

I Slægtebøgerne fortælles at han begik et drab og flygtede til Sverige. Derfor blev Gyllebo taget fra ham og omdannet til Nonnekloster.
Sønnen (og talrige efter ham) ejer Gyllebo som herregård, så klostertiden har været meget kort - eller måske bare en myte.

Hans børn må efter opkaldereglerne at dømme være af første ægteskab, i hvert fald Axel (opk eft morfar) og Eskild (opk eft morfars far), og desuden Peder som har en søn Axel (opk eft farmors far).

Hustru1 Barbara er datter af Axel Eskildsen til Tosterup.
Barbara - Axel Eskildsens datter - er i slægtebøgerne kaldt Mule og tillagt et våben med et sort hestehoved i sølv felt, på hjelmen samme hestehoved.
Kilde: DAA 1904: Muli [af Beg] s 334.
Det eneste hestehovedvåben vi kender i DK er Vind, de har guld felt; på hjelmen en skansekurv med ½ hest. Deres stamtavle starter sidst i 1400-tallet i Jylland, men navnet ses fra 1193.
Tosterup ikke nævnt i DRB før 1357, hvor Anders Jacobsen (Grim) ses på den.
Navnet Mule ses ikke i Skåne før 1400.

Savnes måske: Peder Nielsen (Brahe) (-1379 - før 1382) i Östra Alstad
og Margrethe Nielsdatter (Brahe) (-1382-)

Peder testamenterede sin hovedgård i Östra Alstad med 6 fæstegårde til Lund Domkirkes byggefond. Hans søster skrev skøde i jan 1382, og det står i Lund Domkirkes årtideliste under 4 okt, så Peder er vel død den dag i 1381.
Margrethe var 1382 i Börringe Kloster.
Der er 5 personer mere med gods Ö Alstad, som tænkeligt hører med til slægten.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter: Brahe.
Kilde: Henviser til Weeke s 254 for argumenter for at de hører til Brahe-slægten.
Östra Alstad ligger 10 km NNØ f Trelleborg, Börringekloster ligger 10 km længere mod NNØ.
Den Peder Brahe der besegler Skånes tilslutning til at vælge den lille Oluf til Danmarks konge, kan enten være denne Peder, eller (snarere) Peder (-1364-1390) s 6 nr 5.

s 6 nr 4. Niels Brahe (-1395-) til Vittskövle

Hans pantsætning til Vittskövle St Annæ kapel ses ikke i DRB. Den gamle stamtavle henviser til Klevenfeld.
Kilde: DRB
Kilde: DAA 1888: Brahe (ellers forældet).

s 6 nr 5. Peder Brahe (-1364-1390)
g1 Ose Jensdatter Kyrning () til Rännesnäs i Halland
g2m Anna NN (-1400)

Ose er der vist ingen kilder på - udover slægtebøgerne.
Hverken Ose eller Jens ses i Kyrning-tavlen.
Kilde: DAA 1901: Kyrning.
I DRB er Rännesnäs ikke nævnt i 13xx.
Kilde: DRB

En slægtebog på Lunds Universitetsbibliotek (hvilken?) kalder hende Ose, datter af Jens Henrichsen - uden slægtsnavn.

Peder døde 1390, Anna 1400 og deres svigerdatter Alhed 1406, iflg deres fælles ligsten i Herrevadskloster.
Kilde: Cavallin.

Der er ikke taget stilling til om børnene har Ose eller Anna til mor.
Se nr 9: Axel.

s 6 nr 6. Axel Brahe () død ugift

Er der kilder på ham, eller er han blot en slægtebogsmyte?

s 6 nr 7. Eskild Brahe (-1384-1386-) af Falkenberg

Eskild beseglede 1386 til vitterlighed for Aage Eskildsen.
Aage må være (Hegle II), og brevet nævner Aages afdøde far Eskild Pedersen (Hegle II).
Kilde: DRB 1386 nr 38.
Der er ingen stamtavle Hegle II i DAA, men Raneke giver en oversigt. Se også nedenfor under nr 28 Niels.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 175: Hegle II.

S 7 nr 8. Thorkild Brahe (-1396-1447- senest 1456) til Rännesnäs og Mickedala
g1m Alhed Clausdatter (Dume) (-1406)
g2m Merete Jönsdotter (Eskilsönernas ätt) (-1456)

Beseglede 1396 forliget på Lindholm...
1395. Og han beseglede også tidligere samme år fredsaftalen mellem dr Margrethe og Kong Albrecht.
Kilde: FSM: Brahe.

1409 beseglede han til vitterlighed for rd Hans Podebusk og rd Abraham Brodersen (Baad) på deres 2 breve om borgen Skjern.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-049.html
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-049-3.html

Desuden for Erik Jacobsen (Due) da han afstår sin ret til Anisse (Sjælland) til dr Margrethe,
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-069.html

1409 beseglede han til vitterlighed for Svend Baad (af Halland).
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/09-020-1.html

1409 kvitterede han til ridderen Gustaf Leksson på sølv og smedearbejder, som Henrik Dume har udlånt.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-002-21.html
Henrik er svigerfars bror.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 929: Dume.

1409 var han i Uppsala og forestod et arveforlig med dr Margrethe som vidne. Det var Henrik Dumes hustru Katarina Magnusdotter (Porse), der havde givet Henrik noget gods som hendes første mand Karl Bengtsson (Örnfot) havde givet hende i morgengave.
De andre 'Örnfødder' mente at det skulle retur til deres slægt, men det ender hos Thorkil - mod kompensation.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.
Kilde: A Cavallin og H Gillingstam: Kalk med konsekvenser. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1984-1 (fortsættelse af ovenst).
- Brevet er ikke i det svenske diplomatarium, men i Sparres kopibøger.

1422 solgte han en gård i Landskrona.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=8004 SDHK-nr 19967

1438 fik han to gårde og en møllestrøm i Förslöv s i Bjäre hrd i pant. Her skrives han som væbner til Rännesnäs.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=8004 SDHK-nr 23080

Han har skænket alterkalk til to kirker: Edsberga i Halland (10 km SØ f Halmstad) og Örkelljunga i Skåne (50 km NØ f Helsingborg), afstanden er 40 km. Begge har 3 våbenskjolde: Brahe, sparre over blad (Eskildsönernas ätt), og lilje (Dume). Örkelljungas har desuden indskrift: Torckild Bradhe, hustru Meerdhe, hustru Alhed, men skjolde og navne passer ikke sammen - skjoldene er monteret med split. Edsbergas mangler ½ skjold: Der er ingen sparre over bladet. Bortset fra det er de ens.

På sine gamle dage fik han sig et gravkapel i eller ved St Katarina sortebrødrekloster i Halmstad i Halland. Hans og Meretes ligsten derfra er aftegnet men længst forsvundet.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.
Kilde: Cavallin henviser til: Föreningen Gamla Halmstads Årbok 1965.

Om han, som det siges, har været gift 3' med Margrethe Jonsdatter Litle død 13 apr 1457, er dog uvist.
Ja, og med den aftegnede ligsten fra Halmstad må det afvises. Men det ville stemme fint til Thorkild nr 22.

Thorkilds hustruer:

Første hustru Alhed var tidligere regnet for en Grubbe. Hun er en svensk Dume.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 929: Dume.

Hun døde 1406 og blev begravet sammen med svigerforældrene i Herrevadskloster. Fælles ligsten med dødsårstal.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.

Der er vist mere om Alheds slægt i et brev som datteren Johanne og hendes 1' mand Knut Karlsson (Örnfot) udstedte 22 mar 1433 på Tärnö. De fornyer en sjælemesse, som kirken havde snydt med, og der er lister over, hvem den oprindeligt var indstiftet for, og hvem den nu skal gælde, herunder hendes far og mor.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 21923.

Anden hustru Merete har ikke et spænde som våben, men en sparre over et blad.
Hun er datter af rd Jöns Eskilsson (Eskilsönernas ätt) (-1373-1399-) med dette våben. Spændet tilhører hendes stedfar Jöns Laurensson (Hallkvedätten) (-1401-1429) til Hallkved i Uppland.
Kilde: A Cavallin og H Gillingstam: Kalk med konsekvenser. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1984-1.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 802: Eskilssönernas ätt.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 624: Hallkvedätten.

På hendes barnebarn Tale Arvidsdatter (Baad)s ligsten i Kundby kirke er våbnene fordelt på utraditionel vis, Tale døde 1511.
Mormors våben er dog let at få øje på: sparre over blad.
Kilde: Abildgaard nr 92.

På epitafiet i Ejsing Kirke over hendes oldebarn Birgitte Lauridsdatter Knob (-1551) er hendes våben (omend fejlplaceret) en blå sparre over et rødt blad i sølv (hvidt) felt.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/ejsing.htm

Merete er begravet 24 mar 1456
Wallin har samme dato.
Kilde: Curt Wallin: Jens Holgersen Ulfstand og Glimmingehus.
Men Cavallin har 13 apr 1456.
Kilde: A Cavallin og H Gillingstam: Kalk med konsekvenser. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1984-1.

Der må være skiftet efter Merete i 1456, for samme år sælger Karl Knutsson (Örnfot) en bod i Landskrona som han fik i skiftet. (Han er søn af hendes steddatter Johanne).
Nu arver man jo ikke fra sin stedmor, så skiftet må have været efter både Merete og Thorkil.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 627.

Merete arvede sin halvbror Erik Jönsson (Hallkved-ätten), 1501 ses en arvepart i Hallkved efter ham hos datterdatteren Anne Arvidsdatter (Baad) til Holmegård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nf 9291.

s 7 nr 9 Axel Brahe (-1398-1425-) til Vittskövle
gm Holgerd Holgersdatter (Krognos) (-1452-)

Han beseglede sammen med broderen Thorkil 1398, 1401 og 1405, men ikke 1396. Det tyder på at han blev 'beseglings-myndig' mellem 1396 og 1398.

Som svigermor angives Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde).
Hun er en tvivlsom een.
Se bemærkninger Saltensee Linde

Holgerds mor må være Margrethe Aagesdatter (Ovesdatter) (Steeg II) (-1401-1403-), og ikke Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde). Margrethe pantsætter til Axel alt sit gods i Skåne - herunder Vittskövle - det ligner medgiften.
Se bemærkninger Krognos
Kilde: DRB 1401 nr 165 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-136.html
Det stemmer også med at Steeg IIs våben ses på våbenvæggen i Tosterup Kyrka, malet for for deres oldebarn (SSS) Axel Pedersen Brahe (-1487).
Og samme sted ses et Kyrning-våben som peger på at moderen til Axel her, er Ose Jensdatter (Kyrning) og ikke Anna NN.
Kilde: Raneke: Tosterup et heraldisk tolkningsproblem ... i tidsskriftet Ale 2003:2.

Fik en del [af Vittskövle] ved giftermål, en anden part ved køb 1401.
Er det nu den samme part der er nævnt to gange?
Kilde: DRB 1401 nr 165 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-136.html
Men måske havde han også en arvepart, hvis hans farbror Niels (nr 4) havde part i Vittskövle.

s 7-8 nr 12 Peder Brahe (-1416)
og nr 13 Johan Brahe (-1416)
og nr 14 Axel Brahe (-1416)
og savnes: Thorkil Brahe (-1416)

De fire brødre ligger begravet i Skummeslöv Kyrka. De er sønner af Thorkil (nr 8) og hans første hustru, og de døde 1416 iflg gravstenen.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.

s 8 nr 15 Johanne Brahe (-1460-)
g1m Knut Karlsson (Örnfot) (-1415-1436-) til Tärnö i Södermanland
g2m Magnus Laurensson (Brahe II) (-1441- før 1456) til Tärnö

Mændene skrives til Tärna.
Det er Tärnö i Husby s i Oppunda hrd i Södermanland.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 369: Brahe II.

1433 fornyer hun og Knut en sjælemesse (se ovenfor).
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 21923.

1439 var hun enke efter Knut, og udsteder et brev på at hun efter ham skylder 'Heine Frome och dennes arvingar 160 mark svenska penningar i stockholmskt mynt'.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 23130

1456 'Fru Johanna (Torkilsdotter), Magnus Larssons (Brahe) änka, ger kung Karl kvitto för återbetalning av de utlovade 5 gyllen till hennes man för hans fängelse i Norge, för vilket han pantsatt Ludgo socken till Magnus'.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 26836

s 8 nr 16. Ellen Brahe ()
og s 8 nr 17 Barbara Brahe (-1444-1488-)
og s 8 nr 18 Margrethe Brahe ()
og s 8 nr 19 Gundel Brahe (-1456-)

Rækkefølgen for disse 4 døtre af Torkil Brahe (-1396-1447 - før 1456) angives til: Margrethe (som kaldes Else), Ellen, Barbara, Gundil. Slægtebogen er ellers ikke flittig til at oplyse søskendes rækkefølge, det styrker troværdigheden af dem der findes.
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 45 - 46b.

s 8 nr 16. Ellen Brahe ()
gm Anders Stigsen (Thott) (-1434-1496) til (Trolle-)Näs

Anders g1m Karen Jepsdatter (Rosensparre).
Anders og Karen er begravet sammen i Näs gl Kirke, ligstenen siger at han døde 1496 og hun 1500, så hun er hans anden hustru.
Kilde: FR Friis: Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre. 1872.

s 8 nr 17 Barbara Thorkilsdatter Brahe (-1444-1488-)
gm Stig Olufsen (Krognos) (-1436-1458 - før 1460) til Bollerup og Krapperup i Skåne

1444 fik hun en gård i Landskrona af Thorkil Brahe - hendes far. Det ses under faderen nr 8, men ikke under hende selv.

1469 fæstede hun gods af St Peders Kloster i Lund for sin egen og sine børns: Olufs og Ellens livstid.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 274.

Hun har fået æren for at flytte herregården Karsholm fra Husö i Opmannasjöen (dengang Kälkestadssjöen) til Karsholm ved søens bred.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Karsholm.

1472 købte hun af Anders Esbernsen Pæp, hans arvepart af Ingelstorp.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 79.

Skiftet efter hendes mand trak hun (og sønnen Oluf) ud i årevis, først 1491, længe efter hendes død blev skiftet holdt.
Kilde: DAA 1931: Rettelser Krognos.

1478 forsøger Barbara sig med en sag mod Johan Oxe om Højby i Odshrd. Barbara mener hun har arvet Højby efter sin morbror Erik Jensen (Jönsson) til Hallkved i Sverige. (Han var halvbror til hendes mor). Hun fremlægger et pantebrev som denne morbror skal have udstedt med flere svenske segl under, og det siger at han pantsatte Højby til rd Anders Nielsen (Jernskæg) til Nr Herlev for 100 engelske nobler (guldmønter) og at den skal falde tilbage til Erik når Anders og hans hustru er døde - gratis! Desværre har Anders IKKE beseglet brevet, så hun taber sagen med et brag.
Kilde: Repertorium 1478 nr 4304.
Måske var hendes brev falsk, men det var jo ikke nemt at se om de svenske segl var ægte. Barbaras mors slægt er behandlet ovenfor under nr 8. Iøvrigt var Johan Oxe nok lige så røget som Barbara Brahe var speget, se bemærkninger Oxe.

s 8 nr 20. Peder Brahe (-1439-1441 - før 1445) til Vittskövle
gm Berete Bondesdatter (Thott) (-1462-1474)

Han må være død før 1445, for da er Berete gift igen med Vollert Knob (-1435-52) til Gyllebo.
Kilde: DAA 1899: Knob s 240-41.

Berete er nævnt i skiftet efter Peder og Vollert 1462.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 1486.

Berete døde 26 jul 1474.
Kilde: DBL2 u/ Johan Oxe.

s 8 nr 22. Thorkil Brahe ()
gm ?? Margrethe Jonsdatter Litle (Skram ??) (-1457)

Der berettes intet om ham.

Han må være født omkring 1400 ligesom sin fætter af samme navn (bror til nr 12-14).

Han kan sagtens være gift med Margrethe Jonsdatter Litle død 13 apr 1457, som nævnes under Thorkil nr 8.
Margrethe kan ikke være datter af Jon Litle (Hvide) til Tomarp, han er 1½ sekel ældre. Men hun kan sagtens være datter af rd Jon Jonsen Litle (Skram) (-1396-1443-) som arvede gods i Skåne efter Niels Brock (-1392-1413 - før 1419).
Kilde: DAA 1916: Skram.

s 8 nr 26 Ellen Brahe ()
gm Jon Gädda (-1415 - før 1455) til Gäddeholm i Småland

Jon Gädda til Gjedsholm
Det er ikke Gedsholm i Skåne, men Gäddeholm i Trosa s Hölebo hrd i Småland.

