Danmarks Adels Aarbog (DAA) er/var en lille tyk bog, der består af mange dele. Den langt største del er præsenslisten: Fortegnelsen over nulevende adelsfolk. Den læser vi slægtsforskere næsten ikke, vi går efter de samlede stamtavler - og rettelserne til dem. Om dette stof handler denne tekst.
Det er tavler fra mere end 125 år jeg her vurderer, og jeg måler dem rask væk med vores nuværende alen: Videnskabelig kildekritik, formidlet til alle. Formålet er ikke at pege fingre ad fortidens flittige forskere og forfattere, men at
- afhjælpe nye læseres (naturlige) frustration
- pege på hvordan man bør skrive i dag,
- udpege de faldgruber man må gå udenom, og
- give hjælp til stednavne der er vanskelige at oversætte eller lette at forveksle (liste nederst).
Indhold: Her er følgende afsnit:
-
Frustration
-
Sprog
-
Stamtavlesystem og kapitler
-
Spørgsmålstegn og usikkerheder
-
Begivenheder
-
Testamenter, eksekutorer og arvinger
-
Gamle og sære ord
-
Arveregler
-
Ord for Slægtninge
-
Væbnere
-
Begravet i Ringsted eller Viborg
-
Komplette biografier
-
Slægtsnavne
-
Godseje
-
Våbenbeskrivelse - blasonering
-
Henvisninger til (våben-)anetavler
-
Kildehenvisninger
-
Rettelserne
-
Løse personer og småslægter
-
Kvalitet og krydscheck
-
Navneregistre
-
Registeret til stamtavlerne
-
Bogens format
-
Forfatterne (redaktørerne)
-
Nyere stamtavler - artikler og bøger
-
Nyere samlede værker
-
Navne på danske godser
-
Stednavne i Skandinavien, Sønderjylland, Holstein
-
Herreder og skibreder
-
Stednavne opslag
-
Vanskelige stednavne
For den uforberedte læser idag kan DAAs stamtavler over de gamle slægter være noget frustrerende og irriterende - desværre. Der er uforståelige henvisninger, rettelser mangler, der er klare fejl fordi forfatteren ikke har regnet på kronologien, eller ikke har slået indgiftede op i deres stamtavler, etc.
Eksempel: Den holsteinske slægt Sested; i stamtavlen er der en farfar og sønnesøn der er jævnaldrende, midt i tavlen står der en rettelse til stamtavlen Walstorp (der er klar henvisning til hvor der skal rettes, men rettelsen står ikke i kapitlet med stamtavle-rettelser), og i Walstorp-tavlen finder man en indgiftet Sested, som ikke optræder i Sested-tavlen eller rettelserne dertil.
Der er mange rettelser og tilføjelser til stamtavlerne (se nedenfor), men dem der er trykt i andre bøger og artikler kan ikke findes via DAA.
Hvem er adelsårbogens læsere? I begyndelsen var faghistorikerne måske en stor del af læserskaren, men sålangt hovedparten af læserne er og var 1) nulevende medlemmer af adelsslægterne og 2) slægtsforskere. Begge disse 2 grupper er idag jævnt fordelt i det danske samfund, der er ikke nogen voldsom overvægt af faghistorikere blandt dem, eller bare af akademikere. Det er altså et jævnt udsnit af befolkningen DAAs stamtavler henvender sig til.
Den første redaktør Anders Thiset (1850-1917) lagde en linje: Her skrives i telegramstil, og referencer må gerne være så indforståede, at kun virkelige fagfolk forstår dem.
Det kortfattede var og er der gode økonomiske grunde til. Den gamle akademiske norm var at fagbøger blev skrevet i fagsprog, og så måtte læserne bare stå på tå, hvis de ville være med.
Senere forfattere/redaktører har fastholdt Thisets stil med stor konservatisme, dog er der blødt noget op i de seneste år - heldigvis.
Eksempel: Om Wulf Sture læser man i DAA 1920:
- 1520 var han medlover på kong Christiern IIs pantebrev på Tørning til ham og andre holsteinske adelsmænd.
(Øh ... pantsætter Chr II Tørning til dem, med Wolf som både pengeudlåner og forlover?)
- 1523 hyldede han kong Frederik I på Gottorp med 6 heste
(hvordan hylder man med 6 heste?)
- 1533 beseglede han unionen
(hvilken union? Kalmarunionen er død)
- 1534 betalte han skat af 70 gårde på Als
(Øhh betaler en skattefri adelsmand skat?).
I vore dage er det jo en fag-forfatters pligt at skrive sin tekst, så de forventede læsere kan forstå den, elfenbenstårnene er sendt på museum.
Når en person indledes med et spørgsmålstegn, fx: 'e) ? Else' betyder det, at det er helt usikkert om Else faktisk er datter af forældrene ovenfor. Ligeså når en person sluttter med 'Børn?', så ved vi ikke om de opførte børn faktisk er børn her. I disse tilfælde er der ingen kilder der bekræfter slægtssammenhængen (filiationen), det er rent gætteværk. Thisets gæt kan sagtens være rigtigt, men det kan også være galt, og desværre viser noterne ikke hans argumenter eller overvejelser for at placere personen der. Hans spørgsmålstegn skal altid tages alvorligt.
Det gælder også når han (eller hans forgængere) har konstrueret personer, for at få et samlet slægtstræ. Han (de) ville gerne have kabalen til at gå op, hvor vi idag ser mere kildekritisk på det. Så vidt jeg kan se, har han ikke brugt spørgsmålstegn, hvis slægtssammenhængen ses i de ældre stamtavler han byggede på (Klevenfeldt, Hofman, Heraldisk-Genealogisk Selskab, slægtebøger).
Når Thiset skriver 'angives ...', 'som det synes', 'efter andre', etc betyder det også at han er i tvivl, og man kan roligt tvivle med.
Flere senere forfattere har desværre været mere sparsomme med at markere usikkerheder.
Når Thiset så en Jens Nielsen skrevet til/i/af/på en herregård, der tilhørte en anden slægt, konstruerede han ofte en datter af ejer-slægten, som Jens Nielsen passende kunne være gift med. Idag vil vi snarere mene at Jens Nielsen var ansat på gården, evt som foged eller lensmand, og så bortfalder den konstruerede datter.
Eks: Slægten Munk [af Ellinggård] er konstrueret på den måde; efter en oprydning er der kun stamfar tilbage.
Og helt parallel er situationen når en Jens Nielsen er blevet adlet på forbøn af en adelsmand, som også har lagt våben til. Her vil i dag også mene at Jens nok var velfortjent foged, snarere end svigersøn.
Eks: Munk [af Havbro] som ikke er en yngre linie af Munk [m vinranke].
Thiset havde en klar kildekritisk sans og hans sammenkobling af personer til slægtstræer er generelt rigtig god. Men når han så en mulighed for at koble to slægter eller to løse grene sammen, så blev han mindre kritisk. Såvist er der mere glæde ved at fremvise et helt juletræ end en dynge grankviste, men der er en del koblinger som jeg piller fra hinanden igen.
Indgiftede kan næsten altid findes i deres egen slægts stamtavle, Thiset krydstjekkede grundigt (det gjorde Bobé ikke). Men det er sket at slægtebogsfruerne - vel i mangel af bedre - har sat et fiktivt navn ind, evt med forældre. Så når ægtefællen ikke kan findes i sin egen slægtstavle, er der grund til at tvivle på ham/hende, navne som Maren Juel og Mette Limbek er blevet misbrugt sådan, slægten Neb ligeså.
Eks: Arild Qvitzow (-1402-1449-) var gift med Ingeborg Nielsdatter (Hak) (-1419-) til Häckeberga, begges mødre står som Mette Limbek.
Eks: Rd Anders Nielsen el Stygge Nielsen (Rosenkrantz) (-1429-1478-) til Hevringholm var gm Berete Eilersdatter Rønnow (), begges mødre står som Birgitte Limbek.
Det er sjældent at der kan siges noget om børns rækkefølge i kuldet. Så er de i reglen opført med sønnerne før døtrene.
Thisets stil var at omtale historiske begivenheder kort og indforstået:
- Beseglede forliget i Kolding (1365 el 1411)
- Beseglede Unionen 1533
- Nævnt i Den store Reces (uden årstal)
- Faldt ved Hemmingsted (do)
- Beseglede hyldningen 1467
- Nævnt i den bekjendte Ridder Sandi affære.
Den slags hørte i hans tid til almen dannelse - i hvert fald for faghistorikere. I vore dage hvor Folkeskolen gennem en generation har skullet forsømme historien, hører disse begivenheder ikke til almen dannelse, og man kan ikke engang forvente dem kendt af historisk interesserede. Idag må målestokken være: Det der kan slås op i en 1-binds Danmarkshistorie, kan omtales i Thisets stikordsform, resten må uddybes, så man kan se hvad det handler om, fx:
- Unionen 1533 mellem Danmark og hertugdømmerne Sønderjylland/Schleswig og Holstein
- Den store Reces 1536 (hvor adelen godkendte reformationen)
- Faldt i slaget ved HemmingstedT i Dithmarschen 17 feb 1500
- Beseglede 1467 hyldningen af tronfølgeren Hans
- Ridder Sandi affæren 1426, hvor Hille (Bjørn) som enke spillede gravid for at arve Oluf (Krognos). Hun lånte et spædbarn og holdt begravelse, men barnet blev gravet op og var en dukke af ler og sand, kaldet 'Sandbarnet' eller 'Ridder Sandi'.
Når Thiset skriver: Var 1413 eksekutor i Niels Jensens testamente, så står der egentlig at testamentet blev eksekveret (udført) det år, dvs at testator Niels Jensen var død. Men sådan er det ikke. Sætninger af den slags skal læses: 1413 blev han indsat i Niels Jensens testamente som eksekutor, for det er testamentets årstal, altså et år hvor Niels Jensen levede.
Og det kan endda hænde at eksekutor døde før testator (her: Niels Jensen), så han aldrig fik eksekveret det testamente.
Når Thiset skriver: Var 1438 arving efter fru Cecilie Krag, så betyder det heller ikke at Cecilie er død. Hun levede endnu 1444, men 1438 udstedte hun et sjælegavebrev, og 7 mand medbeseglede og betegnes som hendes arvinger.
Når Thiset skriver at Per var til vitterlighed med Poul, ville vi idag skrive at Per medbeseglede for Poul. Medbeseglerne var garanter for at brevet var ægte og sandt, vitterligt betyder sandt. Idag skal skøder mm stadig medunderskrives af vitterlighedsvidner.
At en mand gav arveafkald, lyder som om han ikke ville arve. Men det hed (og hedder endnu): At fragå arv og gæld. At give arveafkald betyder at man kvitterer for arven, og erkender at man har fået hvad man skulle have.
Når Thiset skriver at Per trættede med Poul, betyder det at Per havde retssag på tinge MOD Poul. Enkelte steder er 'med' brugt for en allieret i sagen, så man ikke kan se hvem der er med og mod hvem.
Når en mand indvordede en gård eller en jord, betyder det at han på herredstinget fik lovhævd på ejendommen. Han havde på tre ting spurgt, om nogen mente de havde rettigheder, og derefter fik han godkendt sin ejendomsret. Det hedder egentligt at indværge, men indvorde var en almindelig form af ordet. Bobé bruger enkelte steder ordet indvarsle, det er noget sludder.
En del steder ses at Karen skikkede sig ilde. Det betyder at hun fik barn udenfor ægteskab. Fra 1576 gælder: at så skal hendes formynder fængsle hende og bestyre hendes gods.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Sag nr 810, note 72 og 76
Thiset skriver ofte Rusttjenesteliste, og Bobé skriver ved Rustningen.
Men der er ingen tjenester der ruster, og der behøver ikke at være en oprustning.
Det handler om rytteriet (kavalleriet), som da hed Ros-tjenesten idet den havde navn efter ros som betyder hest (sv: ross, isl: hross, eng: horse).
Adelen var jo krigerkasten, som havde deres skattefrihed for at stille i kavalleriet, dvs yde rostjeneste. Fra omkring 1500 har vi bevaret rostjenestelister, hvor hver adelsmand er takseret til stille X heste, alt efter sin jordejendom målt i tønder hartkorn. Og hestene var vel at mærke bemandet med hver sin veluddannede rytter i panser og plade og lukket hjelm, bevæbnet med lanse, skjold, sværd, hammer etc. Og der medfulgte de nødvendige tjenestefolk til at passe heste, reparere rustning, lave mad etc. Den tids tank, og helt som tanks idag: Rasende dyr.
Når Thiset skriver at Per var kommet i stor vidtløftighed betyder det stor gæld. Det er en overført betydning af ordet, vidtløftig betyder: omfattende, uoverskuelig eller bare stor.
Dér var Per ofte kommet på grund af letsindige Forløfter. Forløfter = løfter. Omkring år 1600 havde godsejerne en likviditetskrise, der blev lånt med arme og ben, og det blev en yndet sport at lege fallit-spekulant. Når man havde spottet en adelsmand på fallittens rand, kautionerede man for hans næste lån, dvs garanterede for at det blev betalt tilbage. Når han så gik fallit eller i betalingsstandsning, kunne man (forhåbentlig) overtage hans gods(er) til spotpris = det sidste lån. Men ofte gik det sådan at fallenten havde mange lån ude, som kautionisten så skulle indløse for at få godset, og så måtte han selv gå fallit eller i betalingsstandsning.
Årtideliste. Når man gav sjælegave til kirke eller kloster, var det for at præster/munke til evig tid skulle synge messer for giverens sjæl (plus andre ifølge gavebrevet/kontrakten). Det var gavnligt for at forkorte sjælens pinefulde ophold i skærsilden, og den katolske kirke blev fed på gods. Messen skulle i reglen afsynges på givers dødsdag, som derfor kaldes hans/hendes årtid. For at holde styr på hvem der skulle synges for hvornår, førte kirken/klosteret en årtideliste.
Hverken Thiset eller Bobé havde helt styr på arvereglerne:
1a) Efterlevende ægtefælle arver - men kun hvis der var levendefødte børn i ægteskabet. Der bør straks holdes skifte med livsarvingerne.
