Tryk F11 for at få god plads på skærmen.
Hedda og jeg cyklede rundt på det nordlige Gotland + Fårö i 1½ uge, jeg tog det sydlige i de næste 1½ uge. Her er prf Thomsens lysbilledforedrag lagt på nettet.
Siden kræver god tid: Der er 233
billeder og to små film, saa efter fuldført læsning
kan du godt indstille dig til en kongelig udholdenhedsmedalje.
Historie: Gotland var oprindelig en selvstændig bonderepublik med eget alting. Øen gav sig under den svenske konge i vikingetid/middelalder, men beholdt et stærkt selvstyre. 1361 blev øen indtaget af Valdemar Atterdag, og så var øen under den danske konge i næsten 300 år, til Sverige fik den i 1645.
Flåterne har både borelia
(som
derhjemme) og enkelte har også centraleuropæisk
hjernebetændelse
(som på Bornholm), så vaccination hjemmefra kan overvejes.
Vores rute er optegnet med sort.
Bymuren er bygget omkring 1250 for at værne byens købmænd (mange var tyske og medlemmer af Hansa'en) mod landets indfødte bonde-købmænd (farmänn), 1288 kom det til borgerkrig imellem dem – byen vandt. Muren blev sidst forbedret i 1700-tallet og den er velbevaret og godt istandsat, man skal langt ned i Europa for at finde noget lignende.
Nordmuren
i aftensol.
Vestmuren
i aftensol.
Et
tårn på V-muren.
Østerport
set udefra.
Østmuren
indefra.
Et
tårn i østmuren (der er ca 25 tårne).
Nordmuren med gotiske (spidsbuede) arkader, 6 tvilling-tårne,
og havet bagved.
De samme arkader med 6 andre tårne ned ad
østmuren.
Norderport
indefra.
Söderport inde fra Södertorg.
Kirkeruiner: Næppe nogen by har haft så mange kirker pr indbygger, hvert udenlandsk handelsgilde havde sin - ca 15 stk fra 12 og 1300-tallet. Efter reformationen – hvor handelen var borte – blev St Maria udnævnt til sognekirke, og de andre forfaldt. De står nu som ruiner – ingen by har så mange kirkeruiner.
St
Lars.
Mere
St Lars.
En variant af den med kirken og kroen: Monumentale
udenlandske kirker forgår, men små ydmyge caféer
består!
Den eneste overlevende kirke St Maria set ovenfra.
Indviet 1225, senere udbygget. Bemærk hejsebommen i gavlen:
Lofterne
blev brugt som pakhus!
I 1700-tallet blev tårnene beskadiget i en
brand, og så fik de konditor-kager på toppene.
De ældste af Visbys gamle huse er i gotisk stil fra 12-1300-tallet, og dem er der 5-10 stk af – velbevarede. Og fra de senere tider er der alt mlm himmel og jord – i fin stand. Så byen er et rent eventyr af gamle huse.
Visby gamle apotek fra middelalderen - foroven.
-
og forneden.
Et pakhus fra middelalderen, bag de nederste vinduer
(første sal) var der bolig.
Pladsen var trang i den indre by, så adskillige
steder er der bygget over gaden - her Mellangatan.
Et par andre bulhuse. Den ternede gavl er tysk
inspireret.
Bulhus med luge - det var før man havde
råd til vindues-glas.
Gammel
tjære der blærer.
Det Burmeister'ske hus fra omkring 1650 bygget
til Lübeck-købmanden Burmeister.
Bygget i knudetømring
(som
blokhuse) hvor væggenes bjælker er tappet ind i hinanden,
så
enderne rager ud. Det er svensk stil - ikke gotlandsk.
Hus
i bindingsværk - tysk inspireret.
Nyere
hus i bulværk.
Nogle små træhuse på Klinten
- byens ydmyge kvarter. Det lå højt oppe og langt fra
havnen,
så ordentlige folk orkede da ikke at bo deroppe.
Et lille filmklip fra Visby (6 MB)
St Maria Kirke, et par bulhuse og et middelalderhus i eet hug.
Og så lige et nyt hus i svensk
schweizer-stil
og med roser i haven.
Stort set alle huse er nysseligt vedligeholdt,
men
der er stor variation i byggetid og -stil, så Visby er slet ikke
så dukkehusagtig som Ærøskøbing.
De ældste billedsten er fra 400 - 500, og
billederne er geometriske ornamenter. Denne er fra 400-600. Det er her
'seværdighedskringlen' stammer fra!
Omkring 500-600. Hvirvlen tolkes som solen der
ruller hen over himlen med små stråler udenpå.
Dyrene i nærbillede, bemærk fuglen
(ravn?).
Mer
500 - 600.
Også 500 - 600.
Hvad det mærkelige
tusindben er for noget, kan enhver gætte på - ganske
gratis.
Den største af de ældre billedsten
fra 400 - 600. Hvirvelhjulet og de huggende slanger er velkendte
motiver
fra andre sten, træet i midten er sjældnere (kan det
være
livets træ, asken Yggdrasil?). Men hvorfor er båden
forneden
af ægyptisk type med solsejl?? En kobra snoet rundt om solen er
kendt
i ægytisk kunst!
Det 'ægyptiske' skib i nærbillede.
400 - 600. Det sædvanlige hvirvelhjul er
her erstattet af 3 drager i hvirvel, og dertil en slangekvinde. De'
fanneme
uhyggeligt du!
Så ser hestene her straks mere fredelige
ud. 600 - 700, og nu har vi fat i de yngre billedsten, som
har en facon à la champignon.
700 - 800, dvs vikingetid, og stenene har
vokset
sig store. Skibet er nu en næsten fast figur på stenene. Er
det dødsskibet, der sejler sjælen over til de fjerne
strande?
Midti til venstre ses en stakkel der er kastet i ormegården, og
forneden
forsvarer man besætning og forråd mod fjendtligt angreb.
Toppen af stenen: Krigere og til højre
en
valkyrie, der skal byde den afdøde velkommen til Valhal med et
drikkehorn
fyldt med mjød. Rytteren er blevet Gotlands Fornsals
bomærke.
700-800, 2½ m høj. Skibe,
møder,
ofring ... Fortælles der en historie her, er det vikingetidens
tegneserie
vi kigger på? Eller er det 'blot' mytologiske symboler ligesom
dem
vi ser på vores altertavler og prædikestole?
Så
lader vi solen gå ned ved Visby.
Drypsten, de længste er 20-30 cm.
Flere drypsten og skorper afsat i loftet af
kalkholdigt
vand.
Nej der er ikke en forstenet slange! Det er en
ribbe som kalkvandet siler nedad.
Gotland havde et olieeventyr i 80’erne, og
producerede
ca 100.000 m3 olie. Her er den eneste bevarede pumpe på sin
plads.
Her er et par gamle rune-gravsten.
I Dk
er vi vant til at runer er hedenske, mens vi i kristen tid skriver
latinske
bogstaver. Sådan er det ikke i Sverige, hvor runer blev brugt
langt
op i middelalderen, og endnu var kendt da videnskaben tog fat.
Kirken har en flot middelalderlig indgangsportal.
En ordentlig kirke havde sådan en i N, S, Ø og V, og mange
af dem er bevaret.
Færgeturen
tager 10 min.
Et
ældre fyrretræ på tynd jord.
Stendiger er en gammel foreteelse
på
Gotland og Fårö, de kan spores tilbage til jernalderen. De
skal
holdes vedlige (stenene falder ned af storm og snetryk), og det bliver
de.
På gården Bondans (ude af drift)
har
de restaureret gamle huse med stejlt ag-tag.
Man brugte
på
Gotland ag (Dansk: Hvas Avneknippe; Latin: Cladium mariscus), et
halvgræs der vokser i sump, der hvor vi i Dk brugte
tagrør.
Taget skal være stejlt og tækningen
tyk for
at det holder tæt. Og der skal langbenede kragtræer over, så det ikke blæser væk. Nej - kragtræer hedder ikke kragetæer, de krager over tagryggen, og vi kender dem fra danske stråtag i en helt kort form.
Lejr i enebærkrattet på
Langhammaren.
Næsen i sky til venstre, sammenkneben
mund og allongeparyk.
14 m høj.
En
lille klovn med vorte på næsen.
Og
en gallisk profil.
