Trykt i Heraldisk Tidsskrift Bd 12 s 49, okt 2015.
Her på Nettet i en let opdateret version.
I Vadum kirke, 10 km NV for Ålborg, står en imponerende adelig ligsten fra ca 1620 over Godslev Budde og hans to hustruer. Der er 16 anevåben for dem hver, fruernes aner er nogenlunde velkendte fra Danmarks Adels Aarbog, så her behandles Godslevs, som er nordtyske. Opgaven er at identificere våbnene, og opstille en anetavle for Godslev Budde og hans bror Mathias (min tip-8-oldefar), så her går heraldik og genealogi hånd i hånd.
Slægten Budde -
Buddes Våben -
Ligstenen
Anevåben og slægter -
Generation 1 -
Generation 2 -
Generation 3 -
Generation 4 -
Generation 5 -
Anetavle -
Farmoderens gren
Metode og litteratur -
Identificeringen af våben (trin 1) -
Genealogien (trin 2) -
Geografien (orografien) (trin 3)
Tak
Noter
Godslev Budde (udtales med hårdt 'd') levede (-1571-1622), hans hustruer var Dorthe Hansdatter (lilje-) Skinkel (-1585) og Sidsel Bjørn (1568-1619). Godslev og hans bror Mathias Budde (-1575-1591) kom fra Pommern og gik i dansk tjeneste. Godslev var 1571 kammerjunker, senere mundskænk, senere lensmand på Børglum Kloster, hvor han ombyggede kirken. Han købte Rødslet (nu Aalborg Lufthavn) og Gunderupgård (20 km S for Løgstør). Han lod ligstenen hugge da han begravede sin anden hustru, men hans egen dødsdato blev aldrig hugget ind, og dødsåret for den første hustru er 5 år ved siden af.
Hans bror Mathias var 1575 kancellisekretær (Tyske Kancelli), siden hofjunker, diplomat og lensmand på øen Saaremaa i Estland. Øen var dansk 1559-1645 under navn af Øsel. Navnet kommer af nordisk Eysysla = Ø-syssel.
Mange af deres mandlige efterkommere blev officerer i Norge og Danmark, og den dansk/norske gren af Budde'rne uddøde omkring 1800. Mathias var gift med en von Behr (sort gående bjørn i sølv), og nogle af deres efterkommere blev på Saaremaa. Den dansk/norske gren er behandlet i Adelsaarbogen.1
Der er efterkommere i Norge (og Danmark) med navnene: Badenhaupt, Gaarder, Hjort, von Howen, von Kampen, von Mangelsen, Orning, Skaktavl, Wibe/Vibe, von Vietinghof, Vind, Wivet, Zernickow. Og på Saaremaa: von der Osten-Sacken, von Poll, Uexküll.
Slægten Budde stammer fra Pommern. Der var grene i Mecklenburg, Pommern, og Danmark-Norge, men de andre uddøde omkring 1700. Slægten hørte til den pænere del af lokal-adelen, men havde iøvrigt ikke de store fyrstelige embeder. Godslev og Mathias'es gren sad på godset Neetzow i det vestligste Pommern (Vorpommern), nær ved byen Jarmen, S for Greifswald og V for Anklam, ca 40 km SØ for Stralsund. Slægten overtog godset Neetzow i 1516-17 fra dødsboet efter Heinrich von Heydebreck, men den var borte i 1671, da det blev forlenet til en svensk adelsmand.
Disse Budde'r skal ikke sammenblandes med den norske (senere også danske) slægt Budde (også Bude eller Budø), som udtales med blødt 'd' og som idag synger på sidste generation.2
Navnet Budde er ikke sjældent, alene i Mecklenburg-Pommern kendes der 4 adelsfamilier (alle uddøde), og i dag ses det spredt over det meste af Tyskland.
Buddes våben er sinister-skrådelt (som /), med delingen lidt sænket, så der er plads til ½ enhjørning over delingen og ruder (skrå skaktern - almindeligt i Nord-Tyskland) under den. På hjelmen den halve enhjørning, evt op af en krone.
Tinkturerne har varieret:
I Danmark rapporterer Nyt Dansk Adelsleksikon og Danmarks Adels Aarbog 1890 (Budde): sølv (hvid) enhjørning i blåt og sølv/blå tern, imidlertid har Anne Rønnows våbenbog 1608 rød enhjørning i sølv og sølv/røde tern. I Pommern blå enhjørning i sølv, men med guld/blå tern. På Saaremaa (Øsel) og i Norge sølv enhjørning i rødt og sølv/sorte tern.3
Fig 1: Godslev Budde's ligsten i Vadum Kirke, tegnet af Søren Abildgaard (1718-1791).
(Højreklik for større størrelse).
Stenen står idag op ad nordvæggen i Vadum Kirkes kor, som Godslev byggede 1596. Den er af lysegrå kalksten og måler 148 * 252 cm, og den har ligget over hans gravkammer under koret, det er endnu bevaret. Den er i god bevaringsstand, der er ikke så mange afskalninger, og den er ikke slidt af fødder og sko.4
Den flittige historiske tegner Søren Abildgaard (1718-1791) har været der, og hans klare tegning ses i figuren.5 Over Godslevs våben står G.B.F og G.B.M som betyder Godslev Buddes Fædrende (våben), henholdsvis Mødrene. Samme ses over fruernes våben hvor Mødrene er stavet Mørne.
Vadum Lokalarkiv har - til min store glæde - fotograferet stenen, og taget detaljerede billeder af de enkelte våben, og det har - overraskende nok - afsløret nogle unøjagtigheder i Abildgaards tegning.
Søren Abildgaard (1718-1791) var antikvarisk tegner 1753-1777. Denne tegning er fra 1767. Han var en studeret mand (men faderen døde, så der var ikke penge til at tage nogen eksamen), og en talentfuld og omhyggelig tegner. Det er derfor meget overraskende at arkivets fotos af stenen viser adskillige forskelle mellem tegningen og virkeligheden. Nedenfor er 7 fotos af enkeltvåben brugt i stedet for Abildgaards tegning. Andre af hans tegninger som jeg har sammenlignet, har ikke haft ret mange afvigelser, normalt kan man roligt bruge hans tegninger. Det kan man se på gravstenogepitafier.dk. Fejlfri er han dog ikke - det er du og jeg jo heller ikke.
