Begivenheder i Carl Michael Bellmans liv.

To gode biografier, der mere fyldigt end nedenstående skematiske oversigt beskriver forholdene, er:
Paul Britten Austin: Carl Michael Bellman, dansk udgave 1988, Forlaget Cicero.
Marianne Nyström: Lovisa Bellman född Grönlund, 1995, Stockholmia Förlag

Carl Michael Bellman
• F. 4. Februar 1740 - d. 11. Februar 1795
• 15 år gammel begynder han at oversætte salmer og opbyggelseslitteratur fra tysk og fransk
• 17 år gammel ansat på prøve i Rigsbanken, ulønnet
• 1758 et halvt år på universitetet i Uppsala,- tilbage til banken, stadig uden løn
• 1759 for første gang plakatfuld, skrev han i en sen alder. (Mon?)
• 1760 skrives Månan en politisk satire over samtiden, samt et hyldest- og nytårsdigt til bankens bestyrelse
• 1763 rykkes han for 200 rigsdaler, flugt til Norge. Siger (klogeligt) op fra banken samme år og må flytte til forældrenes hus på landet, omkring 70 km fra Stockholm. Gælden er på 18.000 daler! (Flere gange en god årsløn)
• 1764 ansat i Manufakturkontoret i Stockholm; skriver „Gubben Noah"
• 1765 dør begge hans forældre
• 1766 begynder han digtningen om Bacchi Orden, som en parodi på tidens mange ordenskapitler
• 1768 ansættes han, lønnet, i toldvæsnet, stillingen nedlægges sidenhen
• 1770 begynder han at skabe sine Fredmans Epistler og i løbet af 2 år har han skrevet 50; skriver et forord og forsøger, men forgæves, at få epistlerne udgivet
• 1772 Statskuppet,- Gustav III bliver enevældig og Bellman går helhjertet ind for det nye regime og lovpriser siden kongehuset i mange digte
• 1775 får Bellman en årlig sum af 100 speciedalere fra kongen, og får en faktisk vellønnet sekretærstilling i nummerlotteriet, men formår ikke at sætte tæring efter næring
• 1776 bliver han udnævnt til hofsekretær
• 1777 bliver han gift med den 15 år yngre Lovisa Frederica Grönlund, datter af Købmand Gabriel Grönlund
• 1778 males han af Peter Krafft d.æ., på kongens foranledning, som tak for en vellykket politisk propaganda overfor bondestanden
• 1779 ophører Bellman med digtningen om Bacchi Orden, og ordensselskabet, Par Bricole, hvor Bellman også er med, oprettes
• 1781 forsøger han sig med et humoristisk blad, kaldet Hwad Behagas, - får en søn
• 1783 udkommer Bacchi Tempel, hans sidste dramatisk 'ordensdigt' fra 1779, men nu omredigeret til en bog med illustrationer og noder.
• 1785 får han endnu en søn
• 1787 udkommer Zions Hög-tid (en samling evangelietekster på vers) og Bellman arrangerer en fest for billedhuggeren og vennen Johan Tobias Sergel, der fylder 48. Bellman (47 år gammel) – får en søn
• 1790 skriver han „Fjäriln vingad", Fredmans Epistlar udkommer og han får sin fjerde søn
• 1791 udkommer Fredmans Sånger
• 1792 myrdes Gustav III. Bellman skriver en meget smuk kantate til sin ven, arkitekten Eric Palmstedt
• 1794 i gældsfængsel fra april til medio juni. Skriver dér på sine erindringer. Søger ved løsladelsen om at blive 'umyndiggjort' økonomisk og erklæres fallit d. 28. juni. Behandles samme år for skørbug, men kan dog om efteråret skrive et vellykket teaterstykke om landlivet. Bliver i løbet af vinteren yderligere syg, og året efter,
• 1795, dør han 11. februar, 55 år gammel.
• 1847 dør Lovisa, i en alder af 92 år
 

Illustration: Fritz Haack

Tilbage til forsiden