Udhuse med tag af avneknippe er bevaret flere
steder på
Fårö og Gotland.
Den lange ladegård i forgrunden kan
være
fra 1700- eller 1800-tallet.
Denne stald/ladegård er nok fra
1900-tallet,
ihvertfald den højre del.
Færdig
med Fårö -
- tilbage til Gotland.
Velkommen
på savannen.
Morgen
i lejren.
1600-tals gårdens stuehus i bulværk
(gavlen i bindingsværk) med planketag.
1600-talsgården, udhusene i bulværk
med tag af avneknippe.
Brændevinstøjet. I gruen (hul man
fyrer under) sidder kedlen, deri en hat og to piber (af kobber), hvor
den
ene går igennem svalebaljen i forgrunden.
Enhver gård var
selvforsynenede
- også med brændevin.
Vindmølle af hollandsk type (kun hatten
skal drejes op mod vinden).
Der er så lidt vand i bækkene,
at vindmøller var eneste mulighed. Der var ikke kongelig
koncession
som herhjemme, så hver gård havde sin.
Dette er ikke en mølle! Godtnok er den
vinddrevet
(6 vinger!) men den maler ikke - den saver! Den brede facon gør
at der kan ligge en træstamme på tværs og blive
skåret
op. Typen er stub'mølle', så når vinden drejer, skal
man ud og dreje hele monstrummet, det sker med den lange bjælke
til
højre.
Billedsten
fra vikingetid.
Det ottekantede kirketårn fra ca 1350 er
det eneste af slagsen på Gotland (her er 93 kirker).
Altertavlen er fin gotik – restaureret og
ændret
midt i 1700-tallet.
En drage af puds og kalkmaleri udspyr ribben
til
krydshvælvingen i koret.
Enhver ordentlig kirke har et sakramenteskab
til vinen og brødet, det er indbygget i korets væg.
Bemærk
beslagene fra ca 1300.
Kastellet fra 1100-tallet ligger lige
ved
kirken. Det er ældre end den og i fin stand. Indgang
på 1'
sal, så man bare kunne fjerne trappen når fjenden kom.
På
2´sal har man opbevaret gammelt ragelse, som fx den
træskabelon
som kirkens hvælvinger blev muret over for 6-7 sekler siden.
Vabba!
Der er bevaret adskillige kasteller ved
kirkerne.
Det er en utrolig sag: En træbygget fæstning fra begyndelsen af 1100-tallet, bygget midt i søen (ca 1 km til land); Den er 170 x 170 m med vand i midten. Ikke bygget på nedrammede pæle, men på ’kasser’ af vandrette pæle i ca 11 lag. Ovenpå dem et dæk, der har været 20-30 m bredt omkring det store indre bassin. Herovenpå har der været huse af flere forskellige typer. Til forsvar ca 3.800 afkvistede unge træer nedrammet rundt om borgen. Der er ialt brugt ca 25.000 store fyrrestammer, og arbejdet må ligge i størrelsesordenen 38.000 mandedage (godt 100 mandeår).
Rekonstruktion af ’kasse’ af vandrette pæle, og ovenpå dæk og hus (vandlinjen ses som bølgelinie)
Kort over de ’kasser’ der er bevaret på bunden. Der har nok været 3 rækker kasser - hele firkanten rundt.
En ældre rekonstruktion: ’kasser’, noget dæk, ingen huse, men nedrammede træer til forsvar.
Vi lejede båd og roede langsomt omkring en times tid, og kunne se hundredevis af stolper med udsparrede huller, enkelte der endnu sad sammen, og mange af de afkvistede træer i forsvarsværket. Træet er ikke ødelagt af de snart 9 århundreder under vand, men hårdt og fast. Desværre kan jeg ikke tage billeder under vand......
Billederne er fra:
Rönnby, Johan, (1962-):
Sjöborgen i Tingstäde : om undersökningarna av den tidigmedeltida träanläggningen Bulverket.
1994.
I bogen:
Maritim arkeologi / [redaktionsgrupp: Anders Björklund, huvudredaktör, Ingrid Kaijser, Bert Westenberg]. - Stockholm : Fören. Sveriges sjöfartsmuseum, 1994. - (Sjöhistorisk årsbok, 0349-019X ; 1994/1995). ; S. 69-88
Hallen er 35 m lang og fra omkring 500.
Og
murene er kraftige.
Portalen er fra 1200-tallet og 10-12 m høj.
Der har været mange af slagsen ved de større gårde,
idag er 7 bevaret.
Kirken er gotisk men har figursten fra den
tidligere
romanske kirke, bla en ravn som den gotiske bygmester har drejet
90°
så den lignede en af Odins ravne.
Desuden en middelalderlig gravsten med kors og
runer.
Løveng, bemærk at træerne er
gnavet af til et par meters højde.
Tjelvars Grav er en skibssætning på
18 x 5 m og der var en grav fra yngre bronzealder i den.
Herhjemme er skibssætninger
fra vikingetid, dvs 1000 år senere (Bornholm har dog enkelte
skibssætninger
fra bronzealderen). Tjelvar var ifølge legenden den
første
mand der slog sig ned på Gotland, han boede i Tjälder ved
den
nærliggende kyst. Det skal man nu ikke tro på, Gotland var
beboet allerede i stenalderen, og Tjälder har vel navn efter
tjaldur
- strandskaden.
Bronzealdergrav
på 33 x 4 m.
I S-enden af røserne står ofte
nogle
rejste sten, eller der er nogle senere begravelser.
Vallstena Kirke (ikke at forveksle med VaDstena
i Sverige)
har et forunderligt stort kor.
Tårnet med lille romansk port. Man aner
skibet
bag tårnet og foran koret.
Portalen på skibets sydside har kapitæler med herlige moralske figurer:
Terningspil er af det onde, man ender i
hårene
på hinanden, og den ene trækker endda kniv!
Her spiller vi op til dans - det er nok heller
ikke for godt.
Fanden blander sig i
smørkærningen.
Smørkærnen er forsvundet, men konen haler pumpestokken op
og ned:
Jo liderlighed er også af det onde!
Bukkene danser lystigt til jægerens horn
og hundeglam - fydaføj!
Her
bæres vin/øl og mad frem.
Byggefolk i arbejde. De lægger en stor
sten
på en bærebør (ligner en stige), for
trillebøren
er ikke kommet hertil fra Kina endnu. (Jeg kan nu ikke se at det
hører
til almindelig umoral).
Koret er imponerende og stort nok til at det
idag
bruges som kirkerum, mens skibet blot er forstue! I koret en dør
til en trappe i muren op til en (katolsk!) prædikestol - den er
nu
borte.
Og det er her man ved en restaurering tog
tårnets
spir ned, og opdagede at vindfløjen er fra vikingetid, og
rimeligvis
har siddet i mastetoppen på et vikingeskib!! Nu på Museet i
Visby.
Midtvejs,
Hedda rejser hjem.
Fridhem var prinsesse Eugenies sommerhus
nær
Högklint. Det er bygget i 1860'erne i såkaldt schweizerstil
med
udskæringer og pynt, og det er første hus af den slags
på
Gotland. Det tør siges at moden slog an.
Parken har været fuld af pavilloner,
ruiner,
labyrinter mm i tidens romantiske smag.
Her er Gotlands eneste stendysse – hvis det
altså
er en stendysse, dækstenen mangler.
Dertil den største skibssætning:
47
x 7 m, med hævede stævne og et par store sten præcis
midtskibs.
Ved siden af: en cirkelrund stensætning.
Romansk tårn og skib, yngre gotisk kor.
Lige Ø for koret er der en labyrint / trojaborg af ukendt alder.
Labyrinter eller trojaborge ses flere
steder på Gotland, og iøvrigt i et bælte fra Indien til
Vesteuropa. De ældste med sikker datering ses på mønter fra Kreta fra ca 400 før vor tidsregning.
Altertavlen er en gave med lensmanden
Rosenkrantz’s
navn og våben samt hans frues og allerøverst kong
Christian
IV’s. Ren propaganda fra den fjerne overherre.
Her er en middelstor røse: Ø=26m
H=3+ m. Velbevaret kreds af randsten, som ligger 1-2 m udenom
røsen,
ikke som støttende kant som nogen skriver. Gad vist om de
små
fordybninger der findes enkelte steder på siderne kan være
sekundære begravelser?
Og den havde et meget flot krater i toppen. Det
kan kun være oprindeligt, ikke resultat af et indbrud af
gravrøvere.
Stranden
ved Snoder.
I kirken to billedsten, den ene med
runebånd.
Indeni er det en typisk gotlandsk kirke i
gotisk stil med 3 vinduer
i den flade Ø-gavl (ingen apsis) og en (eller 2) rækker
søjler
midt i skibet.
På vestvæggen af tårnrummet
er
der malet en labyrint / trojaborg på væggen! Den
røde
krussedulle er et bomærke fra en af gårdene, de var nu
oftere
malet udenpå kirken.
Blandt meget andet: Iscyklen, den lokale Ole
Opfinders
perle. Forhjulet erstattet med en træ- og jern-skøjte.
Bagnavet
erstattet med en krumtap, som via to sæt plejlstænger fik
to
skøjter med modhagere til at gå frem og tilbage indeni en
styreskinne, så de skubbede apparatet fremad.
Uvist hvor godt den
virkede, men der blev ikke fremstillet flere.
Gravfeltet rummer skibssætning, rund
stensætning
(såkaldt 'domarring') talrige mindre røser og
Guldhøjen.
Mange sagn knyttet til stedet.
I Guldhøjen 7 kældre med hvert sit
låg, brugt som kartoffelkældre, men hvor gamle er de vel?
Vinduet tv for smedjens dør må
være fra et romansk vægskab, og altså genbrug fra
middelalderen.
Nær Öja kirke er der ruiner af et
gammelt
kastel - rundt - ikke firkantet.
I kirken har 'Passionsmesteren' huseret i
1400-tallet,
og lavet sin sædvanlige tegneserie om Jesu liv: Her scenen hvor
en storsmilende
hellig tre konge kommer med godter til jesusbarnet. Hvorfor smiler Maria ikke?
En anden (?) har malet et herligt billede om
liderlige
kællingers fordærv: Til venstre holder djævlene en
hingst
der får slikket pik af en hund, midti står konen med en
abekat/djævel
på nakken og rusker op og ned i fandens pumpestok - øh
undskyld
- smørkærnestang, og tilsidst rider haltefanden på
hende lige lukt i helvedes gab - og det er jo velfortjent! En fin illustration af den kristne kirkes sygelige forhold til seksualiteten.
Og der er et billede af et skib med kasteller
for
og agter og to vimpler i mastetoppen.
Og så det berømte
Öja-krucifiks
fra sent 1200-tal.
I ringkorset ses foroven sørgende
tilbedere
og forneden syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset. Af figurerne
på
bjælken (kalvarie-gruppen) er Maria bevaret (på museet,
kopi
her) mens Johannes er ny.
Kirken har som en af de få en apsis - men
den er indbygget i det fladgavlede kor! De små korsformede
vinduer
i Ø-gavlen viser ind til de afsnørede hjørner.
I kirkegårdsmuren er der
tøjre-sten
til hestene (ikke metalringe som vi kender herhjemme).
Hest af den lokale race 'gotlandsruss'.
Gårdens stuehus
er fra 1844, køkkenet som ses her i baggrunden er ældre.
Ølbrygning: Den gotlandske 'dryck'. Her
mæskes malten med vand kogt med enebærris.
Rebslagning 1: Den blå mand tvinder 3 x 4
snore sammen til 3 kordeller. De mange tandhjul gør at
kordellerne
er venstreslået: snoet venstre om.
Rebslagning 2: Fra den anden ende tvindes de
tre kordeller sammen til
et tov. Det sker højre om, så tovet bliver
højreslået.
Folkedragter i anledning af festdagen.
Hegnet
er typisk: 'stolper'
af to spinkle enebærstænger, skrå lægter af
flækket
gran. Her og der en skråstiver af enebær.
Hegn 2: Lægterne er
bundet op med enebærkviste.
Denne type hegn ses overalt.
Portstolperne ved
indkørslen til den nedlagte
gård Sigrajvs (skråt overfor museet) har stået
dér
siden middelalderen. Runeteksten siger ikke hvem der boede her - det
ved
man da. Der står: 'Olaf Suder gjorde os'.
De flade sten ovenpå
middelaldermurene er
nutidige og til beskyttelse af murene.
Køkkenets udslagsvask set udefra.
Hegn omkring den vej / gyde hvor man drev
kvæget mellem markerne
ud på græs.
I S-muren er indmuret en
del figurer fra den tidligere
romanske kirke: jagt- og kriger-scener. Anses for udført af
mester
Sigraf omkring 1200.
Løve, kentaur med bue, hjort.
Krigere til hest.
Vildsvin, mand der holder jagt/kamp-hund.
Samme mester Sigraf har
nok også lavet døbefonten
(stadig omkring 1200), hvor de hellige 3 konger minder meget om
valkyrierne
på billedstenene og personerne på guldgubberne - som er
½
årtusind ældre!
Prædikestolen er
gammel: 1548, altså
lige efter reformationen, og den er lavet til en af Visbys kirker. Den
er prydet med rigsvåbenet (ja, det danske) og portrætter hvoraf Luther og Melanchton (forneden
th) er navngivet (buen over billederne).
Sakramenteskabet
i korvæggen er meget gotisk.
Kattlunds har en imponerende ladegård - der nu mest er fra 1800-tallet. Men den østlige ende (til højre) af ladegården har ikke desto mindre 2 romanske døre og bittesmå vinduer. Denne del er fra middelalderen og var oprindeligt ikke meget højere end dørene, mens taget var stejlt og tækket med avneknippe. Murene blev forhøjet og tegltag lagt på 1815.
De etagebærende bjælker er stukket ud igennem muren og fæstet med en stor kile (1 m lang) så de også virker som murankre, det giver en stærk karakter på facaden. Den ide er dog også 1800-tals.
Bjælke-ender med
kile, halvtag og brædder
udenom. Nej det er ikke stærekasser.
Ladegården inde fra gården,
middelalder-delen er fjernest.
Bagpå
ladegården er der i 1800-tallet
lavet en stor hestemølle, som trak et tærskeværk
indendørs.
Hestemøllen tæt på.
Af hovedhuset er denne del
fra 1300-tallet.
I muren omkring
lillegården (haven) er der
to primitive dasser - af ukendt alder.
Hus i flagets farver, med bislag i
schweizerstil - kan det blive svenskere?
Badepensionatet Den gule
Høne ser stadig
ud som badepensionater gjorde for 100 år siden.
I gamle dage drog bønderne ud til kysten for at fiske i de
perioder (forår og efterår) hvor der ikke var så
meget at lave på gården. Hver gård havde et lille hus
i fiskerlejet til fiskenet og overnatning, og evt et bådehus.
Hus fiskerleje har stenhuse af ukendt alder, genopbygget i 1950'erne.
Staværet er lysstang, dvs et indsejlingsfyr.
I ældre tid trak man
bådene op i 'länninger'
dvs en ryddet stump strand mellem to volde af sten. Her er voldene
efterhånden
udbygget til egentlige brygger med betondæk, men der er stadig
kun 1 båd i hver bås.
Hør her ligger vist en stor stendynge.......
Ja, Uggarde Rojr er en
kæmpestor røse: Ø = 45 m, H = 8 m. Meget
imponerende.
(Danmarks største bronzealdergravhøj
Borum Eshøj var 40 x 7 m).
Røsen ligger på
åbent
fladt land, og det får den ikke til at syne mindre. I omegnen er
der 7 andre storrøser, dog ikke helt så store, to af dem
anes
til højre. Denne røse har ikke krater i toppen som mange
andre.
En stor røse 40 x 4 m med en stor sten S for.
Den
har krater i toppen.
I nærheden ses en
grav omgivet af 8 store
sten i nydelig rektangel. Alder uvis.
Lige indenfor porten til
reservatet gik der nogle
og græssede - mindst 350 stk på 100 m afstand!
De har bredt sig videre sydpå, og ruger nu også på Saltholm i Øresund.
Kirken er romansk, men de nåede at bygge
nyt stort gotisk kor.
Koret er gotisk og
hvælvet, mens skibet er
mindre med fladt træloft. Skibet har altså en vestgavl der
vender
ind mod koret (!) og her er et herligt billede af paradisets have -
eller
hvad det nu er for en savanne. Iflg teksten under træerne er den
malet 1749.
Døbefonten er fra
1100-tallets slutning (af
den mester der kaldes Byzantinos) og den har endnu maling. Jeg har
før
set fonte med svage spor af bemaling, men her er farven godt bevaret.
(Herhjemme har nogle af fontene haft maling indtil midt i 1800-tallet!)
Der
også kalkmalerier i byzantinsk stil.
Sakramenteskabet i korvæggen er malet
indeni.
Feltet rummer et utal af
små røser
- her ses 6 og i baggrunden en mellemstor.
Den mellemstore
røse har 2 kranse om foden.
Her er 3
mini-skibssætninger (½-2
m lange), måske børnegrave?
Og her er en
håndfuld skibssætninger,
hvoraf to i forlængelse dvs med en fælles sten til agter-
hhv
forstavn (det er den lyse sten midti).
Og så er her
Digerrojr: En af de store røser
med både krater og hul i kanten, så den nærmest har
facon
som et amfiteater med åbningen mod S.
Filmklip fra borgen (10
MB).
Den er kun ca 80 m i diameter.
Råmaterialet skal
være gamle fyrrestubbe
som skal hugges i pæne småstykker, stables og
tildækkes,
og brændes over ca 3 døgn. Til en brænding (et andet
sted) i 1983 brugte de 20 rummeter træ. Det gav 1000 l
tjære.
Der kendes 90 forhistoriske borge, og de undersøgte er fra jernalderen. Herhjemme har vi 5-10 såkaldte tilflugtsborge eller folkeborge og ca lige så mange volde, de regnes for jævnaldrende. Torsburg er næsten cirkelrund med et areal på 1,2 km². Mod V N og Ø er der stejle / lodrette klinter på 10-30 m, mod S en mur på 2 km længde, 7 m højde og 25 m tyk ved basen, og der har været palisade ovenpå.
Borgen er fra yngre romersk jernalder (dvs mlm år 1 og 400), forbedret og udbygget flere gange, sidst i vikingetid (mlm 770 og 1100). Der er ikke fundet bygningsrester i området - men de kan jo godt være der alligevel. Den borg er ret imponerende.
Et stykke sydmur, 7 m høj. Fronten har
engang været lodret.
Klinten på Ø-siden. Der er
højt ned: 20-30 m, så
vi kigger ud over trætoppene.
Der går en lille vej for foden.
I den østlige del
er et lille næs
'Slottet' afgrænset med en ekstra mur ind mod resten -
måske
som en sidste tilflugtsmulighed.
Udsigten fejler ikke noget, i det fjerne ses
havet.
1992 startede der en
skovbrand her som bredte sig
N-over, og borgen blev siden fredet, så der er ikke ryddet op i
de
faldne træer.
Der er et stisystem oppe
på borgen, og den
der går tværs over N-S er farbar på cykel (det meste
af vejen, resten må man trække), så jeg begyndte at
cykle
på en af de andre. Det startede fint som Torsburg rundt på
cykel,
men snart måtte jeg af, og trække og bære over,
senere kom der stejle op-
og nedstigninger hvor
jeg måtte slæbe (tak for håndbremserne, uden dem
havde
det ikke kunnet gøres).
Ilde var det, værre
blev det: Stien går
midt i billedet igennem den afbrændte skov, cyklen
står
oppe bag det mørke træ og skal ned over trinet.
Tilsidst sad jeg fast.
Så måtte jeg slæbe
bagagen frem, gå tilbage og rydde de værste svedne
træer
af stien, og så slæbe cyklen frem. Altsammen i etaper af
100-200
m, så jeg ikke tabte nogen af delene af syne i virvaret af faldne
træer. De 5-600 m tog 3 kvarter! Så det endte som
'Torsburg rundt MED cykel' og må betegnes som en af prf Thomsens
Tåbeligheder.
Men jeg nåede frem
til udsigtstårnet. Her var jeg ca 70 + 20 m oppe: Og Gotland er
ganske
flad! Jeg talte 25 kirketårne (Linné talte 30 - endda uden
udsigtstårn).
Borgen fra N: Træerne rager kun lige op
over borgens plateau.
Slut på en god dag.
