Steen Thomsens tegnede adelsvåben     Coats of arms

Her ses nogle hundrede adelsslægters våben. Mest danske slægter, men også norske, svenske, nordtyske og baltiske.
A few hundred coats of arms for noble families. Most are Danish, some Norwegian, some Swedish, some from northern Germany and some from the baltic countries.

Enhver adelsslægt har sit våbenskjold og hjelmtegn. Det var oprindeligt en praktisk foranstaltning når riddere i panser og plade var i kamp: så havde man en chance for at kende ven fra fjende. Og det var både på krigens valplads, og ved turneringer, hvor tilskuerne jo gerne skulle kunne kende de herrer fra hinanden; fuldstændig som på fodboldstadion idag. Traditionen er opstået mellem 1097 og 1147 (1' og 2' korstog).
Våbenet var ofte gengivet i adelsmandens segl, og dermed bredte traditionen sig: Herreder, byer, gilder, private, hær- og flådeafdelinger, amter, kommuner, firmaer, etc.

Adelsslægternes våben er i reglen afbildet mange gange, ofte med varianter.

Du må gerne gafle en kopi af mine våbenskjolde, men når du bruger dem, så husk at skrive hvor du har dem fra.

Denne side blev genereret 2 apr 2007.
Sidst opdateret 24 jul 2010.
Ialt 424 våben.

A	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Abildgaard våben: (Have-)gærde og 3 æbler. Sønderjysk uradel der brugte navnet, kendt (-1230-1705), stamtavle fra 1536.
	Änga-ättens våben. Feltets farve ukendt. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1374-1486-). De har fået navnet efter deres gård, tidligere kaldtes de Rödbjälke eller 'Snedbjälke til Ed'. Ikke i Dk. K: Raneke.
	Ahlefeldt våben. Holsteinsk uradel kendt fra 1220, lever stadig.
	Ahlefeldt våben (variant). Antallet af røde og hvide striber varierer fra 4 til 7, dvs fra 3 gange delt af sølv og rødt (hos Storck), over 2 røde bjælker i sølv (DAA) til 3 sølv bjælker i rødt (epitafium i Notmark K på Als).
	Altena våben. Slægten Norby af Uggerslev fører samme våben - blot spejlvendt. Slægten er holsteinsk uradel og har navn efter gården Altena mellem Eutin og Neustadt i Holstein.
	Anrep våben: En kam eller strigle. Uradel fra Westphalen, kom til Danmark via Saarema (Ösel) 1577, var væk igen før 1653.
	Arenfeldt våben: Flakt ørn. Sjællandsk uradel, nævnt 1490, lever endnu.
	von Arenstorff våben: 3 liljer og 3 palisader. Tysk uradel, nylig uddød i Danmark, men navnet videreføres af to kvindelinjer.
	Aspenäs-ättens våben: En løveørn. Svensk uradel i Småland, Östergötland og omkring Mälaren. Kendt (-1279-1467-). Ikke i Dk. K: Raneke.
B	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Baden våben. Sjællandsk lavadelsslægt kendt fra 1432 til 1618, de brugte ikke slægtsnavn.
	Bagge våben. Den jyske uradelsslægt Bagge (-1374-1556-), (der er flere slægter Bagge). Omtrent samme våben som Seefeld, og de kommer fra samme egn nær Thisted.
	Banner våben. Når et våben er så enkelt, må det være meget gammelt. Slægten er kendt fra ca 1340, og hørte allerede til højadelen. Tog navnet efter 1526, uddøde 1713, men våbnet føres endnu af grenen von Høegh.
	Barfus (Barfod) våben. Slægten er indvandret fra Pommern eller Brandenburg. Lille slægt, kun kendt i Dk (-1432-61). En dansk slægt Barfod havde 1 fod i våbnet.
	Barsebek våben: en stør. Slægten stammer fra Holstein, ikke fra Barsebäck i Skåne. De ses i Danmark (-1400-93-).
	Basse våben: hovedet af et vildsvin - en vildbasse. Slægten kaldes "De gamle Basse'r" og var sjællandsk uradel, kendt (-1305-1448-).
	Basse våben: 2 vædderhorn. Slægten kaldes "De nye Basse'r" og var sjællandsk uradel, kendt (-1329-1639). De tog navnet fra "de gamle Basse'r" omkring 1500.
	Basse våben, farver ukendte. Slægten kaldes "Basse på Sjælland". Der er 5 slægter Basse. Sjællandsk uradel, kendt (-1348-1408 + 1440).
	Basse våben. Denne slægt havde en tid Tjele ved Viborg, men kaldte sig aldrig Basse. Jysk uradel, kendt (-1392-1479-).
	Basse våben. Slægten Basse fra Vendsyssel, uradel fra Vendsyssel el Norge. Kendt (-1370-1650-).
	Beck våben. Sjællandsk uradel, der brugte navnet fra første kendte mand 1486. Slægten lever endnu i Sverige som Beck-Friis.
	Behr våben: en gående bjørn (evt med halsbånd). Slægten von Behr fra Mecklenburg er vidt forgrenet.
	Bekman våben. 3 strømme, farver ukendte. Kun een familie kendt (-1398-1458).
	Below våben: Flakt ørn. Uradel fra Pommern og Mecklenburg, i DK (-1575-1700-).
	Benderup våben. Lille jysk uradelsslægt kendt fra 1344 til 1605.
	Benkestok våben. Norsk uradel (-1435-1628-).
	Berckentin / Parkentin våben. Uradel fra Lauenburg, kendt (-1237-1799). Udbredt i Mecklenburg og Danmark (uddøde). Navnet er fra landsbyen Parkentin ved Rostock, flere stavemåder ses.
	von Bergen våben. Slægten vB i Norge, uradel, kendt (-1489-1549-).
	von Bibow våben. De stammer fra Bibow i Mecklenburg. Enkelte i Danmark. Kendt fra 1216 el 1242, stamtavle fra 1311, nulevende. Våbenfællesskab med naboerne von Hahn og von Hardenack, men hvordan de måtte være beslægtede vides ikke.
	Bielke våben - den svenske slægt. Uradel og højadel fra Småland, kendt fra 1283, lever endnu.
	Bielke våben: 2 blå bjælker i sølv (hvidt). Den danske slægt Bielke er skånsk uradel, kendt fra 1459, lever måske endnu.
	Bielke våben (variant). Alt fra 2 til 6 delinger (3 til 7 striber) er set, men der skal være sølv (hvidt) i øverste felt. Hvis der er blåt er det Skjalm Hvides efterkommere 'Hvide' og 'Galen'.
	Bielke våben (variant): 3 blå bjælker i sølv (hvidt).
	Bild våben. Våben for den gren af slægten Bild, der holdt til på Fyn.
	Bild og Strangesen våben. Våben for den gren af slægten Bild, der holdt til i Jylland, og ofte brugte slægtsnavnet Strangesen. Uradel fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622.
	Bild våben (variant).
	Bild våben (variant).
	Bild våben (variant).
	Bildt våben. Slægten kendes først fra 1442 i Jylland, og den lever endnu i Sverige.
	Bildt våben (variant). Sådan så det ud i de ældste tider.
	Bille våben. Slægten ses som højadel på Sjælland fra 1316, og den lever endnu. Samme våben som Bielde i Schlesien, og måske samme slægt.
	Bille våben, ældre variant. Spejlvendte varianter kendes også.
	Bing våben med 4 stabler af mursten. Kaldes Bing I, da 2 andre mænd har brugt navnet. Skånsk uradel, kendt 1314 - 1589.
	Bjørn våben. Slægten er fynsk uradel og kendt 1310-1596.
	Blik våben. Jysk uradel kendt 1327-1684. Måske en gren af Skram, der er våbenlighed og fornavnet Blix forekommer dér.
	Blome våben: En springende mynde. Uradel fra Braunschweig kendt fra 1210. Grenen i Holstein kendes fra 1406.
	Blå våben. Lollandsk uradel, (-1367-1503-).
	Blaafod våben. Farver ukendte. Vi kender kun rd Jacob Blåfod (-1286-1303-).
	Bøistrup våben. Hed oprindeligt Boydenstorp, og stammer måske fra Tyskland. Nogle brugte navnet Unger, måske fordi de sad på godset Hungstrup. Kendt 1387-1529.
	Bølle våben. Slægten tog sit navn fra bølgerne i våbenet. På heraldisk hedder de nu strømme. Udtrykket 'en værre bølle' stammer fra 1800-tallet, længe efter at den sidste Bølle (med stort B) var død.
	Bolt våben. Norsk uradel (-1309-1550-).
	Bonde 'i Sverige' våben: En båd med grønne fjerduske i stævnene. Nulevende svensk uradelsslægt fra Värend, kendt fra 1285, med bla kong Karl Knutsson (ca 1408-1470). Vel beslægtet med Bååt, som også har en båd. Ikke i Dk. K: Raneke.
	Brahe våben. Skånsk og hallandsk uradel (-1364-1786).
	Breide våben. Holsteinsk uradel (-1237-1675).
	Brems våben, nogle gange kaldet Bryms. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1397-1446-).
	Brock våben. Der har været 6 adelsslægter ved navn Brok / Brock. Slægten Brock 'af Estrup' er jysk uradel (-1340-1625). De tog navnet efter Niels Brocks slægt.
	Brock våben. Våben for den ældste slægt Brok / Brock der begynder og ender med en Niels Brock. Jysk uradel (-1293-1413-). Farverne ukendte, muligvis blå bjælke i sølv (hvidt) felt.
	Brockdorff våben: En flyvefisk. Holsteinsk uradel, kendt fra 1328, lever endnu. Landsbyen Brokdorf ligger ved Elbens munding nær byen Wilster som bruger samme våben.
	Brockenhuus våben. Fynsk eller tysk uradel, kendt fra 1318, lever endnu som Brockenhuus-Schack.
	Brostrup våben. Tysk uradel, indvandret til skåne som Bomenstorpe, kendt (-1367-1514-).
	Brymle våben. Kaldes også Bremle. Lille sjællandsk uradels-slægt, kendt (-1352-1485-).
	Bryske våben. Jysk uradel (-1340-1653). Samme våben føres af slægten Smecher/Smeker i Mecklenburg.
	Buchwald våben. Det beskrives nogle gange som hovedet af et vildsvin, men det skal være en bjørn - med krone på. Holsteinsk nulevende uradel, kendt fra 1203.
	Budde våben. Mecklenburgsk uradel, den dansk-norske linje kom fra Saarema (Øsel) 1570 og uddøde omkring 1800. En norsk borgerlig slægt Bude har blandet sig. På Saaremaa (Ösel) har de andre farver: Rød enhjørning i sølv (hvidt), sort/sølv skaktern.
	Bugge våben. Niels Bugge til Hald og hans lille slægt. Måske var han en Høg - de har også ½ vildsvin men i sølv (hvidt) felt.
	Buk våben, farver ukendte. Slægten Buk 'i Norge', kun kendt (-1407-1449-).
	Bydelsbak våben. Slægten Bydelsbak 'af Bregentved' førte et vædderhorn. Slægten skal ikke forveksles med Bydelsbak 'af Torbenfeld'. De stammer måske fra Beutelsbach i Württemberg, og var i Danmark (-1368-1458-).
	Bydelsbak våben. Slægten Bydelsbak 'af Torbenfeld' ikke at forveksle med Bydelsbak 'af Bregentved'. Hed vist von Wedenhusen da de indvandrede, måske fra Westphalen, men de tog navn efter den første Bydelsbak-slægt. Kendt i Danmark (-1388-1500).
	Bülow våben. Oftest med 14 kugler. Slægten er uradel fra Mecklenburg, og talrige linjer er naturaliseret i Danmark.
	Bysere våben: en uldsaks med omvendte vinger. Farver ukendte. Lille slægt i middelalderens højadel (-1360- ca 1440 -), staves også Bycere.
	Baad våben. Slægten Baad 'af Halland' (-1382-1496-). I Sverige kaldes de Tjurhuvud. Der har været mange slægter Baad.
	Baad våben. Slægten Baad 'af Lolland' (-1366-1529-). Farver ukendte.
	Baad våben variant. Slægten Baad 'af Lolland'. Farver stadig ukendte.
	Bååt våben. Den svenske uradelsslægt Bååt som havde Fållnäs. Uddøde 1654.
C	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Cernin / Serlin våben. Det er en ternet løve. Uradel fra Zernin i Mecklenburg (- 1229 - ca 1450), de brugte navnet i mange stavevarianter. I Danmark (- 1383 - ca 1500), her hed de også Serlin.
