Skjoldefriser fra Middelalderen har vi en god snes af i daværende Danmark, de mest kendte er i Sorø og Ringsted kirker.
En frise er en stribe skjolde, evt hele våben med skjold og hjelm og hjelmtegn, ofte med navn på indehaveren.
Friserne er gamle og dårligt bevarede - eller dårligt genopmalede gennem tiden.
Jeg medtager både de dårligt bevarede og de helt forsvundne friser.
Bidrag er velkomne, hvis du har flere oplysninger!
Indledning
Definitioner
Friserne:
Sjælland mm
Gjorslev
Hammershus
Helsingør St Marie
Helsingør St Olai
Kronborg
Kbh: Kong Hans sal
Kbh: Vor Frue Kirke
Maribo
Nysted
Ringsted
Sorø
Fyn
Dalum
Svendborg Klosterkirke
Jylland
Dråby Mols
Randers Helligåndshus
Randers St Morten
Sæby
Viborg
Vrejlev i Vendsyssel
Aarhus Vor Frue
Sønderjylland
Haderslev
Skåne
Helsingborg St Maria
Tosterup
Ystad Gråbrödra
Kilder og Litteratur
Her kommer en indledning, derefter nogle definitioner, og så lidt om hver frise.
Der kan være friser jeg ikke kender, og der kan være skrevet mere om dem, end jeg ved af, så når du er klogere, så er bidrag velkomne! Listen dækker idag det nuværende Danmark og Skånelandene, men ikke Südschleswig, Holstein, Norge, Gotland etc.
De kalkmalede våbenfriser er gamle, fra tidligt 1300-tal og frem til Reformationen, enkelte endda yngre.
Dermed er de fleste nogle sekler ældre end våben på adelige ligsten og epitafier og i våbenbøger, så de kan give os data om adelsfolk og -slægter og -våben, som vi ellers ikke kendte.
Historien skrives som bekendt af sejrherrerne, her gælder parallellen: de overlevende fra Den sorte Død. Vi kender de adelsslægter der overlevede, men når nogle af skjoldefriserne rækker tilbage til før de 4 pest-epidemier (1349-50, 1360, 1368-69, 1379), så får vi et kig ind til ukendte skjolde for uddøde slægter som vi aldrig har hørt om.
Friserne er i farver, det er modsat de mange segl på dokumenter, og modsat de fleste våben-anetavler på ligsten. Det er en uvurderlig kilde til skjoldenes tinkturer (farver), meget ældre end adelsfruernes våbenbøger fra omkring 1600, og der er stadig nyheder at finde! Nyheder med et halvt årtusinde på bagen.
Farvestoffer forvitrer kemisk, det har den art. Og når kemien bliver en anden, gør kuløren også. Det kendte eksempel er blyhvidt, der optager svovl fra røg og prutter (!) Først gulner det, senere bliver det sort. Der er et blåt farvestof der rødmer, og et rødt der bliver carry-gult. Når våbnene så blev genopmalet på grund af afskalning, så var det ofte de forvitrede farver der blev brugt, så her er en fæl fejlkilde.
Sidst i 1800-tallet blev historiske restaureringer moderne, Jacob Kornerup (1825-1913) og Magnus Petersen (1827-1917) var dygtige til forbedrende restaureringer: De korrigerede våben til det udseende de burde have - efter deres tids bedste viden. Så dér hvor de har huseret, har vi mistet en god kilde.
Så der skal ekspertise til at tolke de farver eller farverester vi kan se idag.
Adelsvåben malet på væggen ses i mange kirker og på borge, slotte, herregårde og i byhuse. Der er flere kategorier, dem opregner jeg her som det første. Nogle friser er skabt over en lang årrække, andre er skabt i een arbejdsgang (Ringsted Kirke, vel Kronborg).
Donator-skjoldefriser
De største samlinger af kalkmalede adelsvåben er i domkirker og gamle klosterkirker, hvor adelsfolk som donerede gaver til kirken, kunne få deres våben malet på kirkevæggen (eksempler: Sorø, Ringsted, Haderslev, Aarhus Vor Frue - som ikke er domkirken, Ystad Gråbrödra, Helsingør). Så blev adelsmanden hædret og husket, og beskueren kunne passende læse moralen: Således bør også du gøre: Giv! og du bliver malet.
Ordens-skjoldefriser
Der er også skjoldefriser for kongelige ordensselskaber (eks: Kong Hans salen i København, kong Eriks kammer på Kronborg, desværre dårligt bevarede).
Lejligheds-skjoldefriser
En tredje kategori af skjoldefriser er malet til en bestemt lejlighed, for at hylde de fremmødte ved forhandlingsmødet, festen el lign (eks: Nysted Kirke, Tosterup Kyrka). Her er sammenhængen, at skjoldene hyldede dem der var til stede. Der kan hænde at være noget familie, men det er lejligheden der definerer denne kategori.
I de store kirkers skjoldefriser er der ikke anden sammenhæng mellem de viste våben, end at de fleste af personerne boede i domkirkens stift eller klosterets nærhed. Og blandt ordensselskabernes medlemmer heller ikke anden sammenhæng, end at de i den periode hørte til det regeringsbærende sociale lag. Så det giver denne definition:
En samling våben på en væg er en skjoldefrise, når der ikke er meget familie-sammenhæng.
Donatorvåben
Donator = giver, så det er våben på stolestader, altertavler, prædikestole, alterstager, kirkeklokker mm, til minde om dem som skænkede denne gave til kirken. De findes i meget stort tal.