Jon levede 1415, men var død 1455. Ellen var hans 2' hustru af 3.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. under Gädda.

s 9 nr 27. rd Axel Brahe (-1462-1487) til Krageholm og Tosterup i Skåne
gm Maren Tygesdatter Lunge (-1461-1520-)

Var 1452 ridder og skiftede da med sin bror og sine halvbrødre ...
Det var 1462 (som under broderen Niels).
Kilde: Repertorium 1462 nr 1486.

1461 fik de pavelig tilladelse til ægteskab, selvom de var beslægtet i 4'grad (halvfætter og halvkusine). Uvist hvordan.
Kilde: Acta Pontificum Danica. bd 2.

De fik ialt 17 børn! (de 7 ved vi intet om).
Kilde: 'Den slægtebog der har navn efter Sophie Rud'. Kgl Bibl, Håndskr, Thott 1871. Fol 36.

1474 er der skifte efter Axels mor Berete Thott. Arvinger er Axel og Niels Brahe og Lauritz Knob. Kong Christiern forestår skiftet og rigsråd og dommere bevidner. Hun havde skrevet testamente og udstedt brev på at enkemanden Johan Oxe kunne beholde hendes godser i sin livstid. Han må opgive hendes ejendomsgods, det skal skiftes nu. De 3 skal hver have gods for 6 pund korn for købe- og pantegods og for Torsjö som Johan bliver siddende på, først når han er død skal Torsjö og de 3*6 pund korn endeligt skiftes.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3532

1476 får de presset rd Johan Oxe (stedfar) til skifte efter deres mor, der er tilsyneladende intet sket i de mellemliggende to år.
Kilde: Repertorium 1476 nr 3915.

1481 få de endelig de 6 pund udlagt og Axel og Niels kvitterer for det.
Kilde: Repertorium 1481 nr 4862.

2 feb 1487 mageskiftede han med sin kusines datter Dorthe Kjeldsdatter (Algudsen) g van Hafn. Hun havde en arvepart i Vittskövle, og fik i stedet en gård i Everöd.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 40635

s 9 nr 28. rd Niels Brahe (-1462-1485/87) til Vittskövle, Vanås, Bjärsjöholm
g1m Edleca (Hegle II) ()
g2m Magdalene Olufsdatter (Skanke) (-1487-1507) til Vanås

1474 skifte under kongen med Johan Oxe, se lige ovenfor under Axel.

1476 skifteforlig med rd Johan Oxe, se lige ovenfor under Axel.
Kilde: Repertorium 1476 nr 3915.

1481 ved skifte med rd Johan Oxe.
1481 få de endelig de 6 pund udlagt og Axel og Niels kvitterer for det.
Kilde: Repertorium 1481 nr 4863.

Deres sten i Vittskövle Kirke har våben og navne for alle 3 og årstal 1480 for indvielse af alteret. Efter Hilfelings tegning hedder 1' hustru Edleca (ikke Edlela) og er klart en Hegle II.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 27.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/vittskovle4.htm

Magdalene Olufsdatter (Skanke) er datter af Olav Nielsen Skanke (-1445) til Talge i Norge, lensmand på Bergenhus, myrdet af Hansa-købmænd. Moderen er Elise Eskildsdatter (Hegle II) (-1469-1479-1492?-).
Magdalene må være ansvarlig for at Niels har Vanås, den tilhørte tidligere hendes morfar Eskild Aagesen (Hegle II) (-1412-1455-), som er søn af ovennævnte Aage (se under nr 7 Eskild).
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 175: Hegle II.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 252-53: Skanke. Bemærk rettelser i bd 3 og rettelsesblad 1/85.

Edlecas forældre er ukendte. De må være et stykke borte fra Eskild, så Eskild ikke bliver gift 2' med en nær slægtning af den første.

s 9 nr 29 Anne Pedersdatter Brahe (-1491-)

Hun nævnes ikke i nogen af brevene om skifte efter forældrene.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 3532
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 3915.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 4862-63

Gav 1491 gods til Maribo Kloster.
Da var hun stadig jomfru, og når hun var født før 1445 (moderen gengift) var hun en ældre dame.    

gm Eskild Lauridsen Gjedde.
Han er Lagesen, og hører 'Gustav Mattssons ätt'. Men de er ikke gift. Se bemærkninger Sørum II.

Mageskiftede med kronen 1507 om gods i Halland.
Det må være Eskilds hustru Anne Andersdatter (Thott).
Der henvises fra DAA 1894: Giedde til ÄDA, men her finder jeg ikke brevet, det er heller ikke i Repertorium.
Kilde: TA Becker & Will. Christensen: De äldste danske Archivregistraturer. 1854-1910. 5 bd.

s 9 nr 30 Johanne Pedersdatter Brahe ()
gm Gregers Jepsen (Ulfstand) (-1484-1505/06) til Torup og Skabersjö

Hun nævnes ikke i nogen af brevene om skifte efter forældrene.
Hun nævnes som enke efter Gregers, men brevets datering 1506 er usikker. Gregers nævnes 1510, men det er også usikkert:
Brevet 1506 er udateret i Repertorium.
Brevet 1510 er dateret 2 nov, men årstallet er usikkert.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10722.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11642.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 429.

s 9-10 nr 31 Tyge Brahe (-1502-1523) til Tosterup, Vittskövle og Knutstorp i Skåne
g1m Magdalene Olufsdatter (Krognos) (-1510)
g2m Sophie Rud (-1555) til Elvedgård

Magdalena og Tyge har pavelig vielsestilladelse af 1501 (13 feb), de er beslægtet i 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 656 ff, nr 44.
Fælles forfar er Peder Brahe (-1364-1390) til Mickedala, Rännesnäs og Gyllebo. Han er Magdalenas FMFF og Tyges FFFF.

1521 forlenet med Isolte.
Hishult len lå i S-Halland og NV-Skåne

Svigermor1 Giertrud Knudsdatter står som (Hase).
Læs: (Has).
Kilde: DAA 1896: Has. s 183.

s 10 nr 32. Holmgerd Axelsdatter (Brahe) (-1495)
gm Jens Holgersen (Ulfstand) (-1484-1523) til Glimmingehus

Død 18 nov 1495.
Ifølge tavlen over indgangen på Glimmingehus døde hun St Elisabts dag 1495. Det er 19 nov. Det har Biografisk Leksikon også.
Bauer: Calender for Aarene 601 til 2200 efter Christi Fødsel.
Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44. u JH Ulfstand.

s 10 nr 33 rd Axel Brahe (ca 1480-1551) til Krageholm, Hammar, Vittskövle, Tunbyholm i Skåne
g1m Anne Laugesdatter Brock (-1500-1524) til Hammar i Skåne og Frøbjerg på Fyn
g2m Sophie Rosenkrantz (1493-1558) til Boller v/ Horsens

Axel og Anne blev gift senest 1507.
Kilde: DBL2 under Axel.

1504 leder af hæren i Blekinge sammen med Arvid og Joachim Trolle.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 34741

s 11 nr 35. Margrethe Brahe (- senest 1505)
gm Erik Jensen (Urup) (-1480-1505-) til Ugerup

11 nov 1505 var hun død og Erik gav en gård i Dubbarp i Osby s i (Ö) Göinge hrd til domkirken i Lund for hendes sjæl.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 42727
Kilde: Repertorium nr 10471.

s 11-12 Nr 39. Lisbeth Brahe (-1567-)
gm Hans Skovgaard (-1513-1564) til Kulla Gunnarstorp

1567 havde hun endnu 'Fligende' i pant.
Kilde: DAA 1917 Skovgaard. s 480.
Det er Flyinge Kungsgård i Gårdstånga s i Frosta hrd i Skåne, 10 km NØ f Lund.

s 12 nr 41. Niels Nielsen Brahe (-1507-1529)
gm Anne Pedersdatter Lang (-1551) til Vollsjö

Skrives til Valløse i Fers hrd.
Det er Vollsjö i Färs hrd i Skåne, 30 km N f Ystad.
Ligsten over hende i Vollsjö Kirke.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/vollsjoe.htm

s 12 nr 47. Jørgen Tygesen Brahe (1515-1565) til Tosterup i Skåne og Elvedgård på Fyn

1552 fik han sin families samtykke til at 'besegle' sin hustrus hovedgård Tosterup.
Man kan besegle et brev, men hvad var det han gjorde med Tosterup?

1555 [forlenet] med Nykøbing.
Han var lensmand for enkedronning Sophie på Nykøbing Falster.
Kilde: DBL2 under hamselv.

s 13 nr 49. Otte Brahe (1518-1571) til Knutstorp og Elvedgaard
gm Beate Bille (1526-1605)

Under storebror Jørgen ses at de sammen fik Stora Köpinge (ved Ystad) som len 1540.

Beate født 30 apr 1526
Bille-tavlen har 29 apr, DBL2 ligeså
Kilde: DAA 1985-87 Bille. nr V-3.
Kilde: DBL2

s 13 nr 51. Anne Brahe (-1590)
gm Herluf Skave (-1553-1583) til Eskildstrup

Anne begravet 22 okt 1590
I Skave-tavlen er det 20 okt.

Herluf død 14 mar 1583
I Skave-tavlen er det 7 mar som slægtens sidste mand.
Kilde: DAA 1916: Skave s 427.

s 14 nr 54. rd Lage (Lave, Lauge) Brahe (ca 1500-1567) til Krageholm og Vittskövle
gm Görvel Fadersdotter Sparre (1509/17-1605)

Blev såret 1534 ved Øksnebjerg.
Slaget ved Øksnebjerg var 1535.

Görvel var uden børn.
Joh - uden overlevende børn. Hun blev gift 1534 med Truid Ulfstand (1487-1545) og hans søn Niels Ulfstand er født 15 nov 1535 på Varberg Slot, men døde allerede 10 nov 1548 i Torlösa.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 430.
Men man må undre sig over at hun i 3 ægteskaber kun har 1 barn.

Görvels biografi blev nedskrevet 1657 af oberst Emil Madsen, trykt i PHT 1913 - men uden at man kan se at det er en gammel tekst.

s 14 nr 55. Maren Brahe () Klosterfrøken

I Børglum Kloster.
Det er i Vendsyssel. Hendes søster Else blev begravet i Börringe Kloster i Skåne. Er Børglum mon en fejlskrivning?

s 14 nr 57. Margrethe Brahe (-1543-1575) til Krageholm
gm Burchard von Boyneburg (-1539-1551) lensmand

Burchard var lensmand på Saltø i S-Sjælland 1531-51.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 935: Saltø.

Efter våbnene på deres ligsten var hans mor måske en van Siggem fra Holstein.
Kilde: Abildgaard nr 199.

s 14-15 nr 59. Jens Brahe (-1532-1560) til Vittskövle mm

Fik Vittskövle overladt af sin bror, og fik 1555 rettertingsdom for sin ejendomsret. Byggede den nuværende borg, og satte 1553 en sandstenstavle over indgangen.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19).

s 15 nr 65. Margrethe Brahe (1545-)

Der er meget kort tid mellem Otte og Beates børn (hendes søskende). For at få plads til den Margrethe der døde som lille, må vi se hende som tvilling til Lisbeth, og altså født 10 sep 1545.

s 18 nr 76. Ove Brahe (1550-1587) til Löberöd
og s 19 nr 77. Holger Brahe (-1564-1576)
og s 19 nr 78. Axel Brahe (-1575)
og s 19 nr 81. Peder Brahe (-1561-1610) til Krageholm
og s 19 nr 83. Tyge Brahe (-1571-1581) til Tosterup og Hammar
og s 19 nr 84. Henrik Brahe (-1565-1587) til Vittskövle og Löberöd

Den anførte rækkefølge er vel baseret på næsten samtidige slægtebøger, så den burde vel stemme? Det gør den tilsyneladende ikke.
Ove anføres som storebror og født 1550 - en af delene må være galt.
Holger bliver såret i krig 1564 og får et len 1568, og hans hustru er født 1542. Han må så være fra 1545 el før.
Axel må være opkaldt efter farfar, dvs være ældste søn - medmindre vi mangler en ældste Axel, død som lille.
Peder immatrikuleres 1561, og må så være født ca 1540 el tidligere.
Tyge får et lille len 1571, da er han vel ca 25, dvs født ca 1545.
Henrik får et len 1565, da er han vel ca 25, dvs født ca 1540.
Dermed bliver Ove lillebror i kuldet - ikke storebror.

s 21 nr 97. Erik Brahe (-1595-1631)
gm Lisck van Eysinga (-1624)
hun g1m Hessel Meckema (-1612)

Erik gm Lisck van Eisinga, hun g1 1609 m Hessel van Meckema.
Eisinga: Læs Eysinga. Hessel er uden 'van'. De staves også Luts van Eysinga og Hessel Meckama, og deres vielse var 26 maj 1609 i Leeuwarden i Friesland i Nederland.
Kilde: Nieuw Nederlandsch Biografisch Woordenboek (NNBW) del 3 s 376.
Kilde: Van der Aa et al: Biographisch Woordenboek der Nederlanden. s 462.
begge på: http://www.biografischportaal.
van Eysinga's våben er magen til (Lange)'s: 3 røde roser (2,1) i sølv.
http://www.flickr.com/photos/69146005@N03/page19/

s 21-22 nr 98. Jørgen Brahe (1585-1661) til Hvedholm

Lensmand til Rugård og Sæbygård.
Det er Rugård på Fyn.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 386: Rugård.
Og Sæbygård på Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 461: Sæbygård.
I Trap kaldet Jørgen Budde, men det må være en trykfejl, der kendes ingen Jørgen Budde på denne tid.

s 22 nr 99. Sophie Brahe (1588-1659)
gm Jørgen Ovesen Lunge (Dyre) (1577-1619) til Odden, Boddum Bisgård mm, marsk

Begge begravet i Ålborg Budolfi.
Det er i Aalborg Vor Frue.
Kilde: DBL2
Kilde: Abildgaard nr 435.

s 22 nr 104. Sophie Brahe (1578-1646)
gm Holger Rosenkrantz 'den lærde' (1574-1642) til Rosenholm og Vallø

Sophie måske født i Odense.
Født på Elvedgård.
Kilde: DBL2.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 710 nr IV-4

s 23 nr 106. Falk Brahe (1581-1625) til Orebygård, Pederstrup og Søholt
gm Anne Galt ()

Pederstrup på Lolland solgte de 1622.
Iflg Trap pantsatte de den til Holger Rosenkrantz den lærde, der solgte den efter Falks død.
Kilde: Trap bd 11 Maribo a, s 787-88: Pederstrup.

s 24 nr 110. Birgitte Axelsdatter Brahe (1591-1653)
g1m Niels Sehested (1595-1627) til Bækmark og Hostrup
g2m Hans Caspar von Reibnitz (1596-1635)

Hun var først trolovet med Jørgen Lykke (1590-1616) til Overgård, men han døde.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 274.

Caspar begravet i Bækmark Kirke.
Den findes ikke. Bækmark ligger i Flynder s.
Birgitte lagde ligsten over sine 2 mænd i Viborg Domkirke.

Capar er født på Alterfürst i Nieder Lausitz.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 202-03.

s 24 nr 111. Tyge Brahe (1593-1640) til Mattrup mm
gm Birgitte Brock (1601-1639) til Vemmetofte

Død 1640 på Vemmetofte, bisat i Odense, begravet Randers St Morten.
Iflg DBL2 døde han på Brahesholm (Vedtofte), det stemmer bedre med bisættelse i Odense.

Birgitte skrives til Torslundegård på Fyn 1631.
Det var Tyge der købte den det år.
Kilde: Trap bd 12 Odense a, s 306: Torslundegård.

s 25 nr 118. Mette Brahe (1579-1641) til Clausholm
gm Otte Marsvin (1573-1647) til Dybäck og Marsvinsholm mm

De skal være begravet i Voldum Kirke.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 278.

Otte til Dybæk (Marsvinsholm).
Det er to forskellige gårde. Marsvinsholm hed tidligere Bursjö, Otte gav den det nye navn. Den ligger 5 km NV f Ystad, mens Dybäck ligger 20 km V f Ystad.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 278.
Kilde: Roussell.

s 25 nr 119. Sophie Pedersdatter Brahe (1580-1638) til Sæbygård
g1m Peder Munk (Lange) (1534-1623) rigsadmiral
g2m Malte Sehested (1596-1661) til Rydhave og Boller i Vendsyssel mm

Malte og Sophie blev gift 1627 i Aalborg.
Sehested-tavlen og artiklen om Malte og DBL3 stemmer på 22 apr, Brahetavlen på 11 maj.
Kilde: DAA 1954: Sehested. s 26-27 nr 27.
Kilde: PHT 1915: Thyra Sehested: Malte Sehested.
Kilde: DBL3 under Malte Sehested.

s 25 nr 120 Otte Pedersen Brahe (1582-1642) til Krageholm
gm Mette Rosenkrantz (1603-1646)

opdraget hos Staffen von Thümen, pfaltzgreve Philip Ludvig og søn Ludvig Philip til 1603.
- som jo alle kender og ved hvor levede....
Slægten von Thümen er fra Brandenburg.
Kilde: Achen.

