Steens Thomsens forside   >   Mere adelsaarbog  >   Læse- og skrive-vejledning til Adelsårbogens stamtavler

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Steen Thomsen:

Læse- og skrive-vejledning til Adelsårbogens stamtavler

Med liste over 500 vanskelige stednavne


Danmarks Adels Aarbog (DAA) er/var en lille tyk bog, der består af mange dele. Den langt største del er præsenslisten: Fortegnelsen over nulevende adelsfolk. Den læser vi slægtsforskere næsten ikke, vi går efter de samlede stamtavler - og rettelserne til dem. Om dette stof handler denne tekst.
Det er tavler fra mere end 125 år jeg her vurderer, og jeg måler dem rask væk med vores nuværende alen: Videnskabelig kildekritik, formidlet til alle. Formålet er ikke at pege fingre ad fortidens flittige forskere og forfattere, men at

- afhjælpe nye læseres (naturlige) frustration
- pege på hvordan man bør skrive i dag,
- udpege de faldgruber man må gå udenom, og
- give hjælp til stednavne der er vanskelige at oversætte eller lette at forveksle (liste nederst).

 

Indhold: Her er følgende afsnit:
- Frustration
- Sprog
- Stamtavlesystem og kapitler
- Spørgsmålstegn og usikkerheder
- Begivenheder
- Testamenter, eksekutorer og arvinger
- Gamle og sære ord
- Arveregler
- Ord for Slægtninge
- Væbnere
- Begravet i Ringsted eller Viborg
- Komplette biografier
- Slægtsnavne
- Godseje
- Våbenbeskrivelse - blasonering
- Henvisninger til (våben-)anetavler
- Kildehenvisninger
- Rettelserne
- Løse personer og småslægter
- Kvalitet og krydscheck
- Navneregistre
- Registeret til stamtavlerne
- Bogens format
- Forfatterne (redaktørerne)
- Nyere stamtavler - artikler og bøger
- Nyere samlede værker
- Navne på danske godser
- Stednavne i Skandinavien, Sønderjylland, Holstein
- Herreder og skibreder
- Stednavne opslag
- Vanskelige stednavne

Frustration

For den uforberedte læser idag kan DAAs stamtavler over de gamle slægter være noget frustrerende og irriterende - desværre. Der er uforståelige henvisninger, rettelser mangler, der er klare fejl fordi forfatteren ikke har regnet på kronologien, eller ikke har slået indgiftede op i deres stamtavler, etc.
Eksempel: Den holsteinske slægt Sested; i stamtavlen er der en farfar og sønnesøn der er jævnaldrende, midt i tavlen står der en rettelse til stamtavlen Walstorp (der er klar henvisning til hvor der skal rettes, men rettelsen står ikke i kapitlet med stamtavle-rettelser), og i Walstorp-tavlen finder man en indgiftet Sested, som ikke optræder i Sested-tavlen eller rettelserne dertil.

Der er mange rettelser og tilføjelser til stamtavlerne (se nedenfor), men dem der er trykt i andre bøger og artikler kan ikke findes via DAA.

Sprog

Hvem er adelsårbogens læsere? I begyndelsen var faghistorikerne måske en stor del af læserskaren, men sålangt hovedparten af læserne er og var 1) nulevende medlemmer af adelsslægterne og 2) slægtsforskere. Begge disse 2 grupper er idag jævnt fordelt i det danske samfund, der er ikke nogen voldsom overvægt af faghistorikere blandt dem, eller bare af akademikere. Det er altså et jævnt udsnit af befolkningen DAAs stamtavler henvender sig til.
Den første redaktør Anders Thiset (1850-1917) lagde en linje: Her skrives i telegramstil, og referencer må gerne være så indforståede, at kun virkelige fagfolk forstår dem.
Det kortfattede var og er der gode økonomiske grunde til. Den gamle akademiske norm var at fagbøger blev skrevet i fagsprog, og så måtte læserne bare stå på tå, hvis de ville være med.
Senere forfattere/redaktører har fastholdt Thisets stil med stor konservatisme, dog er der blødt noget op i de seneste år - heldigvis.

Eksempel: Om Wulf Sture læser man i DAA 1920:

- 1520 var han medlover på kong Christiern IIs pantebrev på Tørning til ham og andre holsteinske adelsmænd.
(Øh ... pantsætter Chr II Tørning til dem, med Wolf som både pengeudlåner og forlover?)
- 1523 hyldede han kong Frederik I på Gottorp med 6 heste
(hvordan hylder man med 6 heste?)
- 1533 beseglede han unionen
(hvilken union? Kalmarunionen er død)
- 1534 betalte han skat af 70 gårde på Als
(Øhh betaler en skattefri adelsmand skat?).

I vore dage er det jo en fag-forfatters pligt at skrive sin tekst, så de forventede læsere kan forstå den, elfenbenstårnene er sendt på museum.

Stamtavlesystem og kapitler

Til og med årgang 1918 er stamtavlerne opstillet efter indrykningssystemet - se en håndbog i slægtsforskning. Og de står på slægtens plads i præsenslisten, forvirring undgås når man bruger registeret. Fra årgang 1919 står stamtavlerne i eget kapitel eller egen del af bogen, og de er opstillet efter generationssystemet, som gør opslag og søgning nogenting hurtigere.

Spørgsmålstegn, fiktive personer, usikre indgiftede, usikre slægtskoblinger, børns rækkefølge

Når en person indledes med et spørgsmålstegn, fx: 'e) ? Else' betyder det, at det er helt usikkert om Else faktisk er datter af forældrene ovenfor. Ligeså når en person sluttter med 'Børn?', så ved vi ikke om de opførte børn faktisk er børn her. I disse tilfælde er der ingen kilder der bekræfter slægtssammenhængen (filiationen), det er rent gætteværk. Thisets gæt kan sagtens være rigtigt, men det kan også være galt, og desværre viser noterne ikke hans argumenter eller overvejelser for at placere personen der. Hans spørgsmålstegn skal altid tages alvorligt.

Det gælder også når han (eller hans forgængere) har konstrueret personer, for at få et samlet slægtstræ. Han (de) ville gerne have kabalen til at gå op, hvor vi idag ser mere kildekritisk på det. Så vidt jeg kan se, har han ikke brugt spørgsmålstegn, hvis slægtssammenhængen ses i de ældre stamtavler han byggede på (Klevenfeldt, Hofman, Heraldisk-Genealogisk Selskab, slægtebøger).
Når Thiset skriver 'angives ...', 'som det synes', 'efter andre', etc betyder det også at han er i tvivl, og man kan roligt tvivle med. Flere senere forfattere har desværre været mere sparsomme med at markere usikkerheder.

Når Thiset så en Jens Nielsen skrevet til/i/af/på en herregård, der tilhørte en anden slægt, konstruerede han ofte en datter af ejer-slægten, som Jens Nielsen passende kunne være gift med. Idag vil vi snarere mene at Jens Nielsen var ansat på gården, evt som foged eller lensmand, og så bortfalder den konstruerede datter.
Eks: Slægten Munk [af Ellinggård] er konstrueret på den måde; efter en oprydning er der kun stamfar tilbage.
Og helt parallel er situationen når en Jens Nielsen er blevet adlet på forbøn af en adelsmand, som også har lagt våben til. Her vil i dag også mene at Jens nok var velfortjent foged, snarere end svigersøn.
Eks: Munk [af Havbro] som ikke er en yngre linie af Munk [m vinranke].

Thiset havde en klar kildekritisk sans og hans sammenkobling af personer til slægtstræer er generelt rigtig god. Men når han så en mulighed for at koble to slægter eller to løse grene sammen, så blev han mindre kritisk. Såvist er der mere glæde ved at fremvise et helt juletræ end en dynge grankviste, men der er en del koblinger som jeg piller fra hinanden igen.

Indgiftede kan næsten altid findes i deres egen slægts stamtavle, Thiset krydstjekkede grundigt (det gjorde Bobé ikke). Men det er sket at slægtebogsfruerne - vel i mangel af bedre - har sat et fiktivt navn ind, evt med forældre. Så når ægtefællen ikke kan findes i sin egen slægtstavle, er der grund til at tvivle på ham/hende, navne som Maren Juel og Mette Limbek er blevet misbrugt sådan, slægten Neb ligeså.
Eks: Arild Qvitzow (-1402-1449-) var gift med Ingeborg Nielsdatter (Hak) (-1419-) til Häckeberga, begges mødre står som Mette Limbek.
Eks: Rd Anders Nielsen el Stygge Nielsen (Rosenkrantz) (-1429-1478-) til Hevringholm var gm Berete Eilersdatter Rønnow (), begges mødre står som Birgitte Limbek.

Det er sjældent at der kan siges noget om børns rækkefølge i kuldet. Så er de i reglen opført med sønnerne før døtrene.

Begivenheder

Thisets stil var at omtale historiske begivenheder kort og indforstået:

- Beseglede forliget i Kolding (1365 el 1411)
- Beseglede Unionen 1533
- Nævnt i Den store Reces (uden årstal)
- Faldt ved Hemmingsted (do)
- Beseglede hyldningen 1467
- Nævnt i den bekjendte Ridder Sandi affære.


Den slags hørte i hans tid til almen dannelse - i hvert fald for faghistorikere. I vore dage hvor Folkeskolen gennem en generation har skullet forsømme historien, hører disse begivenheder ikke til almen dannelse, og man kan ikke engang forvente dem kendt af historisk interesserede. Idag må målestokken være: Det der kan slås op i en 1-binds Danmarkshistorie, kan omtales i Thisets stikordsform, resten må uddybes, så man kan se hvad det handler om, fx:

- Unionen 1533 mellem Danmark og hertugdømmerne Sønderjylland/Schleswig og Holstein
- Den store Reces 1536 (hvor adelen godkendte reformationen)
- Faldt i slaget ved HemmingstedT i Dithmarschen 17 feb 1500
- Beseglede 1467 hyldningen af tronfølgeren Hans
- Ridder Sandi affæren 1426, hvor Hille (Bjørn) som enke spillede gravid for at arve Oluf (Krognos). Hun lånte et spædbarn og holdt begravelse, men barnet blev gravet op og var en dukke af ler og sand, kaldet 'Sandbarnet' eller 'Ridder Sandi'.

Testamenter, eksekutorer og arvinger

Når Thiset skriver: Var 1413 eksekutor i Niels Jensens testamente, så står der egentlig at testamentet blev eksekveret (udført) det år, dvs at testator Niels Jensen var død. Men sådan er det ikke. Sætninger af den slags skal læses: 1413 blev han indsat i Niels Jensens testamente som eksekutor, for det er testamentets årstal, altså et år hvor Niels Jensen levede.
Og det kan endda hænde at eksekutor døde før testator (her: Niels Jensen), så han aldrig fik eksekveret det testamente.

Når Thiset skriver: Var 1438 arving efter fru Cecilie Krag, så betyder det heller ikke at Cecilie er død. Hun levede endnu 1444, men 1438 udstedte hun et sjælegavebrev, og 7 mand medbeseglede og betegnes som hendes arvinger.

Gamle og sære ord

Når Thiset skriver at Per var til vitterlighed med Poul, ville vi idag skrive at Per medbeseglede for Poul. Medbeseglerne var garanter for at brevet var ægte og sandt, vitterligt betyder sandt. Idag skal skøder mm stadig medunderskrives af vitterlighedsvidner.

At en mand gav arveafkald, lyder som om han ikke ville arve. Men det hed (og hedder endnu): At fragå arv og gæld. At give arveafkald betyder at man kvitterer for arven, og erkender at man har fået hvad man skulle have.

Når Thiset skriver at Per trættede med Poul, betyder det at Per havde retssag på tinge MOD Poul. Enkelte steder er 'med' brugt for en allieret i sagen, så man ikke kan se hvem der er med og mod hvem.

Når en mand indvordede en gård eller en jord, betyder det at han på herredstinget fik lovhævd på ejendommen. Han havde på tre ting spurgt, om nogen mente de havde rettigheder, og derefter fik han godkendt sin ejendomsret. Det hedder egentligt at indværge, men indvorde var en almindelig form af ordet. Bobé bruger enkelte steder ordet indvarsle, det er noget sludder.

En del steder ses at Karen skikkede sig ilde. Det betyder at hun fik barn udenfor ægteskab. Fra 1576 gælder: at så skal hendes formynder fængsle hende og bestyre hendes gods.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Sag nr 810, note 72 og 76

Thiset skriver ofte Rusttjenesteliste, og Bobé skriver ved Rustningen.
Men der er ingen tjenester der ruster, og der behøver ikke at være en oprustning.
Det handler om rytteriet (kavalleriet), som da hed Ros-tjenesten idet den havde navn efter ros som betyder hest (sv: ross, isl: hross, eng: horse).
Adelen var jo krigerkasten, som havde deres skattefrihed for at stille i kavalleriet, dvs yde rostjeneste. Fra omkring 1500 har vi bevaret rostjenestelister, hvor hver adelsmand er takseret til stille X heste, alt efter sin jordejendom målt i tønder hartkorn. Og hestene var vel at mærke bemandet med hver sin veluddannede rytter i panser og plade og lukket hjelm, bevæbnet med lanse, skjold, sværd, hammer etc. Og der medfulgte de nødvendige tjenestefolk til at passe heste, reparere rustning, lave mad etc. Den tids tank, og helt som tanks idag: Rasende dyr.

Når Thiset skriver at Per var kommet i stor vidtløftighed betyder det stor gæld. Det er en overført betydning af ordet, vidtløftig betyder: omfattende, uoverskuelig eller bare stor.

