Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Grubbe
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Grubbe

Uradel på Sjælland, kendt (-1296 - måske 1769), i Deutschland fra ca 1570 og nulevende

Stamtavle til 1550

Grubbe vaaben

Våbnet er sølv (hvidt) og rødt, og har 2½-3 spidser fra den ene skjoldrand til den anden, der er altså talrige varianter.
På hjelmen to horn delt på samme måde i samme farver.
(Tidligt sås også 2 horn med hver 3 påfuglefjer, og endnu en fjer mellem hornene).

Det er få danske adelsslægter vi kan følge så langt tilbage som 1200-tallet, Grubbe er en af dem. De fleste slægter har fået deres tidligste historie udvisket af Den Sorte Død 1350-80. Grubbe er en af de talmæssigt store slægter i middelalderen. De fleste medlemmer brugte slægtsnavnet.

Våbnet føres også af de nordtyske slægter Rohr, von Beust, von Königsmarck og flere andre, men nogen forbindelse kan ikke påvises. Heller ikke til Ulfstand, som har omtrent samme våbenfigur i andre farver - deres tyske afstamning fra Minckwitz er til gengæld ret sikker. Der er ikke andre slægter i Danmarks middelalder med den type våben, og fast slægtsnavn er en tysk tradition, så der er god grund til at regne med at Grubbe er indvandret sydfra, en gang i 1100- eller 1200-tallet.

Stamtavlen begynder Peder Grubbe i 1296, han er stamfar til Ordrup-grenen. Før ham er en Gunde Grubbe nævnt i Vejringe på Falster i 1127, og en Johannes Grubbe 1280 i Sønderjylland, men om de hører til denne slægt, ved vi ikke. Den danske stamtavle slutter i 1700-tallet, de sidste meldinger er Dorthe Hedevig der begraves 1769, og hendes bror Jacob Frederik der levede 1733. Men der kendes en håndfuld officerer mm ved navn Grubbe, som ikke kan indplaceres, så det er usikkert hvornår slægten uddøde i Danmark. Der er og var adskillige borgerlige slægter Grubbe, som ikke kan forbindes til adelsslægten. Slægtens tyske gren lever endnu under navnet Grube.

Slægten opdeles i adskillige grene:
- De sønderjyske Grubbe'r - deres stamtavle er helt usikker, så det er uvist om kan opfattes som samme slægt som sjællænderne.
    Se nedenfor om Grubbe [på Als].
- Ordrup-grenen som havde Ordrup 10 km SØ f Holbæk. Godset er nu borte, men kaldtes 'Grubbe-Ordrup'.
- Tersløse-grenen havde Tersløse nær Sorø. Den var nært beslægtet med Ordrup-grenen.
    Stamfar Iasimar har et vendisk navn, og hans sønner Jon og Niels brugte i 1351 og 1354 et våben med en pilespids,
    så måske er de indgiftede og ikke 'rigtige' Grubbe'r.
- Gunderslev-grenen havde Gunderslevholm nær Næstved.
- Alslev-grenen havde Alslev midt mellem Køge og Præstø.
- Den nyere slægt går ud af Alslev-grenen omkring 1450, bredte sig til Lolland, Skåne, Blekinge, Jylland, Norge etc.
    Den lever til midt i 1700-tallet og omfatter ca 117 medlemmer.
- Den tyske gren går ca 1530 ud af 'Den nyere slægt' og lever endnu som Grube.

I Middelalderen sidder Grubbe altså jævnt spredt over midt- og Ø-Sjælland, det er tankevækkende at det samme område tidligere var behersket af Skjalm Hvides efterkommere. Middelalderens Grubbe'r er indgiftet med næsten alle slægter i Sjællands høj- og lokal-adel, men vi kender ingen ægteskaber med Hvide-slægten selv.

Navnet Grubbe blev brugt i 7 slægter med andre våben. Nogle af dem kan vi se er kvindelinier, der har optaget navnet:
- Tersløse-grenen har to mand der bruger en pilespids.
- Grubbe [af Særslev]: et vildsvin, fra Ordrup-grenen.
- Grubbe [af Orebjerg]: 2 krydsede uldsakse, måske fra Ordrup-grenen, men ikke som DAA viser.
- 'Sparre-Grubbe', Sparre [af Sjælland]: 3 skakternede sparrer, fra Tersløse-grenen.
- Grubbe [m 'Sjællandsfar' [I]-våben]: 3 gange tværdelt, 2' og 4' felt skakternet, rimeligvis indgiftet med Alslev-grenen.
- Grubbe [af Fæbæk] på Langeland: et anker med bunden opad. Ingen sammenhæng kendt.
- Grubbe [på Als]: Blev tildligere tillagt et våben med 3 lansespidser - det var en fejl.

Hovedparten af slægtens medlemmer hørte til den højere del af lokaladelen, men der er adskillige riddere, rigsråder, lensmænd og et par kanslere, som jo er højadel.

Slægtens mest kendte medlem er Marie Grubbe (ca 1643-1718), gift 3 gange i nedadstigende rangfølge, først med kongens uægteskabelige søn, tilsidst krokone på Falster. Hendes brogede liv har givet stof til adskillige historiske romaner, hvoraf IP Jacobsens stadig er den bedste.

Danmarks Adels Aarbog 1895 side 143.
Rettelser: 1897 s 506; 1901 s 557; 1906 s 493; 1911 s 570; 1915 s 594; 1923 s 551; 1929 s 308; 1937 s 173; 1940 s 169; 1944 s 107; 1953 s 39; 1955 s 114; 1972-73 s 28.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er IKKE komplet iflg DAA. Den omfatter alle der er født før 1550, men af 'Den nyere slægt' mangler næsten alle (over 80), og den tyske gren ses slet ikke. De uplacerede kan heller ikke ses (!)
Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Slægtens grene er her vist hver for sig. Ganske vist har Thiset i DAAs stamtavle koblet dem sammen, men det er med solide spørgsmålstegn, som jeg kun kan gengive ved at skille grenene ad.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.


Ordrup-grenen
      Grubbe stamtavle - Ordrup-grenen
Tersløse-grenen
      Grubbe stamtavle - Tersløse-grenen

Gunderslev-grenen og Den sønderjyske gren
      Grubbe stamtavle - Gunderslev-grenen
Alslev-grenen
      Grubbe stamtavle - Alslev-grenen
Lidt af Den nyere slægt
      Grubbe stamtavle - lidt af Den nyere gren

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Grubbe  >  Top.
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated okt 2014
with a program by Steen Thomsen.
Revised aug 2018.