Ubberud Kirke - en typisk dansk landsbykirke.
Foto: Nationalmuseet.
Udkommet i Heraldisk Nyhedsbrev jun 2023.
Ubberud Kirke ligger midt på Fyn nær Odense, sognet er nabosogn til Dalum, hvor der var et frøkenkloster i Middelalderen. Kirken er en helt almindelig dansk landsbykirke - på billedet man ser hvordan - men alligevel gemte den på en lille heraldisk skat, som blev fundet i 1887, og nu er på Nationalmuseet.
Ubberud Kirke - en typisk dansk landsbykirke.
Foto: Nationalmuseet.
Kirkens kor blev udvidet 1481-82, og samtidigt blev der slået hvælvinger i hele kirken, og en stor del af tagets tømmer blev fornyet. Den præcise datering er dendrokronologisk (dvs tælling af årringe i træet) og foretaget på tagtømmeret.
Den lille heraldiske skat er et vindue som sad i korets øst-gavl, det var tilmuret på ydersiden, og helt dækket af altertavlen på indersiden. Størrelsen er 63 * 120 cm.
Vinduet er blysprosset med små ruder af hvidt og gråligt glas i flere nuancer. 3 kraftigere tværsprosser deler vinduet i 4 dele, og i hver del er der et cirkelrundt felt, udfyldt med en roset, der omkranser et våbenskjold. Skjoldene hælder fremad (mod dexter). Der er ingen hjelmtegn.
(Dexter er latin, det betyder højre, lægerne bruger det om patientens højre side, som lægen jo ser til venstre. Heraldikere har det ligesådan med skjolde).
1)
Spaltet af guld og rødt. Rosetten er sølv. Toppen af en bispestav stikker op af cirkelfeltet.
Det er slægten Rønnow, og personen er biskop Karl Rønnov (-1464-1501), han var biskop i Odense 1474-1501.
2)
I blåt felt en smal guld bjælke belagt med en smal guld pæl. Rosetten er guld.
Det må forstås som et kors. Der må nødvendigvis være to sprosser i midten (her lodrette), da man ikke kan skære et korsformet stykke glasrude.
Det er Odense bispesæde - lidt overraskende at det er svenskfarvet. Fyns stift bruger idag sølv kors i blåt.
3)
I blåt felt et sølv ørnelår, både fjer og tarse og kløer i sølv. Rosetten er sølv.
Det er slægten Urne, eller deres naboer Rafvad. Personen er Hans Urne (-1458-1503/04), han var domprovst i Odense 1475-1503 og lavede bispens arbejde.
I NDA og DAA har Urnes ørnelår grå fjer og guld tarse-kløer. Ubberud-glaskunstneren mestrede fint både guld og gråt i resten af vinduet, så når Urne-skjoldet her kun har tinkturerne blåt og sølv, så er det ment sådan. Så her er en forskel fra det overleverede våben.
4)
I sølv felt en ulve-ørn: Ulveforkrop på hovedløs ørn. Tinkturer: Ørnekroppen nærmest brun, ulveforkroppen lysere, men ikke guld, og heller ikke samme røde farve som Rønnow. Vingerne i hver sin (!) røde nuance. Tarser og kløer lyse. I grå roset.
Det er slægten Ulfeldt, og her kan tre personer komme på tale:
4a)
Henneke Ulfeldt (-1440-1459/60) for-forrige bisp 1440-1459/60.
Næppe ham, han er forlængst død.
4b)
Anders Ebbesen Ulfeldt (-1486-1507-) klosterforstander for Dalum Kloster.
Næppe ham, en klosterforstander er ikke gejstlig, men passer klosterets gods, efter min vurdering ville han ikke passe i det teologiske selskab.
I 1481-82 gik han endnu i latinskolen, så det er ikke ham.
4c)
Claus Andersen (Ulfeldt) (-1467-1497) prior i Dalum Kloster og 1477-97 ærkedekan i Odense Domkapitel, rigsråd.
Det må være ham.
Ubberud vinduet - velbevaret og dateret.
Foto: Nationalmuseet.
Så vinduet må ses som en gave fra Odense Stifts øvrighed til den ombyggede kirke.
Våbenvinduer af denne type kendes fra flere andre kirker, men mest af omtale eller ved fund af små stumper farvet glas. Her er glasset bevaret og dateringen præcis. Kalkmalede bispevåben er velkendte, især i Aarhus Stift.
Malede adelsvåben på ligsten og epitafer og givers våben på kirkeinventar og kirkevægge er en god kilde til våbnenes tinkturer (farver). Altså medmindre farvestofferne ved kemisk forvitring har skiftet kulør. Fx bliver blyhvidt efterhånden sort, flere røde farvestoffer bliver grumset brunlige eller gullige, et bliver endda sort, et blåt farvestof bliver rødt, et andet bliver grønt. Så varsomhed skal udvises.
Og det kan være værre endnu: Hvis ukyndige har foretaget en restaurering eller genopmaling, kan den forvitrede farve være opmalet, så farveskiftet er blevet permanent. Det ses klart i Sorø og Ringsted skjoldefriserne (Abildgaards farvelagte tegninger 1756-57), hvor våbnene for Rud og Skave er blevet røde i stedet for blå. Og processen kan iagttages i Bedsted Kirke i Thy, hvor flere blå felter står i changerende røde og blå nuancer.
Så maling skal tolkes med forsigtighed. Derimod er farvet glas resistent, så et vindue som Ubberuds giver os de rette tinkturer - uden slinger i valsen. Det er derfor jeg udråber Ubberud-vinduet til en lille heraldisk skat.
DAA Danmarks Adels aarbog. Siden 1884.
NDA A. Thiset: Nyt dansk Adelslexikon. 1904
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense a, s 202: Ubberud Kirke.
Nationalmuseet: Danmarks kirker. Bd IX Odense amt, hefte 27 (2014). Side: 2763 - 2792.
DAA 1913: Rønnow. s 484-85. + Dansk Biografisk Leksikon.
CA Jensen: Gjorslev. 1924.
DAA 1904: Urne. s 467 nr D.
DAA 1923: Ulfeldt. s 512 gen 9 nr V-3. (Henneke).
DAA 1923: Ulfeldt. s 516 gen 10 nr V-1. (Anders).
DAA 1923: Ulfeldt. s 511 gen 9 nr IV-1. (Claus).
Poul Grinder-Hansen: Søren Abildgaard (1718-1791). Fortiden på tegnebrættet. Nationalmuseet 2010. Nr 116: Sorø skjoldefrise. Nr 125: Ringsted skjoldefrise.
Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen. Kjøbenhavn 1886. s IX: Odense Stifts våbens tinkturer (farver).