Nordic Hawk og N
ordic Heron var begge to Gas turbine skibe.
Skibene havde i
60.'erne, en besætning på omkring
40. mand.
Som skibe, var de gode nok, medens klimaet ombord mellem de forskellige besætnings grupper, var LANGT UNDER MIDDEL.
Der var for meget krig på kniven mellem Officers-, Matros-, og Maskin besætningen, til at man kunne kalde det et godt skib.
Menesker nu om dage, kan ikke forstå, at hvis f.eks. en matros eller en motormand kom op at skændes med en officer, over et eller andet urimeligt, kunne han blive pålagt en bod, på op til
Selvfølgelig meget afhængig af hvilke officerer der var ombord, på det tidspunkt.
Du blev mønstret på 18. måneder. Det vil sige, at hvis du kom op til Bremerhafen, med f.eks. Perser Golfen på ca.
Det siger sig selv, at det var der ikke ret mange, som var glade for det.
Og hvis du så havde officerer som led af GALOPPERENDE KARIEREFIS I KASKETTEN, så var det de ekstra
Personligt, har jeg set Nordic Hawk ligge
3.
dage i Bremerhafen, fordi 8. BEFARENDE MATROSER, var rømmet.
De kunne og ville ikke finde sig i den tone og behandling som ØK, førte sig frem med i
Åh jo, de blev straffet, meget hårdt fordi de rømmede, Der var den SORTE BOG, var du først i den, kunne du godt skrotte en karriere til søs.
Læs bogen "MYTTERIET PÅ BOUNTRY".
Jamen, siger du, det ER da et DANSK skib!
SELFØLGELIG, Åh hvad så, prøv og se dig omkring her i år 2000. og se hvordan folk behandler andre, når de får lidt magt.
En Kaptajn på et dansk skib i 1960. 'erne havde ubetinget magt, og han brugte den.
Gud ske tak og lovet, er den race og mentalitet, forhåbentlig er ved at være død og begravet nu.
Vi var omkring 40. unge mennesker, der var på session i Nyrupsgade, vi skulle ind og springe soldat. På sessionen, spurgte DE, mig om der var noget sted jeg kunne tænke mig, at komme til, og jeg svarede, at jeg godt kunne tænke mig at komme til at NÆSTVED OG KØRE KAMPVOGNE. D
ET kunne jeg godt glemme alt om, du er alt for STOR.
En af de rundt omkring mig siddende militære, spurgte så, om Jeg ikke kunne tænke mig, at komme i LIVGARDEN, og komme til at gå vagt på AMALIENBORG. I et kort glimt, så jeg mig selv på Amalienborg med en ORDENTLIG BJØRN på!! Så jeg svarede, at det LØD da meget godt. Så begyndte en af dem AT GRINE, og pludselig grinede de alle sammen, jeg forstod ikke en SKID af det hele, men begyndte selvfølgelig også at LE MED. Man er da SOCIAL, IKK... Så smed de mig ud.
Ud af de
40. MAND blev der kun taget 1. til Livgarden.
Ak Ja, Ak ja, hvor var man NAIV dengang.
Havde jeg vist hvad jeg gik ind til dengang,havde jeg nok sagt NEJ TAK, med store bogstaver, og bedt om at komme til at hugge træer i ROLD SKOV.
Da jeg stod på vægten i Nyropsgade, var min kampvægt 102. kg. Da de første 6. MÅNEDER i rekrutten, var ovre var jeg nede på i rekrutten.
Forstil jer, i ser en af de sædvanlige Amerikanske soldater film, med menige der alle er klippet skaldet, og med en sergent, der står og SPYTTER NEDSÆTTENDE ORD ud over dem alle.
Så har i en LILLE ANELSE om hvordan det var at være undermide i LIVGARDEN i 1962.
Her oplevede jeg, at ordet HVORFOR DET HR. SERGENT ikke eksisterede i de herrers Sergenter's ORDBØGER. I denne ordbog, var HUMORISTISK SANS, også blevet slettet.
Prøvede man på allernådigst, at få en forklaring på en eller anden ÅNDSVAG BEFALING, som f.eks. falde ned LIGE MIDT i den største VANDPYT eller i et PLØREHUL.
Havde de kære sergenter kun en medicin imod det, nemlig 20. ARMBØJNINGER, PÅ MAVEN NED.
Det hjalp heller ikke ret meget, at mit nummer var 25.. Så det var 25.
her og 25. der, så man kan godt sige, at jeg rendte fedtet af mig.
Jeg må også forklarer, at for at blive GARDER i 1962.
, blev du kørt helt ude i tovene, rent fysisk og psykisk, de kørte dig helt ned.
DE sagde du IKKE var noget, kunne INGEN TING osv. Som Rekrut, måtte du ikke engang betræde Amalienborg slotsplads, da VI jo ikke KUNNE hilse ordentlig.
Efter 6. måneders rekrut, kom REX TUREN. Den varede i 3. DØGN. Efter disse 3. dage, VAR du pludselig NOGET, KUNNE klare ALTING osv. DU VAR NU GARDER!. Ikke soldat, MEN LIVGARDER! Det var det rene psykologiske krigsførelse, så lad os alle give dem en hånd.
