Steen Thomsen:

7. Andre overflade-strukturer	7. Other Surface Structures
Blå bånd dannes ved isens interne bevægelser. De kaldes også foliation, idet de ligger parallelt i isen som blade i en bog. Den præcise mekanisme der danner blå bånd er dårligt kendt, men sideværts glidende bevægelser (som når man gnider hænderne een vej) er sikkert en del af forklaringen. Forskelle mellem lagene i den sne der dannede isen kan også spille ind. I forgrunden ses sorte pletter. Det er snavs: sand og algevækst.	Blue Bands are formed by the internal movement of the ice. They are also called Foliation, since they appear parallel as leaves in a book. The precise mechanism is not well known, but shearing movements (as when you rub your hands in one direction) are part of the explanation. Differences in the snow layers that formed the ice may also play a role. In the foreground you see black patches. They are dirt: Sand and growing algae.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.
Foliation. I dette stærkt opsprækkede område er isen folieret omtrent parallelt med bræens overflade - som kun ses i små stumper. Når der er store sprækker på både langs og tværs, opstår der tårne.	Foliation. In this highly crevassed area, the foliation is almost parallel to the glacier surface - which is only seen in small bits. Where large crevasses cross, towers or serracs are formed. Serrac is French for sharp point, e.g. tooth of a saw.
Svellnosbreen, Jotunheimen, Norge. Aug 1971.
Blå Bånd af en anden type. De er dannet ved glaciation / glasering, dvs lagvis afsætning af dråber af tåge / skyer på en frossen bjergtop. Båndenes tykkelse er ca 5 cm.	Blue Bands of another kind. These are formed by glaciation / icing, i.e. layers of drops of fog / cloud on a frozen mountain top. The bands are about 5 cm thick.
Hvannadalshnúkur, Öræfajökull, Vatnajökull, Ísland. Jul 1983.
Bånd. Disse uforstyrrede bånd kan være lag af sne fra forskellige vintre, dvs sedimentære bånd.	Bands. These undisturbed bands may be layers of snow from different winters, i.e. sedimentary bands.
Ramnabergbreen, Hardangerjøkulen, Norge. Aug 1984.
Huler kan findes ved bræporte hvor smeltevandselven bryder frem, langs kanten af blåisen, og hvor smeltevandsstrømme har banet sig vej gennem isen. Denne er 2-3 m høj.	Caves can be found at Glacier Portals where meltwater rivers appear, along the margin of the blue ice, and where meltwater streams have cut through the ice. This one is 2-3 m tall.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.
Samme hule lidt længere inde. Den var dannet af den bæk der anes til højre, plus varm luft der blæste igennem.	Same Cave further in. It was formed by the stream that is faintly seen to the right, plus warm air blowing through.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.
Sprække set nedefra. I denne hule kunne man stå op og pege på 'bunden' af en sprække.	Crevasse seen from below. In this cave we could stand up and point to the 'bottom' of a crevasse.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.
Istapper i hule. I hulen siver smeltevand ned gennem sprækker. Fra hulens loft hænger istapper, på gulvet ses lyse høje: Is-stalagmitter. Isen flyder mod venstre, så højene hælder samme vej og nogle istapper er stødt mod gulvet og er brækket delvis af.	Icicles in cave. In the cave meltwater seeps down through crevasses. Icicles hang from the ceiling, on the floor are light-coloured mounds: Ice stalagmites. The ice flows left, so the mounds grow the same way. Some icicles have met the floor and been broken partially off.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.
Krumme istapper i hule. Isen flyder mod venstre og har krummet istapperne - jeg kan ikke forklare hvorfor nogle er krummet og andre knækket.	Bent Icicles in cave. The ice flows left and has bent the icicles - i cannot explain why some of them are bent and others are broken.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.
Hule. Denne hule var nær bræfronten. Antageligt er det en gammel smeltevandstunnel, som langsomt synker sammen. Bemærk de to ben foroven.	Cave. This cave was near the glacier front. Most likely it is an old meltwater tunnel that slowly collapses. Notice the two legs at the top.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1988.
Bræbord. En stor klippe er faldet ned på isen, som smelter væk omkring den, dog ikke under midten hvor klippen skygger. Ca 300 tons stående på 3-4 m² is.	Glacier Table. A large rock has fallen down on the ice, which melts away around it - except for the center where the rock shades. Ca 300 tons standing on 3-4 m² ice.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1978.
Smeltegryde. Denne sten ligger i blåis-område, og opsuger solens varme. Den udstråler den igen, hvorved isen omkring stenen smelter. Denne sten er 2-3 m lang	Melting Hole. This rock lying in a blue ice area is heated by the sun. It radiates the heat and thus melts the ice around it. The rock is ca 2-3 m long.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1978.
Vindgryde. Klippeknolden forrest til højre danner hvirvler under vinterens snestorme. Derfor lægger sneen sig ikke i gryden, som består i mange år. Denne gryde er ca 10 m dyb.	Wind Pot. The rock in the front right creates vortices during winter blizzards. Therefore the snow does not settle in the hole, which lasts for many years. This pot is ca 10 m deep.
Jostedalsbreen, Norge. UTM: MP074466 (gl nulpunkt / old zero). Jul 1978.