Embedsmandsvåben
Nogle kongelige eller kirkelige embedsmænd har - i kraft af deres stilling - fået malet deres våben i kirker. Ofte har de bevilget penge til kalkmalerierne, eller selv betalt, så grænsen til kategorien Donator-våben er blød. Bisperne i Aarhus var flittige, især Jens Iversen (Lange) (-1449-1482), Eiler Madsen (Bølle) (-1482-1501), Niels Clausen (Skade Kraus) (-1531) (bisp 1490-1520) og Ove Bille (-1555) (bisp 1520-36). De har sat deres spor i over 30 kirker - foruden domkirken.
Lensmænd ses også (eks: Horsens Klosterkirke, Helsingør St Marie).
Gravvåben
Gravvåben er malet på væggen over personernes grave (eks: Roskilde Domkirke, Svendborg Vor Frue). Eller endda våben og navne for en hel familie (eks: Bringstrup, Ruds Vedby, Västra Sallerup).
Våbnene kan også være anbragt side om side i en egentlig frise, eller under hinanden (eks: Billum, Tandslet på Als, Skive gamle kirke), men alligevel vil jeg reservere termen 'skjoldefrise' til de ovenstående fænomener, og bruge 'gravvåben' om familens gravvåben, uanset om de er frise-ordnede eller ufriserede.
Våben-anetavler
Fra ca 1515 bredte en ny mode sig: Våben-anetavler. Den første er over kong Hans som døde 1513, epitafie-stenen med 16+16 anevåben for kongen og dr Christina blev opsat i Odense Gråbrødre klosters Kirke, den er nu i Odense St Knuds Kirke. Våben-anetavler kan opdeles i flere under-kategorier:
Våben-anetavler på ligsten: Rigtig mange adelsfolk betalte for at blive begravet inde i kirken (det lugtede ikke så godt, deraf udtrykket 'stinkende rig'). Hvis de havde penge nok, fik de lavet en stor ligsten (gravsten), og her blev en våben-anetavle i reglen udhugget i to søjler, een for hver ægtefælle. De findes i hele det gamle Danmark - incl Skånelandene, der er over 1000 stk. De kan være malede, men det ses ret sjældent, (eksempel: Magrethe Skovgaard (-1615) flot ligsten i Odense St Knud). Muligvis er malingen taget af mange sten, i sen-pietistisk og nyklassicistisk ånd, ligesom den er taget af figursmykkede døbefonte.
Våben-anetavler på epitafier: I 1600-tallet bredte moden sig med epitafier hængende på kirkevæggen, udskåret i træ, eller sjældnere hugget i sten. Her kan der ofte være en våben-anetavle, helt ligesom på ligsten, og den er i reglen malet, så vi kan se våbnenes tinkturer. Der findes også enkelte våben-anetavler malet på prædikestol (eks: Odense Vor Frue) eller pulpitur (eks: Køge).
Våben-anetavler på vægge: Kalkmalede våben-anetavler på kirkens vægge eller i underkanten af hvælvingerne findes der også nogle få af (eks: Bedsted i Thy, Galten, Hjerm, Sønderholm, Vinderslev).
Våben-anetavler, trykte: Den næste mode der bredte sig i 1600- og 1700-tallene, var at få præstens ligtale trykt. Den indeholder i reglen 3 afsnit:
1) Parentationen hvor forfædrene remses op;
2) biografien hvor den afdøde prises;
3) trøst og opbyggelse for de efterladte, hvor præsten folder sig ud som sjælesørger og teolog.
Titelbladet er ofte udsmykket med en våben-anetavle - uden farver, men de seneste med farve-skraveringer. Våben-anetavler i trykte ligprædikener er et temmelig uopdyrket felt, men når de kommer så sent, er det begrænset hvor meget nyt de kan fortælle til adelsslægternes stamtavler. Der kan dog findes nyt til lavadelsslægter (fx Spend).
På våben-anetavler er der (modsat skjoldefriserne) en stærk familie-sammenhæng mellem våbnene. Våbnenes rækkefølge skal vise hvem der var far og mor til hvem, men systemet i rækkefølgen er lidt kompliceret, og der kan være uorden i oldeforældre og der er ofte rod og fejl i tip-oldeforældre.
Her nedenfor kommer skjoldefriserne. Våben-anetavler, donatorvåben mm ser du hos:
gravstenogepitafier
Nogle friser er blot omtalt kort, enkelte er gennemgået grundigt.
Jeg skelner mellem Kilder: Det jeg har brugt, og Litteratur: det jeg ikke har læst.
Rækkefølgen herunder er: Landsdele fra København, derunder alfabetisk.
Gjorslev på Stevns er en af vores ældste ikke-kirkelige bygninger, bygget omkring 1400 som bispeborg. Her er ikke en kalkmalet frise for adelige donatorer, men udhugne umalede våben for gejstlige dignitarer. Bygningen er korsformet med tårn over korsskæringen.
Tårnsalen (stueetagen) er hvælvet og hvælvinger har ribber, de ender forneden i slutsten med udhugne våben. Under tårnet ses nogle af de danske stifter:
Laurentiusrist - Lund.
Dannebrogsagtigt kors - Odense.
Lam med fane - Schleswig el Aarhus.
Måne - måske Børglum.
Bygningens nordre korsarm har tilsvarende slutsten med våben som må være for medlemmer af Roskilde Domkapitel:
Et hubertushoved (hjortehoved med krucifix mlm takkerne) - ukendt.
Ulfeldt - foregående bisp Niels Jepsen Ulfeldt (-1356-1395).
Lunge - ærkedekan Niels Jepsen Lunge (-1385-1408-) titulær bisp.
3 liljer omkring en smal svajet sparre - Christiern Hemmingsen (Lilliesparre) (1378-1455), i 1404 var han domprovst i Roskilde, 1418 blev han bisp i Ribe.
I den vestlige korsarmen er kun een slutsten bevaret:
Hjortegevir - kannik Henrik Jensen (Saltensee af Tystofte) (-1363-1402) ridder til Ledøje.
Desuden har Abildgaard tegnet slutsten som nu er forsvundet:
Andreaskors med stjerne over - Ribe stift.
Grif - adelsslægten Grib på Sjælland - uforklaret.
Skægget mandehoved med bredskygget hat - bisp Peder Nielsen (Lodehat) (-1375-1416), Gjorslevs bygherre.
Kilde: CA Jensen: Gjorslev. 1924.
Kilde: Abildgaard nr 235.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 162: Gjorslev.
Litt.: G Boesen i Kunstmuseets Aarsskrift 1943 s 81-86.
En frise nævnes i 1700-tallet, da var den allerede ukendelig.
Kilde: Mahler Dam: Uf og Spliid. Heraldisk Tidsskrift. Bd 5,1 s 275ff, her s 282.
Litt.: Thura: Bornholm 1756, som henviser til amtmand Urne.
Forsvunden frise bestående af 36 el 39 ophængte våbenskjolde, malet på træ, udført 1578. For adelsmænd, der havde skænket kirken en rosenobel (engelsk guldmønt nobel, der var præget med en rose). 1723 blev 36 navne afskrevet, de ses i original og fortolkning i Danm.Kirker s 156. Skjoldene eksisterede vist endnu 1886.
Kilde: Danmarks Kirker: Helsingør St Marie.
Teksten her er citat fra Danmarks Kirker med ekstra linieskift og med mine tilføjelser i {tuborgparentes}.
På østvæggen er der fire kgl. våben fra henholdsvis 1559 og 1602.
Forsvunden våbenfrise: På korets vægge fandtes, fortsættende ned i midtskibet adelige †våbenfriser fra 1559 ff.(Note 7). Disse såvel som kongevåbnerne restaureredes og opmaledes igen af H. C. Rosendahl 1730.
De forsvundne Våbenfriser på midtskibsmuren var malet »i linie med gevelvtslugerne« begyndende i korets nordside og fortsættende i sydsiden. 13. juni 1559 fik Jørgen maler betaling for de 14 våbner, han malede i kirken, og 1561 fik kirkeværgen godtgørelse for kost og seng, som han fra 10. maj til 14. aug. havde ydet maleren, mens han malede »voben« (Note 7).
Våbenfrisen forøgedes i 1600’erne og ifølge Rosendahls beskrivelse fra 1740 (note 20C) var der fire våben i hvert fag, som nævnt renoveret af ham selv. Senere er de overhvidtet, og man har ikke forsøgt at genfinde dem. Desværre er Rosendahls bestemmelse af våbnerne ikke altid pålidelig, idet han bl.a. antager, at det i alle tilfælde drejer sig om fædrenes og mødrenes våbner, mens det undertiden er mands og hustrus. Beskrivelsen kan også være forkert (svane for hvid falk og kålhoved for ibskal), og det har derfor ikke altid været muligt at bestemme de kvindelige våbner (Note 1253).
Mens man i Marie kirke i Helsingør ved, at de adelsfolk, hvis våben maledes i kirken, hver havde givet en rosenobel, har man kun få oplysninger om tilsvarende gaver til Olai kirke. Herluf Trolle, Poul Huitfeldt, Hans Lauridsen Baden og Hans Skovgaard, ved man med sikkerhed, har givet kontante beløb til opførelsen, og man må da formode, at også de øvrige adelsfamilier har bidraget. Til tak fik de deres våbner malet i midtskibet (Note 7).
