i gamle dage omtalte som En SØMANDSLIGENDE person.
Telegrafisten på M/S Mercandian Gigant, var blevet syg, og hun var blevet indlagt på et sygehus i Miami, Florida, USA.
Da jeg manglede ca. een måned af min ferie, troede jeg, at der var fred og ingen fare, indtil om morgenen den 7. juni 1991. Telefonen ringede, klokken var ca. 09:00, det var Erik Rasmussen, vores bemandingschef, du skal flyve til Los Angeles, om 3 timer, gør dig klar!!!
Det måtte jeg nok sige, var en hurtig udmønstring. 3 timers varsel var nok lidt i underkanten, af hvad jeg ville have ønsket.
Kl. 11:20 i taxa til lufthavnen i Kastrup, ind efter billetten som en billetdame havde i hånden, da jeg kom, hu hej hen til skranken, for at blive checket ind. Flyet gik kl. 1225 til Los Angeles. Og efter, at have forsikret flyselskabet om at jeg ingen bomber havde i min kuffert, fik jeg lov til at gå ombord i flyet!!!
Efter 11 timers flyvning, kom vi til Los Angelse, da var mit ur 01:30 den 8. juni 1991.
Men her i Los Angeles var tiden kun 15:00 lokal tid, den 7. juni 1991.
Jeg checkede lige, hvornår mit fly til Honduras skulle flyve.
Det var sku lige til at græde over, det skulle først flyve kl. 01:30 den 8. juni. Sjovt ikk.
Altså ni (9) timer i Los Angeles lufthavn. Det er meeget langt tid, skal i lige få at vide.
Nå men jeg fik has på tiden i lufthavnen, har Diner kort, tiden gik, og vi kom ind i flyet.
Så kom chokket, 10 timers flyvning, med BUMP i Mexico, BUMP i dit og dat bananstat.
Der var dejligt varmt, da jeg ankom til lufthavnen i San Pedro Sula, Honduras. Ca. 45 grader i skyggen, hvis man kunne finde een.
Der var gudskelov og tak, en rederi agent, som hentede mig, og kørte ind til deres kontor, hvor jeg ventede i 2 timer, før vi kørte videre til deres kontor i Puerto Cortez.
Det var easy, det tog kun 2 timer, at køre fra San Pedro Sula til Puerto Cortez, hvor jeg så ventede på skibet i 6 timer, nu i den lokale agents kontor.
De var meget flinke de lokale, men da jeg ikke kan spansk, og de ikke ret meget engelsk, var det ret begrænset, hvad vi kunne snakke om.
Det var en meget våd og slatten karklud, som endelig kunne komme ombord i det gode skib "MARTHA", øhh M/S Mercandian Gigant.
Efter en rejse på 40 timer, var det som om at komme hjem, Skipperen, Overstyrmanden, Maskinchefen, og en del andre havde jeg sejlet sammen med før, så det var helt fint, at se og arbejde med dem igen.
I øjeblikket kommer vi fra "Santo Thomas de Castilla, Guatamala og til Miami, Florida.
Ruten er Miami - Puerto Cortez - Sto. de Castilla - Miami.
Næste voyage skal gå til nogle andre lande og byer. Miami - Las Minas - Puerto Limas - Miami.
Min adresse i Miami: Seaboard Marine Ltd., 3401 N.W. 72 Avenue Miami, Florida 33122.