	Cunningham våben. Dette er John Cs variant. Andre førte et hvidt gaffelkors (der går helt ud til kanten) belagt med 7 røde roser i blåt felt. Slægten er skotsk og John Cunningham / Køning var første mand i Danmark (-1605-1651), og efterlod sig kun en uægteskabelig søn (-1686).
D	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Dan våben: 3 tårne eller spillebrikker. Jysk uradel, kendt 1459 - 1650.
	Datenberg våben: Et afgrenet træ. Også stavet Dodenberg, Dotenburg etc. Mecklenburgsk uradel, der bredte sig til Pommern. Uddøde mlm 1668 og 1711. Ikke i Dk.
	von Deden våben. Sønderjysk nulevende uradel, der oprindeligt (1486) hed Petersen, men tog navnet von Deden i 1600-tallet.
	Dosenrode våben. Farver ukendte. Uradel fra Holstein, kendt (-1283-1476-). Enkelte var i Danmark.
	Dotting våben. Skånsk uradel (-1392-1450-). Navnet ses også som Døtting, Dode, Dodek, Dodiche, men om de har båret det selv er uvist.
	Drefeld våben. Skånsk uradel (-1284-1520). Måske i slægt med Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert, som har samme våben med farverne anderledes fordelt. Navnet Drefeld brugte de ikke, det er taget fra våbenet med de tre felter.
	Due 'af Faurholm' våben, farver ukendte. Den lille slægt Due af Faurholm ses (-1303-1381-) på Sjælland og Lolland. Våbnet ses også på Langeland med navnene Juel og Baad.
	Due våben. Farverne ukendte. Sjællandsk uradel (1274 - ca 1510), brugte slægtsnavnet Due allerede i 1300-tallet. Våbnet ligner en af Glob-slægternes våben, men der kan ikke påvises noget slægtskab.
	Dyre våben. Jysk/sjællandsk uradel (-1415-1782). Flere linjer med adskillige navne.
	Då våben. Då er sønderjysk uradel (-1358-1712).
E	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Eberstein / Everstein våben. Deres løve bør have ring om halen. Greve-slægt fra Braunschweig, i Danmark kaldet Eberstein (-1276-1447), men hjemme hed de Everstein (udtales med f) (-1663).
	Emmiksen våben. Der skal være murværk (evt skaktern) i det røde felt. Sønderjysk uradel (-1387-1607).
F	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Falk 'af Gisselfeld' våben. Sjællandsk uradel som oprindelig hed Krage. Kendt (-1254-1421-).
	Falster våben. Falstersk uradel, kendt (-1326-1600).
	Fasti og Spliid våben. Jysk uradel (1429-1628). Rimeligvis samme slægt som 'stige-Skram', der fører samme stige eller bomærke.
	Ferke våben. Farver ukendte. Minder om Rodsteen, så de er måske i familie. Jysk uradel, kendt (-1354-1490-).
	Fiend våben. Lollandsk uradel, kendt 1333-1436.
	Fikkesen våben. Lille sjællandsk uradelsslægt, kendt (-1420-1586-).
	Finkenov våben. Tysk uradel, i DK 1374-1419.
	Finsta-ättens våben. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1269-1366-). Ikke i Dk. K: Raneke.
	Fleming våben. Farver ukendte. Kun 2 personer kendt i 1300-tallet.
	Flemming våben. Tysk uradel, der vel har sit navn fra en mand fra Flandern. Kendt i Danmark (-1315-1544).
	Flotow våben. Oprindeligt var korset et Andreaskors (kryds). Uradel fra Mecklenburg, Tyskland, stammer måske fra egnen omkring Weser. Kendt fra 1241, stamtavle fra 1477, lever endnu. Ikke i Dk.
	Fos våben: En oprejst ræv. Kaldes somme tider Reef (Ræv). Sjællandsk uradel, kendt (-1337-1446). En anden Fos-slægt havde en fisk. En slægt von Voss havde en rød ulv.
	Friis våben. Slægten Friis 'af Haraldskær', også kaldet 'skaktavl-Friis'. Samme våben som Rosenkrantz. Ses også med omvendte farver. Sønderjysk uradel, kendt (-1361-1727).
	Friis våben. Den slægt der kaldes Friis 'af Vadskærgaard' eller Friis 'med 1 egern'. Sønderjysk uradel, kendt (-1334-1763).
	Frille våben. Sønderjysk uradel, kendt (-1272-1503). Hed oprindelig Frellavsen, frille betyder elskerinde.
	Fånö-ättens våben: En løveørn. Svensk uradel som overtog Aspenäs-ättens våben. De boede i Uppland og Södermannland, og har fået navn efter deres gård. Kendt (-1274-1355-). Ikke i Dk. K: Raneke.
G	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Gädda våben. Svensk uradel fra Småland, kendt fra 1358. Ikke i Dk. K: Raneke.
	Galde våben. Norsk uradel, udtales med hårdt 'd'. Kendt (-1322-1659).
	Galskyt våben: En mur med trappeformede skydeskår. Jysk uradel, kendt (-1325-1601), navnet videreføres af den borgerlige slægt Galschiøt.
	Galt våben. Jysk uradel, kendt (-1253-1698). (Niels Galt af en anden slægt førte et vildsvin). Tog navnet sidst i 1500-tallet. Det er oprindeligt et spottende navn, da det betyder kastreret orne.
	Variant af Galt våben. Det er også set med 4 delinger (5 striber).
	Galtung våben. Norsk nulevende uradel, kendt fra 1306.
	Gans zu Putlitz våben. Uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1190, lever endnu. Fra ca 1200 er de Gans edle Herr/Frau zu Putlitz. Fra 1373 har de embedet som arvemarschall i Mark Brandenburg. Enkelte i Danmark.
	Ged våben. Skånsk uradel, kendt (-1377-1538-). Staves også Geed. Der findes også en svensk slægt Ged.
	Genvæther våben, farver ukendte. Jysk uradel (-1259-1384-).
	Gere våben. Skånsk-sjællandsk uradel, kendt (-1334-1649-). Gere er et gammelt ord der betyder kile, så det er vel taget efter våbnet.
	Gersdorff våben. Tysk uradel. Den første mand ses 1608, den sidste døde 1955.
	Giedde våben. Skånsk uradel, kendt (-1433-1848).
	Gjordsen våben. Uradel fra Mecklenburg, den første i Danmark hed Göretze, kendt (-1344-1561-).
	Glambek våben.
	Gleichen våben: En stående løve, der ser på os - så hedder den en leopard. Greveslægt fra Thüringen. Kom til Danmark 1230 med Valdemar Sejrs oldebarn, forlod landet sidst i 1300-tallet, uddød 1631.
	Glob våben. Navnet Glob bruges i 4 slægter. Her er våbenet for den uradels-slægt fra Mors, der kendes (-1321-1558) og måske er i familie med Due, som også har en ørn. Navnet Glob tog de sidst i 1400-tallet fra slægten med navnene Skobe og Glob og en skakternet pæl i våbenet. De har det igen fra den lille slægt Glob med 3 søblade og en kugle i våbenet.
	Glob våben: 3 søblade (åkandeblade) omkring en kugle, farver ukendte. Jysk uradel kendt 1259-1394. Den første slægt der hed Glob, der kendes en slægt mere, og navnet er også brugt hos Skobe.
	Glug våben. Sjællandsk uradel, kendt i 1100- og 1200-tallet. Måske kun een der hed Glug. Flere var kgl mundskænk, og de brugte derfor også slægtsnavnet Pincerna (latin for mundskænk).
	Godov våben. To slægter med samme våben: a) Holsteinsk uradel, kendt (-1244-1501), b) sjællandsk uradel som aldrig brugte det navn, kendt (-1337-1583).
	Gøye våben. "De stolte Gøye'r" stammer fra Lolland og kendes 1264-1698. Uvist hvad navnet kommer af.
	Grabow våben. Uradel fra Brandenburg. I Danmark (-1434-1673).
	Griis våben. Slægten Griis 'af Slagelse' havde et våben med bjælke og evt ranke, ligesom Munk, Roed, Stenbrikke mfl. Farverne kendes ikke. Sjællandsk uradel 1317-1452.
	Griis våben. Fås også med kun ½ gris. Den jyske slægt der kaldes Griis 'af Slette'. Adlet 1524 uddød 1697.
	Grim våben. Den skånske slægt Grim (-1318-1449-). Der er også en lollandsk slægt Grim. Grime betyder maske og var et mandsnavn i middelalderen.
	Grøn våben. Slægten Grøns våben er blåt! Og den halve springende ulv er grå! 2 mænd med andre våben brugte også navnet. Jysk uradel, kendt (- 1325 - ca 1600).
	Grotthuss våben. Uradel fra Westfalen (-1277-), ses fra 1492 i Wierland og Kurland (Letland). Lever endnu. Ikke i Dk. I USA hedder de Greathouse.
	Grubbe våben. Slægten Grubbe 'af Særslev', farvene kendes ikke. Sjællandsk uradel, kendt (-1307- ca 1500-), de giftede sig vist til navnet fra den store Grubbe-slægt. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe!
	Grubbe våben. Den store slægt Grubbe, deres våben ser tysk ud. Sjællandsk uradel, kendt fra 1280, lever endnu i Tyskland som Grube. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe! Våbenfællesskab med Königsmarck.
	Grubendal våben. Sjællandsk uradel (-1382-1473-). En lollandsk slægt (-1315-1497-) brugte ikke navnet, men havde næsten samme våben: Krydset var skakternet i to rader.
	Gyldenløve 'i Norge' våben. Kendt (-1426-1523). De brugte ikke slægtsnavn, men kaldes Gyldenløve selvom deres løve var rød. De har ingen (kendt) forbindelse med kongehuset. Oprindeligt havde de en fugl i skjoldet.
	Gyldenstierne våben. Jysk uradel, kendt i Danmark (-1310-1729). Lever i Sverige som Gyllenstierna. Måske var stjernen oprindeligt sølv (hvid). Navnet tog de på kongens bud af 1526.
H	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	van Hafn våben: 3 røde hjelme med guld bånd. Tysk uradel, indvandret til Lolland. Kendt (-1384-1503-).
	Hafræ våben, farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1322-1383-), idag ofte stavet Havre.
	Hagel våben: 3 søblade (Åkandeblade el hjerter), farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1360-1502).
	von Hahn våben. Uradel i Mecklenburg, en gren i Kurland (Letland). Kendt fra 1230, stamtavle Kurland fra 1310, do Mecklenburg fra 1469, lever endnu. Ikke i Danmark.
	Hak våben. Skånsk uradel, kendt (-1241-1539).
	Greverne af (Nørre) Halland våben. Løve og hjerter fordi de stammer fra kong Valdemar Sejr. Kendt (-1216-1357-). I Adelsaarbogen er de skrevet som en linje af Skarsholm-slægten, det er egentlig noget sludder.
	Harbo våben. Farverne er ukendte. Jysk uradel (-1487-1697-).
	Harbou våben. Det ligner 'stjerne'-Juels, men Harbous stjerne er sølv (hvid) ikke guld. Adlet 1440 og 1841, lever stadig.
	Hardenberg våben: Et ulvehoved. Uradel fra Hannover, i Danmark uddød i mandslinjen 1604.
	Has våben. Skånsk uradel, kendt (-1327-1487-).
	Hase våben: En springende hare (på tysk Hase). Sjællandsk uradel (-1300-1425-).
	Hasenberg våben. Farverne er ukendte. Sjællandsk uradel (-1292-1355-).
	Heest våben, de staves også Heyst. Holsteinsk uradel, kendt (-1285-1641-).
	Hegle våben. Farver ukendte. Slægten kaldes Hegle I, og er sjællandsk uradel. Kendt (-1350-1430-).
	von Hitzacker våben. Uradel fra Lüneburg. Kun een mand kendes i Danmark (-1413-1435-).
	Hjärne våben. Svensk uradel fra Värend. Vist i familie med Bååt og Bonde. Kendt (-1348- ca 1470). K: Raneke.
	Hobe våben. Uradel fra Mecklenburg. Denne form af våbnet anvendes ikke mere.
	Hobe våben. Den hyppigste form af våbnet er denne delte. Uradel fra Mecklenburg, indvandret flere gange, lever endnu udenlands.
	von Høcken / Höcken våben. Holsteinsk uradel der flyttede til Danmark. Kendt her (-1280-1740).
	Høeg våben. De yngre Høeg'e. Det er deres nedarvede Banner våben, da de i 1400-tallet påtog sig Høg-slægtens navn, så det ikke uddøde. Lever endnu udenlands som von Høegh.
	Høg våben. Den gamle slægt Høg. Jysk uradel (-1350- vist 1478). Enkelte brugte navnet Frost eller Rød.
	Hørby våben. Hørby har normalt een urfugl, men Pros Lauridsen (Hørby) fik 1560 kongebrev på dette våben med 3 egeblade tilføjet. Han døde 1596 uden sønner.
	Holck våben. 7 røde mursten arrangeret i trappe (kaldet en mur-sparre). Sønderjysk uradel kendt fra 1315, stamtavle fra 1484, lever endnu. Der er adskillige slægter Holck og Holk.
	Holk våben: Et skægget mandehoved, farver ukendte. Der er flere slægter Holk og Holck. Denne er sønderjysk uradel, kendt (-1378-1432-).
	Hollunger våben. Skånsk uradel, kendt (-1355-1513-). Brugte også navnene Gagge og Most.
	Huitfeldt våben. Fynsk uradel, kendt fra 1429, lever endnu bla i Norge. Tog navnet omkring 1526 efter våbenets hvide felt.
	von Hummersbüttel våben. Holsteinsk uradel med navn fra en landsby nær Hamburg. Kendt fra 1253, uddød 1496.
	Hundermark våben: En trappegavl. Ses også med mur-mønster. Fynsk uradel, kendt (-1505-1617).
	Hvas 'af Ormstrup' våben. Midtjysk uradel, kendt (-1338-1602-). Der er 6 slægter Hvas.
	Hvas 'af Skjortholt' våben: En hind og en lilje. Vist adlet 1524, sidst set 1710. Der er 6 slægter Hvas.
	Hvide våben. Skjalm Hvides efterkommere, ikke Marsk Stigs slægt. Nogle brugte navne som Galen, Litle, Hak eller Erlandsen. Sjællandsk uradel (-1062-1511-). Skjalm Hvide var død før våbenskjolde blev moderne.
	Variant af Hvide, Galen, Litle våben. NB blåt i øverste felt, ikke at forveksle med Bielke.
	Hvide våben. Marsk Stigs slægt, ikke Skjalm Hvides efterkommere. Jysk uradel (-1275-1567-). Tog navnet Hvide i 1500-tallet.
I	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Iuul våben. Slægten Iuul med liljen skal ikke forveksles med 'stjerne-Juel'. Jysk uradel, kendt fra 1285, stamtavle fra 1458, lever stadig. Der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'stjerne-Juel'.
J	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Jermiin våben. Slægten blev adlet 1750 og lever stadig.
	Jernskæg våben.Slægten kaldes Jernskæg, men det var vist kun tilnavn til en enkelt mand. Sjællandsk uradel, kendt (-1351-1513).
	Juel våben. Slægten kaldes 'stjerne-Juel', da der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'lilje-Iuul'. Jysk uradel kendt fra 1350, lever endnu.
	Jul våben. Den lille slægt Jul 'af Sønderjylland'. Farverne ukendte. Uradel, kendt (-1388-1484-). Der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'stjerne-Juel' og 'lilje-Iuul'.
K	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Kabel våben. Uradel fra Mecklenburg, hed oprindelig Kabolt. Set i Danmark (-1350- ca 1440).
	Kabel 'af Tåstrup' våben. De har ikke brugt navnet, men fået det tillagt efter den første slægt Kabel. Uradel på Lolland, kendt (-1390-1506-).
	Kalf våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvindehoved). Kalf 'I' var sønderjysk uradel, kendt (-1255-1506-), navnet Knob blev også brugt. Der er også jyske Kalf'e og navnet blev brugt i slægten Dan.
	Kalf våben. Slægten Kalf 'II' fra Jylland, kendt (-1391 - vist 1463).
	Kane våben. De var norske og skal altså udtales [karne] ikke [kæne]. Kendt (-1340-1497). Samme våben og rimeligvis samme slægt som nulevende von Canitz/Kanitz i Brandenburg.
	von Kardorff våben. Uradel i Mecklenburg, vist fra Lüneburg. Een mand har boet i Danmark, han hed Kerkendorp.
	Ketelhodt våben: 3 hjelme med røde bånd. Også stavet Ketelhut, Ketelhot, Ketelhod. Ketelhut = kedelhat = hjelm. Uradel fra Mecklenburg, indvandret på Lolland. Kendt (-1358-1427-).
	Kiste våben. Farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt kendt (-1339-1427-).
	Kjørsing våben. Kun 1 kvinde kendes i 1300-tallet.
	Knob våben. Også stavet Knope. Holsteinsk uradel, bosat i Danmark, kendt (-1322-1563). Måske var de en gren af Wisch / Pogwisch, og måske tog de navn efter herregården Knoop på Eiders nordbred.
	Königsmark våben. Uradel fra Mark Brandenburg, stavet Königsmarck, nævnt 1225, nulevende. En gren i Sverige. Ikke i Dk. Våbenfællesskab med den sjællandske slægt Grubbe.
	Krabbe våben. Det nyere våben for slægten Krabbe 'af Damsgård': ca 1690 tog de Krabbe 'af Østergård's våben. Nulevende jysk uradel. Damsgård lå 10 km V f Lemvig.
	Krabbe våben. Det gamle våben for slægten Krabbe 'af Damsgård', som tog sit navn fra Krabbe 'af Holmegård'. Dette våben gik af brug omkring 1700.
	Krabbe våben. Slægten Krabbe 'af Østergård'. Jysk uradel kendt fra 1336, lever endnu i England med navnet Krabbé. Østergård afløste borgen Nissum på Salling, 10 km ØSØ f Nykøbing M.
	Krafse våben. Fynsk uradel kendt (-1396-1670-). En anden slægt af samme navn holdt til i Roskilde og København. (På norsk er en krafse en lille hakke).
	Krag våben. Slægten Krag 'i Jylland', våbenet ses også med 2 krager. Uradel kendt (-1295-1763).
	Krag våben. Slægten Krag 'på Sjælland', som er uradel og kendt (-1340-1486-). Den enlige krage kan også stå på en kvist eller på ingenting.
	Krakewitz våben: En ildsprudende panter. Uradel fra det nordlige Rügen, kendt fra 1302, lever stadig. Ikke i Dk. Våbnet ligner den danske slægt (Panter)s.
	Krognos våben. Slægten der kaldes 'Krognos' havde en fjederham i våbenet. De har aldrig båret det navn! Skånsk uradel, kendt (-1302-1573).
	Krognos våben. En sjælden variant af våbenet for den slægt der kaldes 'Krognos' - men som aldrig har båret det navn!
	Krummedige våben. På tysk hedder de Krummendiek efter deres gods i Holstein. Uradel kendt (-1149-1598). Brugte også navnet Wittekop.
	Krumpen våben: Et møllehjul. Jysk uradel, kendt (1224-1308-1569).
	Krumstrup våben. Fynsk adel med rødder i Holstein - kan være en gren af Rantzau. Kendt (-1318-1497-).
	Kruse våben. Huen kaldes en jødehat. Jysk uradel (-1360-1766).
	Kyrning våben. Slægten Kyrning i Skåne førte 3 søblade (åkandeblade). Forunderligt at det skal være grønt, man havde ikke grøn maling i ældre tid. I Lisbeth Bryskes slægtebog er det sølv og guld (hvidt og gult), og det er også set i grønt og guld, sort og guld, etc. Slægten er kendt (-1348-1524).
	Kaas våben. Den slægt der kaldes 'sparre-Kaas' førte en sparre - et spær. Jysk uradel (-1292-1799).
	Kaas våben. Den slægt der kaldes 'mur-Kaas' førte en murtop med skydeskår. Skårene kan være firkantede eller trappeformede, og det røde felt kan være mursten eller bare rødt. Jysk uradel, kendt fra 1416, lever endnu.
L	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Lambsdorff våben: En borgport. Uradel fra Westfalen i Tyskland, kendt fra 1239, men ikke i DK. Hed først von dem Velthus, så Wenge, efter en borg, så Wenge genannt Lambsdorff. En linje i Kurland (Letland) og en i Rusland hedder bare Lambsdorff. K: Adelslex, Klingspor.
	Lang våben: En sparre (et spær) i ukendte farver. Slægten kaldes Lang 'IV' for at skelne den fra de 3 andre Lang slægter. Skånsk uradel, kun een mand kendes ved navn i 1401.
	Lange våben. Slægten brugte også navnene Munk og Bomøve. Jysk uradel, kendt (-1314-1722).
	von der Lanken våben. Pommersk uradel, flere har været i Danmark.
	Laxmand våben. Skånsk uradel (-1315-1642).
	Lepel våben. Mecklenburgsk uradel. To mand har boet i Danmark.
	'Lilliesparre' våben. Slægten kaldes 'Lilliesparre' fordi våbnet var to sparrer (spær) og 3 liljer. Farverne ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1486-). Den lille jyske slægt Sort havde samme våben sort i sølv (hvidt) felt.
	Limbek våben. Det ses også spejlvendt. Sønderjysk uradel, kendt (-1313-1562). Der ligger en landsby Lehmbek i Süd-Schleswig, lige NØ f Rendsburg.
	Linde våben: Lindetræ og lindorm. Købmand i Holstebro Christen Linde blev adlet 1704, slægten lever endnu. 'Christen de Linde' er der mange af.
	Lindenov våben. De tog navn i 1500-tallet efter lindekvistene i deres våben. I god heraldik kan man ikke sætte rødt og grønt mod hinanden. Sønderjysk uradel (-1381-1738).
	Linstow våben. Fås også med de modsatte farver. Uradel fra Mecklenburg, naturaliseret her i 1777, lever stadig.