Ifølge Rosendahls (reviderede) liste bestod friserne af følgende våbner (hvor intet bemærkes = fædrene og mødrene):
Den nordre side af koret:
{Rækkefølgen må være fra alteret, dvs fra højre}
1) Tyge Krabbe [sandsynligvis forkert, våbnerne er Lykke (hjul) og Krabbe. Det kan være Iver Lykke †1555 gift med Oliva Tygesdatter Krabbe † efter 1563] {Hm, Iver var forlenet med kronens Voergård senere med Vrejlevkloster - begge i Vendsyssel}. —
2) Tyge Krabbe [†1541] og hustru (våbner: Krabbe og Rosenkrantz). —
3) Mette Mouridsdatter [†1558] (våbner: Krognos og Giøe). —
4) Holger Rosenkrantz [†1575] (våbner: Rosenkrantz og Ganz von Putlitz; H. Rosenkrantz var gift med ovennævnte M. Krognos). —
5) Peder Oxe [†1575] (våbner: Oxe og Giøe). —
6) Corfitz Ulfeldt [†1563] (våbner: Ulfeldt og Hardenberg, hjelmtegnet på det sidste våben »en halv rød ræv med tungen ud af halsen og fire røde og hvide roser derom«). —
7) Lauritz Brockenhuus (våbner: Brockenhuus, men kun to roser, og Krabbe). {Hm, stamtavle Brockenhuus kender ingen Krabbe eller andre med bjælkevåben} —
8) Hans Skovgaard [†1580] (våbner: Skovgaard og Flemming). —
9) Anders Bille [formentlig fejl for Steen Bille †1586 og hustru] (våbner: Bille og Lindenov). —
10) Mogens Krabbe [†1564] og hustru (våbner: Krabbe og Ged). —
På den søndre side:
11) Eiler Hardenberg [†1565] (våbner: Hardenberg og Rønnov). —
12) Johan Friis [†1570] (våbner: Friis og Rrockenhuus). —
13) Mogens Gyldenstierne [†1569] (våbner: Gyldenstierne og Bille). —
14) Fru Margrete Svabe [passer ikke med de angivne våbner: Sparre og Høeg. Sandsynligvis står de for Anna Sparre †1564; hun var gift med ovennævnte Mogens Gyldenstierne]. —
15) Jacob Trolle [†1546] og hustru (våbner: Trolle og Skave). —
16) Mogens Giøe [†1544] og hustru (våbner: Giøe og Bydelsbak). —
17) Herluf Trolle [† 1565] (våbner: Trolle og Skave). —
18) Birgitte Giøe [† 1574] (våbner: Giøe og et krydsdelt våben; det sidste må være en fejl i kilden fra 1740. Hendes mødrene våben var Bydelsbak). {Gift med ovenstående Herluf Trolle}. —
19) Gert Ulfstand [†1560] (våbner: Ulfstand og Trolle). —
20) Fru Giøe [fejl for Giørvel] Gyldenstierne [†1577] (våbner: Gyldenstierne og Laxmand). Hun var gift med ovennævnte Gert Ulfstand. —
21) Poul Huitfeldt [†1592] (våbner: Huitfeldt og [courtoisivendt] Blaa). —
22) Fru Margrete Bredda [Breide, †1566] (våbner: Breide og Emmiksen). {Gift med ovenstående Poul Huitfeldt}. —
23) Hans Larsen [Baden, †1566] (våbner: Baden og (Stierne) Juel). {Ikke stjerne-Juel men 'Kyrning-Myre' de har en stjerne i lodret delt felt} —
24) Fru Karen Gyldenstierne [†1616] (våbner: Gyldenstierne og Ulfstand). Hun var gift med ovennævnte Hans Baden; deres søn, Christian Hansen Baden, †1618, blev begravet i koret (se †gravsten). —
25) Arent von der Kula [naturaliseret 1643, †1658] (våbner: Kula og formentlig von Issendorf [tre hvide spidser - til skjoldets midte - i rødt]). {Kuhla}. —
26) Fru Anna Vind [† tidligst 1689] (våbner: Vind og Skinkel). Hun var gift med ovennævnte A. von der Kula.
Kilde: Danmarks Kirker: Helsingør St Olai.
Note 20: I Kgl. Bibl. findes fire afskrifter af inskriptioner m.m. i S. Olai kirke:
1) GlKglSaml. 4°. 2337, her kaldet note 20 A, skrevet 1719, ingen forfatterangivelse, men antagelig, som påvist af Allan Jensen, skrevet af borgmester Andreas Bussæus.
2) NyKglSaml. 4°. 647, her kaldet note 20 B, skrevet 1738 af Peder Ørslef. Benyttet af H. Rørdam i KirkehistSaml 3. rk. IV, p. 366.
3) NyKglSaml. 4°. 696, her kaldet 20 C, skrevet 1740 af H. C. Rosendahl, men med tilføjelser om senere ændringer.
4) Kali, 30, 2°, II, her kaldet 20 D, skrevet efter 1778.
— Indholdet af de to første lister svarer ret nøje til hinanden, og 2 er muligvis en afskrift af 1. Liste 3 har takket være de senere tilføjelser en række yderligere oplysninger, men Bussæus synes at komme den originale tekst nærmest. Den langt mere kortfattede liste 4, som bl.a. udelader alle gravsten, har kun på et par punkter haft divergenser af interesse.
— Ved redaktionens slutning fandtes en femte afskrift i RA. Genealogisk-heraldisk samling 18, 4°, her kaldet note 20 E; den er uden forfatterangivelse og udateret, sidste notits er indført 1748.
I N-fløjens stueetage, Ø for porten i 'kong Eriks kammer' blev der i 1932 afdækket kalkmalerier i en vinduesniche.
Her er Kristi våben, kong Erik 'af Pommern', dr Philippa, ialt 19 våben.
Måske våben for kong Erik af Pommerns orden.
Kilde: M Mackeprang: En Skjoldefrise fra Erik af Pommerns Tid på Krogen Slot. Nationalmuseets Arbejdsmark 1932. s 78-80. S/H foto.
Kilde: Poul Grinder-Hansen: Kronborg. Gyldendal og Nationalmuseet uden år (2018). S 26-32: Et heraldisk kalkmaleri. Noter s 458. Farvefoto men ikke fremragende.
I Kong Hans' Vingård i Ll Kongensgade. (I kælderen restaurant Kong Hans, huset tilhører Magasin (du Nord), salen bruges til udstillinger).
To friser over og under hinanden, hele rummet rundt = 2 * ca 75 skjolde. I øverste frise mest tomme skjolde, men der har nok været omkring 100 udfyldte. Kun 15 er delvis bevaret. Datering: 1400-1455.
