Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Ulfstand

E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

Ulfstand

Mecklenburgsk uradel, indvandret i Skåne, kendt (- 1350/85 - 1669 -)

Ulfstand vaaben                         Ulfstand vaaben

Våbnet er 2½ eller 3 kiler, udgående fra (heraldisk) venstre, sorte på sølv bund.
Varianten til højre er den ældste form set i Skåne (evt var farverne modsat),
brugt af ca halvdelen af slægten, også i de sidste generationer.
På hjelmen to vesselhorn i samme farver og mønster, eller skakternede.
Slægten Grubbe fører de samme kiler i våbnet, men de er røde på sølv.
I Tyskland er denne type våben ret almindelig.

Slægten Ulfstand er skånsk, men indvandret fra Tyskland. Den rummede adskillige store mænd; Jens Holgersen (Ulfstand) byggede Glimmingehus nær Skånes SØ-hjørne omkring 1500, og der står det endnu.

Navnet Ulfstand ses første gang 1526 (da kongen havde befalet adelen at tage sig faste slægtsnavne ligesom den udenlandske adel), og må være taget fra våbnet, idet kilerne opfattes som ulvetænder.
Våbnet angives at være ført allerede af brødrene Niels og Peter Knudsen, da de 1086 var med til at indstifte Ringsted Kloster. Det er noget slægtebogsfruesniksnak, heraldiske våbenskjolde blev først skabt omkring 1130'erne, og kom noget senere til Danmark.

Ifølge en slægtebog skrevet af Thale Ulfstand (- ca 1656) er Gert von Minckwitz stamfaderen til slægten Ulfstand. Han findes ikke i nogen arkivalier, men hans søn ses på universitetet i Praha 1385. Derimod ses en Martin von Minckwitz i Skåne omkring 1350. Han angives at være indvandret fra Meissen eller Sachsen i Tyskland. Sidste spor af slægten er 1669, da Anne Axelsdatter Ulfstand fødte sit sidste barn.

Danmarks Adels Aarbog 1896 s 428: Ulfstand.
Rettelser: 1901, 559; 1906, 495; 1911, 571; 1929, 308; 1931, 158; 1934, 277; 1940, 169; 1944, 108; 1955, 114. Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA
Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44.

Slægten Minckwitz i det tyske Østersøområde fører i skjoldet 3 sorte kiler fra (heraldisk) venstre i sølv felt, på den kronede hjelm en fjerbold (delt i fire hvide hhv røde felter) samt 5 strudsefjer i hvidt og sort. Den er 1830 anerkendt som en gren af den sachsiske slægt af samme navn.
K: Klingspor: Baltisches Wappenbuch. 1882.

Minckwitz kendes fra 1168 og lever endnu.
W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels.

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Uplacerede kan dog ikke ses (!) Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

     

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Ulfstand  >  Top.

E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated 05 okt 2006
with aprogram by Steen Thomsen.
Revised 24 jun 2012
Revised jul 2015.
Revised aug 2018.
Revised nov 2020.