Skjoldet delt lodret af sølv og rødt, belagt med en grøn akeleje med blå klokkeblomster.
Før ca 1615 med udelt felt af usikker tinktur (farve).
På hjelmen: Akelejen.
Akeleye blev tidligere regnet for en fynsk slægt, men de ældste generationer var lavadel på Stevns: fogeder på Valbygård (nu: Juellinge), og en herredsfoged.
På Fyn havde de Skinnerup (nu: Ulriksholm) ved Kerteminde, senere oprettede de Krengerup mlm Odense og Assens.
I Skåne havde de Hjularöd og Kåseholm.
I Norge købte de Kambo N f Moss i Oslofjorden.
Slægten hører til den jævne lokaladel, der er ingen riddere eller lensmænd, men 3 landsdommere (de blev i reglen rekrutteret fra lavadelen). Senere en del officerer i hær og flåde.
Akeleye'rne blev grundigt spredt. Først kom de fra Stevns til Fyn, derfra kom nogle til Skåne, mange af de yngre var i Norge, flere officerer kom til Rusland, en dame blev gift i Sverige, en kom til Dansk Vestindien og hans børn til England.
Sidste registrerede dødsfald i mandslinien er 1822 i Drammen. To søskende Akeleye kom med deres mor til England, hvorlænge Jane Akeleye i Kingston og James Akeleye i Scarborough levede, ved vi ikke, og om James fik efterkommere er også uopklaret. Sidste kendte kvindelige dødsfald var 1881 i Norge.
Danmarks Adels Aarbog 1938 side 83.
Rettelser: 1939 s 122; 1941 s 120; 1944 s 113; 1947 s 106; 1953 s 46; 1967 s 21; 1972-73 s 30; 1974-75 s 25.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA
Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA, men kun til 1600 dvs generation 8 med, derefter mangler der ca 80. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste
Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.
Steens hjemmeside > Hovedside slægtsforskning > Dansk adel stamtavler > Akeleye > Top
This page was generated apr 2020
with a program by Steen Thomsen.