Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Hundermark
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Hundermark

Fynsk uradel eller brevadel, kendt (-1400-1617-1641- og vist 1687)


Hundermark vaaben

I skjoldet en svævende trappegavl, rød i sølv.
På hjelmen samme gavl.

Der kendes flere tyske slægter Hunder(t)mark, men ingen med dette våben. Det ser ret dansk ud, og Troels Dahlerup gætter på at stamfar, arkelimester Hans blev adlet af sin arbejdsgiver på borgen Ørkild: Bispen i Odense.

Denne lille slægt havde en væbnergård i Øksendrup s i Gudme hrd, 15 km S f Nyborg. Der kendes ikke andre adelige ejere iflg Trap. Da de havde giftet sig til Gerdrup på Sjælland, forlod de Fyn. Første mand i Øksendrup var herredsfoged, de embeder gik oftest til selvejerbønder, så slægten er klart lavadel.

Der er en gren af slægten i Schleswig/Holstein, den er ikke behandlet i stamtavlen, og jeg har ikke forsket nærmere i den.

Af personerne i stamtavlen døde sidste mand 1617, hans søster levede endnu 1641. En oberstløjtnant Philip Herman Hundermark døde 1687, han hører sandsynligvis til grenen i Schleswig-Holstein.

Danmarks Adels Aarbog 1946 side 45-47.
Rettelser: 1953 s 46; 1974-75 s 23.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Nogle uplacerede kan dog ikke ses (!)

Jeg har konstrueret en mand for at koble to andre personer på træet. Det er jeg normalt ikke tilhænger af, da usikkerheden ofte er for høj. Men for en lille slægt med særpræget slægtsnavn og hvor kronologien falder i hak, mener jeg det er forsvarligt.

Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

     

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Hundermark  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated okt 2018
with a program by Steen Thomsen.
Revideret apr 2023