	Løvenbalk våben. Slægten tog i 1500-tallet navn efter deres skjold. Det indeholder den danske blå løve i guld felt, da de stammer fra kong Christopher II. Kendt (-1340-1598).
	Losna-ættens våben. De 9 ruder er også set i guld (gult) og liggende. Norsk uradel (-1332-1548-). Navnet har de fået tillagt efter deres gård.
	Loupose våben. Østjysk uradel, kendt (-1401-1428-). En gren i Sverige kaldet Posse.
	von Lowzow våben. Mecklenburgsk uradel, lever endnu. En generalmajor naturaliseret i Danmark 1777.
	von der Lühe våben, gammelt: En blå spids med skydeskår, senere en takket gavl. Mecklenburgsk uradel, naturaliseret 1776, uddøde i Danmark først i 1800-tallet.
	von der Lühe våben, nyere: Et blåt tårn.
	Lunge våben. Den gamle slægt Lunge var sjællandsk uradel (-1278-1488). Navnet videreførtes af en kvindelinje.
	Lunge våben. "De nye Lunge'r" førte deres fædrende Dyre våben. De tog ca 1500 navnet Lunge efter deres mor, da det ellers var uddødt, det skete så 1671.
	Lunov våben. En slægt der brugte samme våben i sølv (hvidt) og rødt regnes for en gren af Lunov og kaldes (Rød). Jysk uradel - måske indvandret fra N-Tyskland, kendt (-1345-1676).
	Lykke våben. Kendes kun fra slægtebøgerne. 'Slægten' Lykke fra Fyn. Der var flere slægter Lykke, og navnet bruges desuden af Bille'r. I god heraldik kan man ikke sætte rødt og blåt sammen, og idag flimrer det på skærmen. Det er et af de grimmeste våben i samlingen - efter min smag.
	Lykke våben. Slægten Lykke fra Jylland. Der var flere slægter Lykke, og navnet bruges desuden af Bille'r. Slægten kendes (-1360-1411-), og navnet videreførtes af (Munk)e, som senere kombinerede våbnene.
	Lykke våben. Den yngre slægt Lykke, som vist var Munk'e, tog navnet Lykke fra deres mor i 1400-tallet. I 1500-tallet tog de dette kombinerede våben. Jysk uradel (-1351-1701).
M	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Maltzan våben. Pommersk uradel, een man har været i Danmark. Det er da et fredeligt våben: Harehoveder, drueklase, vinblade.
	Maltzan våben. Dansk variant.
	Manderup våben: to uldsakse. Sjællandsk uradel fra landsbyen Manderup, kendt (-1278-1483).
	Markmand våben. Den slægt fra Falster, som man kalder 'Markmand af Falster'. Det hed de ikke, men de var indgiftet i den sjællandske slægt Markmand. Kendt (-1360-1472-1499?).
	Markmand våben. Slægten Markmand 'på Sjælland', der er også en slægt der kaldes Markmand 'på Falster'. Borgerslægt fra Köln, ses i Danmark (-1350-1494-).
	Marsvin våben. Fynsk uradel (-1310-1768).
	Marsvin våben - en ældre variant.
	Massow våben. Pommersk uradel, een mand kendt i Danmark.
	Medem våben. I Kurland (Letland).
	van Mehlen våben. Uradel fra Thüringen, kendt i Danmark (-1477-1609).
	Meinstorp våben. Staves også Meinstrup, Meinstorf, Meynerstorpe mm. Holsteinsk uradel, kendt (-1281-1664).
	von Milow våben: Bjørnehoved i ukendte farver. Tysk uradel fra Brandenburg, een mand kendt i Dk (-1373 - før 1387).
	Moltke våben: 3 urfugle, i Dk i guld felt, men i Tyskland i sølv (hvidt). Nulevende mecklenburgsk uradel kendt siden 1254. Indvandret til Danmark i flere omgange.
	Mormand våben: et negerhovede (en mormand) med guld pandebånd. Uradel i Skåne, vist indvandret fra Nordtyskland. Tog navn efter våbenet. Kendt (-1383-1882).
	von Münchhausen våben. Uradel fra Niedersachsen, stamtavle fra 1183! Ja, 'løgnebaronen' hører til denne slægt, men de er ikke set i Danmark.
	Mule 'af Falkendal' våben. Vendisk uradel, som til ca 1350 førte en skråbjælke med en stjerne mellem to roser (farver ukendte). Brugte også navnene Portmand og Degn. Kendt i Danmark (-1308-1476-).
	Mule 'af Kærstrup' våben, også kaldet Mule 'af Falster', selvom Kærstrup ligger på Lolland. Kendt (-1368-1440-). Der er talrige Mule-slægter.
	Mule 'af Odense' våben. Borgmesterslægten i Odense blev adlet 1444,og uddøde 1772.
	Munk våben. Den (gren af) slægt(en) Munk, der kaldes 'bjælke-Munk'. Jysk uradel, kendt fra 1314 til først i 1500-tallet.
	Munk våben. Den (gren af) slægt(en) Munk, der kaldes 'vinranke-Munk'. Jysk uradel, kendt fra 1307 til sidst i 1700-tallet.
	Mus våben. Den slægt Mus som havde godset Stenalt ved Randers Fjord. Der var talrige Mus slægter. Jysk uradel, kendt (-1351-1509-).
	Mus 'af Ullerup' våben. Jysk uradel, måske i slægt med Hvas 'af Ormstrup' som også fører to sparrer (spær). Kun kendt 1500-66.
	Musteke våben: To stormhager (til angreb). Farver ukendte. Uradel, lille slægt. I Mecklenburg ses rd Hermann M i 1266.
	Myndel våben. Skånsk uradel. Lille slægt, kun kendt (-1434-1492-).
	'Maanestierne II' våben. Farverne usikre! Navnet har de fået tillagt længe efter deres død. En fynsk slægt havde 4 stjerner (2 inden i månerne). Norsk uradel (-1418-1458-). 6 personer kendt.
N	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Natt och dag våben.
	Navl våben. Sjællandsk uradel. Lille slægt der brugte navnet Navl. Kendt (-1454-1720-).
	Neb våben. Skånsk uradel, kendt (- 1268 - ca 1500). De ældste generationer hørte til højadelen.
	Negendank våben. Uradel i Mecklenburg, ikke i DK. K: Siebmacher.
	Nettelhorst våben. Slægten stammer fra Livland (idag en del af Letland) og kendes i Danmark (-1598-1658-).
	Nist våben. Farverne ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1295-1495-).
	Norby våben. Norby 'af Uggerslev', ikke Norby 'af Skovgaarde'. Fynsk uradel, kendt (-1453-1603).
	Norman våben. Uradel fra Rügen, i Danmark (-1568-1653-) og (-1776-1821-). Våbenfællesskab med Paslick.
O	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Obelitz våben. Som slægten Obelitz fastsatte det i 1947. Pommersk uradel kendt fra 1200-tallet, stamtavle fra ca 1500. Sidste mand fra Tyskland kom til Danmark 1658, her lever de endnu.
	Obelitz våben. Brugt i Pommern til 1640: En ild-vifte af fjer.
	Obelitz våben. Brugt i Danmark ca 1660 - ca 1785: Viften er blevet til en glente ved ren sprogforbistring.
	Obelitz våben. Brugt i Danmark ca 1785 - 1947: En farveforvirret glente.
	Oertzen våben. De hører til i Mecklenburg, der har været 3 mand i Danmark. Vendisk uradel, kendt fra 1192.
	Oldenburg våben. Uradel fra Mecklenburg, lever stadig. Een mand fik adelspatent i Danmark i 1822.
	Orning våben. Man bør ikke sætte rødt mod blåt! Uradel fra Vendsyssel, kendt (-1442-1784).
	Oxe våben. Uradel fra Franken, en gren af Ochs von Gunzendorf. Kendt i Danmark (-1408-1577-1591).
	Oxenstierna våben.
P	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Panter våben. Slægten kaldes idag 'Panter' fordi dens våben var en heraldisk panter - og den var køkkenternet. Jysk uradel, kendt (-1302-1451 el 1455-). Krakewitz på Rügen har omtrent samme våben: Rød panter i sølv (hvidt).
	Parsberg våben. Bayersk uradel, indvandrede med kong Christopher af Bayern (af Danmark) ca 1440, uddød her 1730.
	Paslick våben. uradel fra Pommern hvor de hed Pasewalk. I Danmark (-1557-1730-). Våbenfællesskab med Norman fra Rügen.
	Passow våben. Sjællandsk uradel, måske fra Pommern, kendt (-1432-1499). De har aldrig brugt navnet i Danmark. En Mecklenburgsk slægt von Passow indvandrede i 1600-tallet, de har en sort vindspiller (mynde) i sølv felt.
	Pentz våben. Slægten stammer Mecklenburg.
	Pig våben. Slægtebøgerne har dette våben for Anne / Berte Pig gm Christen Sommer, men det ses ikke i nogen segl. Slægten Pig i Jylland. Kendt (-1401-1459-). Der er også en Pig-slægt i Skåne og Halland.
	Putbus / Podebusk våben. Uradel fra Putbus på Rügen, i Danmark (ca 1350 - 1894), hvor navnet blev forvansket til noget lidt mere forståeligt.
	Putbus / Podebusk våben, variant med 2 ændrede farver, ofte brugt i Danmark.
	Pogwisch våben. Pogwisch og von der Wisch og er måske samme slægt. Poggen-Wisch betyder frø-eng. Holsteinsk uradel, uddød 1806.
	Poll våben. Staves også Pol og Pohl. Måske tyske indvandrere, ses i Jylland ca 1600 - 1755.
	Posse våben, svensk variant. Oprindeligt østjysk uradel ved navn Loupose. Grenen i Sverige (Dalsland), hed Posse og kendes (-1408- ca 1617).
	Preen våben: 3 prene. Mecklenburgsk uradel.
	Present våben. De har aldrig brugt navnet. Sjællandsk uradel, kendt (- 1403 - vist 1512). Flere varianter er set.
	Pressentin våben. Vendisk uradel fra nuværende Mecklenburg. Kendt fra 1275, lever stadig. Ikke i Dk.
	Prip våben. Fås også med sort møllehjul. Jysk uradel (-1388-1644).
	Puder eller Pudet våben. (Man bør ikke sætte sølv mod guld (hvidt mod gult)). Jysk uradel (- 1367 - ca 1500).
Q	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	von Qualen våben. Tysk uradel, kendt 1226, stamtavle (-1506-1890).
	Quitzow våben. Uradel fra Brandenburg, kom til Danmark først i 1300-tallet, uddøde her 1678.
R	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Rafvad våben. Måske en gren af Urne eller Vognsen. Lille jysk uradelsslægt, kun 2 personer kendes, og de kaldte sig ikke Rafvad.
	Ramel våben. Pommersk uradel, naturaliseret 1584, blev i Skåne i 1660 og er idag svensk adel.
	Rani våben. Sjællandsk uradel, kendt (-1261-1463-). Mest kendte mand er Rane Jonsen (Rani) (-1294), der blev henrettet for mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade.
	Rani våben, variant med 3 delinger. Det er set med 3-6 delinger (dvs 4-7 striber).
	Rantzau våben. Staves på mange måder. Nulevende holsteinsk uradel, kendt fra 1315.
