Adelsvåben fra middelalderen     Medieval coats of arms

Her har jeg tegnet nogle hundrede adelsslægters våben fra middelalderen. Mest danske slægter, men også svenske, norske, nordtyske og baltiske.
A few hundred coats of arms for medieval noble families. Most are Danish, some Swedish, some Norwegian, others from northern Germany and the baltic countries.

Enhver adelsslægt har sit våbenskjold og hjelmtegn. Det var oprindeligt en praktisk foranstaltning når riddere i panser og plade var i kamp: så havde man en chance for at kende ven fra fjende. Og det var både på krigens valplads, og ved turneringer, hvor tilskuerne jo gerne skulle kunne kende de herrer fra hinanden; fuldstændig som på fodboldstadion idag. Traditionen er opstået mellem 1097 og 1147 (1' og 2' korstog).
Våbenet var ofte gengivet i adelsmandens segl, og dermed bredte traditionen sig: Herreder, byer, gilder, private, hær- og flådeafdelinger, amter, kommuner, firmaer, etc.

Adelsslægternes våben er i reglen afbildet mange gange, ofte med varianter.

Du må gerne gafle en kopi af mine våbenskjolde, men når du bruger dem, så husk at skrive hvor du har dem fra.

Denne side blev genereret 2 apr 2007.
Sidst opdateret 21 jan 2012.

A	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Abildgaard våben: (Have-)gærde og 3 æbler. Ses første gang 1318. Sønderjysk uradel der brugte navnet, kendt (-1230-1705), stamtavle fra 1536. K: Achen, HenryP.
	'Abjörn Nockessons ätt's våben. Farverne først sikre fra ca 1400. 4 slægter nedstammer herfra og fører varianter af våbenet. Svensk uradel fra Sunnerbo hrd i Småland, kendt fra 1344. Forstena-slägten var i Halland og lever endnu, men de har en smallere sparre, bladet med stilk og vendt. K: Raneke.
	Änga-ättens våben. Feltets farve ukendt. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1374-1486-). De har fået navnet efter deres gård, tidligere kaldtes de Rödbjälke eller 'Snedbjälke til Ed'. Ikke i DK. K: Raneke.
	Ahlefeldt våben. Holsteinsk uradel kendt fra 1220, lever stadig.
	Ahlefeldt våben (variant). Antallet af røde og hvide striber varierer fra 4 til 7, dvs fra 3 gange delt af sølv og rødt (hos Storck), over 2 røde bjælker i sølv (DAA) til 3 sølv bjælker i rødt (epitafium i Notmark K på Als).
	Akeleye våben. Fynsk uradel, der i 1500-tallet tog navn efter deres våben. Kendt fra sidst i 1400-tallet til vist 1822.
	Algudsen våben: 3 regnbuer (kønt er det ikke). Ur- og lavadel på Langeland, kendt (-1391-1556-).
	Altena våben. Holsteinsk uradel med navn efter gården Altena mellem Eutin og Neustadt i Holstein. Enkelte ses i DK omkring 1390. Slægten Norby af Uggerslev fører samme våben - blot spejlvendt.
	Ama våben. Også kaldet 'Tre Gavlar', men 3 (af 21 kendte) medlemmer brugte tilnavnet Ama eller Hama. Kendt (-1210-1359-). Svensk uradel og højadel i Östergötland. Ikke i DK. K: Raneke.
	Ama våben (variant).
	Anrep våben: En kam eller strigle. Uradel fra Westphalen, kom til DK via Saarema (Ösel) 1577, var væk igen før 1653.
	Arenfeldt våben: Flakt ørn. Sjællandsk uradel, nævnt 1490, lever endnu.
	von Arenstorff våben: 3 liljer og 3 palisader. Tysk uradel, nylig uddød i DK, men navnet videreføres af to kvindelinjer.
	von Aschersleben våben: To kornsegl om en hvid rose. Uradel fra Mecklenburg, i DK (-1601-1641-).
	Aspenäs-ättens våben: En løveørn. Svensk uradel i Småland, Östergötland og omkring Mälaren. Kendt (-1279-1467-). Ikke i DK. K: Raneke.
B	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Baden våben. Sjællandsk ur- og lavadelsslægt, kendt (-1432-1618-). Enkelte brugte slægtsnavn fra 1400-tallet. De er måske en gren af en tysk slægt van dem Borne som ses i West Preussen fra 1432, de har en liggende sølv måne i blåt, med guld stjerner på spidserne. K: Achen, Kneschke.
	'Bälteberga-slægten's våben. Farver ukendte. Lille skånsk uradelsslægt som kaldes efter deres gård. Kun kendt (-1387-1492-).
	Bagge våben. Den jyske uradelsslægt Bagge (-1374-1556-), (der er flere slægter Bagge). Omtrent samme våben som Seefeld, og de kommer fra samme egn nær Thisted.
	Bang våben. Denne lille slægt kaldes Bang 'af Lolland', selvom den første mand vi kender var på Falster. Kun kendt (-1456-1497-).
	Banner våben. Når et våben er så enkelt, må det være meget gammelt. Slægten er kendt fra ca 1340, og hørte allerede til højadelen. Tog navnet efter 1526, uddøde 1713, men våbnet føres endnu af grenen von Høegh.
	Barfus (Barfod) våben. Slægten er indvandret fra Pommern eller Brandenburg. Lille slægt, kun kendt i DK (-1432-61). En dansk slægt Barfod havde 1 fod i våbnet.
	Barfuss våben. 2 hele og 2 halve fodaftryk, sådan som Albrecht og Marquardt Barfod brugte det i deres segl. Farverne er uvisse. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Thiset.
	von Barner våben: Fakkelbærende arm. Uradel fra Mecklenburg (-1302-), naturaliseret i DK i 1776, og igen 1872 - nulevende.
	Barsebek våben: en stør. Slægten stammer fra Holstein, ikke fra Barsebäck i Skåne. De ses i DK (-1400-93-).
	'Basse' våben. Storck tegner den halve buk opspringende, de 3 kendte segl viser den gående - enten til højre eller venstre. Denne slægt havde en tid Tjele ved Viborg, men kaldte sig aldrig Basse. Jysk uradel, kendt (-1392-1479-). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Thiset.
	Basse våben: hovedet af et vildsvin - en vildbasse. Slægten kaldes "De gamle Basse'r" og var sjællandsk uradel, kendt (-1305-1448-).
	Basse våben: 2 vædderhorn. Slægten kaldes "De nye Basse'r" og var sjællandsk uradel, kendt (-1329-1639). De tog navnet fra "de gamle Basse'r" omkring 1500.
	Basse våben, farver ukendte. Slægten kaldes "Basse på Sjælland". Der har været 5 slægter Basse. Sjællandsk uradel, kendt (-1348-1408 + 1440).
	Basse våben. Slægten Basse fra Vendsyssel, uradel fra Vendsyssel el Norge. Kendt (-1370-1650-).
	Beck våben. Sjællandsk uradel, der brugte navnet fra første kendte mand 1486. Slægten lever endnu i Sverige som grever og friherrer Beck-Friis. K: Achen, Stjernfeldt og Klingspor.
	von Behr våben: En gående bjørn (evt med halsbånd). Slægten von Behr fra Mecklenburg er vidt forgrenet. Ikke i DK.
	Bekman våben. 3 strømme, farver ukendte. Vist tysk uradel. Kun een familie kendt (-1398-1458-), men de var både i Danmark og Sverige. K: Achen, Raneke.
	Below våben: Flakt ørn. Uradel fra Pommern og Mecklenburg, i DK (-1575-1700-).
	Benderup våben. Lille jysk uradelsslægt kendt fra 1344 til 1605.
	'Bengt Bossons ätt's våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Malsta-ätten. Lille svensk højadelsslægt fra Uppland, kendt (-1277-1369-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Bengt Hafridssons ätt's våben. Også set med løven i venstre-skrådelt skjold og med gul(d) løve i tværdelt skjold, blåt over rødt. Svensk uradel, kendt (-1286-1412-). Måske stammer de fra Folkungerne. Ikke i DK. K: Raneke.
	Benkestok våben. Hos Raneke er farverne modsatte. Norsk uradel (-1399-1628-). Ikke i DK. K: Achen, Raneke.
	von Berckentin / Parkentin våben. Uradel fra Lauenburg, kendt (-1237-1799). Udbredt i Mecklenburg og DK (uddøde). Navnet er fra landsbyen Parkentin ved Rostock, flere stavemåder ses.
	von Bergen våben. Slægten vB i Norge, uradel, kendt (-1489-1549-). Vist ikke i DK.
	'Bergkvara-ätten's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Värend (sydlige Småland), lavadel, kendt (-1328-1419-). Opkaldt efter deres gods. Ikke i DK. K: Raneke.
	von Bibow våben. Uradel fra Bibow i Mecklenburg. Enkelte i DK. Kendt fra 1216 el 1242, stamtavle fra 1311, nulevende. Våbenfællesskab med naboerne von Hahn og von Hardenack, men hvordan de måtte være beslægtede vides ikke.
	Bielke våben - den svenske slægt. Også set med 2 guld bjælker, dvs en blå stribe mere foroven. Uradel og højadel fra Småland, kendt fra 1283, en linje lever endnu. K: Raneke, Stjernstedt og Klingspor.
	Bielke våben: 2 blå bjælker i sølv (hvidt). Den danske slægt Bielke er skånsk uradel, kendt fra 1459, lever måske endnu.
	Bielke våben (variant). Alt fra 2 til 6 delinger (3 til 7 striber) er set, men der skal være sølv (hvidt) i øverste felt. Hvis der er blåt er det Skjalm Hvides efterkommere 'Hvide' og 'Galen'.
	Bielke våben (variant): 3 blå bjælker i sølv (hvidt).
	Bild våben. Våben for den gren af slægten Bild, der holdt til på Fyn.
	Bild og Strangesen våben. Våben for den gren af slægten Bild, der holdt til i Jylland, og ofte brugte slægtsnavnet Strangesen. Uradel fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622.
	Bild våben (variant).
	Bild våben (variant).
	Bild våben (variant).
	Bildt våben. Slægten kendes først fra 1442 i Jylland, men den lever endnu i Sverige.
	Bildt våben (variant). Sådan så det ud i de ældste tider.
	Bille våben. Slægten ses som højadel på Sjælland fra 1316, og den lever endnu. Samme våben som Bielde i Schlesien, og måske samme slægt.
	Bille våben, ældre variant. Spejlvendte varianter kendes også.
	Bing våben med 4 murgavle. Kaldes Bing I, da 2 andre mænd har brugt navnet. Skånsk uradel, kendt 1314 - 1589. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Henry P, Raneke
	'Bjælkesparre' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun 2 personer (-1326-1398-). Navnet er konstrueret.
	Bjørn våben. modsatte farver og spejlvendt er også set. Fynsk uradel, kendt (-1310-1596). Mange hed Bjørn, men de brugte det ikke som slægtsnavn.
	Bjørn våben. Den ældste og hyppigste udgave iflg seglene. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Henry P, Thiset.
	Blik våben. Jysk uradel kendt 1327-1684. Måske en gren af Skram, der er våbenlighed og fornavnet Blix forekommer dér.
	Blome våben: En springende mynde. Uradel fra Braunschweig kendt fra 1210. Grenen i Holstein kendes fra 1406, og den kom til DK.
	'Blå' våben. Skånsk uradel, tidligt på Lolland (-1367-1558-). K: Achen, Raneke.
	Blaafod våben. Farver ukendte. Vi kender kun rd Jacob Blåfod og hans datter (-1286-1308-).
	Boberg våben. Farver ukendte. Det ældste kendte slægtsvåben i Sverige, set første gang 1219. Svensk uradel fra Boberg i Östergötland, kendt (-1219-1355-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Bøistrup våben. Hed oprindeligt Boydenstorp, og stammer måske fra Deutschland. Nogle brugte navnet Unger, måske fordi de sad på godset Hungstrup. Kendt 1387-1529.
	'Bölja från Uppland's våben. Også set som blot et tandsnit og med flere tænder. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1357-157x-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Bølle våben. Slægten tog sit navn fra bølgerne i våbenet. På heraldisk hedder de nu strømme. Udtrykket 'en værre bølle' stammer fra 1800-tallet, længe efter at den sidste Bølle (med stort B) var død.
	Bolt våben. Norsk uradel (-1309-1550-). Ikke i DK.
	Bonde 'i Sverige' våben: En båd med grønne fjerduske i stævnene. Også set uden fjer og på skrå. Nulevende svensk uradelsslægt fra Värend (syd-Småland), kendt fra 1285, med bla kong Karl Knutsson (ca 1408-1470). Vel beslægtet med Bååt, som også har en båd. Ikke i DK. K: Raneke.
	'Bosö-slægten's våben. Farver ukendte. Flere varianter. Lille skånsk uradelsslægt som havde Bussjö ved Ystad, kendt (-1460-1556-). K: Raneke.
	Brahe våben. Den svenske slægt Brahe, som optog navnet fra den skånske slægt via en indgiftet datter derfra. Den sidste blev greve. Kendt (-1441-1590). Ikke i DK. K: Raneke.
	Brahe våben. Skånsk og hallandsk uradel, kendt i DK (-1364-1786). En kvindelinie i Sverige levede til 1930, men de brugte deres fædrende våben, ikke Brahe-våbenet.
	von Bredow våben: En stormstige. Uradel fra Brandenburg, ses også i Mecklenburg. 1 mand blev adlet i DK 1642, han døde 1660 uden sønner.
	Breide våben. Holsteinsk uradel (-1237-1675).
	Brems våben, nogle gange kaldet Bryms. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1397-1446-).
	Brock våben. Der har været 6 adelsslægter ved navn Brok / Brock. Slægten Brock 'af Estrup' er jysk uradel (-1340-1625). De tog navnet efter Niels Brocks slægt.
	Brock våben. Farverne var usikre, men kalkmalede våben i Ystad Gråbrødrekloster (afdækket 1967) viser blå bjælke i sølv (hvidt), og det er rimeligvis Brock. Den ældste slægt Brok / Brock kaldet 'af Häckeberga' (eller af Hikkebjerg!). Den begynder og ender med en Niels Brock. Skånsk uradel (-1293-1413-). K: Achen, Raneke.
	Brockdorff våben: En vinget fisk (nej det er ikke en flyvefisk). vam Damme har samme våben. Holsteinsk uradel, kendt fra 1328, lever endnu. Landsbyen Brokdorf ligger ved Elbens munding nær byen Wilster som har et lignende våben, men måske stammer slægten fra Bruchdorf i Niedersachsen.
	Brockenhuus våben. Oprindelig i udelt felt, delingen ses første gang 1560. Fynsk eller tysk uradel, kendt fra 1318, lever endnu som Brockenhuus-Schack. K: Achen, Thiset.
	Brostrup våben. Tysk uradel, indvandret til skåne som Bomenstorpe, kendt (-1367-1514-). Våbenfællesskab med von Bertekow i Mecklenburg, som kommer fra Altmark (K: Crull).
	Brymle våben. Kaldes også Bremle. Lille sjællandsk uradels-slægt, kendt (-1352-1485-).
	Bryske våben. Jysk uradel (-1340-1653). Samme våben føres af slægten Smecher/Smeker i Mecklenburg.
	Buchwald våben. Det beskrives nogle gange som hovedet af et vildsvin, men det skal være en bjørn - med krone på. Holsteinsk nulevende uradel, kendt fra 1203.
	Budde våben. Farver ukendte. Om det er en gren eller en hjortetak er uvist. Slægten Budde 'af Lolland' var en lille ur- og lavadelsslægt på Lolland og Langeland. Kun 2 familjer er kendt (-1423-1480-).
	Budde våben. Mecklenburgsk uradel, den dansk-norske linje kom fra Saarema (Ösel) 1570 og uddøde omkring 1800. En norsk borgerlig slægt Bude har blandet sig. På Saaremaa (Ösel) har de andre farver: Rød enhjørning i sølv (hvidt), sort/sølv skaktern. I Pommern som i DK dog med blå/guld skaktern. K: Achen, Klingspor, Bagmihl.
	Bülow våben. Oftest med 14 kugler. Slægten er uradel fra Mecklenburg, og talrige linjer er naturaliseret i DK.
	Bugge våben. Det halve vildsvin har også vendt modsat og opad. Niels Bugge til Hald og hans lille slægt. Måske var han en Høg - de har også ½ vildsvin men i sølv (hvidt) felt.
	Buk våben, farver ukendte. Slægten Buk 'i Norge', kun 3 personer kendt (-1407-1449-). Ikke i DK.
	Buttlar våben: Et stav-krus (på tysk Butte). Vudt udbredt uradelsslægt fra Fulda i Deutschand, en gren i Kurland (Estland). Kendt fra 1170/1233, lever endnu. Ikke i DK. K: Klingspor, Kneschke.
	Bydelsbak våben. Slægten Bydelsbak 'af Bregentved' førte et vædderhorn. De ca 10 bevarede segl har det alle i denne stilling - dog 1 spejlvendt. Slægten er nok uradel fra Beutelsbach i Württemberg (15 km Ø f Stuttgart), og var i DK (-1368-1458-).
	Bydelsbak våben. Slægten Bydelsbak 'af Torbenfeld'. Hed vist von Wedenhusen da de indvandrede, måske fra Westphalen, men de blev gift ind i og tog navn efter Bydelsbak af Bregentved. Kendt i DK (-1388-1500).
	Bysere våben: en uldsaks med omvendte vinger. Farver ukendte. Lille slægt i middelalderens højadel (-1360- ca 1440 -), staves også Bycere.
	Baad våben. Slægten Baad 'af Halland' (-1382-1496-). I Sverige kaldes de Tjurhuvud. Der har været mange slægter Baad.
	Baad våben. Slægten Baad 'af Lolland' (-1366-1529-). Farver ukendte.
	Baad våben variant. Slægten Baad 'af Lolland'. Farver stadig ukendte.
	'Baad i Skåne' våben. Skånsk uradel, kun 4 personer kendt (-1360-1460-). K: Achen, Raneke.
	Bååt våben. I middelalderen var der ingen fjerbuske på bådens stævne, og den stod på skrå. Den svenske uradelsslægt Bååt som havde Fållnäs. Kendt (-1312-1654). Ikke i DK. K: Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
C	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Cernin / Serlin våben: En ternet løve. Uradel fra Zernin i Mecklenburg (- 1229 - ca 1450), de brugte navnet i mange stavevarianter. I DK (- 1383 - ca 1500), her hed de også Serlin.
	Cunningham våben. Dette er John Cs variant. Andre førte et hvidt gaffelkors (der går helt ud til kanten) belagt med 7 røde roser i blåt felt. Slægten er skotsk og John Cunningham / Køning var første mand i DK (-1605-1651), og efterlod sig kun en uægteskabelig søn (-1686).
D	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Dal våben: Flækket lilje med stjerne, farver ukendte. Den lille norske uradelsslægt Dal, kendt i 1500-tallet.
	vam Damme våben, magen til Brockdorff. Skrives også von Damme. Kendt (-1461-16xx).
	Dan våben: 3 tårne eller spillebrikker. Jysk uradel, kendt (-1459-1650-).
	'Lars Danssons ätt's våben. Figuren kaldes en sky-skure. Farver ukendte. Lille svensk uradelsslægt fra Östergötland, kendt (-1339-1368-). Ikke i DK. K: Raneke.
	von Dassel våben. Tysk greveslægt i Niedersachsen, kendt (ca 700 - 1329).
	von Datenberg våben: Et afgrenet træ. Også stavet Dodenberg, Dotenburg etc. Mecklenburgsk uradel, der bredte sig til Pommern. Uddøde mlm 1668 og 1711. Ikke i DK. K: Adelslex.
	von Deckow våben. Våbenfællesskab med Hahn. Uradel i Mecklenburg, ikke i DK. K: Adelslex.
	von Deden våben. Sønderjysk nulevende uradel, der oprindeligt (1486) hed Petersen, men tog navnet von Deden først i 1600-tallet.
	von Dewitz våben: 3 rømerglas - de ses også som brede lågpokaler. Greveslægt i Mecklenburg, ikke i DK. K: Siebmacher, Crull.
	Dosenrode våben. Farver ukendte. Uradel fra Holstein, kendt (-1283-1476-). Enkelte var i DK.
	Dotting våben. Lille skånsk uradelsslægt (-1336-1496-) hvor 1 hed Dode og 2 hed Dotting.
	'Drefeld' våben. Ofte set spejlvendt. Skånsk uradel (-1284-1520). Måske i slægt med Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert, som har samme våben med farverne anderledes fordelt. Navnet Drefeld brugte de ikke, det har de fået tillagt fra våbenet med de tre felter.
	Dresselberg våben: en egekvist. (Man bør ikke sætte blåt mod grønt!). Lille sjællandsk uradelsslægt, kun kendt (-1470-1620).
	Due 'af Faurholm' våben, farver ukendte. Den lille slægt Due af Faurholm ses (-1303-1381-) på Sjælland og Lolland. Våbnet ses også på Langeland med navnene Juel og Baad.
	Due våben. Baggrunden var evt guld (gul) i stedet for sølv (hvid), men det er sikkert at ørnen var sort. Sjællandsk/skånsk uradel, kendt (-1274 - ca 1510), brugte slægtsnavnet allerede i 1300-tallet. En jysk Glob-slægt førte også en ørn, men slægtskab kan ikke påvises. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Raneke.
	Dume våben. Lille svensk adelsslægt som kommer af tysk lavadel. Kendt (-1362-1429-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Dyre våben. Jysk/sjællandsk uradel (-1415-1782). Flere linjer med adskillige navne.
	Daa våben. Daa er sønderjysk uradel (-1358-1712).
E	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Eberstein / Everstein våben. Deres løve bør have ring om halen. Greve-slægt fra Braunschweig, i DK kaldet Eberstein (-1276-1447), oprindeligt hed de Everstein (udtales med f) (-1663).
	'Elofssönernas ätt's våben. Farver ukendte. Svensk høj- og uradel fra Östergötland, kendt (-1281-1318-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Emmiksen våben. Der skal være murværk (evt skaktern) i det røde felt. Sønderjysk uradel (-1387-1607).
	'Enhjørning' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun kendt (-1423-1488-). De brugte ikke slægtsnavn.
F	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Färla' våben: 2 ferler eller fluevifter - eller hvad det nu er. Farver usikre. Slægten 'Färla I' eller 'Björn Näfs ätt' var en lille svensk ur- og højadels slægt, måske fra Västgötaland, kendt (-1276-1392-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Färla' våben: 2 ferler eller fluevifter ... faver usikre. Slægten 'Färla IV' eller 'Orestes Keldorsons ätt' var uradel i Uppland i Sverige, kendt (-1286-1349-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Falk 'af Gisselfeld' våben. Sjællandsk uradel som oprindelig hed Krage. Kendt (-1254-1468-).
	Falster våben. Falstersk uradel, kendt (-1326-1600).
	Fasti og Spliid våben. Jysk uradel (1429-1628). Rimeligvis samme slægt som 'stige-Skram', der fører samme stige eller bomærke.
	Ferke våben. Farver ukendte. Minder om Rodsteen, så de er måske i familie. En variant har ruderne på tværs som svenske 'Tre Rutor'. Jysk uradel, kendt (-1354-1490-). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Thiset, Raneke.
	Fiend våben. Lollandsk uradel, kendt (-1333-1436-).
	'Fikkesen' våben. Lille sjællandsk uradelsslægt, kendt (-1420-1586-).
	'Filip Larssons ätt's våben: Løve og ½ lilje, farver ukendte. Slægten brugte forskellige våben, dette er Lars Filipssons. Lille svensk uradels slægt fra Södermanland, kendt (-1346-1374-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Finecke våben: En omvendt, hovedløs ørn bag en skakternet smal bjælke. Oprindeligt kun en omvendt vinge bag et ensfarvet bånd. Mecklenburgsk uradel, kendt (-1293-1748-). Ikke i DK, men Karen Blixen-Finecke's mand stammede fra dem. K: Crull.
	Finkenov våben. Som det ser ud i de bevarede segl. Også set med skaktern i guld/sølv (gult/hvidt). Tysk uradel, i DK (-1374-1419-). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Henry P, Thiset, Raneke.
	Finsta-ättens våben. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1269-1366-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Fircks våben. Også set med ½ ørn på den skakternede bjælke eller med 1/1 ørn og hele nedre felt skakternet. Kurlandsk uradel (Letland), måske fra Deutschland. Kendt fra 1306, stamtavle fra 1463, nulevende. Ikke i DK. K: Klingspor, Gen.Hand.Balt.Ritt.
	Fleming våben. Farver ukendte. Kun 2 personer kendt i 1300-tallet.
	Flemming våben. Som seglene viser det. Tysk uradel, der vel har sit navn fra en mand fra Flandern. Kendt i DK (-1315-1544). En gren lever i Sverige som friherrer. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Henry P, Thiset, Raneke.
	Flotow våben. Oprindeligt var korset et Andreaskors (kryds). Uradel fra Mecklenburg, stammer måske fra egnen omkring Weser. Kendt fra 1241, stamtavle fra 1477, lever endnu. Ikke i DK. K: Adelslex.
	'Folkungernes lagmands-gren's våben. Striberne går den anden vej, da de er uægteskabelige efterkommere af en bisp. Ikke i DK. K: Raneke.
	'Folkungernes uægte gren's våben. Svensk uradel, der stammer fra en uægteskabelig søn af Birger Jarl. Kendt (-1272-1469-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Folkungerne's våben. De der blev konger gav løven krone på og strøede røde hjerter i det blå felt. Svensk høj- og uradel fra Götaland. Navnet har de fået fordi de nedstammer fra Folke den Tjocke/Digre; de har aldrig brugt slægtsnavn. Slægten rummer jarler, rigsforstandere og konger. Kendt (-1160-1387). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Folkungerne's våben: Variant brugt af jarlen Birger Brosa (-1160-1202): En liljestav. K: Raneke.
	Fos våben: En oprejst ræv. Kaldes somme tider Reef (Ræv). Sjællandsk uradel, kendt (-1337-1446). En anden Fos-slægt havde en fisk. En slægt von Voss havde en rød ulv.
	Friis våben. Slægten Friis 'af Haraldskær', også kaldet 'skaktavl-Friis'. Samme våben som Rosenkrantz. Ses også med omvendte farver. Sønderjysk uradel, kendt (-1361-1727).
	Friis våben. Egernet havde ingen bjælke at sidde på før ca 1500. Den slægt der kaldes Friis 'af Vadskærgaard' eller Friis 'med 1 egern'. Sønderjysk uradel, kendt (-1334-1763). K: Achen, Henry P, Thiset.
	Friis 'af Hesselager' våben. Også kaldet 3-egern-Friis. Sønderjysk uradel, kendt (-1367-1716).
	Frille våben. Sønderjysk uradel, kendt (-1272-1503). Hed oprindelig Frellavsen, frille betyder elskerinde.
	'Frössvik-ätten's våben. Svensk uradel fra S Uppland, kendt (-1298-1395-). Våbenfællesskab med Drefeld i Skåne, men næppe samme familie.
	'Fånö-ätten's våben: En løveørn. Svensk uradel som overtog Aspenäs-ättens våben. De boede i Uppland og Södermannland, og har fået navn efter deres gård. Kendt (-1274-1355-). Ikke i DK. K: Raneke.
G	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Gädda våben. Også set med guld (gul) gedde. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1358-1705). Ikke i DK. K: Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Galde våben. Norsk uradel, kendt (-1322-1659). Også i DK.
	Galskyt våben: En mur med trappeformede skydeskår. Jysk uradel, kendt (-1325-1601), navnet videreføres af den borgerlige slægt Galschiøt.
	Galt våben. Jysk uradel, kendt (-1253-1698). (Niels Galt af en anden slægt førte et vildsvin). Tog navnet sidst i 1500-tallet. Det er oprindeligt et spottende navn, da det betyder kastreret orne.
	Variant af Galt våben. Det er også set med 4 delinger (5 striber).
	Galtung våben. Norsk nulevende uradel, kendt fra 1306.
	Gans zu Putlitz våben. Uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1190, lever endnu. Fra ca 1200 er de Gans edle Herr/Frau zu Putlitz. Fra 1373 har de embedet/titlen som arvemarschall i Mark Brandenburg. Enkelte i DK.
	Ged våben. Skånsk uradel, kendt (-1377-1538-). Staves også Geed.
	Genvæther våben, farver ukendte. Jysk uradel (-1259-1384-).
	Gere våben. Også set med hvid spids mellem blåt og sort. Skånsk-sjællandsk uradel, kendt (-1334-1649-). Gere er et gammelt ord der betyder kile, så det er vel taget efter våbnet. K: Achen, Raneke.
	Gersdorff våben. Tysk uradel. I DK (-1608-1955). En baron-linje lever i udlandet.
	Giedde våben. Skånsk uradel, kendt (-1433-1848).
	Gjødesen våben. Dansk uradel, kendt (-1498-1565-). De brugte også andre våben.
	Gjordsen våben. Uradel fra Mecklenburg, den første i DK hed Göretze, kendt i DK (-1344-1561-). En gren i Sverige hedder Görtz, kendt (-1285-1469-). K: Achen, Raneke.
	Glambek våben. Slægten Glambek I var sydjysk uradel, kendt (-1417-1626). Brugte også navnene Benner, Gjenstie, Råle og Staverskov.
	Glambek våben. Slægten Glambek II er sønderjysk uradel, kendt (-1392-1591). Oprindeligt hed de Rutze. Våbenlighed med Urne.
	Gleichen våben: En stående løve, der ser på os - så hedder den en leopard. Greveslægt fra Thüringen. Kom til DK 1230 med Valdemar Sejrs oldebarn, forlod landet sidst i 1300-tallet, uddød 1631.
	Glob våben. Uradel fra Mors, kendes (-1321-1558). Navnet Glob tog de sidst i 1400-tallet fra slægten med navnene Skobe og Glob og en skakternet pæl i våbenet. De har det igen fra den lille slægt Glob med 3 søblade og en kugle i våbenet. Glob (med ørn) er ofte blandet sammen med Due der også har en ørn i skjoldet.
	Glob våben: 3 søblade (åkandeblade) omkring en kugle, farver ukendte. Jysk uradel kendt (-1259-1394-). Den første slægt der hed Glob, der kendes en slægt mere, og navnet er også brugt hos Skobe.
	Glug våben. Sjællandsk uradel, kendt i 1100- og 1200-tallet. Måske kun een der hed Glug. Flere var kgl mundskænk, og de brugte derfor også slægtsnavnet Pincerna (latin for mundskænk).
	Glysing våben. Har også brugt et helt vildsvin. Svensk uradel i Småland, kommer vel fra Holstein. Kendt (-1295-1374-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Godov våben. To slægter med samme våben: a) Holsteinsk uradel, kendt (-1244-1501), b) sjællandsk uradel som aldrig brugte det navn, kendt (-1337-1583).
	Gøye våben. "De stolte Gøye'r" er uradel fra Lolland og kendes (-1264-1698). Uvist hvad navnet kommer af.
	Grabow våben. Uradel fra Brandenburg. I DK (-1434-1673).
	Gren våben. Farver usikre: Måske er kilen sølv (hvid) i stedet for guld (gul), og måske er kilen blå og feltet sølv/guld. Også set spejlvendt. Svensk uradel fra Östergötland, også kaldet 'Spets från sidan', kendt (-1283-1544-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Griis våben. Slægten Griis 'af Slagelse' havde et våben med bjælke og evt ranke, ligesom Munk, Roed, Stenbrikke mfl. Farverne kendes ikke. Sjællandsk uradel kendt (-1317-1452-). K: Achen, Thiset.
	Griis våben. Fås også med ½ gris opspringende mod heraldisk højre. Den jyske slægt der kaldes Griis 'af Slette'. Adlet 1524 uddød 1697.
	Grim våben. Farverne ses også (og oftest) omvendt. Den lille skånske slægt Grim (-1318-1449-). Våbenfællesskab med den skånske slægt Has. En lollandsk slægt Grim har et helt andet våben. Grime betyder maske og var et mandsnavn i middelalderen. K: Achen, Raneke.
	'Grip' våben: Hovedet af en grif (som i reglen er en løve med ørnehoved). Den yngre slægt kaldet Grip, svensk uradel fra Småland, kendt (-1471-1492-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Grøn våben. Slægten Grøns våben er blåt! Og den halve springende ulv er grå! 2 mænd med andre våben brugte også navnet. Jysk uradel, kendt (- 1325 - ca 1600).
	Grotthuss våben. Uradel fra Westfalen (-1277-), ses fra 1492 i Wierland og Kurland (Letland). Lever endnu. Ikke i DK. I USA hedder de Greathouse. K: Adelslex.
	Grubbe 'af Orebjerg' våben: 2 krydsede uldsaxe, farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland. Måske beslægtet med den store Grubbe-slægt, og måske i familie med Manderup, der har 2 oprette uldsaxe. Kendt (-1327-1389-).
	Grubbe 'af Særslev' våben. Farvene kendes ikke. Sjællandsk uradel, kendt (-1307- ca 1500-), de giftede sig vist til navnet fra den store Grubbe-slægt. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe!
	Grubbe våben. 2½ - 3 kiler. Også set spejlvendt og med modsatte farver. Den store slægt Grubbe. Flere tyske slægter har samme våben. Sjællandsk uradel, kendt fra 1280, lever endnu i Deutschland som Grube. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe! Våbenfællesskab med Königsmarck.
	Grubendal våben. Holsteinsk eller sachsisk uradel på Sjælland, kendt (-1382-1473-). En lollandsk slægt (-1315-1497-) brugte ikke navnet, men havde næsten samme våben: Krydset var skakternet i to rader (det ældste 1315 dog stadig i een). K: Achen, Henry P.
	Graa våben. Ikke spor gråt. Lollandsk ur- og lavadel, kendt (-1397-1530-).
	Graa våben. Farverne er et gæt. Sådan ser det ene kendte segl ud: Anders Graa 1475. Det andet segl har regnbue: Jørgen Andersen Graa 1524-29. K: Thiset.
	'Gudsderksönernas ätt's våben. Farver ukendte. Søbladet (åkandebladet) er set i flere vinkler. Lille svensk ur- og højadelsslægt, kendt (-1301-1352-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Gumsehuvud' våben: Et vædderhoved. Svensk uradel fra Västgötaland, kendt (-1300-1486). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Gustav Mattsons ätt's våben. Svensk uradel fra Småland og Östergötland, kendt (-1377-1526-). Våbenfællesskab med Sørum II. Ikke i DK. K: Raneke.
	'Gyldenløve' våben. Kendt (-1426-1523). De brugte ikke slægtsnavn, men kaldes Gyldenløve 'i Norge' selvom deres løve var rød. De har ingen (kendt) forbindelse med kongehuset. Oprindeligt havde de en fugl i skjoldet. Ikke i DK.
	Gyldenstierne våben. Jysk uradel, kendt i DK (-1310-1729). Lever i Sverige som Gyllenstierna. Måske var stjernen oprindeligt sølv (hvid). Navnet tog de på kongens bud af 1526.
	Gyrstinge våben - brugt til 1388. Farver ukendte. Sjællandsk ur- og lavadel, kendt (-1378-1520).
	Gyrstinge våben. Brugt af samme mand fra 1397. Sjællandsk ur- og lavadel, kendt (-1378-1520).
H	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	van Hafn våben: 3 røde hjelme med guld bånd, samme figur som Ketelhodt. Tysk uradel, indvandret til Lolland og Skåne. Kendt (-1384-1512-). K: Achen, Raneke.
	Hafræ våben, farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1322-1383-), idag ofte stavet Havre.
	Hagel våben: 3 søblade (åkandeblade el hjerter), farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1360-1502).
	Hagen våben: En pilespids, farver ukendte. Slægten von Hagen eller vom Hagen var uradel fra Holstein, kendt (-1431- vist 1641).
	von Hahn våben. Uradel i Mecklenburg, en gren i Kurland (Letland). Kendt fra 1230, stamtavle Kurland fra 1310, do Mecklenburg fra 1469, lever endnu. Enkelte i DK. K: Adelslex.
	Hak våben. Skånsk uradel, kendt (-1241-1539).
	Greverne af (Nørre) Halland våben. Løve og hjerter fordi de stammer fra kong Valdemar Sejr. Kendt (-1216-1357-). I Adelsaarbogen er de skrevet som en linje af Skarsholm-slægten, det er egentlig noget sludder.
	'Hammarsta-ätten's våben. Den sjældne grønne farve ses ca 1400. Omvendte farver er set og måske helt andre. Uradel fra Södermanland i Sverige (S f Stockholm), kendt (-1308-1465). Ikke i DK. K: Raneke.
	Harbo våben. Farverne er ukendte. Harbo 'II' var jysk uradel (-1487-1697-).
	Harbou våben. Det ligner 'stjerne'-Juels, men Harbous stjerne er sølv (hvid) ikke guld. Adlet 1440 og 1841, lever stadig.
	Hardenberg våben: Et ulvehoved. Uradel fra Hannover, i DK uddød i mandslinjen 1604.
	Elsebe Hartvigsdatters våben. Farver ukendte, og seglaftrykket uskarpt. Hun ses 1487 og/el 1497 som enke efter Gottschalck el Godske Barsebek (-1448-1470-).
	Has våben. Ofte set med omvendte farver. Skånsk uradel, kendt (-1327-1487-). K: Achen, Raneke.
	Hase våben: En springende hare (på tysk Hase). Sjællandsk/jysk uradel (-1300-1425-).
	Hasenberg våben. Samme figur som Neb, men farverne er ukendte. Sjællandsk uradel (-1292-1355-).
	Hatt våben. Farver ukendte. Lille svensk uradelsslægt vist fra Östergötland. Kun 5 personer kendt (-1344-1392-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Heest våben, de staves også Heyst. Holsteinsk uradel, kendt (-1285-1641-).
	Hegle våben. Farver ukendte. Slægten kaldes Hegle I, og er sjællandsk uradel. Kendt (-1350-1430-).
	Hegle våben. Det er oftere set spejlvendt. Kaldet Hegle II, da de nok har navnet fra Hegle I. Skånsk uradel, kendt (-1386-1453-). K: Achen, Raneke.
	Heidersdorf våben: En egeplante. Uradel fra Franken, i DK (-1520-1639).
	von Hitzacker våben. Uradel fra Lüneburg. Kun een mand kendes i DK (-1413-1435-), i hans segl ses ingen skrådeling. Ses også med løven skrådelt og feltet sølv (hvidt). K: Achen, Thiset, Crull.
	Hjärne våben. Svensk uradel fra Värend (sydlige Småland). Vist i familie med Bååt og Bonde. Kendt (-1348- ca 1470). K: Raneke. Den introducerede og endnu levende slægt fører en båd med stjerne og 2 strømme. K: Stjernfeldt og Klingspor.
	Hobe våben. Uradel fra Mecklenburg. Denne form af våbnet anvendes ikke mere.
	Hobe våben. Den hyppigste form af våbnet er denne delte. Uradel fra Mecklenburg, indvandret flere gange, lever endnu udenlands.
	von Høcken / Höcken våben. Holsteinsk uradel der flyttede til DK. Kendt her (-1280-1740).
	Høeg våben. De yngre Høeg'e. Det er deres nedarvede Banner våben, da de i 1400-tallet påtog sig Høg-slægtens navn, så det ikke uddøde. Lever endnu udenlands som von Høegh.
	Høg våben. Den gamle slægt Høg. Jysk uradel (-1350- vist 1478). Enkelte brugte navnet Frost eller Rød.
	Hørby våben. Hørby havde normalt kun en urfugl, men Pros Lauridsen (Hørby) fik 1560 kongebrev på dette våben med 3 egeblade tilføjet. De kommer fra moderens slægt som var uddød. Han døde 1596 uden sønner. K: Achen, Prange: Heraldik og Historie.
	Hogenskild våben. Magen til Huitfeldt. Lille uradelsslægt, kendt (-1411-1522-).
	Holck våben. 7 røde mursten arrangeret i trappe (kaldet en mur-sparre). Sønderjysk uradel kendt fra 1315, stamtavle fra 1484, lever endnu. Der er adskillige slægter Holck og Holk.
	Holk våben: Et skægget mandehoved, farver ukendte. Der er flere slægter Holk og Holck. Denne er sønderjysk uradel, kendt (-1378-1432-).
	Hollunger våben. Skånsk uradel, kendt (-1355-1513-). Brugte også navnene Gagge og Most.
	Huitfeldt våben. Våbenfællesskab med Hogenskild. Fynsk uradel, kendt fra 1429, lever endnu bla i Norge. Tog navnet omkring 1526 efter våbenets hvide felt.
	von Hummersbüttel våben. Holsteinsk uradel med navn fra en landsby nær Hamburg. Kendt fra 1253, uddød 1501.
	Hundermark våben: En trappegavl. Ses også med mur-mønster. Fynsk uradel, kendt (-1505-1617).
	Hvas 'af Ormstrup' våben. Midtjysk uradel, kendt (-1338-1602-). Der er 6 slægter Hvas.
	Hvas 'af Skjortholt' våben: En ½ hind og en lilje. Vist adlet 1524, sidst set 1710. Der er 6 slægter Hvas.
	'Hvide' våben. Skjalm Hvides efterkommere, ikke Marsk Stigs slægt. Nogle brugte navne som Galen, Litle, Hak eller Erlandsen. Sjællandsk uradel (-1062-1511-). Skjalm Hvide var død før våbenskjolde blev moderne.
	Variant af 'Hvide', Galen, Litle våben. NB blåt i øverste felt, ikke at forveksle med Bielke.
	Hvide våben. Marsk Stigs slægt, ikke Skjalm Hvides efterkommere. Jysk uradel (-1275-1567-). Tog navnet Hvide i 1500-tallet.
	Hvittenstjern våben: strudsefjer, måne og stjerne. Lille jysk uradelsslægt, kun kendt (-1511-1566).
I	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Tord Ingasons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Småland, omfatter ialt to brødre, kendt (-1367-1411-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Iuul våben. Før ca 1400 lå liljen vandret. Slægten Iuul med liljen skal ikke forveksles med 'stjerne-Juel'. Jysk uradel, kendt fra 1285, stamtavle fra 1458, lever stadig. Der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'stjerne-Juel'. K: Achen, Raneke.
	'Ivar Augmundssons ätt's våben: Kvadreret af savtænder. Farver desværre ukendte. Norsk uradelsslægt på 3 kendte personer, hvoraf en kvinde blev gift i Sverige. Ikke i DK. K: Raneke.
	'Ivar Nilssons ätt's våben. Også set med modsatte farver. Svensk uradel i Södermanland mm, kendt (-1305-1427-). Tidligere kalder 'Röde', man skal ikke forveksles med 'Röde' med en stolpe i rødt felt. Ikke i DK. K: Raneke.
J	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Jens Bendtsens våben. Farver ukendte, men det lyse felt er skraveret i hans segl. Jens Bendtsen = Johannes Benedicti (-1395-1396-) til Karise. K: Henry P.
	Jermiin våben. Slægten blev adlet 1750 og lever stadig.
	'Jernskæg' våben. Farverne er ikke kendt for den skånske gren. Slægten kaldes Jernskæg, men det var vist kun tilnavn til en enkelt mand. Sjællandsk og skånsk uradel, kendt (-1351-1513). K: Achen, Raneke.
	Jude våben: En afgrenet træstamme, farver ukendte. (Det har været gengivet som en hjortetak (hjortevie)). Slægten 'Jude af Ågerup' omfatter to mand i Södra Åkarp i Skåne (-1468-1517-). K: Achen, Raneke.
	Juel våben. Slægten kaldes 'stjerne-Juel', da der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'lilje-Iuul'. Jysk uradel kendt fra 1350, lever endnu.
	Jul våben. Den lille slægt Jul 'af Sønderjylland'. Farverne ukendte. Uradel, kendt (-1388-1484-). Der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'stjerne-Juel' og 'lilje-Iuul'.
K	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Kabel våben. Uradel fra Mecklenburg, hed oprindelig Kabolt / Kabold. Set i DK (-1350- ca 1440). K: Achen, Crull.
	Kabel 'af Tåstrup' våben. De har ikke brugt navnet, men fået det tillagt efter den første slægt Kabel. Uradel på Lolland, kendt (-1390-1506-).
	Kalf våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvindehoved). Kalf 'I' var sønderjysk uradel, kendt (-1255-1506-), navnet Knob blev også brugt. Der er også jyske Kalf'e og navnet blev brugt i slægten Dan.
	Kalf våben. Slægten Kalf 'II' fra Jylland, kendt (-1391 - vist 1463).
	Kalips våben. Oluf Kalips i Norge blev adlet 1550 og døde 1592 uden sønner. Som norsk udtales han med samme a som i Karen.
	Kane våben. De var norske og skal altså udtales [karne] ikke [kæne]. Kendt (-1340-1497). Samme våben og rimeligvis samme slægt som nulevende von Canitz/Kanitz i Brandenburg.
	Kanne våben. Indgiftet med Sommer i Jylland (til Gjandrupgård), som havde samme våben.
	von Kardorff våben. De tre hjul ses også som retterhjul (spidstakkede torturinstrumenter). Uradel i Mecklenburg, fra Lüneburg. Een mand har boet i DK: rd Zabel Kerkendorp (-1392-1408-). K: Achen, Crull.
	'Karl Gustavssons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk høj- og uradelsslægt på 5 personer. Kendt (-1275-1320-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Ulf Karlssons våben. Kun ført af ham, farver ukendte. 'Karl Ulfssons ätt' førte forskellige våben (så sandt stamtavlen er sat riftigt sammen). To af Ulfs børn førte en løve, og andre to en ulv der ser sig tilbage - se Tilbakeseende ulv. Ulf Karlsson i Östergötland i Sverige kender vi kun (-1276-1281-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Kat våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1354-1445-). Våbnet brugtes også af andre.
	Ketelhodt våben: 3 blå hjelme med røde bånd, samme figur som van Hafn. Hjelmene er ikke sorte. Også stavet Ketelhut, Ketelhot, Ketelhod. Ketelhut = kedelhat = hjelm. Uradel fra Mecklenburg, indvandret på Lolland og en enkelt i Skåne. Kendt (-1358-1427-). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Raneke.
	Kiste våben. Farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt kendt (-1339-1427-).
	Kjørsing våben. Kun 1 kvinde kendes i 1300-tallet.
	Knob våben. Også stavet Knope. Holsteinsk uradel, bosat i DK, kendt (-1322-1563). Måske var de en gren af Wisch / Pogwisch, og måske tog de navn efter herregården Knoop på Eiders nordbred.
	Königsmark våben. Ses med varierende antal spidser. Uradel fra Mark Brandenburg, stavet Königsmarck, nævnt 1225, nulevende. Ikke i DK. En gren i Sverige (-1356-1694). Våbenfællesskab med den sjællandske slægt Grubbe. K: Adelslex, Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Krabbe våben. Det nyere våben for slægten Krabbe 'af Damsgård': ca 1690 tog de Krabbe 'af Østergård's våben. Nulevende jysk uradel. Damsgård lå 10 km V f Lemvig.
	Krabbe våben. Det gamle våben for slægten Krabbe 'af Damsgård', som tog sit navn fra Krabbe 'af Holmegård'. Dette våben gik af brug omkring 1700.
	Krabbe våben. Slægten Krabbe 'af Østergård'. Jysk uradel kendt fra 1336, lever endnu i England med navnet Krabbé.
	Krafse våben. Fynsk uradel kendt (-1396-1670-). En anden slægt af samme navn holdt til i Roskilde og København. (På norsk er en krafse en lille hakke).
	Krag våben. Slægten Krag 'i Jylland', våbenet ses også med 2 krager. Uradel kendt (-1295-1763).
	Krag våben. Slægten Krag 'på Sjælland', som er uradel og kendt (-1340-1486-). Den enlige krage kan også stå på en kvist eller på ingenting.
	Krakewitz våben: En stående panter. Uradel fra det nordlige Rügen, kendt fra 1302, lever stadig. Ikke i DK. K: Adelslex. Våbnet ligner den danske slægt (Panter)s.
	'Krognos' våben. Slægten der kaldes 'Krognos' havde en vinge eller en fjederham i våbenet. De har aldrig båret det navn! Skånsk uradel, kendt (-1302-1573).
	'Krognos' våben. En sjælden variant af våbenet for den slægt der kaldes 'Krognos' - men som aldrig har båret det navn!
	Kruchow våben. Pommersk uradel i Norge, kendt (-1389-1601). Også stavet Kruckow. En dansk slægt K havde et andet våben. Man bør ikke sætte rødt mod blåt!
	Krummedige våben. På tysk hedder de Krummendiek efter deres gods i Holstein. Uradel kendt (-1149-1598). Brugte også navnet Wittekop.
	Krumpen våben: Et møllehjul. Jysk uradel, kendt (1224-1308-1569).
	Krumstrup våben. Fynsk adel med rødder i Holstein - kan være en gren af Rantzau. Kendt (-1318-1497-).
	Kruse våben. Huen kaldes en jødehat. Jysk uradel (-1360-1766).
	Kurck våben: En trane. Farver usikre. Tranen er symbolet på årvågenhed. Den har en sten i kloen, og skulle den falde i søvn, vil den tabe stenen og derved vågne igen. Finsk uradel - korki betyder trane - også stavet Korke etc. Ikke i DK. K: Raneke.
	Kyrning 'I' våben. Farver ukendte. Den ældste bærer af Kyrning-navnet: Niels Kyrning (-1298-) i Skåne og hans datter Kirstine førte dette våben.
	'Kyrning III' våben. Farverne iflg Jytte Gyldenstiernes slægtebog. Skånsk uradel, kendt (-1348-1524-). Hos Raneke udskilt fra Kyrning II og kaldet Bussjö-ätten, da de havde Bussjö ved Ystad. K: Achen, DAA, Raneke.
	Kyrning våben. Slægten Kyrning i Skåne førte 3 søblade (åkandeblade) men i ukendte farver. Een person havde de viste farver - men med egeblade. Det var sidst i 1300-tallet, og dermed et af de ældste våben med grøn farve. Skånsk uradel, kendt (-1348-1524). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Raneke.
	Kaas våben. Den slægt der kaldes 'mur-Kaas' fører en murtop med skydeskår. Skårene kan være firkantede eller trappeformede, og det røde felt kan være mursten eller bare rødt. Jysk uradel, kendt fra 1416, lever endnu. Navnet tog de fra 'sparre-'Kaas.
	Kaas våben. Den slægt der kaldes 'sparre-Kaas' førte en sparre - et spær. Jysk uradel (-1292-1799). Navn efter gården Kaas på Salling.
L	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Läma våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1273-1511-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Lambsdorff våben: En borgport. Uradel fra Westfalen i Deutschland, kendt fra 1239, men ikke i DK. Hed først von dem Velthus, så Wenge, efter en borg, så Wenge genannt Lambsdorff. En linje i Kurland (Letland) og en i Rusland hedder bare Lambsdorff. K: Adelslex, Klingspor.
	Lang våben: En sparre (et spær) i ukendte farver. Slægten kaldes Lang 'IV' for at skelne den fra de 3 andre Lang slægter. Skånsk uradel, kun een mand kendes ved navn i 1401.
	Lange våben. Slægten brugte også navnene Munk og Bomøve. Jysk uradel, kendt (-1314-1722).
	von der Lanken våben. Pommersk uradel, flere har været i DK.
	'Lars Björnssons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Västergötland, kendt (-1347-1481-). Ikke i Dk. K: Raneke.
	'Lars Botulfssons ätt's våben. Farver ukendte. En håndfuld personer i Närke i Sverige brugte dette våben, nogen slægtstavle kan ikke opstilles. Ikke i DK. K: Raneke.
	'Laurens Peterssons ätt's våben. Farver ukendte. Lille svensk høj- og uradelsslægt fra Östergötland, beslægtet med Folkungerne. Kendt fra tidligt i 1200-tallet til 1251. Ikke i DK. K: Raneke.
	Laxmand våben. Skånsk uradel, kendt (-1315-1642).
	'Lejonbalk' våben (en svensk balk er en skråbjælke). Farver ukendte. Svensk stormandsslægt fra Småland, kendt (-1263-1397-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Lejonbjälke' våben. Svensk uradel fra Närke, kun 2 personer kendt (-1282-1350-). Ikke i DK. K: Raneke.
	von Lepel våben. Pommersk uradel. To mand har boet i DK (-1580-) og (-1777-1813).
	'Lillie' våben. Også set spejlvendt og med stående lilje, og med sølv (hvid) lilje i rødt felt. 'Greger Matssons ätt' var svensk ur- og højadel fra Södermanland, kendt (-1297- ca 1555-).
	'Lilliesparre' våben. Slægten kaldes 'Lilliesparre' fordi våbnet var to sparrer (spær) og 3 liljer. Farverne ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1486-). Den lille jyske slægt Sort havde samme våben sort i sølv (hvidt) felt.
	Limbek våben. Sønderjysk uradel, kendt (-1313-1562). Der ligger en landsby Lehmbek i Süd-Schleswig, lige NØ f Rendsburg.
	Limbek våben. Variant med omvendte farver. Det er den oprindelige form, som ses i våbenbøger og segl fra 1300-tallet. K: Raneke, Gelre, Henry P.
	Linde våben: Lindetræ og lindorm. Holstebro-købmanden Christen Linde blev adlet 1704, slægten lever endnu. 'Christen de Linde' er der mange af.
	Lindenov våben. De tog navn i 1500-tallet efter lindekvistene i deres våben. I god heraldik kan man ikke sætte rødt og grønt mod hinanden. Sønderjysk uradel (-1381-1738).
	'Lindö-ätten's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Västmanland og Södermanland, kendt (-1345-1544-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Linstow våben. Fås også med de modsatte farver. Uradel fra Mecklenburg, naturaliseret her i 1777, lever stadig. K: Achen, Crull.
	Løvenbalk våben. Slægten tog i 1500-tallet navn efter deres skjold. Det indeholder den danske blå løve i guld felt, da de stammer fra kong Christopher II. Kendt (-1340-1598).
	'Losna-ættens' våben. De 9 ruder er også set i guld (gult) og også liggende. Norsk uradel (-1332-1548-). Navnet har de fået tillagt efter deres gård.
	Loupose våben. Uradel i Ø-Jylland, een mand kendt (-1401-1428-). Efterkommerne i Sverige hed Posse og førte en variant af våbenet.
	von Lowzow våben. Den halve hjort fås også stående. Mecklenburgsk uradel, lever endnu, stammer fra Levitzow ved Teterow i Mecklenburg. En generalmajor naturaliseret i DK 1777. K: Achen, Crull.
	von der Lühe våben, gammelt: En blå spids med skydeskår, senere en takket gavl. Mecklenburgsk uradel, naturaliseret 1776, uddøde i DK først i 1800-tallet.
	von der Lühe våben, nyere: Et blåt tårn.
	Lützow våben. Uradel fra Mecklenburg, nulevende. En gren adlet i DK 1651, uddød 1963. En anden gren naturaliseret i DK 1776, uddød 1881.
	Lunge våben. Den gamle slægt Lunge var sjællandsk uradel (-1278-1488). Navnet videreførtes af en kvindelinje af slægten Dyre.
	Lunge våben. "De nye Lunge'r" førte deres fædrende Dyre våben. De tog ca 1500 navnet Lunge efter deres mor, da det ellers var uddødt, det skete så 1671.
	Lunov våben. Ses ofte spejlvendt. En slægt der brugte et nærliggende våben i sølv (hvidt) og rødt regnes for en gren af Lunov og kaldes (Rød). Jysk uradel - måske indvandret fra N-Deutschland, kendt (-1345-1676).
	Lykke våben. Den yngre slægt Lykke, som vist var Munk'e, tog navnet Lykke fra deres mor i 1400-tallet. 1550 tog de dette kombinerede våben. Jysk uradel (-1351-1701). K: Achen, Thiset.
	Lykke våben. Kendes kun fra slægtebøgerne. 'Slægten' Lykke fra Fyn. Der var flere slægter Lykke, og navnet bruges desuden af Bille'r. I god heraldik kan man ikke sætte rødt og blåt sammen, og idag flimrer det på skærmen. Det er et af de grimmeste våben i samlingen - efter min smag.
	Lykke våben. Uradel fra Jylland. Der var flere slægter Lykke, og navnet brugtes desuden af Bille'r. Slægten kendes (-1360-1411-), og navnet videreførtes af (Munk)e, som senere kombinerede våbnene.
M	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Magnus Öjarssons ätt's våben. Farver ukendte. Uradelsslægt på 2-3 personer i Östergötland, kendt (-1357?-1365-1403-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Malsta-ätten's våben. Svensk ur- og højadel fra Uppland, 9 personer kendt (-1298-1383-). De har fået tillagt navn efter deres gård, som på dansk nok havde heddet Melsted. Ikke i DK. K: Raneke.
	'Malsta-ätten's våben, variant. Johan Gregersson (Malsta) førte både slægtens stamvåben og denne variant. K: Raneke.
	von Maltzan våben. Pommersk uradel, een man har været i DK. Det er da et fredeligt våben: Harehoveder, drueklase, vinblade.
	Maltzan våben. Dansk variant.
	Manderup våben: to uldsakse. Sjællandsk uradel fra landsbyen Manderup, kendt (-1278-1517-).
	von Mangelsen våben. Også kaldet Magnussen. Sønderjysk uradel, kendt (-1483-1769).
	'Markmand' våben. Den slægt fra Falster, som man kalder 'Markmand af Falster'. Det hed de ikke, men de var indgiftet i den sjællandske slægt Markmand. Kendt (-1360-1472-1499?).
	Markmand våben. Slægten Markmand 'på Sjælland', der er også en slægt der kaldes Markmand 'på Falster'. Borgerslægt fra Köln, ses i DK (-1350-1494-).
	Marsvin våben. Fynsk uradel (-1310-1768).
	Marsvin våben - en ældre variant.
	von Massow våben. Pommersk uradel, een mand kendt i DK 1421-31.
	Medem våben. I Kurland (Letland). Ikke i DK. K: Klingspor.
	van Mehlen våben. Uradel fra Thüringen, kendt i DK (-1477-1609).
	Meinstorp våben. Enkelte segl har kilen skraveret, dvs sølv (hvid) eller guld (gul) med farve udenom. Staves også Meinstrup, Meinstorf, Meynerstorpe mm. Holsteinsk uradel, kendt (-1281-1664). K: Achen, Henry P, Thiset.
	Meinstorp våben, variant. Farver usikre. Figuren ført af Timme Ottesen (1408, 1412), Henneke Ottesen (1412), Hennike Meinstorp af 'Brastorpe' (1408), væbner Henning Meinstorp (1417, 1423), væbner Henrik Meinstorp (1408, 1417). K: Thiset.
	von Milow våben: Bjørnehoved i ukendte farver. Tysk uradel fra Brandenburg, een mand kendt i DK (-1373 - før 1387).
	Moltke våben: 3 urfugle - dvs det tog mange år at finde ud af, hvilken art de strithalede kræ skulle være. I DK i guld felt, men i Deutschland i sølv (hvidt). Nulevende mecklenburgsk uradel kendt siden 1254. Indvandret til DK i flere omgange.
	Mormand våben: et negerhovede (en mormand) med guld pandebånd. Uradel i Skåne, vist indvandret fra N-Deutschland. Tog navn efter våbenet. Kendt (-1383-1882).
	von Münchhausen våben: En munk. Uradel fra Niedersachsen, stamtavle fra 1183! Ja, 'løgnebaronen' hører til denne slægt, men de er ikke set i DK.
	Mule 'af Falkendal' gammelt våben, brugt til ca 1350. Farver ukendte. Vendisk uradel i Roskilde og Slagelse, brugte også navnene Portmand og Degn. Kendt i DK (-1308-1476-).
	Mule 'af Falkendal' nyt våben, brugt fra ca 1350. Vendisk uradel i Roskilde og Slagelse. Brugte også navnene Portmand og Degn. Kendt i DK (-1308-1476-).
	Mule 'af Kærstrup' våben, også kaldet Mule 'af Falster', selvom Kærstrup ligger på Lolland. Kendt (-1368-1440-). Der er talrige Mule-slægter.
	Mule 'af Odense' våben. Borgmesterslægten i Odense blev adlet 1444,og uddøde 1772.
	Munk våben. Den (gren af) slægt(en) Munk, der kaldes 'bjælke-Munk'. Jysk uradel, kendt fra 1314 til først i 1500-tallet.
	Munk våben. Den (gren af) slægt(en) Munk, der kaldes 'vinranke-Munk'. Jysk uradel, kendt fra 1307 til sidst i 1700-tallet.
	Mus våben. Den slægt Mus som havde godset Stenalt ved Randers Fjord. Der var talrige Mus slægter. Jysk uradel, kendt (-1351-1509-).
	Mus 'af Ullerup' våben. Jysk uradel, måske i slægt med Hvas 'af Ormstrup' som også fører to sparrer (spær). Kun kendt 1500-66.
	Musteke våben: To stormhager (til angreb). Farver ukendte. Uradel, lille slægt, ikke set i DK. I Mecklenburg ses rd Hermann M i 1266. K: Crull.
	Myndel våben. Det delte skjold ses ikke på det eneste kendte segl. Skånsk uradel. Lille slægt, kun kendt (-1434-1492-).
	Myre våben. Ur- og lavadelsslægten Myre på Bornholm og i Skåne, kendt (-1429-1518-).
	'Maanestierne II' våben. Farverne usikre! Norsk uradel (-1418-1458-). 6 personer kendt. Navnet har de fået tillagt længe efter deres død. En fynsk slægt havde 4 stjerner (2 inden i månerne). Ikke i DK.
N	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Natt och Dag våben. Nulevende svensk uradelsslægt, kendt som stormænd fra 1280. Ikke i DK. K: Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Navl våben. Sjællandsk uradel. Lille slægt der brugte navnet Navl. Kendt (-1454-1720-).
	Neb våben. Hasenberg har samme anker. Skånsk uradel, kendt (- 1268 - ca 1500). De ældste generationer hørte til højadelen.
	Negendank våben. Uradel i Mecklenburg, ikke i DK. K: Siebmacher.
	Nettelhorst våben. Slægten stammer fra Livland (idag en del af Letland) og kendes i DK (-1598-1658-).
	'Niels Jensens slægt's våben. Farver ukendte. Samme figur føres på Sjælland af Rådengård og Tyborg. Skånsk uradelsslægt på 3 mand, kendt (-1419-1459-). K: Achen, Raneke.
	Nipertz våben. Fåtallig svensk adelsslægt omkring 1400, indvandret fra Deutschland. Ikke i DK. K: Raneke.
	Nist våben. Farverne ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1295-1495-).
	Nold våben: 3 græshopper (!) Fransk slægt (Noel) indvandret via Livland (Letland), i DK (-1611-1663-).
	Norby våben. Norby 'af Uggerslev', ikke Norby 'af Skovgaarde'. Fynsk uradel, kendt (-1453-1603).
	Norman våben. Uradel fra Rügen, i DK (-1568-1653-) og (-1776-1821-). Våbenfællesskab med Paslick.
O	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	von Obelitz våben. Som slægten Obelitz fastsatte det i 1947. Pommersk uradel kendt fra 1200-tallet, stamtavle fra ca 1500. Sidste mand fra Pommern kom til DK 1658, her lever de endnu.
	von Obelitz våben. Brugt i Pommern til 1640: En ild-vifte af fjer.
	von Obelitz våben. Brugt i DK ca 1660 - ca 1785: Viften er blevet til en glente ved ren sprogforbistring.
	von Obelitz våben. Brugt i DK ca 1785 - 1947: En farveforvirret glente.
	'Örnfot' våben. Svensk ur- og højadel i Mälarlandskaberne, kendt (-1287-1505-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Örnsparre' våben: ½ ørn og 2 tandede bjælker. Farver ukendte. Svensk uradel fra Södermandland, kendt (-1269-1379-). Ikke i DK. K: Raneke.
	von Oertzen våben. Tysk uradel, kendt fra 1192. De hører til i Mecklenburg men stammer fra byen Oerzen, 3 km SV f Lüneburg, dvs i Niedersachsen. Der har været 3 mand i DK. K: Achen, Crull.
	von Oldenburg våben. Uradel fra Mecklenburg, lever stadig. Een mand fik adelspatent i DK i 1822.
	Orning våben. Man bør ikke sætte rødt mod blåt! Uradel fra Vendsyssel, kendt (-1442-1784).
	Oxe våben. Uradel fra Franken, en gren af Ochs von Gunzendorf. Kendt i DK (-1408-1577-1591).
	Oxenstierna våben: En oksepande. Der er ingen stjerner i våbenet, men Stirn er det tyske ord for pande. Svensk uradel fra Småland, nulevende grever. K: Rankeke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Oxhuvud våben. Lille uradelsslægt slægt i Halland (Danmark) (-1497-1568-), og spredte personer i Sverige. Arngunna er en af de spredte, og hvilke farver hun havde i våbenet vides ikke. K: Raneke.
P	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Panter' våben. Slægten kaldes idag 'Panter' fordi dens våben var en heraldisk panter - og den var køkkenternet. Oftest i blåt felt, men også set i sølv (hvidt). Jysk uradel, kendt (-1302-1451 el 1455-). Krakewitz på Rügen har omtrent samme våben: Rød panter i sølv (hvidt).
	Parsberg våben. Bayersk uradel, indvandrede med kong Christopher af Bayern (af Danmark) ca 1440, uddød her 1730.
	Paslick våben. Uradel fra Pommern hvor de hed Pasewalk. I DK (-1557-1730-). Våbenfællesskab med Norman fra Rügen.
	'Passow' våben. Sjællandsk uradel, måske fra Pommern, kendt (-1432-1499). De har aldrig brugt navnet i DK. En Mecklenburgsk slægt von Passow indvandrede i 1600-tallet, de har en sort vindspiller (mynde) i sølv felt.
	'Peder Nielsens slægt's våben. Farver ukendte. Lille ukendt uradelsslægt i Jylland, vist kun kendt (- før 1371 -1408-).
	von Pentz våben. Slægten stammer Mecklenburg, en gren blev naturaliseret i DK 1649 og uddøde 1706.
	Pig våben. Slægtebøger og gravsten har dette våben for Anne / Berte Pig gm Christen Sommer, men det ses ikke i nogen segl. Slægten Pig i Jylland. Kendt (-1401-1459-). Der er også to Pig/Pik-slægter i Halland mm.
	Pik våben. Også set spejlvendt og med opret stående musling. Også kaldet 'Pig af Halland I'. Svensk-dansk uradel, kendt (-1351-1515-). K: Achen, Raneke.
	Pipa våben. Farver ukendte. Lille svensk lavadelsslægt, kendt (-1378-1420-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Plessen våben. Tyren eller uroksen bør egentlig se ud på os. Den dobbelte hale er ikke oprindeligt, og i nyere tid er der også kommet en grøn jord til. Uradel fra Mecklenburg, kom til DK kort før 1700. Grenen Scheel-Plessen lever endnu. K: Achen, Crull.
	Pogwisch våben. Pogwisch og von der Wisch er måske samme slægt. Poggen-Wisch betyder frø-eng. Holsteinsk uradel, uddød 1806.
	Poll våben. Staves også Pol og Pohl. Måske tyske indvandrere, ses i Jylland (- ca 1600 - 1755).
	Porse våben: 3 røde søblade (åkandeblade - ikke hjerter). Uradel fra Halland og senere Skåne, i forbindelse med Kyrning, Pæp og Ribbing der også har 3 søblade. Navnet brugtes desuden af 3 personer med andre våben. Kendt (-1272-1450). K: Achen, Raneke.
	Posse våben. Den svenske slægt Posse stammer fra Loupose, uradel i Ø-Jylland. I Dalsland kendes de (-1408- ca 1617). Grever og friherrer Posse lever endnu. K: Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Poulson våben. Dansk brevadel (1718-1809).
	Preen våben: 3 prene. Mecklenburgsk uradel, kendt fra 1237, stamtavle fra 1450. Også set i DK.
	Present våben. De har aldrig brugt navnet. Sjællandsk uradel, kendt (- 1403 - vist 1512). Flere varianter er set.
	Pressentin våben. Vendisk uradel fra nuværende Mecklenburg. Kendt fra 1275, lever stadig. Ikke i DK. K: Adelslex.
	Prip våben. Fås også med sort møllehjul. Jysk uradel (-1388-1644).
	Puder eller Pudet våben. (Man bør ikke sætte sølv mod guld (hvidt mod gult)). Jysk uradel (- 1367 - ca 1500).
	Puke våben: En oprullet vinge, misforstået som 'pukehornet'. Svensk uradel fra Östergötland og Småland, kendt (-1297-1417-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Putbus / Podebusk våben. Uradel fra Putbus på Rügen, i DK (ca 1350 - 1894), hvor navnet blev forvansket til noget lidt mere forståeligt.
	Putbus / Podebusk våben, variant med 2 ændrede farver, ofte brugt i DK.
Q	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	von Qualen våben. Tysk uradel, kendt 1226, stamtavle (-1506-1890).
	Qvie våben. Farver ukendte. Også stavet Qvik. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1337-1483-).
	Qvitzow våben. Uradel fra Brandenburg, hvor våbnet var skrådelt. Kom til DK først i 1300-tallet, uddøde her 1678. Også stavet Quitzow.
R	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Rafvad våben. Måske en gren af Urne eller Vognsen. Lille jysk uradelsslægt, kun 2-3 personer kendes (-1484-1525-), og de kaldte sig ikke Rafvad.
	'Rakered-ätten's våben: En bevinget lansespids (det er ikke en pil), farver ukendte. De blev tidligere kaldt 'Flygande Pil'. Nu er det navn forbeholdt den store naboslægt, mens denne har fået navn efter deres gård Rakered i Östergötland. Uradel fra NØ-Småland, kendt (-1343-1418-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Ramel våben. Pommersk uradel, naturaliseret 1584, blev i Skåne i 1660 og er idag svenske friherrer. K: Achen, Stjernfeldt og Klingspor.
	'Rani' våben. Sjællandsk uradel, kendt (-1261-1463-). Mest kendte mand er Rane Jonsen (Rani) (-1294), der blev henrettet for mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade.
	'Rani' våben, ældre variant med 3 delinger, brugt indtil ca 1320. Det er set med 3-6 delinger (dvs 4-7 striber).
	Rantzau våben. Staves på mange måder. Nulevende holsteinsk uradel, kendt fra 1315.
	Rathlou våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1386-1752).
	Ravensberg våben. Ifølge de bevarede segl. Sjællandsk uradel, tog vist navnet i 1500-tallet efter Ravnsborg på Lolland, hvor rd Jep Jensen R var lensmand. Kendt (- 1295 - vist 1543). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Henry P, Thiset.
	Reberg våben, de hed også Reckenberg og var måske pommersk uradel. De ses i DK (-1377-1497-). Det våben er en rodet affære...
	Reberg Reckenberg våben: Hvid variant. Der er set store variationer, men denne er ikke bedre .....
	von der Recke våben. Uradel fra Westfalen. Den danske familie vdR er måske en gren heraf.
	Reedtz våben. Pommersk uradel, kom til DK 1572, lever endnu.
	von Restorff våben. Mecklenburgsk uradel, en gren naturaliseret i DK 1776, endnu levende i udlandet.
	Reventlow våben. Murtoppen bør have firkantede skydeskår uden aftrapning. Det røde felt har ikke altid mursten. De er beslægtet med Walstorp. Holsteinsk/Mecklenburgsk uradel med rødder i Dithmarschen, kendt fra 1223, lever endnu.
	Ribbing våben: 3 søblade eller åkandeblade. De er rimeligvis i slægt med Kyrning. Hallandsk uradel, kendt i DK (-1295-1447-), lever endnu i Sverige, hvor de fører lindeblade med spidsen opad. K: Achen, Stjernfeldt og Klingspor.
	'Rickeby-ätten's våben. Også set beskrevet i rødt felt uden deling. Lille uradelsslægt fra Rickeby i Uppland i Sverige, kendt (-1312-1364-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Rodsteen våben: 3-4 røde firkanter (mursten) arrangeret i trappe. Fås også spejlvendt. Slægten tog navn efter våbenet 'med de røde sten'. Jysk uradel (-1387-1728).
	Rød våben. Iflg de bevarede segl er det ikke samme våben som Lunov, selvom slægten regnes for en gren af dem. Jysk uradel, kendt (-1516-1617). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Thiset.
	Roed våben. Magen til 'bjælke-Munk'. Jysk uradel, kendt (-1314-1558).
	Rømer våben. Kaldet Rømer 'I'. Mecklenburgsk uradel som kom til Norge i 1300-tallet, uddød før 1435.
	'Rømer' våben. Måske er det set med farverne rødt over guld (gult). Den norske slægt som kaldes 'Rømer II' fordi de var indgiftet med Rømer I. De brugte ikke det navn. Norsk uradel, kendt (- 1363 - 1555). K: Achen, Raneke.
	Rønnow våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1238-1563). De tidligste våben havde farverne omvendt.
	'Rörik Birgerssons ätt's våben. Farver ukendte. Også kaldet Snedbjälke. Svensk uradel fra Södermanland, kendt (-1250-1368-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Roos våben. To svenske grene fra ca 1400 af den norske slægt 'Sørum I': Roos (af Ervalla) (uddød) og Roos (af Hjelmsäter) (nulevende). Ikke i DK. K: Achen, Raneke.
	Rosengård våben: En løvefisk (!) Uradel fra Rügen, hvor de hedder van dem Rosengarten. I DK (-1392-1593).
	Rosenkrantz våben. Det oprindelige våben for slægten der senere hed Rosenkrantz. Jysk uradel, kendt fra 1348, lever endnu. Iflg Raneke var farverne oprindeligt omvendt: Rødt over blåt, men senere er blåt over rødt slået fast. K: Achen, Raneke.
	Rosenkrantz våben. Det senere våben for slægten Rosenkrantz. De har kombineret det med Ebersteins ca 1535 da de tog navnet Rosenkrantz. Der er dog ingen slægtssammenhæng som de dengang troede.
	Rosensparre våben. Skånsk uradel som tog navn i 1500-tallet efter deres våben. Kendt (-1353-1624).
	Rosenvinge våben: En rose og en vinge. Dansk, adlet 1505, nulevende.
	von Rostock våben. Farver ukendte. Kun een mand kendes på Sjælland: Oluf el Olaus von Rostock (-1261-1285-).
	Rostrup våben. Hed også Rastorp og Radestorp, og regnes for nært beslægtet med Ahlefeldt, Bosendal og Rumohr. Holsteinsk uradel, kendt (-1281-1749).
	Rotfeld våben. Jysk uradel, kendt (-1317-1558). De tog navnet i 1400-tallet efter skjoldets røde feldt.
	Rud våben: En rude. Sjællandsk uradel, der brugte navnet (-1358-1647).
	Rudbek våben. Flere varianter er set. Lille dansk uradelsslægt fra SV-Jylland, kendt (-1342-1489-).
	'Rumby-ätten's våben. Også set med 2-rad skaktern og med andre farver. Svensk uradel fra Runby i Uppland, kendt (-1276-1341-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Rumohr våben. De regnes for nært beslægtede med Ahlefeldt, Bosendal og Rostrup. I ældre tid kunne de have vingen vendt normalt, og der kunne være 3 delinger (4 striber). Holsteinsk uradel, kendt fra 1449, lever vist i udlandet.
	Rus våben. Farver ukendte. Lille sjællandsk uradelsslægt, kendt (-1395-1445-).
	Råsted våben. Sønderjysk uradel, kun 3 personer kendes (-1315-1388-).
S	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Saltensee' våben med 3 hamre i skråbjælken. Slægten kaldes 'Saltensee III' eller 'Saltenpenst', og kun 2 personer omkring år 1300 er kendt, måske i Sønderjylland. De brugte ikke det navn.
	'Saltensee' våben. Slægten 'Saltensee af Linde' brugte ikke det navn, nogle hed Bratze. Jysk uradel, kendt (- 1307 - ca 1500).
	'Saltensee' våben. Slægten 'Saltensee af Tystofte'. Det er nok Glugs våben de har taget gennem moderen. De har aldrig brugt navnet. Sjællandsk uradel, kendt (-1252-1434).
	Sandberg våben. Den gamle slægt Sandberg, som kom fra Holstein. Kendt (-1259-1473).
	Sandberg våben. Farvefordelingen er måske forkert: af 9 kendte segl har de 5 en skravering i 2' felt (øv her.venstre) som i reglen angiver metal (hvidt el gult); eet segl har skravering i 1' felt, men ingen har skravering forneden. Den yngre slægt Sandberg, som i 1500-tallet tog navnet efter den holsteinske slægt Sandberg, som de var indgiftet med. Jysk uradel, kendt (-1436-1677). K: Achen, Thiset.
	'Sandbro-ätten's våben. Farver usikre. Også kaldet 'Styrbjörnsönernas ätt', 'Spets från sidan', 'Spets från vänster', etc. Svensk uradel fra Uppland, første mand havde Sandbro. Kendt (-1296-1430-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Sanitz våben. De to kendte segl viser dog to ganske andre våben: 1462 har Claus Santze til Murchin 3 tværbjælker. Pommersk uradel, også skrevet Sanz, måske fra Sanitz ved Rostock. Kendt (-1395-1665-), ikke i DK. K: Kneschke, Bagmihl, Siebmacher.
	Sappi våben. Deres 5, 7 el 8 hjerter henviser til Sønderjyllands våben, og dermed til kongevåbnet, da de stammer fra en uægteskabelig søn af hertug Valdemar IV af Sønderjylland. Kun een mand hed faktisk Valdemar Sappi. Kendt (-1313-1397-).
	Sappi våben (variant).
	Saxtrup våben. Ses lige så ofte spejvendt. Skånsk uradel, der brugte navnet (-1337-1596).
	Skarpenberg våben. Uradel fra Mecklenburg-Pommern eller snarere Lübeck, hvor de hed Scharffenberch, kendt fra 1272. Kom til DK i 1300-tallet og igen i 1600-tallet. Levede længe i Norge.
	Scheel våben. Adlet 1890 lever stadig. Skal ikke forveksles med Skeel, selvom Skeel ofte staver sig Scheel (!) Frisiske / Nederlandske våben indeholder ofte ½ ørn.
	Schenk våben. Kun een mand kendes i DK: Busk Schenk (-1499-1551-). Slægten er indvandret fra Thüringen / Meissen i Deutschland hvor de hedder Schenk von Wiedebach.
	von Schindel våben: 3 tagspåner (ty: Schindel). Tysk uradel fra Schlesien, kendt fra 1280. Enkelte i DK, bla en admiral. K: Siebmacher, Kneschke.
	Schønnebølle våben. Fynsk uradel, kendt (-1561-1783).
	Schulenburg våben: 3 nøgne ørnelår. Uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1237, idag forgrenet i mange linier. K: Adelslex.
	Schwarzburg våben. Greveslægterne Schwarzburg udspringer af greverne af Käfernburg (Kevernburg). Ses fra ca 1000 til ca 1950. Ikke i DK.
	Seefeld våben. Jysk uradel, kendt (-1400-1745).
	Sehested våben. Før 1600 var der ingen rose, og søbladenes stilling varierede. Den jyske slægt Sehested der i 1600-tallet tog navn efter den schleswig/holsteinske slægt på grund af ligheden i våbenet. Også kaldet Maltesen. Endnu levende uradel fra Vendsyssel, kendt siden 1337.
	Sested våben. Ældre våben for slægten Sested, Sehestedt: 3 søblade (åkandeblade) omkring en ring. Ringen forekommer ikke altid, og dens farve er usikker. Holsteinsk uradel fra Sehestedt i Südschleswig, kendt fra 1282. Den danske gren uddøde 1740, de holsteinske 1787.
	Sested våben: I 1600-tallet havde slægten fra Südschleswig/Holstein en rose i midten. På den tid stavede de sig Sehested.
	van Siggem våben. Slægten van Siggem var holsteinsk uradel, og kendes i DK (-1323-1500). Våbnet ses også med skråstriberne den modsatte vej.
	Siker våben. Farver ukendte. Lille fynsk uradelsslægt, der faktisk brugte navnet Siker. Kendt (-1397-1451-).
	'Sjællandsfar' våben. Farver ukendte. En sjællandsfar er ikke en far, men blot en sjællænder m/k. De har aldrig båret det navn. Sjællandsk uradel, kendt (-1303-1392-).
	Skade våben. Også kaldet Kraus. Sjællandsk uradel (-1328-1530). Der er også to jyske slægter Skade. Våben som dette er benyttet af andre slægter.
	Skadeland våben. Jysk uradel, kendt (-1402-1645), fra ca 1550 under navnet Pors (efter en mors slægtninge).
	Skadeland våben (variant).
	Skadeland våben, nyere: Fra slutningen af 1400-tallet kom der 3 roser med i våbnet.
	Skaktavl våben. Norsk uradel, hvis våben er spejlvendt af det gamle Rosenkrantz våben. Farverne ses også omvendt: Rødt over blåt. Norsk uradel, kendt (- 1388 - vist 1719).
	Skalder våben. Skånsk uradel, vist fra Finland. Kendt (-1426- ca 1560).
	'Skanke' våben. Et bevæbnet ben i naturlige farver i sølv (hvidt) felt. Norsk uradel fra Jämtland (oprindeligt norsk) som bredte sig til Sverige hvor den kaldes 'Skunke' og til Skåne. Kendt (-1394-1498-). K: Achen, Raneke.
	'Skarsholm' våben. Set med flere/færre hjerter, med leopard (der ser på os) i stedet for løve, og med leoparden i sølv (hvidt). Slægten kaldes sådan efter borgen nær Holbæk, de brugte ikke slægtsnavn. De stammer fra kong Valdemar Sejr, derfor løve og et antal hjerter som i kongevåbenet. Kendt (ca 1205 - ca 1433). En gren i Sverige. Greverne af (Nr) Halland brugte samme våben. K: Achen, Raneke.
	Skave våben: Et pentagram. Sjællandsk uradel, kendt (-1342-1583).
	Skeel våben. Måske i familie med Drefeld, Sandberg, Stangeberg og Viffert, som har samme skjold men farverne anderledes fordelt. Nulevende jysk uradel, kendt siden 1366. Staver sig ofte Scheel, men skal ikke forveksles med slægten Scheel af den grund (!)
	Skiernov våben. Slægten Skiernov I, jysk uradel eller tyske indvandrere - brugte navnet. Kendt (-1345-1455-).
	'Skiernov' våben. Slægten 'Skiernov II'. Jysk uradel, kendt (-1369-1561-). Brugte ikke slægtsnavn, men er i familie med Skiernov I.
	Skinkel våben. Den fynske slægt Skinkel (med liljen) tog i 1500-tallet navn fra en gren af slægten Tinhuus, som havde taget det fra Skinkel med søbladene. Fynsk uradel, kendt (-1404-1790).
	Skinkel våben. Den første slægt Skinkel havde 3 søblade (åkandeblade), undertiden omkring en hvid kugle eller ring. Uradel fra Schinkel i Südschleswig, kendt (-1326-1560). Rimeligvis samme slægt som naboerne Sested.
	Skobe og Glob våben. Navnet Glob bruges i 4 slægter. Her er våbenet for den slægt der også hed Skobe. En gren hed Glob efter sin stammor. Undertiden ses den ternede tredjedel som skråbjælke - omtrent som det ældre Rosenkrantz-våben (magen til 'skaktavl-Friis') - men Skobes skaktern bør være i 3 rader. Skobe er jysk uradel, kendt (-1348-1447-).
	Skovgård våben: en falk (!) Sjællandsk uradel, kendt (-1284-1612).
	Skram våben. Den gamle slægt Skram fra Sønderjylland. Sønderjysk uradel, kendt (-1315-1722-). Det er også set med sort enhjørning i sølv (hvidt) felt.
	Skram våben. Den slægt der ca 1500 tog navnet Skram (efter slægten m enhjørningen) og kaldes 'stihage-Skram' (rettere 'stige-Skram'). Jysk uradel, kendt (-1361-1607).
	Skram våben: Variant af våbenet for 'stihage-Skram' (rettere 'stige-Skram'). Man bør ikke sætte rødt mod blåt.
	Slet våben, farver ukendte. Slægten Slet II af Gudumlund, jysk uradel, kun kendt (-1340-1393-).
	Smalsted våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1220-1618).
	Snafs våben. Farverne usikre. Sønderjysk uradel kendt (-1315-1438-). De brugte navnet - nok med skarpt f!
	Snakenborg våben. Tysk uradel (Schnakenburg) indvandret til Sverige, kendt dér (-1229-1481). Ikke i DK. K: Raneke.
	Snekken våben. Fås også spejlvendt, og med 6 eller 7 tværdelinger. Skrives også Snekke. Sjællandsk uradel, kendt (-1377-1433-).
	Snubbe våben. Slægten Snubbe 'af Gerdrup'. Farver ukendte. Første felt kan være uden ørneklo og andet felt kan være delt en gang mere (2 bjælker). Sjællandsk uradel, der vist tog navnet fra Snubbe 'I'. Kendt (-1335-1464-).
	'Sørum I' våben. Den norske slægt som kaldes 'Sørum I' (tidl Sudreim) efter gården (nær Oslo) som engang hed Suðrheim (syd-hjem), idag Sørum. Norsk uradel, kendt (-1310-1498-). To svenske grene Roos. Ikke i DK. K: Achen, Raneke.
	'Sørum II' våben. Usikkert at feltet er guld (gult). Har fået tillagt navnet fordi en gren er indgiftet med den norske slægt der kaldes Sørum I (tidligere Sudreim I). Svensk uradel, kom til Norge og Skåne i 1300-tallet, kendt (- 1342 - 1481 -).
	Sommer våben. Slægten Sommer i Jylland, de havde bla. Gjandrupgård. Der er andre slægter Sommer. Jysk uradel, kendt (- 1338 - ca 1540). Indgiftet med Kanne som brugte samme våben.
	Sommerhielm våben. Dansk-norsk slægt, adlet 1764, uddød 1827.
	Sort våben. Der kendes kun 3 personer af slægten, far, søn og datter 1475, og faderen hed faktisk Sort. Slægten kaldet 'Lilliesparre' havde samme våbentegning - men deres farver er ukendte.
	'Sparre af Aspnäs' våben. Svensk uradel med stamsæde i Uppland, kendt (-1304-1382-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Sparre af Ellinge' våben. Skånsk uradel, kendt (-1377-1555-). Måske en gren af 'Sparre i Skåne'. K: Achen, Raneke.
	'Sparre af Hjulsta og Ängsö' våben. Svensk uradel fra Mälar-egnen (Södermanland mm), kendt (-1327-1605). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Sparre från Östbo' våben. Farverne ukendte. Lille svensk uradelsslægt i Småland mm, kendt (-1357-1417-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Sparre våben. Sparre 'på Sjælland' havde 3 skakternede sparrer (spær) i sølv (hvidt) felt. Våbenfællesskab med greverne af Ravensberg fra Bielefeldt i Deutschland. De tog navnet efter våbenet i 1500-tallet. Sjællandsk uradel, kendt (-1277-1697). K: Achen, Thiset.
	Sparre våben. Sparre 'i Skåne' havde 3 blå sparrer (spær) i sølv (hvidt) felt. Tog navnet efter våbenet i 1500-tallet. Skånsk uradel, kendt (-1287-1601).
	'Sparre af Tofta' våben. Enkelte har pyntet med 3 liljer eller roser rundt om sparren. Svensk uradel vist fra Småland, kendt (-1295-1429). Havde også gods på Sjælland. K: Achen, Raneke.
	Spend våben. Slægten tog navn efter sit våben: Spend betyder spænd, og betegner et spær. Heraldisk kaldes figuren en sparre. Jysk uradel, ikke specielt fremtrædende, kendt (- 1380 - vist 1580).
	Split våben, farver ukendt. Holsteinsk uradel, kendt (-1306-1513).
	'Staffanssönernas ätt's våben. Farver ukendte. Staffanssönerna i Sverige er ikke en slægt men 10 spredte personer, hvoraf kun 4 hænger sammen i en familie - men de brugte dette våben. De er kendt (-1276-1504-).
	Stake våben: en ild-vifte af fjer. Slægten Stake I fra Holstein, kendt (-1312-1551).
	'Stalder' våben: En ulvefisk. Skånsk uradel sidst i 1300-tallet - næsten ukendt.
	Stangeberg våben. De var nok i familie med Drefeld, Sandberg, Skeel og Viffert, og farverne var nok blå, sølv og rød, men hvordan de var fordelt er usikkert. Kendt (-1388-1465).
	Star våben: En stær. Farver ukendte. Skånsk uradel, kendt (-1259-1480-).
	Staur våben. Adlet i Norge 1527, uddød omkring 1650.
	Steeg våben. Også set med smallere spids. Slægten Steeg I er jysk uradel, kendt fra 1324 til omkring 1450.
	Steeg våben. Slægten Steeg II. Usikkert om feltet var guld (gult) eller sølv (hvidt). Uradel, kun een familie kendt (-1360-1403-). Først adskilt fra Steeg I for nylig. K: A Bøgh, Raneke.
	Steen våben. Jysk uradel, kendt (-1426-1580-). Der er flere slægter Steen.
	Steenfeld våben ifølge de gamle slægtebøger. På Sofie Staverskovs silke-våbentæppe er sparren og kuglerne dog blå. Uradel fra Jylland el Mecklenburg, kendt (-1438-1538-).
	Steenfeld våben ifølge det eneste kendte segl. Farver ukendte.
	von Steinberg våben: En stenbuk. De hørte til omkring Hildesheim og Harzen, og kendes fra 996 (!) og med sikre kilder fra 1182, uddød 1972. Flere officerer i DK, men ikke naturaliseret. Efterkommere lever måske endnu under navnet Steenberg? En gren i Sverige. K: Siebmacher.
	'Sten Lalassonss ätt's våben: Et blad i ukendte farver. Lille svensk uradelsslægt, kendt (-1390-1458-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Stenbrikke våben: Et tofarvet kors. Der er også set skakternede kors i sort/guld eller sort/sølv i sølv (hvidt) felt. Navnet Stenbrikke har de fået forærende af 1600-tallets adels-genealoger. Jysk uradel, kendt (-1241-1450-).
	Stenbrikkes ældste våben: Saxe Ågesen (Stenbrikke)s segl 1248. Farver ukendte. Omkring 1350 blev det varieret til et kors belagt med vinranke.
	'Stjärnbåt' el 'Håkan Fadersons ätt's våben. Farver ukendte. Det er en måne med to stjerner - ikke en båd, så det gamle navn er lidt misvisende. Lille svensk uradelsslægt fra Östergötland, kendt (-1354-1412-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Strahlendorf våben. Uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1230. En mand set i DK 1412.
	Stråle og Steensen våben. De tre pile var tidligere kun pilehoveder (pilejern) med spidserne udad. Sjællandsk uradel, hvoraf en fynsk gren tog navnet Stråle, mens en sjællandsk tog Steensen som slægtsnavn. Kendt fra midten af 1400-tallet til 1863.
	Stubbe våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1313-1421-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Sture våben. Slægten kaldes Sture II eller Sjöblad-Sture. Våbenfællesskab med naboerne fra Ving. Svensk høj- og uradelsslægt fra Västgötaland, kendt (-1310-1875). Rigsforstanderne Sten Sture den ældre og den yngre. Ikke i DK. K: Raneke, Stjernstedt og Klingspor.
	Sture våben: en stør. Sønderjysk uradel, kendt (-1341-1584-). De boede på Als, og var hverken i familie med de svenske Sture'r eller med de holsteinske.
	Stygge våben. Slægten Stygge I, lille jysk uradelsslægt, kendt (-1443-1645).
	'Sune Håkanssons ätt's våben. Lille svensk uradelsslægt fra Östergötland, kendt (-1345-1440-). Een mand set i Schleswig. K: Raneke.
	Svave våben. også set som Sehested incl varianter. Indvandret 1526 fra Pommern, hvor slægten hed Schwabe. Slægten kan i DK følges til slutningen af 1600-tallet.
T	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	von Tessin våben. Pommersk uradel, ikke i DK. K: Siebmacher.
	von Thienen våben. Holsteinsk uradel, stamtavle fra 1469, lever endnu i Österreich som baron von Thienen-Adlerflücht.
	Thott våben, spejlvendte varianter er også set. Skånsk uradel, kendt fra 1283, lever i Sverige som grever og friherrer. I DK lever linjen baron Reedtz-Thott. K: Achen, Stjernfeldt og Klingspor.
	'Tilbakeseende ulv' våben. En gren af 'Karl Ulfssons ätt' førte dette våben - den gråblå farve hører til. Svensk uradel fra Östergötland og Uppland, kendt (-1296-1473-). Ikke i DK. K: Raneke.
	Tinhuus og Skinkel våben. Jysk uradel, måske fra Bremen, hed oprindeligt Tedinghusen eller Tegenhusen. I 1300-tallet tog en gren navnet Skinkel. Kendt (-1313-1555).
	'Törne Matssons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk ur- og højadel fra Närke, kendt (-1291-1477). Ikke i DK. K: Raneke.
	Torck våben. Uradel fra Westfalen i Deutschland, kendt fra 1446, lever vist som baroner i Nederland. Ikke i DK. K: Klingspor.
	'Tornekrands' våben. Stigen stod i 1300-tallet ret op, senere hælder den til højre eller venstre. Navnet har de fået tillagt senere, fordi deres hjelmfigur var to arme der holdt en tornekrans. Jysk uradel, kendt (-1401-1652). K: Achen, Henry P, Thiset.
	'Tre Rosor' våben. Vist oftest set med røde roser i udelt guld (gult) felt. Svensk uradel, kendt (-1299-1612). Navnet har de fået tillagt efter våbenet. K: Achen, Raneke.
	'Tre rutor' eller 'Peter Ragvaldssons ätt's våben. Dette våben førtes af Peter Ragvaldsson og en halv snes andre, jævnt spredt over Sverige og Skåne. Nogen samlet slægtstavle kan ikke opstilles. Peter er kendt (-1296-1326-). K: Raneke.
	Trechow våben. Farver ukendte. Uradel fra Mecklenburg, hvor Trechow ligger nær Güstrow. 2 mand er set i Sverige (-1371-1413-), men ingen i DK. K: Raneke.
	von Treyden våben. Adelsslægt på Saaremaa (Ösel), ikke i DK. Kendt allerede 1257, stamtavle fra 1509, uddød ca 1750. K: Klingspor, Gen.Hand.Balt.Ritt.
	Trolle våben. Svensk nulevende uradel, kendt fra 1365. Omkring 1500 førte nogle kun troldens hoved i skjoldet. Den danske linje indvandrede i 1400-tallet og uddøde 1782.
	'Tyrgil Knutssons ätt's våben. Lille slægt i svensk højadel, kendt (-1293-1339-). Navn efter TK som var marsk men blev henrettet. Ikke i DK. K: Raneke.
	Taarnskytte våben. Farver ukendte. Nordjysk uradel, kendt (-1343-1481).
U	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Udsen' våben. Slægten kaldes 'Udsen', men brugte ikke slægtsnavn. Jysk uradel, kendt fra 1300-tallet til 1646.
	'Uldsax' våben. Farver ukendte. De kaldes 'Uldsax' men brugte ikke slægtsnavn. Sjællandsk og skånsk uradel, kun få personer kendes (-1246-1355-).
	Ulfeldt våben: En valravn: ½ ulv, ½ ørn. Tog navnet efter våbenet i 1500-tallet. Sjællandsk uradel, kendt (-1193-1762/69).
	Ulfstand våben - ældste form set i Skåne (evt var farverne modsat), brugt af ca halvdelen af slægten, også i de sidste generationer. K: Raneke.
	Ulfstand våben: 2½ kiler. De tog i 1526 navnet Ulfstand ved at udnævne kilerne til ulvetænder. Uradel, indvandret til Skåne midt i 1300-tallet, sidste mand døde 1634, næst(?)sidste kvinde 1656. De kom fra N-Deutschland, hvor de hedder Minckwitz, oprindeligt stammer de fra Sachsen.
	'Ulvås-ätten's våben. Farverne usikre. Svensk uradel fra Götaland, navnet har de fået efter deres gods. Kendt (-1291-1399-). Ikke i DK. I god heraldik kan man ikke sætte sølv (hvidt) mod guld (gult). K: Raneke.
	Urne våben. Ørnebenet er også set stående. Sønderjysk uradel, kendt (- ca 1180 - 1908). Navnet er måske en variant af Ørn?
	Urne II våben. Farver ukendte. Christiern Eriksen Urne i Sønderjylland og hans få kendte slægtninge (-1379-1400-).
	Urup våben: Et vædderhorn. Det kan vendes og drejes på mange måder. De har det fælles med Bydelsbak 'af Bregentved'. Navnet Urup tog de tidligt fra deres gods Ugerup i Skåne. Uradel, kendt (-1326-1671).
V	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	'Væbner' våben. De hed ikke væbner! Farven på sværd og arm er usikker. Uradel, i Jylland (-1482-1587-), på Sjælland (-1431-15xx). Sjællænderne havde en sløjfe om sværdet.
	'Vædderhorn' våben. Navnet har de fået i 1980 efter deres våben. Fåtallig middelalder-slægt uden stamtavle. K: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.
	Vasa våben. Som kong Gustav Vasa lavede det ca 1525. K: Raneke.
	Vasa våben. Som de ældste våben så ud. Ingen ved hvad det forestiller, så der har været store variationer. Svensk uradelsslægt fra Uppland, kendt (-1355-1668). Ikke i DK. K: Raneke.
	Vendelbo våben: Hovedet af en neger - eller bare et hoved - i profil. Nordjysk uradel, kendt (-1279-1397-).
	Venstermand våben. Ofte med en deling mindre. Holsteinsk uradel, hed oprindeligt Wilsterman. Kendt i DK (-1346 - ca 1665). K: Achen, Thiset.
	Vestenie våben. Uradel fra Rügen, hvor de havde godset Wüstenei (ødemark). Den rigtige udtale må så være med tryk på 9e. Ifølge heraldikkens regler må man ikke sætte rødt og blåt sammen. Indvandret sidst i 1300-tallet, uddød vist 1607.
	Vibe våben. Dansk brevadel fra 1634, lever endnu i Norge. Staves også Wibe.
	von Vietinghoff våben. Tysk uradel fra Westfalen (-1230-), som kom til Baltikum med Den Tyske Orden (-1342-). Een mand i DK. Lever endnu i Baltikum, Deutschland, Österreich og Sverige (hvor de staves med F og har lidt andre farver i skjoldet). K: Klingspor, Gen.Hand.Balt.Ritt, Stjernfeldt og Klingspor.
	Viffert våben. De var nok i familie med Drefeld, Sandberg, Stangeberg og Skeel, der har samme våben - dog med farverne fordelt forskelligt. Viffert er egentlig et fornavn. Jysk uradel, kendt (-1397-1601).
	Vind våben. Jysk nulevende uradel, navnet ses allerede 1193, kendt fra 1314, stamtavle fra ca 1470.
	'Ving-ätten's våben. Svensk uradel fra Ving i Västergötland. Vel en gren af Sture derfra. Kendt (-1293-1374-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Vingad pil' våben. Også set med vandret pil. Svensk høj- og uradel fra Östergötland, kendt (-1253-1393-). Ikke i DK. K: Raneke.
	'Vinstorpa-slægten's våben, set med flere forskellige farvesætninger og varierende antal skrådelinger. Svensk uradel i 3 grene, kendt (-ca 1250-1500-), enkelte var i DK i 14xx. K: Achen, Raneke.
	Vinter våben. Fås også med 1/1 siddende bjørn. Lille jysk uradelsslægt kaldet Vinter 'af Nandrup' (på Mors). Kendt (-1439-1587-).
	von Vitzen våben, farverne på den stående ulv er set i Sverige. Uradel fra Vitzen i Kreis Salzwedel i Altmark i Deutschland, udbredt via Pommern / Mecklenburg til DK og Sverige. Kendt i DK (-1336-1425-), i Sverige (-1352-1454-). K: Achen, Raneke.
	'Vognsen' våben. Ældre våben for den slægt der kaldes 'Vognsen af Hæstrup', kendt (-1536-1610-). Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn.
	'Vognsen' våben. også set med sværdene pegende nedad. Yngre våben for den slægt der kaldes 'Vognsen af Hæstrup'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn.
	'Vognsen' våben. Den slægt der kaldes 'Vognsen af Hørbylund'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn. Kendt (-1426-1566).
	'Vognsen' våben. Den slægt der kaldes 'Vognsen af Røghave' eller 'Vognsen af Falster'. Lollandsk uradel, kendt (- 1365 - ca 1500 -).
	'Vognsen' våben. Den slægt der kaldes 'Vognsen af Stenshede' eller 'Mormand'. Der er 4 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet (Vognsen). De har aldrig selv brugt det som slægtsnavn. Uradel i Vendsyssel, kendt (- 1340 - før 1668).
	von Voss våben. Ulven var oprindeligt en ræv. Uradel fra Mecklenburg-Pommern. Nulevende, naturaliseret i DK 1777. K: Achen, Crull.
W	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	Walkendorff våben: 3 ørnevinger omkring en rose. Mecklenburgsk uradel fra Walikendorp ved Tessin. Indvandret omkring 1350, uddød i DK 1747, men lever endnu i udlandet.
	Walstorp våben: En skrå mur med 2½-3½ tinder på toppen. Tinderne er firkantede iflg de bevarede segl, ikke aftrappede. Slægten stammer fra Holstein, og kaldtes ofte Volstrup. Samme våben som Reventlow. Ses i Holstein 1281, i DK fra 1397 til en gang i 1600-tallet. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Thiset.
	Wardenberg våben med 9 korn. Pommersk uradel. Kendt i DK (-1368-1459-).
	Wardenberg våben - Frederik von Wardenbergs variant efter hans segl 1452 og 1459. Farver taget fra 'normalvåbnet'. K: Thiset.
	Wettberg våben: ½ ulv med røde vinger + 9 bloddråber. Uradel fra Niedersachsen, kendt fra 1220. Kom 14xx til Estland, hvor de nu er russiske baroner. Ikke i DK. K: Adelslex, Klingspor.
	Winterfeld våben: En ræv og et kornneg (senere tilføjet). Uradel fra Mark Brandenburg. Adskillige har været i DK fra ca 1600. K: Achen, Crull.
	von der Wisch våben. von der Wisch og Pogwisch er måske samme slægt. Poggen-Wisch betyder frø-eng. Holsteinsk uradel, kendt (-1331-1873).
	Wittelsbach våben. Bayerns kongehus med stamtavle fra 1180.
	Wittorp våben. De staves også Vittrup. Lille uradelsslægt fra Holstein, kendt (-1521 - ca 1680).
	Wohnsfleth våben. Holsteinsk uradel, måske i familie med Smalstedt (samme våben), kendt (-1329-1749).
Z	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
	von Zepelin våben: Et gråt æselhoved. Uradel i Mecklenburg, naturaliseret i DK i 1806 og 1878. Nyligt uddød i DK. Ja, luftskibskonstruktøren var af denne slægt.
	von Zisendorf våben. Farver ukendte. Uradel i Mecklenburg, een mand set i DK, han og to mere i Sverige omkring 1400. K: Crull, Raneke.

Denne side blev genereret 2 apr 2007.
Sidst opdateret 21 jan 2012.
Ialt 575 våben.

Steen Thomsens våben: Mit eget våben er et "T" i de danske og islandske flags farver, belagt med en stendysse. Hverken adel eller middelalder.

Kildehenvisninger Danmark og Norge:

Hvor ingen kilde er nævnt, er danske og norske våben hentet fra:

     Sven Tito Achen:
     Danske Adelsvåbener. En heraldisk nøgle.
     Politikens Forlag
     København 1973

som rummer 1716 tegninger af våben. De kommer fra

     H Storck:
     Dansk Våbenbog. Afbildninger til ... Nyt Dansk Adelsleksikon.
     København 1910.

Heri har professor Hermann Storck (1839-1922) udvalgt et 'standard-våben' for hver slægt, ud fra sine mange aftegninger af våben på gravsten og epitafier. Enkelte af Storcks våben er revideret her nedenfor.

Disse tegninger er scannet og lagt på nettet af Svenska Genealogiska Sällskapet:
     Danske våbentegninger

Enkelte våben er fundet i artikler i Heraldisk Tidsskrift (ISSN 0440-6966) som er udkommet siden 1960.

Danmarks Adels Aarbog (DAA) har siden 1884 udgivet slægtstavler over adelsslægterne - med en større tegning af deres våben, de ældste dog i sort/hvid. De nulevende slægters våben er tegnet i mindre størrelse, fra 2006 i farver. Nogle hundrede af disse våben er indskannet af Finn Holbek og ses her:
     Skannede adelsvåben    Klik på: Coat of arms - Våbenskjold

Adelsmænds og -kvinders segl i middelalderen er afbildet i:

     Henry Petersen:
     Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede.
     Kjøbenhavn 1897.
     Foto-optrykt 1977.
og
     Anders Thiset:
     Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede.
     Kjøbenhavn 1905.
     Foto-optrykt 1977.    

Kildehenvisninger Sverige:

Ca 700 våben for de slægter der er introduceret på det svenske Riddarhus ses i:

     Dahlby & Raneke:
     Den svenske adelns vapenbok.
     1967.

Den gamle udgave var:

     Stjernstedt og Klingspor:
     Sveriges Ridderskaps och Adels Wapenbok
     1865-1879.

Billederne herfra er udgivet som CD:

     Svensk Wapencd. 2001.

Svenska Heraldiska Föreningen opbygger en database med svenske våben: Adelige, borgerlige og almene (foreninger, institutioner, kommuner etc). Det er tanken at den skal dække hele Norden:
     Heraldiska Källan

Kildehenvisninger Baltikum:

Kildehenvisninger Deutschland:

Revisioner og bemærkninger til Storck's (og dermed Achen's) danske våben

En sammenligning med de aftegnede segl hos Henry Petersen og Anders Thiset og med Raneke (se ovenfor) har resulteret i følgende revisioner og bemærkninger. Jeg regner segl og originale kalkmalede våben for de primære kilder til våben, mere tungtvejende end ligsten, våbenbøger, slægtebøger, Storck og DAA.