Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Skiernov [I] og 'Skiernov' [II]
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Skiernov [I] og 'Skiernov' [II]

Skiernov [I]
Jysk uradel, kendt (-1345-1459-)

Skiernov [I] våben             Tidligere antagelse af Skiernov [I] våben

Til venstre ses Skiernov [I]s våben ifølge et bevaret segl og en tegning af et andet.
Det er er det spejlvendte af Lunov. Farver og hjelmtegn kendes ikke.
Til højre ses det våben der tidligere var udnævnt til at være Skiernovs.
Det er - ironisk nok - netop et Lunov-våben, men det er en variant (brisering), og farverne er helt gale.

Denne lille slægt kunne - ud fra navnet - være indvandrere, men der kendes ingen tysk slægt af det navn, og stedet Schiernow kan heller ikke findes. Men Schirnau er en mindre herregård ved åen Schirnau i Bünsdorf sogn i Südschleswig, lige NØ f Rendsburg. Det kunne lyde som en mulighed - hvis det ikke lige var for den detalje, at den først er oprettet som hovedgård i 1542.
Kilde: Deert Lafrenz: Gutshöfe und Herrenhaüser in Schleswig-Holstein. Landesamt für Denkmalpflege. 2015.

En Simon von Schirnow var 1482 burggraf i Gladz i Böhmen (nu Klodzkiej i Polen). Helt uvist om han har noget med sagen at gøre.
Kilde: Polsk Wikipedia.

Slægten arvede Mejlgård på Djursland fra en Niels Griis (- senest 1345), den ligger 15 km NV f Grenå. Den gik videre til slægten 'Skiernov' [II]. Slægten hører til lokaladelen.

Danmarks Adels Aarbog 1916 s 434.
Ingen Rettelser. Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

      Skiernov [I] stamtavle

'Skiernov' [II]

Jysk uradel, kendt (-1369-1560)

'Skiernov' [II] vaaben

'Skiernov' [II] førte 3 aftrappede ruder, 2 over 1, røde i sølv (hvidt) felt.
På hjelmen to horn delt sølv (hvidt) - rødt og modsat.

Denne slægt førte ikke slægtsnavn, det har de fået tillagt af slægtebogsfruerne efter en indgiftet fra slægten Skiernov [I].
Linien til Mejlgård arvede Mejlgård på Djursland fra Skiernov [I] og havde den i 99 år. Slægten hører til lokaladelen.
Linien Glinder er helt lille, den ses 1369 med en Laurentius Jensen kaldet Glindær med dette våben og en Villads Jensen 'i Glinde' må have levet lidt senere, han nævnes som afdød svigerfar 1408. Svend Glinder nævnes 1396 i et sydjysk testamente. Det er rent gæt at de skulle være brødre.

Det eneste stednavn med Glinder vi kender i Danmark, er en lille mose Glindersig, lige SØ f Bevtoft (15 km V f Haderslev).
En landsby Glinde ligger i Bredenbek s i det nordligste Holstein, midt mellem Kiel og Rendsburg.
En landsby Glinde i Stormarn (nu det sydlige Holstein) ligger 20 km Ø for Hamburg.
En landsby Glinde ligger ved Bremervörde, 50 km N f Bremen i Niedersachsen.
En landsby Glinde ligger ved Elben, 10 km SØ f Magdeburg i Sachsen-Anhalt. Her kendes en adelsslægt von Glinde fra 1150 til lidt efter 1300.
Hm, der må vist være frit valg.

Danmarks Adels Aarbog 1916 s 436.
Rettelser: DAA 1955 s 117.
Rettelsen ses her, men den er ikke længere gyldig.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

Linien Glinder

      'Skiernov' [II] Glinder stamtavle

Linien til Mejlgård

      'Skiernov' [II] stamtavle

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Skiernov [I] og 'Skiernov' [II]  >  Top.
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated APR 2015
with the program Ahne2Web vers 7
by Steen Thomsen.