1b) Livsarvinger er dem der nedstammer fra afdøde: Børn, børnebørn, oldebørn. De arver sammen med evt efterlevende ægtefælle. Børnebørn arver, selvom deres mellemliggende far/mor er død. Oldebørn tilsvarende. Enker og enkemænd efter livsarvinger arver.
2) KUN hvis der hverken er ægtefælle, livsarvinger eller deres ægtefæller, arver afdødes forældre, og hvis de er døde, arver afdødes hel- og halv-søskende og deres ægtefæller og livsarvinger.
3) KUN hvis der heller ikke er sådan nogen, går arven via bedsteforældrene til onkler og tanter, og hvis de er døde til fætre og kusiner.
Latin | Dansk | DAA | |||
gener | svoger, svigersøn | svoger | |||
nepos, nepote | barnebarn, nevø, slægtning | nevø / niece | |||
soror | søster, kusine, veninde | søster | |||
germanus (flertal: germani) | broder, kødelig broder, slægtning | broder | |||
Også på dansk blev slægtsbetegnelser brugt i bred betydning, det ses iøvrigt helt op i 1700-tallet. Så en 'broder' kunne godt være en svoger eller fætter. Når vi idag læser ordene i bredere betydning end Thiset gjorde, så giver det lidt ommøblering i stamtavlerne.
Thiset kunne nu og da give oplysninger om en person under slægtningene, i stedet for i personens egen biografi, eller i en anden stamtavle (!)
Eks 1:
"hvilket Gavebrev Mogens og Peder Mogensen have beseglet" placeret under søsteren Kirsten Mogensdatter (Glob) DAA 1891 s 133. I dette tilfælde var alle 3 personer på samme side, men med indrykningssystemet kan der være mange sider imellem en person og en sådan oplysning om ham/hende.
Eks 2:
Mette Jensdatter (Due) ses i DAA 1891 s 130. Men breve hun udstedte 1435 og 1442 ses under Mogens Pedersen (Glob) til Damsgård på s 132, og breve 1440 og 1442 ses under hans fætters søn Peder Mogensen (Glob) s 133.
Eks 3:
Edle Hemmingsdatter Snubbe ses i slægten Snubbe [I] i DAA 1918 s 417, men uden årstal eller biografi. I stamtavlen Snubbe [II] s 419 nr 2. ses at hun 1349 havde overlevet begge sine mænd og deltog i en stiftelse af et alter.
Eks 4:
Stamtavlen Present fylder 3 sider, men der er 4 tilfælde af den slags 'skjulte oplysninger'.
Eks 5 (værre):
Om Gertrud van Hafn står der een begivenhed pr 1481 i van Hafn-tavlen i DAA 1896. Under hendes mand i Pors-tavlen i DAA 1909 ses 1481 med flere oplysninger, og dertil 1474, 1484, 1488. Og under 4 af 6 sønner dukker flere data frem, herunder en godshandel 1489. Under den næstsidste søn - 4 sider senere - ses at hendes 2' mand er med i 1489.
Eks 6 (værre endnu):
Rd Peder Mortensen (Galskyt) arver sin (formodede) halvfætters søn rd Niels Myg, men vi får ikke at vide hvad han arver. Det ses under arveladers mor i Lange-tavlen (og det er iøvrigt forkert).
Eks 7 (værre endnu endnu):
Der kan være gemt oplysninger i stamtavlen for 3' hustrus 1' mand, eksemplet er Christopher Jensen (Basse nye) (-1433-1488-) til Sørup, om ham læser man nyt i Lunge-tavlen DAA 1902 s 315 under Jep Jessen Lunge.
Hos Bobé ses det samme - og endnu værre: Der kan man finde personer som ikke har eget afsnit i stamtavlen, men er pakket ind under en slægtning.
Eksempel: DAA 1949: Banner / Høeg s 5 midt: Mette Jensdatter (Høeg).
Eksempel: DAA 1928: Walkendorff gen 4 nr 1 kannik Johan Walkendorff.
En stamtavle er et opslagsværk, og så er det urimeligt at kræve af læseren, at han/hun skal læse hele tavlen igennem for at få den slags fejlplacerede data med. Og det er ikke klogt at forvente det. Som minimum må man skrive: "1417 se under søsteren Karen s 117 nr 6.".
Så moralen er: Kig under slægtninge, og læs de indgiftedes stamtavler, hvis du vil have mest muligt med.
Ofte - men ikke altid - præciseres om slægtsnavnet er tillagt slægten efter dens uddøen, eller hvornår slægten har taget navnet. Mange andre gange er det helt uklart om der faktisk er nogen der har båret det (fx Jernskæg, Mule af Kærstrup og Baden) - eller de brugte det allesammen. Fx er det blandet hvilke Lunge'r der hed Lunge og hvilke der blot brugte patronym (farsnavn).
Man kan slå op i Nyt Dansk Adelsleksikon, der ses anvendte navne trykt med halvfed, og tillagte navne med kursiv.
Personerne præsenteres med det gods de oftest skrev sig til - eller et de ejede. Her er vi blevet klogere. Det hændte at slægtebogsfruerne var gavmilde, og forlængede ejerskabet af et gods ud på forfædre og/eller efterkommere, og det kan være medtaget i DAA.
Og det er ikke altid klart om manden var skrevet til godset, dvs som hans ejendom, eller skrevet af eller i godset. Hvis han ikke var ejer, kan det være en forlening fra kongen eller fra bispen, eller et gods hvor han var foged (forpagter), eller et gods han havde som brugeligt pant, eller ganske enkelt i leje. Det klareste eksempel er Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) (-1440-1475-): Han er skrevet til/i/af 6 forskellige godser i rækkefølge. Det peger på at han var foged på disse gårde, ikke ejer. Se også ovenfor om foged.
Her har Trap: Danmark - 5' udgave - gravet grundigt i kilderne ½-¾ århundrede senere end Thiset, så et opslag her giver afklaring og er klart umagen værd. (Trap 6'udgaven har ingen ejerhistorie for godserne - den kan ikke bruges).
Nu og da er der flere familemedlemmer der skøder det samme gods, evt på forskellige tidspunkter, Fx først manden, og efter hans død arvingerne. Det skal i reglen ses som bekræftelser på det oprindelige skøde. Køber vil sikre sig, at der ikke pludselig er slægtninge som ikke vidste at godset blev solgt. I givet fald ville de kunne gå på tinge og få salget kendt ugyldigt: Gods måtte ikke sælges ud af slægten, uden dens tilladelse.
I andre tilfælde har slægtninge hver deres arvepart af godset, men det er ikke sikkert at man kan se i originalskødet, at det kun er en part. Og dermed heller ikke i DAA.
Slægtens våben beskrives i stamtavlens indledning, det sker med heraldisk fagsprog, og det har nogle indforståede udtryk, som er ret forvirrende.
Jeg nævner her de alvorligste, resten må du finde i heraldisk faglitteratur, fx Knud Prange: Heraldik og Historie. 2'udgave. 1977.
Våbenbeskrivelse hedder blasonering, ordet kommer af fransk blason, som betyder våben.
Højre og venstre:
Vi kan vel alle kende forskel på højre og venstre? Næh, for her er de byttet om. Det er ikke højre og venstre for dig og mig som ser på skjoldet, men for ridderen på den hvide hest som har skjoldet på armen, og altså befinder sig bag ved det. Han har det på sin venstre arm, og når han lægger sin højre hånd på skjoldets hjørne, så siger han: Dette er mit skjolds højre hjørne! Derefter haver vi os at rette.
Så 'heraldisk højre' er venstre, og omvendt.
Idag bruger man latin - ligesom lægerne - dexter betyder højre og er patientens/ridderens/skjoldets højre side, som vi udenforstående ser til venstre. Sinister betyder venstre og er 'heraldisk venstre', dvs højre for betragteren.
Så når der ikke er skrevet latin men bare står højre og venstre, skal man regne med at det er heraldisk højre og venstre.
De forvirrende betegnelser bruges for hele våbnet, skjold, hjelmtegn, skjoldholdere osv. Desværre bruges de ofte også om våbnets omgivelser, fx på ligsten (gravsten) eller hvor nu våbnet er anbragt.
Delt:
Exempel: Skjoldet er delt af rødt og hvidt.
Javelså, men hvad vej er det delt? Lodret, det ved man da, det er da bare indforstået! Ja altså for dem der ved det. (På svensk og tysk er det modsat: Delat og geteilt betyder tværdelt, mens lodret delt hedder klyven resp. gespalten).
Der fås: Delt, tværdelt, skrådelt og venstre (sinister) skrådelt.
Skrådelt, højre (dexter) skrådelt, venstre (sinister) skrådelt:
Exempel: Skjoldet er skrådelt af gult og rødt.
Ja vel er det skrådelt, men er det sådan: / eller sådan: \ ? Dexter (højre) skrådelt, det ved man da .... Dexter skrådelt betyder: fra skjoldets dexter (højre) hjørne, dvs sådan: \ og det er det hyppigste. Sinister (venstre) skrådelt er altså: / .
Hjørner:
En ko har fire hjørner, og det har huse, biler, bøger, skærme og ret mange andre ting også. Men ikke skjolde. De har dexter, sinister og nedre hjørne. Også hvis skjoldet er tegnet firkantet! Skjoldets facon er en af tegnerens / malerens friheder.
Tværdelt og overdelt:
Betyder tværdelt, øvre felt delt (lodret). Tværdelt og underdelt er ligeså, bare omvendt: Nedre felt delt (lodret). Ordene er heldigvis sjældent brugt.
Firdelt, kvadreret:
Betyder korsdelt i 4 felter:
1 | 2
+
3 | 4 .
Sparre:
Betyder en figur som et spær (tagspær), dvs en stribe fra skoldets side, op til overkanten, og ned til den anden side. På fransk og engelsk: Chevron.
Taskesnit:
Betyder et sparresnit, en deling der går op-ned: /\. Det er en tysk undersættelse, Tasche betyder også lomme, fx skrålomme.
Første felt, andet felt, ... :
Felter nummereres i læserækkefølge - for dig og mig:
1 2
3 4 .
For dexter skrådelt skjold er det nedre felt der det første: 1 \ 2.
(Det er specielt dansk, i resten af verden er øvre felt først: 2 \ 1).
Exempel: Tværdelt af hvidt og blåt. Betyder hvidt over blåt.
Exempel: Skrådelt af hvidt og rødt. Betyder dexter skrådelt \ af hvidt under rødt.
Guld og sølv:
Guld betyder gult og sølv betyder hvidt.
Hjortevie:
Betyder hjortetak = ½ gevir.
Ørneklo:
Betyder normalt ikke en enkelt klo (negl), men et helt ben.
Modvendt:
To modvendte ting (fx hoveder) vender forsiden mod hinanden, modsat rygvendte.
Et modvendt hoved vender front mod dig (!) Det er dårligt sprog.
Styrtet:
Betyder vendt på hovedet = spejlvendt lodret, ikke drejet 180 grader. Også en tysk undersættelse.
Påfjer:
Forkortelse for påfuglefjer, dvs halefjer med flerfarvet 'øje' i enden.
Flyvefærdig:
Betyder at fuglen står på jorden (enten jorden kan ses eller ej) og har vingerne løftet, enten halvt eller helt udfoldet.
Skaktavl, tavlet:
Betyder skakbræt-ternet. Det er også brugt om 'rudet' dvs når skakbrættet står på skrå.
Marekors :
Betyder pentagram, dvs en femstjerne tegnet med een tyk streg der bider sig selv i halen.
Nu og da støder man på henvisninger af denne slags:
- Ifølge Jens Nielsens aner ...
- Efter gobelinet på Hvedholm er hun en Rosenkrantz .....
Og hvordan skal det så forstås ? - der er næsten aldrig kildehenvisning, og hvis der er, rammer den ofte ved siden af.
I nogle tilfælde eksister der en ligsten (gravsten) over Jens Nielsen (slægt?), den befinder sig i (sogn?) kirke, og der er en våben-anetavle på den, hvor personens forfædre ikke nævnes ved navn, kun ved slægtens våben. Og det i en helt speciel rækkefølge. I andre tilfælde findes der en ligprædiken i et eller andet bibliotek.
Når jeg har kontrolleret stenene / tekstilerne har de i reglen vist noget andet - eller ikke eksisteret. Man må konstatere at forfatteren til Thisets kildemateriale ikke var god til den svære kunst: At læse våbenanetavler (Thiset selv kunne godt), og hun/han var sjusket med kildehenvisninger.
Eksempel:
I Bild-tavlens indledning s 61 sammenlignes to våben-anetavler på ligsten i Åstrup Kirke. imidlertid har den ene sten kun to våben, så sammenligningen er ikke mulig.
Denne type oplysning bør altså altid kontrolleres. Trap oplyser i reglen (navneregisteret -> kirken) om der er en sten, og på http://www.gravstenogepitafier.dk./ kan man ofte finde en tegning af Søren Abildgaard (1718-1791), og ellers et foto. Abildgaards tegninger fra 1700-tallet af adelige gravsten (herunder sten der nu er borte) er udgivet:
Grinder-Hansen:
Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet.
Nationalmuseet 2010.
Abildgaards tegninger blev ikke brugt meget af Thiset (som kendte dem) eller af Bobé.
Idag må vi forlange en klar henvisning til kildematerialet, uanset om det er håndskrevet på pergament, trykt på papir, broderet i silke, skåret i træ eller hugget i sten.
(Hvedholm-gobelinen er idag på Nationalmuseet, og har våben-anetavler for Mette Gøye (ca 1553-1584) og Axel Brahe (1550-1616)).
Der er omfattende kildehenvisninger til stamtavlerne (undtagen de første 4 år) - herligt. De opgives jo med forkortelser, og forkortelseslisten varierer fra årgang til årgang. Det har den art, så man må huske at kopiere forkortelseslisten med. Men når kilden er Klevenfeldts stamtavler fra 1700-tallet, eller slægtebøger fra 15-1600-tallene, så er det ikke opgivet. Det er et stort savn, for det er i sagens natur netop de oplysninger vi har mest brug for at vurdere, når vi efterser stamtavlerne idag.