Tjente i Kalmarkrigen. Kornet ved Sjællandske Kompagni.
Af hvilket regiment?
Kornet ligner en anakronisme. Kalmarkrigen er 1611-13, og så er Otte blevet 31. Kornet er en underofficersstilling til en ung mand.

s 30 nr 156. Anne Brahe (1650-1722) til Brahesborg
gm Holger Rosenkrantz (1645-1704) til Brusgård og Enggård

Hun født 26 mar 1650 på Knutstorp.
I Rosenkrantz-tavlen er det 16 mar.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 715-16 nr 36.

Savnes: Niels Brahe ()
gm Anne Axelsdatter Ulfeldt (-1459-) til Barsebäck, Bjärsjölagård mm i Skåne, Örby mm i Sverige

I FSMs tavle foreslås en Niels som søn af Axel Brahe (-1398-1425-) nr 9 med henvisning til DAA 1923: Ulfeldt.
Anne er nævnt 1459, men det er uklart om Niels Brahe også er.
Han er ikke af den svenske slægt Brahe (II), hvor der ganske vist er en Niels Magnussen (Brahe) (-1484-), men han er for sen, hans svenske hustru er født ca 1463.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 507-8. Hvor Annes historie skal læses under hendes bror Stig.
Kilde: Raneke s 369: Brahe II
Kilde: Raneke s 372: Pukehorn (av Ulvsunda)



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1942 Breide

Vaaben Breide våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1222-1675). K: Achen, Raneke.

Revideret stamtavle i DAA 1942 s 31
Rettelser i DAA 1955 s 119;
(Gammel stamtavle i DAA 1889 s 77
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1893 s 538; 1901 s 541; 1906 s 486; 1911 s 565; 1915 s 590; 1936 s 121; )

Litteratur

    A Fabritius:
    Våbenanetavler. (Tre foredrag).
    Personalhist.Tidsskr.1976. s 117.

Her gennemgås ligsten i Hejls og Hammelev for Joachim Breide (-1574) til Hejls Vargård og Emerentze Emmiksen (-1576) og 3 af deres sønner.

Uplacerede

Ses ikke under tavlen, men under kildehenvisningerne s 112-13 !

s 113 uden nr Jacob Breide () til Hindsvadgård - han udgår
gm Edel Lagesdatter (Saltensee af Linde) (1525- senest 1537) frue til Stårupgård

Edel er født omkring 1460 og Jacob skal være hendes første mand.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde. s 388.
HindSvad kendes ikke i nuværende Danmark.
HindEvad er en landsby, der kendes ingen adelig hovedgård der.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 382 385: Hindevad.
Edel er g2m Christen Spend, i den nye Spend-tavle er Jacob Breide udeladt.
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 568.
Så Jacob må udgå, medmindre der kan findes et 'Hindsvad' til ham i Schleswig-Holstein.

I rd Markvard Breides efterslægt

II Johan Breide Berners efterslægt

s 44 gen 5 nr I-2 Otto Breide (-1502-1544) til Rumohrsgård (da: Søbo)
gm Anna (Lindenov?) (-1551)

Begravet i Notmark hvor deres ligsten ses.
Den er forsvundet for over hundrede år siden. Den er nævnt Uden beskrivelse i Danmarks Kirker.
Bobé giver ingen kilde til sin beskrivelse af stenen.
Kilde: Danmarks Kirker, Sønderborg a: s 466.

Gm Anne (Lindenov?)
Hun er måske en (Lindenov, se bemærkninger Lindenov, forneden.
Kilde: Trap har en mening om at Anne er Lauridsdatter Fikkesen og at den slægt oprindelig havde Søbo og at de er gift 1505.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1277: Rumohrsgård - Søbo.

s 44 gen 5 nr II-1. Anna Hartwigsdatter Breide (-1508-1518-)
g1m Ludolf Brodersen () amtmand i Flensburg
g2m Otto von der Wisch (-1504 - før 1508)

Under broderen Hans nedenunder ses at hun 1508 lånte penge af Wulf Pogwisch til Grünholz.

s 44 gen 5 nr II-2. Hans Breide (-1481-1535-) til Hejls Vargård
gm Tale Emmikesdatter (Emmiksen) ()

Under hans svigermor Karen Stangeberg ses, at han 1535 sammen med Johan Brockenhuus fik et vidne på at Ingeborg Stangeberg (svigermors søster) havde givet en gård i Røgballe til Hover Kirke.
Kilde: DAA 1901: Skeel - Stangeberg - Sandberg - Viffert. s 443.
Altså levede han endnu 1535 - som gammel mand.

s 46 gen 7 nr II-4 Erik Breide (-1577)
og savnes 2 brødre

De tre brødre er begravet under fælles ligsten i Hammelev, så de har vel været ansat på borgen Tørning i samme sogn. Eriks to brødre har vi ikke navn på.
Kilde: Fabritius se ovenfor.

s 47 gen 7 nr II-6. Margrethe Joachimsdatter Breide (1563-1617)
gm Peder Iversen (Baden) (1551-1616) til Fritsø

Gift med Poul Iversen (Jernskæg) til Fritzø
Det er Peder Iversen (Baden).

Begravet i Hedrim Kirke
Læs: Hedrum.
Kilde: DAA 1884 Baden s 44 nr 7)

III Marquard Breide af Nybøls efterslægt

s 48 gen 1 (uden nr) Marquard Breide (-1408-1429-) til Nübbel

... stiftede legat 1429.
Under sønnesønnen Marquard (s 48-49) er det imidlertid i 1439.

s 48-49 gen 3 nr 1. Marquard Breide (-1469-1506-) til Clausdorf
og nr 2. Claus Breide (-1500-1520)
gm Catharine von Ahlefeldt (-1526-1559)

Brødrene Marquard og Claus angives gift med samme Catharine von Ahlefeldt.
Det stemmer næppe. Det ville være aldeles ulovligt, og hun ville blive mindst 95 år gammel.
Regnestykke: Hendes datter Abel (med Marquard) var gift 1502. Lader vi dem nu blive gift / få barn som ca 17-årige, må Catherine være født 1465 eller før. Clauses Catharine døde 1559.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1936 Brockdorff

Vaaben Brockdorff våben: En vinget fisk (nej det er ikke en flyvefisk). vam Damme har samme våben. Holsteinsk uradel, kendt fra 1220, lever endnu. Landsbyen Brokdorf har ligget ved Elbens munding nær byen Wilster som har et lignende våben, men måske stammer slægten fra Bruchdorf i Niedersachsen.

Stamtavle i DAA 1936 s 3
Rettelser i DAA 1937 s 178; 1938 s 142; 1972-73 s 30; 2000-02 s 607; 2015-17 s 666;

Litteratur

Kjeld Stabell:
Slægten von Brockdorff: de første 500 år i Slesvig-Holsten.
2011.
472 s.

Pænt anmeldt i Personalhistorisk Tidsskrift 2011.1

Her flyttes slægtens rod fra Wilstermarsken til Bruchdorf i Niedersachsen.
Jeg har ikke læst bogen.

Med eller uden 'von' ?

Det er totalt uklart om, og da hvornår, slægtens medlemmer brugte/bruger 'von'.

Våben

Den vingede fisk ser måske umiddelbart ud som et særpræget og sjældent våben. Sådan er det ikke, det fås hos 10-20 slægter spredt over Europa.
Kilde: Rolland -> Rietstap.

Og den vingede fisk er et fabeldyr, IKKE en flyvefisk! Eftersom zoologiske flyvefisk ikke har fjer.

Indledningen - afsnitsforvirring

De 6 første generationer er pakket ind i indledningen, og der mangler flere under-overskrifter.

Stamtavlen begynder midt i indledningen med s 4 sidste afsnit: 'Af særlig betydning ....', så her mangler en overskrift:
    De ældste generationer.

Afsnittet slutter:
...samt Hildelev, søn af afdøde Hildelev og (NB: og) bror til hr Markvard og afdøde hr Henrik ... hvilket giver følgende opstilling: (den ses øverst s 5) og her er Hildelev senior sat som bror og deres far dermed ukendt.
Så opstillingen stemmer ikke med den citerede tekst.
Der står at det er Hildelev junior der er bror til rdr Henrik og Markvard, dvs at Hildelev senior er far til de tre og dermed stamfar. Altså forudsat at der er oversat rigtigt fra tysk.

Derefter følger 4 generationer:
2 - rd Markvard (-1336-1361/62),
3 - rd Henrik (-1351-1404-),
4 - Markvard (-1391-1421-1432?-), to brødre er nævnt under faderen,
5 - Henrik (-1404-1439-ca 1445-) kansler.
Så fortsætter indledningen, og generation 6 finder man så s 8 tavle I - men nummereret som generation nr 1.

s 5 lin -16 afsnit 'Sivert B... den nærmeste', her mangler overskriften:
    'Oversigt over slægtens 13 linjer'.

s 6 lidt under midten mangler en overskrift:
    'Standsophøjelser'.

Uplacerede

Personer der ikke har fundet plads i tavlen, er gemt bagefter kildehenvisningerne !!

Savnede

(dette er min overskrift).

Savnes: Abel Brockdorff ()
gm Dietrich Blome (-1447-1490/96) til Hornstorf og Seedorf

Dietrich må være født omkring 1425, og Abel dermed 1425-40.
Kilde: DAA 1935: Blome. S 16-17.
Hun kan høre til generation 1 ligesom Sivert nr I-1, eller til den foregående.

Savnes: Henrik Brockdorff (-1523) til Windeby
gm Abel Pogwisch (- ca 1535)
hun g2m Dietrich Blome (-1517-1549) til Hornstorf og Seedorf

Dietrich må være født 1480-85, han er sønnesøn af ovenstående Dietrich.
Kilde: DAA 1935: Blome. S 18.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch. s 18.
Denne Henrik må være jævngammel med Henrik gen 2 nr 1, se nedenfor.

I (den næstældste linie)

s 8 gen 1 savnes: Henrik Brockdorff (-1469-)

Kilde: s 8 gen 1 Sivert, her nævnes hans bror Henrik, men han har ikke fået egen overskrift.

s 8 gen 1 nr 1. Sivert Brockdorff (-1460-1500) til Gaarz og Windeby i Süd-Schleswig
og far s 5 Henrik Brockdorff (junior) (-1404-1445-)

Sivert ses 1460 og låner 1465 1300 mark til kongen, så må han være født 1440 - eller før. Han deltager i Dithmarsch-togtet 1500, da må han være 60 - mindst, altså født tæt på 1440.
Den anførte far Henrik nævnes 1404, var kansler 1417 og slotsfoged 1418, så må han være født 1380 - eller før. Så har vi ½ århundrede mellem far og søn. Ikke umuligt, men heller ikke almindeligt.

s 8 gen 2 nr 1. Henrik Brockdorff (-1495-1514-) til Gaarz og Windeby i Süd-Schleswig
gm Magdalene Rantzau ()

Henrik ses 1495 og var amtmand 1504. Så er han født omkring 1470 - eller før. Magdalenes anførte 'forældre' er trolovet 1411, så hun er fra ca 1415 - eller senere. Hun bliver så mindst 45 år ældre end sin mand, skal man tro på det?
Deres døtre sælger gods 1541, da er den anførte Magdalene voksen og hendes børn i skolealderen - højst. Det må være en fejlkobling, hans hustru må være en anden. Der kendes mange Henrik Brockdorff'er og Magdalena Rantzau'er.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 38.

III Linjen Vindeby

Godset Windeby ligger i sognet Windeby lige V f Eckernförde.

s 21 gen2 nr 1. Cai Brockdorff (1595-1619) til Kletkamp
og s 21 gen 2 nr 3. Magdalene Brockdorff (1596-1670)
gm Bendix Pogwisch (-1613) til Övelgönne

Magdalene arvede Kletkamp fra sin mor, solgte den som enke 1619 til sin bror Cai.
Kilde: DAA 1930 Rantzau s 39 under moderen. (Her står Magdalene som enke før 1599, dvs som 3-årig).

XII Linjen Tralau

Denne linie kan ikke kobles til stamtræet iflg linieoversigten s 6.

s 78 gen 5 nr 2. Gregers Brockdorff (-1635-1662-) til Benz Tralau og Sten
g1m Abel Rathlou (ca 1619-1661)
g2m Kirsten Bildt (1597-1692) til Lundestad i Norge

Oberstløjtnant 1657 ved indtagelsen af Frederiksodde.
Det var nu ikke ham der indtog Fr.o, (forløberen for Fredericia), men svenskerne. 1000 danske soldater faldt.

Interimskommandant i Frederikstad.
Bildt-tavlen har på Frederikssten ved Frederikshald (nu Halden), de ligger med 35 imellem på Ø-siden af Oslofjordens munding.
Kilde: DAA 1887: Bildt. s 76.

Gregers død efter 1667.
Det årstal er ret upræcist, det kommer fra Lisbeth Bryskes slægtebog, hun mener at Kirsten var 70 da de blev gift.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Bildt.
Se bemærkninger Bildt.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1962 Brockenhuus

Vaaben Brockenhuus våben. Oprindelig i udelt felt, delingen ses første gang 1560. Fynsk (evt tysk) uradel, ses 1318 på Fyn, lever endnu som Brockenhuus von Løwenhielm og Brockenhuus-Schack med mere komplicerede våben. K: Achen, DAS II.

Revideret stamtavle i DAA 1962 s 3

(Gammel stamtavle i DAA 1897 s 78
Rettelser i DAA 1901 s 560; 1906 s 495; 1911 s 571; 1915 s 594; 1929 s 308; 1934 s 277; 1935 s 143; 1937 s 173; 1939 s 119; 1940 s 169; 1942 s 119; 1944 s 108; 1952 s 70; 1953 s 40; 1955 s 114; )

Indledningen

Slægten formodes at være indvandret fra Tyskland.

    - Brackenhoff i Strassbourg og i Deutschland har en hund i skjoldet.
    - Brackenhofer i Bayern har ½ løve over murværk.
    - Brakenhusen i Elbing har tværdelt skjold med sparre og tre stjerner over en løbende hund.
    - Brockhausen i Pommern, er først kendt fra 1511 og har en gående ræv under 3 stjerner.
    - Brockhausen i Reval har et korsdelt våben med arme og ben og jagthorn.
    - Brockhausen i Österreich har et træ.
    - Brockhauss von Brockhaussen i Transsylvanien har et lodret delt skjold med ½ ørn og en bjælke.
    - Brockhusen i Kurland (Letland) har tre liljer.
    - Brunninghausen fra Westfalen har et kors belagt med muslingeskaller.
    - Brückhausen i Sachsen har et tværdelt skjold med tværdelinger over stjernedeling. - Broeckhuisen van Barlham i Geldern har en skråbjælke.
    - van Broeckhyisen i Geldern har et grønt skjold med hoved af hermelin.
    - van Broeckhyisen i Utrecht har et skakternet kors.
    - van Broekhyisen i Utrecht har et hus og et træ.
    - Bråkenhusen i Sverige har et brændende hus på en ø.
De våben viser ingen forbindelse til danske Brockenhuus.
    - Brockberg fra Bremen har skjoldet lodret delt af rødt og sølv ved en tindeskure med 3½ tinder. Det kunne ligne lidt på Brockenhuus' våben, men så er både navn og skjold blevet forvansket.
Kilde: Kneschke.
Kilde: Siebmacher's Großes Wappenbuch. 1970-1999
Kilde: Jäger-Sustenau: General-Index zu den Siebmacher'schen Wappenbüchern 1605-1961. 1964.

Men så kommer det:
Bomsdorf har skjoldet dexter skrådelt af sølv over blåt, delingen belagt med 3 røde roser.
På hjelmen et sølv og et blåt oksehorn, hvert besat med 5 strudsefjer.
Kilde: Rietstap.

Stor slægt med udspring i Bomsdorf i Nieder-Lausitz, 30 km S f Frankfurt a.d Oder. Kendes fra 1310 hvor både by, borg og slægt skrives Bomensdorf. Enkelte medlemmer lever endnu. Vidt udbredt: en greve i Böhmen, friherrer i friherrer i Schlesien, i Preussen og i Saxen.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Kilde: Kneschke.

Det våben og navn er noget nærmere ved de fynske Brockenhuus'er, men hvis det er er samme slægt er - igen - både navn og skjold blevet forvansket.

Et krydderi:
Navnet Bomensdorf blev brugt 1367 af tre mand, som anses for de første Brostrup'er i Danmark. Våbnet ligner: Brostrup har blåt felt, sølv (hvid) dexter skråbjælke med 3 røde roser. Så den teoretiske mulighed foreligger at Brostrup og Brockennhuus er samme slægt, indvandret ad to omgange.
Kilde: DAA 1889: Brostrup. s 111.