	Rathlou våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1386-1752).
	Ravensberg våben. Sjællandsk uradel, tog vist navnet i 1500-tallet efter Ravnsborg på Lolland, hvor rd Jep Jensen R var lensmand. Kendt (- 1295 - vist 1543).
	Reberg våben, de hed også Reckenberg og var måske pommersk uradel. De ses i Danmark 1377-1497. Det våben er en rodet affære...
	Reberg Reckenberg våben: Hvid variant. Der er set store variationer, men denne er ikke bedre .....
	von der Recke våben. Uradel fra Westfalen. Den danske familie vdR er måske en gren heraf.
	Reedtz våben. Pommersk uradel, kom til Danmark 1572, lever endnu.
	Reventlow våben. Murtoppen bør have firkantede skydeskår uden aftrapning. Det røde felt har ikke altid mursten. De er beslægtet med Walstorp. Holsteinsk/Mecklenburgsk uradel med rødder i Dithmarschen, kendt fra 1223, lever endnu.
	Ribbing våben: 3 søblade eller åkandeblade. De er rimeligvis i slægt med Kyrning. Hallandsk uradel, kendt i Danmark (-1295-1447-), lever endnu i Sverige.
	Rodsteen våben: 3-4 røde firkanter (mursten) arrangeret i trappe. Fås også spejlvendt. Slægten tog navn efter våbenet 'med de røde sten'. Jysk uradel (-1387-1728).
	Rød våben. Den slægt der regnes for en gren af Lunov. Jysk uradel, kendt (-1516-1617).
	Roed våben. Magen til 'bjælke-Munk'. Jysk uradel, kendt (-1314-1558).
	Rømer våben. Mecklenburgsk uradel som kom til Norge i 1300-tallet, uddød før 1435.
	Rømer våben. Den norske slægt som kaldes 'Rømer II' fordi de var indgiftet med Rømer I. De brugte ikke det navn. Norsk uradel, kendt (- 1363 - vist 1530).
	Rønnow våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1238-1563). De tidligste våben havde farverne omvendt.
	Rörik Birgerssons äts våben. Farver ukendte. Også kaldet Snedbjälke. Svensk uradel fra Södermanland, kendt (-1250-1368-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Rosenkrantz våben. Det oprindelige våben for slægten der senere hed Rosenkrantz. Jysk uradel, kendt fra 1348, lever endnu.
	Rosenkrantz våben. Det senere våben for slægten Rosenkrantz. De har kombineret det med Ebersteins i 1500-tallet, omtrent da de tog navnet Rosenkrantz. Der er nu ingen slægtssammenhæng som de dengang troede.
	Rosensparre våben. Skånsk uradel som tog navn i 1500-tallet efter deres våben. Kendt (-1353-1624).
	Rosenvinge våben: En rose og en vinge. Dansk, adlet 1505, nulevende.
	Rostrup våben. Hed også Rastorp og Radestorp, og regnes for nært beslægtet med Ahlefeldt, Bosendal og Rumohr. Holsteinsk uradel, kendt (-1281-1749).
	Rotfeld våben. Jysk uradel, kendt (-1317-1558). Det var kun sidste mand der tog navnet efter skjoldets røde feldt.
	Rud våben. Sjællandsk uradel, der brugte navnet (-1358-1647).
	Rud våben (variant).
	Slægten Ruds våben: En rude - kan vendes på mange måder.
	Rudbek våben. Lille dansk uradelsslægt, kendt (-1342- ca 1500).
	Rumohr våben. De regnes for nært beslægtede med Ahlefeldt, Bosendal og Rostrup. I ældre tid kunne de have vingen vendt normalt, og der kunne være 3 delinger (4 striber). Holsteinsk uradel, kendt fra 1449, lever vist i udlandet.
	Råsted våben. Sønderjysk uradel, kun 3 personer kendes (-1315-1388-).
S	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Saltensee våben med 3 hamre i skråbjælken. Slægten kaldes 'Saltensee III' eller Saltenpenst, og kun 2 personer omkring år 1300 er kendt, måske i Sønderjylland. De brugte ikke det navn.
	Saltensee våben. Slægten 'Saltensee af Linde' brugte ikke det navn, nogle hed Bratze. Jysk uradel, kendt (- 1307 - ca 1500).
	Saltensee våben. Slægten 'Saltensee af Tystofte'. Det er nok Glugs våben de har taget gennem moderen. De har aldrig brugt navnet. Sjællandsk uradel, kendt (-1252-1434).
	Sandberg våben. Den gamle slægt Sandberg, som kom fra Holstein. Kendt (-1259-1473).
	Sandberg våben. Den yngre slægt Sandberg, som i 1500-tallet tog navnet efter den holsteinske slægt Sandberg, som de var indgiftet med. Jysk uradel (-1436-1677).
	Sanitz våben. Pommersk uradel, også skrevet Sanz, måske fra Sanitz ved Anklam. Kendt (-1395-1665-), ikke i Dk. K: Adelslex, Klingspor.
	Sappi våben. Deres 5 el 8 hjerter henviser til Sønderjyllands våben, og dermed til kongevåbnet, da de stammer fra en uægteskabelig søn af hertug Valdemar IV af Sønderjylland. Kun een mand hed faktisk Valdemar Sappi. Kendt 1313-1397.
	Sappi våben (variant).
	Saxtrup våben. Skånsk uradel, der brugte navnet (-1337-1596).
	Scheel våben. Adlet 1890 lever stadig. Skal ikke forveksles med Skeel, selvom Skeel ofte staver sig Scheel (!) Frisiske / Nederlandske våben indeholder ofte ½ ørn.
	Schenk våben. Kun een mand kendes i Danmark: Busk Schenk (-1499-1551-). Slægten er indvandret fra Thüringen / Meissen i Tyskland hvor de hedder Schenk von Wildebach.
	Schindel våben. Tysk uradel fra Schlesien, enkelte i Dk.
	Schønnebølle våben. Fynsk uradel, kendt (-1561-1783).
	Schulenburg våben: 3 nøgne ørnelår. Uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1237, idag forgrenet i mange linier. K: Adelslex.
	Schwarzburg våben. Greveslægterne Schwarzburg udspringer af greverne af Käfernburg (Kevernburg). Ses fra ca 1000 til ca 1950. Ikke i Dk.
	Seefeld våben. Jysk uradel, kendt (-1400-1745).
	Sehested våben. Ældre våben for slægten Sehested, Sested, Sehestedt: 3 søblade (åkandeblade) omkring en ring. Ringen forekommer ikke altid, og dens farve er usikker. Holsteinsk uradel fra Sehestedt i Südschleswig, kendt fra 1282. Den danske gren uddøde vist 1740.
	Sehested våben: I 1600-tallet havde slægten fra Südschleswig/Holstein en rose i midten.
	Sehested våben. Den jyske slægt Sehested der i 1600-tallet tog navn efter den schleswig/holsteinske slægt på grund af ligheden i våbenet. Også kaldet Maltesen. Endnu levende uradel fra Vendsyssel, kendt siden 1337.
	van Siggem våben. Slægten van Siggem var holsteinsk uradel, og kendes i Danmark 1323-1500. Våbnet ses også med skråstriberne den modsatte vej.
	Siker våben. Farver ukendte. Lille fynsk uradelsslægt, der faktisk brugte navnet Siker. Kendt (-1397-1451-).
	Sjællandsfar våben. Farver ukendte. En sjællandsfar er ikke en far, men blot en sjællænder m/k. De har aldrig båret det navn. Sjællandsk uradel, kendt 1303-1392.
	Skadeland våben. Jysk uradel, kendt (-1402-1645), fra ca 1550 under navnet Pors (efter en mors slægtninge).
	Skadeland våben (variant).
	Skadeland våben, nyere: Fra slutningen af 1400-tallet kom der 3 roser med i våbnet.
	Skaktavl våben. Norsk uradel, hvis våben er spejlvendt af det gamle Rosenkrantz våben. Farverne ses også omvendt: Rødt over blåt. Norsk uradel, kendt (- 1388 - vist 1719).
	Skarpenberg våben. Uradel fra Mecklenburg-Pommern, hvor de hed Scharffenberch, kendt fra 1354. Kom til Danmark i 1300-tallet og igen i 1600-tallet. Lever vist i Norge.
	'Skarsholm' våben. Det kaldes slægten efter borgen nær Holbæk, de brugte ikke slægtsnavn. De stammer fra kong Valdemar Sejr, derfor løve og et antal hjerter som i kongevåbenet. Kendt (-1216-1438-). Greverne af (Nr) Halland brugte samme våben.
	Skave våben: Et pentagram. Sjællandsk uradel, kendt (-1342-1583).
	Skeel våben. Måske i familie med Drefeld, Sandberg, Stangeberg og Viffert, som har samme skjold men farverne anderledes fordelt. Nulevende jysk uradel, kendt siden 1366. Staver sig ofte Scheel, men skal ikke forveksles med slægten Scheel af den grund (!)
	Skiernov våben. Slægten Skiernov I, jysk uradel eller tyske indvandrere - brugte navnet. Kendt (-1345-1455-).
	Skiernov våben. Slægten Skiernov II. Jysk uradel, kendt (-1369-1561-). Brugte ikke slægtsnavn, men er i familie med Skiernov I.
	Skinkel våben. Den fynske slægt Skinkel (med liljen) tog i 1500-tallet navn fra en gren af slægten Tinhuus, som havde taget det fra Skinkel med søbladene. Fynsk uradel, kendt (-1404-1790).
	Skinkel våben. Den første slægt Skinkel havde 3 søblade (åkandeblade), undertiden omkring en hvid kugle eller ring. Uradel fra Schinkel i Südschleswig, kendt (-1326-1560). Rimeligvis samme slægt som naboerne Sehested.
	Skobe og Glob våben. Navnet Glob bruges i 4 slægter. Her er våbenet for den slægt der også hed Skobe. En gren hed Glob efter sin stammor. Undertiden ses den ternede tredjedel som skråbjælke - omtrent som det ældre Rosenkrantz-våben (magen til 'skaktavl-Friis') - men Skobes skaktern bør være i 3 rader. Skobe er jysk uradel, kendt (-1348-1447-).
	Skovgård våben: en falk (!) Sjællandsk uradel, kendt (-1284-1612).
	Skram våben. Den gamle slægt Skram fra Sønderjylland. Sønderjysk uradel, kendt (-1315-1722-). Det er også set med sort enhjørning i sølv (hvidt) felt.
	Skram våben. Den slægt der ca 1500 tog navnet Skram (efter slægten m enhjørningen) og kaldes 'stihage-Skram' (rettere 'stige-Skram'). Jysk uradel, kendt (-1361-1607).
	Skram våben: Variant af våbenet for 'stihage-Skram' (rettere 'stige-Skram'). Man bør ikke sætte rødt mod blåt.
	Slet våben, farver ukendte. Slægten Slet II af Gudumlund, jysk uradel, kun kendt (-1340-1393-).
	Smalsted våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1220-1618).
	Snafs våben. Farverne usikre. Sønderjysk uradel kendt (-1315-1438-). De brugte navnet - nok med skarpt f!
	Snakenborg våben. Tysk uradel (Snakenburg) indvandret til Sverige, kendt der fra 1229. K: Raneke.
	Snekken våben. Skrives også Snekke. Sjællandsk uradel, kendt (-1377-1433-).
	Sommer våben. Slægten Sommer i Jylland, de havde bla. Gjandrupgård. Der er andre slægter Sommer. Jysk uradel, kendt (- 1338 - ca 1540). Indgiftet med Kanne som brugte samme våben.
	Sort våben. Der kendes kun 3 personer af slægten, far, søn og datter 1475, og faderen hed faktisk Sort. Slægten kaldet 'Lilliesparre' havde samme våbentegning - men deres farver er ukendte.
	Sparre våben. Sparre 'på Sjælland' havde 3 skakternede sparrer (spær) i sølv (hvidt) felt. De tog navnet efter våbenet i 1500-tallet. Sjællandsk uradel, kendt (-1277-1697).
	Sparre våben. Sparre 'i Skåne' havde 3 blå sparrer (spær) i sølv (hvidt) felt. Tog navnet efter våbenet i 1500-tallet. Skånsk uradel, kendt (-1287-1601).
	Sparre våben. Den svenske uradelsslægt som lever endnu.
	Spend våben. Slægten tog navn efter sit våben: Spend betyder spænd, og betegner et spær. Heraldisk kaldes figuren en sparre. Jysk uradel, ikke specielt fremtrædende, kendt (- 1380 - vist 1580).
	Split våben, farver ukendt. Holsteinsk uradel, kendt (-1306-1513).
	Stake våben: en ild-vifte af fjer. Slægten Stake I fra Holstein, kendt (-1312-1551).
	Stangeberg våben. De var nok i familie med Drefeld, Sandberg, Skeel og Viffert, og farverne var nok blå, sølv og rød, men hvordan de var fordelt er usikkert. Kendt (-1388-1465).
	Steeg våben. Jysk uradel, kendt fra 1324 til omkring 1450.
	Steenfeld våben ifølge de gamle slægtebøger. På Sofie Staverskovs silke-våbentæppe er sparren og kuglerne dog blå. Uradel fra Jylland el Mecklenburg, kendt (-1438-1538).
	Steenfeld våben ifølge det eneste kendte segl. Farver ukendte.
	von Steinberg våben: en stenbuk. De hørte til omkring Hildesheim og Harzen, og kendes fra 996 (!) og med sikre kilder fra 1182, uddød 1972. Flere officerer i Danmark, men ikke naturaliseret. Efterkommere lever måske endnu under navnet Steenberg? En gren i Sverige.
	Stenbrikke våben: Et tofarvet kors. Der er også set skakternede kors i sort/guld eller sort/sølv i sølv (hvidt) felt. Navnet Stenbrikke har de fået forærende af 1600-tallets adels-genealoger. Jysk uradel, kendt (-1241-1450-).
	Stenbrikkes ældste våben: Saxe Ågesen (Stenbrikke)s segl 1248. Farver ukendte. Omkring 1350 blev det varieret til et kors belagt med vinranke.
	Strahlendorf våben.
	Stråle og Steensen våben. De tre pile var tidligere kun pilehoveder (pilejern), og pilene er også set med spidserne udad. Sjællandsk uradel, hvoraf en fynsk gren tog navnet Stråle, mens en sjællandsk tog Steensen som slægtsnavn. Kendt fra midten af 1400-tallet til 1863.
	Sture våben: en stør. De boede på Als, og var hverken i familie med de svenske Sture'r eller med de holsteinske. Sønderjysk uradel, kendt (-1340-1563).
	Stygge våben. Slæten Stygge I, lille jysk uradelsslægt, kendt (-1443-1645).
	Sudreim våben. Den norske slægt som kaldes 'Sudreim I' efter gården (nær Oslo) som engang hed Suðrheim (syd-hjem), idag Sørum. Norsk uradel, kendt (-1310-1498-). En svensk gren lever og kaldes Roos (af Hjelmsäter).
	Sudreim 'II' våben. Usikkert at feltet er guld (gult). Har fået tillagt navnet fordi en gren er indgiftet med den norske slægt der kaldes Sudreim. Svensk uradel, kom til Norge og Skåne i 1300-tallet, kendt (- 1342 - vist efter 1475).
	Svave våben. Indvandret 1526 fra Pommern, hvor slægten hed Schwabe. Slægten kan følges til slutningen af 1600-tallet.
T	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	von Tessin våben. Pommersk uradel, ikke i DK. K: Siebmacher.
	von Thienen våben. Holsteinsk uradel, stamtavle fra 1469, lever endnu i Österreich som baron von Thienen-Adlerflücht.
	Thott våben, spejlvendte varianter er også set. Skånsk uradel, kendt fra 1283, lever i Sverige. I Dk lever linjen baron Reedtz-Thott.
	Tinhuus og Skinkel våben. Jysk uradel, måske fra Bremen, hed oprindeligt Tedinghusen eller Tegenhusen. I 1300-tallet tog en gren navnet Skinkel. Kendt (-1313-1555).
	Torck våben. Uradel fra Westfalen i Tyskland, kendt fra 1446, lever vist som baroner i Nederland. Ikke i Danmark.
	Tornekrands våben. Navnet har de fået tillagt senere, fordi deres hjelmfigur var to arme der holdt en tornekrans. Jysk uradel, kendt (-1401-1652).
	'Tre Rosor' våben. Svensk uradel, kendt (-1299-1612). Navnet har de fået tillagt efter våbenet.
	von Treyden våben. Tysk? slægt på Saaremaa (Ösel), ikke i DK. K: Klingspor.
	Trolle våben. Svensk nulevende uradel, kendt fra 1365. Omkring 1500 førte nogle kun troldens hoved i skjoldet. Den danske linje indvandrede i 1400-tallet og uddøde 1782.
	Taarnskytte våben. Farver ukendte. Nordjysk uradel, kendt (-1343-1481).
U	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Udsen våben. Slægten kaldes 'Udsen', men brugte ikke slægtsnavn. Jysk uradel, kendt fra 1300-tallet til 1646.
	'Uldsax' våben. De kaldes 'Uldsax' men brugte ikke slægtsnavn. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1245-1355-).
	Ulfeldt våben: En valravn: ½ ulv, ½ ørn. Tog navnet efter våbenet i 1500-tallet. Sjællandsk uradel, kendt (-1193-1762/69).
	Ulfstand våben: 3 kiler. De tog i 1526 navnet Ulfstand ved at udnævnte kilerne til ulvetænder. Uradel, indvandret til Skåne i 1300-tallet, uddød 1634. De kom fra N-Tyskland, hvor de hedder Minckwitz, oprindeligt stammer de fra Sachsen.
	Ulvås-ättens våben. Svensk uradel fra Götaland, navnet har de fået efter deres gods. Kendt (-1291-1399-). Ikke i Dk. I god heraldik kan man ikke sætte sølv (hvidt) mod guld (gult). K: Raneke.
	Urne våben. Sønderjysk uradel, kendt (- ca 1180 - 1908). Navnet er måske en variant af Ørn?
	Urne II våben. Christiern Eriksen Urne i Sønderjylland og hans få kendte slægtninge (-1379-1400-). Farver ukendte.
	Urup våben: Et vædderhorn. Navnet tog de tidligt fra deres gods Ugerup i Skåne. Uradel, kendt (-1326-1671).
V	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Væbner våben. De hed ikke væbner! Farven på sværd og arm er usikker. Uradel, i Jylland (-1482-1587-), på Sjælland (-1431-15xx). Sjællænderne havde en sløjfe om sværdet.
	'Vædderhorn' våben. Navner har de fået i 1980 efter deres våben. Fåtallig middelalder-slægt uden stamtavle.
	Vasa våben. Som kong Gustav Vasa lavede det ca 1525. K: Raneke.
	Vasa våben. Som de ældste våben så ud. Ingen ved hvad det forestiller, så der har været store variationer. Svensk uradelsslægt fra Uppland, kendt (-1355-1668). Ikke i Dk. K: Raneke.
	Vendelbo våben: hovedet af en neger. Nordjysk uradel, kendt (-1279-1397-).
	Venstermand våben. Holsteinsk uradel, hed oprindeligt Wilstermann. Kendt i Danmark (-1346 - vist 1648).
	Vestenie våben. Uradel fra Rügen, hvor de havde godset Wüstenei (ødemark). Den rigtige udtale må så være med tryk på 9. Ifølge heraldikkens regler må man ikke sætte rødt og blåt sammen. Indvandret sidst i 1300-tallet, uddød vist 1607.
	Viffert våben. De var nok i familie med Drefeld, Sandberg, Stangeberg og Skeel. Viffert er egentlig et fornavn. Jysk uradel, kendt (-1397-1601).
	Vind våben. Jysk endnu levende uradel, stamtavle fra ca 1470.
	Ving-ättens våben. Svensk uradel fra Ving i Västergötland. Vel en gren af Sture derfra. Kendt (-1293-1374-). Ikke i Dk. K: Raneke.
	Vognsen våben. Ældre våben for den slægt der kaldes 'Vognsen af Hæstrup'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn. Kendt (- 1424 - ca 1600).
	Vognsen våben. Yngre våben for den slægt der kaldes 'Vognsen af Hæstrup'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn.
	Vognsen våben. Den slægt der kaldes 'Vognsen af Hørbylund'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn. Kendt (-1426-1566).
	Vognsen våben. Den slægt der kaldes 'Vognsen af Røghave' eller 'Vognsen af Falster'. Lollandsk uradel, kendt (- 1365 - ca 1500 -).
	Vognsen våben. Den slægt der kaldes 'Vognsen af Stenshede' eller 'Mormand'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn. Uradel i Vendsyssel, kendt (- 1340 - før 1668).
	von Voss våben. Ulven var oprindeligt en ræv. Uradel fra Mecklenburg-Pommern. Naturaliseret i Danmark 1777. K: Crull.
W	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Walkendorff våben: 3 ørnevinger omkring en rose. Nordtysk uradel, indvandret omkring 1350, uddød i Danmark 1747, men lever endnu i udlandet.
	Walstorp våben: En mur med firkantede skydeskår på toppen. De stammer fra Holstein, og kaldtes ofte Volstrup. De er beslægtet med Reventlow. Ses i Holstein 1281, i Danmark fra 1397 til en gang i 1600-tallet.
	Wardenberg våben med 9 korn. Pommersk uradel. Kendt i Danmark (-1368-1459-).
	'Winstorpa-slægten's våben, farver ukendte. Svensk uradel, enkelte var i Danmark i 14xx.
	Winterfeld våben: En ræv og et kornneg (senere tilføjet). Uradel fra Mark Brandenburg. Adskillige har været i Danmark fra ca 1600. K: Crull.
	von der Wisch våben. von der Wisch og Pogwisch er måske samme slægt. Poggen-Wisch betyder frø-eng. Holsteinsk uradel, kendt (-1331-1873).
	Wittelsbach våben. Bayerns kongehus med stamtavle fra 1180.
	Wittorp våben. De staves også Vittrup. Lille uradelsslægt fra Holstein, kendt (-1521 - ca 1680).
	von Witzen våben, farverne på den stående ulv er ukendte. Mecklenburgsk uradel, kendt (-1336-1425-).
	Wohnsfleth våben. Holsteinsk uradel, måske i familie med Smalstedt (samme våben), kendt (-1329-1749).

Denne side blev genereret 2 apr 2007.
Sidst opdateret 24 jul 2010.
Ialt 424 våben.

Kildehenvisninger Danmark:

De danske våben er (uden yderligere henvisning) hentet fra:

     Sven Tito Achen:
     Danske Adelsvåbener. En heraldisk nøgle.
     Politikens Forlag
     København 1973

som rummer 1716 tegninger af våben. De kommer fra

     H Storck:
     Dansk Våbenbog. Afbildninger til ... Nyt Dansk Adelsleksikon.
     København 1910.

Heri har professor Hermann Storck (1839-1922) udvalgt et 'standard-våben' for hver slægt, ud fra sine mange aftegninger af våben på gravsten og epitafier.

Disse tegninger er scannet og lagt på nettet af Svenska Genealogiska Sällskapet:
     Danske våbentegninger

Enkelte våben er fundet i artikler i Heraldisk Tidsskrift (ISSN 0440-6966) som er udkommet siden 1960.

Danmarks Adels Aarbog (DAA) har siden 1884 udgivet slægtstavler over adelsslægterne - med en større tegning af deres våben, de ældste dog i sort/hvid. De nulevende slægters våben er tegnet i mindre størrelse, fra 2006 i farver. Nogle hundrede af disse våben er indskannet af Finn Holbek og ses her:
     Skannede adelsvåben    Klik på: Coat of arms - Våbenskjold

Kildehenvisninger Sverige:

Svenska Heraldiska Föreningen opbygger en database med svenske våben: Adelige, borgerlige og almene (foreninger, institutioner, kommuner etc). Det er tanken at den skal dække hele Norden:
     Heraldiska Källan

Kildehenvisninger Baltikum:

Kildehenvisninger Tyskland: