Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Anetavle - scoringstavle.
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Trykt i Slægt og Data 1997.1

Steen Thomsen:

Anetavle - scoringstavle.


<- Ned til tavlerne


Her i sommer [1996] fik jeg ny PC. Den gamle var en 286'er på 10 MHz, 640 K og 20 MB på pladelageret. Det sidste var blevet et alvorligt problem - men jeg var en fattig mand, så jeg måtte vel leve med det. Indtil der kom en god ven forbi med en 386'er, der var kasseret som håbløst gammeldags og indskrænket. Siden da har jeg siddet og jublet med 25 MHz, 8 MB arbejdslager og - mirabile dictu - 300 MB pladelager, hvoraf der sågar stadig er 88 MB fri. Og så kan den køre Windows 3.11!

Sommeren lang sad den ganske nation med blikket klistret til TV-skærmen, hvor sprotmesterskaber, præstationer og scoringstavler udfoldede sig for deres øjne, kulminerende med de olympiske leges resultater. Imens sad jeg og muntrede mig ved min egen skærm, med resultaterne af mine egen slægtsforskning, og fandt på at tegne min egen anetavle i en overskuelig form ved hjælp af Windows' tegneprogram Paintbrush /Paint.

Som det ses fik jeg plads til 8 generationer forfædre, dvs tip-5-olderne med, ialt 510 stk aner. Mændene malede jeg blå og kvinderne røde, mens de ukendte fører en lysegrå skyggeagtig tilværelse. Man ser at jeg mangler en del på mødrende side endnu, mens jeg (med slet skjult stolthed) kan prale af at have 64 af min fars 64 aner, dvs næsten alle der er født efter år 1700.

Jeg installerede tavlen som baggrunds-tapet til Windows - det er den absolut ikke egnet til, for forfædre og ikoner gemmer sig mellem hinanden. Den ville være fin som pauseskærm, så jeg skal have fat i et værktøj til det.

Om det skyldes tankeoverføring eller -afsmitning af nationens almindelige sprots-psykose, ved jeg ikke, men anetavlen endte med at få karakter af en scoringstavle: Her kan jeg rødt/blåt på hvidt se, hvormange af mine første 510 aner jeg har fundet. Resten står grå og griner ad mig:

      'Hæhæ, her er jeg, dvs her skulle jeg være, jeg gemmer mig på arkivet,
      hvornår får du fundet mig, så du kan male mig rød eller blå?'

Faktisk råber de så højt, så jeg er ved at rende efter de ukendte i stedet for at samle mere kød på de nære forfædre.

?     Om det har taget tid?
!     Åh ja, det meste af en olympiade.

?     Om det er nogen nytte til?
!     Mest fornøjelsen.

?     Om jeg har leget?
!     Det kan du stole på! Og jeg har nok moret mig bedre end alle TV-slaverne.

?     Hvorfor jeg skriver artikel om mine private sommer-lege?
!     Jo for faktisk giver maleriet et overblik,
      som man ellers skal bruge det meste af en væg til.
      Så ideen er hermed givet videre til alle slægtsprogramprogrammører.

Og hvis ideen er så smitsom, så du har fået lyst til selv at male dine forfædre med musen på din egen scoringstavle, så kan du spare noget tid. Du kan hente filer med tegningen (uden navne), så kan du selv udvælge og farvelægge. De fleste er til VGA 640 x 420 pixel (punkter), men der er også et til SVGA 800 x 600 pixel.


Tavlerne.

     Et lille billede (32 x 32 pixel) med ialt 3 generationer. Gennemsigtig baggrund. 1 kB

     Et VGA billede (640 x 420 pixel) med 8 generationer. 15 kB
     Et VGA billede (640 x 420 pixel) med 9 generationer.
            Plads til at skrive navne i kasserne. 20 kB.

Her har jeg brugt skrifttyperne:
  o  De tre nederste generationer:  Terminal 9 pkt fed i lysegråt
  o  Fjerde nederste generation:     Terminal 6 pkt normal i hvidt
  o  Femte nederste generation:     Terminal 9 pkt fed i lysegråt
  o  Sjette nederste generation:     Terminal 6 pkt normal i hvidt

     Et SVGA billede: 800 x 600 pixel med 9 generationer. 25 kB.

     Min egen anetavle (800 x 600 pixel) med 9 generationer og påskrevne navne. 34 kB

1' generation, proband:                Arial 12 pkt fed, lysegrå
2' generation, forældre:                Arial 11 pkt fed, lysegrå
2' generation, bedsteforældre:      Arial 11 pkt fed, lysegrå
3' generation, oldeforældre:          Arial 10 pkt fed, lysegrå
4' generation, tipoldeforældre:      Arial 11 pkt fed, lysegrå
5' generation, tip-2-oldeforældre:  Arial  9 pkt fed, lysegrå
 

Steen Thomsen


Indlagt på WWW: jul 98.
Revideret: sep 99

Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Anetavle - scoringstavle  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk