Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Lykke
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Lykke [m møllehjul] og Lykke [m vinranke] - til ca 1600

Her er to Lykke-slægter, som er indgiftede, den yngre er opdelt i 1+3 linier.


Lykke [m møllehjul]

N-jysk uradel, kun kendt (-1360-1411-)


Lykke [m møllehjul] vaaben

I skjoldet et sort møllehjul (tandhjul) i sølv (hvidt)
På hjelmen to horn i ukendte farver.
Der er våbenlighed med Mus af Stenalt (som har hornene tværdelt sort/sølv og omvendt),
og med Krumpen og Prip (som har rødt hjul, på hjelmen to arme der holder hjulet).

Den ældre Lykke-slægt med møllehjul i skjoldet ses i N-Jylland. Stamfar var ridder og høvedsmand og købte Egholm 20 km S f Ålborg. Alle slægtens (kendte) mænd var riddere, så det er en lille højadelsslægt.

Danmarks Adels Aarbog 1903 side 261. Ingen rettelser.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste for begge Lykke-slægter

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

     

 

Lykke [m vinranke] - til ca 1600

Østjysk uradel, kendt (-1351-1701)


Lykke [m vinranke] ældre vaaben Lykke [m vinranke] yngre vaaben

Det ældre våben har givet anledning til at kalde slægten for Lykke (munk).
Det var nærmest et gennemsnit af bjælke-Munks og vinranke-Munks:
rødt felt (som bjælke-Munk), sølv (hvid) bjælke med grøn vinranke (som vinranke-Munk).
På hjelmen to horn med tværbjælke (som bjælke-Munk).
Dermed bliver en forbindelse til vinranke-Munkene helt tvivlsom. Og geografien viser at den ikke findes.

Det yngre våben er en kvadrering af det gamle og møllehjul-Lykkernes.
På hjelmen de samme to horn med tværbjælke med vinranke og derimellem møllehjulet.
I de bevarede segl ses det gamle våben sidste gang 1549, og det nye kvadrerede første gang 1552.

Den store slægt Lykke udspringer på Aarhus-egnen, hvor de ses i Ormslev, senere til Stadsgård i samme sogn. Senere endnu levede to grene omkring den ydre del af Mariager Fjord, men de har også været i Thy, på Fyn og på Sjælland.

De ældste generationer brugte ikke slægtsnavn, og der er ikke belæg for at kalde dem (Munk). De førte ganske vist våben med bjælke og vinranke ligesom vinranke-Munk, men det gør (mindst) 8 andre slægter. Ca 1382 blev Erik Jensens søn opkaldt (med både for- og efternavn) efter sin morfar Peder Lykke [m møllehjul], og derefter brugte de Lykke som slægtsnavn.
Af slægtens ca 60 mænd (født før 1600) var der 8 riddere, 11 lensmænd og en høvedsmand, samt 5 rigsråder, så slægten hører til højadelen, selvom hovedparten af den var god lokaladel, og nogle var lavadel.

I den dramatiske ende må nævnes at 2 af slægtens mænd er blevet henrettet:

- 'Jösse' Eriksen eller Jes (Lykke) var 1414 lensmand på Västerås, selvom Kalmar-unionens aftaler var at embedsmænd skulle være fra hjemlandet. Han gjorde sig forhadt af almuen, som 1434 klagede til unionskongen - uden resultat. Så gjorde de oprør under ledelse af Engelbrecht Engelbrechtsson, og 'Jösse' måtte flygte til Danmark. 1436 kom han tilbage med lejde af Karl Knutson (da svensk marsk og oprører allieret med Engelbrecht), men bønderne i Aska hrd var ligeglade, de fangede ham i Vadstena Kloster, og på Motala Ting blev han dømt og halshugget 1436.

- Rd Niels Lykke (1492-1535) var lensmand og rigsråd i Norge, han fik barn med sin afdøde kones søster. Hans kollega som lensmand Vincents Lunge fik det norske rigsråd til at dødsdømme ham for blodskam efter katolsk ret. (Den regel blev nu ikke ændret ved Reformationen). Ærkebispen Olav Engelbrechtsen lod ham fængsle juni 1535, og henrette ved røgforgiftning i fængslet i Trondheim, hvorefter han lod Vincents Lunge myrde.

Danmarks Adels Aarbog 1903 side 263.
Rettelser: 1906 s 506; 1911 s 575; 1915 s 607; 1923 s 552; 1931 s 159; 1932 s 193; 1934 s 278; 1937 s 174; 1941 s 116; 1942 s 119; 1944 s 109; 1947 s 103; 1952 s 71; 1953 s 40; 1955 s 115; 1972-73 s 28; 1974-75 s 23.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er Ikke komplet iflg DAA. Alle født senest 1600 er med, og generation 1-10 er komplette. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Tavlen er opdelt i 1 + 3 linier. Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste for begge Lykke-slægter

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

 

Lykke [m vinranke] ældste linie

     

 

Lykke [m vinranke] linien til Buderupholm

Denne linie hedder i DAA 'Den ældre linie'. Den havde Buderupholm, Torp, og Skovsbo:
- Buderupholm ligger ved Rold Skov, 20 km SØ f Nibe
- Torp ligger i Thy, lige ved Hanstholm.
- Skovsbo ligger 2 steder på Fyn, denne i Rynkeby s i Bjerre hrd, 15 km Ø f Odense.

     

 

Lykke [m vinranke] linien til Overgård

Overgård ligger på S-siden af Mariager Fjord, 10 km ØSØ f Hadsund.

Frands Lykke (-1606-1655) til Overgård, Gisselfeld mmm er en af de godsrigeste mænd der har været i Danmark. Hans farfar havde samlet en del, og selv købte (og solgte) han mindst 20 herregårde. Ved sin død ejede han omkring 8.000 tdr hartkorn (en bondegård er omkring 5 tdr htk). Hvor meget gæld der så var på det tidspunkt vides ikke.

     

 

Lykke [m vinranke] linien til Havnø og Skovgård

Havnø ligger på N-siden af Mariager Fjord, lige Ø f Hadsund.
Skovgård ligger inderst på Djurslands N-Kyst, 30 km Ø f Randers.

     

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Lykke  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated sep 2017.
Revised sep 2018.
with a program by Steen Thomsen.