Her arbejdes


Ego i 1959

Ejlif Christiansen 1959.

17 år og aldrig kysset!

Mit navn er Ejlif Christiansen, Jeg er en af DEM som politiet,

i gamle dage omtalte som En SØMANDSLIGENDE person.



Tilbage knap

Homepage


Der var engang...: (2)





Efter at have afmønstret M/S Normandiet, og dumpet til øjenprøven hos lægerne i Amaliegade 33. Var gode råd dyre.

I 1970 var lovens krav til Matroser, at de skulle havde et stempel i deres søfartsbøger "skikket til udkik", hvis du ikke havde dette stempel kunne du ikke sejle som matros i den "Kongelige danske handelsflåde".

H elt vanvittig var dette krav, når man kunne se, at luftkaptajner der var blinde på det ene øje, skeløjet på det andet, kunne få tilladelse til at flyve, bare de havde deres førehunde med sig. Men OK, sådan var reglerne altså den gang.





Da jeg selvfølgelig VAR blevet miljøskadet, af årene til søs, kunne jeg kun se een udvej, og det var at prøve, at komme til søs igen. Jeg måtte altså vidreuddanne mig til eet andet job til søs, Jeg måtte på skolebænken igen.

En af mine kammerater der havde gået på Svendborg Navigationsskole sagde, du kan da prøve at blive telegrafist.

Jeg søgte, og fik brev om, at jeg var antaget til Radioklasse 1 i Svendborg den 28. januar 1971.

Underskrevet af en vis Hr. Forstander Arno Jørgensen.





Vi var 24 der startede i klassen den første dag. Og fik læsset et ordentlig læs Lort, lige i hoved, om at hvis vi troede at, vi bare skulle dandere den her, næe næe, de herrer og damer, her skal laves noget, ingen tid til fnis og ballade.

I det første halve år, skulle vi gennemgå et pensum på 1 - 1/2 års længde, den såkaldte "teknisk forberedelses eksamen!"

Jeg må nok heller sige, at jeg var alderspræsident i klassen, var kravlet over de 29 år, alle de andre lå og sloges med en alderen på mellem 18 og 21 år.

Og i tilgift var omkring halvdelen af klassen matematisk student!!!. Ikke fordi det hjalp dem ret meget.





Så da vores matematiklærer Møller, kom ind i klassen med en bemærkning om, ja vi kender jo alle til Phtygoras, måtte jeg melde pas, og hviske til sidemanden, hvem fanden er psygopaten?

Det sidste halve år ombord i M/S Normandiet, havde jeg fået gennemgået de fire regnearter, et kursus som jeg købte gennem handelsflådens velfærdskontor.

Hold da kæft hvor jeg blev en pestilens ombord, at lægge sammen, fint, at gange, fint, at trække fra, fint, at regne med brøker, nul putte, ikke fint.

Da forbarmede vores 2.mester sig over mig, og viste en bedre måde, til at forstå hvordan man ondulerede brøker på, denne måde han viste mig, fik mig til at tro at jeg kunne regne med brøker.

Desværre nåede jeg ikke at snuse til matematik.





Og da matematikken ikke var opfundet, da jeg gik i Vridsløselille skole hos gamle Overlærer Lassen, og da "Overlærer", kun accepterede elever der var gode til hovedregning, var undertegnede ikke i den gode del af klassen.

Skal man tryne nogen, som går i skole, skal man bare gentage "du er dum, du duer ikke, du kan ikke noget" i nogle år.

Så sørge man selv for, at have kronisk mavepine når man skulle til regning hos vedkommende Overlærer.

Men pyt, man har jo kun spild 14 år, hvor man troede, at man var dum som et bræt.

Var det en bagdel der, fik jeg en fordel ud af alligevel, da jeg ingen forudsætninger havde overfor phtykoras, som var den første jeg lærte indenfor matematikken.

Men desværre, jeg klarede ikke matematikken, i den første semester, og dumpede med et brag.

Men never give up, jeg meldte mig til igen, efter sommerferien. Det var vistnok noget med x'er og y'er, jeg ikke rigtig kunne finde ud af.





Alle kender vel den med, der gik et lys op for ham. Eller noget i den retning.

Jeg havde lavet hele vores stue om, sådan at jeg lavede lektier om natten og sov om dagen, det skete langsom hen af vejen.

En nat hvor jeg sad og prøvede, at forstå nogle gamle matematik stykker fra 1 semester, jeg havde virkelig problemer, pludselig dukkede et strålende glimt op lige over mit hovede, og pludselig kunne jeg forstå, hvad meningen var med de matematiske opgaver, jeg sad med.

Tro det eller ej, jeg prøvede sku, at lære min gamle far "Matematik", Jeg var så lykkelig over, at kunne forstå de matematiske stykker, at han også skulle med, selvom han kun havde gået i skole to eller tre dage om ugen!!!. Jeg fik virkelig min familie med op på mærkerne.

I resten af min ferien, gik med at lavet alle opgaverne til det nye 1 semester.

Homepage

Tilbage til EGO-siden - Top af Siden

Opdateret d. 29.9.2000