Når der henvises til originale breve i Rigsarkivet, står det som: Løve hrd 6, Lage Broks Arkiv, etc, uden angivelse af at det er i Rigsarkivet (RA). Det er ikke let at dechifrere i dag, og RAs Middelalderbreve er omordnet 2 gange i mellemtiden. Breve finder man nemmest ved at slå op i Danmarks Riges Breve for det pågældende år, og finde personen i registeret. Eller i Repertorium (Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen).
Thiset var omhyggelig med at skrive noter i teksten som fx: "Gift 1444 (27)", så begivenheden og dens kilde var knyttet tæt sammen. Senere forfattere har opgivet kilder en gros for hver person. Så kan læseren spilde en dag eller flere på at gå igennem dem allesammen, før den relevante begivenhed er blevet kildebelagt. Præcis brug af noter må varmt anbefales! Med vore dages IT-værktøjer giver det jo ikke noget voldsomt ekstraarbejde.
Bobé var ikke omhyggelig - heller ikke med kildehenvisninger. Og reviderede stamtavler, har sjældent båret henvisninger med fra den gamle tavle, så selvom den er forældet, er den stadig relevant (suk).
I ca halvdelen af DAAs årgange er der bragt rettelser og tilføjelser til de tidligere udgivne stamtavler, ialt ca 2000 afsnit. De er sorteret primært på årgang (som stamtavlen stod i) og derefter alfabetisk på slægtsnavn - det gør det ikke nemmere at finde de rette rettelser. Mange genealoger har dummet sig, når der var en rettelse de ikke havde fundet (jeg er ingen undtagelse fra den regel). For eksempel er vinranke-Munk og bjælke-Munk præsenteret som samme slægt i DAA 1905. En rettelse i DAA 1906 giver den ene af to 'brødre' en ny far, derved falder koblingen fra hinanden, men den konsekvens er fortiet, og der er ikke mange der har opdaget den.
Rettelser der angår flere slægter, er i reglen kun bragt under een af dem. Det er tidsrøvende at gennemlæse rettelser for alle de indgiftede slægter, men der kan være gevinst. Rettelser til kvinder er ofte bragt som rettelser til deres ægtemænds stamtavle! Ja man kan endda finde nyheder - som slet ikke er bragt som rettelser - under ægtemandens andre hustruer, eller under mænd som han har handlet gods med!
Eksempel: Agnete Eriksdatter Thott (-1613-1639/40) har nyheder under Karen Hansdatter Lykke (-1665).
Eksempel: Et (mage?)skifte om gods 1566 ses som rettelse 1935 til Kaas [m sparre], men ikke til den anden part: brødrene Claus og Jacob Seefeld.
Eksempel: I en rettelse 1901 til Huitfeldt (gl tavle: Balk av Skepparslöv) får Peder Henriksen (Hollunger) en ny hustru. Ingen rettelse til Hollunger, så vi har ikke en kinamands chance for at finde den.
Der kan - heldigvis sjældent - mangle rettelser.
Eksempel: I DAA 1905: Mus [af Ullerup] er Mus Albrechtsen gift med Karen Lauridsdatter Lunov, og ligeså i DAA 1903: Lunov. Men i stamtavle Rekhals (DAA 1911) er Karen pludselig blevet til en Rekhals. Og der er bare ingen rettelser til Mus eller Lunov.
Eksempel: I DAA 1886 er Niels Torlufsen (Basse af Vendsyssel) gift med en Edel Jensdatter Kall af Hovgård i Thy. I Rotfeld-tavlen (DAA 1912) er Edel blevet en Iversdatter Rotfeld. Ingen rettelser.
Eksempel: Slægten Glambek [II] i DAA 1894, forsøges indlemmet i Urne [I] i DAA 1904. Ingen rettelse til Glambek [II], så det kan kun opdages ved et tilfælde. Tavlen (filiationen) er ændret og udvidet, så man er endda nødt til at læse begge tavler parallelt for at få det hele med.
Det burde være overflødigt at læse rettelser til gamle tavler, dvs tavler der er blevet bragt i fornyet udgave. Men ak. Hvis den reviderede tavle er Louis Bobe's værk, dvs fra årgang 1919-1950, så er der ofte gevinster at hente i de gamle rettelser. (Dybt suk).
Stamtavlen Bille fra i DAA 1890 er revideret i DAA 1985-87. Ved revisionen er rettelserne ikke blevet gennemgået. En del data er kommet med (måske fra mere originale kilder) men der er stadig ting at finde!
Det samme gælder for Rosenkrantz, gl tavle 1910, revideret i DAA 1985-87, samme forfatter.
For slægten Bielke har jeg sammenlignet gammel og ny stamtavle (DAA 1887 og 1946), der var en del fejlcitater og sætninger der var faret vild.
For at spare arbejdet med at slå op mange steder, er rettelserne nu på Nettet. Billed-scannet af Finn Holbek og undertegnede, klippet i småstykker, og samlet på en side pr slægt: DAA Rettelser & tilføjelser.
Det er småt med kildehenvisninger i rettelserne! De kommer først med for alvor fra årgang 1997-99. Før da, er der højst en kode som angiver indsenderen, og nogle gange er koden endda forklaret i samme årgang. Det er jo ganske rigtigt at kreditere bidragyderne, men som kilde er det til ringe nytte når indsenderen forlængst er død.
Thiset var omhyggelig med at opremse personer som måske hørte med til slægten, men som ikke kunne indpasses i stamtavlen. De står tilsidst, eller evt i indledningen. I de stamtavler som Bobé senere reviderede, er de i reglen udeladt, eller nævnt i indledningen. Så de forældede stamtavler er ikke helt forældede alligevel (suk igen).
Fx er uplacerede personer i slægten Bielke i DAA 1887 ikke medtaget i DAA 1946.
Fx ses den lille 'Øster Lindet-slægt' (hvoraf nogle hed Ulf) uden egen overskrift under Hundermark i DAA 1898. Thiset anbragte dem der, fordi våbnene minder om hinanden, men noterer at det er den eneste grund - de er ikke i familie. Bobé reviderede Hundermark i DAA 1946 - uden at tage 'Øster Lindet-slægten' med.
Fx er uplacerede i Brockdorff-slægten ikke nævnt i stamtavlen, men listet op efter kildehenvisningerne - der er de da godt gemt.
Thiset var grundig med at sikre at det han skrev om indgiftede, stemte med de hidtil udgivne stamtavler, men selvfølgelig kan man finde enkelte mangler.
Eksempel: Under Truid Jepsen (Rosensparre) (DAA 1899 Rosensparre. s 374) ses at han beseglede 1431 til vitterlighed for brødrene Truid og Gregers Jensen Haas (Due). Dette brev er ikke nævnt i Due-tavlen (DAA 1891 s 131). I en rettelse i DAA 1901 får vi datoen, men stadig ikke hvad det måtte handle om.
Thiset skrev over 400 stamtavler med omkring 15-20.000 personer og de hænger godt sammen. Jeg har kun fundet en håndfuld tilfælde, hvor samme person er plantet i to forskellige slægter, eller hvor ægtefæller ses i hinandens stamtavler uden at være koblet sammen. Fejlfrie er hans stamtavler dog ikke - det er jo menneskeværk - og efter århundredeskiftet 1900 bliver standarden lidt lavere.
Bobé ejede ikke samme evne til grundighed og systematik. Man finder mange regulære sjuskefejl og rodede opstillinger (fx indledningerne til Banner og Høeg, Brockdorff, Daa, Holck, Parsberg, Venstermand, von der Wisch).
Han havde et langt større trykt kildemateriale til sin rådighed end Thiset, men desværre må man sige at han ikke udnyttede det ret grundigt, han skrev ofte alene efter Thisets efterladte materiale. Værkerne om segl er i reglen ikke benyttet. Han koordinerede kun sjældent med de indgiftedes stamtavler (ex: Gyldenstierne, hvor A Busck bringer ca 100 rettelser et par år efter), og endnu mindre med rettelserne.
Korrekturlæsning foretog han ikke.
Eksempel: DAA 1920 Steensen og Stråle, s 499 nr a. : Hammer Landsting. Hammer er et herred.
Bobé optog adskillige slægter som havde fået kongeligt våbenbrev, men ikke var adelige, og dermed ikke kommer DAA ved.
Såvidst er det et stort arbejde at krydschecke - især når rettelser til stamtavlerne også skal efterses - men der er jo ingen vej udenom, for den der vil lave videnskabeligt arbejde.
Læsere anbefales altså varmt at se under ægtefæller, især hvis en af dem har en nyere stamtavle.
Og for stamtavler i DAA 1919-1951 er det en meget god ide at slå efter i de indgiftedes stamtavler, i Trap og i seglværkerne.
Af en eller anden grund er der ikke meget tradition for navneregistre i DAA, undtagen da Albert Fabritius var (med-)redaktør.
Slægtsnavn | Stamtavlens årgang | Registerets årgang | Link | |
---|---|---|---|---|
- Alle | 1940-1966 | Samme årgang | ||
Dyre | 1891 | Navneregister | ||
Skjalm Hvides efterslægt | 2009-11 | Navneregister | ||
Krag [af Jylland] | 1889 | Navneregister | ||
Kruse | 1900 | Navneregister | ||
Kaas [m sparre] | 1889 | Navneregister | ||
Lange (Munk) | 1901 | Navneregister | ||
Lykke | 1903 | Navneregister | ||
Munk [af Havbro] | 1905 s 303-19 | Navneregister | ||
Pogwisch | 1931 | 1942 | ||
Qvitzow | 1910 | Navneregister | ||
Rantzau | 1930 | 1941 | ||
Skram [m enhjørning] | 1916 | Navneregister | ||
Urne | 1904 | Navneregister | ||
von der Wisch | 1931 | 1942 |
DAA har et udmærket register over de stamtavler der er trykt gennem årene - og de tilhørende rettelser. Dem må man altid læse. Registeret omfatter stamtavler og rettelser i DAA - men gennem tiden er mange stamtavler revideret i bøger og artikler andre steder, det kan ikke ses i DAAs register.
Fra årgang 2012-14 er registeret revideret af redaktøren og undertegnede. Der er ændret i 80 slægtsbetegnelser og 60 sidenumre samt sorteringsrækkefølgen. Det aktuelle register ses her: DAA Register
Heldigvis er Aarbogen fra årgang 2000-02 trykt i et fornuftigt format, men alle de gamle er i noget der skulle være lommeformat. Det er det ikke, eftersom bogen er for tyk. Og derfor nægter den at ligge opslået på den valgte side. Den er også meget småt trykt, men alt det kan man modvirke ved at scanne eller fotokopiere med forstørrelse.
Sidehovedet giver slægtsnavnet - meget praktisk. For store slægter som er opdelt i flere linier, kan sidehovedet også rumme liniens nummer og evt navn - det er også meget praktisk, især når man skal søge efter en person, og skal alle linier igennem, og når man skal skrive en reference til den fundne person med linienr og løbenr.
Adelsaarbogen er grundlagt 1884 af Anders Thiset (1850-1917) og Hans Rudolf Hiort-Lorenzen (1832-1917), Hiort-Lorenzen lavede præsenslisten og Thiset lavede de komplette stamtavler.
Thiset arbejdede med middelalder-adelen fra sine unge dage, blev arkivassistent (uden at være historiker eller student) og arkivar på Rigsarkivet, og arbejdede sig igennem de tusindvis af pergamentsbreve der er bevaret. Få har haft så stort et overblik over adelsslægterne som han.
1903 ansøgte han om stillingen som Rigsarkivar, men den gik til VA Secher, som tidligere var blevet fyret for samarbejdsproblemer. Secher var en stridbar mand, og Thiset og kolleger blev mobbet på det mest uforskammede. Det er som bekendt ganske opslidende.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon under Secher.
Thisets ca 350 Middelalder-stamtavler (der er også ca 50 senere slægter) er lavet efter indrykningssystemet: Næste person er ældste barn af den just afsluttede, og der rykkes ind for hver generation. Systemet er strikt, men temmelig uoverskueligt.
Fra årgang 1919 overtog Louis Bobé (1867-1951) posten som redaktør af stamtavlerne, frem til 1951 (sidste bidrag 1952). Også han har lagt et meget stort arbejde - ca 300 stamtavler, tildels på Thisets efterladte materiale. Grundlægger af Holsteins adelsgenalogi (!), mange og store holsteinske adelsstamtavler. Men desværre var han ikke så omhyggelig og grundig som Thiset. Langt fra. Bobé blev student men opgav universitetsstudierne. Selvlært historiker, utroligt produktiv, sad i bestyrelsen for 'Samfundet' der udgiver Personalhistorisk Tidsskrift, dr.phil, ordenshistoriograf, kommandør af 1' grad af Dannebrog.
Bobés stamtavler er opstillet generationsvis, hvert kuld søskende er nummereret fra 1. og frem.
Fra 1940 til sin død kommer Albert Fabritius (1905-1976) til som medredaktør, ved Bobés død overtog han redaktørposten til 1956. Han var cand.mag, dr.phil, blev ordenshistoriograf, sad i bestyrelsen for 'Samfundet' der udgiver Personalhistorisk Tidsskrift, var den ene forfatter af Håndbog i Slægtsforskning, mm.
Fabritius fortsatte den generationsvise opstilling, men indførte fortløbende nummerering.
Derefter er der kun enkelte nye stamtavler over middelalderslægterne, men vigtige revisioner af flere store slægter.
Selvom man læser DAA - og husker rettelserne - kan man ikke være sikker på at være ajour med den nye forskning.
Mange forbedringer af stamtavlerne findes (som nævnt) spredt i artikler i tidsskrifter, årbøger, festskrifter og andre værker, fx:
- Personalhistorisk Tidsskrift,
- festskrifter til aldrende historikere,
- de mange lokalhistoriske tidsskrifter og årbøger,
- Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978,
- andre domssamlinger, ældre og yngre,
- mmm.
Enkelte slægter har deres egen bog/bøger (fx Bille, Hvide, Hvide, Rosenkrantz, Rosensparre, Rud, Thott, Trolle).
En samlet oversigt over disse stamtavle-revisioner findes mig bekendt ikke, men den ville være et rigtig godt hjælpemiddel! Er det ikke en oplagt opgave til historie- eller bibliotekar-studerende? En del af dem kan ses i mine Bemærkninger til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog .
Artikler mm frem til og med 1976 bør stå i Dansk Historisk Bibliografi. Ellers er der kun to veje frem: søg på bibliotek.dk eller Det Kgl Bibliotek og spørg kollegerne.
Danmark: | Følgende værker bør altid efterses sammen med DAA: | |
Trap: | Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. 30 Bd. Gennemgår ejerhistorien for alle herregårde. Der er suppleret med ny forskning, så her findes meget som ikke er i DAA. Og omvendt: Slægtebogssnak som ikke kan eftervises i kilderne er stort set udeladt. Bd 27 er stedregister og bd 28 er personregister. Der er akkumuleret rettelsesliste foran i bd 27, og så en supplerende rettelsesliste bagi bd 28. Her ses mine bemærkninger til Trap. Trap 6' udgave (2016 ->) har droppet godsernes ejerhistorie, så den udgave kan vi ikke bruge. | |
DBL3: | Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon.
1979-84. 16 bd. Mange hundrede adelsfolk har en biografi her, fyldigere end i DAA. Grundig og ny forskning. Kan læses på Nettet, men her mangler de grafiske oversigtstavler. | |
Sverige: | Svenskerne skriver nogle samlede værker som jo også dækker Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän: | |
Elgenstierna: | Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36. | |
SBL: | Svenskt Biografiskt Lexikon. 1918 ->. 32+ bd. (De er nået til Sparre i bd 32). | |
Raneke: | Jan Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. Plus 6 siders rett.blad mærket 1/85. Plus rett.blad 2/88. Genudgivet 2001. Fyldige kildehenvisninger. Våben og oversigts-stamtavler over alle svenske Middelalder-slægter - herunder de skånske/danske - også dem der ikke er i DAA - og også dem der kun var i Skåne et par generationer! Raneke var heraldiker, ikke genealog, så stamtavlerne er mest afskrift. Til gengæld er de dejligt overskuelige. | |
ÄSF: | Äldre svenska frälsesläkter.
5 hft (1½ bd). 1957-2013.
Red: Wernstedt, Möller, Gillingstam.
Indholdsfortegnelse på svensk Wikipedia: Äldre svenska frälsesläkter. Af 'danske' slægter ses: Frille, Grevarna av Gleichen, Sparre af Ellinge, Svantepolk Knutsson's ätt (Skarsholm), Svarteskåning, Thott. Finansieringen fra staten blev sparet væk, men Riddarhuset har igangsat en fornyelse af Elgenstierna. | |
Flensmarck:
FSM: |
Tor Flensmarck: Skånelands medeltid:
orter & ätter. 1999-2020->. Alfabetisk gennemgang af stednavne og slægter. Bd L er på vej pr 2020. Skåneland = Skåne med Bornholm + Halland + Blekinge. | |
Norge: | ||
NBL: | Norsk Biografisk Lexikon.
2'udgave v/Jon Gunnar Arntzen 1999-2005. 10 bd + 1 CD.
Slægtsoversigterne findes på CD'en, men filen kan ikke længere åbnes(!). |
Thisets stil var at skrive stednavne på godserne i en gammel form. Ikke nødvendigvis den form der stod i kilderne, og helst ikke den form navnet har idag.
Eksempler:
- Vederlagsgård
kilderne: Willumbgaard, Vetherlauggaard
idag: Vejlinggård.
- Rugaard
kilderne: Rudgaard
idag: Rygård
- Tanderup
der er idag talrige gårde Tanderup, men det er oftest godset Tandrup i Thy.
Ofte er det navne som ikke kan slås op i Trap eller andre steder, så for os idag er det rent kodesprog fra fortid og elfenbenstårn. Måske er det de former man kan finde i 1600-tallets slægtebøger? I så fald vil jeg spørge: Hvad skal vi med dem? Sjovt nok er det kun godsernes navne der maltrakteres, Aarhus og Aabenraa skrives sådan, hverken som Aros / Åsos / Åudløb / Åmunding eller som Opnør Ved Å.
I mange tilfælde er et gammelt 'a' blevet til et 'å'.
Nedenfor ses en liste med oversættelse af svære stednavne og steder der nemt forveksles.
Her bliver det endnu værre. Ikke alene er det sære gamle former af navnene, det er sære gamle fordanskede (forvanskede) former. Når navnet (i en eller anden form) også findes i det nuværende Danmark er det rigtig vildledende.
Eksempler:
- Tommerup - Tommerup på Fyn eller Tommarp Kloster i Ø-Skåne eller Tomarp NØ f Helsingborg ?
- Svanholm - Svanholm på Sjælland eller Svaneholm i Skåne ?
- Hikkebjerg - Häckeberga i Skåne.
- Fligende - Flyinge i Skåne.
- Generup - Genarp i Skåne.
- Østerraad - Austråt i Norge.
- Tutterø - Tautra Kloster på en ø i Trondheimsfjorden i Norge.
Når det går højt får man godsets beliggenhed præciseret med et herredsnavn. Det var ok før retsreformen 1919, siden da har herrederne ikke haft nogen funktion. Man har ikke siden 2'Verdenskrig kunnet købe et landkort med herrederne angivet. Der er omkring 1½ hundrede herreder i nuværende Danmark - plus en håndfuld forsvundne, 34 i Skånelandene og 15 i Bohuslän, så et herredsnavn giver hverken en præcis stedsangivelse, eller en hurtig fornemmelse af hvor i kongeriget vi er henne.
Når det så er et skånsk herredsnavn man får i fordansket/forvansket form, så er man altså ilde hjulpet:
- Gydinge hrd - Göinge hrd i Skåne.
- Skyds - Skytts
- Vemmehøj - Vemmenshög
- Bjerge - Bjäre, hverken Bjerre hrd ved Vejle, eller Bjerge hrd på Nordfyn.
Nå - ikke mere pegen fingre. Idag må kravet være:
- Der må ikke være tvivl om hvad forfatteren mener.
- Navne skal kunne slås op i Trap, værkerne om herregårdene, officielle kort, Sogn-herred-amt, etc.
- Når stedet er usikkert, skal det gøres klart - ikke forties.
Altså hovedregel:
- Den nutidige form med (sogn og amt): Tandrup (Bedsted s, Thisted a).
- Navnet er vel at mærke den af Stednavneudvalget autoriserede form!
(Evt andre nutidige staveformer i parentes, så man kan slå op. Evt kildens gamle form i parentes, især hvis der er tvivl).
- Hvis navnet er flertydigt eller uopklaret må det gøres klart - og så har vi brug for den/de gamle former.
- I Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslän, Norge, Sverige, Südschleswig og Holstein, etc er denne formel ikke tilstrækkelig,
men må suppleres med afstand og retning til stor by: 120 km NØ for Bergen.
Danske herreder ses i DIS-Danmarks hefte Sogn - Herred - Amt (det faldt på et knastørt sted). Eller på Nettet hos Danske Slægtsforskere.
Herredsnavne i Skåne, Halland, Blekinge, Bohus län, og skibreder i Norge står ofte i Salmonsens Leksikon (hvis man har det).
De svenske ses på svensk Wikipedia: Lista över svenska härader, og i Raneke bd 3 hvor der er oversigtskort med register.
Norske skibreder (som svarer til herreder) ses på: norsk Wikipedia: Skipreide.
Godser i Danmark ses i Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 1-28, hvor bd 27 er stedregisteret.
Gamle navneformer oversættes og stedfæstes af Danmarks Stednavne. Søg på 'kildeform'.
Nuværende svenske godser i Skåne, Halland og Blekinge ses i: Aage Roussell (red): Danske Slotte og Herregårde,
bd 18-19: Kjellberg og Martelius: Slotte og Herregårde Øst for Øresund. 1968.
Her medtages dog kun de gårde, hvor der idag er seværdige bygninger.
Raneke bd 2 har et fint stednavneregister, suppleret i bd 3.
Svensk Wikipedia har: Lista över slott och herresäten i Skåne, og tilsvarende lister for Halland, Blekinge, Bohuslän og de øvrige landskap.
Norske herregårde ses på norsk Wikipedia: Herregårder i Norge.
Godser i Südschleswig ses i Aage Roussell (red): Danske Slotte og Herregårde,
bd 20: von Rumohr: Slotte og Herregårde Syd for Grænsen. 1968.
Her medtages dog kun de gårde, hvor der idag er seværdige bygninger.
Eller i: Deert Lafrenz: Gutshöfe und Herrenhaüser in Schleswig-Holstein.
Landesamt für Denkmalpflege. 2015.
Ca 200 herregårde i alfabetisk følge. Tekst à la Trap, men der fås ikke ubrudte ejerlister, kun nedslag.
Tysk Wikipedia har: Liste von Burgen, Schlössern, und Festungen in Schleswig-Holstein.
Tysk Wikipedia har også: Ämter und Harten in Schleswig (amter og herreder i Sønderjylland).
Godser i Mecklenburg-Vorpommern har eget sted på Nettet: Gutshäuser.
1. Herreder, skibreder, sogne, øer, endelser |
||||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
-rup | -arp eller -rup | Skåne | ||||
-strup | -torp | Skåne | ||||
Bjerge hrd | Bjäre hrd | Skåne | Halvøen NØ f Kullen, 30 km NØ f Helsingborg | |||
Bjerge hrd | Bjerge hrd | Fyn | Omkring Kerteminde | |||
Bjerge hrd | Bjerre hrd | Ø-Jylland | Mlm Horsens og Vejle | |||
Bjerre hrd | Se Bjerge hrd | |||||
Fers hrd | Färs hrd | Skåne | 10-30 km N f Ystad | |||
Dyrs hrd - Nr og Sdr | Djurs hrd - Nr og Sdr | Djursland | N og S f Grenå | |||
Gulland | Gotland | Ø i Østersøen, 200 km S f Stockholm | ||||
Gydinge hrd | Ö og V Göinge hrd | Skåne | N og NV f Kristianstad | |||
Hald hrd | Nørhald eller Sønderhald - begge hed da Hald hrd |
Ø-Jylland | ||||
Jerslev hrd | Dronninglund hrd (lidt i Børglum hrd) |
Vendsyssel | ||||
Kalslund, Kalvslund | herredet nedlagt | se nedenfor | ||||
Kær | Kær | Vendsyssel | Aalborg a, N f Limfjorden omkring Nr Sundby | |||
Kær | Karrharde | Südschleswig | S f Tønder | |||
Ly hrd | Lø hrd | Sønderjylland | N f Tønder | |||
Nerike | Närke | Landskap i Sverige | 200 km V f Stockholm | |||
Næsbo hrd | Næsbo fjerding, Hannæs birk |
Hannæs havde en tid eget ting | V Han | Thy | 15 km ØNØ f Thisted | |
Nørre hrd | Nørre hrd | (se nedenfor) | Salling | NØ-delen af Salling i Limfjorden | ||
Odder | Vodder | Vodder | Hviding | Sønderjylland | 15 km SSØ f Ribe | |
Odder | Odder | Odder | Hads | Ø-Jylland | 20 km S f Aarhus | |
Onse hrd | Onsjö hrd | Skåne | SØ f Landskrona fra kysten til Bosjö | |||
Onsø | Onsøy skipreide | Østfold Fylke, Norge | Området NV f Frederikstad på Oslofjordens SØ-side |
|||
Rugsø hrd | Rougsø hrd | NØ-Jylland | Fra Randers Fjords munding til Djursland | |||
Salling hrd | SallingE hrd | SV-Fyn | Fra Fåborg til Ringe | |||
Skovbo hrd | nedlagt | Børglum hrd og Dronninglund hrd |
Vendsyssel | |||
Skyds hrd | Skytts hrd | Skåne | SV-Skåne m Falsterbo og Trelleborg | |||
Try hrd | 'Treherred' | Bestod af Strø, Lynge og Jørlunde hrdr. |
N-Sjælland | Fr.Sund, Hillerød, Fr.værk, Hundested. | ||
Tørninglen | Tørninglen | Herrederne Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund | Sønderjylland | Mellem Ribe og Haderslev | ||
Vemmehøj hrd | Vemmenshög el Vemme hrd | Skåne | S-Skåne: Kysten S og SV f Skurup | |||
Nørre hrd er ofte Nørre hrd på Salling i Limfjorden (der er ikke et tilsvarende Sønder hrd). Men der er mange Nørre og Sønder herreder: | ||||||
Bornholm | ||||||
Djurs | ||||||
Falster | ||||||
Hald (Nørhald og Sønderhald) | ||||||
Horne (ikke sdr) | ||||||
Langeland | ||||||
Lolland | ||||||
Lyng (Nørlyng og Sønderlyng) | ||||||
Morsø | ||||||
Rangstrup | ||||||
på Salling (ikke sdr) | ||||||
Tyrstrup | ||||||
Øster og Vester hrd er ofte Øster og Vester Horne hrd ved Varde, men der er mange Øster og Vester herreder: | ||||||
Flakkebjerg (på S-Sjælland) | ||||||
Han (oprindeligt Thy, men delt mellem Thisted og Hjørring amter) | ||||||
Bornholm | ||||||
Göinge (i N-Skåne) | ||||||
Horne (ved Varde) | ||||||
Lisbjerg (ved Aarhus men i Randers amt) | ||||||
Møn el Mønbo var delt i Østre og Vestre til 1685 | ||||||
Kalvslund hrd findes ikke mere, men lå N f Ribe og omfattede Farup, Hjortlund, Kalvslund, Lintrup og Herting sogne. 1864 blev det delt, de tre første sogne kom 1867 under Ribe hrd. De to sidste sogne (og Ø-enden af Kalvlsund s) gik til Preussen, som nedlagde herredet 1867 da amtsretterne blev oprettet. Denne del er efter Genforeningen 1920 under Frøs hrd i Haderslev Amt. | ||||||
2. Godser, borge |
||||||
A | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Alnerup, Alnarp | Allarp (slægten Ulfeldt) | Asmundtorp | Rönneberga | Skåne | lige Ø f Landskrona | |
Alnerup | Alnarp (slægten Thott) | Lomma | Bara | Skåne | 10 km NNØ f Malmö | |
Alverslev | Araslöv | Färlöv | Ö Göinge | Skåne | 5 km NV f Kristianstad | |
Andenæs | Andenes | Nordland Fylke | N-Norge | 150 km NV f Narvik | ||
Annæs | Annisse Hovgård | Annisse | Holbo | N-Sjælland | 10 km Ø f Frederiksværk | |
Arnsborg Arensburg | Kuressaare | Estland | Hovedbyen på øen Saaremaa (Øsel) | |||
Aulin | Ulen | Sem | Norge | Lige V f Tønsberg v Oslofjordens munding | ||
B | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Bahus | Bohus | Bohus Län (norsk til 1658) |
Ved Kungälv, 20 km N f Göteborg |
|||
Beg | Nørbæk | Nørbæk | Sønderlyng | N-Jylland | 15 km NV f Randers, lige SV f Fårup | |
Bekkeskov | Se Bækkekov | |||||
Beldringe | Beldringe | Beldringe | Bårse | SØ-Sjælland | 5 km SV f Præstø | |
Baldringe | Baldringe | Baldringe | Herrestad | S-Skåne | 10 km N f Ystad | |
Beltebjerg | Bälteberga | Ottarp | Luggude | NV-Skåne | 10 km N f Landskrona | |
Beritzholm | Bjärsjölagård | Ö Kärrstorp | Färs | Skåne | 30 km Ø f Lund | |
Berritsgaard | Berritsgård | Tårs | Musse | Lolland | Lige NØ f Sakskøbing | |
Biersholm Biersøholm | Bjärsjöholm | Bjäresjö | Herrestad | Skåne | 5 km NV f Ystad | |
Biersgaard | Bjärsgård el Bjersgård | Gråmanstorp | N Åsbo | Skåne | 30 km ØNØ f Helsingborg, lige N f Klippan | |
Birkholm | Løvenborg | Butterup | Merløse | Sjælland | 10 km SV f Holbæk | |
Bjørnholm (se også Bjørnsholm) | Høgholm | Tirstrup | S Djurs | Djursland | 20 km N f Ebeltoft | |
Bjørnkær (nævnt fra 1578) | Bjørnkær | Biersted | Kær | Vendsyssel | 10 km NV f Aalborg | |
Bjørnkær (nævnt 1427) | Bjørnkær | Gosmer | Hads | MØ-Jylland | 25 km Ø f Horsens | |
Bjørnsholm (se også Bjørnholm) | Bjørnsholm tidl Vitskøl Klost | Overlade | Års | N-Jylland | 15 km S f Løgstør | |
Boller | Boller | Uth | Bjerre | Ø-Jylland | 5 km SØ f Horsens | |
Boller | Boller | Tårs | Børglum | Vendsyssel | 10 km SØ f Hjørring | |
Boller | Boller | Romlund | Nørlyng | M-Jylland | 10 km VNV f Viborg | |
Bollerup | Bollerupgård | Bollerup | Ingelstad | Skåne | 15 km ØNØ f Ystad | |
Bolderup Bollerup | Bullerupgård | Agedrup | Bjerge | Fyn | 10 km NØ f Odense | |
Bonderup | Lerkenfeld | Vester Bølle | Rinds | N-Jylland | 35 km SV f Nibe | |
Bonderup | Bonderup | St Tåstrup | Merløse hrd | M-Sjælland | 15 km NNV f Ringsted | |
Bonderup | Bonderup (hgd fra 1722) | Tårnborg | Slagelse | V-Sjælland | Lige SØ f Korsør | |
Borgholm | Borgholm (lensmandssæde) | Borgholm | Öland | Svensk ø i Østersøen | ||
Borreby | Borreby | Magleby | V Flakkebjerg | SV-Sjælland | 5 km S f Skælskør | Borreby | Borgeby | Borgeby | Torna | V-Skåne | Midt mlm Malmö og Landskrona | Borreby | Borrby | Borrby | Järrestad | SØ-Skåne | 15 km SV f Simrishamn |
Bosarp, Boserup | Boserup | Risekatslösa | Luggude | Skåne | 15 km Ø f Helsingborg | |
Bosø | Bussjö | Bromma | Herrestad | Skåne | Lige N f Ystad | |
Brolykke, Broløkke | Broløkke | Viby | Bjerge | Hindsholm NØ-Fyn | 5 km NNØ f Kerteminde | |
Brobjerg | Broløkke (fra ca 1650) | Magleby | Langelands Sdr | S-Langeland | 20 km S f Rudkøbing | |
Brødager, Brudager | Brödåkra | Ysby | Hök | Halland | 25 km SØ f Halmstad, lige Ø f Laholm | |
Brødager | Brödåkra | Torrlösa | Onsjö | Skåne | 25 km Ø f Landskrona | |
Brudager | Brudagergård | Brudager | Gudme | Fyn | 7 km NNØ f Svendborg | |
Braade | Holsteinborg | Holsteinborg | V Flakkebjerg | Sjælland | 10 km Ø f Skælskør | |
Braade | Brådeborg | Ullerup | Nybøl | Sønderjylland | 10 km NV f Sønderborg | |
Bursø | Bursø | Bursø | Fuglse | Lolland | 10 km S f Maribo | |
Bursø, Bårse | Bårse (næppe hovedgård) | Bårse | Bårse | S-Sjælland | 5 km V f Præstø | |
Bursø | Burre Sø (måske borg) | Esbønderup | Holbo | N-Sjælland | 10 km N f hillerød | |
Bursø | Bursjö, Marsvinsholm | Balkåkra | Ljunits | S-Skåne | 10 km NV f Ystad | |
Bursø | Bussjö | Bromma | Herrestad | S-Skåne | Lige N f Ystad | |
Bækkeskov, Bekkeskov | Bäckaskog | Kiaby | Villand | Skåne | 15 km NØ f Kristianstad | |
Bækkeskov, Bekkeskov | Bækkeskov | Everdrup | Bårse | Sjælland | 10 km N f Præstø | |
D E | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Dalsgaard | Dalsgårde | Mammen | Middelsom | N-Jylland | 10 km ØSØ f Viborg | |
Dalsgaard | Dalsgårde | Pederstrup | Nørlyng | N-Jylland | 10 km NNØ f Viborg | Dalsgaard | Dalsgård, Vammendal | Vammen | Nørlyng | N-Jylland | 10 km NØ f Viborg |
Dalsgaard | Dalsgård | Vidstrup | Vennebjerg | Vendsyssel | 5 km NV f Hjørring | |
Dalsgaard | Dalsgård | V Hassing | Kær | Vendsyssel | 10 km Ø f Nr Sundby | |
Dalsgaard | Dalsgård | Vive | Hindsted | NØ-Jylland | Lige V f Hadsund | |
Damsgaard | Damsgård | Ovtrup | Morsø Sdr | Mors | 10 km V f Nykøbing M | |
Damsgaard | Damsgård | Ferring | Vandfuld | V-Jylland | 10 km VSV f Lemvig | |
Demmestrup | Dömestorp | Ve?rristorp | Hök | Halland | Ikke langt fra Halmstad | |
Demstrup | Demstrup | Råby | Gjerlev | Randers Fjord | 15 km SØ f Hadsund | |
Dragsmark | Dragsmark | Dragsmark | Lane | Bohuslän | 20 km SV f Uddevalla | |
Dreiby | Dræby | Munkebo | Bjerge | N-Fyn | 10 km V f Kerteminde | |
Duege | Duveke | Halmstad | Luggude | Skåne | 20 km SØ f Helsingborg, lige SV f Kågeröd | |
Egebjerg | Egebjerg | Ugilt | Vennebjerg | Vendsyssel | 10 km ØSØ f Hjørring | |
Egebjerg | Egebjerg | Sdr Kirkeby | Falsters Sdr | Falster | 5 km Ø f Nykøbing F | |
Egebjerg | Egebjerggård | Egebjerg | Odsherred | NV-Sjælland | 5 km S f Nykøbing S | |
Egebjerg | Egebjerggård | Krogsbølle | Skam | N-Fyn | 15 km N f Odense | |
Egholm | Egholm | Sæby | Voldborg | Halvøen Hornshrd | 10 km NV f Roskilde | |
Egholm | Egholm (slotsruin) | Skørping | Hellum | Himmerland | 20 km S f Aalborg | |
Elfsborg, Elvsborg | Älvsborg | Västergötland | Göteborgs forløber | |||
Ellinge | Ellinge | V Sallerup | Harjager | Skåne | 15 km NNØ f Lund | |
Ellinge | Løvenborg | Butterup | Merløse | Sjælland | 10 km SV f Holbæk | |
Ellinge | Ellingegård | Højby | Ods | Sjælland | 5 km SV f Nykøbing S | |
Ellinggaard | Ellinggård | Ellinge | Horns (Hjørring a) | Vendsyssel | 5 km NV f Frederikshavn | |
Ellinge | Elingård | Onsøy skipreide | Norge | Lige V f Frederikstad i Oslofjorden | ||
Elkær | se: Nørre E og Sønder E | |||||
Eskebjerg | Scheelenborg | Stubberup | Bjerge hrd | Hindsholm (N-Fyn) | 10 km N f Kerteminde | |
Eskjær | Eskær | Grinderslev | Nørre (Salling) | Salling | 15 km NNØ f Skive | |
Eskjær | Eskær | Mosbjerg | Horns | Vendsyssel | 15 km VNV f Frederikshavn | |
Estrup | Estrup | Malt | Malt | S-Jylland | 30 km V f Kolding | |
Estrup | Gl Estrup | Fausing | Sønderhald | Djursland | 30 km Ø f Randers | |
F G | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Falkensten | Falkensten | Gerlev | Slagelse | SV-Sjælland | 5 km S f Slagelse | |
Falkensten | Falkensten | Borre | Oslofjorden | 65 km S f Oslo | ||
Fallemose | Fjellemosegård | Fjeldsted | Vends | V-Fyn | 15 km S f Bogense | Filkested | Fjälkestad | Fjälkestad | Villands | Skåne | 10 km N f Kristianstad |
Fligende | Flyinge Kungsgård | Gårdstånga | Frosta | Skåne | 10 km NØ f Lund | |
Fobislet | Fovslet | Ødis | Nr Tyrstrup | S-Jylland | 10 km SSV f Kolding | |
Frederiksgave | Hagenskov | Sønderby | Båg | SV-Fyn | 10 km SØ f Assens | |
Frøslev | Frøslevgård | Frøslev | Morsø Sdr | N-Jylland | 10 km V f Nykøbing M | |
Frøslev | Frøslevgård | Frøslev | Stevns | Ø-Sjælland | 5 km SV f St Heddinge | |
Færilde | Färlöv | Färlöv | Ö Göinge | Skåne | 7 km NV f Kristianstad | |
Førslev | Førslevgård | Førslev | Ø Flakkebjerg | Sjælland | 10 km NV f Næstved | |
Gammelgaard | Gammelgård | Ketting | Als Sønder | Als | 10 km ØNØ f Sønderborg | |
Gammelgaard | Gammelgård | Ryde | Lollands Sønder | Lolland | 15 km V f Maribo | |
Generup | Genarp | Genarp | Bara | Skåne | 25 km Ø f Malmö | |
Gislev len | Gislöv len | Ö Nöbbelöv | Järrestad | SØ-Skåne | 5 km SV f Simrishamn | |
Gjelskov | Gelskov | Hillerslev | Sallinge | SV-Fyn | 15 km NNØ f Fåborg | |
Gjerskov | Gerskov | Skeby | Lunde | N-Fyn | 10 km N f Odense | |
Gienderup, Gjennerup, Gjandrupgård | Fussingø | Ålum | Sønderlyng | Jylland | 10 km V f Randers | |
Gjerdrup | Gerdrup | Eggeslevmagle | V Flakkebjerg | SV-Sjælland | Lige N f Skælskør | |
Gjerdrup | Gerdrup (næppe hovedgård) | Kirkerup | Sømme | Sjælland | 10 km N f Roskilde | |
Gjerdrup | Gerdrup | Rislev | Tybjerg | S-Sjælland | 10 km NNV f Næstved | |
Gjessingholm, Gjesingholm | Løvenholm | Gjesing | Sønderhald | Djursland | Midt mlm Grenå og Randers | |
Gladsaxe | Gladsax | Gladsax | Järrestad | Skåne | 5 km V f Simrishamn | |
Gladsaxe | Gladsaxe (ikke hovedgd) | Gladsaxe | Sokkelund | Sjælland | Forstad til København | |
Gunderslev | Ruuthsbo (Gundralöv) | Bjäresjö | Herrestad | Skåne | 10 km NV f Ystad | |
Gunderslev | Gunderslevholm | Gunderslev | Ø Flakkebjerg | M-Sjælland | 10 km NV f Næstved | |
Gunderup | Gunderup | Herfølge | Bjæverskov | Ø-Sjælland | 5 km S f Køge | |
Gunderup | Gunderupgård | Strandby | Gislum hrd | N-Jylland | 15 km S f Løgstør | |
Gundestrup | Gundestrup | Grevinge | Odshrd | Sjælland | 10 km NV f Holbæk | |
Gundestrup | Kulla Gunnarstorp | Allerum | Luggude | Skåne | 10 km N f Helsingborg | |
Gundestrup | Vrams Gunnarstorp | N Vram | Luggude | Skåne | 20 km ØNØ f Helsingborg | Gundetved | Selchausdal | Buerup | Løve | V-Sjælland | 20 km SØ f Kalundborg, lige Ø f Tissø |
Gaasevad | Gåsevad Gåsevadsholm | Tölö | Fjäre | Halland | Nær Kungsbacka | |
Gaasetofte | Gåsetofte | Raklev | Ars | NV-Sjælland | 5 km N f Kalundborg | |
H | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Hageløs | Haglösa | Slågarp | Skytts | Skåne | 10 km N f Trelleborg | |
Hagested | Hagestedgård | Hagested | Tuse | NV-Sjælland | 10 km NV f Holbæk | |
Hagested | Hagsholm | Houlbjerg | Houlbjerg | M-Jylland | 20 km SV f Randers | |
Halmstad | Halmstad | Halmstad | Luggude | Skåne | 15 km NØ f Landskrona | |
Halmstad | Halmstad | Halland | By, 60 km N f Helsingborg | |||
Harebjerg | Hardeberga | S Sandby | Torna | Skåne | 5 km Ø f Lund | |
Hastrup | Hastrup (jfr Hostrup) | Thyregod | NørVANG | M-Jylland | 30 km VNV f Horsens, N f Thyregod | |
Hastrup | Hastrup | Spentrup | NørHALD | NØ-Jylland | 10 km N f Randers | |
Havgård | Havegård | Vester Bjerregrav | Rinds | SV-Himmerland | 15 km NNØ f Viborg | |
Havreløkkegård | Havløkkegård | Bandholm (tidl i Østofte) | Fuglse | Lolland | 10 km NV f Maribo | |
Hegnede | Hegnede (Hegnedsgd) | Borup | Ramsø | Midtsjælland | 15 km S f Roskilde | |
Hegnet | Hegnet | Tøndering | Harre | N-Jylland | 20 km N f Skive | Heined | Hegnedsgård | Bøstrup | Langelands Nr | Langeland | 20 km NNØ f Rudkøbing |
Heireholm | Hejreholm (ruin, afløst af Snogeholm) | Sövde | Färs | S-Skåne | 15 km NNV f Ystad | |
Hellerup | Hellerup | Hellerup | Vindinge | Ø-Fyn | 15 km VSV f Nyborg | |
Hellerup | Hellerup (ikke hovedgd) | Hellerup | Sokkelund | København | Landsted, nu bydel, 5 km N f København | |
Hellerup | Hellerup, Hällerup, Hellarp | Ljungby | Faurås | Halland | Lige NØ f Falkenberg | |
Helnekirke | Allahelgons Kyrka | Lund | Skåne | Et mindre kgl len | ||
Herlev | Härlöv | N Åsum | Gärds | Skåne | Lige V f Kristianstad | |
Herlev | Nr Herlev | Nr Herlev | Lynge-Fr.borg | N-Sjælland | 5 km S f Hillerød | |
Herlev | Herlev (ikke hovedgd) | Herlev | Sokkelund | Sjælland | Forstad til København | |
Hessel | Hessel | Ålsø | Djurs Sdr | Djursland | Lige S f Grenå | |
Hessel | Hessel | Lovns | Gislum | N-Jylland | 20 km NØ f Skive v Hvalpsund | |
Hessel | Store Hessel | Borbjerg | Hjerm | NV-Jylland | 15 km SØ f Struer | |
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Hikkebjerg | Häckaberga | Genarp | Bara | Skåne | 25 km Ø f Malmö | |
Hjortholm | Hjortholm | Kegnæs | Als Sdr | Als | 10 km SØ f Sønderborg | |
Hjortholm | Hjortholm | Fodslette | Langelands Sdr | Langeland | 10 km S f Rudkøbing | |
Hjortholm | Hjortholm | Sorgenfri | Sokkelund | Sjælland | ved Furesøen, 15 km NV f København | |
Holgaard | Hvolgård (jfr Hvolgård nedenfor) |
Langskov | Nørvang | Ø-Jylland | 10 km N f Vejle | |
Holbæk, Holbek | Holbæk Slot | Holbæk | NV-Sjælland | Holbæk købstad | ||
Holbæk, Holbek | Holbækgård | Holbæk | Rougsø | Ø-Jylland | 20 km ØNØ f Randers | |
Holbæk, Holbek | Holbæk | Adsbøl | Lundtoft | Sønderjylland | Lige N f Gråsten, 20 km V f Sønderborg | |
Holbæk, Holbek | Holbæk (landsby) | Vodder | Hviding | Sønderjylland | 15 km SSØ f Ribe | |
Holme, Holmegaard | Holmegård | Magleby | Langelands Sdr | Langeland | 20 km S f Rudkøbing | |
Holmegaard | Holmegård | Holme Olstrup | Hammer | S-Sjælland | 10 km NØ f Næstved | |
Holmegaard, Holmgaard | Holmgård | Skals | Rinds | N-Jylland | 10 km N f Viborg | |
Holmegaard | Holmegård (nedlagt) | Nr Nærå | Skam | N-Fyn | 10 km N f Bogense | |
Holmgaard | Holmgård | Hellum | Dronninglund | Vendsyssel | 10 km Ø f Brønderslev | |
Holmgaard | Holmgård | Hyllebjerg | Års | N-Jylland | 20 km S f Løgstør | |
Holmgaard | Nr Holmgård el Holmgård | Møborg | Skodborg | NV-Jylland | 15 km SV f Struer | |
Holmgaard | Holmgård | Sdr Lem | Bølling | V-Jylland | 5 km SØ f Ringkøbing | |
Ho s | Ho s | Ho | V Horne | V-Jylland | 15 km NV f Esbjerg | |
Hoo s | Hov | Sennels | Hillerslev | Thy | Lige Ø og NØ f Thisted. Sennels s hed i 14XX Hoo s. | |
Holris | Hvolris | Hersom | Rinds | Himmerland | 20 km SV f Hobro | |
Hostrup | Hostrup (jfr Hastrup) | Lem | Rødding | Salling | 15 km V f Skive | |
Hovedstrup | Rodsteenseje | Odder | Hads | Ø-Jylland | 20 km S f Aarhus | |
Huffen, Huffuen | Hverringe | Viby | Bjerge | Hindsholm, N-Fyn | 5 km NNØ f Kerteminde | |
Husön | Karsholm | Österslöv | Villand | NØ-Skåne | 15 km NØ f Kristianstad | |
Hvolgaard | Hvolgård (jfr Holgård) | Vester Hassing | Kær | Vendsyssel | 10 km Ø f Aalborg | |
Hvolgaard | Hvolgård (jfr Holgård) | Langskov | Tørrild | Midtjylland | 10 km N f Vejle | |
Høgholm, Bjørnholm | Høgholm | Tirstrup | Djurs Sdr | Djursland | 15 km N f Ebeltoft | |
Høgholt | Høgholt | Hørmested | Horns | Vendsyssel | 20 km V f Frederikshavn | |
Højby | Hyby | Hyby | Bara | Skåne | 15 km Ø f Malmö | |
Højby | Højby | Højby | Odshrd | Sjælland | 5 km V f Nykøbing S | |
Højris | Højris | Ørslev | Morsø sdr | Mors | Lige S f Nykøbing M | |
Højris | Højris | Ikast | Hammerum | M-Jylland | NØ-kanten af Ikast by | |
Højsgård | Højsgård | Hårby | Båg | SV-Fyn | 15 km ØSØ f Assens | |
Højsgård | Højsgård (kun 1400-tal) | Sønderup | Slagelse | SV-Sjælland | Lige NNØ f Slagelse | |
Høneborg Slot | Hagenør Voldsted | Taulov | Elbo | S-Jylland | 5 km VNV f Middelfart | |
Høøt | Højetsgård (borte) | Horslunde | Lollands Nørre | Lolland | 10 km NNØ f Nakskov | |
I | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Isolte len | Hishult Län | Hishult | Höks | Halland | Lenet lå i S-Halland og NV-Skåne | |
Iversnæs | Wedellsborg | Husby | Vends hrd | SV-Fyn | Midt mlm Middelfart og Assens | |
K | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Katterø | Katterød | Diernæs | Sallinge | Fyn | 5 km SV f Fåborg | |
Kelkestad | Karsholm | Österslöv | Villand | NØ-Skåne | 15 km NØ f Kristianstad | |
Kindby | Kyndby | Kyndby | Horns | Sjælland | 10 km SV f Frederikssund | |
Kiuse | Kyse (borte) | Vallensved | Ø Flakkebjerg | Sjælland | 10 km NV f Næstved | |
Klabberup, Klapætorp | Klabbarp | Villands | Skåne | Lige SØ f Kristianstad | ||
Knudstrup | Knutstorp | Kågeröd | Luggude | Skåne | 30 km ØSØ f Helsingborg | |
Knudstrup | Knudstrup | Gierslev | Løve | Sjælland | 10 km N f Slagelse, lige SØ f Høng | |
Kohöft, Kohøved, Kohoved | Ludwigsburg | Wabs | Kreis Eckernförde | Schwansen, Südschleswig | 10 km NØ f Eckernförde | |
Kogsbøl | Kogsbøl Ladegård | Emmerlev | Tønder, Højer, Lø | Sønderjylland | 15 km VNV f Tønder | |
Kogsbølle | Holckenhavn | Vindinge | Vindinge | Ø-Fyn | Lige S f Nyborg | |
Kokholm | Lerkenfeld | Vester Bølle | Rinds | N-Jylland | 35 km SV f Nibe | |
Kokholm | Kokholm | Resen | Skodborg | NV-Jylland | 10 km Ø f Lemvig | |
Kokholm | Kokholm (ikke hovedgård) | Tørring | Skodborg | NV-Jylland | 5 km VNV f Lemvig | |
Korup | Korup | Solbjerg | Hindsted/Hellum | Himmerland | 5 km N f Hadsund. Korup i Hindsted hrd, sognet i begge! |
|
Krengerup | Krengerup | Ørsted | Båg | Fyn | 20 km SV f Odense | |
Krenkerup | Krenkerup | Radsted | Musse | Lolland | 10 km Ø f Maribo | |
Krogholm | Krageholm | Sövestad | Herrestad | Skåne | 10 km NV f Ystad | |
Krøgende | Krønge | Krønge | Fuglse | Lolland | 5 km S f Maribo | |
Kälkestad | Karsholm | Österslöv | Villand | NØ-Skåne | 15 km NØ f Kristianstad | |
Kærbygaard | Kærbygaard | Kasted | Hasle | Ø-Jylland | 5 km NV f Aarhus | |
Kærbygaard | Kærbygaard (kun 1397) | Fraugde | Åsum | M-Fyn | 5 km SØ f Odense | |
Kærgaard | Kærgård | Emmerlev | Tønder Højer Lø | Sønderjylland | 10 km VNV f Tønder, N f Højer | |
Kærgaard | Staby Kærgård | Staby | Ulfborg | V-Jylland | 15 km N f Ringkøbing | |
Kærsgaard | Kærsgård | Tornby | Vennebjerg | Vendsyssel | 10 km NNV f Hjørring | |
Kærsgaard | Kærsgård | Brenderup | Vends | NV-Fyn | 10 km SØ f Bogense | |
Kærsgaard | Kærsgård | Høbjerg | Lysgård | M-Jylland | 10 km SØ f Viborg | |
Kærsgaard | Kærsgård | Skibet | Tørrild | Ø-Jylland | 5 km V f Vejle | |
Kærsgaard | Kærsgård | Fjaltring | Vandfuld | NV-Jylland | 10 km SV f Lemvig | |
Kærstrup | Kærstrup | Bregninge | Sunds | Tåsinge S f Fyn | 5 km S f Svendborg | |
Kærstrup | Kærstrup | Fuglse | Fuglse | Lolland | 10 km S f Maribo | |
Kølbygård | Kølbygård | Hunstrup | Hillerslev | Thy | 10 km NØ f Thisted | |
Kølbygård | Kølbygård | Farstrup | Slet | Himmerland | 10 km ØNØ f Løgstør | |
L | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Langtind | Landting | Ejsing | Ginding | N-Jylland | 10 km Ø f Struer. | |
Lekkinge | Lekkende | Øster Egesborg | Bårse | Sydsjælland | 5 km S f Præstø | |
Lerbek | Lerbæk | Elling | Horns | Vendsyssel | lige NV f Frederikshavn | |
Lerbek | Lerbæk | Hover | Tørrild | Ø-Jylland | 5 km NV f Vejle | |
Lergrav | Lergrav | Aulum | Hammerum | V-Jylland | 20 km NV f Herning, N f Aulum | |
Lindholm(en) | Lindholm | Svedala | Oxie | Skåne | Ruin 25 km ØSØ f Malmö | |
Lindholm | Lindholm | Gevninge | Voldborg | Københavns | 10 km V f Roskilde | |
Lindholm | Lindholm | Herrested | Vindinge | Svendborg | 20 km SØ f Odense | |
Linnet | Ø Lindet, Lindet Hovgård | Øster Lindet | Frøs | Sønderjylland | 20 km VNV f Haderslev | |
Loverstrup | Rathlousdal | Odder | Hads | Ø-Jylland | 20 km S f Aarhus | |
Lucie i Roskilde | Roskilde Domkirke | Roskilde | M-Sjælland | |||
Lund | Lund, Roumlund | Roum | Rinds | N-Jylland | 10 km VSV f Hobro | |
Lundegaard | Lundgård | Gammelstrup | Fjends | N-Jylland | 15 km VNV f Viborg | |
Lundegaard | Lundegård | Lund | Skåne | Ærkebispens gård i Lund | ||
Lundegaard | Lundegård | Nr Broby | Sallinge | Fyn | 20 km N f Fåborg | |
Lundergaard | Lundergaard | Jetsmark | Hvetbo | Vendsyssel | 15 km VSV f Brønderslev | |
Lundergaard | Lundergaard | Hjørring St Hans | Vennebjerg | Vendsyssel | I Hjørring | |
Lundsgaard | Lundsgård | Revninge | Bjerge | NØ-Fyn | Lige SØ f Kerteminde | |
Lundsgaard | Lundsgård | Rundhof | Südschleswig | 30 km ØSØ f Flensburg | ||
Lundsgaard | Lundsgård | Vamdrup | Anst hrd | SØ-Jylland | 15 km SV f Kolding | |
Lungegaard | Lungegård | Bergen | Norge | Bergen by (tidl kloster) | ||
Lyddekjøbing | Löddeköpinge | Löddeköpinge | Harjager | Skåne | 20 km N f Malmö | |
Lykkesholm, Magelund | Lykkesholm | Ellested | Vindinge | Ø-Fyn | 10 km SV f Nyborg | |
Lykkesholm, Tryggelev | Lykkesholm | Tryggelev | Langelands Sdr | Langeland | 10 km S f Rudkøbing | |
Lykkesholm | Lykkesholm | Lyngby | Djurs Sdr | Djursland | 10 km SSV f Grenå | |
Lykaa | Lyckå | Lösen | Östra | Blekinge | Ruin i Lyckeby i Karlskrona | |
Lyngby | Trolle-Ljungby | Trolle-Ljungby | Villand | Skåne | 15 km Ø f Kristanstad | |
Løitved | Løgtved | Viskinge | Skippinge | NV-Sjælland | 10 km Ø f Kalundborg | Løjtved, Løgtved | Legeved | Fjälkinge | Villand | Skåne | 10 km Ø f Kristianstad |
Løjtved | Løjtved | Stenstrup | Sunds | Fyn | 10 km NV f Svendborg | |
M N O P | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Magelund | Lykkesholm - se der | |||||
Mogenstrup | Månstorp | Ö Grevie | Oxie | Skåne | 20 km SØ f Malmö | |
Mogenstrup | Mogenstrup | Nørager | Sønderhald | Djursland | 25 km Ø f Randers | |
Mogenstrup | Mogenstrup | Grinderslev | Nørre hrd Salling | Salling | 15 km NNØ f Skive | |
Morkjær i Strukstrup hrd | Mohrkirch | Böl (?) | Struxdorf | Angel | 20 km SØ f Flensburg | |
Mothorp | Morup | Bedsted | Hassing | Thy | 25 km SV f Thisted | |
Mullerup | Møllerup | Feldballe | Djurs Sdr | Djursland | 10 km NV f Ebeltoft | |
Munkholm | Munkholm (nedlagt kongsgård) | Ågerup | Merløse | NV-Sjælland | 5 km SØ f Holbæk | |
Munkholm | Munkholm(en) | Norge | Fæstningsø i fjorden lige N f Trondheim | Mølgård | Mølgård | Ugilt s Lørslev by | Vennebjerg | Vendsyssel | 5 km SØ f Hjørring | Mølgård | Mølgård | Havbro | Aars hrd | M-Himmerland | 25 km SSV f Nibe, 5 km NØ f Farsø |
Maarkjær Kloster | Mohrkirch | Mohrkirch | Angel Südschleswig | 20 km SØ f Flensburg | ||
Nielstrup | Nielstrup | Våbensted | Musse | Lolland | 5 km NØ f Maribo | |
Nielstrup | Nielstrup | Ollerup | Sunds | S-Fyn | 5 km VNV f Svendborg | |
Nielstrup | Nielstrup (fra 1485) | Vivild | Sønderhald | N-Djursland | 25 km Ø f Randers | |
Nebbe | Nebbegård | Gårslev | Holmans | Ø-Jylland | 5 km NV f Fredericia | |
Nebbe | Nebbe Slot | Herslev | Sømme | Sjælland | 5 km VNV f Roskilde | |
Nebel | Nebel | V Vandet | Hillerslev | Thy | 5 km NV f Thisted | |
Nebel | Nebel | Lørslev | Morsø Sdr | Mors | 5 km SSV f Nykøbing M | |
Nygaard | Nygård, før 1504: Møgtved | Ø Starup | Brusk | SØ-Jylland | 10 km NNV f Kolding | |
Nygaard | Nygård | Hou | Langelands Nr | Langeland | Ved Langelands N-spids. | |
Nykøbing Slot og Len | Nykøbing Falster | Falster | ||||
Næs | Lindenborg | Blenstrup | Hellum | Himmerland | 15 km SSØ f Aalborg | |
Næs | Trollenäs | Trollenäs | Onsjö | Skåne | 20 km N f Lund | |
Næsbyholm | Näsbyholm | Gärdslöv | Vemmenshög | Skåne | 25 km V f Ystad | |
Næsbyholm | Næsbyholm | Næsby | Tybjerg | Sjælland | 5 km SSØ f Sorø, v Suså | |
Næsbyhoved | Næsbyhoved | Odense St Hans Landdistr, nu Odense By | Odense | Fyn | Lige NV f Odense | |
Næstved St Peders kloster | Herlufsholm (Skovkloster) | Næstved St Peders | Næstved | Sjælland | Næstved | |
Nørager | Nørager (fra 1630) | Buerup | Løve | V-Sjælland | 20 km N f Slagelse | |
Nørager | Nøragergård | Durup | Gislum | N-Jylland | 10 km NV f Hobro | |
Nørager | Nørager | Nees | Skodborg | NV-Jylland | 25 km V f Holstebro | |
Nørbeg (Beg) | Nørbæk | Nørbæk | Sønderlyng | N-Jylland | 15 km NV f Randers, lige SV f Fårup | |
Nørborg, Nørreborg | Nordborg | Nordborg | Als Nørre | Als | På N-enden af Als. | |
Nørgaard | Nørgård | Alsted | Morsø Nr hrd | Mors | 5 km N f Nykøbing M | |
Nørgaard | Nørgård | Bælum | Hellum | Himmerland | 15 km N f Hadsund | |
Nørgaard | Nørgård | Grinderslev | Salling Nr hrd | N-Jylland | 15 km N f Skive | |
Nørgaard | Nørtorup, Nørgård | Hjortdal | V Han | Thisted | 20 km NNØ f Løgstør | |
Nørgaard | Nørgård, Svenstrup (væk) | Hjortdal | V Han | Thisted | 20 km NNØ f Løgstør | |
Udstolpe, Nørregaard | Nørregård, Nørgård | Slemminge | Musse | Lolland | 5 km S f Sakskøbing | |
Nørre Elkjær | Nørre Elkær (jfr Sdr E) | Tversted | Horns | N-Vendsyssel | 25 km NV f Frederikshavn | |
Oddersberg | Odersberga | Fjälkestad | Villands | Skåne | 10 km N f Kristianstad | |
Olstrup | Olstrup | Holme Olstrup | Hammer | S-Sjælland | Lige NØ f Næstved | |
Olstrup | Lungholm | Olstrup | Fuglse | Lolland | 10 km S f Maribo | |
Olstrup | Ålstrup | Landet | Lolland Sdr | Lolland | 15 km V f Maribo | |
Oppensten | Opensten | Södra Åsarp | Kind | Västergötland | Borgruin 80 km Ø f Göteborg | |
Osby | Ousbyholm | Hörby | Frosta | Skåne | 30 km NØ f Lund | |
Ordrup, Grubbe-Ordrup | Ordrup | Kirke Sonnerup | Voldborg | Sjælland | 10 km SØ f Holbæk | |
Ordrup | Åarup | Snedsted | Hassing | Thy | 15 km SV f Thisted | |
Paddeborg | Sparresholm | Toksværd | Hammer | S-Sjælland | 10 km Ø f Næstved | |
R | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Randrup | Randrup | Vinkel | Middelsom | N-Jylland | 5 km SØ f Viborg | |
Randrup | Randrup | Skibsted | Hellum hrd | N-Jylland | 15 km N f Hadsund | |
Ravnstrup | Ravnstrup | Løgsted | Slet | N-Jylland | Lige S f Løgstør | |
Ravnstrup | Ravnstrup | Herlufmagle | Tybjerg | S-Sjælland | 10 km N f Næstved | |
Rebstrup | Rebstrup | Sønderup | Hornum hrd | N-Jylland | 30 km SSV f Aalborg | |
Restrup, Ristrup | St Restrup | Sønderholm | Hornum | Midt-Jylland | 5 km ØNØ f Nibe | |
Restrup, Ristrup | Ll Restrup | Hvam | Rinds | Midt-Jylland | 20 km N f Viborg | |
Restrup, Ristrup | Ristrop | Sabro | Sabro | Midt-Jylland | 12 km NV f Aarhus | |
Romlund | Roumlund (Lund) | Roum | Rinds | N-Jylland | 10 km VSV f Hobro | |
Rosendal (baroni 1748) | Rosendal (Totterupholm) | Faxe | Faxe | Sjælland | 10 km N f Præstø | |
Rosendal | Rosendal (gr.lagt 1615) | Kropp | Luggude | Skåne | 10 km NØ f Helsingborg | |
Rosendal | Rosendal | Ramdala | Östra | Blekinge | 10 km Ø f Karlskrona | |
Rosendal | Rosendal | N Vånga | Skåning | Västergötland | 100 km NØ f Göteborg og 15 km SV f Skara | |
Rosendal (baroni 1678) | Rosendal | Kvinherad | Kvinherad | Hordaland Fylke | 60 km SSØ f Bergen, v bræen Folgefonna | |
Rosenlund | Rosenlund | Mörarp | Luggude | Skåne | 10 km Ø f Helsingborg | |
Rosenlund | Rosenlund (Geltoftegård) | Toreby | Musse | Lolland | 10 km V f Nykøbing F | |
Roserød | Rossared | Fjärås | Fjäre hrd | Halland | 30 km SSØ f Göteborg | |
Rudegård el Rude Hovgd (ikke hovedgd) |
do | Saksild | Hads | Midt-Jylland | 20 km Ø f Skanderborg, lige NØ f Odder. | |
Roskilde St Lucie | Roskilde Domkirke | Roskilde | M-Sjælland | |||
Rugaard | Rugård | Rosmus | Djurs Sønder | S-Djursland | 15 km NØ f Ebeltoft | |
Rugaard, Rudgaard | Rygård | Nørager | Sønderhald | N-Djursland | 25 km Ø f Randers | |
Rugaard | Rugård | Veflinge | Skovby | Fyn | 15 km S f Bogense | |
Ry Kloster | Ryd Kloster, Glücksburg | Glücksburg | Südschleswig | 10 km NØ f Flensburg | ||
Ryde | Ryde | Ryde | Lollands Sdr | Lolland | 10 km V f Maribo | |
Ryegaard, Ryde | Ryegård | Rye | Voldborg | Midt-sjælland | 10 km ØSØ f Holbæk | |
Ryde, Rydum | Ryomgård | Marie Magdalene | Sønderhald | Djursland | 30 km ØSØ f Randers | |
Rygaard | Rygård | Langå | Gudme | Fyn | 15 km S f Nyborg | |
Rydbjerg | Rydbjerg, Rybjerg | Velling | Hinds | V-Jylland | 5 km SØ f Ringkøbing | Røghave | Råhavegård (tidl: Rågehave) | Holeby | Fuglse | Lolland | 10 km S f Maribo |
Røjle, Røgle | Rögle | Välinge | Luggude | NV-Skåne | 15 km NNØ f Helsingborg | |
Rønhave | Rønhave | Ulkebøl | Als Sdr | Sønderjylland | 5 km N f Sønderborg | |
Rønshave | Rønshave | Smidstrup | Holmans | SØ-Jylland | 10 km SSØ f Vejle | |
S | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Sandby | Sandby | N Sandby | V Göinge | NØ-Skåne | 10 km NØ f Hässleholm | |
Sct (Sankt) | Se St | |||||
Skabygaard | Skaføgård | Hvilsager | Sønderhald | Djursland | 25 km SØ f Randers | |
Skellinge | Skillinge | Munka-Ljungby | Nr Åsbo | NV-Skåne | 10 km Ø f Ängelholm | |
Skjørtholt, Skørtholt | Skjortholt | Åsted | Horns | Vendsyssel | 10 km V f Frederikshavn | |
Skobling | Skablund | Hundslund | Hads | Ø-Jylland | 15 km ØNØ f Horsens | |
Skovgaard | Skovgård (jfr Skovsgård) | Nørlem | Skodborg | NV-Jylland | Lige ved Lemvig | |
Skovgaard | Skovgård | Øster Starup | Brusk | Ø-Jylland | 10 km N f Kolding | |
Skovgaard | Skovgård | Nørager | Sønderhald | Djursland | 25 km Ø f Randers | |
Skovkloster | Herlufsholm (tidl Næstved St Peders kl) |
Herlufsholm | Ø Flakkebjerg | S-Sjælland | Lige N f Næstved | |
Skovsbo | Skovsbo | Rynkeby | Bjerge | NØ-Fyn | 10 km S f Kerteminde | |
Skovsbo | Skovsbo (kun 1423) | Egense | Sunds | SØ-Fyn | 5 km V f Svendborg | |
Skovsbo | Skovsbo | Fuglsbølle | Langelands Sønder | Langeland | 5 km SØ f Rudkøbing | |
Skovsø | Skovsø (Skovse) | Ottestrup | Slagelse | SV-Sjælland | 5 km ØNØ f Slagelse | |
Skovsgaard | Dronninggård | Dronninglund | Dronninglund | Vendsyssel | 25 km NØ f Aalborg | |
Skovsgaard | Skovsgård (jfr Skovgård) | Espe | Sallinge | S-Fyn | 20 km S f Odense | |
Skovsgaard | Skovsgård | Kirkerup | V Flakkebjerg | SV-Sjælland | 10 km SØ f Slagelse | |
Skovsgaard | Skovsgård | Tapdrup | Nørlyng | M-Jylland | 5 km Ø f Viborg | |
Skovsgaard | Skovsgård | Tårup | Fjends | M-Jylland | 10 km NV f Viborg | |
Skovsgaard | Skovsgård | Humble | Langelands Sønder | Langeland | 10 km S f Rudkøbing | |
Skørtholt, Skjørtholt | Skjortholt | Åsted | Horns | Vendsyssel | 10 km V f Frederikshavn | |
Skt (Sankt) | Se St | |||||
Solte | Saltø | Karrebæk | Ø Flakkebjerg | Sjælland | 5 km V f Næstved | |
Sponager | Spanager | Ejby | Ramsø | Sjælland | 10 km V f Køge | |
Starupgård | Stårup Hovedgård | Højslev | Fjends | N-Jylland | 5 km NØ f Skive | |
Starup, Stårupgård | Stårupgård | Gørding | Gørding | Sydjylland | 20 km Ø f Esbjerg | |
Starupgård | Starupgård | Ø Starup | Brusk | Sydjylland | 15 km N f Kolding | Stervede | Stærrede | Holsteinborg | V Flakkebjerg | S-Sjælland | 10 km Ø f Skælskør | Stigs Vedby | Ruds Vedby | Ruds Vedby | Løve | V-Sjælland | 15 km N f Slagelse | Stjernholm | Stjernholm | Horsens by | - | Ø-Jylland | Horsens | Stjärneholm | Stjärneholm | Skurup | Vemmenshög | S-Skåne | Ruin lige VNV f Skurup, 20 km VNV f Ystad |
St Lucie | Roskilde Domkirke | Roskilde | M-Sjælland | |||
Stostrup | Ståstorp | V Tommarp | Skytts | Skåne | Lige N f Helsingborg | |
St Peders Kloster Næstved | Se Næstved St Peder | |||||
Strandbygård | Strandjerggård | Humlum | Skodborg | N-Jylland | Lige N f Struer | |
Strandbygård | Strandbygård | Strandby | Gislum | N-Jylland | V-Himmerland, 20 km S f Løgstør | |
Svanholm | Svanholm | Krogstrup | Horns | Sjælland | 10 km SV f Frederikssund | |
Svanholm | SvanEholm (Skurup) | Skurup | Vemmenshög | Skåne | 25 km V f Ystad | |
Svenstrup | Svenstrup | Borup | Ramsø | M-Sjælland | 10 km NØ f Ringsted | |
Svenstrupgård | Svenstrupgård | Vejlø | Hammer | S-Sjælland | 5 km S f Næstved | |
Svenstrup | Svenstrup Hovgård | Svenstrup | Onsild | NØ-Jylland | 5 km SSV f Mariager | |
Svenstrup | Svenstrup | Hjortdal | Vester Han | Han hrd | 20 km NNØ f Løgstør | |
Svenstrup | Svenstorp | Oderslöv | Torna | V-Skåne | Lige NNØ f Lund | |
Svenstrup (slag 1534) | Svenstrup | Svenstrup | Hornum | N-Jylland | 10 km SSV f Aalborg | |
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Sæbygaard | Sæbygård | Sæby | Løve | Sjælland | 20 km SØ f Kalundborg | |
Sæbygaard | Sæbygård | Volstrup | Dronninglund | Vendsyssel | Lige V f Sæby | |
Sæbyholm, Sæbygaard | Sæbyholm | Halsted | Lollands Nørre | Lolland | Lige Ø f Nakskov | |
Særslev | Særslev | Særslev | Skippinge | NV-Sjælland | 20 km V f Holbæk | |
Særslev | Særslev | Særslev | Skovby | N-Fyn | 10 km SØ f Bogense | |
Søbygaard | Søbygård (kun hertuger) | Søby | Ærø | Ærø | 10 km NV f Ærøskøbing | |
Søbo | Søbo (nedlagt) | Egense | Sunds | SØ-Fyn | Lige V f Svendborg | |
Søbo | Søbo | Jordløse | Sallinge | SV-Fyn | 5 km NV f Fåborg | |
Søbo | Ruhmorsgård | Notmark | Als Sønder | Als | 10 km NØ f Sønderborg | |
Søbygaard | Søbygård | Søby | Gjern | M-Jylland | 20 km NØ f Silkeborg | |
Søby Søgaard | Søby Søgård | Nr Søby | Åsum | M-Fyn | 10 km S f Odense | |
Søgaard | Søgård | Kliplev | Lundtoft | Sønderjylland | 10 km S f Åbenrå | |
Søgaard | Søgård | Magleby | Langelands Sdr | Langeland | 20 km S f Rudkøbing | |
Søgaard | Søgård | Nors | Hillerslev | Thy | 10 km NNV f Thisted | |
Søgaard | Søgård (1551-1923) | Sdr Asmindrup | Merløse | V-Sjælland | 10 km S f Holbæk | |
Søgaard | Søgård (væk) | Nysogn | Hind | V-Jylland | Lige NV f Ringkøbing | |
Søgaard | Søby Søgård | Nr Søby | Åsum | M-Fyn | 10 km S f Odense | |
Søgaard | Seegaard | Osterhever | Südschleswig, Eiderstedt | 20 VSV f Husum | ||
Søholm | Søholm | Taulov | Elbo | Ø-Jylland | 10 km NØ f Kolding | |
Søholm | Søholm | Køng | Båg | V-Fyn | 15 km Ø f Assens | |
Søndergaard | Søndergård | Øsløs | V Han | Thy | 15 km VNV f Løgstør | |
Søndergaarde | Søndergårde | Rørup | Vends | V-Fyn | 20 km V f Odense | |
Sønderhoved | SønderSThoved | Give | Nørvang | Ø-Jylland | 40 km V f Horsens | |
Søndre Elkjær | Sønder Elkær (jfr Nr E) | Sulsted | Kær | S-Vendsyssel | 10 km N f Aalborg | |
Sørup | Sørup | Vetterslev | Ringsted | Sjælland | 5 km S f Ringsted | |
Sørup | Sørup (nedlagt) | Dronningborg | Støvring | Ø-Jylland | Lige NØ f Randers | |
Sørup | Sjörup | Sjörup | Ljunits | S-Skåne | 10 km V f Ystad | |
T | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Tanderup, Tandrup | Tandrup | Bedsted | Hassing | Thy | 20 km SV f Thisted | |
Tanderup | Tanderup | Snejbjerg | Hammerum | V-Jylland | Lå 5 km SV f Herning | |
Tanderup | Tanderupgård | Bejstrup | Ø Hanherred | N-Jylland | Lå 10 km NØ f Løgstør | |
Tange | Tangegård i Tangå | Øksendrup | Gudme | SØ-Fyn | 15 km SSV f Nyborg | |
Tidselholt | Tiselholdt | Vejstrup | Gudme | SØ-Fyn | 10 km NØ f Nyborg | |
Tommerup | Tomarp, Tommarp | Kvidinge | S Åsbo | Skåne | 25 km NØ f Helsingborg, V f Klippan | |
Tommerup Kloster | Tommarp | Ö Tommarp | Järrestad | SØ-Skåne | 10 km V f Simrishamn | |
Tommerup | Tommerup (ikke hovedgd) | Tommerup | Odense | Fyn | Stationsby 15 km SV f Odense | |
Tostrup, Tosterup | Tosterup | Tosterup | Ingelstad | Skåne | 15 km ØNØ f Ystad | |
Tosterup | Tostorp | ? | Harjager | Skåne | Herredet går fra Barsebäck mlm Malmö og Landskrona, og ind til Eslöv | |
Tostrup | Tostrup Hovgård | Øls | Hinds | N-Jylland | 5 km SV f Hobro | |
Tostrup | Kristianssæde (Tåstrup) | Skørringe | Fuglse | Lolland | 10 km V f Maribo | |
Trudsholm | Trudsholm | Kirke Sonnerup | Voldborg | Sjælland | 10 km SØ f Holbæk | |
Trudsholm | Trudsholm | Kastbjerg | Gjerlev | NØ-Jylland | 10 km Ø f Mariager | |
Tustrup | Tustrup | Fræer | Hellum | NØ-Jylland | 20 km N f Mariager | |
Tustrup | Tustrup (opr 1656) | Hørning | Sønderhald | NØ-Jylland | 10 km SØ f Randers | |
Tutterø | Tautra Kloster | Logtun / Frosta | Trondheimsfjorden | 20 km NØ f Trondheim | ||
U | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Udsten | Utstein | Utstein | Mosterøy | SV-Norge | 15 km NV f Stavanger | |
Ugerup | Se Urup | |||||
Ugulen | Ulen | Sem | Norge | Lige V f Tønsberg v Oslofjordens munding | ||
Uglerup | Uglerup | Hørby | Tuse | NV-Sjælland | Lige NNV f Holbæk | |
Ullerup | Ullerup | Galtrup | Morsø Nr | Mors | 5 km VNV f Nykøbing M | |
Ullerup | Ullerup | Sennels | Hillerslev | N-Jylland | 10 km ØNØ f Thisted | |
Ullerup | Ullerupgård | Skærbæk | Hviding | Sønderjylland | 25 km N f Tønder | |
Ullerup | Ullerupgård (næppe hovedgd) | Ullerup | Nybøl | Sønderjylland | 10 km NNV f Sønderborg | |
Ulstrup | Ulstrup | Hundborg | Hundborg | Thy | 10 km SV f Thisted | |
Ulstrup | Ulstrup | Sdr Vinge | Middelsom | Ø-Jylland | 15 km VSV f Randers | |
Urup, Ugerup | Ugerup | Köpinge | Gärds | NØ-Skåne | 10 km S f Kristianstad | |
Urup | Urup | Østbirk | Voer | Ø-Jylland | 10 km N f Horsens | |
Urup | Urup | Rynkeby | Bjerge | NØ-Fyn | 15 km Ø f Odense | |
Urup | Urup, S Urup | Grindsted | Slavs | S-Jylland | 15 km NØ f Varde | |
V | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Vadsted | Vadstad | Eftra | Årstad | Halland | Midt mlm Halmstad og Varberg | |
Valløse, Valsø, Watnaløsæ, Vandløse | Vollsjö | Vollsjö | Färs | Skåne | 30 km N f Ystad | |
Vandaas | Vanås | Gryt | Ö Göinge | Skåne | 25 km NV f Kristianstad | |
Vardbo, Varde?, Varhod | Varho | Gørding | Gørding | SV-Jylland | 20 km Ø f Esbjerg | |
Vederlagsgård, Vetherlauggaard | Vejlinggård | Dybe | Vandfuld | V-Jylland | 10 km SV f Lemvig | |
Vedskølle | Vittskövle | Vittskövle | Gärds | Skåne | 25 km S f Kristianstad | |
Vegholm | Vegeholm | Strövelstorp | Sdr Åsbo | Skåne | 20 km NNØ f Helsingborg | |
Vejlevgård | Vejlegård | Vejle | Sallinge | S-Fyn | 15 km SSV f Odense | |
Vernø Kloster | Værne / Varna Kloster | Rygge | Rygge, Østfold Fylke | Oslofjorden | Lige S f Moss | |
Vestergaard | Vestergård | Humble | Langelands Sdr | Langeland | 10 km S f Rudkøbing | |
Vestergaard | Vestergård | Vejle | Sallinge | M-Fyn | 15 km SSV f Odense | |
Vidfuglebjerg, Vildfuglebjerg | Fuglebjerg | Fuglebjerg | Ø Flakkebjerg | Sjælland | Midt mlm Næstved og Slagelse | |
Voergaard, Vorgaard | Vorgård | Bælum | Hellum | N-Jylland | 10 km N f Hadsund | |
Voergaard | Voergård | Voer | Dronninglund | Vendsyssel | 15 km SV f Sæby | |
- | Voer Kloster og Ladegd (var ikke hovedgård) |
Voerladegård | Tyrsting | Midt-Jylland | 10 km V f Skanderborg | |
- | Vorgård (kun 1475) | Framlev | Framlev | Midt-Jylland | 10 km V f Aarhus | |
Voer, Vaar | Vår | Farstrup | Slet | N-Jylland | 10 km Ø f Løgstør | |
Vorgaard | Hejls Vargård | Hejls | Nr Tyrstrup | S-Jylland | 20 km N f Haderslev | |
Vognø | Vapnö, Wapnö | Vapnö | Halmstad | Halland | Lige N f Halmstad | |
Vognstrup | Vognserup | Kundby | Tuse | NV-Sjælland | 10 km V f Holbæk | |
Vrå, Vrågård | Gl Vrå | Ajstrup | Kær | Vendsyssel | 15 km N f Aalborg | Vrågård | Vrågård | Rostrup | Hindsted | Himmerland | 10 km N f Mariager |
Vust | Vaarstgård | Gunderup | Fleskum | NØ-Jylland | 15 km SSØ f Aalborg | |
Ø | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Ølby | Jølby | Solbjerg, Mors | Morsø Nr | Mors | 15 km S f Thisted | |
Ørndrup | Ørndrup | Karby | Morsø Sdr | Mors | 20 km SSV f Thisted | |
Ørndrup | Ørndrup | V Hornum | Års | Himmerland | 20 km SV f Nibe | |
Ørnhoved | Ørnehoved | Kristrup | Sønderhald | Ø-Jylland | Få km ØSØ f Randers | |
Ørnhoved | Ørnhoved | Herning | - | M-Jylland | 5 km NV f Herning | |
Ørgaard | Ørregård | Ørre | Hammerum | Vestjylland | 15 km NV f Herning | |
Ørregaard | Ørregård | Fiskbæk | Nørlyng | N-Jylland | 10 km NV f Viborg | |
Ørum | Ørum, Gl Ørumgård | Ørum | Hassing | Thy | 25 km SV f Thisted | |
Ørum | Ørumgård | Ørum | Bjerre | Ø-Jylland | 15 km Ø f Vejle | |
Østergaard | Østergård | Gudum | Skodborg | NV-Jylland | Midt mlm Struer og Lemvig | |
Østergaard | Østergård | Fjellerup | Djurs Nr | Djursland | 20 km VNV f Grenå | |
Østergaard, Kilegaard | Østergård | Munkebo | Bjerge | NØ-Fyn | 10 km NØ f Odense | |
Østergaard | Østergård | Tulstrup | Ning | Ø-Jylland | 15 km S f Aarhus | |
Østergaard | Østergård | Vellev | Houlbjerg | Ø-Jylland | 15 km SV f Randers | |
Østergaard | Østergård | Åsted | Harre | Salling | 10 km ØSØ f Nykøbing M | |
Østrup | Østrup | Håstrup | Sallinge | SV-Fyn | 10 km N f Fåborg | |
Østrup | Østrup | Østrup | Lunde | N-Fyn | 10 km N f Odense | |
Østrup | Lerchenborg (Østrupgård) fra 1704 |
Årby | Ars | NV-Sjælland | Lige S f Kalundborg | |
Østrup | Østrup (bispegård) | Albæk | Støvring | Ø-Jylland | 10 km Ø f Randers | |
Østrup | Østrup | Suldrup | Hornum | N-Jylland | 20 km SSV f Aalborg | |
Østrup, Aastrup | Åstrupgård | Åby | Kær | Vendsyssel | 15 km NV f Aalborg | |
Østraat, Østerraad | Austråt | Ørland | Norge | 40 km NV f Trondheim | ||
Å Aa | A B D E F G H I K L M N O P R S T U V Ø Å Aa | |||||
Stednavn i DAA | Stednavn idag | Sogn | Herred | Landsdel | Beliggenhed | |
Aastrup, Østrup | Åstrupgård | Åby | Kær | Vendsyssel | 15 km NV f Aalborg | |
Aastrup | Åstrup | Kirke Såby | Voldborg | M-Sjælland | 20 km V f Roskilde | |
Aastrup | Åstrup | Skt Hans | Vennebjerg | Vendsyssel | Ved Hjørring | |