Dér var Per ofte kommet på grund af letsindige Forløfter. Forløfter = løfter. Omkring år 1600 havde godsejerne en likviditetskrise, der blev lånt med arme og ben, og det blev en yndet sport at lege fallit-spekulant. Når man havde spottet en adelsmand på fallittens rand, kautionerede man for hans næste lån, dvs garanterede for at det blev betalt tilbage. Når han så gik fallit eller i betalingsstandsning, kunne man (forhåbentlig) overtage hans gods(er) til spotpris = det sidste lån. Men ofte gik det sådan at fallenten havde mange lån ude, som kautionisten så skulle indløse for at få godset, og så måtte han selv gå fallit eller i betalingsstandsning.

Årtideliste. Når man gav sjælegave til kirke eller kloster, var det for at præster/munke til evig tid skulle synge messer for giverens sjæl (plus andre ifølge gavebrevet/kontrakten). Det var gavnligt for at forkorte sjælens pinefulde ophold i skærsilden, og den katolske kirke blev fed på gods. Messen skulle i reglen afsynges på givers dødsdag, som derfor kaldes hans/hendes årtid. For at holde styr på hvem der skulle synges for hvornår, førte kirken/klosteret en årtideliste.

Arveregler

Hverken Thiset eller Bobé havde helt styr på arvereglerne:
1a) Efterlevende ægtefælle arver - men kun hvis der var levendefødte børn i ægteskabet. Der bør straks holdes skifte med livsarvingerne.
1b) Livsarvinger er dem der nedstammer fra afdøde: Børn, børnebørn, oldebørn. De arver sammen med evt efterlevende ægtefælle. Børnebørn arver, selvom deres mellemliggende far/mor er død. Oldebørn tilsvarende. Enker og enkemænd efter livsarvinger arver.
2) KUN hvis der hverken er ægtefælle, livsarvinger eller deres ægtefæller, arver afdødes forældre, og hvis de er døde, arver afdødes hel- og halv-søskende og deres ægtefæller og livsarvinger.
3) KUN hvis der heller ikke er sådan nogen, går arven via bedsteforældrene til onkler og tanter, og hvis de er døde til fætre og kusiner.

Eksempel 1:
Rd Niels Eisen (Lange) (-1348-1381/90) til Ullerup i Thy bliver arvet af Gevert Parlyn og brødrene Kirt. Thiset slutter Niels'es biografi: 'Men vistnok død barnløs'. Så her kan vi stryge 'vistnok'.
DAA 1901: Lange, s 239-40 nr 3.
Eksempel 2:
Vil Friis [af Haraldskær] (-1471-1505- før 1518) kannik og provst bliver arvet af sin 'fætter's datter Eline Pedersdatter Friis (-1518-1523-). Men Vils 'bror' Anders Nielsen Friis (-1458-1507-) har adskillige børn, som burde have arvet alt og afskåret Eline fra al arv. Atså må Vil flyttes og være søn af den ukendte Jørgen Friis () s 83, så bliver Eline hans broderdatter.
DAA 1942: Friis [af Haraldskær] s 84 gen 3 nr I-3 (Vil) og s 86 nr II-2 (Eline).
DAA 1917: Kaas [m mur]. s 231-32. (Elines arv).
Eksempel 3:
Stig Axelsen (Ulfeldt) (-1459-1470-) til Barsebäck mm gm Sophie, de arves af hans fætre og kusiner. Ikke desto mindre har Bobé udstyret dem med børn.
De børn må have en anden Stig til far, han kendes nok ikke.
DAA 1923 Ulfeld (Ulfeldt) s 507-08 gen 7 nr IV-1 Stig og Sophie, s 509-10 gen 8 nr III ikke-børnene.

Ord for Slægtninge

Nu og da optræder der ord for slægtninge, som ser forvirrende ud, og de kan også have forvirret Thiset selv. De skyldes at han har givet latinske ord for slægtninge en præcis (snæver) oversættelse, hvor de på latin har en bred og flertydig anvendelse:

      Latin     Dansk     DAA
gener svoger, svigersøn svoger
nepos, nepote barnebarn, nevø, slægtning nevø / niece
soror søster, kusine, veninde søster
germanus (flertal: germani) broder, kødelig broder, slægtning broder

Også på dansk blev slægtsbetegnelser brugt i bred betydning, det ses iøvrigt helt op i 1700-tallet. Så en 'broder' kunne godt være en svoger eller fætter. Når vi idag læser ordene i bredere betydning end Thiset gjorde, så giver det lidt ommøblering i stamtavlerne.

Væbnere, lensmænd og forleninger

Nu og da noterer Thiset at en adelsmand er nævnt som væbner. Man skal ikke lade sig forlede til at tro, at der er nogen forskel. En voksen adelsmand var væbner, medmindre han blev slået til ridder. Så det er skrevet for at slå fast, at manden ikke var bonde eller borger, og (endnu) ikke ridder. (Kulturhist.leks.f.nordisk.middelalder).

Thiset skelnede ret klart imellem:
1) 'Lensmand til ...borg' dvs at manden havde et af de store hovedlen, og skulle sørge for militæret og indkræve skatter og bøder. Indkrævningen var i reglen en indbringende forretning for lensmanden, der røg meget ned i hans lommer, begrebet korruption havde slet ikke den værdi det har i dag.
Og
2) 'Forlenet med ...' dvs at han havde et mindre len, måske skatter og bøder af en by eller et herred eller kongens tiende (10% kirkeskat) af et sogn. Det skal ses som aflønningen af et embede som manden havde, eller bare som en gunstbevisning.
Desværre har flere senere forfattere ikke denne klare skelnen.

Begravet i Ringsted eller Viborg

Når Thiset skriver 'Begravet i Ringsted' om en person i Middelalderen, skal det ikke tages for pålydende. Det betyder at navnet står i listen over skjoldefrisen i Ringsted Kirke. Listen er trykt i Pontoppidan: Marmora Danica. 2 bd. 1739, 1751. Frisen er imidlertid skabt sent i 1500-tallet vel omkring 1580-83, sandsynligvis ud fra Ringsted Klosters gavebøger. Så teksten skal læses som: 'Har nok givet gave til Ringsted Kloster, og kan evt være begravet i kirken'.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Datering og fejl.

'Begravet i Viborg Domkirke' skal heller ikke tages for pålydende. Der findes en liste, afskrevet af den lærde bonde Peder Dyrskjødt fra 'en gammel kapitelsbog' som længst er borte. Også afskrevet af Christen Sørensen Testrup 1746.
Det er IKKE en liste over personers begravelser, men over sjælemesser, også kaldet en årtideliste (årtid: se ovenfor under Gamle og sære ord).
Viborg Domkirkes årtideliste indledes med en stribe konger mm, som med sikkerhed er begravet andetsteds.
Så læs: Har skænket sjælegave til Viborg Domkirke, og kan evt være begravet her.
Listen er trykt i A.Heise: Diplomatarium Viborgense. ca 1879. s 364: Tillæg III: Årtideliste.

Komplette biografier

Thiset kunne nu og da give oplysninger om en person under slægtningene, i stedet for i personens egen biografi, eller i en anden stamtavle (!)
Eks 1:
"hvilket Gavebrev Mogens og Peder Mogensen have beseglet" placeret under søsteren Kirsten Mogensdatter (Glob) DAA 1891 s 133. I dette tilfælde var alle 3 personer på samme side, men med indrykningssystemet kan der være mange sider imellem en person og en sådan oplysning om ham/hende.
Eks 2:
Mette Jensdatter (Due) ses i DAA 1891 s 130. Men breve hun udstedte 1435 og 1442 ses under Mogens Pedersen (Glob) til Damsgård på s 132, og breve 1440 og 1442 ses under hans fætters søn Peder Mogensen (Glob) s 133.
Eks 3:
Edle Hemmingsdatter Snubbe ses i slægten Snubbe [I] i DAA 1918 s 417, men uden årstal eller biografi. I stamtavlen Snubbe [II] s 419 nr 2. ses at hun 1349 havde overlevet begge sine mænd og deltog i en stiftelse af et alter.
Eks 4:
Stamtavlen Present fylder 3 sider, men der er 4 tilfælde af den slags 'skjulte oplysninger'.
Eks 5 (værre):
Om Gertrud van Hafn står der een begivenhed pr 1481 i van Hafn-tavlen i DAA 1896. Under hendes mand i Pors-tavlen i DAA 1909 ses 1481 med flere oplysninger, og dertil 1474, 1484, 1488. Og under 4 af 6 sønner dukker flere data frem, herunder en godshandel 1489. Under den næstsidste søn - 4 sider senere - ses at hendes 2' mand er med i 1489.
Eks 6 (værre endnu):
Rd Peder Mortensen (Galskyt) arver sin (formodede) halvfætters søn rd Niels Myg, men vi får ikke at vide hvad han arver. Det ses under arveladers mor i Lange-tavlen (og det er iøvrigt forkert).
Eks 7 (værre endnu endnu):
Der kan være gemt oplysninger i stamtavlen for 3' hustrus 1' mand, eksemplet er Christopher Jensen (Basse nye) (-1433-1488-) til Sørup, om ham læser man nyt i Lunge-tavlen DAA 1902 s 315 under Jep Jessen Lunge.

Hos Bobé ses det samme - og endnu værre: Der kan man finde personer som ikke har eget afsnit i stamtavlen, men er pakket ind under en slægtning.
Eksempel: DAA 1949: Banner / Høeg s 5 midt: Mette Jensdatter (Høeg).
Eksempel: DAA 1928: Walkendorff gen 4 nr 1 kannik Johan Walkendorff.

En stamtavle er et opslagsværk, og så er det urimeligt at kræve af læseren, at han/hun skal læse hele tavlen igennem for at få den slags fejlplacerede data med. Og det er ikke klogt at forvente det. Som minimum må man skrive: "1417 se under søsteren Karen s 117 nr 6.".

Så moralen er: Kig under slægtninge, og læs de indgiftedes stamtavler, hvis du vil have mest muligt med.

Slægtsnavne

Ofte - men ikke altid - præciseres om slægtsnavnet er tillagt slægten efter dens uddøen, eller hvornår slægten har taget navnet. Mange andre gange er det helt uklart om der faktisk er nogen der har båret det (fx Jernskæg, Mule af Kærstrup og Baden) - eller de brugte det allesammen. Fx er det blandet hvilke Lunge'r der hed Lunge og hvilke der blot brugte patronym (farsnavn).
Man kan slå op i Nyt Dansk Adelsleksikon, der ses anvendte navne trykt med halvfed, og tillagte navne med kursiv.

Godseje

Personerne præsenteres med det gods de oftest skrev sig til - eller et de ejede. Her er vi blevet klogere. Det hændte at slægtebogsfruerne var gavmilde, og forlængede ejerskabet af et gods ud på forfædre og/eller efterkommere, og det kan være medtaget i DAA.
Og det er ikke altid klart om manden var skrevet til godset, dvs som hans ejendom, eller skrevet af eller i godset. Hvis han ikke var ejer, kan det være en forlening fra kongen eller fra bispen, eller et gods hvor han var foged (forpagter), eller et gods han havde som brugeligt pant, eller ganske enkelt i leje. Det klareste eksempel er Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) (-1440-1475-): Han er skrevet til/i/af 6 forskellige godser i rækkefølge. Det peger på at han var foged på disse gårde, ikke ejer. Se også ovenfor om foged.
Her har Trap: Danmark - 5' udgave - gravet grundigt i kilderne ½-¾ århundrede senere end Thiset, så et opslag her giver afklaring og er klart umagen værd. (Trap 6'udgaven har ingen ejerhistorie for godserne - den kan ikke bruges).
Nu og da er der flere familemedlemmer der skøder det samme gods, evt på forskellige tidspunkter, Fx først manden, og efter hans død arvingerne. Det skal i reglen ses som bekræftelser på det oprindelige skøde. Køber vil sikre sig, at der ikke pludselig er slægtninge som ikke vidste at godset blev solgt. I givet fald ville de kunne gå på tinge og få salget kendt ugyldigt: Gods måtte ikke sælges ud af slægten, uden dens tilladelse.
I andre tilfælde har slægtninge hver deres arvepart af godset, men det er ikke sikkert at man kan se i originalskødet, at det kun er en part. Og dermed heller ikke i DAA.

Våbenbeskrivelse - blasonering

Slægtens våben beskrives i stamtavlens indledning, det sker med heraldisk fagsprog, og det har nogle indforståede udtryk, som er ret forvirrende. Jeg nævner her de alvorligste, resten må du finde i heraldisk faglitteratur, fx Knud Prange: Heraldik og Historie. 2'udgave. 1977.
Våbenbeskrivelse hedder blasonering, ordet kommer af fransk blason, som betyder våben.

Højre og venstre:
Vi kan vel alle kende forskel på højre og venstre? Næh, for her er de byttet om. Det er ikke højre og venstre for dig og mig som ser på skjoldet, men for ridderen på den hvide hest som har skjoldet på armen, og altså befinder sig bag ved det. Han har det på sin venstre arm, og når han lægger sin højre hånd på skjoldets hjørne, så siger han: Dette er mit skjolds højre hjørne! Derefter haver vi os at rette.
Så 'heraldisk højre' er venstre, og omvendt.
Idag bruger man latin - ligesom lægerne - dexter betyder højre og er patientens/ridderens/skjoldets højre side, som vi udenforstående ser til venstre. Sinister betyder venstre og er 'heraldisk venstre', dvs højre for betragteren.
Så når der ikke er skrevet latin men bare står højre og venstre, skal man regne med at det er heraldisk højre og venstre.
De forvirrende betegnelser bruges for hele våbnet, skjold, hjelmtegn, skjoldholdere osv. Desværre bruges de ofte også om våbnets omgivelser, fx på ligsten (gravsten) eller hvor nu våbnet er anbragt.

Delt:
Exempel: Skjoldet er delt af rødt og hvidt.
Javelså, men hvad vej er det delt? Lodret, det ved man da, det er da bare indforstået! Ja altså for dem der ved det. (På svensk og tysk er det modsat: Delat og geteilt betyder tværdelt, mens lodret delt hedder klyven resp. gespalten).
Der fås: Delt, tværdelt, skrådelt og venstre (sinister) skrådelt.

Skrådelt, højre (dexter) skrådelt, venstre (sinister) skrådelt:
Exempel: Skjoldet er skrådelt af gult og rødt.
Ja vel er det skrådelt, men er det sådan: / eller sådan: \ ? Dexter (højre) skrådelt, det ved man da .... Dexter skrådelt betyder: fra skjoldets dexter (højre) hjørne, dvs sådan: \ og det er det hyppigste. Sinister (venstre) skrådelt er altså: / .

Hjørner:
En ko har fire hjørner, og det har huse, biler, bøger, skærme og ret mange andre ting også. Men ikke skjolde. De har dexter, sinister og nedre hjørne. Også hvis skjoldet er tegnet firkantet! Skjoldets facon er en af tegnerens / malerens friheder.

Tværdelt og overdelt:
Betyder tværdelt, øvre felt delt (lodret). Tværdelt og underdelt er ligeså, bare omvendt: Nedre felt delt (lodret). Ordene er heldigvis sjældent brugt.

Firdelt, kvadreret:
Betyder korsdelt i 4 felter:
    1 | 2
   — + —
    3 | 4 .

Sparre:
Betyder en figur som et spær (tagspær), dvs en stribe fra skoldets side, op til overkanten, og ned til den anden side. På fransk og engelsk: Chevron.

Taskesnit:
Betyder et sparresnit, en deling der går op-ned: /\. Det er en tysk undersættelse, Tasche betyder også lomme, fx skrålomme.

Første felt, andet felt, ... :
Felter nummereres i læserækkefølge - for dig og mig:
    1   2
    3   4 .
For dexter skrådelt skjold er det nedre felt der det første: 1 \ 2.
(Det er specielt dansk, i resten af verden er øvre felt først: 2 \ 1).
Exempel: Tværdelt af hvidt og blåt. Betyder hvidt over blåt.
Exempel: Skrådelt af hvidt og rødt. Betyder dexter skrådelt \ af hvidt under rødt.

Guld og sølv:
Guld betyder gult og sølv betyder hvidt.

Hjortevie:
Betyder hjortetak = ½ gevir.

Ørneklo:
Betyder normalt ikke en enkelt klo (negl), men et helt ben.

Modvendt:
To modvendte ting (fx hoveder) vender forsiden mod hinanden, modsat rygvendte.
Et modvendt hoved vender front mod dig (!) Det er dårligt sprog.

Styrtet:
Betyder vendt på hovedet = spejlvendt lodret, ikke drejet 180 grader. Også en tysk undersættelse.

Påfjer:
Forkortelse for påfuglefjer, dvs halefjer med flerfarvet 'øje' i enden.

Flyvefærdig:
Betyder at fuglen står på jorden (enten jorden kan ses eller ej) og har vingerne løftet, enten halvt eller helt udfoldet.

Skaktavl, tavlet:
Betyder skakbræt-ternet. Det er også brugt om 'rudet' dvs når skakbrættet står på skrå.

Marekors :
Betyder pentagram, dvs en femstjerne tegnet med een tyk streg der bider sig selv i halen.

Henvisninger til (våben-)anetavler

Nu og da støder man på henvisninger af denne slags:

- Ifølge Jens Nielsens aner ...
- Efter gobelinet på Hvedholm er hun en Rosenkrantz .....

Og hvordan skal det så forstås ? - der er næsten aldrig kildehenvisning, og hvis der er, rammer den ofte ved siden af.
I nogle tilfælde eksister der en ligsten (gravsten) over Jens Nielsen (slægt?), den befinder sig i (sogn?) kirke, og der er en våben-anetavle på den, hvor personens forfædre ikke nævnes ved navn, kun ved slægtens våben. Og det i en helt speciel rækkefølge. I andre tilfælde findes der en ligprædiken i et eller andet bibliotek.
Når jeg har kontrolleret stenene / tekstilerne har de i reglen vist noget andet - eller ikke eksisteret. Man må konstatere at forfatteren til Thisets kildemateriale ikke var god til den svære kunst: At læse våbenanetavler (Thiset selv kunne godt), og hun/han var sjusket med kildehenvisninger.

Eksempel:
I Bild-tavlens indledning s 61 sammenlignes to våben-anetavler på ligsten i Åstrup Kirke. imidlertid har den ene sten kun to våben, så sammenligningen er ikke mulig.

Denne type oplysning bør altså altid kontrolleres. Trap oplyser i reglen (navneregisteret -> kirken) om der er en sten, og på http://www.gravstenogepitafier.dk./ kan man ofte finde en tegning af Søren Abildgaard (1718-1791), og ellers et foto. Abildgaards tegninger fra 1700-tallet af adelige gravsten (herunder sten der nu er borte) er udgivet:
    Grinder-Hansen:
    Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet.
    Nationalmuseet 2010.
Abildgaards tegninger blev ikke brugt meget af Thiset (som kendte dem) eller af Bobé.

Idag må vi forlange en klar henvisning til kildematerialet, uanset om det er håndskrevet på pergament, trykt på papir, broderet i silke, skåret i træ eller hugget i sten.
(Hvedholm-gobelinen er idag på Nationalmuseet, og har våben-anetavler for Mette Gøye (ca 1553-1584) og Axel Brahe (1550-1616)).

Kildehenvisninger

Der er omfattende kildehenvisninger til stamtavlerne (undtagen de første 4 år) - herligt. De opgives jo med forkortelser, og forkortelseslisten varierer fra årgang til årgang. Det har den art, så man må huske at kopiere forkortelseslisten med. Men når kilden er Klevenfeldts stamtavler fra 1700-tallet, eller slægtebøger fra 15-1600-tallene, så er det ikke opgivet. Det er et stort savn, for det er i sagens natur netop de oplysninger vi har mest brug for at vurdere, når vi efterser stamtavlerne idag.

Når der henvises til originale breve i Rigsarkivet, står det som: Løve hrd 6, Lage Broks Arkiv, etc, uden angivelse af at det er i Rigsarkivet (RA). Det er ikke let at dechifrere i dag, og RAs Middelalderbreve er omordnet 2 gange i mellemtiden. Breve finder man nemmest ved at slå op i Danmarks Riges Breve for det pågældende år, og finde personen i registeret. Eller i Repertorium (Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen).

Thiset var omhyggelig med at skrive noter i teksten som fx: "Gift 1444 (27)", så begivenheden og dens kilde var knyttet tæt sammen. Senere forfattere har opgivet kilder en gros for hver person. Så kan læseren spilde en dag eller flere på at gå igennem dem allesammen, før den relevante begivenhed er blevet kildebelagt. Præcis brug af noter må varmt anbefales! Med vore dages IT-værktøjer giver det jo ikke noget voldsomt ekstraarbejde.

Bobé var ikke omhyggelig - heller ikke med kildehenvisninger. Og reviderede stamtavler, har sjældent båret henvisninger med fra den gamle tavle, så selvom den er forældet, er den stadig relevant (suk).

Rettelserne

I ca halvdelen af DAAs årgange er der bragt rettelser og tilføjelser til de tidligere udgivne stamtavler, ialt ca 2000 afsnit. De er sorteret primært på årgang (som stamtavlen stod i) og derefter alfabetisk på slægtsnavn - det gør det ikke nemmere at finde de rette rettelser. Mange genealoger har dummet sig, når der var en rettelse de ikke havde fundet (jeg er ingen undtagelse fra den regel). For eksempel er vinranke-Munk og bjælke-Munk præsenteret som samme slægt i DAA 1905. En rettelse i DAA 1906 giver den ene af to 'brødre' en ny far, derved falder koblingen fra hinanden, men den konsekvens er fortiet, og der er ikke mange der har opdaget den.

Rettelser der angår flere slægter, er i reglen kun bragt under een af dem. Det er tidsrøvende at gennemlæse rettelser for alle de indgiftede slægter, men der kan være gevinst. Rettelser til kvinder er ofte bragt som rettelser til deres ægtemænds stamtavle! Ja man kan endda finde nyheder - som slet ikke er bragt som rettelser - under ægtemandens andre hustruer, eller under mænd som han har handlet gods med!
Eksempel: Agnete Eriksdatter Thott (-1613-1639/40) har nyheder under Karen Hansdatter Lykke (-1665).
Eksempel: Et (mage?)skifte om gods 1566 ses som rettelse 1935 til Kaas [m sparre], men ikke til den anden part: brødrene Claus og Jacob Seefeld.
Eksempel: I en rettelse 1901 til Huitfeldt (gl tavle: Balk av Skepparslöv) får Peder Henriksen (Hollunger) en ny hustru. Ingen rettelse til Hollunger, så vi har ikke en kinamands chance for at finde den.

Der kan - heldigvis sjældent - mangle rettelser.
Eksempel: I DAA 1905: Mus [af Ullerup] er Mus Albrechtsen gift med Karen Lauridsdatter Lunov, og ligeså i DAA 1903: Lunov. Men i stamtavle Rekhals (DAA 1911) er Karen pludselig blevet til en Rekhals. Og der er bare ingen rettelser til Mus eller Lunov.
Eksempel: I DAA 1886 er Niels Torlufsen (Basse af Vendsyssel) gift med en Edel Jensdatter Kall af Hovgård i Thy. I Rotfeld-tavlen (DAA 1912) er Edel blevet en Iversdatter Rotfeld. Ingen rettelser.
Eksempel: Slægten Glambek [II] i DAA 1894, forsøges indlemmet i Urne [I] i DAA 1904. Ingen rettelse til Glambek [II], så det kan kun opdages ved et tilfælde. Tavlen (filiationen) er ændret og udvidet, så man er endda nødt til at læse begge tavler parallelt for at få det hele med.

Det burde være overflødigt at læse rettelser til gamle tavler, dvs tavler der er blevet bragt i fornyet udgave. Men ak. Hvis den reviderede tavle er Louis Bobe's værk, dvs fra årgang 1919-1950, så er der ofte gevinster at hente i de gamle rettelser. (Dybt suk).
Stamtavlen Bille fra i DAA 1890 er revideret i DAA 1985-87. Ved revisionen er rettelserne ikke blevet gennemgået. En del data er kommet med (måske fra mere originale kilder) men der er stadig ting at finde!
Det samme gælder for Rosenkrantz, gl tavle 1910, revideret i DAA 1985-87, samme forfatter.
For slægten Bielke har jeg sammenlignet gammel og ny stamtavle (DAA 1887 og 1946), der var en del fejlcitater og sætninger der var faret vild.

For at spare arbejdet med at slå op mange steder, er rettelserne nu på Nettet. Billed-scannet af Finn Holbek og undertegnede, klippet i småstykker, og samlet på en side pr slægt: DAA Rettelser & tilføjelser.

Det er småt med kildehenvisninger i rettelserne! De kommer først med for alvor fra årgang 1997-99. Før da, er der højst en kode som angiver indsenderen, og nogle gange er koden endda forklaret i samme årgang. Det er jo ganske rigtigt at kreditere bidragyderne, men som kilde er det til ringe nytte når indsenderen forlængst er død.

Løse personer og småslægter

Thiset var omhyggelig med at opremse personer som måske hørte med til slægten, men som ikke kunne indpasses i stamtavlen. De står tilsidst, eller evt i indledningen. I de stamtavler som Bobé senere reviderede, er de i reglen udeladt, eller nævnt i indledningen. Så de forældede stamtavler er ikke helt forældede alligevel (suk igen).

Fx er uplacerede personer i slægten Bielke i DAA 1887 ikke medtaget i DAA 1946.

Fx ses den lille 'Øster Lindet-slægt' (hvoraf nogle hed Ulf) uden egen overskrift under Hundermark i DAA 1898. Thiset anbragte dem der, fordi våbnene minder om hinanden, men noterer at det er den eneste grund - de er ikke i familie. Bobé reviderede Hundermark i DAA 1946 - uden at tage 'Øster Lindet-slægten' med.

Fx er uplacerede i Brockdorff-slægten ikke nævnt i stamtavlen, men listet op efter kildehenvisningerne - der er de da godt gemt.

Kvalitet og krydscheck

Thiset var grundig med at sikre at det han skrev om indgiftede, stemte med de hidtil udgivne stamtavler, men selvfølgelig kan man finde enkelte mangler.

Eksempel: Under Truid Jepsen (Rosensparre) (DAA 1899 Rosensparre. s 374) ses at han beseglede 1431 til vitterlighed for brødrene Truid og Gregers Jensen Haas (Due). Dette brev er ikke nævnt i Due-tavlen (DAA 1891 s 131). I en rettelse i DAA 1901 får vi datoen, men stadig ikke hvad det måtte handle om.

Thiset skrev over 400 stamtavler med omkring 15-20.000 personer og de hænger godt sammen. Jeg har kun fundet en håndfuld tilfælde, hvor samme person er plantet i to forskellige slægter, eller hvor ægtefæller ses i hinandens stamtavler uden at være koblet sammen. Fejlfrie er hans stamtavler dog ikke - det er jo menneskeværk - og efter århundredeskiftet 1900 bliver standarden lidt lavere.

Bobé ejede ikke samme evne til grundighed og systematik. Man finder mange regulære sjuskefejl og rodede opstillinger (fx indledningerne til Banner og Høeg, Brockdorff, Daa, Holck, Parsberg, Venstermand, von der Wisch). Han havde et langt større trykt kildemateriale til sin rådighed end Thiset, men desværre må man sige at han ikke udnyttede det ret grundigt, han skrev ofte alene efter Thisets efterladte materiale. Værkerne om segl er i reglen ikke benyttet. Han koordinerede kun sjældent med de indgiftedes stamtavler (ex: Gyldenstierne, hvor A Busck bringer ca 100 rettelser et par år efter), og endnu mindre med rettelserne.
Korrekturlæsning foretog han ikke.
Eksempel: DAA 1920 Steensen og Stråle, s 499 nr a. : Hammer Landsting. Hammer er et herred.