Pro Rege et grege Alle gamle gardere, kender denne her. Se til højre, se lige utt, præsentere gøb. Du ligger på knæ ude i tyrens røvhul, med næsen lige over vandoverfladen, og bliver knaldet på for dårlig håndstilling under vandet. Al gang forgår i løb. Åh jo de minder, de minder...
Kompaniet var på vej ind gennem porten til SANDHOLMLEJREN, efter vi havde haft 3. timers hårdt eksercits, og var alle godt trætte. Lige indenfor porten står vores KAPTAJN ULF GABEL JØRGENSEN,og venter, da vi passerede ham i porten gjorde vi HONNØR for ham, ved at markere det med HØJRE FOD ned i asfalten. Men som sagt, vi var trætte, så der lød ikke et klask, men DESVÆRRE FOR OS, eet par stykker. Der lød nogle dyriske brøl fra Kaptajnen, og hele kompagniet blev kommanderer ud på træningsbanen, til endnu Nu var vi trætte meget trætte, men fik at vide gennem vore Sergenter, at hvis vi ikke kunne gøre HONNØR BEDRE, kunne vi lige så godt blive herude hele natten. Da vores officerne, endelig troede, at vi havde forstået, hvad det hele gik ud på, begyndte vi at MARCHERE mod Sandholmlejren. Da vi igen passerede porten, stod Kaptajnen der, og da vi igen gjorde HONNØR, hørtes kun EET SMÆLD.
For mig, var det som alle DE SMÅ HÅR rejste sig på hele kroppen, mit geværet vejede kun For Kaptajnen, der var på vej væk fra porten, gav det et helt SPJÆT, hvorpå han vendte sig mod kompagniet, og stod ret og gjorde honnør, på den meget specielle måde han havde, med VINKENDE FINGRE... Vi viste alle 100. MAND, hvad der var sket, hvis ikke vi havde SMÆKKET højre fod ned på een gang. Vi var blevet RØVRENDT, igen og igen hele aftenen og natten med, og der havde ikke været nogen KÆRE MOR.
Lige før vi skulle flytte fra Sandholmlejren ind til Gothersgade, kvajet jeg mig, det koster, så jeg fik Hvilket betød, at jeg måtte ikke forlade området, f.eks. for at gå på tutten. Jeg havde derfor god tid til at GEJLE mit seletøj og støvler. Da mine 6. dage var gået, skinnede mit seletøj og mine støvler, så jeg kunne BARBERE MIG bare ved at se ind i dem.
Meget mod min vilje blev jeg trukket ud foran kompagniet, for at vise hvordan ens seletøj og støvler, skulle se ud når man gik vagt på Amalienborg.
Det siger sig selv, når jeg havde 6. dage a 4. timers forspring, at mit GEJL var bedre end alle de andres. Når, det at jeg ikke kunne lide at komme frem i LYSET, var, at jeg var blev katalogiseret som KØBENHAVNER selvom jeg er fra Albertslund. Det betød alt for mig AT HOLDE LAV PROFIL. Der var nemlig EEN RIGTIG KØBENHAVNER i 1. KOMPAGNI, og han grinede højt og hæsligt, når de fra det MØRKE JYLLAND, sagde at jeg var KØBENHAVNER. Han sagde, sådan er det med de bønder, det eneste de kan lave, er at BANKE DERES TRÆSKO RENE, ude ved Valby. Efter hans mening var det den måde, vi havde fået VALBY BAKKE på.
Kollektiv affstraffelse! Et middel FANDEN har skabt, men som hans SØNNER de Herr. Sergenter har taget til sig. Når de ikke kunne klare sig, lod de det gå ud over hele kompagniet, som så fik at vide, at det er ham KØBENHAVNEREN, som er skyld i, at vi i en HEL UGE er blevet puret KL. Så kunne De Herr. Sergenter, stå med RENE HÆNDER, og se på at den arme Københavner, blive smidt op i en af VASKEKUMMERNE og blive gennemskuret med børster, af sine egne kolleger. Længe leve kollektiv afstraffelse. Der blev også sagt, MEGET alvorligt, EEN KØBENHAVNER i kompagniet, er OK, TO KØBENHAVNERE og kompagniet er ødelagt!!"
En meget meget VARM lørdag inde på Gothergades kaserne, kompagniet skulle have eksercits med PREMIERLØJTNANT K.G.H. HILLINGSØ. Vi stønnede alle højt, da han begyndte med, at vi skulle have 2. TIMERS EKSERCITS. Men efter et par GREB, sagde han, HVIS vi kunne præsentere gevær perfekt EEN gang til, kunne vi få FRI resten af dagen. Da vi hørte dette, må jeg nok sige, at vi kom op PÅ TÆERNE. Se til højre, se lige utt, præsentere gøb, skrålede han, og BANG, KLIK KLASK, stod vi der, og præsenterede gevær. Premierløjnanten, vendte ryggen til os, der var en lille pause, vendte sig igen mod os, og spurgte, hvad pokker vi stod der for.
Der gik mindre end 3. SEKUNDER, fra vi i præsentere gevær stilling kom i vildt løb, så ingen kunne se vores RØVBALLER for bare støvler. Premiereløjtnant Hillingsø, var en af de få Officerer, som kunne få et helt kompagni til, at præsentere gevær, som om der KUN var, EEN MAND TILSTEDE, og ikke 100 Mand.
