Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Glob [m søblade]
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Glob [m søblade]

Jysk uradel fra Thy, kendt (-1358- før 1406-1442-)


Glob [m søblade] vaaben

I skjoldet tre søblade (åkandeblade) omkring en kugle, farver ukendte
På hjelmen en vifte, eller snarere en pyntet skærm.

Søblade-Glob er den ældste slægt, der har brugt navnet Glob. Hvor navnet kommer fra ved vi ikke. Det gik videre til slægten Skobe, og derfra til den større slægt Glob [m Ørn].

De havde store godser med borge i Thy: Sjørring og Øland, og et par større bondegårde nede i Midt-Jylland, men de mistede det meste fordi de deltog i et af adelsoprørene mod kong Valdemar Atterdag. Han nedkæmpede oprøret og beslaglagde borgene. Sjørring Voldsted er stadig stort og flot.
Sidste mand og hans søster var døde 1406, sidste kvinde ses 1428.

Stamtavlen her er lavet på sekundære kilder: mest Trap. Jeg har ikke været i Thisets efterladte papirer. Tavlen er usikker, og der kan gerne mangle flere end: Jens Glob 1259. I Generation 3 kender vi ikke far til de sidste 3-5 børn. Anders og Margrethe er søskende, for de andre er det åbent.

Der er efterslægt gennem Margrethe til Skobe og Glob ned til idag.
Der er efterslægt gennem Helene gennem Lange [m 3 roser] og Steen [m ibsskal] til idag.
Der er efterslægt gennem Erenbold og Elav Elavsen (Bild) til idag.

Ingen stamtavle i Danmarks Adels Aarbog.
Bemærkninger til stamtavlen

Nedenstående stamtavle er så komplet som jeg p.t. kan gøre den. 1-2 uplacerede i 1200-tallet kan dog ikke ses.
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste sammen med andre Glob-slægter.

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

 

     

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Glob [m søblade]  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated feb 2018
with a program by Steen Thomsen.
Revised mar 2023.