Der kan være mange forklaringer på, at vi her ser noget andet, den mest sandsynlige er vel, at han var på udebane: det var ikke de velkendte danske våben han tegnede.
Lokalarkivets fotos afslørede også - mirabile dictu - rester af maling. Der er en del sort maling, lidt rødt i små pletter, grøn farve på mange påfuglefjer i hjelmtegn, og gul farve mange steder. I mindst to tilfælde ses to farver i samme felt, så farverne er fornyet ved opmaling. De nyeste farver (rødt og sort) synes - forbavsende nok - ikke at være forvitret. En del af de bevarede farvespor er i furer mellem figur og felt.
En våben-anetavle er opstillet efter et specielt system, som Knud Prange har kaldt 'det springende opstillingssystem', 6 men som rettere burde hedde 'den flettede anetavle'. Her skal blot siges at våbnene kommer en generation ad gangen.
Herunder kommer der en overskrift for hver generation, den indeholder et omtrentligt fødselsår. Det er anslået ud fra, at der går 3 generationer på et århundrede, så i de to ældste generationer bliver det temmelig omtrentligt.
Illustrationerne i de følgende afsnit er dels klippet fra Abildgaards tegning, dels lokalarkivets fotos, dels mine egne tegninger; enkelte er klippet fra Siebmacher's grosses Wappenbuch, fra tysk Wikipedia, og et segl fra Bagmihl. Et multikulørt spørgsmålstegn betyder at tinkturerne er usikre eller ukendte.
Jeg nævner undervejs en del våbenbøger og adelsleksika, de er nærmere omtalt i afsnittet Metode og litteratur.
Våbenbeskrivelserne herunder er ikke fuldgyldige blasoneringer.
Fotos fra ligstenen kan du højreklikke på, og få vist i forstørrelse.
Våben nr 1: | ½ enhjørning og skaktern. |
På hjelmen: | ½ enhjørning. |
Fig 2: Våben nr 1. | Fig 3: Budde. |
Godslev Buddes eget våben.
Konklusion: Budde.
Våben nr 2: | 3 gange skrådelt af ? og sort. |
På hjelmen: | Møllehjul og påfuglehale. |
Fig 4: Våben nr 2. | Fig 5: Rausche. |
Hjelmtegnet er: Et møllehjul med våbnets figur og farver indeni, herover påfuglefjer: 3+3+4. Der er sort maling i felt nr 2 og 4 - nummereret fra oven - både i skjoldet og i hjelmens møllehjul.
Ifølge ligprædiken over Mathias Buddes sønnesøn Joachim (Jochum) Budde (1626-1670) skulle Godslevs og Mathias'es mor hedde Dorothea Ruff, Russ eller Ruske - det er blevet læst forskelligt. Det ligner ikke nogen kendt adelsslægt. Jeg var tidligere landet på, at hun kunne være en Rostke (Rostock) fra Faulenroost, 50 km fra Neetzow, men det må jeg revidere eftersom Rostkes våben er delt lodret af sort og sølv, med ½ lilje og ½ ørn i modsatte farver.7
Våben der kun har enkle heraldiske figurer (delinger) er ikke så almindelige i det nordtyske (!) og det eneste skrådelte i Pommern der kan komme på tale, er Rausch(e): 2 sorte skråbjælker i rødt (også set med 3 tværdelinger, og med 2 pæle); på hjelmen 5 påfuglefjer, 2 foran 3.8
Og Ruske kan jo godt være en læsning af et utydeligt skrevet Rausche - eller en erindrings-forskydning.
Godslevs bror Matthias har gravsten i Gramzow Kirke i Pommern - Neetzows sognekirke. På den er der 2 våben for ham og 2 for hustruen, så her ses Rausche-våbnet også, dog med den variant at der er 3 pæle i stedet for 2 skråbjælker. Navnet Ruske er (senere?) indridset ved siden af.9
Siebmacher's Grosses Wappenbuch har dem i Vorpommern hvor de har siddet på godset Griebenow ved Greifswald (-1392-1631-). Det ligger 25 km NV for Budde'rnes Neetzow. I 1493 og 1505 var de i foged-distriktet Loitz, kun 10 km NV for Neetzow. Godslevs mor må være født omkring 1520, så de to brødre der nævnes 1505 må være i hendes farfars generation. Slægten Rausche uddøde under 30-årskrigen, for 1648 bliver Griebenow og Willershusen (1 km vestligere) forlenet til en anden.10
2 slægter Rausch von Traubenberg er muligvis kvindelinjer af Rausche. Deres våben er kvadreret og har (somme tider) Rausch-våbnet i 1' felt. Den østrigske slægt er uddød, men deres stamtavlemateriale blev overleveret til den estiske slægt, som nedstammer fra en oberst i Danmark i 1600-tallet. Dette materiale blev lagt i Estlands Ridderarkiv, hvor det forhåbentlig er endnu. Men om det indeholder noget om Rausche - det er et helt åbent spørgsmål.11
Konklusion: Rausche.
Våben nr 3: | Hjortehoved med hals i profil. |
På hjelmen: | Samme. |
Fig 6: Våben nr 3. | Fig 7: Hjelmtegn nr 3. | Fig 8: von Trampe. |
På stenen har hjorten i hjelmtegnet ikke nogen forben. Der er desværre heller ingen sikre farverester.
Ifølge DAA og ovennævnte ligprædiken skulle Godslevs farmor være Margrethe Winterfeld. Hun kunne være fra godset Steinmocker, der ligger 3 km SØ for Neetzow i Pommern.12 Men det holder så heller ikke, eftersom de har en rød opspringende ræv i blåt (efter Middelalderen har den fået et guld kornneg (sv: kärve) at springe op ad, og en grøn jord at springe fra).13 Det våben ses overhovedet ikke på ligstenen, så hun må afvises som farmor til Godslev Budde. Men hun kan jo have været senere hustru til Godslevs farfar. Og hun kan være nævnt fordi slægten Winterfeld hørte til højadelen.
