Bellman i julen

Hører man til dem der ikke kan hygge sig eller feste uden at tænke på sit idol, så er der mulighed for at fejre en rigtigt bellmanianerjul. Én ting er at vi synger julen ind i svenska kyrkan ved Østerport station den 19. december sammen med Bellmanklubben derstedes. Noget andet er de salmer med tilknytning til julehelgen som Bellman skrev. Bellmanssällskapet udgav hans religiøse digtning som bind XV af Standardupplagan i 1993 med en fremragende kommentar af Sven Thorén, som i 1986 gennemgik Bellmans åndelige digtning i en akademisk afhandling. Til juledag skrev han noget man nærmest må kalde en prædiken på vers; den blev trykt i avisen Dagligt Allehanda i Stockholm 5.1. 1771. Juledigtet er med andre ord samtidigt med den frodigste del af episteldigtningen. Det aner man nok, den digteriske prægnans fornægter sig ikke: På jorden utan Far, i himlen utan Moder, I armod rik och stor, i alt wår wän och broder. Som pointen har han det kraftige og centralt kristne: Din wagga och ditt korss stå redan när hwaran.   Det poetisk stærke naturbillede vi kender så godt fra epistler og sange, det genfinder vi i digtet til anden juledag:   Nyss sågs med öpnad glan sig Himlens skyar skilja, Åt jorden önskas frid och mänskan en god wilja. Nyss denna stolta rymd med nattens stilla ljus Kringhwälfde JEsu bild...   Dette digt bæres i øvrigt af den samme grundtanke som juledagens: nærheden mellem vuggen og korset. Derimod er barnemordet i Bethlehem udskudt til fjerde juledag og effektfuldt formet som en dundertale mod tyrannen Herodes: Hwi dräper du de små, som samlas kring din spira? Først med teksten til Jesu dåb, henlagt til søndagen efter jul får vi en egentlig salme fra Bellmans hånd, formet som en henvendelse til den gamle tempeltjener Simeon som vi kender fra Lukasevangeliet kap. 2 v. 33 og den pragtfulde Simeons lovsang:" Herre! nu lader du din tjener gå bort i fred". I stilen minder Bellmans dåbssang om Brorsons salmer, den pietistiske baggrund deler de jo, det digteriske mesterskab ligeså. Salme er det også i den forstand at det 1) genfortæller den bibelske beretning og 2) omtolker Simeons bøn til alle troendes ønske om forening med Gud i det høje. Personligt synes jeg imidlertid allerbedst om de to salmer - igen rigtige og sangbare - henholdsvis til søndag efter nytår over Mathæus 3,13, nemlig om da Jesus som voksen døbes i Jordan af Johannes, og til helligtrekonger. Selv i sammenligning med de bedste danske salmisters bidrag til sangene om de vise mænd fra Østerland står den sig, og den siddende salmebogskommission kunne gerne tage denne Bellmansalme med i sine overvejelser:   Wid et sken af nattens stjerna, Som så späd i molnet bran, Genom öknen med hwaran Trenne Wandringsmän sig ärna Ned til Bethlehem i dag.   Bellmans religiøse digtning har stort set ikke været kendt i Danmark. Den danske litterære tradition har i almindelighed set bort fra dens eksistens - hvis man overhovedet var bekendt med den. Mange har også haft svært ved at forstå hvorledes den der har ført Sanct Fredmans druk- og horevangelium ind i verden kan være den samme som den fromme salmist. Det er en lang historie; her skal den gøres kort: det er den samme digter, det er den samme personlighed. Og der er ingen modsætning. Farisæerne har altid været på færde. Jesus af Nazareth beskyldte de såmænd for at være en frådser og en vindranker.