Slægten Mammen i Randers.

I Norge: Mamen fra Halden (Frederikshald).


Steen Thomsen's forside  >  Slægten Mammen i Randers
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Denne slægt er behandlet i:

Sigurd Mammen:
Stamtavle over den ældste slægt Mammen fra Randers.
Horsens 1946.
36 sider.
Den norske gren er lige nævnt heri, og behandlet i:
John Mamen
Den norske gren af slekten Mamen gjenom 200 år.
Oslo 1946.
72 sider.
De to bøger er vist lavet uafhængigt af hinanden, men overlapper en smule, og er enige. Den norske er en fuldstændig stamtavle (dvs den rummer alle norske Mamen pr 1946).

Som tillæg til denne bog er der 1991 udarbejdet en efterslægtstavle til eet af parrene, i anledning af et slektsstevne på Rød Gård på Jeløya 16 juni 1991. Den er meget summarisk, men rummer 4-500 personer. 13 sider.
 

Siden 1946 er der fremkommet en del mere stof om de gamle Mammen'er i Randers:
- En stamtavle i flere afskrivninger
- Notater fra en familiebibel
- Randers Tingbøger, venligst afskrevet (sagsresumeer) af Bjarne Nørgaard Pedersen i Beder.
- Endnu en gennemgang af kirkebogen.
- Tildeling af omtrentligt fødeår på alle som vi ikke har dåb for. Det afslører et par fejl.
- En delvis gennemgang af Det Store Seddelregister på LA Viborg, som har tilføjet en del hushandler, lånesager og skifter.
- Folketællingerne 1787 og 1801 har sat et par ting på plads.

Ikke mindst tingbøgerne har været meget værdifulde, og familiebiblen har tilføjet flere børn og et utal af datoer.

Den resulterende stamtavle ses her. Den dækker 6 generationer født ca 1570 - ca 1770.
Der er 6 generationer mere i Sigurd Mammens bog.

Stamtavle (kassetræ) (47 kB)
Stamtavle som www-side (150 kB)

GEDCOM-fil (170 kB).
Navneliste til GEDCOM-filens personer (18 kB, 290 pers)

Jeg bruger DISGEN, her er en Brugsanvisning til indlæsning af GEDCOM-filen i BK eller WinFamily.
 

Revisioner

Okt og nov 2001: En del småting er tilføjet til materialet, bla at Nr 67 Terkel Jensen Mammen (1746 - ca 1780) har skifte som møller på Djursland. Desuden et par nye 'løse' Mammen'er:
  Jens Pedersen Mammen (- 1743) handskemager i Viborg.
  Kirsten Jensdatter Mammen (- 1745) gm Mathias Thommesen handskemager i Viborg.
  Peder Christensen Mammen (- 1750) i Randers.

Feb 2002: Format på GEDCOM-filen rettet. Navneliste tilføjet.

Sep 2006: FT 1787 og 1801 afslører:
    Ane Kirstine Jespersdatter optræder under både nr 23 og nr 66, det er samme person. 
    Brandmajor Bertel Ludvigsen er gift med Gertrud Mammen (- 1817), det er bare ikke nr 74 men nr 86.
    Nr 47 Giertrud lever (i hvert fald lidt) længere.
Bogens forfatter nr 163 Sigurd Mammen (1903 - 1972) og en gren efter ham er koblet på.
Efterslægtstavle som kassetræ tilføjet.

Feb 2007: Gedcom-fil og navneliste fornyet.

Mar 2014: Nr 31 Anders Knudsen Mammen (1731 - 1788) fundet begravet i Kalvehave.

Kommentarer til bogen

De vigtigste forskelle (herunder rettelser) fra Sigurd Mammens (SMs) bog diskuteres her, numrene refererer til bogen. Hermed er de sidste ord om de ældste Mammen'er næppe sagt, og rettelser og kommentarer modtages meget gerne.
 

Generation 1

Nr 1 Anders Jensen M (- 1639 - 1668 -) er ikke længere stamfar. Han har fået en far, 2 koner, 1 par svigerforældre, adskillige søskende og 2 søskendebørn.

Han er gift 2 gange, for 1693 laver 2 af sønnerne (Nr 3 Ib og nr 4 Peder) en aftægtskontrakt for deres mor Maren Ibsdatter. Nå den tredje søn (nr 5 Søren) ikke er med, må han have en anden mor, og være storebror. Det stemmer også med at han er den første af halvbrødrene der gifter sig.
 

Generation 2

Nr 2 Maren (- 1666) er begravet som Maren Mammens, og SM placerer hende som datter af nr 1. Nu har denne præst ikke for vane at nævne børns navne, han ville have begravet 'Anders J Ms barn'. Så kunne hun være hans første kone. Det ville bevirke at hans 2' søn den førnævnte Ib er født efter 1666, og dermed er han under 10 år da han troloves i 1676, så det går heller ikke. Jeg har valgt ikke at placere hende noget sted.

Nr 4 Peder Andersen M (gift 1693) kan næppe være død 1750, han ville være omkring 95 da; der er et skifte pr 16 nov 1750 efter Peder Christensen M, så det må være hans begravelse. Hvem han så er, vides endnu ikke. NB rettet 1 aug 2001.

Nr 5 Søren Andersen M (- 1721) hans 2' kone Mette Madsdatter er ikke begravet 1734. Den begravelse gælder konen til Knud Sørensen M (- 1754): Margrethe Andersdatter (-1734).
 

Generation 3

Nr 7 Christen Ibsen M (1687 -) er døbt 19 jun, ikke 25. Han er næppe død 1693, det er et spædbarn der begraves der.

Nr 12 Karen Ibsdatter M (ca 1704 -) kan jeg ikke finde noget belæg for.

Nr 13 Maren Ibsdatter M (døbt 1705). Navnet er vanskeligt læseligt i kirkebogen, men præsten skriver 'søn', så jeg antager at han hedder Anders.

Nr 14 Peder Pedersen M (1697 -) ham ved vi ikke mere om. NB rettet 1 aug 2001.

Nr 17 Karen Pedersdatter M (1708 - 1709) er begravet 1709.

Nr 18 Maren Pedersdatter M (1710 - 1785) optræder også som nr 26 Maren Andersdatter. Pedersdatter må være det rigtige, da Anders' kone er lidt vel gammel i 1710.

Nr 20 Knud Sørensen M (- 1754) er ikke søn af Anne Jørgensdatter: Han nævnes ikke i hendes skifte. Han må være søn af Sørens 2' kone, der er enke efter Knud Pedersen, som dermed er opkaldt igflg opkaldereglerne. KSM bliver da lillebror. Den anførte dåb er hans storesøster Karens.

Nr 21 Karen Sørensdatter M (1670 - 1691 -) er døbt 8 okt 1670.
 

Generation 4.

Herfra er der fødselsdato og -tidspunkt på de fleste, takket være  familiebiblen.

Før nr 23: Der er to ældre søskende Niels og Anne.

Nr 23 Kirsten Andersdatter Mammen er gift2 med Cort Mortensen (ca 1719 - 1776) kønrøgsfabrikant i Randers. Han er gift 2 med Ane Kirstine Jespersdatter (ca 1740 - 1779). Hun er gift2 med nr 66, se der.

Nr 24 Søren Andersen M (1703 - 1776) Han er gift 1' gang 15 maj ifølge kirkebogen, selv skriver han 4 maj. De er trolovet 19 apr, men deres kgl vielsestilladelse er ifølge kirkebogen 17 maj. Jeg kan ikke skære igennem denne forvirring.

Nr 25 Jens Andersen M er to personer: JAM (1705 - 1705) og JAM (1707 - 1757).

Nr 26 Maren Andersdatter M er Pedersdatter, se nr 18.

Før nr 27: Der er en storebror Christen Sørensen M (1720 - 1743 - før 1746).

Nr 31 Anders Knudsen Mammen (1731 - 1788) Ses i FT 1787 som forhv forvalter på Petersgård i Kalvehave nær Vordingborg, hvor hans kusines datter er frue. Hans alder er 56, men er indtastet som 36. Begravet 23 apr 1788 i Kalvehave (Kbg, AO opsl 106). Tilføjet mar 2014.

Før nr 44: Et par tvillinger Karen og Bodel døde spæde i 1753.

Nr 47 Giertrud Sørensdatter Mammen (1759 - 1787 -) hun ses hos sin søster i FT 1787 (1 jul), så hun er ikke begravet i feb samme år.

Nr 66 Anders Jensen Mammen (1745 - 1787): Hans kone Ane Kirstine Jespersdatter (ca 1740 - 1779) ses også under nr 23, idet han gifter sig med sin fasters anden mands enke. Dermed gifter han sig til kønrøgsfabrikken.

Nr 67 Terkel Jensen Mammen (1746 - ca 1780) Der ligger et skifte i Mejlgård, som viser at han er møller i Hemmed.

Efter nr 89: Dines Klein Mammen (- far 1823 -) har en anden mor end Birgitte. Det ses i den norske bog, men er ikke ført ind her. Rettet 24 aug 2001.

Generation 5

Nr 74 Gertrud Marie Sørensdatter Mammen (1752 -?) Det er ikke hende der er gift med brandmajor Bertel Ludvigsen, men nr 86.

Nr 86 Gertud Dinesdatter Mammen (1772-1817) Gift med brandmajor Bertel Ludvigsen, og død 1817.

Som digteren skriver:

Ingenting af evigt værd
laves uden viskelæ'r
Kumbel
Steen Thomsen


Indlagt på WWW: Nov 2000.
Revideret  1 aug 2001.
Revideret  24 aug 2001.
Revideret  17 okt 2001.
Revideret  4 nov 2001.
Revideret  10 feb 2002.
Revideret  sep 2006.
Revideret  mar 2014.

Steen Thomsen's forside  >  Slægten Mammen i Randers  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk