Hunderacen HOVAWART(Udtales hofavart)

 

 

 

 

Hovawart blev i anledning af "Grünen Woche" i Berlin i året 1937 anerkendt som en hunderace i nyere tid.

Historien fortæller, at Hovawarten oprindeligt er hjemmehørende i Tyskland. Den er allerede omtalt i middelalderens håndskrifter. I den efterfølgende tidsperiode forsvandt den næsten, indtil engagerede hundevenner i begyndelsen af dette århundrede igen begyndte at opdrætte racen. En "racestandard" blev udarbejdet og en nøje kontrolleret avlsordning blev indført.

Der Rassezuchtverein für Hovawart-Hunde e.v. (RZV) lægger som den første og største avlsbogførende forening meget stor vægt på, at der opdrættes sunde hunde med en god karakter. Meget tidligt og meget strengere end andre avlsforeniner (specialklubber), har denne forening bekæmpet arvelig betinget hofteledsdysplasi. Hovawarten hører til blandt de sundeste hunderacer.

For at realisere avlsmål også på internationalt plan grundlagde RZV I 1983 sammen med Hovawartklubberne fra Danmark, Finland, Holland, Norge, Østrig, Sverige og Schweiz, "Den internationale Hovawart Föderation", IHF. Hovawarten, som den i dag præsenterer sig, er en tiltalende og trofast familiehund, kraftig og temperamentsfuld, samt en god partner i hundesporten. Den hører til blandt de mest anerkendte tyske brugshunderacer.

Den regnes for en middelstor hund. Skulderhøjde for tæver 58-65 cm. Og for hanner 63-70 cm. Kroppen er muskuløs med et slankt og velformet hoved hos tæver og et noget bredere og kraftigere hoved hos hannerne. De kraftige lår og en dyb bred brystkasse viser, at den er god til at løbe og springe. Pelsen er lang og tæt og yder en god beskyttelse mod vejrets barskhed. Trods sin lange pels er Hovawarten nem at pleje. Den findes i farverne "Blond" og "Sort" samt "Schwarzmarken", d.v.s. sort med gulbrune aftegninger i hovedet, på bryst og ben.

Hovawarten behøver fra begyndelsen en god kontakt til "sin familie". Kun sådan kan alle dens positive egenskaber udvikles i fuldt omfang. Hovawarten har en stor tolerance overfor børn, men det er dog vigtigt at lære børn den rigtige omgang med hunde.

Dens vagtegenskaber er fremragende, uden at den finder det nødvendigt at gø hele tiden, og den er en ubestikkelig vogter af hus og familie.

Hovawarten er således en ideel bofælle, der skal have god plads og motion. En have som motionsgrundlag er ikke nok. Det er tilrådeligt at træne og opdrage en så stor og kraftig hund som Hovawarten, således at den bliver en pålidelig ledsager for sin familie