Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Skinkel [m søblade]
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Skinkel [m søblade] (Schinkel)

Uradel fra Sønderjylland / Südschleswig, kendt (-1284-1560)
Ukomplet stamtavle

Skinkel [m søblade] vaaben

Våbnet var blåt med 3 sølv søblade uden stilk, 2 over 1 med spidserne mod midten,
hvor der ofte var en sølv kugle eller ring.
På hjelmen en dusk sorte stive fjer.

Skinkel fører omtrent samme våben som naboerne Sestede (Sested, Sestedt, Sehested), så måske er de samme slægt; navnet Skinkel eller Schinkel må de have fået fra slægten Schinkel med et ben i skjoldet, men begge dele er teorier som vi ikke kan eftervise.
Navnet gik videre til slægten Tinhuus, hvorfor kan vi heller ikke eftervise, og det gik også med en datter til Skinkel [med lilje]. Så navnet ses med 3 forskellige våben.

Slægten udspringer på herregården Schinkel som 1828 skiftede navn til Rosenkrantz. Den ligger på Eiders nordbred, 10 km V f Kiel, altså lige N for den gamle dansk-tyske grænse. Om slægten oprindeligt er holsteinsk uradel, ved vi ikke, men den er under de holsteinske grever da den træder ind i historien i 1284. Senere er der mange af dens medlemmer der har tjent Danmark, og den længstlevende gren boede på Fyn i 6 generationer til 1560. Den sydslesvigske gren uddøde i 1400-tallet.

Slægten rummer 6 riddere, 4 lensmænd og 2 rigsråder, så den hører til højadelen.

På Fyn har den haft Iversnæs (nu Wedellsborg), Enggård (nu Gyldensten), Egeskov og Lammehave.

Danmarks Adels Aarbog 1916 side 437.
Der er ingen rettelser til stamtavlen.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er ikke komplet iflg DAA, der mangler ca 20 personer i Südschleswig i Johannes' gren yderst til højre. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

     

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Skinkel [m søblade]  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated mar 2016.
with a program by Steen Thomsen.
Revised aug 2018.
Revised jul 2019.