Våbenet er et hjul med 16 (skarpe) takker og 8 eger, rødt i
sølv felt.
Med de tænder er det ikke et mølle-tandhjul, men et 'retterhjul', et forbandet torturinstrument.
Det eneste kendte segl i Danmark (1417) har 24 almindelige firkantede takker.
På hjelmen samme hjul.
Slægten har navn efter landsbyen Hummersbüttel
i Niendorf s i Hamburg (V f Lufthavnen).
Navnet skal bestå af et gammelt mandsnavn Hunmar og
endelsen büttel som
svarer til dansk bol, dvs Hunmars bosted.
Naboslægterne Wedel, Struz, Kale, vom Lohe, Porsfeld og Schorlemer
fører samme våben.
Se Vierteljahrschrift des Herold 1892 s 297.
De ejede også gods i Farmsen og Tondorf i Rahlstedt s
(idag Hamburgs Ø-lige forstæder),
desuden i Bergstedt s: Sasel, Tangstedt, Ohlstedt og
Wohldorf (Hamburgs NØ-ende),
Boberg og Schiffbeck i Steinbeck s (Hamburgs SØ-grænse),
Ulensiek i Reinfeld s (vist samme omegn).
Senere rykkede de NØ-på og fik Bargfeld, Borstel og Stegen i
Sülfeld s (20 km NØ f Hamburg, V f Bad Oldesloe).
Hovedborgene var Wohldorf og Stegen.
Slægten kendes fra 1253 til 1496 (sidste mand) og 1501
(sidste kvinde).
Den kom til Danmark da grev Gerhard III af Holstein (den kullede grev Gert)
i 1332 fik store dele af landet i pant,
og pantsatte det videre til sine adelsmænd.
Hummersbüttel var kendt her som rovgriske folk - som de andre holsteinere i denne tid -
og de havde store pantelen: Det halve Fyn med Hindsgavl, og
senere det halve Lolland med Ravnsborg.
Dertil ejede de godset Lykkesholm i Ellested s, 15 km SV f
Nyborg. De var kun her i landet i 3 generationer.
Danmarks Adels Aarbog 1922 s 503.
Ingen rettelser.
Bemærkninger til DAA
Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Uplacerede kan dog ikke ses (!) Navneliste
Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.
This page was generated 20 dec 2007
with a program by Steen Thomsen.