Bobé optog adskillige slægter som havde fået kongeligt våbenbrev, men ikke var adelige, og dermed ikke kommer DAA ved.

Såvidst er det et stort arbejde at krydschecke - især når rettelser til stamtavlerne også skal efterses - men der er jo ingen vej udenom, for den der vil lave videnskabeligt arbejde.
Læsere anbefales altså varmt at se under ægtefæller, især hvis en af dem har en nyere stamtavle.
Og for stamtavler i DAA 1919-1951 er det en meget god ide at slå efter i de indgiftedes stamtavler, i Trap og i seglværkerne.

Navneregistre

En stamtavle er et opslagsværk. Det er meget sjældent at nogen læser den fra en ende af, næsten al brug er opslag. Opslag i længere stamtavler efter indrykningssystemet er håbløst tidsrøvende, det tog typisk et kvarter at finde en Urne. Derfor bør enhver stamtavle efter indrykningssystet, hvis den går ud over 5 sider, være forsynet med et navneregister. Og ligeså for store stamtavler efter generationssystemet, hvis de er opdelt i mere end 5 linier/grene. (I reglen har man jo noget tid på den person man søger, så i en generationsopdelt stamtavle finder man hurtigt de 2-3 generationer der er relevante at søge i).

Af en eller anden grund er der ikke meget tradition for navneregistre i DAA, undtagen da Albert Fabritius var (med-)redaktør.

            SlægtsnavnStamtavlens årgang   Registerets årgang  Link
- Alle1940-1966Samme årgang
Dyre1891Navneregister
Skjalm Hvides efterslægt 2009-11Navneregister
Krag [af Jylland]1889Navneregister
Kruse1900Navneregister
Kaas [m sparre]1889Navneregister
Lange (Munk)1901Navneregister
Lykke1903Navneregister
Munk [af Havbro] 1905 s 303-19Navneregister
Pogwisch19311942
Qvitzow1910Navneregister
Rantzau19301941
Skram [m enhjørning]1916 Navneregister
Urne1904Navneregister
von der Wisch19311942

Registeret over stamtavlerne

DAA har et udmærket register over de stamtavler der er trykt gennem årene - og de tilhørende rettelser. Dem må man altid læse. Registeret omfatter stamtavler og rettelser i DAA - men gennem tiden er mange stamtavler revideret i bøger og artikler andre steder, det kan ikke ses i DAAs register.

Fra årgang 2012-14 er registeret revideret af redaktøren og undertegnede. Der er ændret i 80 slægtsbetegnelser og 60 sidenumre samt sorteringsrækkefølgen. Det aktuelle register ses her: DAA Register

Bogens format

Heldigvis er Aarbogen fra årgang 2000-02 trykt i et fornuftigt format, men alle de gamle er i noget der skulle være lommeformat. Det er det ikke, eftersom bogen er for tyk. Og derfor nægter den at ligge opslået på den valgte side. Den er også meget småt trykt, men alt det kan man modvirke ved at scanne eller fotokopiere med forstørrelse.

Sidehovedet giver slægtsnavnet - meget praktisk. For store slægter som er opdelt i flere linier, kan sidehovedet også rumme liniens nummer og evt navn - det er også meget praktisk, især når man skal søge efter en person, og skal alle linier igennem, og når man skal skrive en reference til den fundne person med linienr og løbenr.

Forfatterne (redaktørerne)

Adelsaarbogen er grundlagt 1884 af Anders Thiset (1850-1917) og Hans Rudolf Hiort-Lorenzen (1832-1917), Hiort-Lorenzen lavede præsenslisten og Thiset lavede de komplette stamtavler.
Thiset arbejdede med middelalder-adelen fra sine unge dage, blev arkivassistent (uden at være historiker eller student) og arkivar på Rigsarkivet, og arbejdede sig igennem de tusindvis af pergamentsbreve der er bevaret. Få har haft så stort et overblik over adelsslægterne som han.
1903 ansøgte han om stillingen som Rigsarkivar, men den gik til VA Secher, som tidligere var blevet fyret for samarbejdsproblemer. Secher var en stridbar mand, og Thiset og kolleger blev mobbet på det mest uforskammede. Det er som bekendt ganske opslidende.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon under Secher.
Thisets ca 350 Middelalder-stamtavler (der er også ca 50 senere slægter) er lavet efter indrykningssystemet: Næste person er ældste barn af den just afsluttede, og der rykkes ind for hver generation. Systemet er strikt, men temmelig uoverskueligt.

Fra årgang 1919 overtog Louis Bobé (1867-1951) posten som redaktør af stamtavlerne, frem til 1951 (sidste bidrag 1952). Også han har lagt et meget stort arbejde - ca 300 stamtavler, tildels på Thisets efterladte materiale. Grundlægger af Holsteins adelsgenalogi (!), mange og store holsteinske adelsstamtavler. Men desværre var han ikke så omhyggelig og grundig som Thiset. Langt fra. Bobé blev student men opgav universitetsstudierne. Selvlært historiker, utroligt produktiv, sad i bestyrelsen for 'Samfundet' der udgiver Personalhistorisk Tidsskrift, dr.phil, ordenshistoriograf, kommandør af 1' grad af Dannebrog.
Bobés stamtavler er opstillet generationsvis, hvert kuld søskende er nummereret fra 1. og frem.

Fra 1940 til sin død kommer Albert Fabritius (1905-1976) til som medredaktør, ved Bobés død overtog han redaktørposten til 1956. Han var cand.mag, dr.phil, blev ordenshistoriograf, sad i bestyrelsen for 'Samfundet' der udgiver Personalhistorisk Tidsskrift, var den ene forfatter af Håndbog i Slægtsforskning, mm.
Fabritius fortsatte den generationsvise opstilling, men indførte fortløbende nummerering.

Derefter er der kun enkelte nye stamtavler over middelalderslægterne, men vigtige revisioner af flere store slægter.

Nyere stamtavler - artikler og bøger

Selvom man læser DAA - og husker rettelserne - kan man ikke være sikker på at være ajour med den nye forskning. Mange forbedringer af stamtavlerne findes (som nævnt) spredt i artikler i tidsskrifter, årbøger, festskrifter og andre værker, fx:
- Personalhistorisk Tidsskrift,
- festskrifter til aldrende historikere,
- de mange lokalhistoriske tidsskrifter og årbøger,
- Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978,
- andre domssamlinger, ældre og yngre, - mmm.
Enkelte slægter har deres egen bog/bøger (fx Bille, Hvide, Hvide, Rosenkrantz, Rosensparre, Rud, Thott, Trolle).

En samlet oversigt over disse stamtavle-revisioner findes mig bekendt ikke, men den ville være et rigtig godt hjælpemiddel! Er det ikke en oplagt opgave til historie- eller bibliotekar-studerende? En del af dem kan ses i mine Bemærkninger til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog .

Artikler mm frem til og med 1976 bør stå i Dansk Historisk Bibliografi. Ellers er der kun to veje frem: søg på bibliotek.dk eller Det Kgl Bibliotek og spørg kollegerne.

Nyere samlede værker

Danmark:Følgende værker bør altid efterses sammen med DAA:
  Trap: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. 30 Bd.
Gennemgår ejerhistorien for alle herregårde. Der er suppleret med ny forskning, så her findes meget som ikke er i DAA. Og omvendt: Slægtebogssnak som ikke kan eftervises i kilderne er stort set udeladt.
Bd 27 er stedregister og bd 28 er personregister.
Der er akkumuleret rettelsesliste foran i bd 27, og så en supplerende rettelsesliste bagi bd 28.
Her ses mine bemærkninger til Trap.
Trap 6' udgave (2016 ->) har droppet godsernes ejerhistorie, så den udgave kan vi ikke bruge.
  DBL3: Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 1979-84. 16 bd.
Mange hundrede adelsfolk har en biografi her, fyldigere end i DAA. Grundig og ny forskning.
Kan læses på Nettet, men her mangler de grafiske oversigtstavler.
Sverige: Svenskerne skriver nogle samlede værker som jo også dækker Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän:
  Elgenstierna: Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36.
  SBL: Svenskt Biografiskt Lexikon. 1918 ->. 32+ bd. (De er nået til Sparre i bd 32).
  Raneke: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.
Plus 6 siders rett.blad mærket 1/85. Plus rett.blad 2/88.
Genudgivet 2001.
Fyldige kildehenvisninger.
Våben og oversigts-stamtavler over alle svenske Middelalder-slægter - herunder de skånske/danske - også dem der ikke er i DAA - og også dem der kun var i Skåne et par generationer!
Raneke var heraldiker, ikke genealog, så stamtavlerne er mest afskrift. Til gengæld er de dejligt overskuelige.
  ÄSF: Äldre svenska frälsesläkter. 5 hft (1½ bd). 1957-2013. Red: Wernstedt, Möller, Gillingstam.
Indholdsfortegnelse
på svensk Wikipedia: Äldre svenska frälsesläkter.
Af 'danske' slægter ses: Frille, Grevarna av Gleichen, Sparre af Ellinge, Svantepolk Knutsson's ätt (Skarsholm), Svarteskåning, Thott.
Finansieringen fra staten blev sparet væk, men Riddarhuset har igangsat en fornyelse af Elgenstierna.
  Flensmarck:
FSM:
Tor Flensmarck: Skånelands medeltid: orter & ätter.
1999-2020->.
Alfabetisk gennemgang af stednavne og slægter. Bd L er på vej pr 2020.
Skåneland = Skåne med Bornholm + Halland + Blekinge.
Norge:
  NBL:     Norsk Biografisk Lexikon. 2'udgave v/Jon Gunnar Arntzen 1999-2005. 10 bd + 1 CD.
Slægtsoversigterne findes på CD'en, men filen kan ikke længere åbnes(!).

Navne på danske godser

Thisets stil var at skrive stednavne på godserne i en gammel form. Ikke nødvendigvis den form der stod i kilderne, og helst ikke den form navnet har idag.
Eksempler:
- Vederlagsgård
      kilderne: Willumbgaard, Vetherlauggaard
      idag: Vejlinggård.
- Rugaard
      kilderne: Rudgaard
      idag: Rygård
- Tanderup
      der er idag talrige gårde Tanderup, men det er oftest godset Tandrup i Thy.

Ofte er det navne som ikke kan slås op i Trap eller andre steder, så for os idag er det rent kodesprog fra fortid og elfenbenstårn. Måske er det de former man kan finde i 1600-tallets slægtebøger? I så fald vil jeg spørge: Hvad skal vi med dem? Sjovt nok er det kun godsernes navne der maltrakteres, Aarhus og Aabenraa skrives sådan, hverken som Aros / Åsos / Åudløb / Åmunding eller som Opnør Ved Å.
I mange tilfælde er et gammelt 'a' blevet til et 'å'.
Nedenfor ses en liste med oversættelse af svære stednavne og steder der nemt forveksles.

Stednavne i Skandinavien, Sønderjylland, Holstein

Her bliver det endnu værre. Ikke alene er det sære gamle former af navnene, det er sære gamle fordanskede (forvanskede) former. Når navnet (i en eller anden form) også findes i det nuværende Danmark er det rigtig vildledende.
Eksempler:
- Tommerup - Tommerup på Fyn eller Tommarp Kloster i Ø-Skåne eller Tomarp NØ f Helsingborg ?
- Svanholm - Svanholm på Sjælland eller Svaneholm i Skåne ?
- Hikkebjerg - Häckeberga i Skåne.
- Fligende - Flyinge i Skåne.
- Generup - Genarp i Skåne.
- Østerraad - Austråt i Norge.
- Tutterø - Tautra Kloster på en ø i Trondheimsfjorden i Norge.

Herreder og skibreder

Når det går højt får man godsets beliggenhed præciseret med et herredsnavn. Det var ok før retsreformen 1919, siden da har herrederne ikke haft nogen funktion. Man har ikke siden 2'Verdenskrig kunnet købe et landkort med herrederne angivet. Der er omkring 1½ hundrede herreder i nuværende Danmark - plus en håndfuld forsvundne, 34 i Skånelandene og 15 i Bohuslän, så et herredsnavn giver hverken en præcis stedsangivelse, eller en hurtig fornemmelse af hvor i kongeriget vi er henne.
Når det så er et skånsk herredsnavn man får i fordansket/forvansket form, så er man altså ilde hjulpet:

- Gydinge hrd - Göinge hrd i Skåne.
- Skyds - Skytts
- Vemmehøj - Vemmenshög
- Bjerge - Bjäre, hverken Bjerre hrd ved Vejle, eller Bjerge hrd på Nordfyn.

Nå - ikke mere pegen fingre. Idag må kravet være:
- Der må ikke være tvivl om hvad forfatteren mener.
- Navne skal kunne slås op i Trap, værkerne om herregårdene, officielle kort, Sogn-herred-amt, etc.
- Når stedet er usikkert, skal det gøres klart - ikke forties.

Altså hovedregel:
- Den nutidige form med (sogn og amt): Tandrup (Bedsted s, Thisted a).
- Navnet er vel at mærke den af Stednavneudvalget autoriserede form!
  (Evt andre nutidige staveformer i parentes, så man kan slå op. Evt kildens gamle form i parentes, især hvis der er tvivl).
- Hvis navnet er flertydigt eller uopklaret må det gøres klart - og har vi brug for den/de gamle former.
- I Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslän, Norge, Sverige, Südschleswig og Holstein, etc er denne formel ikke tilstrækkelig,
  men må suppleres med afstand og retning til stor by: 120 km NØ for Bergen.

Stednavne - opslag

Danske herreder ses i DIS-Danmarks hefte Sogn - Herred - Amt (det faldt på et knastørt sted). Eller på Nettet hos Danske Slægtsforskere.
Herredsnavne i Skåne, Halland, Blekinge, Bohus län, og skibreder i Norge står ofte i Salmonsens Leksikon (hvis man har det).
De svenske ses på svensk Wikipedia: Lista över svenska härader, og i Raneke bd 3 hvor der er oversigtskort med register.
Norske skibreder (som svarer til herreder) ses på: norsk Wikipedia: Skipreide.

