Udgivet i Heraldisk Nyhedsbrev nr 58, sep 2020.
Jeg har arbejdet med dansk middelalder-adels stamtavler,
herunder våben og våben-anetavler, siden årtusindskiftet.
Her kommer først lidt generelt og noget dansk om emnet,
og så en oversigt over beskrivelser, tegninger og fotos
af danske våben-anetavler.
Hvad - hvor
Hvordan
Hvornår
Hvor - Hvormange
Hvem
Pålidelighed
Mere om våben-anetavler
På skrift, på tryk og på Nettet
Til slut
En våben-anetavle består - som navnet siger - af våben for en persons forfædre. De findes på ligsten (gravsten) og epitafier i kirkerne, i enkelte tilfælde kalkmalet på kirkens vægge eller hvælv, og dertil i trykte ligprædikener, i reglen på titelbladet.
Tavlen kan opstilles på flere måder, den mest almindelige i Skandinavien er Den Flettede Anetavle. Den er opbygget med een generation ad gangen, og våben gentages ikke for fædre, bedstefædre, oldefædre etc, så hver slægts våben ses kun een gang, nemlig for den formoder, der introducerer slægten i afdødes anetavle. Så den flettede anetavle er et feministisk fænomen. Mere om den en anden gang.
Jeg har fundet et enkelt eksempel fra 1461/62 i uordnet opstilling, den er kalkmalet i Tosterup Kyrka nær Ystad i Skåne. Ellers er traditionen og den flettede opstilling indført 1520 af dronning Christine, som fik sat epitafiesten (nu i Odense St Knud) for sig selv og sin afdøde gemal kong Hans. Den er udstyret med 16+16 anevåben, Christine var datter af hertug Ernst af Sachsen, så hendes anevåben er for nordtyske fyrster. Vi får altså Den Flettede Anetavle ind fra N-Deutschland, men hvor langt og hvor bredt den er udbredt dernede, har jeg ikke fundet svar på. Om du ved noget om det, er jeg taksom modtager.
Traditionen uddøde i Danmark ved slutningen af 1600-tallet, det seneste jeg har registreret er ca 1720 i Tved på Fyn. Våben-anetavlerne fortsætter dog lidt endnu i trykte ligprædikener.
Moden bredte sig rask i daværende Danmark og tildels i Norge. Vi har over 1000 ligsten og epitafier med våben-anetavler i nuværende Danmark plus Skånelandene, og nogle håndfulde (måske flere?) i Norge og Sverige. Nogle enkelte i Suomi/Finland, men selvsagt slet ingen på Ísland.
|
Kunsthåndværk har aldrig været gratis. Det var ikke billigt at få hugget en ligsten på 1½ x 2 m med figur-relief af de afdøde, kranset af deres anevåben. Det var vel lidt billigere at få malet et epitafium med fin træskåret ramme, men det var kun de øvre lag af adelen der kunne tillade sig den slags luksus. Høj-adelen og et stykke ned i lokaladelen. |
|
Kan man nu stole på, hvad disse våben-anetavler siger om de dødes forfædre? Holder de for en moderne kildekritik? Det generelle svar må blive joh og næh - altså med forbehold. De er jo lavet med opbydelse af det som videnskaben dengang vidste - den genealogiske videnskab lå hos slægtebogsfruerne. De ældste danske slægte-bøger vi kender, er fra midten af 1500-tallet, så de går hånd i hånd med våben-anetavlerne, måske er de ganske enkelt skabt med det formål at lave gode anetavler. Der kendes omkring 100 håndskrifter, materialet er temmelig uoverskueligt.
Men slægtebøgerne er skabt flere sekler før nogen udtalte ordet kildekritik, og det er jo menneskeværk, dvs med fejl. Og forskellige slægte-bøger og -fruer kan sagtens have forskellige oplysninger om samme slægt. Så våben-anetavlernes udsagn skal behandles med forsigtighed: Åbenlyse fejl og gætterier forekommer, og også modsigelser, men alligevel kan vi mange steder finde viden vi ellers ikke havde, eller kun kendte med usikkerhed.
JC Bille Brahe udgav i 1985: Gravmindernes Vidnesbyrd på 93 sider. Han så på Tycho Brahes aner, og på gravminder for efterkommerne efter sin forfar Steen Basse Bille (ca 1446 - ca 1520). Han gennemgik systematisk efterkommernes våben-anetavler og sammenholdt dem med stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog (DAA). Og han lavede statistik over de afvigelser han fandt. Hans resultat er, at ud af 170 personers våben-anetavler var de 98 (58%) helt enige med DAA, mens 72 havde fejl, ialt 230 enkeltfejl.
I store træk kan man regne med at:
- forældre er altid korrekte,
- bedsteforældre er stort set altid korrekte,
- oldeforældre er der få fejl i,
- tipoldeforældre er der ofte ombytninger i, det gælder hver anden anetavle.
Og i hver fjerde er der forkerte våben.
- tip-tip-oldeforældre (dvs på våben-anetavler med 32 våben eller flere) er nummeret værre.
Her skal man lige erindre at DAA også er menneskeværk, nogle af uenighederne har som nævnt givet os korrektioner til stamtavlerne - herom en anden gang.
Ovenstående gennemgang er holdt så kort som muligt, sagen er uddybet i:
Knud Prange:
Våben-anetavlen.
1982. 44 s.
Det var de indledende forpostfægtninger, nu kommer vi til dagens emne: Det er ikke (altid) nødvendigt at rejse land og rige rundt, hvis man vil studere - og sammenligne - våben-anetavler, for de danske våben-anetavler er blevet beskrevet og aftegnet og fotograferet gennem 400 år. Mange kan du se hjemmefra, når du sidder der bag skærmen, og flere kan du se på nærmeste bibliotek. Her kommer en oversigt i historisk rækkefølge.
Anne Krabbe [af Østergård] (1552-1618) var en af slægtebogsfruerne. Hun har beskrevet en del ligsten, hendes manuskript:
Anne Krabbe:
Jyske sjællandske og fynske antikviteter, 1607,
findes på Rigsarkivet:
RA: Håndskriftsamlingen:
Genealogisk-heraldisk Selskab, generalia in kvarto nr 20.
Søren Abildgaard (1718-1791) var tegner for antikvar og geheimearkivar Jacob Langebek (1710-1775) . Abildgaard gennemrejste gennem ca 20 somre land og rige og tegnede ligsten, epitafier mm. Tegningerne ligger på Nationalmuseet og er nu udgivet:
Poul Grinder-Hansen:
Søren Abildgaard (1718-1791) - fortiden på tegnebrættet.
Nationalmuseet 2010.
672 s. Ialt 855 tegninger. ISBN: 87-7602-135-1
Tegningerne er også lagt på Nettet, men de ligger ikke samlet, man må søge og man får så en del andet godt med i fangsten. Søg på Abildgaard og kirkenavn.
http://samlinger.natmus.dk > Søg på samlinger.natmus.dk
Abildgaards notesbøger ligger også på Nationalmuseet, der er værdifulde oplysninger om ligsten han ikke fik tegnet.
Carl Gustav Gotfried Hilfeling (1740-1823) var svensk og tegnede også for Langebek fra 1767. Han gennemrejste Skåne 1775 og tegnede flittigt og grundigt. De bevarede tegninger (vel under halvdelen) er udgivet:
Hilfelings skaanske tegninger.
Dansk Skaansk Forening. 1977.
152 sider. 116 tegninger.
Terkel Klevenfeld (1710-1777) var Langebeks kollega og konkurrent. Han blev tilsidesat og blev en bitter mand. Men han fik lavet stamtavler over de fleste af adelsslægterne, de danner grundlag for stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog (DAA), som blev udarbejdet af Anders Thiset (1850-1917). Klevenfeldt havde flere tegnere til at arbejde for sig, og han fik en del tegninger kobberstukket. Efter hans død blev 13 tegninger af ligsten (plus forside) udgivet 1777 af hans skifteforvaltere. De kan ses - med bemærkninger til våben og slægter - her på min hjemmeside:
T de Klevenfeld:
Nobilitas daniae ex monumentis curante.
1777.
http://danbbs.dk/~stst/klevenfeldt
5 af de 13 ligsten ses også i Abildgaards tegninger.
Senere samme år kom en andenudgave med 21 tegninger mere:
T de Klevenfeld:
Nobilitas danicæ clypei sive insignia.
1777.
Trap: Danmark beskriver landet sogn for sogn. Der er gennemgang af sognets kirke(r), ligesom der er ejerrækker for de adelige hovedgårde og andre større gårde. De fleste adelige ligsten i kirkerne er nævnt, så selvom der ikke står meget om våben, har man her mulighed for at se om et par adelsfolk til en hovedgård i sognet, har ligsten i sognekirken. Bd 27 er stedregister og bd 28 er personregister.
Trap: Danmark.
5' udg 1953-1972.
NB: Den nye 6' udgave har ingen historie, den kan ikke bruges.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker gennemgår kirkerne meget grundigt, en domkirke kan fylde to tykke bind. Her er detaljeret liste over epitafier og ligsten, også de forsvundne (men altså kendte). Der er S/H fotos af mange af dem. Værket udkommer nu kun på Nettet, hvor alle tidligere udgivelser ligger som pdf-filer.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker.
Udgivet fra 1933.
http://danmarkskirker.natmus.dk/
Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm er trykt, ligeså amterne: Thisted, Aarhus+Skanderborg, Ribe, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, og Tønder.
Der arbejdes på amterne Odense, Svendborg, Vejle og Ringkøbing.
Urørte amter er så: Viborg, Randers, Aalborg og Hjørring.
CA Jensen: Danske adelige Gravsten behandler alle bevarede ligsten. Der er S/H fotos af de fleste, og med lup kan man ofte identificere de enkelte våben.
Chri. Axel Jensen:
Danske adelige Gravsten fra Sengotikken og Renaissancens Tid,
studier over Værksteder og Kunstnere.
1951-53.
2 bind tekst plus plancher, dvs 2-4 bd afhængigt af indbindingen.
Forholder sig til kunst, stil og værksteder, men ikke til heraldik og genealogi. Kaldet: Stenkatalogen.
Kalkmalerier.dk rummer farvefotos af kalkmalerier. Kalkmaleri-forskeren NM Saxtorph har gennemfotograferet landets kirker, og nogle tusinde af hans billeder er lagt på Nettet på kalkmalerier.dk. Der er mange flere fotos, men financieringen til at lægge dem på Nettet er tørret ud. Med lidt held kan man finde de få kalkmalede våben-anetavler her.
Man kan p.t. ikke søge på nummer, så klik på Søg > Kirker > kirkens navn.
Så får du 12 fotos ad gangen, over dem kan du klikke NÆSTE og få de næste 12.
Billederne kommer i nr-rækkefølge og nummeret ses når du holder musen over billedet.
http://Kalkmalerier.dk
Ane Krogh Nielsen: Gravsten og epitafier. Gennem en årrække har Ane opbygget et netsted med ca 1300 gravsten og epitafier, illustreret med Abildgaards tegninger fra 1700-tallet og amatørfotos. Kvantiteten er imponerende! Identifikationen af usikre våben og fortolkningen af uenighed med DAA skal nok tages som indlæg i debatten. Og den debat er rigtig godt hjulpet med denne store oversigt over materialet.
http://www.gravstenogepitafier.dk/
Klik på Kirker, så kommer der en lang liste med kirkenavne. I reglen har hver sten/epitafium sin linie i listen, og en 'pop-up tekst' melder hvilke personer man kan se her. Et klik på linien åbner så en side med personernes anetavle og deres sten/epitafium. For de ældste sider kan der dog være flere sten pr side. Anetavlen har mødre oven over fædre, det skal man lige vænne sig til. Det er ikke alle rettelser til DAAs stamtavler, der er iagttaget i anetavlerne.
Jeg håber du får glæde af ovenstående kommenterede liste, og ønsker dig rigtig god arbejdslyst.