Steen Thomsen's forside
>
Den første is.
Post/mail: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk
Steen Thomsen:
Den første is. Kanoturen hvor vi næsten frøs inde.
Klik på billedet for større størrelse!
Det var i efteråret 1993, og vi havde planlagt kanotur til Värmland. Så kom der dårlige vejrudsigter, men vi tog afsted alligevel. Vi var tæt på at fryse inde, men oplevede til gengæld den første is. Den kendte jeg ikke, på vinter-skitur er den jo dækket af sne. Men nu skal du bare se ...
Det startede skam fint: Klar himmel og høj sol. Men køligt var det nu.
Allerede næste dag så vi lidt is på vandet.
Og inde i skoven var stænket fra et mini-vanfald frosset på kviste og stilke.
Det var jo helt pænt.
Men værre blev det: Nu er der lidt sne frosset fast i underskoven.
Tidlig morgen - det har frosset 2 grader i nat. Altså kun to grader.
Men det var blikstille, så der ligger frostrøg over sivskoven, og der er is på den nærmeste del af søen.
Men hvad f.... - det var jo et tyndt islag, og der var åbne render, så vi pakkede og drog afsted.
Nå ja, vi skulle lige have tømt bund-isen ud af skivet.
Vi kom ud i åbent vand uden større besvær, og padlede langs iskanten ud til vejen i baggrunden.
Her satte vi oppakningen, for vi ville lige kigge ind i nabosøen, som er smal og ligger gemt imellem bakker og høje træer.
Her havde der været helt læ om natten, så var isen tykkere - der skulle bestilles noget ved padlerne.
Der sejler klare isflager i kølvandet, de ses som sorte og usynlige, men småstumperne der ligger ovenpå, lyser hvidt.
På grønlandsk hedder den slags sortis.
Og så er isbryderne ellers i arbejde:
Begge roere måtte hugge padlen ned i isen (flere forsøg), tælle 1-2-3 og trække hårdt og samtidigt, ellers kom vi ikke frem.
Og det var endda med tom kano.
Jamen var isen da blevet så tyk på en enkelt nat med skaldede 2 frostgrader?
Næh, den var kun skaldede 2 cm! Tykkelsen ses af de lodrette luftbobler.
Der er ikke hakker i kanten af padlen, det er lysets brydning i is og vand.
Hvordan de lodrette luftbobler er blevet dannet på een nat, skal jeg ikke kloge mig på.
Her ses resultatet af vores slid: Isdækket er mat og til venstre lidt nopret, men halvvejs ude på søen ses det åbne blanksorte vand i vores isbryder-rende.
Det var noget overraskende, at 2 cm is er næsten umulig at passere. Og der skal jo 7-10 cm til, før man kan gå på den. Altså var der en alvorlig risiko for at ise inde i løbet af næste nat.
Så konklusionen var nem: Vi går ud og henter bilen og kører hjem.
De væltede birketræer er med venlig hilsen fra den flittige lille bæver.
Inden vi gik, fik vi lige øje på en klippevæg, hvor der sivede lidt vand ud.
Og der hvor dråberne landede, var de også frosset.
Jo der var både istapper og glacerede strå.
Til venstre går isknælerne til angreb.
En passende frierbuket til isdronningen.
Kvistene havde også fået pynt.
Jo det var en nydelig væg.
Mens de andre hentede bil, så jeg mig lidt omkring.
Frostrøgen havde klædt hvert eneste strå på med frakke af rimfrost.
Mere rim og sære iskrystaller i overfladen.
Jo, det blev en fin tur, selvom vi kortede et par dage af den.