Kulturmisforståelser mellem mig og danskere.

Jeg skal snakke lidt om min kultur i Afrika, og hvor jeg kommer fra. Vores kulturforskel er, at jeg ikke kan stå og kigge direkte på min fars øjne, når han snakker. Det betyder, at jeg ikke viser ham respekt. Jeg skal kigge ned på min tæer, når jeg snakker med mine forældre, det sagde min far.

Hvad man må, og hvad man ikke må.

Der er også det, at jeg ikke må sige så meget, når min far er der. Jeg må ikke vide alting, og når min far og mor er der, jeg skulle bare sige ja hele tiden. Der er også en anden ting, jeg må ikke kun stå og kigge på min far og mor, når de arbejder. Jeg skulle hjælpe dem med at arbejde. Så blev de meget glade for mig, fordi jeg hjalp dem med at arbejde. Jeg kan huske dengang, jeg var 9 eller 10 år gammel, jeg begyndte at gå på arbejde. Det betyder, jeg er en god dreng, som hjælper familien.

På vej til Danmark

Da jeg kom til Danmark, tog det lang tid for mig at forstå det danske system og deres kultur, jeg kan huske dengang, jeg var sammen med en dansk familie. Min kone hun kiggede på mig direkte, når vi snakkede sammen, så kiggede jeg ned på min tæer. Så blev hun sur på mig, og hun sagde, hvorfor kigger du ikke på mig? Det sagde hun hele tiden, men dengang kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg skulle kigge på hende, når vi snakkede. Så blev jeg også sur på hende. Nu kan jeg godt forstå, at det var en kulturmisforståelse, og så begyndte jeg at forstå lidt om dansk kultur.

Arbejdskolleger

Jeg kan huske dengang mine arbejdskolleger, de stod og grinte af mig, når jeg sagde noget, fordi de troede ikke på, hvad jeg sagde. Jeg kiggede hele tiden ned, når jeg sagde noget. Derfor troede de ikke på, hvad jeg sagde. I undervisningstiden i klassen kiggede mine skolelærere direkte på mig, når de lærte mig at læse dansk, så kiggede jeg ned i bøgerne, hallo Seedy er du med, forstår du? ja, ja, sagde jeg, fordi de troede måske, jeg ikke var interesseret i, hvad de sagde,

Børnearbejde er forbudt

Børnearbejde er forbudt, siger TV avisen. En dag havde jeg i tv avisen hørt om, at børnene ikke må arbejde. Jeg skriver det bare, fordi Danmark de har det godt. De har næsten det hele, og de er heldige Danmark har også et godt socialsystem. Derfor siger jeg: GUD med Danmark.

I det land jeg kommer fra, var min familie meget glade for, at jeg hjalp dem med arbejdet . Min far beder GUD om at få mange børn, som skal hjælpe ham, når han bliver gammel. Derfor var han gift med 4 koner på en gang, min mor og 3 andre koner- kun for at få mange børn. Mig og min lillebror og mine andre halvbrødre, vi arbejdede for meget den gang for at kunne hjælpe vores forældrene, fordi vi har ikke social system i Gambia den gang, som skal hjælpe børn og familie. Vi skal selv betale børnetøj, medicin, når man blev syg, man skal selv betale skole bøger og uniform til børn. Alting skal man selv betale.

Derfor jeg siger GUD med Danmark, Hvis børn ikke skulle hjælpe forældrene, så skulle det blive meget svært at leve i Afrika og andre lande, som ikke har socialsystem, derfor beder vi GUD om at have mange børn i familien, så skal man have det godt med mange børn.

Mine forældre ved ikke, hvornår jeg blev født. Jeg gav et spørgsmål til min mor, om hvornår jeg blev født og hvor gammel jeg er. Min far han kunne ikke huske, min mor hun kan godt huske. Hun sagde: Seedy, hør nu her!!! du blev født den dag, der var 5 sole oppe på himlen. 5 sole på himlen, ha, ha, ha. Men hvilken måned jeg var født og hvilket år, det ved hun ikke, hun sagde det bare - 5 Sole på himlen - hele tiden.

Du ved ikke hvor gammel jeg er, mor? Nej, det er ikke kun mig, der er også andre mødre. De kunne ikke huske, hvornår deres barn blev født. Men du er 12 år nu, Seedy. Sagde min mor, næsten hvert år. Jeg kan huske fra min barndomstid, dengang var der mange forældre, der ikke vidste, hvor gamle deres børn var. Der var også forældrene, som ikke vidste hvor gamle de selv var. Der er også stadigvæk nogle mennesker i Afrika, der ikke ved, hvor gamle de er.

Penge og Pas

I min barndomstid vidste vi ikke hvad skal man bruge penge til eller pas. Dengang købte vi aldrig tøj, fordi vi selv lavede det. Der var nogle mennesker de lavede tøj, sko, knive og mange andre ting. Så købte folk deres tøj med fisk, jord, jordnødder, bomuld, ris og andre ting. Jeg kan godt huske dengang, alle dem der bor i landsbyen, de vidste ikke hvad man skal bruge et pas til. Vi ved slet ikke hvad sygesikringsbevis betyder, eller hvad man skal bruge den til. Det var også dengang, man kan godt flytte fra land til land, uden pas og sygesikringsbevis. Man kunne flytte fra land til land og bo der, Det koster ikke noget at bo.

Nu så jeg mig selv her i Danmark, lige som en drøm, utroligt over 5 tusinde km. væk fra Gambia, derfor sagde jeg GUD med Danmark.

Jeg skal tale lidt om mine skolelærere. Utroligt så mange forskellige lærere jeg har mødt her i Danmark. Alle dem jeg har mødt var meget søde ved mig. De har lært mig alt hvad de kan. Jeg kan huske første gang jeg var på dansk kursus i 1986, da jeg kom til Danmark. Det var KKA, AOF, AMU center og Kbh, sprogcenter. De lærte mig at læse og tale dansk, EDB, DTP og mange andre ting. Derfor blev jeg meget glad for alle mine skolelærere.

Jeg har hørt også fra andre indvandrere. De sagde lærerne er meget søde. Alle de lærere jeg har mødt, de har et godt humør og de koncentrerer sig om, at lære os godt dansk. De bruger også deres energi til at lære mig godt dansk. Derfor vil jeg aldrig glemme dem. Jeg kan ikke tale og læse ligesom danskerne, men jeg kan komme lidt nærmere til det danske samfund. Jeg synes måske, det er vigtigt for mig at være god til at kommunikere med danskerne, Det var også svært for mig at læse og tale godt dansk. Men jeg drømmer om en dag, jeg skal tale og læse bedre dansk. Jeg skal sige mange tak til alle mine lærere. Jeg ønsker, de skal have et rigtigt godt samarbejde med kommunen. Gud med Danmark og mine lærere.