Må være våben for et ordens-broderskab vel under kongerne Erik 'af Pommern' (regerede 1397-1439) og/eller Christopher 'af Bayern' (regerede 1440-1448)domddd.
Nogenlunde sikkert identificeret:
| 1 | biskop Marcellus (-1448-1460) af Skálholt (var aldrig på Ísland). |
| 3 | Jes 'Jösse' Eriksen (Lykke) (-1414-1436) |
| 5 | rd Christiern Nilsson (Vasa) (-1401-1442)
eller evt sønnesøn Ketil Karlsson (Vasa) biskop (-1459-1465) |
| 7 | rd Eggert Frille (senior) (-1415-1470) |
| 10 | Henning Kabel (-1397-1430-)
eller bror rd Lyder Lydersen Kabel (-1408-1440/42) |
| 14 | Jacob von Schepelitz (-ca 1425-) |
| 15 | Claus von Thienen (-1410-1416-) |
Efter Reformationen 1536 havde billedstormere fjernet det meste pynt. Men til kroningen 1559 af kong Frederik II blev der bl.a malet adelsvåben på langvæggene. De forsvandt ved byens og kirkens brand 1728.
(Kirken blev genopbygget, men den genopbyggede kirke blev bombet 1807).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg. bd 3 Storkøbenhavn (kirker mm) s 6.
Her kendes ingen frise. Det var et rigt kloster, med mange gavegivere, ikke så langt fra Sorø. Der burde da have været en frise ? Men Maribo var et birgittiner-kloster (ordenen stiftet af den Heliga Birgitta (ca 1303 - 1373) med moderkloster i Vadstena), og deres kirker skulle ikke pyntes. Omkring 2020 blev Maribo Domkirke sandblæst indvendigt og nykalket, der dukkede ingen våben op.
Kilde: Lassen, pens museumsinspektør i Maribo.
I kirken har der været malet 32 adelsvåben, de findes aftegnet og -malet i 'Jytte Gyldenstjernes våbenbog' af Jytte Gyldenstierne (1581-1642). Kopieret fra 'Bogen med de 900 våben'.
Jeg arbejder på en lille bog om, at det er en lejligheds-våbenfrise til forhandlingerne om 'Ålholm-traktaten' 1366. Sverige havde fået ny konge: Albrecht 'af Mecklenburg', og kong Valdemar Atterdag benyttede lejligheden til en forsommer-krig og indtog dele af Småland. Kong Albrechts far - den regerende hertug Albrecht af Mecklenburg - greb ind med forhandlinger, og Danmark fik det sydlige Småland og Älvsborg (nuværende Göteborg) med omegn, så Sverige var næsten afskåret fra Kattegat.
Kilde: Danmarks kirker. Maribo amt. Nysted s 172-205. Skjoldefrisen er s 182-83.
Litt.: Jytte Gyldenstjernes våbenbog. Kgl. Bibliotek, Håndskriftsamlingen, Kall.folio nr 125.
Litt.: 'Bogen med de 900 våben'. Kgl.bibl Kall.fol.124. Den er fra ca 1600.
Malet skjoldefrise på væggen under vinduerne, med ca 100 våbenskjolde og navne. Abildgaard tegnede og malede frisen 1757. Det lyder jo som et slaraffenland for en middelalder-heraldiker og -genealog, men sådan er det ikke - desværre. Frisen er genopmalet mange gange, og totalt rekonstrueret for et sekel siden af Kornerup, og den er slet ikke så gammel som den gerne vil se ud til at være.
Den har jeg skrevet om:
Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Datering og fejl. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
Revideret og udbygget her.
Kilde: Esbjørn Hiort. Skjoldefrisen i Ringsted - de manglende våben. Heraldisk Tidsskrift 1977 nr 36.
- Også i Årbog for Sorø Akademi, 1978 s 7-23.
Kilde: Abildgaard nr 125.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Ringsted St Bendt.
Frise under vinduerne på ca 100 våben. Genopmalet talrige gange. Rekonstrueret 1515 af abbed Henrik Christiernsen
(Tornekrans) (-1488-1538). Abildgaard tegnede og malede frisen 1756. Rekonstrueret af Jacob Kornerup 1869-73. Han redegjorde for rekonstruktionen 1877, men der mangler mange detaljer, det skrev Henry Petersen om nogle år senere. Kritikken er skarp - men nobelt formuleret.
Så den nuværende frise er æstetisk set nydelig, men historisk set ubrugelig.
Kilde: Abildgaard nr 116.
Litt.: J Kornerup: Skjoldemærkerne i Sorø. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1877. s 195-252.
Kilde: Henry Petersen: Skjoldefrisen i Sorø Kirke, et kritisk Bidrag til dansk Heraldik. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1883. s 1-54. (Kommentar til Kornerup).
Litt.: L Balslev: Sorø Kirke. Nationalmuseet 1966. Giver frisens historie.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker.
Der har været en frise med 30 el 31 klosterjomfruers våben. Enkelte blev genopdaget 1929, overkalket igen. Et foto viser 2 helt ødelagte.
Der er 2 tildels modstridende navnelister fra 16xx.
Abildgaard var i kirken 1760, men kun tegning af en ligsten kendes.
Thiset nævner dem i sin Norby-afhandling.
Kilde: Danmarks Kirker s 2843.
Litt.: Hansen & Mortensen: Dalum Sogns Historie I. 1959. s 78-80.
Kilde: A Thiset: De to Norby Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6 1905.
Litt.: Suhms saml. 1.I. 90 f.
Svendborg Karmeliterklosters Kirke blev nedrevet 1828. Idag ligger jernbanestation og forhenværende posthus på stedet. Der blev fundet rester af en skjoldefrise i stil med Aarhus Vor Frue frise nr 3 fra omkring 1375. Der blev aftegnet og vist -malet 2 (to) skjolde med næsten ulæselig tekst. Skjoldene er ukendte, men de kan ses i Danmarks Kirker.
Kilde: Danmarks Kirker. Svendborg Karmeliterkloster.
En bid af en frise med 3 skjolde har været synlig - er det måske endnu?
Et stort skjold med et stående udyr med en firkantet vinge, og text 'nicolaus .rand', derefter frise med 3 indrammede kronede jomfruer der holder et skjold hver, i stil med Aarhus Vor Frue frise nr 3 fra ca 1375. Frisen er afskåret af en bue.
Nr 1 er søblade om kugle, nr 2 måske også, nr 3 en mørk kugle uden søblade. Uvist hvem det er.
Kilde: kalkmalerier.dk Dråby.
Litt: Indb. O Hellvik 1970 (NM) (hvordan det så skal dechifreres, det er fra note 10 i Danm.Kirker. Aarhus Frue, kalkmalerier).
På første sal spor af våbenskjolde fra 1500-tallet. Overkalkede.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 605.
På kirkens hvælvinger og i enkelte vinduer fandtes gejstlige og adelige stormænds våbenskjolde, malet ca 1519. Fremdraget 1869-70 og restaureret af Uldall. Ikke bevaret (eller overkalket).
I Kong Hans Kapel ses i hvælvingen 4 navne og våben på hver sin kappe. Om de også er fra ca 1519 er usikkert.
Trap refererer kun teksterne, ikke våbnene:
1)
Johannes af Guds Nåde konge til Danmark Norge og Sverige, og som først har grundlagt dette sted, og som er død i Herrens år 1513, 20 januar, han hvile i fred.
2)
Jens Nielsen till Ristrop Webner. - Jens Nielsen Munk [m vinranke] (-1505-) til Ristrup og Kølbygård.
3)
Oluf Jens webner lensmand til Kallø - Oluf Jensen Friis (Lange) (-1499/1501).
4)
Otte Philposzen (det er forsvundet men må være rapporteret tidligere) - Otte Philipsen Unger (Bøistrup) (-1529/1540).
Trap ser dem som sandsynlige velgørere for klosteret.
De er vel snarere en nordjysk og senere parallel til Kronborg og kong Hans' Vingård i København, altså en ordens-skjoldefrise.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 574 Randers St Morten. Med litteratur-henvisninger.
(Danmarks Kirker har ikke været her endnu).
På N-væggen to rækker lokale adelsvåben. De er ikke nævnt i bøgerne om kalkmalerier (Danske Kalkmalerier eller Saxtorph 1986). Jeg så dem heller ikke i 2008.
Men Saxtorph har alligevel et foto hvor der ses en del af en frise med 3½ bunde af skjolde. Danmarks Kirker har et bedre foto.
De skal ikke forveksles med 3 bevarede donator-våben som stadig ses på S-væggen.
Kilde: kalkmalerier.dk > Sæby > nr 4121.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring a, s 68: Sæby Kirke. 1960.
Kilde: Danmarks Kirker > Sæby i Hjørring amt.
Viborg Domkirke brændte 1501, 1567 og 1726. Den blev nedrevet 1863, og den nuværende er en 'forbedrende rekonstruktion' indviet 1876, kun krypten er gammel.
Men noget er nedskrevet om gamle våben og/eller skjoldefriser, jeg har ikke læst det endnu.
Litt.: Jens Vellev: Viborg Domkirkes næsten ukendte kalkmalerier. 1988.
Vrejlev kloster var et præmonstratenser nonnekloster. Det ligger ved hovedvejen mellem Hjørring og Brønderslev.
I buer på korets N-væg (åbninger til pulpiturer) ses våbenpar sammen med engle m løftede vinger.
Trap nævner dem lige. Saxtorph så dem ikke, men skriver at alt var snavset (1986). Han har senere taget fotos, her ser de nyrestaurerede ud. Der er tekster til. Stilen ser moderne ud, kanhænde det er en 'forbedrende restaurering' fra sidst i 18xx, der er nyopmalet?
Men Saxtorphs billeder er meget små og uskarpe, jeg kan ane:
Skram+Gyldenstierne, Lange+Gøye, ?+?, Brahe+?, Rosenkrantz+Spend, Hardenberg+? ... Lange+?, ?+Gyldenstierne, Brahe+Ulfstand, etc.
Det er nok ikke ægtepar, kanhænde klosterfrøkener?
Også nogle i en ældre stil, også inde i en bue:
Sølv bjælke i mørkt + rød stormstige m 3 trin og hage i sølv. (Stormstige m/u hage føres af Splid [m stige], Fasti, Skram [m stige], Bredow og Bryning, men ingen af dem ses i Vendsyssel)
Kilde: kalkmalerier.dk Vrejlev nr 10112, 10114, 10115, 10116, 10117, 10118.
Litt: Peter Riemann: Vrejlev Klosters Historie. 1947-48. Tillæg til Vendsysselske Aarbøger bd 17.
(Om våbnene er behandlet her, ved jeg ikke).
Aarhus Vor Frue er en gammel klosterkirke, den skal ikke forveksles med domkirken!
Her er ikke een men 4 skjoldefriser malet fra tidligt 1300-tal til ca 1520 - tildels ovenpå hinanden. De tre første med under 1 generations mellemrum! Afdækket i flere omgange fra 1860'erne til 1950'erne.
Dele af dem står fremme idag. Grundigt behandlet af Knud Prange i Danmarks Kirker med fotos i S/H og farve og skitser over våbnenes placering.
Frise 1 fra første del af 1300-tallet
Opretstående udbuede skjolde. 30 kan ses, vel 15 er forsvundet. Tekster over skjoldene.
Dateringen baserer sig på at junker (domicellus) Valdemar ses med rigsvåben: 3 blå leoparder i guld felt, strøet med mange hjerter. Det kan være a) kong Erik Glippings søn Valdemar (-1304), det vil give en datering 1295-1304, eller b) (kong) Valdemar Atterdag (-1323-1375) som blev konge 1340, det vil give en datering 1325-1340.
Våben i frise 1 nummereres med alm arabertal.
Frise 2 fra ca 1350-69
Samtidig med stifterbillede af Stig Andersen Hvide [marsk Stigs slægt] (-1369) i V-hvælvingen. Skråtstillede skjolde i hver sin cirkel. Lavere på væggen end frise 1. Dårligt bevaret. 17 kan erkendes, der har måske været 70. Tekster over skjoldene.
Våben i frise 2 nummereres med romertal.
Frise 3 fra ca 1375
Skjolde holdt af kvinder i arkader. 8 er set, der kan have været 10. Eller måske 20. Ingen tekster set. Malet ovenpå frise 2.
Våben i frise 3 nummereres med små bogstaver.
Frise 4 fra ca 1515-1520
Måske (næppe?) opmaling af frise nr 2. Samtidig med Sorø-opmaling. Skjolde skråtstillede parvis mod hinanden. 25 kan erkendes, der har nok været 48. Tekster under skjoldene. Malet dels ovenpå, dels ovenover frise 1.
Våben i frise 4 nummereres med store bogstaver.
Beskrevet i to håndskrifter fra tidl 1600-tal: Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny.Kgl.Saml nr 857b kvart, f 16b; og Gl.Kgl.Saml 844 fol, f 45.
Ialt kan ca 65 skjolde tælles, men det er kun sjældent at både skjoldet og indskriften er bevaret. Der er adskillige ukendte våben, men også mange velkendte.
Kilde: Danmarks Kirker. Aarhus Vor Frue. 1976. s 1091-1110 + noter s 1269-71.
Sengotisk (dvs omkring 1500) våbenfrise i korsskæringen. 12 skjolde m hjelme, fremdraget af Hetsch ca 1840. Behandlet af Trap, Danmarks kirker, Saxtorph og Fangel 1972.
Fangel har S/H Billeder og bedre blasoneringer end de øvrige, han skriver at Danmarks Kirker har identificeret anderledes, idet der ikke er taget hensyn til geografisk tilhør til Haderslev.
Farvefotos af Saxtorph viser lidt mere, våbnene ser nyrestaurerede ud.
Herunder er Saxtorphs fotos kombineret med Fangels text. Mine kommentarer nederst.
S-siden (fra alteret):
1:
Smalsted?: Opspringende lys ulv/hund i mørkt. Hjelmtegn: Ditto. (Hjelmtegnet kan ikke ses på foto).
2:
Ahlefeldt: Spaltet, dexter side ½ ørn, sinister side 3 gange tværdelt lyst over mørkt. Hjelmtegn: Lys hund. (Hjelmtegnet kan ikke ses på foto).
3:
Buchwald: Skrådelt rødt over sølv, sort vildornehoved. Hjelmtegn: samme hoved m krone.
4:
Emmiksen: Skrådelt blåt (!) over sølv (!) 'sten' med sorte konturer - det er krimskrams på foto. Hjelmtegn: 3 langstilkede duske.
5:
Stake: Lys vifte i rødt - eller er der 3? Krimskrams på foto. Hjelmtegn: 3 vifter.
6:
Limbek: 2 hævede blå dexter skråbjælker i sølv. Hjelmtegn: 2 horn.
N-siden (fra alteret, dvs fra højre):
1:
v Qualen: Sort svinehoved, afhugget, trynen skråt op. Hjelmtegn: do.
2:
Tinhuus: Rød opspringende hjort? i sølv, diminutivt gevir. Hjelmtegn: ½ hjort uden gevir.
3:
Lindenov: Spaltet, dexter side sølv med ½ mørkt træ fast på delingen, blade og rødder, sinister side tværdelt 3 gange af sølv over rødt.
4:
Drage [af Fyn]: Mellemgrå drage i mørkt. Hjelmtegn: do. På foto anes noget sølv i guld.
5:
Breide??: Sort opspringende dyr i guld. Hjelmtegn: ca 10 faner.
6:
??: Sølv opspringende dyr i rødt. Hjelmtegn: 2 runde duske.
Syd nr 1 ligner ingenlunde Smalsteds bjørn. Der er ingen skansekurv på hjelmen, ellers var det da Pogwisch.
Nord nr 5 har galt hjelmtegn og gale tinkturer: Breide har sølv løve i rødt, do på hjelmen. Opspringende dyr med faner på hjelmen kendes ikke i Storck/Achen.
Skram og Blik ville stemme med hjelmtegnet, men deres enhjørning er kun halv. Skram har den sølv i blåt, Blik sort i sølv. Så Blik er vel bedste bud. Blik er formodentlig en sidegren af Skram og dermed en sønderjysk slægt, men ingen af de to slægter kendes i Haderslev.
Nord nr 6 ligner i høj grad en gående bjørn med et hævet forben. Hjelmtegnet kendes for Glysing med 1 trappetrin i skjoldet, ellers ukendt.
Kilde: N M Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 260.
Kilde: Trap bd 24 Haderslev a. 1965. s 148 Haderslev Domkirke, kalkmalerierne.
Kilde: Danmarks Kirker. Haderslev Domkirke. s fig 54-55
Kilde: kalkmalerier.dk Haderslev.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 30-31.
Forsvunden skjoldefrise.
Litt.: Poul Bredo Grandjean: Förteckning över vapnen i S. Mariakyrkans Sköldfris. Hälsingborgs Historia 2, nr 2, 1934. s 253-63 + tavle.
Tavlen må vel være den farvelagte tegning af Johan Peringskiöld (1684-1719).
Litt.: Tor Flensmarck: Skånelands medeltid: orter & ätter. Bd H. Med tavlen i farver.
Våbenvæg fra sidst i 14xx. 18 våben synlige, nogle skjult af senere hvælvinger, 3 af dem er alligevel kendt.
Beskrevet af Raneke. Omtolket af undertegnede.
Det er en våben-anetavle for Axel Pedersen Brahe (-1487) og Maren Tygesdatter Lunge - plus naboer mm der var med til deres bryllup 1461/62.
Kilde: Jan Raneke: Tosterup - et heraldiskt tolkningsproblem. Ale. Historisk Tidskrift för Skåneland. 2003-2. s 21-32.
Steen Thomsen: Våbenvæggen i Tosterup Kyrka - en omtolkning. Hæfte på vej.
Kilde: Slægtebogsfragment med 8 våbentegninger, ligger i: Kgl Bibl, Håndskriftsamlingen, Ny kgl Samling kvarto nr 1269.
Fra 1300-tallet, nok før 1346, afdækket midt 1960'erne, ikke så dårligt bevaret. 20 våben kan ses, 15-16 kan aflæses. Få tekster kan læses.
Men der er flere nyheder om tinkturer:
Brock [af Häckeberga] deres bjælkevåben ses her med blå bjælke i sølv.
Kyrning [III] (Constanteens efterkommere) ses her med 3 blå søblade, 2 over 1, i guld felt. I Jytte gyldenstiernes våbenbog har de røde søblade i sølv.
'Drefeld' har skjoldet tværdelt, øvre felt spaltet. Her ses det med tinkturerne sølv, rødt over blåt. Dvs spejlvendt af NDA.
Kilde: Jan Raneke: Vapenmålningarna i Ystads Gråbrödrakloster. Ale. Historisk Tidskrift för Skåneland. 1968-3. s 16-30.
Poul Grinder-Hansen:
Søren Abildgaard (1718-1791). Fortiden på tegnebrættet.
Nationalmuseet 2010.
Tegninger fra mange kirker (dog ikke Skåne eller Sønderjylland) af adelige ligsten og epitafier, langt de fleste med våben-anetavler.
Her henviser jeg med nummeret på tegningen.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker. 1933-> Udgives nu kun på Internettet.
Grundig gennemgang af landets kirker, en del mangler endnu. Tværgående indeks i del/bind XXIV.
Alt er tilgængeligt på: Danmarks Kirker på Nettet.
Heraldikken er ikke værkets hovedformål.
Ulla Haastrup (red): Danske Kalkmalerier. 8 bd. 1985-92.
Kronologisk gennemgang med eksempler.
Våbenskjolde behandlet af Knud Prange (1930-2012), arkivar, universitetslektor og heraldiker.
gravstenogepitafier.dk
Ane Krogh har gennemgået landets kirker, hendes samling er imponerende. Hun har både dem som Abildgaard tegnede omkring 1770, og mange flere. Illustreret med amatørfotos. Hendes anetavler er nogenlunde rigtige, men hendes fortolkninger kan nu og da diskuteres.
kalkmalerier.dk
Database på nettet med Saxtorphs ca 10.000 farvefotos fra allandsens kirker. Hvert billede udstyret med kirkenavn og stikord til billedets komponenter. Et af stikordene er 'våbenskjold' og tak for det. Der er 332 billeder med våbenskjolde.
Der er mange flere billeder, som ikke er lagt ind, men financieringen er borte.
NDA: A. Thiset og P.L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon. 1904. 365 s. Få linier om hver slægt. Rettelsesblade.
RA - Rigsarkivet.
Jan Raneke: Svenska medeltidsvapen. Bd 1-3. 1982-85.
Plus 6 siders rettelsesblad mærket 1/85. Plus rettelsesblad 1989.
Genudgivet 2001 - vist uden rettelsesbladene.
Niels M Saxtorph
Danmarks Kalkmalerier
2' udg, Politikens Forlag 1986. 278 s.
Geografisk gennemgang af kalkmalerierne i det nuværende Danmark. Våbenskjolde nævnes men behandles ikke i dybden. I Registeret findes de fleste under "<slægtsnavn> våbenskjold", og der er omkring 350.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. 31 bd.
Bd 27 er Stedregister. Bd 28 er Personregister. Rettelser i begge disse bind.