Stamtavlen

s 4 nr 6 Oluf Brockenhuus (-1468-1481-) til Volderslevgård
gm Ermegard Nielsdatter (Urne) ()

Ermegard måske datter af Niels Urne til Hverringe.
Sådan ses det på sønnesønnen Olufs ligsten i Sebber Kirke ved Limfjorden. Her er hans farmors våben Urne, og hendes mor Friis [af Hesselager].
Kilde: Abildgaard nr 461.

Savnes s 5 nr 6a NN Brockenhuus ()
gm Hans Madsen (Bielke?) (-1468-1477-) af Egsmose

Deres datter Alhed Hansdatter (Bielke?) () var gm Otte Skinkel (-1487-1513-) til Lammehave.
Og deres søn igen var Jørgen Skinkel [m søblade] (-1536-1560) oberst til Lammehave; han har ligsten i Ringe Kirke, hvor Brockenhuus-våbnet ses som nr 4: Jørgens mormor. Våben nr 6 og 8 er ombyttet, så Brockenhuusens mor skal være en Bild.
Kilde: Abildgaard nr 386.
Nærmere udredning: Se bemærkninger Bielke. Nederst.

s 4 nr 8 Gedske Brockenhuus (-1509-) til Ravnholt (part)

1509 afstod hun sin fjerdepart af Ravnholt til Niels Bild.
Han er fættersøn.
Fjerdepart må forstås som 'af det hendes mor Tove (Bild) havde', for Niels har jo også arvet.
Men det afslører at hun i tavlen har for mange helsøskende. Når en søsterlod er en fjerdepart, så har vi 3 søsterlodder til de andre helsøskende (der er ingen grund til at tro at hun som ugift har haft penge til at opkøbe parter). Dvs at hun har haft enten 3 helsøstre (vi kender kun 1) eller en søster og en bror.
Søsteren nr 7 Anne () gm Borquard Skinkel (-1453-1483-) må være død barnløs, og hendes part fordelt på broderen, Gedske her og den nye søster lige ovenfor.
Så enten nr 6 Oluf eller nr 9 Peder hører nok til faderens andet ægteskab.

s 5 nr 11 Henrik Brockenhuus (-1493-1527- før 1535) til Søndergårde
gm Margrethe (Bild) ()

Svigerfar Evert Bild til Ravnholt.
Han blev i 1891 omdøbt til Jep.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Bild.
Men er nok 2 mand. Se bemærkninger Bild.

1498 medbeseglede han et skøde, her skrives han til Ascelbo = Astelbo = Søndergårde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8573

Holdt 1509 skifte med sin hustrus bror Niels Bild.
Efter Trap var det ikke skifte, men han solgte hustruens søsterlod i Ravnholt, 'som er en fjerdepart'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 915: Ravnholt.

s 5 nr 14 Karen Olufsdatter Brockenhuus ()
gm Knud Tygesen (Ny) (-1494-1517) til Urup på N-Fyn

......
Prikkerne betyder vel at Fabritius vidste at der skulle være noget om hende?

Gift med Knud (Ny) til Urup på Fyn.
Kilde: DAA 1906: Ny. s 336.
Karens, moderens og bedstemødrenes våben ses på ligsten over datterdatter Margrethe Norby.
Kilde: DAA 1906: Ny. s 336.
Kilde: Abildgaard nr 264.

Karen betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente
(1505-1512).
Da var hun endnu jomfru, men den næste der betænkes er fru Abel Urop, vel Karens tilkommende svigermor.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 5 nr 16 Johan Brockenhuus (-1499-1512) til Lerbæk

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han den ældste af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 5 nr 17 Jacob Brockenhuus (-1502-) student

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 5 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 5-6 nr 18 Otte Brockenhuus (-1515-1525/29) høvedsmand klosterforstander

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 3 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 19 Laurids Brockenhuus (-1521-1525-)

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 4 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 20 Mikkel Brockenhuus (-1514-1555) til Damsbo
gm Karen Lykke (-1535-1562)

Mikkel død før 25 okt 1555.
Han døde 1555 lørdag efter Lucas evangelistens dag efter ligstenen i Nr Lyndelse. Lucas dag er 18 okt, 20 okt 1555 er 19 søndag efter Trinitatis, altså må dødsdagen være 19 oktober 1555.
Kilde: Abildgaard nr 336.

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 2 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 21 Thomes Brockenhuus ()

Ses ikke i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Så han er død som barn. Og hans nummer i søskendeflokken kan enhver frit vælge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 22 Erik Brockenhuus (-1525-1526) magister sekretær

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han den yngste af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 23 Jacob Brockenhuus (-1519-1546) til Tiselholt, landsdommer
gm Dorte Mikkelsdatter (Akelye) () til Tiselholt
hun g1m Kjeld Hansen (-1525-) til Tiselholt

Studerede 1519 ved Københavns Universitet.
Og må så være født meget nær 1500.

Jacob og Dorte gift før 17 jan 1541.
Tiselholt var Kelds, Dorte arvede. Jacob skriver sig til Tiselholt 1535, så de er gift senest 1535.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 859: Tiselholt.

Havde Vejstrupgård (V s Gudme hrd) som len indtil den 29 nov 1546 går til broderen Claus.
Kilde: Claus s 7 nr 27.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.
Heraf må vi slutte at Jacob døde 1546. Evt før, det kan være Dorte der er død som enke.

s 6 nr 24 Eiler Brockenhuus (-537-1546) til Søndergårde på Fyn og Elingård i Norge

Elingård ligger i Onsøy skipreide lige V f Frederikstad i Oslofjorden.

s 7 nr 27 Claus Brockenhuus (-1528-1566) til Søndergårde
gm Marine Eilersdatter Friis [af Hesselager] (-1576)

1553 gav han Niels Bild afkald (kvittering) for arv efter sin mor.
Det må have været en spøgelsesseance: hans morbror Niels Bild døde 1540. Eller en dåbsgave: Nielses sønnesøn af samme navn er født 1553.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70 og 70-71.
Nå, det var vel bare i 1535 da hans far var død.

Svigermor var NN Friis [af Hesselager].
NN Ottesdatter Skinkel.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 441.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager]. s 64.

Claus havde 1543 sag mod Jørgen Ottesen Skinkel [m søblade] til Lammehave angående en gård (Jørgen er Clauses svigermors bror).
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 441.

s 7-8 nr 30 Otte Brockenhuus (1529-1594) til Volderslevgård på Fyn
gm Karen Jørgensdatter Venstermand (-1564-1588)

Gift efter 1564.
Se bemærkninger Venstermand.

Karen datter af Jørgen Venstermand og Maren Griis.
Maren døde barnløs, moderen arvede.
Kilde: DAA 1895: Griis af Nordrup. s 129.
Så det er Jørgens anden hustru Alhed Knudsdatter Urne (-1560-1564-).
Kilde: DAA 1904: Urne. s 492.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 94.
Kilde: DAA 1895: Griis af Nordrup. s 129.

s 8 nr 36 Johan Brockenhuus (1512-1587) til Lerbæk

Gjorde 1553 krav på et af bisp Henrik Stangeberg stiftet vikarie.
Henrik er farfars morfars bror til Johan.
Det ligner en sag der er refereret i Stangeberg-tavlen:
Karen Stangebergs svigersøn Hans Breide og Johan Brockenhuus tog 1535 et vidne om, at en gård i Røgballe var givet i sjælegave til Hover Kirke af fru Ingeborg Stangeberg.
Ingeborg er Johans farfarmor og Karen er hendes søster.
Her er 1535 det rette år: Det er efter reformationen at man kan kræve gods retur, når der nu ikke længere holdes sjælemesser for det. Og Hans Breide ses iflg Breide-tavlen ikke efter 1522 (det må så revideres).
Så 1553 ligner en skrivefejl for 1535, selvom det er året før Reformationen.
Kilde: DAA 1901: Skeel - Stangeberg - Sandberg - Viffert. s 443.
Kilde: DAA 1942: Breide. s 44.

s 9-10 nr 38 Jacob Brockenhuus (1521-1577) til Damsbo og Nakkebølle, admiral

1553 solgte han en part af Broløkke, køber var Jacob Tønnesen Viffert (- ca 1563).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense a, s 301: Broløkke.
Den part må være nedarvet fra hans farmors mor Margrethe Urne.
Hun er også oldemor til køberen, så de er halvfætre.

s 12 nr 53 Johan Brockenhuus (-1562-1619) til Sebberkloster
gm Kirsten Rosenkrantz (-1629)

Kirsten skrevet til Langdal.
Det var hendes søster Tale der havde den. Der var flere retssager fordi Tales mand solgte og pantsatte den bag hendes ryg, når Kirsten ikke nævnes i de sager, har hun næppe haft nogen andel i Langdal.
Kilde: Trap: Danmark. 5' Bd 16 Aalborg a, s 1169: Langdal.

s 12 nr 54 Knud Brockenhuus (1552-1599) til Nibstrup og Kragskov

Død 7 jul 1599.
Iflg ligprædiken af 17 jul.
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.

s 12 nr 58 Frands Brockenhuus (1570-1616) til Volderslevgård

1616 udkommanderet som kaptajn på Lybske David og Jørgen Daas næstkommanderende i en eskadre på 6 skibe, der skulle jagte sørøvere i Nordatlanten. De festede bravt men fangede ingenting.
Kilde: Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. s 224-25.

s 15 nr 78 Eiler Henriksen Brockenhuus (-1593) til Strøm i Norge

Strøm på Nordmøre.
Strøm er et almindeligt navn, jeg er usikker på Nordmøre.

Oplysningerne om ham stammer fra kistepladen, den viser at han er begravet i Onsøy Kirke lige V f Frederikstad i Oslofjorden.
Kilde: Gravskrifter fra norske kirker. Personalhist.Tidsskr.1880.

s 16 nr 88 Maren Brockenhuus (-1631-1648) til Jerstrup
gm Jørgen von Aschersleben (-1625) til Nordskov

Jørgen til Jerstrup.
Det er Maren der er til Jerstrup, det er hendes mødrendearv.

1633 tilsagt til Anna Cathrines begravelse.
Afdøde var dronning og var gm kong Christian IV.

s 21 Nr 126 Helvig Brockenhuus (1647-1728)
g3m Georg Arnold von Post (1638-1708) til Glomstrup

De er begravet i Hvidbjerg Kirke.
Vi har 4 sogne Hvidbjerg. Her er det Hvidbjerg på Mors (Sønder hrd).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 708: Hvidbjerg Kirke.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889: Brok [af Barløsegård II]

Vaaben Brok [af Barløsegaard II] våben. Store variationer, men der er altid eet blad. Lille fynsk lavadelsslægt der tog navn efter Brok [af Barløsegaard I], og måske er adlet på forbøn af Frille. Kendt (-1463-1591).

Stamtavle i DAA 1889 s 108

Afstamningen fra Frille holder ikke

Rettelsen 1923 viser at stamfar Anders ikke var en Christensen, men en Mortensen.
Dermed falder afstamningen fra Frille fra hinanden, der kendes ingen Morten i passende tid, som han kan være søn af. Men som Mortensen er han meget mere sikker på pladsen som stamfar, dvs far til Morten Andersen.
Måske er han blevet adlet på forbøn af en af Frille'rne, som så har lagt våben til.
Kilde: Troels Dahlerup: Våbengrupper, similarisering og undervasallitet i dansk senmiddelalder. Heraldisk Tidsskrift bd 2 s 303-11.

Våben

Slægtens 4 mænd har efterladt os 5 segl, og de er meget forskellige. Det viste våben er tegnet efter det yngste segl. Et egentligt slægtsvåben kan ikke tegnes - så store er variationerne - det kan kun beskrives som et spidst blad med stilk nedad, evt i tværdelt felt, evt med rødder eller evt opvoksende fra en gren.

s 110 (uden nr) Morten Andersen (Brok) (-1508-1518-) til Barløsegård

Han beseglede noget 1515 med eet signet og to ting 1518 med et andet - men hvad?
Kilde: DAS II Nr F.LII.12-13.

s 110 (uden nr) Peder Brok (-1526-1551) til Barløsegård

Han beseglede noget 1526, men hvad?
Kilde: DAS II Nr F.LII.14.

s 110 nr 1) Morten Brok (-1571-1591) til Barløsegård, landsdommer

Hans segl er bevaret 1580 og 1583, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr F.LII.15.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889: Brok [af Estrup] (Brock)

Vaaben Brock [af Estrup] våben. Der har været 6 adelsslægter ved navn Brok / Brock. Jysk uradel (-1340-1625). De tog navnet efter Brock [af Häckeberga].

Stamtavle i DAA 1889 s 101
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1897 s 490; 1901 s 541; 1906 s 486; 1923 s 548; 1937 s 172; 1955 s 113; 2015-17 s 661;

Oversigts-stamtavle: Brock [af Estrup]

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s 100-101 Anders Jensen (Brock) (-1340- før 1355) til Estrup
gm Johanne Nielsdatter (Brock af Häckeberga) () til Nielstrup, Bregnholm, Fårevejle på Fyn

Anders har ingen hustru.
Joh altså øverst i indledningen, men ikke i stamtavlen.

s 102 (uden nr) Jens el Niels Jensen (Brock) (-1388-1404) til Gl Estrup mm
gm Ide Laugesdatter (Panter) (-1393-1408-) til Clausholm

Får 1391 gods i pant af Timme Limbek for 400 mark
som var hans husfrues morgengave.
Hvis husfrue, Jenses eller Timmes? Kan man pantsætte sin husfrues morgengave, som man lige har givet hende?
Det må være medgiften han får i form af et pant.
Hvad Timme har med svigerfamilien at gøre, ved vi ikke, men samme år pantsatte han Næsfærgegård ved Randers til Niels, gården var da øde. 1484 tilhører den hans sønnesøn Axel Laugesen (Brock).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 789: Næsfærgegård.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 273-74.

s 102-03 nr b. rd Axel Lagesen (Brock) (-1443-1498) til Clausholm, Gl Estrup og Gunderslevholm

Havde også (part i) Hillerødsholm, 1443 har Karine Krumpensdatter (trolovet med Peder Lille Pedersen) et pantebrev på H fra ham.
Kilde: DAA 1900: Krumpen. s 240 foroven.

s 103 nr 3. Niels / Jens Jensen (Brock) (-1405-1420-) kannik

1405 nævnt ligesom storebrødrene i orfejden (drabsforliget) efter faderen, han kaldes her Jens.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Han nævnes ikke som medlover, det gør storebrødrene, så han er nok ikke myndig endnu.

s 103 nr 4. rd Esge Jensen (Brock) (-1417-1441) til Gl Estrup, rigsråd

Omtales ikke 1405 som storebrødrene i orfejden (drabsforliget) efter faderen.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Det må undre, han var ridder og lensmand 1429, så han har levet, men været en lille dreng i 1405.

s 104 som stor fodnote, nyt nr 4. Johanne Nielsdatter (Brock) (-1445?- før 1456) til Vemmetofte
g1m Iven Bryske (-1414-1421)
g2m ? rd Ficke von Vitzen (-1417-1419-)
g3m Oluf Axelsen (Thott) (-1414-1464) til Vallø og Hjuleberg

Kaldes fars faster til Lage Eskesen Brok og Axel Lagesen.
(ovenfor ved henvisnings-stjernen): Skifte efter hende 1472.
Skulle så være søster til Jens Jensen [her mangler (Brock)] dræbt 1404 ... rigtignok uforståeligt.
Død 1461 (ingen kilde).
Rettelse i DAA 1906 - henviser til rettelse Thott!: Var død før 28 maj 1456 hvor rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) var død, thi han overlevede hende.
Løsningen på gåden er (som Thiset er inde på) at tage 'Nielsdatter' alvorligt, så hun bliver DATTER af den dræbte Jens/Niels (Brock) (-1404). Så er hun ikke fars faster men blot faster. Og så går arvegangen nydeligt op.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 200: Vemmetofte.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 121.

Hendes mulige ægteskab med Ficke ses i DBL og ÄSF under Oluf Axelsen (Thott).
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 131-34.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Thott tabel 5.

Rd Ficke var 1417 ridder og meddommer i Kongens Retterting.
Vist også lensmand på Abrahamstrup (nu: Jægerspris).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1417 nr 2.
1419 var han lensmand på Højstrup på Stevns.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 180: Højstrup.

Men hvad er kilden til, at de skal være gift?

s 105 nr 4) Margrethe Laugesdatter Brock (-1506-)
gm rd Niels Clausen (Sparre) (-1473-1503- ca 1505) til Ellinge i Skåne og Vik i Uppland

Niels Clausen skrives som ridder til Ellinge.
Det er Ellinge i Skåne, og han er af den skånske slægt Sparre [af Ellinge].
Han havde også Vik i Uppland.
De er gift 1477, han døde ca 1505, og der vides en del om ham, se:
Kilde: DAA 1917: Sparre i Skåne. s 513.

Han begik ikke landsforrædderi, men opsagde kong Hans tro og huldskab, og kongen beslaglagde så Ellinge.
1511 solgte kronen den til Henrik Krummedige.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregårde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Ellinge.

1506 skødede kongen det gods der var beslaglagt fra fru Margrethe Brock til Henrik Knudsen (Gyldenstierne) (-1486-1517) til Ågård, Iversnæs (Wedellsborg) mm. Det var hendes arvegods: Parter i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammar.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne s 19.

s 105 nr 5) Anne Laugesdatter Brock (-1500-1524) til Hammar
g1m Ludvig Marssen (Munk) (-1467-1501 - før 1505) til Østrupgård og Nørlund
g2m Axel Brahe (-1499-1551) til Krageholm, Vittskövle mm

Hun var enke 1505, og måtte slutte forlig med sin afdøde mands søstersøn Johan Bjørnsen (Bjørn), der havde besat Østrupgård, selvom hun havde fået brev af manden på at have den i 5 år efter hans død.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 296.

s 106 nr (2 Eske Brock (1560-1625) til Gl Estrup

Han havde ikke Rygård i Gudme hrd, men i Sønderhald hrd på N-Djursland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 873: Rygård.

Han havde ikke Nielstrup i Sunds hrd, eller på Lolland, eller på Djursland.
Kilde: Trap.
Det ligner en forveksling med Esge Brock [af Häckeberga] (-1355-1380-) et par århundreder tidligere.

1605 søgte han og Truid Bryske - ved deres bønder - at snigmyrde Claus Dyre til Linderumgård.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 151-52.

s 107 nr (d Jytte Eskesdatter Brock (1595-1640) til Estrup
gm rd Jørgen Skeel (1578-1631) til Sostrup, marsk

Hun angives født 2 feb 1595.
Iflg DBL2 u Jørgen Skeel var det 2 maj samme år.

s 107 nr (e Margrethe Eskesdatter Brock (1596-1615)
trolovet m Steen Rosensparre (1588-1612) til Skarhult

Steen Rosensparre er ikke sidste mand af sin slægt.
Kilde: DAA 1899 Rosensparre.

s 107 nr (g Birgitte Eskesdatter Brock (1601-1639) til Vemmetofte mm
gm Tyge Brahe (1593-1640) til Mattrup mm

Født i nov 1601.
Det var den 9 nov iflg Brahe-tavlen.
Kilde: DAA 1950: Brahe.

s 107 nr (h Elisabeth Brock (-1652) til Hevringholm
gm Frands Lykke (-1655) til Gisselfeld

Hendes godser Rygård og Nielstrup var naboer til Hevringholm i Sønderhald hrd på N-Djursland.
Kilde: Trap.

s 107-08 nr b) Margrethe Nielsdatter Brock (-1603-)
gm Jørgen Eskesen Bille (ca 1520-1601) til Ellinge i Skåne og Vallen

Margrethe levede 9 feb 1603.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr IV-8.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889: Brok [af Häckeberga] - (Brock [I], Niels Brocks slægt)

Vaaben Brock [af Häckeberga] våben. Et kalkmalet våben i Ystad Gråbrødrekloster (afdækket 1967) har blå bjælke i sølv (hvidt), rimeligvis Brock. Den ældste slægt Brok / Brock tidligere kaldet af Hikkebjerg!. Jysk uradel (-1293-1413-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1889 s 97

Oversigts-stamtavle: Brock [af Häckeberga]

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

s 98 nr 2. rd Niels Brock (senior) (-1293-1330-) af Hylke
og s 99 nr b. rd 'unge' Niels Brock (-1315-1356-) til Häckeberga mm

1302 ses Niels Brok som nr 77 i 'Stormandslisten' af 162 forlovere for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.
Det er blandt de unge jyske riddere, og dermed snarere Unge Niels end Niels (senior).

Før 1303 havde Niels tilegnet sig gods fra de fredløse, selvom de var lovet frit lejde. Fra rd Peder Jacobsen hans gård i Hinge (N f Silkeborg) og hans gods på Fyn. Det var så meget gods, at det gav 400 mark sølv i årlig landgilde. Desuden tog han af børnenes mødrende gods (som ikke var involveret i fredløshed og beslaglæggelse), gods til 16 mark korn og 20 mark penge.
Kilde: DRB 1308 nr 147. Kong Håkons klagebrev.
Også her er det usikkert hvilken Niels der er tale om.

s 99 nr b. Unge Niels Brock (-1315-1356-) til Häckeberga mm

Unge Niels er placeret som søn af Niels (senior).
Hvorfor er han ikke søn af Eske?
Det er ret usædvanligt at far og søn har samme navn. (Undtagelse: hvis sønnen er født efter faderens død. Det er unge Niels ikke, siden de to Nielser ses i samme dokument 1326).
Eske Brock (-1316-1337-) sidder måske på Häckeberga. Unge Niels har en søn Eske Brock (-1355-1380-) der sidder på Häckeberga.
Elne Pedersdatter Brock er sønnedatter af Niels senior, og hun har en bror. 1365 sælger hun sin fjerdepart af Boring (Hvirring s) til kongen.
Kilde: Trap Bd 20 Skanderborg a, s 734: Boring.
Hvis hendes far Peder var eneste søn af Niels, og hun havde en ukendt søster, ville fjerdeparten stemme. Hvis Niels senior havde 2 sønner (unge Niels og Peder), kunne Elne højst have en sjettedel. Så hendes arvepart peger også på at unge Niels er søn af Eske. Altsammen forudsat at alt gods blev delt mellem alle børn.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brostrup

Vaaben Brostrup våben. Tysk uradel, indvandret til skåne som Bomenstorpe, kendt (-1367-1514-). Våbenfællesskab med von Bertekow i Mecklenburg, som kommer fra Altmark. Og med van dem Borne i Pommern. K: Crull, Bagmihl Bd 2 s 6.

Stamtavle i DAA 1889 s 111
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1901 s 541; 1906 s 486; 1911 s 565; 1937 s 172;

Oversigts-stamtavle: Brostrup

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle kendte personer.

Litteratur

FSM:
Tor Flensmarck: Skånes Medeltid - Orter & Ätter.
Bd B s 312f: Brostrup.
Afløser tavlen i DAA 1889.
Refereres ikke her, men jeg henviser med FSM.
Bemærkningerne her er både til DAA og FSM.

Gods

I DAA er de fleste af slægtens mænd skrevet til 'Tommerup', dvs Tomarp i Kvidinge s, S Åsbo hrd, 25 km NØ f Helsingborg, V f Klippan. Det er imidlertid 'Gustav Matssons ätt' der har den, kun Teus/Tetz Hansen Brostrup gifter sig ind på den, den går videre til datteren Cecilie/Sidsel g Knud Lauridsen Giedde (-1511-1536/38). Det er et af de tilfælde, hvor slægtebogsfruerne - ganske gavmildt - har forlænget et godsejerskab bagud i tid. Slægtens øvrige mænd er fogeder eller lensmænd for andre, på andre godser.

Våben

Våbenfællesskab med von Bertekow i Mecklenburg, som kommer fra Altmark (Brandenburg).
Kilde: Crull: Die Wappen ... bis 1360 Meklenburgs.

På Tomarp ses våbnet kalkmalet på væggen. Det er en variant hvor feltet er delt (lodret) bag skråbjælken. Roserne er røde, måske var skråbjælken en gang blå.

Indledningen

1367 nævnes Wencel, Peter og Kuno von Bomenstorp ... hvilke ganske førte Brostrup'ernes skjoldmærke.
Ikke ganske.
Wrincel (med 'r') gjorde, Peter havde 3 roser placeret i sinister skråbjælke (altså spejlvendt), men nogen skråbjælke kan ikke ses i segltegningen. Kuno var ikke tilstede, så hans segl kender vi ikke.
Kilde: DAS I nr 644-645.

D'herrer tilhører sandsynligvis slægten Bomsdorf, så der er en teoretisk mulighed for at Brostrup og Brockenhuus er samme tyske slægt, indvandret til forskellige tider.
Se bemærkninger Brockenhuus.

Stamtavlen

s 112 nr 3. - FSM s 313-15 Hans Brostrup (-1484- senest 1499) lensmand
g1 (vist) m Lene Henningsdatter Rønnow ()
g2m Mette Madsdatter Godov ()

Fruerne ses ikke i nogen kilder. Lene Rønnow kommer ind med rettelsen i DAA 1901, med henvisning til Lisbeth Bryskes slægtebog, hun er ikke nævnt i FSM.
Lene ville nok være noget ældre end Hans.

s 112-13 nr a. - FSM s 316 Henning Hansen Brostrup (-1490-1503-) af Skabersjö

Skabersjö tilhører slægten Ulfstand, så Henning må have været deres foged eller lensmand.

Trolle-Ljungby skal han - iflg Bille-tavlen - have købt af Axel Bille 'med liden ret'. Axel faldt i krig i 1467, hans to sønner ses kun 1498 hhv 1499, og må så være døde.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-64.
Henning skriver sig oftest af Skabersjö, men 1499 af Ljungby.

S 113 nr b. - FSM 315-16 Teus/Tetz Hansen Brostrup (-1492-1506-) til Tomarp
g1m Margrethe Ottesdatter (Hvide, marsk Stigs) () - helt usikker
g2m Cecilie Eskilsdatter (Gustav Matssons ätt, tidl Sørum II) (-1481-1489-) til Tomarp

I DAA er Teus/Tetz Hansen Brostrup til Tomarp gm Margrethe.
FSM har at Teus/Tetz Hansen giftede sig til Tomarp med Cecilie. Her nævnes Margrethe ikke.
Der er ingen kilder på Margrethe.
I givet fald ville det ægteskab være en mesalliance, Margrethe kommer fra Hvidkilde på S-Fyn, Teus/Tetz har ikke gods som vi hører om, før han gifter sig ind på Tomarp.
Begge fruer fører stjernevåben. Så der er grund til at tro, at Margrethe Hvide er konstrueret for at få et stjernevåben på en våbenanetavle på en ligsten, til at stemme.
Så Margrethe er slægtebogsfruefrue og ganske usikker.

Teus/Tetz nævnes ikke i 1489 i skiftet efter Cecilies farmor, hvor hendes morfar er hendes repræsentant. Så de er gift senere.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

s 113 (uden nr) - FSM 316-17 Laurens Brostrup (-1483-1488-) ærkedekan i Lund

I DAA er han ikke placeret i slægtstræet. Hos Flensmarck anbragt som mulig bror til ærkebisp Jens.
Det er han næppe, DAA har ham immatrikuleret i Rostock 1485, så han må være en generation senere. Ved immatrikulationen er han fra Sjælland, så han hører ikke til den skånske gren.
Kilde: Flensmarck har i oversigtstavlen at han er død 1490, men der er ingen omtale af kilden.

s 113 under tavlen: Svend Jensen ikke Brostrup snarere (Skalehals) (-1385-1398 - før 1436) i Rejsby
gm Else NN (-1436-)
og søn Claus Svendsen ikke Brostrup snarere (Skalehals) (-1427-1446-)

Under Brostrup-tavlen er de nævnt under:
I Sønderjylland førtes Brostrups våben af:
De førte ikke Brostrups våben, men Skalehals'es.
Kilde: DAS I nr 833, 1100.
Kilde: DAS II nr F.XLV.3.

1436 (13 okt) skænkede Else NN en gård til Ribe Domkapitel for sin sjæls frelse. Den lå i Rejsby, og hun boede i den. Hun var enke efter Svend Jensen Brostorp.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 553: Rejsby.
'Brostorp' dvs Brostrup er en tilføjelse, kilden har det ikke.
Kilde: Repertorium nr I-6841.

Svend er et ualmindeligt navn (ca nr 50 på en liste sorteret efter hyppighed). Det ses ikke i den sikre slægt Brostrup.
Rejsby ligger 10 km S f Ribe, dvs i Sønderjylland.
Ingen af delene peger på at Svend og Claus hører til slægten Brostrup, som bor i Skåne og på Sjælland. Hvad der fik Thiset til at vurdere ruderne som roser er ikke kendt og ikke nemt at forstå.

Så se bemærkninger Skalehals.

Savnes NN Brostrup ()
gm Peder Griis (-1438-) til Nordrup

Kilde: DAA 1895 Griis [af Nordrup] s 128 nr 1)
Der er ligsten i Herlufmagle Kirke over hendes sønnedatter Gundel Joachimsdatter Griis [af Nordrup] (-1535-) gm Oluf Daa (-1532).
Der er 4 anevåben for Gundel: Griis [af Nordrup], Brostrup, Brahe, Baad [af Halland].
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 247.
De 3 andre våben stemmer, men der er rod i rækkefølgen.
Der er kronologisk sandsynlighed for at placere hende i slægtstræet i første generation som søster til Henning, men der er ingen beviser.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1889 Brun [af Fyn]

Vaaben Brun [af Fyn] våben: 3 lansehoveder. Farver ukendte. Bo Dyre i Hallelev på Sjælland førte dem på skrå. Lille uradelsslægt, kun kendt (-1447-1468-). K: DAS II.

Stamtavle i DAA 1889 s 118

s 118 uden nr - stamfar - Hintze Brun (-1451-) i Odense

Skødede 1451 gods for Eggert Tuesen Rantzow.
Eggert er ikke en fejlstavet Rantzau, han tilhører den lille slægt Rantzow [I].

s 118 nr 1. Niels Brun (-1447-1480-) borgmester i Næstved

1468 var han medudsteder af en bekendtgørelse fra Sjællands Landsting med kong Christiern Is bestemmelse om, at ingen må fængsles på mistanke alene.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1468 nr 21.

s 118 nr b. Catharina Clementsdatter (Brun af Fyn) (-1483-)
gm Hans Didbernsen (Qvitzow) (-1494-) til Villumstrup

Gm Hans Tydbjørnsen i "Viliomstrup".
Hans er en Qvitzow til Villumstrup, Herrested s, Vindinge hrd, Fyn.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 328.
Kilde: Repertorium 1483 nr 5269.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1889 Brun [af Hyllerup] - nedlægges

Vaaben Brun [af Hyllerup] våben. Farver ukendte. Niels Brun af Hyllerup på Sjælland har dette våben på sin ligsten i Slagelse. Tidligere kaldet Brun [af Hilletorp]. Han er en Snubbe [I], så Brun [af Hilletorp/Hyllerup] er nedlagt. K: Abildgaard nr 152.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.
Stamtavle i DAA 1889 s 118, nedenunder Brun [af Fyn], her kaldet Brun [af Hilletorp].

Slægten ses også i Nyt dansk Adelslexikon som Brun [af Hilletorp].

Slægten nedlægges

Se Bemærkninger Snubbe I. Nederst.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Brun [I] - nedlagt

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten består af een mand på Fyn, han har tværdelt våben, bestrøet med kugler, og er inkluderet i slægten Bild. Se bemærkninger Bild.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Brun [III] - nedlagt

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten består af een mand på Fyn, han har tværdelt våben, og er inkluderet i slægten Bild. Se bemærkninger Bild.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Kongerslev] (tidl. benævnt af Kongstedlund)

Vaaben Brun [af Kongerslev] (tidl benævnt Kongstedlund) våben. Efter megen vaklen blev det et vædderhoved. Jysk uradel, kendt (-1511-1616). K: Achen. T Dahlerup i DAA 1955. Samme i HT bd 2 s 65.

Stamtavle i DAA 1889 s 113
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1901 s 541; 1923 s 549; 1939 s 118;

Litteratur

Troels Dahlerup: Om de såkaldte kongstedlund-Bruner.
I DAA 1955 s 101-12 med folde-ud-tavle.
Her slås fast at slægten aldrig har ejet Kongstedlund (før caca 1550: Kongerslevlund) i Sdr Kongerslev sogn i Ø-Himmerland, men vel Kongerslevgård i Nr Kongserslev s.
Og stamtavlen om- og udbygges alvorligt.
Artiklen er nu opført i DAAs stamtavleregister som rettelse til Brun [af Kongerslev] (tidl. benævnt af Kongstedlund).

Kongerslev bekræftes af ligsten 1584 i Svenstrup Kirke (Randers a) over Ide Nielsdatter (Brun) (-1598-) og Knud Mogensen (Løvenbalk) (1526-1598-), her er hun datter af 'Niels Bron til Kongesløf'.
Kilde: Abildgaard nr 509.

Steder

Nr a. Niels og hans søn nr 1) Hans Brun skrives til Tømmersø i Bohuslän.
Det sted kendes ikke i svensk Wikipedia eller Google Maps.
Det nærmeste er Tönnersjö i det sydlige Halland, i det sogn kendes en lille sædegård ved navn Alslöv.
I Dahlerups artikel er navnet ændret til Tönnersjö.

Hans mageskiftede sig til Vidsted (Vise) i Bohuslän. Ligeså velkendt.

Stamtavlen

s 114 (uden nr, stamfar) Christian Brun () til Kongerslev
gm Anne Biørn () - tvivlsom

Anne ses ikke i stamtavle Bjørn, heller ikke som Magdalene.
Kilde: DAA 1887: Bjørn.

s 114-15 nr b. Jens Brun [af Kongerslev] (-1580-1584- senest 1595) til Kærbygård
gm Ellen Mouridsdatter (Skovgaard) (-1595-)

1580 skrevet til 'Sallinggård'.
Rimeligvis Sallinggård i Mejlby s i V Lisby hrd. Det er 10 km N f Kærbygård i Kasted s i Hasle hrd, lidt N f Aarhus.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Men om han ejede den eller var foged - vides ikke.

s 115 under tavlen uden nr Jens Andersen (ikke Brun) (-1479-1514-) af Øland og til Moutrup og Elsted
gm Ingeborg Stampe [af Klarupgård] (-1477-)

Se bemærkninger Stampe Klarupgård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Lolland]

Vaaben Brun [af Lolland] våben: 3 regnbuer - men med omvendte farver. Våbenfællesskab med Grim [af Lolland], Algudsen og Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Uradel, kendt (-1423-1513-). K: Achen, Siebmacher bd 18.

Stamtavle i DAA 1889 s 119

Omfang

Brun af Lolland er behandlet med andre små Brun-slægter i DAA 1888, efter Brun [af Fyn]. Slægten går fra nederste tværstreg s 119 til øverste tværstreg s 120, og omfatter personer i: Døllefjelde, Skorderup, Skovlænge, Vindebygård, og Meltofte - alle på Lolland.
Brun [af Skovlænge] har fået egen linie i registeret over stamtavler - det må skyldes redaktør Louis Bobés ganske særlige sans for systematik.

s 119 (uden nr) Niels Brun (-1454-1481-) i Skovlænge

Gjorde 1468 Sone med Hr. Stig Olsen (Krogenos) for sin Frænde Per Mortensens Død, hvem Hr. Stig havde ladet ihjelslå i Halland.
Rd Stig Olufsen (Krognos) var død 8 nov 1460.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 274.
Det er da også med hans 'slektninge arwinge' at orfejden (drabsforliget) indgås. De slipper med at betale 30 mark sølv.
Kilde: Repertorium 1468 nr 2398.

Skovlænge ligger på Lolland, og Niels regnes til slægten Brun [af Lolland], som kun har en usammenhængende 'stam'stavle.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Skovlænge] - nedlægges

Stamtavle i DAA 1889 s 119

Slægten er en del af Brun [af Lolland], den fik sin egen linie i DAAs register over stamtavler - ikke i 1889, men i 1943. Det må skyldes redaktør Louis Bobés ganske særlige sans for systematik.

Se bemærkninger Brun Lolland.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Vindumgård]

Stamtavle i DAA 1889 s 115
Rettelser i DAA 1891 s 488; 1893 s 538; 1897 s 490; 1901 s 541; 1915 s 590; 1923 s 549; 1972-73 s 27;

s 115 uden nr - stamfar Jep Brun (-1528-1554-) til Vindum
gm Christine Hartwigsdatter Limbek (- før 1546)

Af Vindum.
Til Vindum Overgård, han arvede den 1546 sammen med 3 sønner.

1537 sag mod Johan Bagge i Vindum.
Står i stamtavlen Bagge [af Jylland], men er en 'Rød' [af Thy], som har stamtavle i DAA 1903 Lunov.
Svoger, de er gift med to Hartvigsdøtre Limbek.

1539 fik han og Johan Bagge (svoger) dom på Herredagen for, at Dalsgård i Mammen s (10 km ØSØ f Viborg) var deres.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383: Dalsgård.

Gm en datterdatter af Hartvig Limbek.
En datter: Christine.
Se bemærkninger Limbek, til s 267.

Rettelse 1923 til s 128 Johanne Brun (-1644) i Lystrup

Velbårne frue Johanne Brun, Anne Hansdatters mor i Lystrup, begravet 6 nov 1644 i Elsted Kirke.
Sidenr galt, rimeligvis er det Johanne s 117 nr 3), som så har været g2 med en Hans.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1891 Brügman - ikke adelig

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1680. Det bliver man ikke adelig af.
Når Bobé alligevel har optaget stamtavlen i Adelsaarbogen, har han ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 329.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Bryske

Vaaben Bryske våben. Jysk uradel (-1340-1653) som brugte navnet. Samme figur førtes spejlvendt af slægten Smeker i Mecklenburg, som dog havde ørnen i blåt felt og liljen i guld felt. K: Achen, Crull, Siebmacher bd 18.

Stamtavle i DAA 1889 s 120
Rettelser i DAA 1891 s 488; 1893 s 538; 1897 s 490; 1901 s 541; 1906 s 486; 1915 s 590; 1931 s 157; 1934 s 276; 1955 s 113; 2006-08 s 777;

Oversigts-stamtavle: Bryske

Alle behandlet

Jeg har talt alvorligt med alle de Bryske.

Indledningen

Slægten Smeker (Schmeker) fra Mecklenburg fører godtnok den halve ørn og den halve lilje i samme farver, men feltet er delt lodret i blåt og guld. (Sort ørn i blåt felt er imod farvereglen og kan ikke ses).
Kilde: Achen: Danske Adelsvåbener. 1973.
Kilde: Dr Frierich Crull: Die Wappen ... Mecklenburgs ...
Smeker var en udbredt og anset højadelsslægt med adskillige riddere og lensmænd. I Mecklenburg uddøde en 1632 eller 1640.
Kilde: Siebmacher's Groses Wappenbuch. Bd 18. 1978. Uddød Mecklenburg adel.

Lin -10 Hennichinus Reyseræ (-1395-1399-) til Sigerslev
og Hennichinus Bryseka (- ca 1350-)
og Hennichinus Martini (-1414-) på Langeland
og Henneke Mortensen (-1404-) af Helsned på Langeland - nok samme mand

Det er overvejende sandsynligt at disse fire er samme mand, selvom Sigerslev på Stevns ikke lige er nabo til Helsned på Langeland.
Regnestykket: 1+1+1+1 = 1 ses ikke i matematikbogen, men et tilsvarende er kreeret af den kristne kirke under titlen Trinitatis.

1395 beseglede Hennichinus Reyseræ med Bryske-våben.
Her er han stavet med -æ.
Kilde: DAS I nr 1031.

1395-99 skrevet til Sigerslev.
1389 havde han lige købt en gård i Sigerslev med 4 stk stukjord (jord der ligger i anden mands ager) af Anders Pedersen (Griis af Nordrup) af Holme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 156: Sigerslev.

Jeg vil antage at Reyseræ er en læse/skrivefejl for Bryseka.

Hennichinus Bryseka (- ca 1350-) ses i våbenfrise nr 2 i Aarhus vor Frue, våben nr VIII har hans navn. Skjoldet er lodret delt, første felt sølv (hvid) lilje i blå(grøn)t, andet felt sølv (hvid) vinge i grønt, begge fast på delingen.
Det er en variant af Bryske-våbnet, som normalt har andre tinkturer (farver) og en halv ørn i stedet for vingen.
Kilde: Danmarks Kirker XVI bd 3 s 1102 og 1106.
Den blågrønne tinktur i første felt, er nok blåt der er forvitret. Om den grønne tinktur i sidste felt har været er uvist, grønt er ikke sansynligt.

Henneke Reyseræ i Sigerslev er sagtens samme person som Hennechinus Martini, der 1414 nævnes i et vidne af Langelands Landsting, og også førte dette våben.
Våbnet ses dog ikke i DAS II under 1414.

Henneke Mortensen (-1404-) af Helsned beseglede noget med Bryske-segl 1404 (6 feb).
Kilde: DAS II nr C.XXI.21.
Henneke skrives 1404 af Helsned i Humble s i Langelands sdr hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 968: Helsned.

Navnene Martin, Morten, Henneke, Johan kendes ellers ikke i Bryske-slægten, det styrker antagelsen om at slægten er indvandret. Men sagen
kan være forplumret af opkaldelse, dvs at en dansk uradelsslægt har opkaldt en søn efter en fremmed slægt.

Stamtavlen

s 121 (uden nr) rd Hartvig Bryske (-1379-1408-) til Kragerup, Hørby mm

1403 pantsatte han Hørby til rd Christiern Holck.
Kilde: DRB 14039999049.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 428: Hørbygård.
Mlm 1395 og 1410 pantsattes Skaftelevgård af rd Christiern Holck til rd Hartvig Bryske.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 sorø a, s 825: Skaftelevgård.
Pantsatte de samtidigt begge veje? Eller vender den ene forkert?
Hvis kilden til Skaftelev er rigskansler Antonius Bryskes retssag 1546, så vil jeg mistænke at det er et falskneri. Også fordi Christiern Holck (eller Christiern Holk) ikke andre steder er betitlet 'hr'. Om den sag, se bemærkninger Dyre, under s 147 nr a. Anne Eriksdatter (Dyre) (- før 1554).

s 121 nr 1. rd Iven Bryske (-1414-1421) til Vemmetofte

Et skøde til ham 1420 fra fru Edel Basse...
Edel er enke efter rd Barnim Eriksen (Skarsholm). Hun skøder ham ikke noget, men får en gård i Hørby i leje på livstid af rd Iven.
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten. s 423.

s 122 nr 1) Karen Clausdatter (Bryske) (- før 1475) til Kjeldkær
gm Jørgen Daa (-1459-1503) til Hardeberga, Kjeldkær mm

Hun står som NN Ivensdatter.
Sagerne om Kjeldkær viser at hun er datter af Ivens broder Claus (s 126-27).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1095 Kjeldkær.
Det stemmer også med at søsteren Lene 1507 solgte den part af Langesø hun havde arvet efter broderen Peder til broderen Eiler, og det var en ottendedel. De er 4 sønner og 2 døtre i kuldet, Peder dør tildligt, tilbage er der 3 broderparter + to søsterparter = 8.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 392: Langesø.

Jørgen Daa var g3 med Karen Knudsdatter (Gyldenstierne) (-1527).
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 25-26.
Kilde: DAA 1890: Bydelsbak af Torbenfeld. s 141.

s 122 nr 3) Eiler Bryske (-1486-1529) til Dallund

Før 1508 (1506?) havde han - eller en nær slægtning - dræbt Bent Pedersen (Bille) til Uggerslevgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 348: Uggerslevgård.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 63.

Eiler er myndig i 1478, dvs født senest 1460. Hans brødre nævnes ikke, så de er under 18.
Kilde: Se nedenunder under den savnede Karine.

Savnes: Karine Ivensdatter Bryske (- senest 1478)
gm NN ()

1478 (9 feb) er der partielt skifte efter fru Karine. Deltagerne er Ivens børn ved deres formynder Claus Bryske (farbror), kun Eiler optræder selvstændigt. På den anden side er deres søster Margrethe (nævnes ikke) ved hendes mand Clement Timmesen (Maanestierne). De skifter ikke jordegods, men løsøre, dvs proviant på Næsbyhoved.
Kilde: Repertorium 1478 nr 4166.
(1474 ses at Claus sammen med Ivens børn har Næsbyhoved som pantelen for 6000 mark).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 114-15: Næsbyhoved.
Når det kun er Ivens børn (med formynder) der er involveret, og deres mor lever endnu 1495, så må fru Karine være en søster, der blev gift men døde uden levendefødte børn (så arver enkemanden ikke).

s 124 nr (5 Christence Bryske (1545-1611)
gm Thomes Fasti (1538-1600) til Vennergård

De er gift i Ribe.
Kilde: DAA 1892: Fasti. s 131.

s 124 nr (3 Karen Gertsdatter Bryske (1542-1624) til Nielstrup
gm Iver Lunge (Dyre) (-1543-1587) til Tirsbæk

Den ældste klokke i Sdr Nærå Kirke har årstallet 1593, initialerne KB og 2 våben: Bryske og Viffert. Det peger klart på Karen her, men man må undre sig over at hendes afdøde mand ikke nævnes. Klokken er vel indkøbt senere af kirken, der er ingen Bryske'r der har siddet på herregårdene i sognet.
Kilde: Danmarks Kirker. Odense a. s 3899.

s 124-25 nr (6 Carl Bryske (1547-1613) til Langesø

1574 blev han af kongen sendt til hertug Carl.
Hvilken hertug Carl ? Hvor ?

Lensmand på Rugård.
Der er mange Ru/y(d)gårde. Dette er Rugård i Veflinge s, Skovby hrd, 15 km NV f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 386 Rugård.

Lensmand på 'Vernø' Kloster
Det må være Værne/Varna Kloster i Oslofjorden i Østfold Fylke, lige S f Moss.

s 125 nr (a Gert Bryske (-1587-1651) til Katholm

Til Gammel-Estrup.
Næh, den part faderen havde, solgte han til Eske Brock 1587 da lille Gert kom i skole.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 852 Gl Estrup.

Til Katholm.
Hans bror Truid solgte den 1616, men uvist om han solgte sin egen part eller hele herregården.
Kilde: Truid på samme side,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 955-56: Katholm.

s 125 nr (b Truid Bryske (1579-1653) til Langesø

1605 søgte han og Eske Brock - ved deres bønder - at snigmyrde Claus Dyre til Linderumgård.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 151-52.

Solgte Estrup 1616
Næh, den havde hans far solgt 1587
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 852 Gl Estrup.

s 126 nr (7 Elisabet Bryske (1549-1582) på Amagergård

Lisbeth.
På hendes ligsten står der Elisabet.
Kilde: Abildgaard nr 354.

s 126 nr e) Sidsel Bryske (-1537-1573) til Langesø, Margård og Dallund (parter i dem)
gm Eskel Mogensen Gøye (-1532-1560) til Gunderslevholm og Torbenfeldt

Hendes testamente dateret Langesø 1571 er bevaret i afskrift.
Kilde: Behrends katalog -> Kgl Bibl Håndskr.saml: Gl.kgl.saml. kvart 2336-II.

s 126 nr 6) Margrethe Bryske (-1478-1511-)
gm Clement Timmesen (Maanestierne) (-1468-1478- senest 1488)

Gm Clement Timmesen (se rettelse i DAA 1897).
Han hører til den lille fynske slægt 'Maanestierne'.
Kilde: DAA 1903: Maanestierne. s 304.
Han ses 1478 i skiftet efter fru Karine (hendes søster).
Kilde: Se ovenfor under den savnede fru Karine.

s 126 nr 7) Lene Bryske (-1507-1511-) til Sørudgård
g1m Timme Grim [af Lolland] (-1493-1499- før 1507) til Skovsgård(e)
g2m Laurids Nielsen (-1511-) til Skovsgård(e)

Lene og Timme er ikke gift endnu 1487 (9 feb), eftersom han ikke nævnes i skiftet efter fru Karine.
Kilde: Se ovenfor under den savnede Karine.

s 127 nr 2) Kirsten (Kirstine) Clausdatter (Bryske) (-1497-1524-)
g1m Ebbe Strangesen (Bild) (-1493-1506/08) til Nørholm
g2m Henneke von Ahlefeldt (-1515-1524-) på Kielerhus

Var gm Henneke i 1424.
Allerede 1415. Det ses under 1' mand.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 65.

1517 tog Henneke lovhævd på hendes Kjeldkær.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1095 Kjeldkær.

s 127-28 nr a) Jørgen Bryske (-1543-1571/72) til Skaftelev og Toftholm vel
gm Margrethe Norby [af Skovgårde] (-1564-1602) abedisse i Maribo Kloster

1553 skrevet til Mørke. 1559 skrevet til Toftholm.
Samme gård: Mørkegård i Mørkøv på NV-Sjælland hedder idag Toftholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 452 Toftholm.

Broderen Claus medbeseglede 1549 på Jørgens brev.
Hvilket brev ? Det er ikke nævnt under Jørgen.
Kilde: Ses på samme s under nr b) Claus.

1560 skrevet til 'Katterøy' og meddommer i Kongens Retterting i Odense.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.
Det er Katterød i Diernæs s, Sallinge hrd, 5 km Ø f Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 724: Katterød.

Spørgsmålet om hans ægteskab er behandlet i:
Kilde: Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
s 47-48.

s 128 nr b) Claus Bryske (-1536-1564) til Flintholm

1563 forlenet med Sæbygård.
Læs: Lensmand på Sæbygård ved Tissø (ikke Sæbygård i Vendsyssel).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 462 Sæbygård.

s 128 nr d) Grete Carlsdatter Bryske (-1549-1575) til Toftholm
gm Peder Hansen Rud (-1533-1559) til Vognserup

Overtog 1559 Gelstrup len efter Peder.
Men 1566 blev det taget fra hende.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 559: Gelstrup.

