Trykt i Slægt og Data 2012-1
Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) 2011:2 er udsendt til de ca 7.500 abonnenter på Slægt og Data - tak for det! Lad os håbe at initiativet får Samfundets medlemsskare til at vokse.
Desværre er der i den første artikel om Mogens Gøye en del fejl. Jeg vil her korrigere de 17 værste - ikke mindst af hensyn til den store nye læserkreds. Og det skal være klart at den fejlrate ikke er normal i PHT.
Hvert punkt indledes med citat fra artiklen, sat med kursiv.
Nej, der var ikke noget privillegium her, gud og hvermand gik bevæbnet til op i 1700-tallet. Eksempel: Lillejuledag 1622 sidder nogle bønder og drikker øl i Ude Pedersens skænkestue i Kolding, og bliver uenige om betalingen. Pludselig går det lys ud, som værtinden Maren Sørensdatter holder, og den ene bonde tager sin økse og hugger den anden ned. Han døde nogle uger efter, og drabsmanden blev dømt. Offeret var nu lidt selv ude om det: Fjolset havde jo parkeret sit spyd udenfor.
Kilde: P.Eliassen: Det gamle og nyere Kolding. 1910+1975.
Næh, frem til Reformationen 1536 sad der også gejstlige i Rigsrådet. De var ofte - men ikke nødvendigvis - adelige. De vigtigste bisper havde fast sæde, og kongen valgte flere abbeder og priorer.
Kilde: Salmonsens Leksikon.
Nej, selvejerbønder og gårdejende borgere har eksisteret til alle tider. Adelen havde det privillegium at dens jordegods var skattefrit, idet jordskatten oprindeligt var en pris, bonden betalte for ikke at stille til ledingshæren.
Næh, kun stort set. En af landets største adelsslægter idag: Juel (med stjernen) anses for at være adlet i 12-1300 tallet på foranledning af en Gyldenstjerne - derfor stjernen i deres våben. Griis 'af Slette' blev adlet 1524, Harbou i 1440, Hvas 'af Skjortholt' vist i 1524, Kalips 1550, Mule 'af Odense' 1444, Rosenvinge 1505, etc.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog.
Nej. 'Hr' betyder at han var ridder - titlen brugtes dog også dengang om bisper. RR betyder Rigens Råd, altså medlem af Rigsrådet.
Som nævnt ovenfor var der en hel del undtagelser fra denne norm.
Nej, det er en 3-dobling plus 2 stk.
Nej, han plantede ikke noget på 'fjenden's jord. Han fik Torsjö i pant for lån han ydede Oxe-slægten, i ældre sprogbrug: Han tilpantede sig Torsjö - altså uden 'l'.
Beskedent? Er 20 % beskedent?
Nej, panthaver kan ikke indløse, det kan kun pantstiller: Ejeren = låneren = pantstilleren låner penge og sætter sit gods i pant. Når han ikke kan tilbagebetale pengene og dermed indløse pantet som foreskrevet i pantebrevet, kan udlåneren = panthaveren kræve ejendomsretten til godset - idag holder man tvangsauktion.
Nej, det er sælger der skøder, dvs udsteder skødebrev. Mogens var ikke sælger men køber, så han fik skøde på gården. Ordet kommer af den gamle skik, at sælger lagde en klump af den pågældende jord i skødet på den nye ejer.
Hvad ved vi om det? 3-4 linjer højere oppe står der at et personligt venskab er lidet sandsynligt.
Hvad betyder den sætning ?
Næh, det er ikke spor mærkværdigt. Den type tilbageleveringer skyldtes jo at kirken ikke overholdt sin del af handelen: Efter reformationen afholdt den ikke nogen sjælemesser. Eksempel: Jesper Tordsen (Vognsen af Hørbylund) fik 20 apr 1537 tre gårde tilbage fra ålborg Helligåndskloster ved dom i kongens retterting.
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003.
Nej, de praktiserede ikke børnebegrænsning i middelalderen. Rimeligvis har de set det lave antal (overlevende) børn som en stor ulykke - selvom det koncentrerede rigdommen og dermed gav indflydelse.
Nej. Om indløsning af pant: Se ovenfor.
Næh, den fordel havde da alle lensmænd: Deres len voksede. Den øvrige adel mærkede næppe noget. Og postulatet står her i artiklens slutningen som grebet ud af den tomme luft, emnet har ikke været behandlet tidligere i teksten.
Det er som sagt helt usædvanligt at kunne påvise så mange fejl i en artikel i PHT. Og hvor er det dog ærgerligt, at det er i netop det nummer, der udsendes til 7½ tusinde nye læsere. Jeg forstår ikke at forfatteren vil offentliggøre en artikel på det kvalitetsniveau, det kan ikke være en cand mag værdigt. Og hvor er det dog ærgerligt at redaktionen ikke har opdaget det i tide, hverken de faglige fejl, eller de sproglige som jeg her har forbigået.