Godser i Danmark ses i Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 1-28, hvor bd 27 er stedregisteret.

Gamle navneformer oversættes og stedfæstes af Danmarks Stednavne. Søg på 'kildeform'.

Nuværende svenske godser i Skåne, Halland og Blekinge ses i: Aage Roussell (red): Danske Slotte og Herregårde,
        bd 18-19: Kjellberg og Martelius: Slotte og Herregårde Øst for Øresund. 1968.
        Her medtages dog kun de gårde, hvor der idag er seværdige bygninger.
Raneke bd 2 har et fint stednavneregister, suppleret i bd 3.
Svensk Wikipedia har: Lista över slott och herresäten i Skåne, og tilsvarende lister for Halland, Blekinge, Bohuslän og de øvrige landskap.

Norske herregårde ses på norsk Wikipedia: Herregårder i Norge.

Godser i Südschleswig ses i Aage Roussell (red): Danske Slotte og Herregårde,
        bd 20: von Rumohr: Slotte og Herregårde Syd for Grænsen. 1968.
        Her medtages dog kun de gårde, hvor der idag er seværdige bygninger.
Eller i: Deert Lafrenz: Gutshöfe und Herrenhaüser in Schleswig-Holstein. Landesamt für Denkmalpflege. 2015.
        Ca 200 herregårde i alfabetisk følge. Tekst à la Trap, men der fås ikke ubrudte ejerlister, kun nedslag.
Tysk Wikipedia har: Liste von Burgen, Schlössern, und Festungen in Schleswig-Holstein.
Tysk Wikipedia har også: Ämter und Harten in Schleswig (amter og herreder i Sønderjylland).

Godser i Mecklenburg-Vorpommern har eget sted på Nettet: Gutshäuser.


Stednavne i DAA som er vanskelige at oversætte - eller nemme at forveksle

1. Herreder, skibreder, sogne, øer, endelser

Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
-rup -arp eller -rup Skåne
-strup -torp Skåne
Bjerge hrd Bjäre hrd Skåne Halvøen NØ f Kullen, 30 km NØ f Helsingborg
Bjerge hrd Bjerge hrd Fyn Omkring Kerteminde
Bjerge hrd Bjerre hrd Ø-Jylland Mlm Horsens og Vejle
Bjerre hrd Se Bjerge hrd
Fers hrd Färs hrd Skåne 10-30 km N f Ystad
Dyrs hrd - Nr og Sdr Djurs hrd - Nr og Sdr Djursland N og S f Grenå
Gulland Gotland Ø i Østersøen, 200 km S f Stockholm
Gydinge hrd Ö og V Göinge hrd Skåne N og NV f Kristianstad
Hald hrd Nørhald eller Sønderhald
- begge hed da Hald hrd
Ø-Jylland
Jerslev hrd Dronninglund hrd
(lidt i Børglum hrd)
Vendsyssel
Kalslund, Kalvslund herredet nedlagt se nedenfor
Kær Kær Vendsyssel Aalborg a, N f Limfjorden omkring Nr Sundby
Kær Karrharde Südschleswig S f Tønder
Ly hrd Lø hrd Sønderjylland N f Tønder
Nerike Närke Landskap i Sverige 200 km V f Stockholm
Næsbo hrd Næsbo fjerding,
Hannæs birk
Hannæs havde en tid eget ting V Han Thy 15 km ØNØ f Thisted
Nørre hrd Nørre hrd (se nedenfor) Salling NØ-delen af Salling i Limfjorden
Odder Vodder Vodder Hviding Sønderjylland 15 km SSØ f Ribe
Odder Odder Odder Hads Ø-Jylland 20 km S f Aarhus
Onse hrd Onsjö hrd Skåne SØ f Landskrona fra kysten til Bosjö
Onsø Onsøy skipreide Østfold Fylke, Norge Området NV f Frederikstad
på Oslofjordens SØ-side
Rugsø hrd Rougsø hrd NØ-Jylland Fra Randers Fjords munding til Djursland
Salling hrd SallingE hrd SV-Fyn Fra Fåborg til Ringe
Skovbo hrd nedlagt Børglum hrd og
Dronninglund hrd
Vendsyssel
Skyds hrd Skytts hrd Skåne SV-Skåne m Falsterbo og Trelleborg
Try hrd 'Treherred' Bestod af Strø, Lynge
og Jørlunde hrdr.
N-Sjælland Fr.Sund, Hillerød, Fr.værk, Hundested.
Tørninglen Tørninglen Herrederne Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund Sønderjylland Mellem Ribe og Haderslev
Vemmehøj hrd Vemmenshög el Vemme hrd Skåne S-Skåne: Kysten S og SV f Skurup
 
Nørre hrd er ofte Nørre hrd på Salling i Limfjorden (der er ikke et tilsvarende Sønder hrd). Men der er mange Nørre og Sønder herreder:
    Bornholm
    Djurs
    Falster
    Hald (Nørhald og Sønderhald)
    Horne (ikke sdr)
    Langeland
    Lolland
    Lyng (Nørlyng og Sønderlyng)
    Morsø
    Rangstrup
    på Salling (ikke sdr)
    Tyrstrup
 
Øster og Vester hrd er ofte Øster og Vester Horne hrd ved Varde, men der er mange Øster og Vester herreder:
    Flakkebjerg (på S-Sjælland)
    Han (oprindeligt Thy, men delt mellem Thisted og Hjørring amter)
    Bornholm
    Göinge (i N-Skåne)
    Horne (ved Varde)
    Lisbjerg (ved Aarhus men i Randers amt)
    Møn el Mønbo var delt i Østre og Vestre til 1685
 
Kalvslund hrd findes ikke mere, men lå N f Ribe og omfattede Farup, Hjortlund, Kalvslund, Lintrup og Herting sogne. 1864 blev det delt, de tre første sogne kom 1867 under Ribe hrd. De to sidste sogne (og Ø-enden af Kalvlsund s) gik til Preussen, som nedlagde herredet 1867 da amtsretterne blev oprettet. Denne del er efter Genforeningen 1920 under Frøs hrd i Haderslev Amt.
 

2. Godser, borge

 
A A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Alnerup, Alnarp Allarp (slægten Ulfeldt) Asmundtorp Rönneberga Skåne lige Ø f Landskrona
Alnerup Alnarp (slægten Thott) Lomma Bara Skåne 10 km NNØ f Malmö
Alverslev Araslöv Färlöv Ö Göinge Skåne 5 km NV f Kristianstad
Andenæs Andenes Nordland Fylke N-Norge 150 km NV f Narvik
Annæs Annisse Hovgård Annisse Holbo N-Sjælland 10 km Ø f Frederiksværk
Arnsborg Arensburg Kuressaare Estland Hovedbyen på øen Saaremaa (Øsel)
Aulin Ulen Sem Norge Lige V f Tønsberg v Oslofjordens munding
 
B A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Bahus Bohus Bohus Län
(norsk til 1658)
Ved Kungälv,
20 km N f Göteborg
Beg Nørbæk Nørbæk Sønderlyng N-Jylland 15 km NV f Randers, lige SV f Fårup
Bekkeskov Se Bækkekov
Beldringe Beldringe Beldringe Bårse SØ-Sjælland 5 km SV f Præstø
Baldringe Baldringe Baldringe Herrestad S-Skåne 10 km N f Ystad
Beltebjerg Bälteberga Ottarp Luggude NV-Skåne 10 km N f Landskrona
Beritzholm Bjärsjölagård Ö Kärrstorp Färs Skåne 30 km Ø f Lund
Berritsgaard Berritsgård Tårs Musse Lolland Lige NØ f Sakskøbing
Biersholm Biersøholm Bjärsjöholm Bjäresjö Herrestad Skåne 5 km NV f Ystad
Biersgaard Bjärsgård el Bjersgård Gråmanstorp N Åsbo Skåne 30 km ØNØ f Helsingborg, lige N f Klippan
Birkholm Løvenborg Butterup Merløse Sjælland 10 km SV f Holbæk
Bjørnholm (se også Bjørnsholm) Høgholm Tirstrup S Djurs Djursland 20 km N f Ebeltoft
Bjørnkær (nævnt fra 1578) Bjørnkær Biersted Kær Vendsyssel 10 km NV f Aalborg
Bjørnkær (nævnt 1427) Bjørnkær Gosmer Hads MØ-Jylland 25 km Ø f Horsens
Bjørnsholm (se også Bjørnholm) Bjørnsholm tidl Vitskøl Klost Overlade Års N-Jylland 15 km S f Løgstør
Boller Boller Uth Bjerre Ø-Jylland 5 km SØ f Horsens
Boller Boller Tårs Børglum Vendsyssel 10 km SØ f Hjørring
Boller Boller Romlund Nørlyng M-Jylland 10 km VNV f Viborg
Bollerup Bollerupgård Bollerup Ingelstad Skåne 15 km ØNØ f Ystad
Bolderup Bollerup Bullerupgård Agedrup Bjerge Fyn 10 km NØ f Odense
Bonderup Lerkenfeld Vester Bølle Rinds N-Jylland 35 km SV f Nibe
Bonderup Bonderup St Tåstrup Merløse hrd M-Sjælland 15 km NNV f Ringsted
Bonderup Bonderup (hgd fra 1722) Tårnborg Slagelse V-Sjælland Lige SØ f Korsør
Borgholm Borgholm (lensmandssæde) Borgholm Öland Svensk ø i Østersøen
Borreby Borreby Magleby V Flakkebjerg SV-Sjælland 5 km S f Skælskør
Borreby Borgeby Borgeby Torna V-Skåne Midt mlm Malmö og Landskrona
Borreby Borrby Borrby Järrestad SØ-Skåne 15 km SV f Simrishamn
Bosarp, Boserup Boserup Risekatslösa Luggude Skåne 15 km Ø f Helsingborg
Bosø Bussjö Bromma Herrestad Skåne Lige N f Ystad
Brolykke, Broløkke Broløkke Viby Bjerge Hindsholm NØ-Fyn 5 km NNØ f Kerteminde
Brobjerg Broløkke (fra ca 1650) Magleby Langelands Sdr S-Langeland 20 km S f Rudkøbing
Brødager, Brudager Brödåkra Ysby Hök Halland 25 km SØ f Halmstad, lige Ø f Laholm
Brødager Brödåkra Torrlösa Onsjö Skåne 25 km Ø f Landskrona
Brudager Brudagergård Brudager Gudme Fyn 7 km NNØ f Svendborg
Braade Holsteinborg Holsteinborg V Flakkebjerg Sjælland 10 km Ø f Skælskør
Braade Brådeborg Ullerup Nybøl Sønderjylland 10 km NV f Sønderborg
Bursø Bursø Bursø Fuglse Lolland 10 km S f Maribo
Bursø, Bårse Bårse (næppe hovedgård) Bårse Bårse S-Sjælland 5 km V f Præstø
Bursø Burre Sø (måske borg) Esbønderup Holbo N-Sjælland 10 km N f hillerød
Bursø Bursjö, Marsvinsholm Balkåkra Ljunits S-Skåne 10 km NV f Ystad
Bursø Bussjö Bromma Herrestad S-Skåne Lige N f Ystad
Bækkeskov, Bekkeskov Bäckaskog Kiaby Villand Skåne 15 km NØ f Kristianstad
Bækkeskov, Bekkeskov Bækkeskov Everdrup Bårse Sjælland 10 km N f Præstø
   
D E A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Dalsgaard Dalsgårde Mammen Middelsom N-Jylland 10 km ØSØ f Viborg
Dalsgaard Dalsgårde Pederstrup Nørlyng N-Jylland 10 km NNØ f Viborg
Dalsgaard Dalsgård, Vammendal Vammen Nørlyng N-Jylland 10 km NØ f Viborg
Dalsgaard Dalsgård Vidstrup Vennebjerg Vendsyssel 5 km NV f Hjørring
Dalsgaard Dalsgård V Hassing Kær Vendsyssel 10 km Ø f Nr Sundby
Dalsgaard Dalsgård Vive Hindsted NØ-Jylland Lige V f Hadsund
Damsgaard Damsgård Ovtrup Morsø Sdr Mors 10 km V f Nykøbing M
Damsgaard Damsgård Ferring Vandfuld V-Jylland 10 km VSV f Lemvig
Demmestrup Dömestorp Ve?rristorp Hök Halland Ikke langt fra Halmstad
Demstrup Demstrup Råby Gjerlev Randers Fjord 15 km SØ f Hadsund
Dragsmark Dragsmark Dragsmark Lane Bohuslän 20 km SV f Uddevalla
Dreiby Dræby Munkebo Bjerge N-Fyn 10 km V f Kerteminde
Duege Duveke Halmstad Luggude Skåne 20 km SØ f Helsingborg, lige SV f Kågeröd
Egebjerg Egebjerg Ugilt Vennebjerg Vendsyssel 10 km ØSØ f Hjørring
Egebjerg Egebjerg Sdr Kirkeby Falsters Sdr Falster 5 km Ø f Nykøbing F
Egebjerg Egebjerggård Egebjerg Odsherred NV-Sjælland 5 km S f Nykøbing S
Egebjerg Egebjerggård Krogsbølle Skam N-Fyn 15 km N f Odense
Egholm Egholm Sæby Voldborg Halvøen Hornshrd 10 km NV f Roskilde
Egholm Egholm (slotsruin) Skørping Hellum Himmerland 20 km S f Aalborg
Elfsborg, Elvsborg Älvsborg Västergötland Göteborgs forløber
Ellinge Ellinge V Sallerup Harjager Skåne 15 km NNØ f Lund
Ellinge Løvenborg Butterup Merløse Sjælland 10 km SV f Holbæk
Ellinge Ellingegård Højby Ods Sjælland 5 km SV f Nykøbing S
Ellinggaard Ellinggård Ellinge Horns (Hjørring a) Vendsyssel 5 km NV f Frederikshavn
Elingård Onsøy skipreide Norge Lige V f Frederikstad i Oslofjorden
Elkær se: Nørre E og Sønder E
Eskebjerg Scheelenborg Stubberup Bjerge hrd Hindsholm (N-Fyn) 10 km N f Kerteminde
Eskjær Eskær Grinderslev Nørre (Salling) Salling 15 km NNØ f Skive
Eskjær Eskær Mosbjerg Horns Vendsyssel 15 km VNV f Frederikshavn
Estrup Estrup Malt Malt S-Jylland 30 km V f Kolding
Estrup Gl Estrup Fausing Sønderhald Djursland 30 km Ø f Randers
   
F G A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Falkensten Falkensten Gerlev Slagelse SV-Sjælland 5 km S f Slagelse
Falkensten Falkensten Borre Oslofjorden 65 km S f Oslo
Fallemose Fjellemosegård Fjeldsted Vends V-Fyn 15 km S f Bogense
Filkested Fjälkestad Fjälkestad Villands Skåne 10 km N f Kristianstad
Fligende Flyinge Kungsgård Gårdstånga Frosta Skåne 10 km NØ f Lund
Fobislet Fovslet Ødis Nr Tyrstrup S-Jylland 10 km SSV f Kolding
Frederiksgave Hagenskov Sønderby Båg SV-Fyn 10 km SØ f Assens
Frøslev Frøslevgård Frøslev Morsø Sdr N-Jylland 10 km V f Nykøbing M
Frøslev Frøslevgård Frøslev Stevns Ø-Sjælland 5 km SV f St Heddinge
Færilde Färlöv Färlöv Ö Göinge Skåne 7 km NV f Kristianstad
Førslev Førslevgård Førslev Ø Flakkebjerg Sjælland 10 km NV f Næstved
Gammelgaard Gammelgård Ketting Als Sønder Als 10 km ØNØ f Sønderborg
Gammelgaard Gammelgård Ryde Lollands Sønder Lolland 15 km V f Maribo
Generup Genarp Genarp Bara Skåne 25 km Ø f Malmö
Gislev len Gislöv len Ö Nöbbelöv Järrestad SØ-Skåne 5 km SV f Simrishamn
Gjelskov Gelskov Hillerslev Sallinge SV-Fyn 15 km NNØ f Fåborg
Gjerskov Gerskov Skeby Lunde N-Fyn 10 km N f Odense
Gienderup, Gjennerup, Gjandrupgård Fussingø Ålum Sønderlyng Jylland 10 km V f Randers
Gjerdrup Gerdrup Eggeslevmagle V Flakkebjerg SV-Sjælland Lige N f Skælskør
Gjerdrup Gerdrup (næppe hovedgård) Kirkerup Sømme Sjælland 10 km N f Roskilde
Gjerdrup Gerdrup Rislev Tybjerg S-Sjælland 10 km NNV f Næstved
Gjessingholm, Gjesingholm Løvenholm Gjesing Sønderhald Djursland Midt mlm Grenå og Randers
Gladsaxe Gladsax Gladsax Järrestad Skåne 5 km V f Simrishamn
Gladsaxe Gladsaxe (ikke hovedgd) Gladsaxe Sokkelund Sjælland Forstad til København
Gunderslev Ruuthsbo (Gundralöv) Bjäresjö Herrestad Skåne 10 km NV f Ystad
Gunderslev Gunderslevholm Gunderslev Ø Flakkebjerg M-Sjælland 10 km NV f Næstved
Gunderup Gunderup Herfølge Bjæverskov Ø-Sjælland 5 km S f Køge
Gunderup Gunderupgård Strandby Gislum hrd N-Jylland 15 km S f Løgstør
Gundestrup Gundestrup Grevinge Odshrd Sjælland 10 km NV f Holbæk
Gundestrup Kulla Gunnarstorp Allerum Luggude Skåne 10 km N f Helsingborg
Gundestrup Vrams Gunnarstorp N Vram Luggude Skåne 20 km ØNØ f Helsingborg
Gundetved Selchausdal Buerup Løve V-Sjælland 20 km SØ f Kalundborg, lige Ø f Tissø
Gaasevad Gåsevad Gåsevadsholm Tölö Fjäre Halland Nær Kungsbacka
Gaasetofte Gåsetofte Raklev Ars NV-Sjælland 5 km N f Kalundborg
 
H A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Hageløs Haglösa Slågarp Skytts Skåne 10 km N f Trelleborg
Hagested Hagestedgård Hagested Tuse NV-Sjælland 10 km NV f Holbæk
Hagested Hagsholm Houlbjerg Houlbjerg M-Jylland 20 km SV f Randers
Halmstad Halmstad Halmstad Luggude Skåne 15 km NØ f Landskrona
Halmstad Halmstad Halland By, 60 km N f Helsingborg
Harebjerg Hardeberga S Sandby Torna Skåne 5 km Ø f Lund
Hastrup Hastrup (jfr Hostrup) Thyregod NørVANG M-Jylland 30 km VNV f Horsens, N f Thyregod
Hastrup Hastrup Spentrup NørHALD NØ-Jylland 10 km N f Randers
Havgård Havegård Vester Bjerregrav Rinds SV-Himmerland 15 km NNØ f Viborg
Havreløkkegård Havløkkegård Bandholm (tidl i Østofte) Fuglse Lolland 10 km NV f Maribo
Hegnede Hegnede (Hegnedsgd) Borup Ramsø Midtsjælland 15 km S f Roskilde
Hegnet Hegnet Tøndering Harre N-Jylland 20 km N f Skive
Heined Hegnedsgård Bøstrup Langelands Nr Langeland 20 km NNØ f Rudkøbing
Heireholm Hejreholm (ruin, afløst af Snogeholm) Sövde Färs S-Skåne 15 km NNV f Ystad
Hellerup Hellerup Hellerup Vindinge Ø-Fyn 15 km VSV f Nyborg
Hellerup Hellerup (ikke hovedgd) Hellerup Sokkelund København Landsted, nu bydel, 5 km N f København
Hellerup Hellerup, Hällerup, Hellarp Ljungby Faurås Halland Lige NØ f Falkenberg
Helnekirke Allahelgons Kyrka Lund Skåne Et mindre kgl len
Herlev Härlöv N Åsum Gärds Skåne Lige V f Kristianstad
Herlev Nr Herlev Nr Herlev Lynge-Fr.borg N-Sjælland 5 km S f Hillerød
Herlev Herlev (ikke hovedgd) Herlev Sokkelund Sjælland Forstad til København
Hessel Hessel Ålsø Djurs Sdr Djursland Lige S f Grenå
Hessel Hessel Lovns Gislum N-Jylland 20 km NØ f Skive v Hvalpsund
Hessel Store Hessel Borbjerg Hjerm NV-Jylland 15 km SØ f Struer
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Hikkebjerg Häckaberga Genarp Bara Skåne 25 km Ø f Malmö
Hjortholm Hjortholm Kegnæs Als Sdr Als 10 km SØ f Sønderborg
Hjortholm Hjortholm Fodslette Langelands Sdr Langeland 10 km S f Rudkøbing
Hjortholm Hjortholm Sorgenfri Sokkelund Sjælland ved Furesøen, 15 km NV f København
Holgaard Hvolgård
(jfr Hvolgård nedenfor)
Langskov Nørvang Ø-Jylland 10 km N f Vejle
Holbæk, Holbek Holbæk Slot Holbæk NV-Sjælland Holbæk købstad
Holbæk, Holbek Holbækgård Holbæk Rougsø Ø-Jylland 20 km ØNØ f Randers
Holbæk, Holbek Holbæk Adsbøl Lundtoft Sønderjylland Lige N f Gråsten, 20 km V f Sønderborg
Holbæk, Holbek Holbæk (landsby) Vodder Hviding Sønderjylland 15 km SSØ f Ribe
Holme, Holmegaard Holmegård Magleby Langelands Sdr Langeland 20 km S f Rudkøbing
Holmegaard Holmegård Holme Olstrup Hammer S-Sjælland 10 km NØ f Næstved
Holmegaard, Holmgaard Holmgård Skals Rinds N-Jylland 10 km N f Viborg
Holmegaard Holmegård (nedlagt) Nr Nærå Skam N-Fyn 10 km N f Bogense
Holmgaard Holmgård Hellum Dronninglund Vendsyssel 10 km Ø f Brønderslev
Holmgaard Holmgård Hyllebjerg Års N-Jylland 20 km S f Løgstør
Holmgaard Nr Holmgård el Holmgård Møborg Skodborg NV-Jylland 15 km SV f Struer
Holmgaard Holmgård Sdr Lem Bølling V-Jylland 5 km SØ f Ringkøbing
Ho s Ho s Ho V Horne V-Jylland 15 km NV f Esbjerg
Hoo s Hov Sennels Hillerslev Thy Lige Ø og NØ f Thisted. Sennels s hed i 14XX Hoo s.
Holris Hvolris Hersom Rinds Himmerland 20 km SV f Hobro
Hostrup Hostrup (jfr Hastrup) Lem Rødding Salling 15 km V f Skive
Hovedstrup Rodsteenseje Odder Hads Ø-Jylland 20 km S f Aarhus
Huffen, Huffuen Hverringe Viby Bjerge Hindsholm, N-Fyn 5 km NNØ f Kerteminde
Husön Karsholm Österslöv Villand NØ-Skåne 15 km NØ f Kristianstad
Hvolgaard Hvolgård (jfr Holgård) Vester Hassing Kær Vendsyssel 10 km Ø f Aalborg
Hvolgaard Hvolgård (jfr Holgård) Langskov Tørrild Midtjylland 10 km N f Vejle
Høgholm, Bjørnholm Høgholm Tirstrup Djurs Sdr Djursland 15 km N f Ebeltoft
Høgholt Høgholt Hørmested Horns Vendsyssel 20 km V f Frederikshavn
Højby Hyby Hyby Bara Skåne 15 km Ø f Malmö
Højby Højby Højby Odshrd Sjælland 5 km V f Nykøbing S
Højris Højris Ørslev Morsø sdr Mors Lige S f Nykøbing M
Højris Højris Ikast Hammerum M-Jylland NØ-kanten af Ikast by
Højsgård Højsgård Hårby Båg SV-Fyn 15 km ØSØ f Assens
Højsgård Højsgård (kun 1400-tal) Sønderup Slagelse SV-Sjælland Lige NNØ f Slagelse
Høneborg Slot Hagenør Voldsted Taulov Elbo S-Jylland 5 km VNV f Middelfart
Høøt Højetsgård (borte) Horslunde Lollands Nørre Lolland 10 km NNØ f Nakskov
 
I A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Isolte len Hishult Län Hishult Höks Halland Lenet lå i S-Halland og NV-Skåne
Iversnæs Wedellsborg Husby Vends hrd SV-Fyn Midt mlm Middelfart og Assens
 
K A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Katterø Katterød Diernæs Sallinge Fyn 5 km SV f Fåborg
Kelkestad Karsholm Österslöv Villand NØ-Skåne 15 km NØ f Kristianstad
Kindby Kyndby Kyndby Horns Sjælland 10 km SV f Frederikssund
Kiuse Kyse (borte) Vallensved Ø Flakkebjerg Sjælland 10 km NV f Næstved
Klabberup, Klapætorp Klabbarp Villands Skåne Lige SØ f Kristianstad
Knudstrup Knutstorp Kågeröd Luggude Skåne 30 km ØSØ f Helsingborg
Knudstrup Knudstrup Gierslev Løve Sjælland 10 km N f Slagelse, lige SØ f Høng
Kohöft, Kohøved, Kohoved Ludwigsburg Wabs Kreis Eckernförde Schwansen, Südschleswig 10 km NØ f Eckernförde
Kogsbøl Kogsbøl Ladegård Emmerlev Tønder, Højer, Lø Sønderjylland 15 km VNV f Tønder
Kogsbølle Holckenhavn Vindinge Vindinge Ø-Fyn Lige S f Nyborg
Kokholm Lerkenfeld Vester Bølle Rinds N-Jylland 35 km SV f Nibe
Kokholm Kokholm Resen Skodborg NV-Jylland 10 km Ø f Lemvig
Kokholm Kokholm (ikke hovedgård) Tørring Skodborg NV-Jylland 5 km VNV f Lemvig
Korup Korup Solbjerg Hindsted/Hellum Himmerland 5 km N f Hadsund.
Korup i Hindsted hrd, sognet i begge!
Krengerup Krengerup Ørsted Båg Fyn 20 km SV f Odense
Krenkerup Krenkerup Radsted Musse Lolland 10 km Ø f Maribo
Krogholm Krageholm Sövestad Herrestad Skåne 10 km NV f Ystad
Krøgende Krønge Krønge Fuglse Lolland 5 km S f Maribo
Kälkestad Karsholm Österslöv Villand NØ-Skåne 15 km NØ f Kristianstad
Kærbygaard Kærbygaard Kasted Hasle Ø-Jylland 5 km NV f Aarhus
Kærbygaard Kærbygaard (kun 1397) Fraugde Åsum M-Fyn 5 km SØ f Odense
Kærgaard Kærgård Emmerlev Tønder Højer Lø Sønderjylland 10 km VNV f Tønder, N f Højer
Kærgaard Staby Kærgård Staby Ulfborg V-Jylland 15 km N f Ringkøbing
Kærsgaard Kærsgård Tornby Vennebjerg Vendsyssel 10 km NNV f Hjørring
Kærsgaard Kærsgård Brenderup Vends NV-Fyn 10 km SØ f Bogense
Kærsgaard Kærsgård Høbjerg Lysgård M-Jylland 10 km SØ f Viborg
Kærsgaard Kærsgård Skibet Tørrild Ø-Jylland 5 km V f Vejle
Kærsgaard Kærsgård Fjaltring Vandfuld NV-Jylland 10 km SV f Lemvig
Kærstrup Kærstrup Bregninge Sunds Tåsinge S f Fyn 5 km S f Svendborg
Kærstrup Kærstrup Fuglse Fuglse Lolland 10 km S f Maribo
Kølbygård Kølbygård Hunstrup Hillerslev Thy 10 km NØ f Thisted
Kølbygård Kølbygård Farstrup Slet Himmerland 10 km ØNØ f Løgstør
 
L A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Langtind Landting Ejsing Ginding N-Jylland 10 km Ø f Struer.
Lekkinge Lekkende Øster Egesborg   Bårse Sydsjælland 5 km S f Præstø
Lerbek Lerbæk Elling Horns Vendsyssel lige NV f Frederikshavn
Lerbek Lerbæk Hover Tørrild Ø-Jylland 5 km NV f Vejle
Lergrav Lergrav Aulum Hammerum V-Jylland 20 km NV f Herning, N f Aulum
Lindholm(en) Lindholm Svedala Oxie Skåne Ruin 25 km ØSØ f Malmö
Lindholm Lindholm Gevninge Voldborg Københavns 10 km V f Roskilde
Lindholm Lindholm Herrested Vindinge Svendborg 20 km SØ f Odense
Linnet Ø Lindet, Lindet Hovgård Øster Lindet Frøs Sønderjylland 20 km VNV f Haderslev
Loverstrup Rathlousdal Odder Hads Ø-Jylland 20 km S f Aarhus
Lucie i Roskilde Roskilde Domkirke Roskilde M-Sjælland
Lund Lund, Roumlund Roum Rinds N-Jylland 10 km VSV f Hobro
Lundegaard Lundgård Gammelstrup Fjends N-Jylland 15 km VNV f Viborg
Lundegaard Lundegård Lund Skåne Ærkebispens gård i Lund
Lundegaard Lundegård Nr Broby Sallinge Fyn 20 km N f Fåborg
Lundergaard Lundergaard Jetsmark Hvetbo Vendsyssel 15 km VSV f Brønderslev
Lundergaard Lundergaard Hjørring St Hans Vennebjerg Vendsyssel I Hjørring
Lundsgaard Lundsgård Revninge Bjerge NØ-Fyn Lige SØ f Kerteminde
Lundsgaard Lundsgård Rundhof Südschleswig 30 km ØSØ f Flensburg
Lundsgaard Lundsgård Vamdrup Anst hrd SØ-Jylland 15 km SV f Kolding
Lungegaard Lungegård Bergen Norge Bergen by (tidl kloster)
Lyddekjøbing Löddeköpinge Löddeköpinge Harjager Skåne 20 km N f Malmö
Lykkesholm, Magelund Lykkesholm Ellested Vindinge Ø-Fyn 10 km SV f Nyborg
Lykkesholm, Tryggelev Lykkesholm Tryggelev Langelands Sdr Langeland 10 km S f Rudkøbing
Lykkesholm Lykkesholm Lyngby Djurs Sdr Djursland 10 km SSV f Grenå
Lykaa Lyckå Lösen Östra Blekinge Ruin i Lyckeby i Karlskrona
Lyngby Trolle-Ljungby Trolle-Ljungby Villand Skåne 15 km Ø f Kristanstad
Løitved Løgtved Viskinge Skippinge NV-Sjælland 10 km Ø f Kalundborg
Løjtved, Løgtved Legeved Fjälkinge Villand Skåne 10 km Ø f Kristianstad
Løjtved Løjtved Stenstrup Sunds Fyn 10 km NV f Svendborg
       
M N O P A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Magelund Lykkesholm - se der
Mogenstrup Månstorp Ö Grevie Oxie Skåne 20 km SØ f Malmö
Mogenstrup Mogenstrup Nørager Sønderhald Djursland 25 km Ø f Randers
Mogenstrup Mogenstrup Grinderslev Nørre hrd Salling Salling 15 km NNØ f Skive
Morkjær i Strukstrup hrd Mohrkirch Böl (?) Struxdorf Angel 20 km SØ f Flensburg
Mothorp Morup Bedsted Hassing Thy 25 km SV f Thisted
Mullerup Møllerup Feldballe Djurs Sdr Djursland 10 km NV f Ebeltoft
Munkholm Munkholm (nedlagt kongsgård) Ågerup Merløse NV-Sjælland 5 km SØ f Holbæk
Munkholm Munkholm(en) Norge Fæstningsø i fjorden lige N f Trondheim
Mølgård Mølgård Ugilt s Lørslev by Vennebjerg Vendsyssel 5 km SØ f Hjørring
Mølgård Mølgård Havbro Aars hrd M-Himmerland 25 km SSV f Nibe, 5 km NØ f Farsø
Maarkjær Kloster Mohrkirch Mohrkirch Angel Südschleswig 20 km SØ f Flensburg
Nielstrup Nielstrup Våbensted Musse Lolland 5 km NØ f Maribo
Nielstrup Nielstrup Ollerup Sunds S-Fyn 5 km VNV f Svendborg
Nielstrup Nielstrup (fra 1485) Vivild Sønderhald N-Djursland 25 km Ø f Randers
Nebbe Nebbegård Gårslev Holmans Ø-Jylland 5 km NV f Fredericia
Nebbe Nebbe Slot Herslev Sømme Sjælland 5 km VNV f Roskilde
Nebel Nebel V Vandet Hillerslev Thy 5 km NV f Thisted
Nebel Nebel Lørslev Morsø Sdr Mors 5 km SSV f Nykøbing M
Nygaard Nygård, før 1504: Møgtved Ø Starup Brusk SØ-Jylland 10 km NNV f Kolding
Nygaard Nygård Hou Langelands Nr Langeland Ved Langelands N-spids.
Nykøbing Slot og Len Nykøbing Falster Falster
Næs Lindenborg Blenstrup Hellum Himmerland 15 km SSØ f Aalborg
Næs Trollenäs Trollenäs Onsjö Skåne 20 km N f Lund
Næsbyholm Näsbyholm Gärdslöv Vemmenshög Skåne 25 km V f Ystad
Næsbyholm Næsbyholm Næsby Tybjerg Sjælland 5 km SSØ f Sorø, v Suså
Næsbyhoved Næsbyhoved Odense St Hans Landdistr, nu Odense By Odense Fyn Lige NV f Odense
Næstved St Peders kloster Herlufsholm (Skovkloster) Næstved St Peders Næstved Sjælland Næstved
Nørager Nørager (fra 1630) Buerup Løve V-Sjælland 20 km N f Slagelse
Nørager Nøragergård Durup Gislum N-Jylland 10 km NV f Hobro
Nørager Nørager Nees Skodborg NV-Jylland 25 km V f Holstebro
Nørbeg (Beg) Nørbæk Nørbæk Sønderlyng N-Jylland 15 km NV f Randers, lige SV f Fårup
Nørborg, Nørreborg Nordborg Nordborg Als Nørre Als På N-enden af Als.
Nørgaard Nørgård Alsted Morsø Nr hrd Mors 5 km N f Nykøbing M
Nørgaard Nørgård Bælum Hellum Himmerland 15 km N f Hadsund
Nørgaard Nørgård Grinderslev Salling Nr hrd N-Jylland 15 km N f Skive
Nørgaard Nørtorup, Nørgård Hjortdal V Han Thisted 20 km NNØ f Løgstør
Nørgaard Nørgård, Svenstrup (væk) Hjortdal V Han Thisted 20 km NNØ f Løgstør
Udstolpe, Nørregaard Nørregård, Nørgård Slemminge Musse Lolland 5 km S f Sakskøbing
Nørre Elkjær Nørre Elkær (jfr Sdr E) Tversted Horns N-Vendsyssel 25 km NV f Frederikshavn
Oddersberg Odersberga Fjälkestad Villands Skåne 10 km N f Kristianstad
Olstrup Olstrup Holme Olstrup Hammer S-Sjælland Lige NØ f Næstved
Olstrup Lungholm Olstrup Fuglse Lolland 10 km S f Maribo
Olstrup Ålstrup Landet Lolland Sdr Lolland 15 km V f Maribo
Oppensten Opensten Södra Åsarp Kind Västergötland Borgruin 80 km Ø f Göteborg
Osby Ousbyholm Hörby Frosta Skåne 30 km NØ f Lund
Ordrup, Grubbe-Ordrup Ordrup Kirke Sonnerup Voldborg Sjælland 10 km SØ f Holbæk
Ordrup Åarup Snedsted Hassing Thy 15 km SV f Thisted
Paddeborg Sparresholm Toksværd Hammer S-Sjælland 10 km Ø f Næstved
 
R A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Randrup Randrup Vinkel Middelsom N-Jylland 5 km SØ f Viborg
Randrup Randrup Skibsted Hellum hrd N-Jylland 15 km N f Hadsund
Ravnstrup Ravnstrup Løgsted Slet N-Jylland Lige S f Løgstør
Ravnstrup Ravnstrup Herlufmagle Tybjerg S-Sjælland 10 km N f Næstved
Rebstrup Rebstrup Sønderup Hornum hrd N-Jylland 30 km SSV f Aalborg
Restrup, Ristrup St Restrup Sønderholm Hornum Midt-Jylland 5 km ØNØ f Nibe
Restrup, Ristrup Ll Restrup Hvam Rinds Midt-Jylland 20 km N f Viborg
Restrup, Ristrup Ristrop Sabro Sabro Midt-Jylland 12 km NV f Aarhus
Romlund Roumlund (Lund) Roum Rinds N-Jylland 10 km VSV f Hobro
Rosendal (baroni 1748) Rosendal (Totterupholm) Faxe Faxe Sjælland 10 km N f Præstø
Rosendal Rosendal (gr.lagt 1615) Kropp Luggude Skåne 10 km NØ f Helsingborg
Rosendal Rosendal Ramdala Östra Blekinge 10 km Ø f Karlskrona
Rosendal Rosendal N Vånga Skåning Västergötland 100 km NØ f Göteborg og 15 km SV f Skara
Rosendal (baroni 1678) Rosendal Kvinherad Kvinherad Hordaland Fylke 60 km SSØ f Bergen, v bræen Folgefonna
Rosenlund Rosenlund Mörarp Luggude Skåne 10 km Ø f Helsingborg
Rosenlund Rosenlund (Geltoftegård) Toreby Musse Lolland 10 km V f Nykøbing F
Roserød Rossared Fjärås Fjäre hrd Halland 30 km SSØ f Göteborg
Rudegård el Rude Hovgd
(ikke hovedgd)
do Saksild Hads Midt-Jylland 20 km Ø f Skanderborg, lige NØ f Odder.
Roskilde St Lucie Roskilde Domkirke Roskilde M-Sjælland
Rugaard Rugård Rosmus Djurs Sønder S-Djursland 15 km NØ f Ebeltoft
Rugaard, Rudgaard Rygård Nørager Sønderhald N-Djursland 25 km Ø f Randers
Rugaard Rugård Veflinge Skovby Fyn 15 km S f Bogense
Ry Kloster Ryd Kloster, Glücksburg Glücksburg Südschleswig 10 km NØ f Flensburg
Ryde Ryde Ryde Lollands Sdr Lolland 10 km V f Maribo
Ryegaard, Ryde Ryegård Rye Voldborg Midt-sjælland 10 km ØSØ f Holbæk
Ryde, Rydum Ryomgård Marie Magdalene Sønderhald Djursland 30 km ØSØ f Randers
Rygaard Rygård Langå Gudme Fyn 15 km S f Nyborg
Rydbjerg Rydbjerg, Rybjerg Velling Hinds V-Jylland 5 km SØ f Ringkøbing
Røghave Råhavegård (tidl: Rågehave) Holeby Fuglse Lolland 10 km S f Maribo
Røjle, Røgle Rögle Välinge Luggude NV-Skåne 15 km NNØ f Helsingborg
Rønhave Rønhave Ulkebøl Als Sdr Sønderjylland 5 km N f Sønderborg
Rønshave Rønshave Smidstrup Holmans SØ-Jylland 10 km SSØ f Vejle
 
S A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Sandby Sandby N Sandby V Göinge NØ-Skåne 10 km NØ f Hässleholm
Sct (Sankt) Se St
Skabygaard Skaføgård Hvilsager Sønderhald Djursland 25 km SØ f Randers
Skellinge Skillinge Munka-Ljungby Nr Åsbo NV-Skåne 10 km Ø f Ängelholm
Skjørtholt, Skørtholt Skjortholt Åsted Horns Vendsyssel 10 km V f Frederikshavn
Skobling Skablund Hundslund Hads Ø-Jylland 15 km ØNØ f Horsens
Skovgaard Skovgård (jfr Skovsgård) Nørlem Skodborg NV-Jylland Lige ved Lemvig
Skovgaard Skovgård Øster Starup Brusk Ø-Jylland 10 km N f Kolding
Skovgaard Skovgård Nørager Sønderhald Djursland 25 km Ø f Randers
Skovkloster Herlufsholm
(tidl Næstved St Peders kl)
Herlufsholm Ø Flakkebjerg S-Sjælland Lige N f Næstved
Skovsbo Skovsbo Rynkeby Bjerge NØ-Fyn 10 km S f Kerteminde
Skovsbo Skovsbo (kun 1423) Egense Sunds SØ-Fyn 5 km V f Svendborg
Skovsbo Skovsbo Fuglsbølle Langelands Sønder Langeland 5 km SØ f Rudkøbing
Skovsø Skovsø (Skovse) Ottestrup Slagelse SV-Sjælland 5 km ØNØ f Slagelse
Skovsgaard Dronninggård Dronninglund Dronninglund Vendsyssel 25 km NØ f Aalborg
Skovsgaard Skovsgård (jfr Skovgård) Espe Sallinge S-Fyn 20 km S f Odense
Skovsgaard Skovsgård Kirkerup V Flakkebjerg SV-Sjælland 10 km SØ f Slagelse
Skovsgaard Skovsgård Tapdrup Nørlyng M-Jylland 5 km Ø f Viborg
Skovsgaard Skovsgård Tårup Fjends M-Jylland 10 km NV f Viborg
Skovsgaard Skovsgård Humble Langelands Sønder   Langeland 10 km S f Rudkøbing
Skørtholt, Skjørtholt Skjortholt Åsted Horns Vendsyssel 10 km V f Frederikshavn
Skt (Sankt) Se St
Solte Saltø Karrebæk Ø Flakkebjerg Sjælland 5 km V f Næstved
Sponager Spanager Ejby Ramsø Sjælland 10 km V f Køge
Starupgård Stårup Hovedgård Højslev Fjends N-Jylland 5 km NØ f Skive
Starup, Stårupgård Stårupgård Gørding Gørding Sydjylland 20 km Ø f Esbjerg
Starupgård Starupgård Ø Starup Brusk Sydjylland 15 km N f Kolding
Stervede Stærrede Holsteinborg V Flakkebjerg S-Sjælland 10 km Ø f Skælskør
Stigs Vedby Ruds Vedby Ruds Vedby Løve V-Sjælland 15 km N f Slagelse
Stjernholm Stjernholm Horsens by - Ø-Jylland Horsens
Stjärneholm Stjärneholm Skurup Vemmenshög S-Skåne Ruin lige VNV f Skurup, 20 km VNV f Ystad
St Lucie Roskilde Domkirke Roskilde M-Sjælland
Stostrup Ståstorp V Tommarp Skytts Skåne Lige N f Helsingborg
St Peders Kloster Næstved Se Næstved St Peder
Strandbygård Strandjerggård Humlum Skodborg N-Jylland Lige N f Struer
Strandbygård Strandbygård Strandby Gislum N-Jylland V-Himmerland, 20 km S f Løgstør
Svanholm Svanholm Krogstrup Horns Sjælland 10 km SV f Frederikssund
Svanholm SvanEholm (Skurup) Skurup Vemmenshög Skåne 25 km V f Ystad
Svenstrup Svenstrup Borup Ramsø M-Sjælland 10 km NØ f Ringsted
Svenstrupgård Svenstrupgård Vejlø Hammer S-Sjælland 5 km S f Næstved
Svenstrup Svenstrup Hovgård Svenstrup Onsild NØ-Jylland 5 km SSV f Mariager
Svenstrup Svenstrup Hjortdal Vester Han Han hrd 20 km NNØ f Løgstør
Svenstrup Svenstorp Oderslöv Torna V-Skåne Lige NNØ f Lund
Svenstrup (slag 1534) Svenstrup Svenstrup Hornum N-Jylland 10 km SSV f Aalborg
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Sæbygaard Sæbygård Sæby Løve Sjælland 20 km SØ f Kalundborg
Sæbygaard Sæbygård Volstrup Dronninglund Vendsyssel Lige V f Sæby
Sæbyholm, Sæbygaard Sæbyholm Halsted Lollands Nørre Lolland Lige Ø f Nakskov
Særslev Særslev Særslev Skippinge NV-Sjælland 20 km V f Holbæk
Særslev Særslev Særslev Skovby N-Fyn 10 km SØ f Bogense
Søbygaard Søbygård (kun hertuger) Søby Ærø Ærø 10 km NV f Ærøskøbing
Søbo Søbo (nedlagt) Egense Sunds SØ-Fyn Lige V f Svendborg
Søbo Søbo Jordløse Sallinge SV-Fyn 5 km NV f Fåborg
Søbo Ruhmorsgård Notmark Als Sønder Als 10 km NØ f Sønderborg
Søbygaard Søbygård Søby Gjern M-Jylland 20 km NØ f Silkeborg
Søby Søgaard Søby Søgård Nr Søby Åsum M-Fyn 10 km S f Odense
Søgaard Søgård Kliplev Lundtoft Sønderjylland 10 km S f Åbenrå
Søgaard Søgård Magleby Langelands Sdr Langeland 20 km S f Rudkøbing
Søgaard Søgård Nors Hillerslev Thy 10 km NNV f Thisted
Søgaard Søgård (1551-1923) Sdr Asmindrup Merløse V-Sjælland 10 km S f Holbæk
Søgaard Søgård (væk) Nysogn Hind V-Jylland Lige NV f Ringkøbing
Søgaard Søby Søgård Nr Søby Åsum M-Fyn 10 km S f Odense
Søgaard Seegaard Osterhever Südschleswig, Eiderstedt 20 VSV f Husum
Søholm Søholm Taulov Elbo Ø-Jylland 10 km NØ f Kolding
Søholm Søholm Køng Båg V-Fyn 15 km Ø f Assens
Søndergaard Søndergård Øsløs V Han Thy 15 km VNV f Løgstør
Søndergaarde Søndergårde Rørup Vends V-Fyn 20 km V f Odense
Sønderhoved SønderSThoved Give Nørvang Ø-Jylland 40 km V f Horsens
Søndre Elkjær Sønder Elkær (jfr Nr E) Sulsted Kær S-Vendsyssel 10 km N f Aalborg
Sørup Sørup Vetterslev Ringsted Sjælland 5 km S f Ringsted
Sørup Sørup (nedlagt) Dronningborg Støvring Ø-Jylland Lige NØ f Randers
Sørup Sjörup Sjörup Ljunits S-Skåne 10 km V f Ystad
 
T A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Tanderup, Tandrup Tandrup Bedsted Hassing Thy 20 km SV f Thisted
Tanderup Tanderup Snejbjerg Hammerum V-Jylland Lå 5 km SV f Herning
Tanderup Tanderupgård Bejstrup Ø Hanherred N-Jylland Lå 10 km NØ f Løgstør
Tange Tangegård i Tangå Øksendrup Gudme SØ-Fyn 15 km SSV f Nyborg
Tidselholt Tiselholdt Vejstrup Gudme SØ-Fyn 10 km NØ f Nyborg
Tommerup Tomarp, Tommarp Kvidinge S Åsbo Skåne 25 km NØ f Helsingborg, V f Klippan
Tommerup Kloster Tommarp Ö Tommarp Järrestad SØ-Skåne 10 km V f Simrishamn
Tommerup Tommerup (ikke hovedgd) Tommerup Odense Fyn Stationsby 15 km SV f Odense
Tostrup, Tosterup Tosterup Tosterup Ingelstad Skåne 15 km ØNØ f Ystad
Tosterup Tostorp ? Harjager Skåne Herredet går fra Barsebäck mlm Malmö og Landskrona, og ind til Eslöv
Tostrup Tostrup Hovgård Øls Hinds N-Jylland 5 km SV f Hobro
Tostrup Kristianssæde (Tåstrup) Skørringe Fuglse Lolland 10 km V f Maribo
Trudsholm Trudsholm Kirke Sonnerup  Voldborg Sjælland 10 km SØ f Holbæk
Trudsholm Trudsholm Kastbjerg Gjerlev NØ-Jylland 10 km Ø f Mariager
Tustrup Tustrup Fræer Hellum NØ-Jylland 20 km N f Mariager
Tustrup Tustrup (opr 1656) Hørning Sønderhald NØ-Jylland 10 km SØ f Randers
Tutterø Tautra Kloster Logtun / Frosta Trondheimsfjorden 20 km NØ f Trondheim
 
U A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Udsten Utstein Utstein Mosterøy SV-Norge 15 km NV f Stavanger
Ugerup Se Urup
Ugulen Ulen Sem Norge Lige V f Tønsberg v Oslofjordens munding
Uglerup Uglerup Hørby Tuse NV-Sjælland Lige NNV f Holbæk
Ullerup Ullerup Galtrup Morsø Nr Mors 5 km VNV f Nykøbing M
Ullerup Ullerup Sennels Hillerslev N-Jylland 10 km ØNØ f Thisted
Ullerup Ullerupgård Skærbæk Hviding Sønderjylland 25 km N f Tønder
Ullerup Ullerupgård (næppe hovedgd) Ullerup Nybøl Sønderjylland 10 km NNV f Sønderborg
Ulstrup Ulstrup Hundborg Hundborg Thy 10 km SV f Thisted
Ulstrup Ulstrup Sdr Vinge Middelsom Ø-Jylland 15 km VSV f Randers
Urup, Ugerup Ugerup Köpinge Gärds NØ-Skåne 10 km S f Kristianstad
Urup Urup Østbirk Voer Ø-Jylland 10 km N f Horsens
Urup Urup Rynkeby Bjerge NØ-Fyn 15 km Ø f Odense
Urup Urup, S Urup Grindsted Slavs S-Jylland 15 km NØ f Varde
 
V A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Vadsted Vadstad Eftra Årstad Halland Midt mlm Halmstad og Varberg
Valløse, Valsø, Watnaløsæ, Vandløse Vollsjö Vollsjö Färs Skåne 30 km N f Ystad
Vandaas Vanås Gryt Ö Göinge Skåne 25 km NV f Kristianstad
Vardbo, Varde?, Varhod Varho Gørding Gørding SV-Jylland 20 km Ø f Esbjerg
Vederlagsgård, Vetherlauggaard Vejlinggård Dybe Vandfuld V-Jylland 10 km SV f Lemvig
Vedskølle Vittskövle Vittskövle Gärds Skåne 25 km S f Kristianstad
Vegholm Vegeholm Strövelstorp Sdr Åsbo Skåne 20 km NNØ f Helsingborg
Vejlevgård Vejlegård Vejle Sallinge S-Fyn 15 km SSV f Odense
Vernø Kloster Værne / Varna Kloster Rygge Rygge, Østfold Fylke Oslofjorden Lige S f Moss
Vestergaard Vestergård Humble Langelands Sdr Langeland 10 km S f Rudkøbing
Vestergaard Vestergård Vejle Sallinge M-Fyn 15 km SSV f Odense
Vidfuglebjerg, Vildfuglebjerg Fuglebjerg Fuglebjerg Ø Flakkebjerg Sjælland Midt mlm Næstved og Slagelse
Voergaard, Vorgaard Vorgård Bælum Hellum N-Jylland 10 km N f Hadsund
Voergaard Voergård Voer Dronninglund Vendsyssel 15 km SV f Sæby
- Voer Kloster og Ladegd
(var ikke hovedgård)
Voerladegård Tyrsting Midt-Jylland 10 km V f Skanderborg
- Vorgård (kun 1475) Framlev Framlev Midt-Jylland 10 km V f Aarhus
Voer, Vaar Vår Farstrup Slet N-Jylland 10 km Ø f Løgstør
Vorgaard Hejls Vargård Hejls Nr Tyrstrup S-Jylland 20 km N f Haderslev
Vognø Vapnö, Wapnö Vapnö Halmstad Halland Lige N f Halmstad
Vognstrup Vognserup Kundby Tuse NV-Sjælland 10 km V f Holbæk
Vrå, Vrågård Gl Vrå Ajstrup Kær Vendsyssel 15 km N f Aalborg
Vrågård Vrågård Rostrup Hindsted Himmerland 10 km N f Mariager
Vust Vaarstgård Gunderup Fleskum NØ-Jylland 15 km SSØ f Aalborg
 
Ø A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Ølby Jølby Solbjerg, Mors Morsø Nr Mors 15 km S f Thisted
Ørndrup Ørndrup Karby Morsø Sdr Mors 20 km SSV f Thisted
Ørndrup Ørndrup V Hornum Års Himmerland 20 km SV f Nibe
Ørnhoved Ørnehoved Kristrup Sønderhald Ø-Jylland Få km ØSØ f Randers
Ørnhoved Ørnhoved Herning - M-Jylland 5 km NV f Herning
Ørgaard Ørregård Ørre Hammerum Vestjylland 15 km NV f Herning
Ørregaard Ørregård Fiskbæk Nørlyng N-Jylland 10 km NV f Viborg
Ørum Ørum, Gl Ørumgård Ørum Hassing Thy 25 km SV f Thisted
Ørum Ørumgård Ørum Bjerre Ø-Jylland 15 km Ø f Vejle
Østergaard Østergård Gudum Skodborg NV-Jylland Midt mlm Struer og Lemvig
Østergaard Østergård Fjellerup Djurs Nr Djursland 20 km VNV f Grenå
Østergaard, Kilegaard Østergård Munkebo Bjerge NØ-Fyn 10 km NØ f Odense
Østergaard Østergård Tulstrup Ning Ø-Jylland 15 km S f Aarhus
Østergaard Østergård Vellev Houlbjerg Ø-Jylland 15 km SV f Randers
Østergaard Østergård Åsted Harre Salling 10 km ØSØ f Nykøbing M
Østrup Østrup Håstrup Sallinge SV-Fyn 10 km N f Fåborg
Østrup Østrup Østrup Lunde N-Fyn 10 km N f Odense
Østrup Lerchenborg (Østrupgård)
fra 1704
Årby Ars NV-Sjælland Lige S f Kalundborg
Østrup Østrup (bispegård) Albæk Støvring Ø-Jylland 10 km Ø f Randers
Østrup Østrup Suldrup Hornum N-Jylland 20 km SSV f Aalborg
Østrup, Aastrup Åstrupgård Åby Kær Vendsyssel 15 km NV f Aalborg
Østraat, Østerraad Austråt Ørland Norge 40 km NV f Trondheim
 
Å Aa A   B   D   E   F   G   H   I   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   Ø   Å Aa
Stednavn i DAA Stednavn idag Sogn Herred Landsdel Beliggenhed
Aastrup, Østrup Åstrupgård Åby Kær Vendsyssel 15 km NV f Aalborg
Aastrup Åstrup Kirke Såby Voldborg M-Sjælland 20 km V f Roskilde
Aastrup Åstrup Skt Hans Vennebjerg Vendsyssel Ved Hjørring

Steen Thomsen


Indlagt på WWW: feb 2011.
Revideres jævnligt.

Steens Thomsens forside   >   Mere adelsaarbog   >   Læse- og skrive-vejledning til Adelsårbogens stamtavler  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk