Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Brahe
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Brahe

Hallandsk/Skånsk uradel, kendt (-1364-1786)

Stamtavle til ca 1575

Brahe vaaben

Brahe's våben: I sort felt en sølv (hvid) pæl.
På hjelmen to sorte vesselhorn, begge belagt med en hvid bjælke og besat med 4 påfuglefjer.
Senere kom der en fjer mere mellem hornene.
Så enkelt et våben er rimeligvis meget gammelt.

Slægten Brahe er en af Danmarks store og berømte adelsslægter. Berømmelsen skyldes selvfølgelig mest Tyge Brahe (1546-1601), den verdenskendte astronom (Tycho var hans latinisering af navnet), han ses i generation 10 nr 3. Men også hans søster Sophie er kendt for sin slægtebog, Karen for sit endnu bevarede bibliotek, etc.
Slægten omfatter ca 180 medlemmer i 14 generationer.
Brahe'rne har siddet på et halvt hundrede herregårde. Først i Halland, så i Skåne hvor de har haft mindst 12, herunder Kulla Gunnarstorp, Löberöd, Vittskövle, Krageholm, Tosterup og Knutstorp. I løbet af 1500- og 1600-tallet blev de skånske godser arvet eller solgt til andre slægter, sidst Knutstorp 1663, men fra 1513 har Brahe'rne været på Fyn (Elvedgård, Brahesborg, Brahesholm, (men ikke Brahetrolleborg), Hvedholm, mm) og også på Sjælland (Bregentved, Vemmetofte, mm) og i Jylland (bl.a Engelsholm).

En kvindelinje i Sverige optog Brahe-navnet, men havde et skjold med 2 sorte vinger i guld. Denne svenske Brahe-slægt levede (ca 1440-1930), og sad på Skokloster (ca 1660-1930), idag barok-museum. En bog om slægten er:
      Arne lossmann:
      I grevarnas tid - en Brahe-historia genom 400 år.
      Skokloster-studier nr 27
      1994. 151 s.

Danmarks Adels Aarbog 1950 s 3.
Rettelser: 1955, 121. Rettelserne ses her.
Den gamle stamtavle var i DAA 1888 s 97, med mange senere rettelser. Kildehenvisningerne heri kan være nyttige. Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er IKKE komplet iflg DAA! Genereation 1-10 er komplette, men derefter mangler der et halvt hundrede Brahe'r i 1600- og 1700-tallene.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

      Brahe stamtavle

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Brahe  >  Top.
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated mar 2012.
with a program by Steen Thomsen.
Revised aug 2018.