Hjortehoveder er ikke så almindelige i nordtysk heraldik:
von Tramp(e) i Pommern og Danmark har et hjortehoved med hals i halv- eller hel-profil. Det er guld i blåt felt og samme hoved ses på hjelmen. (De danske grever har skjoldet delt lodret med en løve i 2' felt). De kendes fra 1250 i Pommern, i 1743 blev en gren naturaliseret som grever i Danmark og slægten lever endnu begge steder.14
Deres godser lå i området Greifsberg, idag Gryfino, og Königsberg in Neumark, idag Chojna, 20 og 50 km S for Szczecin (Stettin). Det er 100-120 km fra Neetzow, og det er ganske langt.
Familierne von Trampe og von Steinwehr (dem kommer vi til under nr 5) ses sammen i 1455 og 1561, og der er to ægteskaber ca 1560 og 1584.15 Det er godtnok for sent til at de kan være blandt Godslevs aner.16
von Brand(t) i Hinterpommern har rødt hjortehoved med hals i sølv, men på hjelmen krone og gevir. Deres nærmeste gods i Hinterpommern: Skalin (ty: Schellin) ligger mindst 120 km fra Neetzow. Måske havde de Horst og Perlin i Mecklenburg, men det er samme afstand, blot modsat retning.17
von Abschatz i Schlesien (idag Polen) har et sort hjortehoved med hals, set i profil, i sølv felt. På hjelmen samme hoved. Men afstanden gør dem mindre sandsynlige: Deres godser lå 400 km fra Neetzow, nemlig nær Legnica (ty: Liegnitz) og Wrozlaw (ty: Breslau). Slægten kendes fra 1311 men uddøde tidligt i 1800-tallet.18
Konklusion: von Trampe stemmer med både skjold og hjelm, men von Brandt kan ikke helt afvises. Se senere i afsnit Farmoderens gren.
Våben nr 4: | Trekant på spidsen med kors på sider og spidser, sort i ?. |
På hjelmen: | 3 sorte? strudsefjer. |
Fig 9: Våben nr 4. | Fig 10: Henneke Stein segl 1538. |
Fig 11: von Stein våben. |
Trekantens sider og spidser er besat med stammeløse kors. Der er mørke (sorte?) malingrester på figuren, lyst gullige i feltet, og sorte på strudsefjerene.
I våbenbøgerne fandt jeg ingen våben med en trekant på spidsen. Men åbenbaringen kom da jeg nåede til von Stein i Pommern: De har i sølv felt en rød tandet rude stående på spidsen, med et lille sølv horn indeni og med et grønt kløverblad på hver spids19 - eller kun 3 kløverblade. Der er også set segl med en trekant på spidsen og kløverblade i spidserne.20 På hjelmen samme figur med 3 hvide strudsefjer ovenpå.
Der er mange slægter von Stein, Knescke skriver at denne er en lille slægt, der endnu levede 1618 på Rügen, men er uddød forlængst.21 De havde bl.a godserne Steinfurth og Gnatzkow i Karlsburg, midt mellem Greifswald og Anklam, 10 km NØ for Buddes Neetzow.22 Slægten har et opslag i tysk Wikipedia, hvor det ses at den kendes fra 1496 men uddøde midt i 1600-tallet.23
Konklusion: von Stein.
Våben nr 5: | Pansret ben m spore. |
På hjelmen: | 3 strudsefjer. |
Fig 12: Våben nr 5. | Fig 13: v Lüskow. |
Sporen er ikke med på Abildgaards tegning, men den er der alligevel. Både skjold og hjelm stemmer helt med de pommerske slægter von Lüskow, von Schinkel og von Steinwehr. De anses for at have fælles afstamning, selvom forbindelsen ikke kan vises.
von Lüskow (også stavet Lüssow og Lustkow) førte blåt ben i sølv, og 3 strudsefjer på hjelmen. De kendes fra 1311 til de uddøde omkring 1800. Deres fragmentariske stamtræ fra 1905 starter lidt før 1600, og her ses en svigermor von Rauschen. Fra 1300-tallet til 1792 havde de Blesewitz ved Anklam, 15 km ØSØ for Neetzow. De havde også Butzow, Strippow, Kagendorf og stamsædet Lüskow lige i nærheden, og dertil Padderow der ikkun ligger et stenkast fra Neetzow: 1200 m. Jaja da: så siger vi et ejendomsmægler-stenkast.24
von Schinkel var en lille ukendt slægt med sølv ben i rødt felt og 3 hvide strudsefjer på hjelmen. De hørte til i Mecklenburg og Pommern, og ses (-1496-1671-). De havde i 1500-tallet godset Relzow, 5 km N for Anklam, kun 15 km fra Neetzow, så de er også mulige.25
von Steinwehr har et sølv ben i blåt felt, på hjelmen 3 strudsefjer som står i hver sin rose. Slægten er kendt fra 1321 i Hinterpommern, og lever endnu. Den er vidt udbredt, men er ikke rapporteret i Vorpommern. Vi kender dem i Sønderjylland som Steenvær, hvor de brugte modsatte farver: Blåt ben i sølv, og på hjelmen en væbnet arm.26
Konklusion ud fra geografien: von Lüskow.
Våben nr 6: | Hund med halsbånd siddende på pude m kvaster. |
På hjelmen: | ½ hund. |
Fig 14: Våben nr 6. | Fig 15: von Passow. |
Hunden har sorte malingrester, både i skjold og på hjelm. Puden har rester af rødt.
En skødehund på en pude har jeg ikke fundet nærmere end Bayern, hvor slægten Tolkner har den i ukendte tinkturer, de kendes (-1391-1440).27 Slægten von Reineck i Sachsen har en sølv opspringende hund med kødben i kæften i blåt felt. Som ædelherrer har de gjort den til en rød ræv i sølv med knoglen i forpoterne.28 I et enkelt afsnit af den store Siebmacher erklæres at det rette våben er en siddende hund - stadig med knogle i kæften.29 Begge er for langt borte.
von Passow fra Mecklenburg har en springende eller opret sort vindspiller (lille mynde) med guld halsbånd i sølv felt, på hjelmen den halve hund. De har også været i Danmark, men står ikke i Achen.30 Slægten kendes fra 1285 og den lever endnu. Den skal ikke forveksles med pommerske von Parsow.31 Og den skal slet ikke forveksles med den sjællandske slægt, der i de gamle slægtebøger har fået tillagt navnet Passow, og som førte lodret delt skjold af sort og sølv.
Byen Passow (tidligere Parsow) ligger i Mecklenburg, 40 km ØSØ for Schwerin, 100 km SV for Neetzow. Slægten havde flere godser i denne egn, Vietgest ligger 70 km VSV for Neetzow. I 1500- og 1600-tallet havde de godser i Cammin Stift i Hinterpommern, idag omegnen af Kamien Pomorski i Polen. Det er 100 km Ø for Neetzow.32
Slægten Passow består af to grene, hvoraf den ene (til Zehna) uddøde i 1600-tallet. Stamtavlen 1939 omfatter kun den anden (levende) gren, men den begynder først 1536, og kan dermed ikke hjælpe os.33
Slægten von Weisin fører samme våben dog med sort hund i blåt felt (!), og regnes for beslægtet med von Passow. Den kendes fra 1285 men uddøde 1715. Deres stamsæde Weisin ligger i Passow sogn, og de havde også Malow længere mod S.34
Konklusion: von Passow eller von Weisin.
Våben nr 7: | En kande. |
På hjelmen: | 3 liljer på stilke med blade. |
Fig 16: Våben nr 7. | Fig 17: Kanne (Kande). | Fig 18: Schilling von Canstatt. |
Kandens krop er højere end den er bred og den har mavebælte. Hanken er symmetrisk med en volut i hver ende, og begge ender fæster på kroppen. Der er rester af gul farve både på kande og felt.
Våbenet var en overraskelse: Bortset fra at kanden ikke har lang tud, ligner det slægten Kanne (el Kande) som vi kender med nogle få medlemmer i Skåne! Vi kalder den også Hankekande, og hjelmtegnet er ukendt.35 Hos Achen er de vist med kanden på krydsdelt felt og umulige tinkturer: Blå kande på blåt/guld felt, men iflg Raneke var det krydsdelte felt blot en brisering. Det er en næsten ukendt slægt, i Skåne ses 4 mand med navnene Johannes og Benedict mellem 1263 og 1399.36 Hertil kommer en Lydike NN, hvis enke Else Henriksdatter (Daa) i 1462 og 1465 var i Skovkloster (Herlufsholm) på Sjælland. Hans våben beskrives som: En kandelignende figur i skjoldet og på hjelmen.37
Samme våbenfigur har slægten Schilling von Canstatt fra Schwaben (Bad Cannstatt er idag en bydel i Stuttgart): En kugleformet guld vinkande i rødt felt, på hjelmen samme kande. Hjelmtegnet stemmer ikke med det på ligstenen, kandens tud og hals gør heller ikke, og der er 600 km fra Stuttgart til Neetzow. Slægten kendes fra 1268 og stamtavlen fra 1905 er grundig og indeholder en del indgiftede - dog ikke nogen vi kender fra ligstenen. I stamtavlen ses et par riddere Phillip (-1448 -) og Viguleus (-1531-1539 - ) i Den tyske Orden, som i Middelalderen sad på de baltiske områder. Viguleus kommer for sent, men Philip er vel mulig som Budde-ane. Ridderne af Den tyske Orden skulle ellers leve i cølibat, men det varede kun til 1525, da gik stormesteren over til protestantismen, og blev hertug med Königsberg som hovedstad. Ordenens baltiske afdeling gik delvis i opløsning, mange giftede sig.38
Samme kande og tinkturer ses hos de 3 uddøde slægter: von Riedern, von Stettenberg og Fuchs von Kannenberg (eller Kanderberg), som derfor anses for at være beslægtede. De hører til omkring Würtzburg, 150 km NNØ for Stuttgart. På hjelmen har de ½ rød munk. Deres kande har ringformet hank foroven, og nu og da har den tud i begge sider.
Der er 3 kandeagtige våben som ikke stemmer:
Kannenberg fra Mark Brandenburg har 3 kander af den rette type (uden lang tud), sølv i blåt felt, evt sorte i sølv felt. På hjelmen en kande mellem to horn, eller kanden alene. De ses i Altmark (Brandenburg) og i Schlesien, men ikke i Pommern. Kendt fra 1320, uddøde 1762 eller 1806. Deres stamsæde Kannenberg ligger ved Osterburg lige S for Elbe, 160 km SV for Neetzow.39
Knorring har et (nogenlunde cylindrisk) ølkrus/kande med hank på begge sider, på hjelmen påfuglefjer.40 De stammer fra Eichsfelde ved Harzen og var/er også i Baltikum og i Sverige.41 Iøvrigt er deres ølkrus en misforståelse: Det var oprindeligt et møllejern.42
En Krakow slægt fra Pommern har et græsk/romersk krater: Kuglerundt med krave, stilk, fod og to svungne hanke. På hjelmen ligeså.43
Det peger nærmest på Schilling von Canstatt, og så har vi et forklaringsproblem med den geografiske afstand. Men som vi siden skal se (afsnit anetavle), er der også problemer med nabovåbnene nr 11 og 15.
Konklusion: Schilling von Canstatt ? eller Kanne ?, men se senere i afsnit Farmoderens gren.
Våben nr 8: | Sort siddende bjørn . |
På hjelmen: | 2 svanehalse. |
Fig 19: Våben nr 8. | Fig 20: Behr, grenen Gützkow. |
Der er mange bjørneslægter på spil i Mecklenburg og Pommern, nogle af dem er grene af den vidt udbredte slægt Behr fra Lüneburg, hvis hovedvåben er sølv felt med en sort bjørn der går på alle 4, og på hjelmen samme bjørn foran 7 påfuglefjer.
Grenen til Gützkow i Pommern har opret bjørn, i reglen gående på bagbenene, og to svanehalse på hjelmen. Gützkow ligger 5 km N for Neetzow, på den anden side af floden Peene. I dette distrikt havde de fra 1358 talrige godser (Gützkow, Bandelin, Müssow, Vargatz, Schlagtow, mfl.), nogle af dem frem til 1945.44
Gützkow-grenen er stedmorderligt behandlet i det store stamtavleværk om Behr i Mecklenburg og Pommern. Det er der rådet bod på med et tillæg fra 1989 på 1286 sider, men desværre findes det ikke her i landet.45
Konklusion: Behr, grenen Gützkow.
Våben nr 9: | 2 krydsede opvaskekoste. |
På hjelmen: | Ditto. |
Fig 21: Våben nr 9. | Fig 22a: v Stedingk og v Kühlen. | Fig 22b: v Heydebreck. |
Abildgaard tegnede træer eller andre vækster (se fig 1), men på stenen er der opvaskekoste - evt fakler - i skjoldet såvel som på hjelmen. Nu er fakler sjældne som skjoldemærke på denne tid, men krydsede opvaskekoste (ty: Heide-Quäste) findes, og også stridskøller (morgenstjerner). En Heide-Quast er en dusk lyng, monteret på et skaft, så den kan bruges som karskrubbe eller opvaskekost. På stenen ser vi både skaftet og den langstribede lyngdusk. Den skal ikke tegnes meget anderledes, før det ligner en stridskølle eller morgenstjerne (skaft med en kugle med pigge), så begge tolkninger må tages i betragtning.
von Heydebreck havde 2 krydsede opvaskekoste med guld håndtag og grøn lyng i rødt felt. På hjelmen 3 påfuglefjer mellem 2 horn delt modsat af rødt og hvidt og besat med hver 3 påfuglefjer eller 3 koste. Også set med sølv felt og røde håndtag. Og med brun lyng og grønne håndtag. Og med blå lyng. Og der er set andre hjelmtegn. Idag tegner de deres Heide-Quäste som langskaftede sølv vifter med påfuglefjer.
Slægten stammer fra Pommern eller Uckermark, den ses 1269 i Mecklenburg, og fra 1254 i Vorpommern, hvor den dog forsvinder først i 1700-tallet. Fra 1317 ses en anden gren i Hinterpommern, her var de frem til 1945, og slægten lever endnu.
Af deres godser i Vorpommern i 1300- og 1400-tallene lå mange nær ved Neetzow i sydlige retninger: Alten Treptow (25 km SV for Neetzow), Hohen-Mocker (15 km SV for Neetzow), Breest (15 km SV for Neetzow), Kagendorf (25 km ØSØ for Neetzow, 5 km S for Anklam), Weitzen-Klempenow, (15 km SV for Neetzow), Golchen (15 km SV for Neetzow), Teterin (15 km SSØ for Neetzow), Strettensee og Sarnow (20 km SØ for Neetzow).46
Stamtavlen fra 1902 begynder 1254 - men mangler det meste af 1300 og 1400-tallene. Den omfatter to grene i Hinterpommern.47
von Stedingk (Steding) har to krydsede guld stridskøller / morgenstjerner i rødt, på hjelmen ditto foran 3 strudsefjer: hvid, rød, hvid. I den gamle Siebmacher ses de med blå køllehoveder. Pommersk slægt der kendes fra 1256, og sidst er set i Pommern i 1802. En nulevende gren blev naturaliseret 1797 i Sverige som von Stedingk med samme våben. Stamtavlen fra 1932 begynder 1378 og er ikke stor, men her ses et bryllup omkring 1480 mellem Michael Steding og Catharina von Rausche fra Willershausen og Griebenow (se våben 2). Det er ca 4 generationer for sent til vores brug, men det øger sandsynligheden.
Deres gamle godser i Pommern er velkendte, og de ligger nær Neetzow i østlige retninger: Lentschow (25 km Ø for Neetzow), Pinnow (25 km Ø for Neetzow), Sarnow (20 km SØ for Neetzow), Netzeband ved Wolgast (25 km NØ for Neetzow), Boltenhagen (30 km NV for Neetzow), Schallense (30 km NØ for Neetzow).48
Stamtavlen fra 1914 begynder 1575, og omfatter grenen på Lentschow og Pinnow. Der er ingen indgiftede af slægter vi kan bruge.49
von Kühlen (von der Kule, Keule mm) havde to krydsede stridskøller i skjold og på hjelm, tinkturer ukendte. Keule er det tyske ord for kølle. De var en lille og lidet kendt slægt med stamsædet Gottberge nær Pyrzyce (ty: Pyritz) 40 km SØ for Szczecin (ty: Stettin) i Hinterpommern, dvs 130 km SØ for Neetzow. Slægten uddøde vist 1732. De ses i Sønderjylland 1314-1523 med sølv køller i blåt, på hjelmen 2 blå horn med hvide? bjælker. Og i Mecklenburg i 1300-tallet med ukendte tinkturer og køllerne gentaget på hjelmen. Gamle Siebmacher har dem i Augsburg med guld køller i blåt, på hjelmen en blåklædt mand med køllerne i favnen. Og i Pommern med guld køller i rødt, og ligeså på hjelmen.50
Stryzemann på Rügen er kun nævnt 1326, men førte 2 krydsede fjervifter; tinkturer og hjelmtegn ukendte. De må være uddøde kort efter, der er i hvert fald ikke mere at finde om dem.51
Valget ser svært ud: Stryzemann er nok uddøde før den tid vi behandler. von Kühlen er ikke rapporteret i nærheden af Neetzow, men når de i øvrigt er vidt udbredt kan de ikke helt afvises. von Heydebreck har det rette skjoldemærke, men forkert hjelmtegn og de har godser i nærheden, mens von Steding har et skjold og et hjelmtegn der ligner, godser i nærheden og desuden en senere slægtsforbindelse til Rausche. Geografisk er forskellen ikke signifikant.
Men så kommer den afgørende detalje: Drewes (Andreas) Budde overtog i 1516/17 Neetzow efter afdøde Heinrich von Heydebreck. Det er jo svært sandsynligt at godset blev solgt til slægtninge, som gammel germansk lov krævede, og hvis våbnet tilhørte Heinrich von Heydebrecks faster, så var Heinrich fars fætter til Drewes Budde.
Konklusion: von Heydebreck.
Våben nr 10: | Harpy m krone. |
På hjelmen: | 2 horn. |
Fig 23: Våben nr 10. | Fig 24: von Ploene. |
Der er (gule og) røde farverester i feltet.
En Harpy = jomfru i fjederham = ørn med kvindeansigt kender vi fra Holstein: Rickesdorp, Wiltberg, Storm og van Owe.52 Men i Pommern har der været en lille slægt von Plön eller rettere von Ploene med dette våben (tinkturer ukendte), den er også set i Mecklenburg. Måske stammer den fra Plön i Holstein. På hjelmen 2 horn.53 I 1356 havde den godserne Zarnekow og Warrenzin, 30 km V for Neetzow.54
Konklusion: von Ploene.
Våben nr 11: | 3 gemsehorn, 1 over 2. |
På hjelmen: | 1 sort strudsefjer. |
Fig 25: Våben nr 11. | Fig 26: v Usedom og v Ralecke. |
Her ser det ud til at Abildgaard ikke har genkendt den figur han tegnede (se fig 1). På stenen er der ingen hoveder, men gemsehorn. Der er små men tydelige rester af rødt på grænsen mellem horn og felt, og på spidsen af det nederste sinistre horn. Det er ikke helt klart om det er feltet eller hornene der var røde.
Slægten von Usedom fører 3 røde gemsehorn i sølv, godtnok stillet mere normalt: 2 over 1, på hjelmen 3 strudsefjer (hvid, rød, hvid) evt mellem 2 røde gemsehorn, som evt kan stå på hovedet. De må vel stamme fra øen Usedom lige ved den polske grænse (40 km Ø for Neetzow), men de er i kilderne kun set på Rügen (60 km N for Neetzow). De kendes fra 1278 og lever stadig.55 Deres stamtavle fra 1899 begynder 1475, men de indgiftede kan ikke genfindes på stenen.56
Deres naboer på Rügen: von Ralecke fører samme våben og hjelm. Skjoldet er også set med posthorn og vædderhorn der vender bagud (går mod sinister). De kendes (-1307-1523-), men der er delte meninger om hvornår de sidst er set, 1794 er nævnt. Det er rimeligvis samme slægt som von Usedom.57
Konklusion: von Usedom eller von Ralecke, men se senere i afsnit Farmoderens gren.
Våben nr 12: | 14 kugler (4 4 3 3). |
På hjelmen: | 2 horn + en fugl foran en langskaftet vifte. |
Fig 27: Våben nr 12. | Fig 28: v Bülow. |
Den sidste kugle er skallet helt bort, men placeringen af de øvrige viser at den har været der. Fuglen har halsbånd på, og viften er langskaftet og med grønne fjer øverst. Der er rester af gult i feltet.
Det kan kun være von Bülow med guld kugler i blåt felt, og en fugl (guldpirol, sv: sommargylling) mellem hornene. Antallet af deres kugler har varieret, men er nu 14. En gammel og nulevende slægt der stammer fra Mecklenburg og er vidt udbredt - også i Danmark.58
De har en grundig stamtavle, genudgivet og forøget flere gange gennem tiden, men der ses ingen indgiftede med våben, som vi kender fra stenen. Til gengæld ses, at de havde godset Prützen, 15 km SV for Neetzow fra 1300-tallet til 1812.59
Konklusion: von Bülow.
Våben nr 13: | Ørneben i sort felt. |
På hjelmen: | 3 strudsefjer. |
Fig 29: Våben nr 13. | Fig 30: v Holtebüttel, v Gutow, v Pentz. |
Der er sort maling bevaret i det meste af feltet.
I Danmark har vi ca 10 slægter med ørneben, men i det nordtyske er de ret sjældne. Så sandt der ikke er ombytninger i anevåbnenes rækkefølge, skal ørnebenet tilhøre moderen til våben nr 5, som vi just har set lige ved Neetzow, så vorpommersk lokaladel er mest sandsynligt.
I Mecklenburg var der to små ukendte og uddøde slægter med ørneben: von Gutow og von Holtebüttel. Deres tinkturer og hjelmtegn er ikke kendt.
von Gutow uddøde mellem 1413 og 1500. 1381 havde de Niekrentz, 20 km ØSØ for Rostock, og de solgte deres stamgods Gutow 1413. Der er to steder Gutow i Mecklenburg, det ene ved Wismar, det andet 40 km S for Rostock, men ingen af dem er godser idag. Afstanden til Niekrentz gør det sidste mest sandsynligt; men det er 90 km V for Neetzow.60
von Holtebüttel (Holtebötel) uddøde kort før 1500 med Herman von Holtebüttel til Golm, som ligger 20 km Ø for Neubrandenburg, 40 km SSØ for Neetzow. 1377 havde de Cölpin 10 km SØ for Neubrandenburg, 40 km S for Neetzow.61
Der ligger en landsby Holtebüttel 30 km SØ for Bremen, så slægten hører vel til de tidlige tyske indvandrere i det vendiske område.
Men i Vorpommern og på Rügen fandtes (-1219-1489) en slægt von Pentz som ikke skal forveksles med den nulevende slægt von Pentz i Mecklenburg med rød løve i sølv felt. De førte ørnebenet i ukendte farver, på hjelmen 6 stave i triple-V, foroven besat med 4 duske af påfuglefjer. De havde godserne Pentz, Loitz, Trantow, Sassen, Schmietkow, Bretwisch, Poggendorf, Rakow, Drönnewitz og Gehmkow, som alle ligger 20-30 km fra Neetzow i vestlige retninger.62
Konklusion: von Pentz (Vorpommern).