Vindgryde. Samme gryde som ovenfor - fra den anden side - og 10 år senere. På bagvæggen ses sidste års sne, og 3-4 års firn nedenunder.	Wind Pot. Same pot as above - just from the other side - and 10 years later. On the far wall you see last winters snow plus 3-4 years of firn below.
Jostedalsbreen, Norge. UTM: MP074466 (gl nulpunkt / old zero). Jul 1988.
Spidsbuer eller ogiver. Nedenfor bræfald ses ofte 'årringe' i isen, fordi isfaldet bevæger sig hutigere om sommeren (lyse bånd) end om vinteren (mørke bånd). Ogive er fransk og betyder spidsbue - buerne i bræer er nu rundbuer.	Ogives. Below an icefall ogives can be formed (like year rings in wood), since the icefall moves faster during summer (light bands) than during winter (dark bands). 'Ogive' is French for 'pointed arch' - however the ogives in glaciers are round.
Svínafellsjökull, Öræfajökull, Ísland. Jul 1983.
Isfald. Nedenfor dette isfald dannes de buer der ses på billedet ovenfor.	Icefall. Below this icefall ogives are formed - the ones seen on the picture above.
Svínafellsjökull, Öræfajökull, Ísland. Jul 1983.
Et andet eksempel på isfald og ogiver så vi under brætyper her.	Another example of icefall and ogives was seen under glacier types here.
Isen kælver. Hvor dalbræen ender i vand (her en sø) brækker stykker af (kælver) og danner isbjerge. De her er ret små. To personer ses forrest tv.	Calving Ice. Where the valley glacier ends in water (here a lake), chunks break off (calve) and form icebergs. These are rather small. Front left two tourists.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.
Rød sne. I Norge er rød sne almindelig (her en lille plet). De dannes af algen Clamydomonas Nivalis. Farvestoffet er astraxanthin, som vi kender fra rejer, hummer og laks.	Red Snow. In Norway red snow is common (here a small spot). It is caused by the alga Clamydomonas Nivalis. The dye is astraxanthin - well known from shrimp, lobster and salmon.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1978.
Alger. Sorte og rustfarvede alger vokser på sne og is (i hvert fald i Norge) - nogle af dem er giftige, så man skal ikke drikke smeltevand!	Algae. Black and rust-coloured algae grow on snow and ice (at least in Norway) - some of them are poisonous, so don't drink meltwater!
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1988.
Alger kan gro hvor som helst, her er de i klumper blandet med andet snask.	Algae grow anywhere, here in lumps with other stuff.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1988.
Lemming. Meget død - endnu en grund til ikke at drikke smeltevand.	Lemming. The lemming is a mouse-like rodent. This one is very dead - another reason not to drink meltwater.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.
Rimfrost. Rimfrost-krystaller vokser sig store i tåget vejr med let vind. De vokser imod vindretningen, der hvor den kaster små tågeråber ind på dem.	Rime crystals may grow big in foggy weather with gentle wind. They grow against the direction of the wind, as it blows tiny fog-drops onto them.
Vatnajökull,Ísland. Jul 1983.
Overisning. Frost + tåge og/el slud = overisning! Bardunen (øv tv) er blevet 5 cm tyk. (Den hvide klat er en fejl).	Icing. Frost + fog and/or sleet = icing! The tent line (top left) has grown 5 cm thick. (The white splot is an artifact).
Vatnajökull, Ísland. Jul 1985.
Tryksmeltning. Tryk hæver smeltepunktet, så isen smelter hurtigere. Denne stenskive på 83 kg har hængt i 17 timer og ca 5 °C.	Pressure Melting. Pressure increases the melting point, so the ice melts faster. This slab of 83 kg has hung for 17 hours in ca 5 °C.
Svartisen, Norge. Jul 1984.
Tryksmeltning. Efter 17 timer og ca 5 °C har skruen kun smeltet sig 1-2 cm ned.	Pressure Melting. After 17 hours in ca 5 °C the screw has only melted 1-2 cm down.
Svartisen, Norge. Jul 1984.
Tryksmeltning. Samme sted 6 døgn senere - den skrue holder næppe meget.	Pressure Melting. Same screw after 6 days - it will hardly hold much.
Svartisen, Norge. Jul 1984.
Skæv sprække. Venstre side af sprækken er stejl, mens højre side hælder. Årsagen er solsmeltning - den skrå side vender mod syd.	Assymetrical Crevasse. The left side is steep, the right side is sloping. The reason is sunshine and melting - the sloping side faces south.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.
Tåge. I tåge er alting gråt og der er end ikke en horisont. Man kan ikke se om man går op eller ned. På engelsk hedder fænomenet 'white-out'.	Fog. In fog everyting is grey and there is not even a horizon. You cannot see if you go up or down. The fenomenon is called 'white-out'.
Vatnajökull Ísland. Jul 1985.
Indhold: 0. Glaciologisk forside 1. Brætyper 2. Sne & is 3. Sprækketyper 4. Snebroer 5. Is og smeltevand 6. Moræner og dødis 7. Andre overflade-strukturer   <-- HER 8. Is og aske 9. Landskab nær isen	Contents: 0. Glaciologcal frontpage 1. Glacier Types 2. Snow & Ice 3. Crevasse Types 4. Snow Bridges 5. Ice and Meltwater 6. Moraines and Dead Ice 7. Other Surface Structures   <-- HERE 8. Ice and Ash 9. Landscape near glaciers