Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Ged
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Ged

Skånsk uradel, kendt (-1389-1587)

Ged vaaben

Våbnet er 3 liggende måner, 2 over 1, sølv (hvide) i blåt felt.
På hjelmen 3-5 fjer (strudse- eller påfugle-)
evt omsat af to gedebukke der står på bagbenene. Mange varianter er set.

Ged var en lille uradelsslægt i NV-skåne. De brugte navnet Ged som slægtsnavn, og det er et særsyn i dansk middelalder-adel. De havde godserne Gedsholm (20 km ØSØ f Helsingborg) og Rössjöholm (oppe på Hallandsåsen, 35 km NØ f helsingborg). Der var en enkelt ridder og vist en høvedsmand, så de må høre til grænselaget mellem lokal- og høj-adel.
1470 blev Oluf Ged fradømt sit gods fordi han var flygtet med fanen under et slag. Faneflugt plejer ellers at betyde at man er flygtet fra fanen. 1487 var han åbenbart taget til nåde igen, for da var han ridder og havde skaffet sig Rössjöholm.

En anden slægt brugte også navnet Ged (idag staves de i reglen Geet), men de brugte et våben med en vinge eller fjederham, helt magen til slægten 'Krognos'. De ses i Skåne i 1300-tallet, men derefter i Östergötland og Södermanland i Sverige. Og den slægt var endnu mindre.

FSM: Tor Flensmarck: Skånelands medeltid: orter & ätter. Bd G s 73.
Danmarks Adels Aarbog 1893 side 181.
Rettelser: 1897 s 501; 1901 s 554; 1911 s 569; 1915 s 592; 1940 s 168; 1955 s 114.
Flensmarck har revideret DAAs stamtavle kraftigt.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA og FSM

Nedenstående stamtavle er komplet iflg FSM (og DAA). Enkelte usikre slægtsmedlemmer kan dog ikke ses.
Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

      Ged stamtavle

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Ged  >  Top.
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated jul 2014.
with a program by Steen Thomsen.