Næh - den fortsatte, for jeg fik besøg
i lejren af en natravn (altså en sjælden fugl, ikke en
nattEravn),
den satte sig 2½ m fra min næsetip!
Her er der render i
kalkstenen efter slibning -
men af hvad og hvornår? Renderne er rundbundede med
tværsnit
omkring 5 - 7 cm og 1 - 1½ m lange. (Den røde farve er
bare noget algevækst).
I Skåne
har jeg set lignende render, men de var i grov sandsten og med
næsten flad bund og 'hjørner'.
De kunne nemt tolkes til at være brugt til flintøkser i
stenalderen,
men hvem har her slebet noget rundt eller halvrundt med en diameter
omkring
tennisbold – og så i en ret blød kalksten? Når der
er
nok af velegnet sandsten en dagsmarch borte?
Et par steder er der
fundet
billedsten fra år 700-1100 med senere sliberender i, så de
er ikke ret gamle.
Her er over 20 mellemstore røser, nogle lettere tilgroet, andre overgroet eller oprindelig tildækket. Ikke skiltet eller omtalt, der er jo så meget.......
Kirken er romansk. Den har apsis, det så helt hyggeligt og hjemligt ud.
På
triumfvæggen har maleren Halvard
skrevet en runetekst til egen ære sidst i 1200-tallet!
Og på N-væggen
har han opregnet hvem
i sognet der ydede hvad til kirkens bygning.
Det er det bleggrå bånd forneden......
St Georgs
nedkæmpelse af dragen, fra 1400-tallets
midte regnes for 'Passionsmesterens' værk:
Jomfruen
på knæ, hendes forældre i tårnet til
højre.
St Georg til hest til venstre med fjerbusk, flagrende kappe og kors på
skjoldet, han er ved at køre lansen i kæften på
dragen.
Passionsmesterens tegneserie nedenunder viser midti: Jesus i
templet (her vist som en dåb), flugten til Ægypten, og
Johannes
der døber Jesus.
Den store (45 x 4 m) er helt amfiteater-formet med åbningen mod S. Her kigger vi ind i åbningen - det kan man sgu ikke se på billedet.
Røser i mængder.
Små røser med
kanter af stablede kalksten.
Navnet Trullhalsar skyldes
mange mellemstore rejste
sten: Det er halsene af de trolde der har stukket hovedet op af jorden.
I skyggen ses et geled med ca 10 sten - en ret linje uden noget andet -
sært.
Røser med kanter af
stablede kampesten.
Flere røser har haft en tilhugget rund sten på toppen,
kaldet
en 'gravklot' og hentet ind på museet.
Stencirkler med/uden
centralsten, her 5 sten i
kreds om en sjette.
En storrøse fra
ældre bronzealder,
55 x 6 m, overdækket med jord / græstørv så
den ligner de danske høje. Den eneste overdækkede
storrøse.
Lige ved er der to
jernalderhuse.
Og (som så ofte) på S-siden
adskillige senere begravelser.
Her nåede de at forny både kor og skib, men tårnet er stadig det lille romanske. Nej jeg har ikke klemt billedet.
Allerøverst
på hovedportalen rider
en lille kriger med kølle og skjold, vistnok St Michael
Dragedræberen.
Her er St Martin.
Og her kong Salomon.
Her har endelig været
en rigtig mester på spil! Han kaldes Mikaelsmesteren.
Tårnet
er bygget senere og der er ingen billeder i tårnrummet. Kirken er
indviet 1281, man regner med at det er efter tårnets bygning,
så
malerierne må være fra ca 1250.
Prædikestolen
står på et bevaret
sidealter. I Dk er den slags papisme revet ned og fjernet.
I en niche i apsismuren
ses en piscina - en udslagsvask
til brugt vaskevand fra de hellige kar.
Døbefonten er fra
1200-tallets midte og
har bevaret noget bemaling - trælåget med korskirken er
antageligt
samtidigt!
Og i koret står der
lige en bænk af
drejede pinde - også fra 1200-tallet!
Joh den kirke er et besøg værd.
Og hermed slut på 3 kulturelle og naturskønne uger på Gotland. De fleste turister kommer igen ............
Steen Thomsen's
forside > Gotland > Top
steen.thomsen
snabel-a mail.danbbs.dk