Longos:
Dafnis og Chloe
87 sider
80 kroner
ISBN 87-89475-08-9
En græsk hyrderoman fra ca. 200 e. Kr.
Velegnet til undervisning i oldtidskundskab i Gymnasiet og HF
»På Lesbos så jeg under en jagtudflugt i Nymfernes
Lund det skønneste syn jeg nogensinde har set: et maleri, der fortalte
en kærlighedshistorie … jeg blev grebet af længsel efter at
skrive en fortælling om det jeg havde set på billedet. Derfor
opsøgte jeg en mand, der kunne forklare mig det, og udarbejdede
fire bøger som en gave til Eros, nymferne og Pan, og som en besiddelse
fuld af glæde for alle mennesker. Den vil helbrede den syge og trøste
den sørgende, minde den der har elsket om hans kærlighed og
oplyse den der ikke har elsket …«
Denne udgave af Dafnis og Chloe er en næsten uændret genudgave
af A. Kragelunds oversættelse fra 1941. Retskrivningen er normaliseret,
og der er foretaget nogle få rettelser efter J-R Viellefond’s Budé-udgave
fra 1987 af Thomas Alkjær. |
Jean-Pierre Vernant:
Myte og religion i det antikke Grækenland
96 sider
80 kroner
ISBN 87-89475-24-0
Oversat af Benedikte og Thomas Alkjær
Hvad er det for en religion uden én Gud, uden kirke, uden præsteskab,
uden dogme eller trosbekendelse, uden løfte om udødelighed?
Har man overhovedet ret til at tale om religion i vor forstand? Disse spørgsmål
besvarer Jean-Pierre Vernant i denne bogs kapitler: Myte, ritual og gudebilleder;
Gudernes verden; Borgerreligionen; Fra menneske til guder: offeret; Græsk
mystik.
Sammen med blandt andre Pierre Vidal-Naquet og Marcel
Detienne har Vernant udgivet bøger, der til stadighed inspirerer,
men det er næppe forkert at betragte J.-P. Vernant som en hovedskikkelse
inden for religionshistorisk forskning. |
Jean Pierre Vernant:
Ødipus uden kompleks
96 sider
95 kroner
ISBN 87-89475-14-3
Oversat af Thomas Alkjær
Tre artikler:
Krigen og bystaterne
Ødipus uden kompleks
Græsk religion, antikke religioner
De tre artikler behandler tre indbyrdes afhængige områder
af antik græsk tænkning: samfundets institutioner, litteratur
og religion. Med udgangspunkt i forskellige, men sammenlignelige træk
sættes grækernes tankeverden ind i dens historiske og
samfundsmæssige ramme. |