Grete død 1575.
Den 8 apr.
Kilde: DAA 1912: Rud s 437-38.

Hun sad i uskiftet bo efter Peder, ifølge kontrakt af 1559 med arvingernes godkendelse. Det kom der flere retssager ud af.
1572 bliver hun krævet for noget gæld som Peder havde stiftet, hun prøver at smøre den af på arvingerne Dresselberg, Kongens retterting dømmer at de må deles om den, halvdelen til enken.
1573 får Dresselbergerne hende dømt til at aflægge nøje regnskab for arven efter Peder - med ed fra hende og 12 adelsmænd, og hun må ikke afhænde noget af godset.
1573 (senere) indgik de en aftale.
1574 anklager de hende for skovhugst i en skov under Eskildstrup imod aftalen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 397, 1022, 1057.

s 128-29 nr 5. Birgitte Bryske (- før 1470)
g1m Eskil Eskilsen (sen) Falk (-1421-) til Gisselfeld
g2m Poul Jensen Grib (Jernskæg) (-1439-1477-) i Frøslev

Der er spørgsmålstegn ved hende.
Hun havde part i Kragerupgård på V-Sjælland, og må derfor være en Bryske og datter af Christine (Hak) og Hartvig Bryske.
1470 købte Claus Bryske de parter som Eskel Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskæg) havde arvet efter deres morbror [trykfejl læs: mormor] og deres mor Birgitte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 475: Kragerupgård.

Kaldes som oftest Birgitte 'Manderup'.
Hvor kaldes hun det? Der er igen kildehenvisninger for hende, så det må vel være noget slægtebogssludder.

s 129 nr 6. Abele Bryske (junia) (-1436- før 1465) til ½Kragerupgård
g1m Richmann von der Lanken (- vel senest 1436)
g2m Ulf Limbek (-1454?-)

Man må antage at hun er opkaldt efter den afdøde storesøster, som var død 1417, men som nåede at eje gods før sin død (søsteren Grethe solgte det 1417). Hun må derfor være så meget yngre, at hun hører til Hartvigs 2' ægteskab med Elsif Jul.

Richmann von der Lanken er vel død senest 1436, da Abele får en pension af kongen.
Det stemmer med at 1436 ses der en ny lensmand på Hagenskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 510: Hagenskov.

s 129 nr 7. Jesper Bryske (-1539-1583- før 1586)
gm Mette Ottesdatter (Kabel) (-1471-1486-) til Hejrede

Havde Gods i Leie af Skovkloster.
Han ses i Næstved St Peders Klosters regnskab 1468, 1471, 1472, 1483.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 941: Ll Næstved.
Næstved St Peders Kloster skiftede navn til Skovkloster løbende gennem 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 943: Skovkloster og Herlufsholm.

Når han lever så sent, må han være af Hartvigs 2'ægteskab med Elsif Jul.

s 129 nr 8. Kirstine Hartvigsdatter Bryske (-1479- senest 1481)
g1m Hermann van Hafn (-1426-1435- før 1453)
g2m Christiern Rud (-1453-1470- før 1479) til Hessel

Når hun lever så sent, må hun være af Hartvigs 2'ægteskab med Elsif Jul.

1429 var hun gift med Herman van Hafn.
Kilde: DAA 1896: van Hafn. s 161.

Rettelse 1931 til s 124

En Bryske på s 124 er begravet 31 okt 1611 i Odense St Hans.
Javelså, men hvem? Navnet mangler.

I Danmarks Kirker kendes der ikke noget til det, og de har været i:
    H. Berner Schilden Holsten,
    »Minder om Familien Bryske«,
    Årb. Odense og Assens, 1921, 539f.
- så der er det heller ikke.

Må så desværre afskrives på grund af Bobés helt særlige omhyggelighed.

Uplacerede - under tavlen

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 129 (uden nr) Anne Bryske () næppe
gm Hans Norby [af Uggerslev] (-1535-1561/666) til Uggerslevgård

Hun må være en myte, hun er ikke medtaget i Norby-tavlen, hvor Hans Norby er gift med Anne Hansdatter Oldeland (-1602) til Vejlegård.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Uggerslev]. s 316-17.

s 129 (uden nr) Margrethe Bryske () næppe
gm Wulf Sture (-1487-1550/51) til Gammelgård og Hellevedgård

Hun må være en myte, i hvert fald ses hun ikke i Sture-tavlen, hvor Wolf Tammeson Sture er gift med Anna von Ahlefeldt () datter af Benedict v A til Borchhorst i Südschleswig.
Kilde: DAA 1920: Sture. s 524.

s 129 (uden nr) Margrethe Jørgensdatter Bryske ? ()
gm Peder Randelsen Marsvin (-1426-1470/77) til Lindved

På barnebarnet Anne Marsvins ligsten i Odense Vor Frue er hendes våben Bryskes.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/

Margrethe skal være Jørgensdatter
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 275.
Men der kendes ingen Jørgen Bryske på den tid.

Dørsvend s 129 sidste afsnit og s 130 første afsnit

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 129-30 (uden nr) Jep Nielsen Dørsvend (-1487-1496- før 1523) af Favrholm i N-Sjælland
og søn Niels Jepsen (Dørsvend) (-1502-1522-) fodermarsk, slotsfoged på Hammershus

De er opført under stamtavle Bryske, men må regnes som egen lavadelsslægt, måske nobiliteret ved en Bryskes mellemkomst.
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.

Niels Jepsen fik 1497 livsbrev på Favrholm som hans svigermor Mette Knudsdatter havde haft hidtil.
Står hun som Knudsdatter? eller er det en fortolkning?
Det stemmer ikke med hendes segl 1494:
Omskriften er: S.mette..wst*doter (evt:..mst*doter). Skjoldet er vanskeligt at læse, så seglet er placeret under Ubestemmelige.
Kilde: DAS I nr M.58.
Se bemærkninger Steensen, og se bemærkninger Serlin I.

Deres segl med tydelige Bryske-våben ses i:
Kilde: DAS II nr C.XXI.22-24.
I navneregisteret i DAS ses de kun under fornavn, hverken under Dørsvend eller Bryske.

Andre uplacerede s 130 andet afsnit

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

Per Bryske ... førte slægten Iis' våben, skrådelt med to tverbjelker i nederste felt ....
Læs: Sinister skrådelt (sådan: / ) med to dexter ( \ ) skråbjælker i nedre felt.

Savnede

Savnes: NN Hartvigsdatter (Bryske) (-1402-)
gm rd Erik Erlandsson (Sparre från Östbo) (-1376-1403-) til Rackeby, lagman

1402 (6 nov) udstedte den svenske ridder og lagmand Erik Erlandsson (Sparre från Östbo) et brev, hvor han indsætter Peder Nielsen, som kaldes Porse, til foged over det gods i Aastrup og Moltrup sogne (ved Haderslev), som Erik fik med sin hustru. Peder får desuden fuldmagt til at skifte med rd Hartvig Bryske efter svigermoderens død.
Brevet medbesegles af ridderne Berneke Skinkel og Jens (?) Thomsen.
Kilde: DRB 1402 nr 477.
Rd Erik var lagman i Västergötland, Rackeby ligger i Kållands hrd, som er den halvø, der rager ud i Vänern fra SV.
Kilde: Raneke SMV s 122: Sparre från Östbo.
Moltrup og Åstrup ligger lige N f Haderslev.

Det er uklart om Eriks svigermor er død 1402. Umiddelbart skulle man tro det, når Erik går ud fra at Hartvig overlever hende og står for skiftet. Men når godset er sønderjysk, skulle man tro at det stammer fra Hartvigs anden hustru Elsif Jul [af Sønderjylland], der ses som enke i 1416. Kronologisk bliver det imidlertid vanskeligt, Elsifs søn Jesper Bryske levede (-1439-1483-), og må så være fra omkring 1410, så er hans helsøster ikke gift i 1402. 30 år mellem helsøskende går ikke.
Det er nu også vanskeligt at forklare at Hartvigs første hustru Christine (Hak) () som havde part i Kragerupgård på Sjælland, også havde gods i Sønderjylland. Men det kan vel ikke afvises. En tredje mulighed var at Hartvig var gift 3 gange, første gang med en sønderjyde - men nu er jeg ude i tyndbenede spekulationer.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1913 Buchwald

Vaaben Buchwald våben. Det beskrives nogle gange som hovedet af et vildsvin, men det skal være en bjørn - med krone på. Holsteinsk nulevende uradel, kendt fra 1233.

Stamtavle i DAA 1913 s 96
Rettelser i DAA 1915 s 616; 1923 s 556; 1935 s 146; 1936 s 125; 1941 s 117; 1941 s 118; 1952 s 72; 1958-59 s 56; 1972-73 s 28; 2015-17 s 664;

Stamtavlen

s 97 (uden nr) Volradus de Bockwolde (- måske før 1304 -)

Han har nr a. Nr b. og c. kommer 10 sider senere.

s 106 nr 3. Owe van Bochwolde (-1425-)

Den Owe der er student 1425 må være jævnaldrende med Hinrik, og kan så ikke være hans søn.

s 144 nr 6. Emerentia (Abele?) von Buchwald (-1512-1529-)
gm Jasper von Oertzen (-1500-1526-) til Roggow
g2m hans v Pentz ()

Hun hedder Emerentia i slægtebøgerne, men der er en kilde der navngiver hende Abele.
Hun giftede sig efter Jaspers død med Hans von Pentz.
Kilde: Lisch & Sass: Urkundliche Geschichte .. Oertzen. Schwerin 1847-91. Theil VI s 378 -> kildeafskrift nr 483.

s 146 nr 2. Hildegard von Buchwald (14xx-15yy)
gm Heinrich Rantzau (1437?-1497)

Hildegards årstal står som (1440-1530).
I DAA 1930 Rantzau står de som (1458-1538). Det sidste lyder mest sandsynligt, da hendes mor døde 1501, og hvis hun blev 70 var hun født 1430, og så er Hildegard næppe fra 1440.
Hendes mand Hinrik Rantzau var ikke til Hanerau, den kommer først ind i slægten med hans søn Cai Rantzau i 1547.
Kilde: DAA 1930 Rantzau s 34 nr 4. og s 37.

s 146 nr 3. Detlev von Buchwald (-1469-1500) til Borstel mm

Når han besegler 1469 må han være ca 20, dvs født før 1450 og dermed antageligt den ældste af de søskende. Det stemmer også med at ældste søn bør opkaldes efter sin farfar.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890: Budde

Vaaben Budde våben. Disse farver ses på Saaremaa og i Norge og Danmark. Også med rød enhjørning i sølv (hvidt). Pommersk uradel i DK og Norge, kendt (-1517- ca 1800). K: HT.

Vaaben Budde våben. Pommersk variant efter Siebmacher - nok forkerte farver. Blå-guld ruder er også nævnt. Samme figur (andre farver) førte Gantzkow, Lockstedt og Sellin i Mecklenburg og Pommern. Pommersk uradel, kendt fra 1517, slægten uddøde med den dansk-norske linje omkring 1800. K: Achen, Klingspor, Bagmihl, Siebmacher bd 14-15, 18.

Stamtavle i DAA 1890 s 128
Rettelser i DAA 1891 s 489; 1893 s 538; 1897 s 492; 1901 s 544; 1906 s 487; 1915 s 591; 1929 s 307; 1944 s 107;

Oversigts-stamtavle: Budde

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Der mangler en klar henvisning til den ikke-adelige slægt Bude, Budde el Budøe:
    Huitfeldt-Kaas:
    Den borgerlige familie Bude.
    Personalhist.Tidsskr.1884.
    (Desværre er stamtavlens personer ikke medtaget i navneregisteret).
Af denne slægt lever pr 2013 endnu 2 kvinder.

- Og til at der findes flere nulevende tyske slægter af navnet (uvist om adelige/borgerlige). Det kan ses i en tlf-bog.

Der er mange tilføjelser til adelsslægten Budde, men da de er på tryk og tildels på nettet vil jeg blot henvise til:
    Olai Ovenstad:
    Militærbiografier.
    Norske hærofficerer 1628-1814. 1948.
og
    Genealogische Handbuch der baltischen Ritterschaften.
    Teil Oesel. 1935.
    s 468-71, 687.
    Scannet og lagt på nettet som billeder, s 468 er her:
    http://personen.digitale-sammlungen.de/baltlex/Band_bsb00000345.html

Officererne er desuden behandlet i Hirsch (som supplerer Ovenstad):
    Hirsch & Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.
    Manuskript (1½ hyldemeter) på Det kgl Bibliotek.
    Kopi på Rigsarkivet.
    Mikrokort på enkelte biblioteker.

Budde'rne i Vendsyssel er behandlet af
    Carl Klitgaard i
    Personalhistorisk Tidsskrift 1934 s 194-200,
    og i Trap, som jeg hermed også henviser til.

De jyske Budde'r - herunder nogle af Budø'erne - ses i ca 90 af
    Nygaards Jyske Sedler.
    RA læsesalen og
    Internettet: http://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp
Her dukker adskillige Budde'r op, som ikke kendes fra ovenstående.

En del af de norske Budde'r ses i
    Personalhistorisk Tidsskrift 1882,
med detaljer der ikke er med i DAA 1890.

Grene og andre slægter er desuden fundet i
    Siebmacher's Großes Wappenbuch
    1970-1999

Den pommerske slægts stamgods 'Nessow' hedder Neetzow og ligger ved Jarmen mellem Greifswald og Anklam i Pommern, 40 km SØ for Stralsund.
På Saaremaa bruges de tyske navne ikke mere, Pia = Püha, Zöllist = Tõlluste.

Stamtavlen

s 128 (uden nr) Henning v Budde (-1523-1534-) til Neetzow
gm Dorothea Rausche ()

I rettelse i DAA 1897 ændres hans frues slægtsnavn fra Ruff til Ruske.
Hun er en Rausche.
Sønnen Godslev Budde (-1571-1622) har ligsten i Vadum Kirke med 3 * 16 anevåben, den er lavet i Godslevs levetid (hans dødsdato blev aldrig indhugget). Her er hans mors våben dexter skrådelt 3 gange.
Den anden søn Matthias har ligsten i Gramzow kirke (Neetzows sognekirke) med 2 våben for sig og 2 for hustruen. Her er moderens våben 3 pæle, og navnet Ruske er (senere?) indridset ved siden af.
Det er slægten Rausche i Pommern: 2 sorte skråbjælker i rødt, på hjelmen 5 påfuglefjer (2 foran 3).
Kilde: Johann Siebmacher: Wappenbuch.
Også set 3 gange tværdelt af sort og sølv (hvidt) eller med 3 pæle. De kendes (-1523-1629-) i Kreis Grimmen i Vorpommern. Her havde de godset Griebenow, 10 km V f Greifswald fra engang i 1300-tallet til omkring 1650.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. Leipzig 1860.

s 129 nr 2. Mathias Budde (-1575-1591) til Tölluste på Saaremaa (Töllist på Øsel)
gm Ursula von Behr (1569-)

Hans frue Ursula von Behr: f 3 jun 1569 på Êdole (ty: Ewahlen) i Letland (Kurland). G2 med Otto von Dönhoff () guvernør (Woiwode) i 'Pernau' (vel Pärnu i Estland). Datter af Johan von Behr (1543 - 1613) Herremand til Êdole i Letland, Stellichte i Tyskland, statholder over Pilten i Letland (Kurland).
Kilde: Geneal Handb der baltischen Ritterschaften t Kurland bd 2. 1937. s 767ff.
http://personen.digitale-sammlungen.de/baltlex/Band_bsb00000603.html
-> Gotha GGT U 1909/10 s 87.
Ligsten i Neetzows sognekirke Gramzow.

s 129 (uden nr) Frederik (Mathiassen) Budde (-1609-1650) til Tõlluste
gm Karen Axelsdatter Urup (-1651-1656)

Han skrev testamente 9 maj 1651 på Tõlluste.
Kilde: Geneal Handb der baltischen Ritterschaften t Kurland bd 2. 1937. s 767ff.

s 129 nr a) Vincents Budde (1660-1729) generalmajor
gm Armgard Margrethe Gabel (1677-1734)

Gift 16 apr 1718.
Datoen er 28 dec samme år.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.
-> amtmandens brev af 27 dec 1718.

s 130 (uden nr) Vincents Alexandersen (ikke Vincentsen) Budde (1733-1780) i Viborg
gm Sophie Andersdatter Kølsen (-1755-1787-)

Døbt 10 0kt 1733 i Høislev.
Vincents Vincentsen eksisterer ikke. Dåben er i Dommerby i samme kirkebog, og gælder Vincents Alexandersen Budde. Som må være ham der hængte sig i Viborg 1780.

Sophie Andersdatter hedder Kølsen.
Kilde: Nygaards Sedler.

s 130 nr c) Melchior *Frederik Budde (1663-1725) oberstløjtnant i Norge
gm Anna Sophie Juel (1669-1740-)

Står som Frederik
men hedder Melchior Frederik.
Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier - den norske hærs officerer. Oslo
1948.

Iflg PHT 1894 står hans ægteskaber i omvendt rækkefølge.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1894 s 315f.

Hans første hustru Agnete von Massow var enke efter Andreas Paulsen Løwenschildt.
Hun er ikke en von Massow, men stammer fra middelhavet og hed måske Massin. Hun var måske uægteskabelig datter af Gyldenløve. Som enke efter 'hr von Bode' levede hun på Gråsten, og har altså IKKE været gift med Melchior Frederik, eftersom hans enke er Anna Sophie. Se også under fætteren Mathias (-1711) s 132-33 herunder.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1896 s (97-) 133-34. Harbou: Løwenschild.

s 130 nr e) Ide Sophie Budde (1665-1718)
gm Markvard Otto von Mangelsen (1640-1703) til Lundestad

Gift 1693.
Vielsestilladelse 4 mar 1693.
Kilde: DAA 1950: Magnussen (Mangelsen) s 41.

s 130 nr 2) Axel Budde (-1647-1649)

Død 22 marts 1649, begravet 8 jun.
Han er død 22 maj.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

s 131 nr (2 Dorothe Margrethe Budde (1684-1684)

Begravet 1 dec 1684, 10 uger gl i Lendum.
Læs 20 uger.
Kilde: Kbg, AO opsl 149.

s 131 nr (3 Ove Giedde Budde (1685- før 1736) kaptajn i Hals
gm Anna Cathrine Moltke ()

Fruen står som AC Molk.
Hun er en Moltke og datter af en oberst.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1885 s 202.
Klitgaard og den nye Moltke-stamtavle siger oberst Christopher Henrik Moltke, som også var ved Hals Skanse.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke s 683.

De boede 1709-22 på Hals Ladegård.
De døde begge på Springborg i Hals s, han før 1736.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 996: Springborg.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 196. Klitgaard.

s 131 nr (a NN Budde (-1748-) = Christopher Giedde Budde (-1736-1748-1761) løjtnant i Biersted

Løjtnant NN Budde boede på 1749 på bondegården Nørhald i Biersted s.
Klevenfelds stiftsrelationer for dette stift er fra 1748.
Han er søn af kaptajn Budde i Hals og oberst Moltkes datter, og er løjtnant ved landmilitien. Han må så være identisk med Christopher Giedde Budde (Rettelsen i DAA 1901) der 1736 er sergeant ved samme. Og altså ikke have noget med Johan Rudolf at gøre.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1885 s 202.

Rimeligvis ham der 1743 var sergeant i Knæverhede og ses (som fadder?) i Volstrup kirkebog s/f 45.

Hans dødsbo er forseglet 5 okt 1761, hans søster er Anne Sophie Budde gm løjtnant 'Vivat' (Wivet) i Helsingør. Også kusinen Ide Kristine nævnes.
Kilde: Nygaards Sedler.

s 131 nr (a Johan Rudolf Budde (-1713?-1746) Premierløjtnant i København

Jan er død i København 9 jan 1746.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

Begravelser mangler for jan 1746 i Citadels Kirken. Ikke begravet i Garnisons.
Kilde: Kbg.

Axel Reinnhold von Zernichow (-1715-1765/75-) (hans farmor var Ellen Budde (-1654)) ansøgte 10 jan 1746 om den stilling ved Garnisonsregimentet i København, der var blevet ledig ved løjtnant Buddes død i Kastellet.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

Premierløjtnant 1744-1847 ved Garnisonen i Frederikshavn.
Ses ikke i Frederikshavn i Nygaards Sedler eller hos Klitgaard.
Garnisonsregimentet har hjemme på Citadellet Frederikshavn - som idag hedder Kastellet i København. Når han nævnes endnu i 1747 (næppe 1847), må det skyldes sendrægtighed i administrationen.

Men det giver ingen fingerpeg om hvem faderen er. Johann Budde (-1651-1684/85) på Saaremaa er bare een af flere muligheder.

s 131 nr (4 Alexander Budde (1687-1758) løjtnant

Gift 15 jun 1715 i Tamdrup.
Læs: 5 jun.
Kilde: Kbg, AO opsl 152.

s 131 nr (d Else Marie Budde (1723-)

Hun ses i rettelsen i DAA 1901.
Hendes storesøster og lillebror er konfirmeret i Dommerby 1737 og 1744,
men ikke Else Marie, og kirkebogen er pæn og grundig. Hun kan være død som barn.
Kilde: Kbg.

s 131 (uden nr) Jacob Budde (1727-)

Han ses hos Klitgaard.
Hans storesøster og lillebror er konfirmeret i Dommerby 1737 og 1744,
men ikke Jacob, og kirkebogen er pæn og grundig. Så han kan være død som barn.
Kilde: Kbg.

s 131 savnes Marie Kirstine Budde (1758-)

Døbt søndag misericordia 1758 (9 apr) i Tårup.
Far: Ove Budde af Skovhuset.
Det er OB (-1744-1758) nr d) - renummereret i DAA 1901 til nr (e - gm Ingeborg Christensdatter (-1757-).
Kilde: Kbg, AO opsl 54.

s 131 nr (e [ikke nr e)] - Ide Kirstine Budde (ca 1732-1787-)
gm Søren Pedersen (ca 1727-1787-) vognmandskarl i København

nr e)
Læs: nr (e .
De ses i Folketælling 1787 i Peder Hvitfeldts Stræde. Hun er stavet Bude.
Kilde: FT 1787 København.

s 131 savnes, nyt nr (f Vincents Budde (1733-1780)

Hjemmedøbt 10 sep 1733 i Dommerby. Søn af Alexander Budde dimitteret løjtnant.
Kilde: Kbg, AO opsl 90.
Hans storebror og lillesøster er konfirmeret i Dommerby 1744 og 1747,
men ikke Vincents, og kirkebogen er pæn og grundig.
Kilde: Kbg.
Hans biografi ses øverst s 130 under Vincents Vinsentsen Budde (døbt samme dag), VVB har ikke eksisteret.

s 131 (ned) savnes Else Cathrine Jørgensdatter (Budde) (ca 1727-1785)
gm Lars Albretsen (ca 1701-1785) i Lørslev

Datter af Jørgen Henrik Vind Budde nr (7 .
Hun ses som Buddesdatter da de får døbt Karen 2 jul 1760 i Ugilt.
5 børn døbt i Ugilt.
Kilde: Kbg, AO opsl 92-94.

Gift 19 nov 1752 i Ugilt (trolovet 6 okt 1752) med Lars Albretsen i Lørslev.
Kilde: Kbg, AO opsl 228.

Else begravet 27 feb 1785 i Ugilt, 58 år gl.
Kilde: Kbg, AO opsl 192.

Lars begr 16 jan 1785 i Ugilt, 84 år gl.
Kilde: Kbg, AO opsl 192.

s 131 (ned) savnes Lars Jørgensen Budde (-1756-1760-)

Søn af Jørgen Henrik Vind Budde nr (7 .
Ses 1756 i sin fars skifte.
Kilde: Skifteprot Hvidstedgaard 1720-1759 fol 195b.
Lars Budde er fadder til sin halvsøsters datter Karen 2 jul 1760 i Ugilt.
Kilde: Kbg.

s 131 nr (6 Birte Giedde Budde (1695- før 1736)
og s 132 nr (8 Birgitte Kirstine Budde (1702-1775)

De er blandet sammen. Birte 1695 ses ikke i faderens skifte.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 199. Klitgaard.
Rimeligvis er hun død før 1702, og lillesøsteren opkaldt.

Det er så Birgitte Kirstine, der begraves fra Buddehuset på Lendum Fælled i 1775.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 199. Klitgaard.

s 132 nr b) Sophie* Katrine Budde (1683-1736-)

Datter af andet ægteskab, får barn 1706.
Hun er datter af Ove Mathiassen på s 130 nederst, og altså en generation senere end anført.
Barnefaderen 1706 er Frederik Hassen, ikke Lassen.
Hun levede 1736 på Sjælland iflg faderens skifte.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 196. Klitgaard.

Barnet Anne Marie (Frederiksdatter) begraves 5 maj 1706 i Lendum.

Sophie* Katrine er døbt 30 sep 1683 i Lendum.
Kilde: Kbg, AO opsl 47.
Dermed bliver hun lillesøster til Else Vind Budde, som er ½ år i 1682.

Sophie på denne plads i stamtavlen ses i:
Kilde: DAA 1907: Orning. s 334.
Kilde: Klitgård.

s 132 nr e) Peder Budde (-1689-1717-) på Bundgård i Skærum s
gm Birgitte Cathrine Unger (-1692-1708-)

Rettelse 1901 linje -9-10: Hun begr 18 apr 1697.
Hun blev ikke begravet men introduceret efter barnefødsel.
Hun får en søn døbt 20 jun 1697 og lever 1708.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 196. Klitgaard.

s 132 savnes Claus Budde (1699-1699)

Døbt 5 feb 1699 i Lendum, søn af Peder Budde i Rødkær.
Kilde: Kbg, AO opsl 72.
Det er nr e) PB (-1689-1717-), der er flyttet til nabosognet.
Claus er begravet 30 apr 1699 i Lendum - det er ikke hans farbror Nicolai.
Kilde: Kbg, AO opsl 157.

s 132 nr f) Nicolai Budde ()

Ikke ham der er begravet 1699 i Lendum, det er nevøen Claus her lige ovenfor.
Dermed er det usikkert om Nicolai har eksisteret.

s 132 nr h) Kristine el Christence Budde (-1697-1715?)

(Ikke i tavlen, kommer ind med rettelsen i DAA 1901).
En jomfru Kristense af Lendum begraves 12 nov 1715 i Lendum, 40 år gl. Nygaard mener hun kan være en Budde. Vel begrundet med at hun står som jomfru.
Kilde: Nygaards Sedler.
Kilde: Kbg Lendum, AO opsl 92.
Hun kunne være identisk med Kirsten som blev gift 1697 med Hans Jacobsen.
Hendes store- og halvbror Ove (Mathissen) boede på Kringelmose i Lendum 1710-35.
Hendes søster Sophie har skifte 1717, og da er hun ikke arving.

s 132 savnes Vibeke Budde (-1697-1698- før 1711)
gm Poul Maes (1655-1720) til Råstrup, amtsfuldmægtig
han g2m Øllegård Sophie Søltoft (ca 1670-1747)

Vibeke må - geografisk og kronologisk - være datter af Mathias (1613-1679) til Ø Hindsels.

g 13 feb 1697 i Ljørslev på Mors m Povl Maes. Kongebrev.
Kilde: Kbg, AO opsl 44.

Poul er født ca 6 nov 1655 iflg alderen ved begravelsen.
1687 fik han løfte på amtsskriver-embedet i Steinburg amt [nær Flensburg], han fik vist stillingen.
1697 var han forvalter på Ørum Slot i Thy.
Kilde: Nygaards jyske sedler.

Testamente med Vibeke Budde 2 maj 1698 med kgl konf 29 maj. De har ingen børn, og den længstlevende skal sidde i uskiftet bo.
1705 var han amtsfuldmægtig i Dueholm, Ørum og Vestervig amter.
Kilde: Nygaards jyske sedler.

1699 købte han Råstrup (10 km V f Thisted) i Hundborg s, der var 18 tdr hartkorn, men ingen fæstebønder. 1704 købte han mere ret i Råstrup og noget fæstegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 679: Hindsels.

Han bliver ikke amtsforvalter.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1910: Amtsforvaltere.

Poul og Øllegård Sophie Sølftoft skriver testamente 15 dec 1711 og får kgl konfirmation 31 dec. Alle børn var døde, uskiftet bo.
Poul er 1711 på Gl Råstrup i Hundborg i Thy.
Han har vist været inspektør på grevskabet Løvenholm, idag Gjesingholm på Djursland.
Kilde: Nygaards jyske sedler.

Poul begravet 10 jan 1720 i Hundborg, 64 år 2 mdr 4 dg gl.
Kilde: Kbg, AO opsl 127.

s 132 nr 6) Anne Cathrine Budde (1619-1663)
g1 Peder Vibe (1596-1658) til Gerdrup
g2 Joachim Frederik Vind (1634-1687) til Gerdrup og Gundestrup

Hun død 6 aug 1665.
Det er 1663. Bircherod skriver i sin dagbog:
6 aug døde i Kiøbenhafn om Aftenen Kl. imellem 6 og 7 Velbr: Frue Anna Catharina Budde, Joachim Friderich Winds Frue, der ickun i 7 Maaneder med hannem i Egteskab hafde levet.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1927 s 44.

Gift 24 okt 1639 med Peder Vibe.
Ligeså i Vibe-tavlen og Vind-tavlen.
Men DBL har 1641 - samme dato.
Kilde: DAA 1890: Vibe. s 105.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. s 684-85 nr I-47.
Kilde: DBL2

G 18 dec 1662 med Vind.
Ligeså i Vibe-tavlen og Vind-tavlen.
Urup-stamtavlen har 16 dec.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 181 nr 6.

AC Budde og P Vibe bekostede 1653 bemalingen af altertavlen i Stange Kirke i Norge. Deres våben ses forneden - men i afvigende farver.
(Stange ligger 15 km SØ f Hamar, 80 km N f Oslo).
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1922 s 244.

s 132 nr c) Ellen Budde (-1694-)
gm Arent Michaelsen von Kampen (-1693) til Storhammer (Hamar) i Norge

Der er skifte efter Arent i:
Kilde: Hedmark Sorenskriver Skifteprot 1693-98 fol 65 b.
Tilgængelig på Digitalarkivet.

s 132-33 nr e) Mathias Budde (-1686-1711) kaptajnløjtnant i Trondheim
gm Magdalene Olufsdatter (-1706-1713-)
ikke gm Agnete Massin (-1679-1731?-)

Agnete var ikke en von Massow, men stammer fra middelhavet og hed måske Massin. Hun var måske uægteskabelig datter af Gyldenløve. Hun var g1 1679 m Andreas Paulsen Löwenschild (-1678-1686) og g2 med en 'hr von Bode'. Agnete levede som enke sine sidste år på Gråsten hos Gyldenløves datter Ulrikke Antoinette gm statholderen Carl greve Ahlefeldt.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1896 s (97-) 133-34. Harbou: Løwenschild.
Der er ingen begravelser i Gråsten-Adsbøl kirkebog 1727-1750.

'Hr von Bode' kan ikke være Melchior Frederik Budde (-1725) som antaget i DAA, eftersom hans enke var Anne Sophie Juel (1669-1740-).
Kilde: PHT 1894.
Og det er heller ikke Mathias her. Hans enke Magdalene Olufsdatter ses 1713 i Trondheim.
Trondheim Pantebog nr 4, fol 59, 72b.

Løjtnant Budde er gift 3 sep 1706 i huset. Bruden er ikke nævnt!
Digitalarkivets forum -> Brodahls trykte afskrift af (Trondheim) Frue Kirkebog.

Savnes: Ellen Mathiasdatter Budde (-1734-)
trolovet m Morten NN (-1734-) buntmager i Bragernæs (Drammen) i Norge

En Elen Mathiasdatter Budde er trolovet apr 1734 i Bragernes med en Morten buntmager. Præsten havde glemt datoen da han førte det i kirkebogen.
Kilde: Bragernes kirkebog p 374 (Digitalarkivet opslag 145).
Sandsynlig datter af Mathias Budde (-1711) kaptajnløjtnant i Trondheim, så sandt hun hører til slægten.

Savnes: Anne Christine Budde ()
gm Evert Rasmussen Hjort (-1611-1653-) præst til Stange i Norge

Nævnes i
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1884 s 114.
Omtalt i:
Kilde: G Faye: Stange Menighed og dens præster. s 52.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1902 s 23.

Anna Christine må være nært beslægtet med Friderich Budde (-1609-1651-) til Tõlluste på Saaremaa (Øsel), landråd dér og gm Karen Urup (1590-1656). Kronologien mm peger på at AC er Friderichs søster.
Argumentation:
Efterkommerne af Friderich Budde og Karen Urup blev spredt på Saaremaa, i Danmark og i Norge. Stange ligger 10 km SSØ f Hamar i Norge, Vang er nabosogn 5 km NØ f Hamar. I Stange og Vang sogne har vi 3 andre Budde'r:
    Dorthea Budde (ca 1653-1689/99) gm Enevol