Om slægtens oprindelse, og de ældste generationers godser har vi kun myter og slægtebøgerne. Det meste af det falder for en kildekritisk granskning, og slægten består så af 3 uafhængige linier i hver sin landsdel (Skåne har de næsten ikke været i), samt en biskop i Århus. Den sjællandske linie og den lille fynske linie samt bispen er ret nært beslægtede, mens den jyske ser ud til at være noget fjernere - eller måske helt ubeslægtet. I Adelsaarbogen er de koblet sammen - det holder ikke.
Navnet Banner er først brugt efter kongens påbud 1526 om at adelen skulle tage sig faste slægtsnavne.
Den svenske slægt Banér fører at andet våben. Den tog også navn i 1500-tallet. Begge slægter har genfortalt en episode hos Saxe om navnets oprindelse. Det er en god historie men ganske uhistorisk: Ordet banner (flag, stander) har vi fra tysk, som indlånte det fra fransk i 1100-tallet, og Saxes historie ligger omkring 1010, så der er ikke kommet noget Banner-navn ud af den.
Navnet Høeg kom fra den gamle slægt Høg (med ½ vildbasse i våbnet) som var ved at uddø. Efterkommerne efter Sophie Høg og Niels Eriksen (Høeg) (ses i gen 3) tog så navnet op, men beholdt deres fædrende våben. Kun enkelte brugte dog det nye navn, indtil 1500-tallet. Det er god stil at stave de gamle som Høg og de nye som Høeg, så man kan se forskel umiddelbart. (Retstavning er en ny opfindelse - også af navne).
Navnet Rød ser vi fra 1302.
Når linierne nu er skilt ad, er det strengt taget noget sludder at bruge betegnelsen Høeg (Banner). Men det er gjort, og i navneregistre må man altid se under både Banner, Høeg og Høg.
Danmarks Adels Aarbog 1949 side 3.
Rettelser: 1953 s 47; 1955 s 121; 1962 s 54.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA, herunder kritisk behandling af de ældste generationer.
Nedenstående stamtavle er ikke komplet iflg DAA, kun for folk født før 1600. Derefter mangler der ca 50 Banner'e og måske lige så mange Høeg'e. Og enkelte uplacerede kan slet ikke ses (!)
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste Banner
Navneliste Høeg
Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.
Den lille fynske linie hvor nogle brugte navnet Rød, havde Jerstrup på N-Fyn, men uddøde tidligt.
De havde Vinstrup (ved Tystrup Sø mellem Næstved og Sorø) i 6 generationer, godset er borte forlængst. Og de giftede sig til vigtige godser i Vendsyssel: Asdal, Kokkedal, Odden mm.
Af de her viste ca 40 Banner'e født før 1600, er der 6 riddere, 4 lensmænd, 4 rigsråder; Erik Eriksen (Banner) var den ene af 3 kongelige udsendinge der repræsenterede Danmark i 'kejserprocessen', hvor den tyske konge dømte at Sønderjylland var en del af Danmark. Dertil adskillige som havde flere og store godser, så Banner hører til højadelen.
De sidste mænd faldt i Store nordiske Krig, den sidste Erik Banner i 1713, sidste kvinde Anne Cathrine Banner levede endnu 1760.
Generation 9 er komplet, derefter mangler der ca 50 banner'e.
(Høeg) havde Skarregård på Mors, Vang i Vendsyssel, og mange mindre godser, men ingen af dem i mange generationer. Enkelte brugte navnet Brune som personlig tilnavn: Brun(e) Erik.
Af de her viste ca 100 Høeg'e er der 5 riddere, 1 rigsråd 3 lensmænd og en rigskansler. Så Høeg hørte i de ældre generationer til den pæne del af lokaladelen, og svang sig senere op.
De sidste var den tyske gren: von Høegh, de uddøde i mandslinien i 1939, en kvinde levede endnu 1946.
Generation 8 er komplet.
Steens hjemmeside > Hovedside slægtsforskning > Dansk adel stamtavler > Banner - Høeg > Top
This page was generated jul 2016.
with a program by Steen Thomsen.
Revised aug 2018.
Revised mar 2023.