Våben nr 14: | Lysestage på fod (evt vifte?). |
På hjelmen: | 5 stive fjer. |
Fig 31: Våben nr 14. | Fig 32: v Levetzow. |
Det må være slægten von Levetzow (Levetzau), som hos Achen netop har 5 påfuglefjer på hjelmen. Figuren er blevet tolket som en vifte med håndtag, et omvendt faldgitter, en stegerist og en lysestage på fod. Jeg stemmer på Crull, der udfra de gamle segl afgør, at det er en lysestage med fod og 5 eller 7 arme, rød i sølv felt. På hjelmen en skærm, og op af den en dusk påfuglefjer. Hos Siebmacher er skjoldfiguren en fjervifte til ildstedet, på hjelmen har viften fået tværgående fjer indflettet. Slægten stammer fra Levetzow nær Wismar i Mecklenburg, den ses fra 1219 og lever endnu.63
Deres stamtavler fra 1866 og 1901 har adskillige indgiftede i 1400- og 1500-tallet, men ingen vi kender fra Buddes sten. Til gengæld har de fra 1403 og flere århundreder frem, godset Markow i Ivenack s, 35 km SV for Neetzow.64
Andre - afviste - muligheder var:
Bernefür i Mecklenburg der førte en ildvifte af fjer, som kan ligne meget, men slægten er kun set få gange (rd Johann 1313 og 1340), og optræder hverken i Kneschke eller Adelslexikon. Så det er usikkert om de endnu levede i 1400-tallet.65
Stake i Holstein med samme ildvifte i skjold og på hjelm.66
Og von Obelitz i Pommern med samme vifte i skjoldet men ½ hest på hjelmen.67
Konklusion: von Levetzow.
Våben nr 15: | Sort flakt ørn belagt med smal bjælke . |
På hjelmen: | Krone og 3 strudsefjer. |
Fig 33: Våben nr 15. | Fig 34: Hüler v Onoltzheim. |
Abildgaard havde overset bjælken (se fig 1). Ørnen og den midterste af de 3 fjer på hjelmen er sorte. Der er gult i feltet og på dexter fjer.
Flakt (gammel form af flækket dvs delt på langs) betyder blot at ørnen har to hoveder, på tysk hedder den Doppeladler. Der er mange nordtyske ørne, men kun få med to hoveder. Og ørn belagt med bjælke er meget sjælden: Jeg har kun fundet 2, og de var sydtyske. Nu har jeg ikke været alle ca 100.000 tyske våben igennem, så der kan gemme sig flere, men de fundne er:
Fahnenberg fik våbenbrev af kejser Rudolf II (-1576-1612), og adelsbrev 1715, så de kommer for sent.68
Hüler von Onoltzheim (Hüller) var en lille ukendt og forlængst uddød slægt, som førte sort enkeltørn i guld, belagt med rød bjælke; på hjelmen en sort ørn. Våbnet er set i Schwaben og i Alsace (Elsass).69 Onolzheim er idag en bydel i Crailsheim, 80 km NØ for Stuttgart, dvs 500 km fra Neetzow.
Konklusion: måske Hüler von Onoltzheim ? Se afsnit Farmoderens gren.
Våben nr 16: | I rødt felt en krans besat med 7 liljetoppe. |
På hjelmen: | 3 stilke med blade. |
Fig 35: Våben nr 16. | Fig 36: v Tribsees. |
Igen må man tro at Søren Abildgaard har været i tvivl om hvad han egentlig tegnede (se fig 1), men liljetoppene ses tydeligt på foto'et. Og her ses gul og rød farve i feltet, den røde synes at ligge øverst.
von Tribsees har i rødt felt en grøn krans besat med 8 sølv heraldiske liljer, på hjelmen 3 hvide liljer på grønne stilke med blade. En ret ukendt pommersk slægt, kendt fra 1221 men uddød før 1650. De har været høvedsmænd på borgen Tribsees (25 km VNV for Neetzow), og flere af deres godser i Pommern kendes: 1270 havde de jord omkring Voigtsdorf, 40 km SSØ for Neetzow, senere Wendisch Baggendorf og Zarrenthin, 10 og 5 km NV for Neetzow, 1511 havde de Gransebieth, 40 km NV for Neetzow.70
Konklusion: von Tribsees.
Her kommer så resultatet. Da jeg startede kendte jeg 4 forfædre til Godslev og Mathias. Efter denne øvelse er een forkastet (Winterfeld), een revideret (til Rausche), og der er kommet sandsynlige slægtsnavne på de 16 aner. Men nærmere kom vi så ikke - ingen personnavne.
Det er ofte set, at der er forbytninger i rækkefølgen på våben-anetavler, især når vi kommer til tipolde-generationen (våben nr 9-16), og regulære fejl ses selvfølgelig også. Mine konklusioner om de enkelte våben kan der selvfølgelig også være fejl i, bemærk at spørgsmålstegnene skal tages alvorligt. Men med de forbehold har vi her sandsynlige slægtsnavne på Godslev og Mathias Buddes 16 aner.
Proband |
Forældre |
Bedsteforældre |
Oldeforældre |
Tipoldeforældre |
Våben |
Våben |
Godslev Budde |
Henning Budde |
Andreas Budde |
Budde |
Budde |
1 |
Enhjørning |
v Heydebreck |
9 |
Koste i X |
||||
v Lüskow |
v Lüskow |
5 |
Ben |
|||
v Pentz (Vorpommern) |
13 |
Ørneben |
||||
Margrethe ? |
v Trampe el |
v Trampe el |
3 |
Hjortehoved |
||
v Usedom el |
11 |
3 gemsehorn |
||||
Schilling v Canstatt |
Schilling v Canstatt |
7 |
Kande |
|||
Hüler v Onoltzheim ? |
15 |
Ørn m bjælke |
||||
Dorothea Rausche |
Rausche |
Rausche |
Rausche |
2 |
Skrådelt |
|
v Ploene |
10 |
Harpy |
||||
v Passow el |
v Passow el |
6 |
Hund |
|||
v Levetzow |
14 |
Lysestage |
||||
v Stein |
v Stein |
v Stein |
4 |
Trekant |
||
v Bülow |
12 |
13 kugler |
||||
Behr |
Behr |
8 |
Bjørn |
|||
v Tribsees |
16 |
Krans |
Ovenfor så vi 3 slægter, som havde deres godser langt fra Neetzow, over 100 km borte. I anetavlen ses de sammen som forfædre til Godslevs farmor med hjortehovedet, så her må der være tale om indvandring til Pommern. Det gør identifikationen noget usikker af de 4 våben: nr 3, 11, 7 og 15.
Den sikreste identifikation blandt de 4 er nr 11 med gemsehornene, som må være von Usedom eller von Ralecke på Rügen. Det giver imidlertid en afstand på over 150 km til von Trampe eller von Brandt (nr 3), uanset om de sidder nær Szczecin eller nær Schwerin, og den afstand udgør en uløst gåde. Hvis vi identificerer kanden (nr 7) med Schilling von Canstatt og bjælke-ørnen (nr 15) med Hüler von Onoltzheim, har vi en afstand mellem dem på 'kun' 80 km. De to identifikationer støtter så hinanden, og peger på at kandens gåde måske kan løses med en Schilling der er rejst nordpå. Men alt i alt må de 4 identifikationer - eller i hvert fald de 3 - betegnes som usikre.
Den metode jeg har anvendt er enkel - omend tidskrævende. Ca 85 slægter har været studeret. Den præsenteres her, så læseren kan gøre sig bekendt med den - og med litteraturen. Der er tre trin:
Med geografisk udgangspunkt i Vorpommern, er det de følgende våbenbøger, der er relevante. De dækker Østersø-området fra og med Estland, og så rundt 'med uret' til og med Sverige. De fremhævede ord er anvendt som forkortelser i noterne.
Carl Arvid Klingspor:
De slægter der blev identificeret ud fra deres våben, er studeret i de relevante adelsleksika og -kalendere og stamtavler. Det har været en lang jagt, men med begrænset udbytte. Selvom jeg har arbejdet i 10-15 år med danske og tyske adelsslægter, både våben og stamtavler, og har erhvervet mig et godt kendskab til litteraturen, så har det ikke været muligt at identificere en eneste adelsmand eller -kvinde, som er repræsenteret på stenen, udover dem vi kendte fra DAA.
Stamtavlerne for danske middelalderslægter er langt fyldigere end de tilsvarende nordtyske - takket være vores adelsfruer og deres slægtebøger, og Danmarks Adels Aarbog. Adskillige danske adelsfruer skrev slægtebøger i 1500- og 1600-tallet, men en tilsvarende tysk aktivitet er begrænset, så der er mange mindre og/eller uddøde slægter, som bare ikke har nogen stamtavle. De stamtavler der findes, kan godt række tilbage til 1100-tallet, men døtre og indgiftede fruer er i reglen ukendte indtil 1500-tallet, og her arbejder vi jo mest med 1400-tallet.
I den følgende litteraturoversigt har jeg fremhævet de ord, der er anvendt som forkortelser i noterne.
Ernst Heinrich Kneschke:Begge leksika giver klare våbenblasoneringer (Adelslexikon også en del tegninger), og den relevante litteratur om slægten ses i Adelslexikon.
De slægter der har været i Danmark er slået efter i:
Danmarks Adels Aarbog (DAA)Det tilsvarende tyske værk skiftede navn efter 2' Verdenskrig:
Gothaisches Genealogisches Taschenbuch der (ur)adeligen Häuser.En forløber for Gotha GGT A blev udgivet af Deutschen Adelsgenossenschaft:
Jahrbuch des Deutschen Adels (JDA),Ovennævnte adelsleksika har grundige henvisninger til de monografier der er udkommet med stamtavler for enkelt-slægter. De findes for mange tyske adelsslægter, især de store og nulevende, og ældre udgivelser kan ofte findes på Det kongelige Bibliotek i København eller digitaliseret på Nettet (eksempler ses i noterne). Nyere bøger er derimod kun tilgængelige på tyske biblioteker.
Mange tyske adelsslægter - både nulevende og uddøde - har en side på tysk Wikipedia. De er baseret på ovenstående værker mm, og er generelt pålidelige og gode at orientere sig i. Især nyttige for uddøde slægter som mangler i Adelslexikon.
Desuden har jeg slået slægterne efter på Internettet, og troværdige bidrag derfra er medtaget. Enkelte slægter har deres egen side.
Derimod har jeg ikke søgt i de store genealogiske databanker eller i private genealogers samlinger på Nettet. Vist er der meget godt materiale dér, men kvalitetssikringen er ringe, især på de professionelle steder. Arbejdet med at kontrollere oplysninger derfra, foregår alligevel efter ovenstående retningslinier, så der er ikke megen tid sparet. Adelsgenealogi på Nettet er en blandet landhandel, der findes megen solid forskning, men der er også løs fantasi, konstrueret uden brug af videnskabelig metode eller blot lidt kritisk sans. Og det kan være svært at skelne. Også på dansk findes der slemme eksempler på det sidste.
Det geografiske trin har til gengæld givet god gevinst: Når godserne blev placeret på kortet, er der gang på gang dukket besiddelser op i overraskende nærhed af Budde'rnes Neetzow.
Vanskelighederne her er flere:Den radius på ca 100 km som jeg har brugt som horisont, er valgt ud fra Budde-slægtens position som jævn lokaladel. Det giver en forventning om, at de har fundet deres hustruer i samme sociale lag på omkringliggende godser. Højadelen var ofte meget mere mobil, og ligeså den lavadel, der måtte leve som fogeder på andres godser, mens den lavadel der sad på sin lille 'væbnergård' var meget lokalt bundet.
At finde og placere en større mængde nordtyske godser på landkortet, ville for få år siden have været uoverkommeligt. Så igen må jeg glæde mig over at leve i Internettets tidsalder, og kunne benytte mig af følgende:
Gutshäuser und Schlösser in Mecklenburg-VorpommernTak til Lars Jørgen Nielsen som leder Vadum Lokalarkiv for fine fotos og beskrivelser, som gav mange nye oplysninger og kuldkastede flere tidligere konklusioner.
Tak til Ane Krogh Nielsen for at stille billedet af Abildgaards tegning til rådighed, og for at finde to af de ovennævnte slægter.
Tak til pastor Bernhard Hecker til Gramzow for fotos af Matthias Buddes gravsten.
Og tak til Allan Tønnesen og Heraldisk Tidsskrifts redaktion for kritiske kommentarer.
Forkortelserne opklares i afsnittet: Metode og litteratur.