Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Bild
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Bild

Uradel i Thy, kendt (-118x?-1288-1622/56)

Bild vaaben på Fyn         Bild vaaben i Jylland

Varianter:

Bild vaaben, variant med modsatte farver         Bild vaaben, variant med kugler         Bild vaaben, variant med ranke         Bild vaaben, skrådelt variant

Våbnet er meget enkelt - og dermed meget gammelt.
På fyn var det tværdelt af sølv (hvidt) og sort,
i Jylland tværdelt at sølv og blåt.
Varianter er set, både omvendte farver og belægning med kugler eller ranke,
og endda skrådelt i stedet for tværdelt.
På hjelmen er set to horn, et tværdelt i skjoldets farver og et modsat.
Eller en halvcirkelformet skærm, lodret delt af skjoldets farver og besat med 7 fjerbuske.

2 hovedgrene: De to grene Bild på Fyn og Strangesen i Jylland regnes for samme slægt, da de fører samme våben - lige pånær farven i det ene felt. Der er også en lille gren på Sjælland, men der er ikke set Bild'er med gods i Skånelandene.
I 1200- og 1300-tallene rummede slægten: 1 biskop, 1 ærkebiskop, og omkring 20 riddere - heraf 4 marsker og en drost, så de kan ses som Jyllands svar på den sjællandske Hvide-slægt. Derfor optræder de som slemme mennesker hos Saxe, som jo havde til opgave at forherlige Valdemarerne og Hviderne. Fra 1400 og frem rummer slægten 4 rigsråder og 7 lensmænd og en hofmarskal, så den hørte til enhver tid til højadelen.

Første og sidste: Første sikre Bild med våben er rd og drost Niels Olufsen Biller, der ses 1297, og hvis segl med våbenskjold er bevaret fra 1315. Sidste mand Niels Bild til Ravnholt døde 1622, hans datter Anne 1656.

Navne: Navnet Bild blev brugt som fornavn omkring 1430 i den fynske linie, det er opkald efter morfar rd Niels Jensen Bild - som efter sit våben er en Ulfeldt! Derpå blev det brugt som slægtsnavn fra omkring 1450. Det er længe før kongen 1526 beordrede adelen til at tage sig faste slægtsnavne. Bild-navnet blev aldrig brugt i den jyske gren.
Navnet Strange (den strenge) ses i 1100-tallet i slægten (Ulfeldt) - men om det kommer derfra til Bild-slægten ved vi ikke. Det bruges i begge hovedgrene, og nogle få af de sidste i den jyske gren brugte Strangesen som slægtsnavn. Slægtebogsfruerne har derfor udnævnt alle jyderne til Strangesen.

De ældste: Den kildefaste stamtavle begynder først i generation 5 af den ældste gren, det foregående har vi kun slægtebøgernes udsagn for. De leder slægten tilbage til:

      Skammel han bor sig nør i Thy,
      han er både rig og kåd.
      Så væne har han sønner fem,
      de to fores ilde ad.
      Fordi træder Ebbe Skammelsøn
      så mangen sti vild.

I folkevisen er Ebbe trolovet med Adelus. Mens han tjener i kongens gård, forlokker hans bror Peder den skjønne. Ebbe kommer hjem og slår begge ihjel. I givet fald er brodermordet foregået omkring 1190. Men selvom Ebbe måske trådte så mangen sti vild, så blev der fred igen, i hvert fald har han efterkommere - ifølge slægtebøgerne.

Den kendteste mand i slægten er der også folkevise om:

      Niels Ebbesen var sig en riddersmand
      til Nørreris.
      Og aldrig forstummer i hedeland
      den herres pris.
      Han tog af dage den kullede greve,
      fri ville han - enten dø eller leve.
      Da tyskerne stredes om Danmark.

Det var i 1340 hvor kong Erik Emunes krigseventyr havde kørt landet bankerot, det var pantsat til de holsteinske grever og deres stormænd. Grev Gerhard (Gert) var skaldet = kullet, og især han var forhadt. Niels Ebbesen og hans folk tog ind i Randers hvor greven havde ligget syg, men var ved at være rask, halede ham ud af sengen og slog ham ihjel. Det kan vurderes som en frihedskæmpers heltedåd (folkevisen) eller som en terroristbandes mord på en forsvarsløs mand (den Holsteinske historie).

Gårde: Slægtens ældst kendte gods var Nordentoft i Thy, som dengang kaldtes Norringtoft og idag er borte. Måske sad Skammel her, men vi ved det ikke. Senere havde de i 5 generationer Nørholm ved Varde Å i den anden ende af Jylland. Bild-grenen havde Ravnholt på SØ-Fyn i mindst 4 generationer samt Hellerup nær ved.

Stamtavlen:
Sigvard Mahler Dam har i Personalhistorisk Tidsskrift 1993 udbygget Thisets stamtavle fra Adelsaarbogen 1888. Der er både fornuftige revisioner og løse gæt, hvoraf flere falder fra hinanden ved nærmere eftersyn. Jeg medtager her det mere sikre.
Med de kildekritiske briller på, kan vi ikke hægte de to hovedgrene sammen, og dertil bliver der 3 mindre grene og ca 10 løsgængere, ialt ca 140 personer.

Danmarks Adels Aarbog 1888 side 58.
Rettelser: 1891 s 484; 1893 s 536; 1896 s 185; 1897 s 488; 1901 s 539; 1906 s 485; 1911 s 565; 1923 s 548; 1935 s 141; 1944 s 107; 1953 s 38.
Rettelserne ses her.
De mange rettelser er ikke specielt overskuelige...

Bemærkninger til DAA og PHT 1993
Heri flyttes et par personer, og et par andre sendes ud af slægten.

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA mm. Ca 10 uplacerede kan dog ikke ses (!)
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.


De ældste usikre led - og grenen Frost

Generation 1-4 kendes kun fra folkevisen og slægtebøgerne.

     


Drosten og bispen

Den ældste Biller og hans bror.

     

Ærkebispen og sjællænderne

     

Den fynske gren: Bild

     


Den jyske gren: Strangesen med Niels Ebbesen og grenen Hase

     


Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Bild  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated maj 2016.
with a program by Steen Thomsen.
Revised aug 2018.